Dom
RETTEN I HOLBÆK
DOM
afsagt den 26. oktober 2023
Sag BS-7628/2022-HBK
Sagsøger
(Advokat)
mod
Region Sjælland
(advokat Camilla Søgaard Hudson)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, som er modtaget den 24. februar 2022, drejer sig om, hvorvidt sagsøger har krav på erstatning af udgiften til operation på privathospital.
Sagsøger har nedlagt påstand om, at Region Sjælland til hende skal betale 51.975 kr. med procesrente fra den 24. februar 2022.
Region Sjælland har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Sagsøger var indlagt på Holbæk Sygehus fra den 25. november 2021 til den 2. december 2021 i anledning af rygsmerter. Parterne i denne sag er uenige om, hvorvidt Sagsøger er berettiget til at få sine udgifter til undersø-gelse og operation på privathospital erstattet af Region Sjælland. Sagen rejser i
2
første række spørgsmål om, hvorvidt sagen rettelig skulle have været indbragt for Patienterstatningen i stedet for domstolene, og i anden række spørgsmål om, hvorvidt Holbæk Sygehus har handlet ansvarspådragende.
Der er under sagen fremlagt journalnotater fra indlæggelsen, hvoraf det bl.a. fremgår, at Sagsøger blev MR-scannet. I et journalnotat af 26. novem-ber 2021 er anført følgende konklusion efter MR-scanningen:
”Discusdegeneration og facetledsartrose med discusprotrusion og let grad prolaps medførende reces stenose, uden signifikant påvirkning af nerverødderne.”
Af et journalnotat af 29. november 2021 fra Holbæk Sygehus og af et behand-lingsresumé af 2. december 2021 i forbindelse med udskrivelsen af Sagsøger, fremgår, at der ikke var indikation for akut rygkirurgisk intervention, og at der blev lavet en henvisning til en ambulant tid på rygkirurgisk afdeling på Køge Sygehus med henblik på vurdering af eventuel rygkirurgisk interven-tion.
Det fremgår af oplysningerne i sagen, at privathospitalet Capio den 29. novem-ber 2021 anmodede om overførsel af billederne fra MR-scanningen af Sagsøger.
Region Sjælland indkaldte ved brev af 2. december 2021 Sagsøger til en forundersøgelse på Medicinsk Fælles Ambulatorium Rygklinik på Holbæk Sy-gehus den 30. december 2021. Brevet indeholdt oplysning om, at behandlings-garantien ikke var overholdt, og at Sagsøger derfor kunne vælge at blive udredt indenfor 30 dage på privathospitalet Aleris Hamlet i Ringsted.
Sagsøger blev den 10. december 2021 undersøgt Privathospitalet Capio. Af journalnotatet fra undersøgelsen fremgår bl.a., at Sagsøger blev til-budt kirurgi, og at hun ønskede at blive opereret. Den 22. december 2021 blev Sagsøger opereret på Capio.
Sagsøgers påstand under denne er opgjort som udgiften til behandling på privathospitalet Capio. Der er ingen tvist om opgørelsen af påstanden.
Under sagen er fremlagt Indenrigs- og Sundhedsministeriets retningslinjer af 17. december 2010 for visitation og henvisning af degenerative lidelser i co-lumna samt Region Sjællands retningslinjer for ”Lændesmerter med/uden iskias (rygsygdomme)” og for ”Sygdomme i rygsøjle, andre – Spinal stenose” .
Forklaringer
3
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 1 og Vidne 2.
Sagsøger har forklaret, at hun er uddannet fysioterapeut, sygeplejerske
og jurist. Hun arbejdede på et advokatkontor fra 2000 til 2005.
Hun har seks diskusprolapser og har derfor flere gange været i kontakt med be-handlingssystemet. Hun har forud for operationen i denne sag løst sine rygpro-blemer via fysisk træning.
I marts 2021 faldt hun og fik smerter i ryggen. Hun var til lægen, som henviste hende til røntgen, der ikke viste noget. Hun trænede ryggen. Senere i 2021 – nok omkring tre måneder før indlæggelsen ultimo november 2021 – faldt hun igen og fik gradvist kraftigere smerter. Smerterne var voldsomme og udviklede sig sådan, at hun til sidst ikke længere kunne sidde ned. Hun starterede til fysi-oterapi i august 2021, men det var dog ikke muligt at afhjælpe hendes smerter. Den 25. november 2021 kom to af hendes hunde op at slås, og da hun tog fat i hundene, skete der noget i ryggen, der gav en akut og meget voldsom smerte. Hun var med det samme klar over, at der var noget galt, og hun kontaktede derfor lægen. Forud for den nævnte hændelse havde hun også haft smerter og havde måttet tage smertestillende medicin.
Hun blev indlagt på Holbæk Sygehus via skadestuen. Hun var meget smerte-forpint og fik smertestillende medicin. Hun blev undersøgt, hvorefter hun blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling. Hun blev MR scannet dagen efter ind-læggelsen. En læge oplyste efter scanningen, at der var flere prolapser. Lægen mente, at det var nødvendigt med et kirurgisk indgreb. Hun fik hjælp af en fysi-oterapeut, men det var stort set umuligt at afhjælpe smerterne. Hun fik et gang-stativ, så hun kunne gå ud på toilettet. Hun kunne dog ikke sidde ned. Hun havde på det tidspunkt ikke siddet ned i fire måneder på grund af smerter i ryggen. Dagen efter scanningen kom afdelingslægen og fortalte, at hun ikke fej-lede noget, og at hun ville blive henvist til reumatologisk afdeling for at se, om de kunne hjælpe. Reumatologisk afdeling kunne dog ikke hjælpe. Afdelingslæ-gen mente, at hun skulle til fysioterapi på en rygklinik i Køge. Hun sagde til læ-gen, at hun var i tvivl om, at det var den rette behandling. Hun sagde, at hun stort set ikke kunne bevæge sig, men denne oplysning gav dog ikke anledning til yderligere undersøgelser. Under indlæggelsen fik hun i det hele taget ikke en klinisk undersøgelse til belysning af hendes mobilitet. En tredje læge tilså hende også, og han mente, at hun var forstoppet på grund af medicinen, og at hun derefter ville blive rask igen, når hun havde haft afføring. Hun fik forskellige former for medicin, da hun blev sendt hjem. Medicinen var voldsom og gav hende hallucinationer. Hun havde ikke problem med at holde på urin og affø-ring under indlæggelsen på Holbæk Sygehus. Hun havde heller ikke lammelser i benet, men hun havde føleforstyrrelser.
4
Hun kontaktede privathospitalet Capio for at få en second opinion, fordi hun havde fået flere forskellige beskeder af lægerne på Holbæk Sygehus, og fordi hun ikke kunne holde smerterne ud. Overlægen på Capio gennemså scannings-billederne fra Holbæk Sygehus og sagde under en konsultation den 10. decem-ber 2021, at han tydeligt kunne se diskusprolapsen og nerveafklemningen. Hun spurgte, hvordan han kunne se dette, når de ikke kunne se det på Holbæk Syge-hus. Han svarede, at han så sådanne billeder hver dag. Han anbefalede hende, at hun skulle opereres med det samme for at undgå varige mén. Operationen fandt sted den 22. december 2021, som var første ledige operationstid.
Hun tog først kontakt til Capio i forbindelse med udskrivelsen fra Holbæk Sy-gehus. Det skete ikke under indlæggelsen. Hun vil tro, at det forhold, at scan-ningsbillederne fra Holbæk Sygehus blev rekvireret af Capio den 29. november 2021, må skyldes at Advokat, som er hendes ægtefælle, må have ringet og talt med Capio. Det er ikke noget, hun har gjort.
Vidne 1 har forklaret, at han er overlæge og erfaren specialist inden for
rygkirurgi. Han blev læge i 1990 og speciallæge i neurokirurgi i 1997. Siden 2007 har han lavet rygkirurgi på Capio. Han var desuden i 2018 overlæge på Glostrup Hospitals videnscenter for rygsygdomme.
Han husker Sagsøger som meget smerteforpint. Hun havde vanvittigt ondt og gik med krykkestokke. Hun var fuldstændig klemt i nerven. I forbin-delse med en patientkonsultation observerer man, hvordan patienten kommer gående ind. Derefter taler man med patienten og laver en undersøgelse. Disse oplysninger sammenholdes med scanningsbillederne. Han modtog Sagsøgers scanningsbilleder fra Holbæk Sygehus. Man kunne se tydeligt se dis-kusprolapsen. I Sagsøgers tilfælde var beskrivelsen af symptomer og undersøgelsen af hende fuldstændig forenelig med en diskusprolaps i højre side af ryggen ud for den fjerde diskus. Der var ikke motoriske udfald, men smerterne var fuldt forenelige med, at nerverne var lidende og afklemte. En så-dan tilstand skal behandles, hvis man skal undgå varige mén. En inflammation kan blive kronisk og fx resultere i smerter og føleforstyrrelser. Behandling af tilstanden kan både være operation og fysioterapi. Hvis der er svære smerter, er erfaringen, at det er bedst med en operation.
Konklusionen fra Holbæk Sygehus om, at man ikke kunne se nervekompres-sion, er han ikke enig i. Man kan tydeligt se, at diskusprolapsen ligger der, hvor nerven skulle ligge. Det skal en røntgenlæge og en rygkirurg kunne se. Han vil ikke tro, at en afdelingslæge på ortopædkirurgisk ville kunne se den. Det er ikke en del af denne læges uddannelse.
5
Capios journalnotat af 10. december 2021 om ”Laseque 60/negativ” betyder, at der var smerter ved 60 grader, da han strakte nerven ved at løfte Sagsøgers ben, medens hun lå på ryggen. Han anførte i samme journalnotat, at der var normal tonus, trofik og kraft. Ved tonus forstås passiv bevægelighed, og normal trofik betyder, at der er ikke er muskelsvind. Sagsøger havde ikke cauda equina syndrom, og hun havde heller ikke svære pareser.
Han er bekendt med Indenrigs- og Sundhedsministeriets retningslinjer fra 2010 for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna. En operation ved meget svære smerter er i overensstemmelse med retningslinjerne vedrø-rende henvisning til kirurgi for diskusprolapser. Der er siden 2010 kommet nogle prognoser, der viser, at prognosen ved tidlig kirurgi er væsentlig bedre, end hvis man venter. Det ville i Sagsøgers tilfælde ikke være i strid med retningslinjerne at afvente behandling i 6-12 uger svarende til det tidsrum, der er angivet i retningslinjerne, men prognoserne er bedre ved tidligere be-handling. Det kirurgiske indgreb er en smertebehandling, og Sagsøger havde vanvittigt ondt. Hun var i top 1 % af patienter med smerter.
Vidne 2 forklarede, at han er uddannet ortopædkirurg. Han har i de
sidste 3½ år været ansat som speciallæge på Holbæk Sygehus, men han har væ-ret på ortopædkirurgisk afdeling siden 2011.
Han tilså Sagsøger én gang, som var dagen efter indlæggelsen. Der var ikke noget usædvanligt ved hendes forløb. Der blev foretaget en MR-scanning på grund af symptomerne. Det var primært på grund af smerterne. Der var in-gen bekymring for noget alvorligt. En radiolog fra Reumatologisk afdeling vur-derede scanningsbillederne. Sådan er arbejdsgangen på Holbæk Sygehus.
Konklusionen i journalnotatet fra den 26. november 2021 var, at Sagsøger havde en diskusprolaps med delvis påvirkning af nerverødderne. Der var ingen indikation for akut operation. Der vil være indikation for akut operation, hvis der er alvorlig afklemning af nerverødderne. Symptomer herpå er, hvis pa-tienten ikke kan lade vandet eller holde på afføring, hvis patienten har ændret følesans i ridebuksområdet eller hvis patienten mangler kraft i benet eller har nedsatte reflekser. Disse symptomer havde Sagsøger ikke. Der er be-skrevet nervepåvirkning, men ikke betydende nervekompression. Der var såle-des ingen såkaldte ”red flags” og ingen indikation for akut operation i Sagsøgers tilfælde. Det kræver ekspertise at vurdere billeder fra en MR-scan-ning. Hvor meget en nerve er trykket, afspejler sig i de symptomer, der er. Smerter i sig selv er ikke indikation for akut operation. Det er manglende mobi-litet heller ikke.
Ifølge de nationale, kliniske retningslinjer, der bygger på evidens, er der ved diskusprolaps uden den ovennævnte indikation for akut operation ikke forskel
6
på behandlingsresultatet, om man opererer eller ikke opererer. Efter retnings-linjerne skal man se tiden an i 6-12 uger. Ved fortsatte symptomer skal patien-ten ses af en rygkirurg for nærmere vurdering af rette behandling. Der må i den nævne periode på 6-12 uger gerne være nerverodspåvirkning, men ikke prore-gredierende pareser. Det er en rygkirurg, der træffer beslutning om, hvorvidt der bør foretages en operation.
Han husker, at Sagsøger havde rigtigt ondt. Hun var sengeliggende ved stuegangen og kunne ikke komme op. Vurderingen af patientens smertetil-stand indgår i den samlede vurdering, men det er også inddraget i de nationale retningslinjer. Man opererer ikke alene på grund af smertebilledet.
Han husker ikke, hvad han mundtligt sagde til Sagsøger under stue-gangen. Han kan henholde sig til journalnotatet af 27. november 2021. Arbejds-gangen var på daværende tidspunkt, at degenerative ryglidelser henhørte un-der reumatologisk afdeling. Derfor bestilte han et reumatologisk tilsyn, og der blev sendt en henvisning til rygambulatoriet.
Vidnet bekendt har hans kollega, Læge, der også tilså Sagsøger, ikke givet udtryk for, at hun skulle opereres. Kollegaen, der var uddannelseslæge, gav udtryk for, at Sagsøger skulle tilses af en ryg-kirurg. Vidnet kiggede ikke selv scanningsbillederne igennem, idet han stolede på radiologens vurdering.
Efter de nationale retningslinjer giver journalnotatet af 10. december 2021 fra Capio ikke grundlag for at operere frem for at se tiden an. En operation, således som det skete i Sagsøgers tilfælde 12 dage efter første konsultation på Capio, er ikke en akut operation. En akut operation med tydelig rygmarvspå-virkning skal ske samme dag eller dagen efter. Det er symptomerne, der afgør tidshorisonten. Den udførte operation kan heller ikke betegnes som en sub-akut operation.
Vidnet følger de nationale retningslinjer, der er foreligger. Hvis han kunne gøre tingene om, ville han ikke have handlet anderledes. Der er ikke indikation for operation. Han ville i øvrigt aldrig selv tage stilling til, og der var grundlag for at foretage operation, men i stedet henvise til en rygkirurg, hvilket var det, der skete.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument af 14. september 2023 anført føl-
gende til støtte for sin påstand:
”3. ANBRIGENDER
7
Sagsøger gør overordnet gældende, at Holbæk Sygehus fejldiagnosticerede og udfærdigede en fejlagtig behandlingsplan for Sagsøger, og Sagsøger derfor er erstatningsberettiget.
Det følger af Holbæk Sygehus notater, at Holbæk Sygehus ikke erkendte nogen nerve-kompression, og ikke anså noget kirurgisk indgreb som meningsfuldt.
Overlæge Vidne 1, derimod, anså prolapsen som akut og indstillede Sagsøger til operation på baggrund af MR-Scanningen, og dermed på baggrund af de samme informationer, som Holbæk Sygehus var i besiddelse af.
3.1 LOVGRUNDLAGET
Holbæk Sygehus er ansvarlig for ansvarspådragende handlinger, der skyldes Holbæk Sygehus’ groft uagtsomme adfærd eller grove pligtforsømmelse, jf. Erstatnings-ansvarslovens § 1, jf. § 20, jf. § 19, stk. 2, nr. 1., jf. Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 24.
I medfør af Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-hedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 1 er der tale om erstatningsberettiget skade, således:
” § 20. Erstatning ydes, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldt på en af føl-gende måder:
1) Hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling el.lign., hvorved ska-den ville være undgået,”
Erstatning som følge af fejlagtig diagnose gives, såfremt betingelsen i ydes Bekendtgø-relse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 1 er opfyldt, jf. Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang § 21, stk. 1, modsætningsvis:
”§ 21. Skade som følge af, at der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, erstattes kun i de i § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte tilfælde.”
Hverken patientklagenævnet eller patientforsikringen er rette forum for nærende sag, eftersom der ikke er tale om en skade, der blev tilført Sagsøger af Holbæk Sy-gehus.
Hvad der er tale om, er at Holbæk Sygehus var i besiddelse af informationer om, at Sagsøger var påført en akut og væsentlig skade, og undlad at igangsætte en kvalificeret behandling, men blot behandlede Sagsøger med stærke og va-nedannende mediciner.
Sagsøger kunne som følge af Holbæk Sygehus forsømmelser have fået varige mén og simpelthen mistet førligheden i benet, og sin velfærd i det hele taget.
Det er særligt skærpende for Holbæk Sygehus, at Sagsøger var indlagt på Holbæk Sygehus ortopædkirurgiske afdeling, og derfor var tale om et specialområde, og lægerne på afdelingen – antageligvis – var specialister på deres område.
8
3.2 ERSTATNINGSBERETTIGELSEN, JF. § 20
Eftersom Holbæk Sygehus vurdering af, at Sagsøger ikke havde brug for et kirurgisk indgreb var åbenbart forkert opsøgte Sagsøger i stedet Overlæge Vidne 1, privathospitalet Capio A/S, der oplyste, at der på MR-scanningen var tydelig tegn på prolaps, der krævede et kirurgisk indgreb.
I værste fald ville et manglende kirurgisk indgreb havde medført varige skader for Sagsøger, og dermed er erstatningsberettigelsen opfyldt, jf. Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 1, ef-tersom:
at Holbæk Sygehus konklusion på MR-Scanningen, var, at der ingen sig-nifikant nerverodskompression var at se på MR-scanningen, jf. bilag 2,3 og 7, hvilket var ukorrekt, jf. bilag 7 (Ekstrakt, side 137 ).
at Holbæk Sygehus fandt ”Der er ingen indikation for akut rygkirurgisk intervention” var, hvilket tillige var ukorrekt, jf. bilag 7.
at Overlæge Vidne 1, Capio, fandt, at der var nervekompression og behov for øjeblikkeligt indgreb, og Vidne 1 er en erfaren specialist på det pågældende område, der under de i øvrigt givne for-hold handlede anderledes ved undersøgelse, behandling el.lign., hvor-ved skaden – eller risiko for skaden - ville være undgået.
at Holbæk Sygehus’ diagnose derfor utvivlsomt var ukorrekt.
Sagsøger gør på denne baggrund gældende, at Sagsøger er erstat-ningsberettiget, jf. Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 1., og § 21, stk. 1.
Holbæk Sygehus uenighed med Speciallæge Vidne 1:
Hvad der var tilfældet i denne sag var, at Sagsøger fredag den 26. november 2021 fik den (korrekte) besked fra fagpersonalet på Ortopædkirurgiske Sengesafsnit, at Sagsøger skulle have akut kirurgisk behandling på grund af en eller flere akutte diskusprolapser.
Lørdag den 27. november 2021 fik Sagsøger imidlertid den modsatte besked fra afdelingslægen. Beskeden blev givet, mens Advokat var til-stede på Sagsøgers stue. Denne behandlingsplan (eller mangel på samme) vi-ste sig efterfølgende at være ukorrekt, eftersom en mere erfaren læge vurderede, at det akutte indgreb var nødvendigt.
Læges opfattelse var dermed langt mere samstemmende med Vidne 1's opfattelse. Holbæk Sygehus’ pludselige uenighed med Overlæge Vidne 1 klinger derfor hult.
Diskusprolapsen kunne tydeligt ses på billederne fra MR-scanningen, men problemet var, at konklusionen var forkert. Der var rent faktisk nervekompression, hvilket tyde-ligt kunne ses på billederne.
9
Uanset, hvad der er normen, retningslinjerne eller best practice på området, er sagens faktum, at en mere erfaren læge og specialist på området, nemlig Overlæge Vidne 1, havde en anden opfattelse end afdelingslæge Holbæk Sygehus, Vidne 2.
Det var Overlæge Vidne 1's opfattelse, at der var behov for akutoperation. I modsat fald kunne Sagsøgers tilstand blive varig.
3.3 ÅRSAGSSAMMENHÆNG
Eftersom Holbæk Sygehus vurdering af, at Sagsøger ikke havde brug for et kirurgisk indgreb var åbenbart forkert, og Sagsøger var nødsaget til at søge behandling hos anden behandler end Holbæk Sygehus for egen regning, er der år-sagssammenhæng mellem Holbæk Sygehus handlemåde og Sagsøgers tab, hvorfor Sagsøger kan kræve sit direkte tab erstattet, jf. Erstatningsansvarslo-vens § 1, jf. § 20, jf. § 19, stk. 2, nr. 1.
3.4 ADÆKVANS
Eftersom som der mellem Kirurg Læge og Afdelingslæge, Vidne 2, var dissenterende opfattelse af, hvordan billederne fra MR-scanningen skulle fortolkes, burde de pågældende læger have konfereret nærmere.
Der er tale om et adækvat tab, idet Læge og Afdelingslæge, Vidne 2, enten havde til hensigt eller måtte indse, at deres adfærd indebar en væsentlig risiko for at Sagsøger ville lide et tab, eftersom forholdet ikke blev undersøgt nærmere.
Sagsøger påberåber sig desuden det ovenfor under sagens tema anførte.”
Region Sjælland har i sit påstandsdokument af 14. september 2023 anført føl-
gende til støtte for de nedlagte påstande:
” 4. Anbringender
4.1 Afvisning, jf. KEL § 26
Det følger af KEL § 26, at (M5):
”I det omfang patienten eller dennes efterladte har fået eller har krav på at få erstatning i henhold til § 24, kan erstatningskrav ikke rejses mod nogen, der måtte have pådraget sig er-statningsansvar for skaden. ”
Heraf følger, at der ikke kan rettes krav mod andre skadevoldere, i det omfang ska-den er dækket af Patienterstatningen. Der er således gennemført en fuldstændig ka-
nalisering af erstatningskravene til Patienterstatningen (M46 ).
KEL regulerer forskellige erstatningsordninger inden for sundhedsvæsenet, herunder bl.a. patientklagesystemet (kapitel 1 og 2), som vedrører klager over sundhedsfaglig virksomhed, og patienters erstatningsadgang (kapitel 3), som vedrører patienters ad-gang til erstatning, såfremt de påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behand-ling el.lign.
10
Patient klage systemet og Patient erstatningen er to adskilte systemer. Der er således ikke tale om, at Sagsøger ved at anmelde sin behandlingsskade til Patienterstat-ningen samtidig ”opstarter en disciplinærsag ” mod de relevante læger, som anført af Sagsøger (replikken, s. 1). Det er netop formålet med erstatningsordningen, at patienter skal have let adgang til erstatning for skader som følge af behandling i det offentlige sundhedssystem, uden at dette medfører enkeltsager mod de pågæl-dende læger, som har forestået behandlingen.
Da sagen vedrører erstatning for påstået fejlbehandling, skal vurderingen af, hvorvidt sagen (skaden) er omfattet af loven, således ikke foretages efter § 1, men derimod ef-ter lovens § 19, som fastlægger Patienterstatningens dækningsomfang.
Af KEL § 19, stk. 1, fremgår, at (M4):
”Der ydes erstatning efter reglerne i dette kapitel til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign., som er foretaget
1) på et sygehus eller på vegne af dette,
2) af sundhedspersoner og andet personale som led i den præhospitale indsats efter sund-
hedsloven,
3) på universiteternes tandlægeskoler eller
4) af Sundhedsstyrelsen af sager i henhold til sundhedslovens kapitel 21, regler udstedt i
medfør heraf eller regler udstedt i medfør af § 5 d i lov om sygehusvæsenet som opretholdt ved sundhedslovens § 277, stk. 12. ”
Det afgørende er således, om patienten som følge af undersøgelse, behandling el.lign. foretaget på eller af de i nr. 1-4 oplistede institutioner eller personer er blevet påført en skade. Ved skade forstås fysiske og psykiske personskader, men ikke tingsskade el-ler rene formuetab, der ikke er en følge af en personskade, jf. Bo von Eyben, Lærebog i erstatningsret (2019), s. 446 (M42) samt Askjær, Jakobsen og Hjortnæs, Erstatning in-
den for sundhedsvæsnet, 2. udgave, 2017, s. 58 (M49 ).
I tillæg hertil behandles sager vedrørende dækning for udgifter til behandling på pri-vathospital af Patienterstatningen, som fx har ydet dækning for udgifter til behand-
ling på privatsygehuse mv., i det omfangudgifterne hertil har været nødvendiggjort
af, at et offentligt sygehus ikke har stillet den rigtige diagnose (M54 ).
I afgørelsen PEBL 15-8449 (M31) vurderede Patienterstatningen, at en del af patien-
tens gener kunne haveværet undgået, hvis man havde foretaget de relevante under-
søgelser på sygehuset og derved stillet diagnosen rettidigt. Patienten fik derfor erstat-tet sine udgifter til behandling i udlandet.
Ligeledes blev der i afgørelsen PEBL 11-1597(M33 ) ydet erstatning for udgifterne til
undersøgelse af nogle vævsprøver i USA, da Patienterstatningen vurderede, at der i
det konkrete tilfælde havde været megetbegrænsede muligheder for at få foretaget
en supplerende undersøgelse af vævsprøverne i Danmark. Hertil kom, at det af en speciallægevurdering i sagen fremgik, at man på baggrund af vævsprøverne burde have fået mistanke om den rigtige diagnose og have foretaget supplerende undersø-gelser.
Sagsøger har selv gjort gældende, at hun har haft gener som følge af behand-lingen på Holbæk Sygehus. Gener, som Sagsøger mener, kunne være und-gået, hvis hun havde fået stillet den ”korrekte diagnose” på Holbæk Sygehus.
11
På denne baggrund gøres det gældende, at Sagsøgers krav er omfattet af Pa-
tienterstatningen,hvorfor sagen skal afvises, da hun som følge heraf ikke er beretti-
get til at rejse krav mod Region Sjælland, jf. KEL § 26.
5. Region Sjælland er ikke erstatningsansvarlig
Såfremt retten skulle finde, at skaden falder uden for patienterstatningsordningen, og kravet derfor skal bedømmes efter de almindelige erstatningsregler, gør Region Sjæl-land gældende, at Region Sjælland ikke er erstatningsansvarlig for Sagsøgers tab som følge af udgifter til behandling på privathospital.
5.1 Region Sjælland har ikke handlet uforsvarligt
5.1.1 Ansvarsnormen
Det gøres gældende, at Region Sjællands ansvar skal bedømmes ud fra en alminde-lig professionsansvarsnorm, idet den skærpede ansvarsnorm, som følger af KEL §§ 20 og 21, ikke finder anvendelse uden for patienterstatningsordningen, jf. forarbej-derne til Lov om Patientforsikring (M12), Bo von Eyben, Lærebog i erstatningsret (2019), s.443-445 og 461 (M39-41, M48) samt Askjær, Jakobsen og Hjortnæs, Erstat-
ning inden for sundhedsvæsnet, 2. udgave, 2017, s.344 (M59 ). Derfor har nyheds-
klippet fra TV2 Nyhederne søndag den 27. august 2023, kl. 19.00 (10:25-13:51) (bilag 14) (E139), vedrørende den ”erfarne specialist standard” heller ingen relevans for spørgsmålet om Region Sjællands ansvar efter de almindelige erstatningsregler.
Det er fast antaget i praksis, at alle former for lægelige indgreb rummer større eller mindre risici for skader, og ofte må en læge handle ud fra et hastigt udøvet skøn, fordi risikoen ved at undlade at handle er større.
Hvis skønnet er udøvet på en fagligt forsvarlig måde, ifalder lægen ikke ansvar, selv om man ”i bakspejlet” kan se, at det var mindre hensigtsmæssigt for patienten, jf. bl.a. FED 2000.2385 V (M30) og U.1992.728 H (M15).
Et eventuelt ansvarsgrundlag for Region Sjælland kan således alene statueres, såfremt Sagsøger beviser,
(1) at den stillede diagnose og den foreslåede behandling på Holbæk Sygehus ud-
gjorde en fejl, og
(2) at denne fejl er et udtryk for, at den pågældende læge ikke levede op til nor-
merne for god og forsvarlig udøvelse af lægegerningen.
5.1.2 Region Sjælland har behandlet Sagsøger i overensstemmelse med de natio-nale samt tværregionale retningslinjer for behandling af diskusprolapser
Det gøres gældende, at Holbæk Sygehus har handlet i overensstemmelse med både de nationale og tværregionale retningslinjer for behandling af diskusprolapser.
Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets ”Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna” af 17. december 2010, som stadig er gældende, frem-går følgende (E59):
”Diskusprolapser:
12
• Der er akut indikation ved betydende rygmarvspåvirkning
• Der er akut indikation ved Cauda Equina Syndrom eller ved mistanke om rodinkarcera-
tion.
• Der er subakut indikation ved progredierende parese.
• Der er indikation ved nerverodspåvirkning, som ikke bedres ved konservativ behandling,
Samme synspunkter i forhold til behov for akut intervention fremgår desuden hen-holdsvis af Region Sjællands retningslinjer for ”Lændesmerter med/uden iskias (Ryg-sygdomme)” fra 2012 (E67), Region Sjællands retningslinjer for behandling af spinal-stenose fra 2020 (E72) samt Region Sjællands retningslinjer for Rygpatienter til Orto-pædkirugisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital - visitation og behandling fra 2020 (E78).
Sagsøger havde ikke – hverken ifølge Holbæk Sygehus’ eller Capio Privatho-spitals beskrivelse af MR-scanningen eller Sagsøgers symptomer – betydende rygmarvspåvirkning, Cauda Equina Syndrom eller progredierende parese. Følgende fremgår således bl.a. af hendes journal:
• ” Patient præsenterer sig ikke med røde flag” (E86, E91)
• ”ikke urin eller afføringsinkontinens” (E86, E89, E90)
• ” Normal sens i ridebukseområdet” (E89, E90)
• ” egale patellae reflekser” (E88)
• ” Ingen pareser” (E86)
Der var således ingen af ovenstående indikationer for akut operation til stede.
Ifølge Holbæk Sygehus’ beskrivelse af MR-scanningen var der heller ikke ”signifikant nerverodskompression” i Sagsøgers tilfælde.
Capio Privathospital mente dog ud fra MR-scanningsbillederne, at der var ”tydelig rodkompression” . Dette er Holbæk Sygehus ikke enig i, men selv for et sådant til-fælde, skulle der ifølge de nationale retningslinjer kun foretages et akut operativt ind-greb, hvis nerverodskompressionen ikke bedredes ved konservativ behandling 6-12 uger efter symptomdebut.
Som det fremgår af Sagsøgers journal, henviste Holbæk Sygehus Sagsøger til konservativ behandling, dvs. fysioterapi og genoptræning.
13
Holbæk Sygehus’ beslutning om ikke at henvise til akut operation var således i over-ensstemmelse med de nationale samt regionale retningslinjer – også hvis Capio Pri-vathospitals beskrivelse af MR-scanningen – som bestrides – lægges til grund.
Omvendt ville en akut operation af Sagsøger have været i strid med de natio-nale retningslinjer. Dette gælder uanset, at Sagsøgers symptomer forsvandt umiddelbart efter operationen den 22. december 2021.
I øvrigt bemærkes det, at Capio Privathospital heller ikke henviste til ”akut opera-tion” . Ved betydende rygmarvspåvirkning inkl. Cauda Equina skal der opereres akut, dvs. hurtigst muligt og optimalt samme dag. Ved progredierende pareser opereres subakut indenfor dage til uger afhængigt af symptomernes sværhedsgrad. Der opere-res aldrig akut pga. smerter eller paræstesier, men som det nævnes i retningslinjerne,
kan operation overvejes efter 6-12 uger ved manglende bedring (E59 ). At der plan-
lægges operation 12 dage efter forundersøgelsen indikerer ikke en akut tilstand. Vidne 2, som er indkaldt til at afgive vidneforklaring, vil bekræfte dette.
5.2 Årsagssammenhæng
Omkostningerne forbundet med Sagsøgers behandling på Capio Privatho-spital har under alle omstændigheder ingen årsagssammenhæng med den af Holbæk Sygehus anviste behandlingsform, og disse udgifter er således for Sagsøgers egen risiko og regning.
Såfremt retten måtte finde, at Holbæk Sygehus begik en lægelig fejl ved ikke at hen-vise til akut operation, gøres det gældende, at der alene vil være årsagssammenhæng mellem den lægelige fejl begået af Holbæk sygehus og en eventuel udgift forbundet med at få stillet den rette diagnose. Udgifterne til operationen kunne Sagsøger tværtimod have sparet ved at gå tilbage til det offentlige sundhedssystem og kræve en operation ud fra den nu korrekt stillede diagnose, jf. desuden nedenfor om tabsbegrænsning. Der er derfor ikke årsagssammenhæng mellem en eventuelt forkert stillet diagnose og Sagsøgers udgifter til operation.
5.3 Tabsbegrænsningspligt
Det gøres gældende, at Sagsøger ikke har iagttaget sin tabsbegrænsnings-pligt i relation til sit påståede tab.
Patienterstatningen har således i en del sager haft anledning til at tage stilling til spørgsmålet om udgifter til behandling på privathospitaler i sager, hvor der på et of-fentligt sygehus er sket behandlingsfejl eller stillet den forkerte eller ingen diagnose. I den forbindelse bemærkes det, at den almindelige tabsbegrænsningspligt hverken indskrænkes eller udvides efter KEL, hvorfor Patienterstatningens afgørelser er rele-vante for vurderingen efter de almindelige erstatningsregler.
Det er fast praksis hos Patienterstatningen, at der ikke ydes erstatning for udgifter til behandling i det omfang, den pågældende behandling kan tilbydes vederlagsfrit. Der kan bl.a. henvises til sag AfP 2004-00-186 for Ankenævnet for Patienterstatningen (M35). Patienterstatningen fandt, at patienten principielt var berettiget til at få dækket udgifterne til den primære undersøgelse på privathospitalet, hvor den rette diagnose blev stillet, men afviste at dække udgifterne til den efterfølgende operation på privat-hospitalet.
14
I sagen udtalte Patienterstatningen, at (M35):
”Det er såvel Patienterstatningens som Ankenævnet for Patienterstatningens praksis at afvise dækning af udgifter til behandling på et privat hospital, hvis samme behandling kunne være udført vederlagsfrit i det offentlige sygehussystem. Hvis patienten imidlertid er blevet afsluttet i det offentlige sygehussystem, uden at den rette diagnose er stillet, fordi undersøgelsesforløbet ikke har levet op til erfaren specialiststandard, og patienten derved er blevet påført en pa-tientskade, vil patienten kunne få dækket de udgifter, der måtte være afholdt til at få stillet den rette diagnose på et privat sygehus. ”
Når først diagnosen er stillet, har en patient derfor pligt til at begrænse sine udgifter ved ”med den nye diagnose i hånden” igen at rette henvendelse til det offentlige sy-gehus for at få udført de nødvendige operationer vederlagsfrit dér, jf. Patientforsik-ringens årsberetning fra 2004 (M63). Dette gjorde Sagsøger imidlertid ikke.
Det gøres på denne baggrund gældende, at Sagsøger ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt og som følge heraf heller ikke har krav på at få sine udgifter til
operationen på Capio Privathospital Hellerup dækket.”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Efter § 19, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæse-net ydes der erstatning til patienter, som påføres skade i forbindelse med un-dersøgelse, behandling eller lignende, som er foretaget bl.a. på sygehus. Det føl-ger af samme lovs § 26, at krav om erstatning ikke kan rejses mod nogen, der måtte have pådraget sig erstatningsansvar, såfremt skaden er omfattet af lovens dækningsområde.
Sagsøgers krav angår erstatning for udgifter til en rygoperation, som blev foretaget på et privathospital, efter at hun var udskrevet fra Holbæk Syge-hus. Hendes hovedsynspunkt i denne henseende er, at hun er berettiget til at få sine udgifter dækket som følge af en fejldiagnose eller en lægelig fejl fra Hol-bæk Sygehus’ side.
Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at Sagsøger ikke har pådraget sig en personskade som følge af behandlingsforløbet på Hol-bæk Sygehus eller en merskade som følge af undladt eller forsinket behandling eller forkert diagnose.
Retten finder på denne baggrund, at Sagsøgers krav ikke kan rejses ef-ter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Der er herefter ikke grundlag for at tage Region Sjællands afvisningspåstand til følge.
15
For at Sagsøger kan kræve sine udgifter til behandling på privathospi-tal dækket af Region Sjælland, må hun i første række godtgøre, at Holbæk Syge-hus ved den behandling, som hun modtog, begik en fejl eller udviste forsøm-melse.
Det kan lægges til grund, at Sagsøger var indlagt på Holbæk Sygehus fra den 25. november 2021 til den 2. december 2021, hvorunder hun bl.a. blev MR-scannet, og at hun ved udskrivelsen samtidig blev indkaldt til yderligere undersøgelse. Indkaldelsen indeholdt desuden vejledning om, at Sagsøger havde mulighed for en hurtigere undersøgelse på privathospitalet Aleris Hamlet i Ringsted, idet behandlingsgarantien ikke kunne overholdes.
Kvaliteten af den behandling, som Sagsøger modtog på Holbæk Syge-hus, er ikke søgt belyst ved forelæggelse for Retslægerådet, men er i stedet bl.a. søgt belyst ved vidneforklaringer fra en ortopædkirurg fra Holbæk Sygehus og fra en overlæge fra privathospitalet Capio.
Der er efter forklaringerne fra de to kirurger og journalnotaterne fra Holbæk Sy-gehus og Capio sammenholdt med indholdet af de nationale retningslinjer af 17. december 2010 for visitation og henvisning af degenerative lidelser i co-lumna og de heri indeholdte retningslinjer for henvisning til kirurgi ikke grund-lag for at fastslå, at Holbæk Sygehus har handlet ansvarspådragende.
Region Sjællands påstand om frifindelse tages derfor til følge.
Sagsøger har tabt sagen og skal derfor betale sagsomkostninger til Re-gion Sjælland. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fast-sat til dækning af advokatudgift med 16.250 kr. Region Sjælland er momsregi-streret.
THI KENDES FOR RET:
Region Sjælland frifindes.
Sagsøger skal til Region Sjælland betale sagsomkostninger med 16.250 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
2