Dom
Retten i Lyngby
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 9. april 2024
Rettens nr. 1-1114/2023
Politiets nr. 0900-70308-00030-22
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1960)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 17. marts 2023.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved den 12. marts 2022 kl. 10. 15 til 12. marts 2022 kl. i i .50 på Adresse i By, at have truet med at Øve vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet el-ler i anledning af samme, idet tiltale truede sygeplejerske Forurettede 1 samt hjemmehjælperne Forurettede 2 og Forurettede 3, der var på hjemmebesØg hos tiltalte, idet tiltalte råbte “Jeg skal nok få fat på jer” , mens han slog og kaste-de genstande mod et vindue til et soveværelse, hvor de forurettede havde barrikaderet sig mod tiltalte, og hvorefter tiltalte formede sin hånd som en pi-stol, som han pegede mod de forurettede, ligesom tiltalte efterfølgende til Forurettede 1 råbte “Hende der har Ødelagt min familie. Jeg slår hende ihjel” eller lignende, samtidig med at tiltalte formede sin hånd som en pistol og pegede denne mod Forurettede 1
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsor-gen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestem-melse om indlæggelse.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der ikke fastsættes en læng-stetid for foranstaltningen jf. straffelovens § 68 a, stk.2.
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse.
side 2
Tiltalte har nedlagt påstand om, at såfremt retten finder, at han har overtrådt straffeloven og skal idømmes en foranstaltning, skal der fastsættes en læng-stetid på 5 år for den foranstaltning, han måtte blive idømt.
Sagens oplysninger
Forklaringer
Forurettede 1 har forklaret, at hun den 12. marts 2022 var sammen med to andre i hjemmet hos Tiltalte, hvor de skulle hjælpe Tiltaltes kone, Person 1, med personlig pleje. Hun er sygeplejerske og skulle hjælpe med et alvorligt sår. Da de var foran hjemmet, kunne de høre tumult og råben fra Tiltalte og Person 2, Tiltaltes søn. Tiltalte kom løbende ud, råbende. De spurgte, om de måtte gå ind til Person 1. Forurettede 2, kollegaen, var i gangen hos Tiltalte. Vidnet og den anden kollega gik ind til Person 1 og var inde hos hende. Tiltalte lå på sofaen og var rolig. Sønnen var gået ud efter nogle colaer til Person 1. Sønnen kom lidt efter tilbage med cola.
Pludselig stod Tiltalte ved døren til soveværelset. Person 2 sagde, at han ikke skul-le gå ind i soveværelset. Forurettede 2 ville lukke døren til soveværelset. Der skete noget inde i stuen. Tiltalte prøvede at komme ind i værelset, men Forurettede 2 og en kollega holdt døren. Pludselig stod Tiltalte i haven og prøvede at baldre ruden med nogle ting. Hun så ikke, hvilke ting, men regner med, at det var ting, der var i haven.
Det var normalt, at de var minimum to personer på hjemmebesøg hos Tiltalte og Person 1. Hun havde været der mange gange før og har aldrig før oplevet noget ubehageligt i hjemmet. Hun skulle som sygeplejerske ordne et grimt sår. Hun kunne høre, at Tiltalte råbte, og det var sort snak. Den kollega, Forurettede 2, som havde den bedste relation til Tiltalte, spurgte, om de måtte komme ind, da de kom. Forurettede 3 og vidnet var inde hos Person 1. Forurettede 2 var i stuen. Person 1 sagde, at det havde været sådan med Tiltalte hele natten.
Sønnen Person 2 måtte ikke være i hjemmet, når vidnet og hendes kollegaer var der. Der havde været nogle episoder med ham, som de gerne ville undgå. Sønnen kom tilbage og det var bl.a. ham, Tiltalte råbte ad.
Hun kan huske, at Tiltalte råbte; jeg skal ind til jer, jeg skal ind. Da Tiltalte ikke kunne komme ind i soveværelset, løb han ud i haven til vinduet ind til sove-værelset. Ude i haven fik han øjenkontakt med vidnet. Hun havde tidligere hjulpet med at få arrangeret et aflastningsophold for Person 1, som Tiltalte ikke op-fattede som en hjælp. Tiltalte sagde, at hun havde ødelagt hans familie og pege-de på hende og lavede et tegn med hånden som om, han havde en pistol.
Hun ringede til politiet, fordi de ikke kunne komme ud. I situationen var hun ikke bange, men tænkte "hvad gør vi". Bagefter blev hun bange. De to andre
side 3
holdt døren, mens hun ringede til politiet. Det tog ikke mere end 10 minutter, før politiet kom. Da politiet kom, tog de Tiltalte ud.
Politiet fulgte hende ud til hendes bil, da hun skulle videre til en anden pati-ent. Tiltalte fik øje på hende igen og sagde til hende, at hun havde ødelagt hans familie og at han ville slå hende ihjel. Han var måske 10 meter fra hende, da han råbte ad hende. Der var nogle betjente omkring ham, da han sagde det.
Forespurgt, om Tiltalte formede en pistol med den ene hånd, har vidnet forkla-ret, at hun nærmere husker det sådan, at Tiltalte lavede en bevægelse med begge arme som om han holdt et gevær og pegede hen mod hende. Hun tænkte, at hun bare skulle væk.
Politiet endte med at tage Tiltalte med på psykiatrisk afdeling. De kom på adres-sen igen efter nogle timer for at hjælpe Person 1, og politiet var der sammen med dem. Vidnet er efterfølgende blevet skånet for at komme i det område, fordi det har påvirket hende meget. Hun har været bange for at møde Tiltalte.
Tiltalte råbte "hende der har ødelagt min familie, jeg slår hende ihjel". Vidnet var ikke i tvivl om, at Tiltaltes trussel var rettet mod hende.
Forurettede 2 har forklaret, at hun var ansat i hjemmeplejen i Kommune for 2 år siden, da episoden fandt sted. Hun er ikke i hjemmeplejen i Kommune mere. De kom 3 på adressen. De var to hjælpere til konen, og sygeplejersken kom til noget sårpleje. Tiltalte havde været lidt psykotisk i tiden op til episoden. Vidnet kom meget i hjemmet og var kommet der fra Person 1 startede hjemmepleje. Hun kan ikke huske, hvor længe. De stod uden for og tog deres udstyr på, inden de gik ind; det var under Co-rona.
Tiltalte lå på sofaen og talte om en hel masse nede i en kælder. Vidnet gik ind og prøvede at berolige ham, fordi han "accelererede" lidt. Da der var ro på, gik hun ind til Person 1. De kunne høre, at Person 2 kom og at der blev slåskamp; de kunne også høre Person 2's schæferhund. Vidnet lukkede døren ind til sove-værelset, så de kunne få ro til at tage sig af Person 1. Tiltalte ville ind til dem og råb-te "jeg vil ind til jer". Hun holdt døren og fik Forurettede 3 til at hjælpe med at holde døren. Person 2 gik og bandt hunden til et nedløbsrør.
Tiltalte gik derefter frem og tilbage mellem døren og vinduet til soveværelset. På et tidspunkt, da han var uden for vinduet, pegede han mod dem. Han pe-gede mest mod Forurettede 1, som var tættest på vinduet. Tiltalte smed nogle ting på ru-den. Da Tiltalte hørte politiet, sagde han; det har I fandme ikke gjort. Tiltalte så ind ad vinduet, at Forurettede 1 ringede til politiet, og han pegede med et pistoltegn mod Forurettede 1. Tiltalte sagde enten "jeg skal nok komme ind" eller "jeg skal nok få fat i jer"; hun kan ikke huske med sikkerhed, hvad han råbte.
Tiltalte kom ikke ind, og hele døren svajede og blev ødelagt på den anden side.
side 4
Hun kunne høre, at Person 2, som var kommet tilbage, sagde; far, lad dem nu være. Hun så ikke, hvad der skete udenfor. To betjente kom ind og sagde, at de skulle blive i soveværelset. De skulle finde noget tøj til Tiltalte. Forurettede 1 var nødt til at køre, før de andre. De skulle ud med tøjet til Tiltalte. Hun kan ikke huske, om Tiltalte sagde noget på det tidspunkt.
Hun har før prøvet, at Tiltalte kunne stige lidt i temperamentet, men hun har kunnet dæmpe ham.
Hun var på adressen dagen efter med politiet. Hun kan ikke huske, om de også var der senere samme dag. Person 1 døde på anden eller tredjedagen efter episoden. Som hun husker det, var de der to gange med politiet.
Forurettede 3 har forklaret, at hun var ansat i Kommunes hjem-mepleje, da episoden fandt sted. Hun er ikke længere ansat i Kommune.
De kom for at hjælpe Person 1. Vidnet var sammen med Forurettede 2, og sygeple-jersken kom for at rense sår. Tiltalte havde været psykotisk og manisk i de sid-ste 14 dage før episoden. Vidnet kendte Tiltalte godt, og han var normalt en sød mand.
Vidnet kendte ikke noget til uenigheden mellem Tiltalte, Person 1 og Forurettede 1. Tiltalte har ikke virket truende over for dem før. Tiltalte var oppe og køre og talte meget om krig og sin barndom. Forurettede 2 talte ham til ro. Tiltalte lå på sofaen og faldt til ro. Person 2 kom med sin schæferhund, og der var noget med, at han skulle over på tanken og købe cola. Det var noget med nogle penge, som Person 2 og Tiltalte var uenige om. Forurettede 2 lukkede døren til værelset, hvor de var med Person 1. De kunne høre tumult og slåskamp, og hunden gøede. Person 1 lå og råbte og skreg. Vidnet prøvede at berolige Person 1.
Forurettede 2 sagde, at hun syntes, at Forurettede 1 skulle ringe til politiet. De kunne høre, at Person 2 sagde; "du skal ikke ind til dem". Tiltalte sagde, "jeg skal ind til hende, jeg skal ind til hende". Tiltalte sparkede på døren og kastede ting på ruden. Hun kan ikke huske, hvad han sagde. Han har nok sagt noget, men hun kan ikke huske hvad. Forurettede 1 blev forskrækket, fordi han kom tæt på ruden og hun stod tæt på ruden. De var bange for, at Tiltalte ville gøre dem noget, hvis han fik lov at komme ind i soveværelset.
Hun så ikke Tiltalte lave et pistoltegn. Hun stod bøjet ned over Person 1. Hun gik over og hjalp med døren, men kom tilbage til Person 1 igen. Der gik måske 10 minutter, før politiet kom. Tiltalte sagde; I har kraftedme ikke ringet efter politi-et.
Det var ubehageligt at være i situationen, men de var ikke i panik. De var der igen senere samme dag og dagen efter. Forurettede 1 var ikke med, i hvert fald ikke dagen efter.
side 5
Tiltalte kom hjem i en taxa dagen efter, og hun og Forurettede 2 skyndte sig væk, så han ikke fik øje på dem. De havde ikke lyst til at møde ham.Hun har egentlig ikke følt sig truet i den situation, de var i den dag. Hun oplevede, at Forurettede 1 blev truet.
Tiltalte har forklaret, at de var ved at vågne, da hjemmeplejen kom. Han og Person 1 havde aftalt, at hjemmeplejen ikke skulle komme den dag. Han sagde til dem, da de kom, at de gerne ville have fri den dag. Han er op-draget med, at han som hr. Navn kunne bestemme, men de gik ind alligevel. Han kunne høre Person 1 ligge og kalde på ham, da de var gået derind og havde lukket døren. Tiltaltes søn, Person 2, har forklaret til tiltalte, at han smed ham over i sofaen. Han kan meget svagt huske, at han lå i sofaen, og at Forurettede 2 talte med ham. Han kan ikke huske, at Person 2 skulle have været til stede.
Tiltalte stod afslappet og legede med en bold, da hjemmeplejen kom, og han sagde at de ikke skulle komme ind. Døren var blokeret; der stod en kæmpe dame på 200 kg. og spærrede døren ind til soveværelset. Hun stod inde i so-veværelset. Han sagde, at han gerne ville ind. Så kylede Person 2 ham over i so-faen. Han tog plasticbolden og gik udenfor. Så gik han hen og smed plasticb-olden mod vinduet. Han gjorde det for at fange deres opmærksomhed og si-ge, at han gerne ville ind. Person 2 stod foran døren ind til soveværelset. Tiltalte sagde til dem, at kan vi ikke prøve på at få fred. Hans kone lå og råbte efter ham. Det næste, der skete, var, at politiet var der i lange baner. Han har ikke peget med et pistoltegn.
Han var vred på Forurettede 1 over, at hun havde sendt Person 1 på aflastning på plejehj-emmet, for de var ikke forberedt på det på plejehjemmet. Det var ham, der skulle betale for aflastning på plejehjemmet, 3.600 kr. for en weekend, men han var nødt til selv at være på plejehjemmet og hjælpe Person 1 med at få mad, og han sov på gulvet hos hende.
Han har ikke truet nogen. Han har aldrig været voldelig overfor hjemmeple-jen. Han sagde, at han ville ind til Person 1. Han har ikke udtalt det til Forurettede 1, som står i anklageskriftet. Politiet tog ham ud af huset. Politiet sagde, at han ikke engang måtte kigge på Forurettede 1, da hun kom ud af hans hus. Han måtte ikke kig-ge på hende eller sige noget eller gøre nogen håndbevægelser.
Han har været på psykiatrisk afdeling i 3½ måned. Hans liv er blevet ødelagt de sidste 2 år. Han havde en god relation til Forurettede 2 og de andre, der kom. Han har måske sagt nogle svinske ord, men han har ikke truet nogen. Han var desperat over, at han var lukket ude fra sin kone.
Han kiggede en eneste gang, da Forurettede 1 gik, så sagde politiet, at han ikke en-gang måtte kigge på hende.
Personlige forhold
side 6
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Tiltalte er mentalundersøgt. Af retspsykiatrisk erklæring af 14. november 2022, udarbejdet af Læge og tiltrådt af ledende Overlæge, fremgår bl.a.:
"...
Konklusion
Observanden er herefter ikke sindssyg, men han var sindssyg på tids-punktet for det påsigtede forhold. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden alvorlig hjerneorganisk sygdom. Han var mulig-vis påvirket af rusmidler på gerningstidspunktet, men måtte dette være tilfældet, er der ikke tale om en såkaldt abnorm rustilstand.
Ved herværende undersøgelse findes observanden præget af et hårdt
side 7
liv. Han fremstår hverken stofpåvirket eller med symptomer på absti-nenser. Han er tidvis overfamiliær og flirtende. Hans tankegang er sam-let, og han svarer relevant, om end svarerne bærer præg af mangelfuld hukommelse for især årene med omfattende misbrug. Han giver også en noget idylliseret fremstilling afopvækst og ægteskab. Stemningslejet skønnes neutralt, ligesom han vurderes normalbegavet. Han forekom-mer hverken ængstelig, tvangspræget, depressiv eller manisk, lige såvel som han ikke frembyder psykotiske symptomer.
Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Man skal, såfremt han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en ringe, men af hans psykiske helbredstilstands af-hængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale dom til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiat-risk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen, således at kriminalforsor-gen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse.
..."
Rettens begrundelse og afgørelse
Domsmandsretten lægger til grund, at Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 havde et lovligt ærinde i huset, da skulle ind og yde pleje til tiltaltes hustru, Person 1, som var sengeliggende samt, at Tiltalte gav dem adgang, efter Forurettede 2 havde talt med ham.
Efter vidneforklaringerne lægger domsmandsretten til grund, at tiltalte råbte "jeg skal ind til Person 1" eller "jeg skal ind til jer", da han stod uden for den luk-kede soveværelsesdør. Ordlyden af tiltaltes råb var ikke i sig selv en trussel, men sammenholdt med, at han samtidig prøvede at komme ind i soveværelset og smed ting mod døren, måtte tiltaltes råb og adfærd opfattes som en trussel mod Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 under udførelsen af deres hverv.
Efter vidneforklaringerne lægges det til grund, at tiltalte viste pistoltegn med hånden uden for vinduet, da Forurettede 1 ringede til politiet. Domsmands-retten finder, at det var en trussel rettet mod Forurettede 1.
Forurettede 1 har forklaret, at tiltalte råbte "hende der har ødelagt min fami-lie, jeg slår hende ihjel", da hun forlod huset for at tage videre til en anden patient. Hun har forklaret, at tiltalte da var omkring 10 meter fra hende og at der var politi omkring ham. Tiltalte har forklaret, at han kiggede en enkelt gang, hvorefter politiet sagde til ham, at han ikke engang måtte kigge.
Efter en samlet vurdering finder domsmandsretten, at Forurettede 1's forkla-ring er troværdig og til dels støttes af tiltaltes egen forklaring. Domsmands-retten finder det således bevist, at tiltalte råbte "hende der har ødelagt min
side 8
familie, jeg slår hende ihjel", og at det var en trussel rettet mod Forurettede 1.
Forurettede 1 har tillige forklaret, at tiltalte samtidig med begge arme lavede en bevægelse som om han holdt et gevær og pegede på hende.
Efter anklageskriftet er tiltalte tiltalt for i situationen at have formet sin hånd som en pistol og peget hen mod Forurettede 1. Efter Forurettede 1's forkla-ring er det således ikke bevist, at tiltalte er skyldig i denne del af tiltalen i overensstemmelse med anklageskriftets ordlyd. Henset til, at tiltalte stod om-givet af politiet, finder domsmandsretten heller ikke, at det med den fornødne sikkerhed mod tiltaltes benægtelse er bevist, at tiltalte gjorde en anden bevæ-gelse, som var en truende bevægelse med begge arme og rettet mod Forurettede 1, sådan som hun har forklaret, at hun opfattede det.
Tiltalte findes i dette omfang at have overtrådt straffelovens § 119, stk. 1.
På grundlag af den retspsykiatriske erklæring lægger domsmandsretten til grund, at tiltalte på gerningstidspunktet har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.
For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstalt-ninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte undergive sig psykiatrisk be-handling som påstået, jf. straffelovens § 68.
Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længste-tid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psy-kiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsor-gen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse.
Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
side 9