Dom
HØJESTERETS DOM
afsagt onsdag den 4. februar 2026
Sag BS-18297/2025-HJR
(2. afdeling)
Appellant ApS 1 under konkurs
(advokat Gunvor Sundgaard Happe)
mod
Appelindstævnte
(advokat Ole Spiermann)
I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 30. januar 2023 (BS-26819/2021-LYN) og af Østre Landsrets 11. afdeling den 5. november 2024 (BS-7613/2023-OLR).
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Kurt Rasmussen, Jens Kruse Mikkelsen, Jørgen Steen Sørensen og Mohammad Ahsan.
Påstande
Appellant ApS 1 under konkurs, har gentaget sin påstand om, at Appelindstævnte, skal betale 16.650.200 kr. med proces-rente fra sagens anlæg den 9. juli 2021.
Appellant ApS 1 under konkurs har endvidere påstået, at Appelindstævnte skal betale 998.379,17 kr. med procesrente fra ankestævningens ind-levering til Højesteret den 4. april 2025. Påstanden angår tilbagebetaling af de sagsomkostinger inkl. renter, som konkursboet i henhold til byrettens og lands-rettens domme har betalt.
Appelindstævnte har påstået stadfæstelse.
2
Anbringender
Appellant ApS 1 under konkurs har anført navnlig, at Appelindstævnte
Appelindstævnte som advokat har handlet ansvarspådragende ved den 29. november 2013 at overføre 16.650.200 kr. fra sin klientbankkonto til sin klient, Appellant ApS 1, på et tidspunkt, hvor han vidste eller burde vide, at der var en nær-liggende og betydelig risiko for, at Appellant ApS 1 ville blive taget under kon-kursbehandling, og at beløbet straks efter modtagelsen ville blive videreført til tredjemand (Virksomhed ApS 5) og dermed unddraget kreditorerne.
I den forbindelse må det tages i betragtning, at overførslen skete efter fristdagen (den 9. september 2013) og endda dagen efter, at konkurssagen var blevet be-handlet med mundtlig procedure i Sø- og Handelsrettens Skifteret, hvor Appelindstævnte over for skifteretten havde procederet på, at midlerne indestod på klientbankkontoen og var til klientens disposition, og hvor spørgs-målet, om Appellant ApS 1 skulle tages under konkursbehandling, var optaget til kendelse til afsigelse den 13. december 2013. Disse forhold medførte en for-pligtelse for Appelindstævnte til at udvise særlig agtpågivenhed og omsorgspligt over for kreditorerne, som han ikke iagttog.
Det anførte skal ses i sammenhæng med, at Appelindstævnte siden 2008 havde været advokat for Appellant ApS 1 og for selskabets nærtstående sel-skaber og personer, og at han i sin tid i 2010 og 2011 havde rådgivet om de kon-struerede låneforhold, som var uopsigelige i 10 år fra kreditors (Appellant ApS 1's) side, og som fjernede de likvide midler fra Appellant ApS 1's formuesfære. Han havde således et indgående kendskab til selskabets økonomi, det forudgå-ende forløb og karakteren af de britiske myndigheders erstatningskrav. Appelindstævnte har med åbne øjne skabt en nærliggende og betydelig risiko for, at midlerne ville blive unddraget kreditorerne.
Det forhold, at overførslen skete efter Appellant ApS 1's instruks, kan ikke fritage Appelindstævnte for ansvar, idet han hverken var berettiget eller for-pligtet til at følge instruksen. Der henvises herved også til UfR 2012.1978 H, hvor Højesteret fastslog, at en advokat kan ifalde erstatningsansvar ved at følge en klients instruks om at overføre et klientbankkontoindestående, hvis disposi-tionen indebærer en nærliggende og betydelig risiko for, at midlerne unddrages kreditorerne. Det kan ikke gøre nogen forskel, at overførslen sker direkte til kli-enten selv. Det skyldes, at en advokat aldrig kan være forpligtet til at foretage dispositioner, herunder overføre midler fra sin klientkonto efter instruks fra sin klient, hvis advokaten ved eller burde vide, at den pågældende disposition vil føre til et retsbrud og være til skade for tredjemand, f.eks. i form af skyldner-svig.
Konkursboet er blevet påført et tab svarende til det overførte beløb på 16.650.200 kr., idet midlerne ikke længere var til rådighed for selskabet, men i stedet var blevet genudlånt til Virksomhed ApS 5. Hvis midlerne ikke var blevet
3
overført den 29. november 2013 til Appellant ApS 1, ville de have stået på klient-bankkontoen den 5. december 2013, hvor der blev søgt foretaget arrest. Derved ville midlerne have været i behold, da Appellant ApS 1 senere blev taget under konkursbehandling.
Med hensyn til Appelindstævntes synspunkt om, at Appellant ApS 1 ikke ville have modtaget beløbet fra Virksomhed ApS 5 og derefter have indsat belø-bet på klientbankkontoen, hvis det havde indebåret, at beløbet derved reelt var blevet fastfrosset til brug for opfyldelse af den engelske deldom af 19. april 2013, bemærkes, at beløbet faktisk blev indbetalt på klientbankkontoen, og at beløbet var til fri rådighed for Appellant ApS 1 i perioden fra den 25. og 26. no-vember til den 29. november 2013.
Det tab, som konkursboet kræver erstattet, er derfor en adækvat følge af Appelindstævntes handlinger.
Det bestrides, at konkursboet ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, eller at der skulle foreligge egen skyld eller accept af risiko.
Appelindstævnte har anført navnlig, at der ikke foreligger et an-
svarsgrundlag, idet han den 29. november 2013 var både berettiget og forpligtet til at imødekomme Appellant ApS 1's instruktion om udbetaling af beløbet på 16.650.200 kr. fra klientbankkontoen til selskabet selv. Han kunne derfor ikke have handlet anderledes.
Udbetaling af klientkontomidler til klienten selv er ikke en usædvanlig disposi-tion, men tværtimod en helt sædvanlig disposition, jf. § 5, stk. 1, litra a, i den dagældende klientkontovedtægt samt den gældende vedtægts § 9, stk. 1, nr. 1. Der kan herved også henvises til princippet i pkt. 3.8.4 i regler om god advokat-skik inden for EU fastsat af CCBE (Conseil des barreaux européens), der er sam-menslutningen af europæiske advokatsamfund, og hvor det bl.a. er fastsat, at klientkontomidler skal overføres til ejerne af midlerne hurtigst muligt. Klienten har således krav på egne midler, der indestår på en klientbankkonto, hvilket også er fastslået i Højesterets domme gengivet i UfR 1954.979 og UfR 2021.1729.
Hertil kommer, at der ikke er hjemmel i klientkontovedtægten til at hæve og udbetale beløb til tredjemand uden klientens instruktion eller til som forbere-delse til en sådan udbetaling at indefryse indestående på klientbankkontoen i strid med klientens instruktion. Noget sådant ville kræve en særlig og sikker hjemmel, der som nævnt ikke foreligger.
Hvis en advokat i mangel af særlig og sikker hjemmel selv søgte at udvirke en indefrysning svarende til arrest eller rådighedsberøvelse, ville det være i strid med klientkontovedtægten og god advokatskik og påføre advokaten erstat-ningsansvar over for sin egen klient på objektivt grundlag.
4
Højesterets dom gengivet i UfR 2012.1978, hvor der skete en udbetaling fra kli-entbankkontoen direkte til tredjemænd, fører ikke til et andet resultat i forhold det ovenfor anførte.
Som fremhævet af landsretten blev midlerne indsat på klientbankkontoen ”alene med det formål at vise den fornødne likviditet i Appellant ApS 1 over for skifteretten og konkursrekvirenten” , hvilket han også klart tilkendegav under retsmødet den 28. november 2013 i skifteretten.
Han rådgav ikke om udbetaling af indeståendet på klientbankkontoen til Appellant ApS 1 den 29. november 2013 og så meget desto mindre om den videre over-førsel fra Appellant ApS 1 til Virksomhed ApS 5. Han udbetalte blot indeståendet som følge af udbetalingsinstruktionen fra Appellant ApS 1.
Der er endvidere ikke lidt et tab som følge af overførslen til Appellant ApS 1. Det havde ikke i sig selv betydning, om beløbet på 16.650.200 kr. indestod på en kli-entbankkonto, hvor Appellant ApS 1 kunne afgive instruktion om udbetaling, som han skulle følge, eller om det indestod på selskabets egen bankkonto. I det omfang tilbageførslen til Virksomhed ApS 5 den 29. november 2013 inddrages, må de forudgående overførsler af det samme beløb den 25. november og 26. november 2013 fra Virksomhed ApS 5 til Appellant ApS 1 også inddrages. Midlerne endte samme sted, som de kom fra. Hertil kommer, at Appellant ApS 1 ikke ville have modta-get beløbet fra Virksomhed ApS 5 og derefter have indsat det på klientbankkontoen, hvis det havde indebåret, at beløbet derved reelt var blevet fastfrosset til brug for opfyldelse af den engelske deldom af 19. april 2013.
Der foreligger desuden egen skyld og accept af risiko hos de britiske skatte-myndigheder, der var konkursrekvirent og efterfølgende væsentligste kreditor i konkursboet. Forud for mødet i skifteretten den 28. november 2013 afstod de britiske skattemyndigheder fra at søge arrest i Appellant ApS 1's tilgodehaven-der, og på mødet i skifteretten den 28. november 2013 afstod de fra at begære rådighedsberøvelse efter konkurslovens § 26.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagens baggrund og problemstilling
De britiske skattemyndigheder (HMRC) anlagde den 17. maj 2010 ved High Court of Justice sag mod flere personer og selskaber tilknyttet Virksomhed A/S 1 – herunder Person 2, Person 1 og Appellant ApS 1 (den-gang Virksomhed A/S 2) – med påstand om betaling af ca. 40 mio. GBP i erstatning. Til støtte herfor gjorde HMRC gældende, at de pågældende perso-ner og selskaber i forbindelse med 719 transaktionskæder med eksport og im-port af mobiltelefoner havde deltaget i momskarusselsvig.
5
I september 2010 og marts 2011 udarbejdede Appelindstævnte to gældsbreve, hvorved Appellant ApS 1 ydede Virksomhed ApS 5 – der var ejet af Person 1's datter, Person 3 – en samlet låneramme på 40 mio. kr. med 10 års uopsigelighed fra Appellant ApS 1's side.
Den 19. april 2013 afsagde High Court of Justice deldom vedrørende 26 ud af de 719 transaktionskæder, idet disse var udvalgt med henblik på en hensigtsmæs-sig behandling af HMRC’s samlede krav. Ved deldommen fik HMRC medhold vedrørende 23 af de 26 transaktionskæder, og de pågældende personer og sel-skaber blev fundet solidarisk erstatningsansvarlige for et tab for HMRC på ca. 1,3 mio. GBP med tillæg af omkostninger og renter.
På baggrund af deldommen indleverede HMRC den 9. september 2013 til Sø-og Handelsrettens Skifteret konkursbegæringer mod bl.a. Appellant ApS 1.
Den 25. og 26. november 2013 overførte Virksomhed ApS 5 i alt 16.650.200 kr. til Appellant ApS 1 som tilbagebetaling af lån ydet i henhold til de nævnte gældsbreve. Appellant ApS 1 overførte straks beløbet til Appelindstævnte, der indsatte det på selskabets klientbankkonto.
Den 28. november 2013 blev der afholdt retsmøde i skifteretten vedrørende konkursbegæringen. Under retsmødet fremlagde Appelindstævnte til dokumentation for Appellant ApS 1's betalingsevne en kontoudskrift, hvoraf fremgik, at Appellant ApS 1 havde 16.650.200 kr. stående på klientbankkontoen. Skifteretten optog konkurssagen til kendelse, der skulle afsiges den 13. decem-ber 2013.
Den 29. november 2013 anmodede Person 1 om, at indeståendet på klientbankkontoen på 16.650.200 kr. blev overført til Appellant ApS 1. Appelindstævnte overførte samme dag beløbet til Appellant ApS 1, der lige-ledes samme dag tilbageførte beløbet til Virksomhed ApS 5 som et genudlån.
Den 3. december 2013 indgav HMRC til Fogedretten i København anmodning om arrest i bl.a. Appellant ApS 1's indestående på klientbankkontoen hos Appelindstævnte. Fogedretten besluttede den 5. december 2013 at fremme arrestforretningen. Under en udkørende arrestforretning samme dag konstaterede fogedretten, at Appelindstævnte havde overført inde-ståendet til Appellant ApS 1's bankkonto, og at beløbet var videreført herfra til anden side.
Den 20. maj 2015 blev bl.a. Appellant ApS 1 – efter at konkurssagen havde været udsat flere gange – erklæret konkurs med fristdag den 9. september 2013. Kon-kursdekretet blev stadfæstet af Østre Landsret den 11. februar 2016.
6
Sagen angår, om Appelindstævnte som advokat er erstatningsansvar-lig over for Appellant ApS 1's kreditorer (nu konkursboet) som følge af, at han den 29. november 2013 overførte 16.650.200 kr. fra klientbankkontoen til Appellant ApS 1's bankkonto.
Om Appelindstævnte har handlet ansvarspådragende
Beløbet på de 16.650.200 kr. blev den 25. og 26. november 2013 indsat på klient-bankkontoen efter forslag og rådgivning fra Appelindstævnte med henblik på at dokumentere Appellant ApS 1's betalingsevne over for skifteretten ved retsmødet den 28. november 2013.
Det må lægges til grund, at Appelindstævnte, allerede inden det nævnte beløb – som hidrørte fra Virksomhed ApS 5's tilbagebetaling af lån fra Appellant ApS 1 – blev indsat på klientbankkontoen, vidste, at beløbet kort tid efter retsmødet i skifteretten ville blive tilbageført til Virksomhed ApS 5 som et genudlån. Højesteret har herved lagt vægt på bl.a. Person 2's og Person 3's forklaringer afgivet under konkurskarantænesagerne mod Person 1 og Person 2 og på, at Appelindstævnte i henholdsvis september 2010 og marts 2011 havde udarbejdet gældsbrevene, hvorved Appellant ApS 1 ydede Virksomhed ApS 5 en samlet låneramme på 40 mio. kr. med 10 års uopsigelighed fra Appellant ApS 1's side. Højesteret lægger i den forbindelse til grund, at formålet med lånearrangementet bl.a. var at undgå, at HMRC gennem retsforfølgning fik adgang til Appellant ApS 1's likvide midler.
Under retsmødet i skifteretten den 28. november 2013 fremlagde Appelindstævnte som dokumentation for Appellant ApS 1's betalingsevne en kontoudskrift, hvoraf fremgik, at Appellant ApS 1 havde 16.650.200 kr. stående på klientbankkontoen. Dette gjorde han, uanset at det som anført må lægges til grund, at han vidste, at beløbet kort tid efter ville blive tilbageført til Virksomhed ApS 5.
Hertil kommer, at Appelindstævnte, inden beløbet den 25. og 26. no-vember 2013 blev indsat på klientbankkontoen, må have indset, at der uden denne indbetaling forelå en nærliggende risiko for, at Appellant ApS 1 ville blive erklæret konkurs som følge af High Court of Justices deldom af 19. april 2013.
Højesteret finder, at Appelindstævnte ved under de anførte omstæn-digheder at overføre de 16.650.200 kr. fra klientbankkontoen til Appellant ApS 1's bankkonto på ansvarspådragende måde har medvirket til, at pengene blev und-draget fra at tjene til fyldestgørelse af selskabets kreditorer (nu konkursboet). Det forhold, at overførslen fra klientbankkontoen skete til klienten selv efter in-struks fra klienten, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til en anden bedømmelse. Det, som Appelindstævnte i øvrigt har anført om klientkontoreglerne, kan heller ikke føre til et andet resultat.
7
Appelindstævnte har derfor handlet erstatningspådragende over for selskabets kreditorer, hvis også de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt.
Årsagsforbindelse, adækvans og egen skyld
Appelindstævnte overførte som nævnt den 29. november 2013 de 16.650.200 kr. fra klientbankkontoen til Appellant ApS 1 med viden om, at belø-bet kort tid efter ville blive tilbageført som genudlån til Virksomhed ApS 5. Højesteret finder, at overførslen var en medvirkende årsag til, at beløbet blev unddraget fra at tjene til fyldestgørelse af Appellant ApS 1's kreditorer, og at der derfor er årsagsforbindelse mellem overførslen og det tab, som konkursboet kræver er-stattet.
Endvidere finder Højesteret, at tabet er en påregnelig følge af Appelindstævntes retsstridige overførsel fra klientbankkontoen, og at der ikke forelig-ger egen skyld eller accept af risiko hos HMRC.
Konklusion og sagsomkostninger
Højesteret tager Appellant ApS 1 under konkurs’ påstande til følge.
Sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret fastsættes til 2.056.000 kr., heraf 1.500.000 kr. til dækning af udgift til advokat og 556.000 kr. til dækning af retsafgifter.
THI KENDES FOR RET:
Appelindstævnte skal til Appellant ApS 1 under konkurs betale 16.650.200 kr. med procesrente fra den 9. juli 2021.
Appelindstævnte skal til Appellant ApS 1 under konkurs endvidere betale 998.379,17 kr. med procesrente fra den 4. april 2025.
I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal Appelindstævnte betale 2.056.000 kr. til Appellant ApS 1 under konkurs.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi-gelse, og sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 04-02-2026 kl. 12:00
Modtagere: Appelindstævnte, Advokat (H) Gunvor Sundgaard Happe, Advokat (H) Ole Spiermann, Appellant ApS 1 under konkurs ved kurator Boris Frederiksen og Gunvor Sundgaard Happe