Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om lovligheden af en administrativt iværksat frihedsberøvelse

Retten i NæstvedCivilsag1. instans5. juli 2024
Sagsnr.: 59/26Retssagsnr.: BS-49985/2023-NAE
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Næstved
Rettens sagsnummer
BS-49985/2023-NAE
Sagstype
Adm. frihedsberøvelse
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
59/26
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantLouise Lecanda; PartsrepræsentantFrederik Gram Blicher Jepsen; PartRegion Sjælland

Dom

RETTEN I NÆSTVED

DOM

afsagt den 5. juli 2024

Sag BS-49985/2023-NAE

Klager

(advokat Frederik Gram Blicher Jepsen)

mod

Region Sjælland

(advokat Louise Lecanda)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om lovligheden af en administrativt iværksat frihedsberøvelse.

Klager har været indlagt mange gange på psykiatriske afdelinger siden begyndelsen af 1990’erne. Den 23. maj 2013 blev han tvangsindlagt frem til den 27. maj 2013 på røde papirer på Psykiatrisk afdeling. Den 27. maj 2013 blev han tvangstilbageholdt frem til den 8. juli 2013.

Den 9. marts 2023 klagede Klagers advokat til Det Psykiatriske Patientklagenævn over alle tvangsindgreb, som Klager havde været udsat for under sine indlæggelser i psykiatrien.   

Den 25. september 2023 traf Det Psykiatriske Patientklagenævn afgørelse blandt andet om, at tvangsindlæggelsen fra den 23. maj 2013 til den 27. maj 2013 samt tvangstilbageholdelsen fra den 27. maj 2013 til den 6. juni 2013 var ulovlig.   

2

Klager meddelte den 3. oktober 2023, at han ønskede Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse indbragt for retten, hvilket skete den 5. oktober 2023.

Klager har nedlagt følgende påstande:   

Påstand 3: Frihedsberøvelsen af Klager den 23. maj 2013 til den 27. maj 2013 var ulovlig.

Påstand 4: Frihedsberøvelsen af Klager den 27. maj 2013 til den 8. juli 2013 var ulovlig.

Region Sjælland har nedlagt påstand om frifindelse.   

Oplysningerne i sagen

Den 25. september 2023 traf Det Psykiatriske Patientklagenævn afgørelse, hvor beslutningen om tvangsindlæggelsen den 23. maj 2013 til den 27. maj 2013 og tvangstilbageholdelsen den 27. maj 2013 til den 8. juli 2013 blev tilsidesat med følgende begrundelse:   

”…

Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse

Betingelserne for at tvangsindlægge en person er, at

-pågældende ved indlæggelsen var sindssyg eller befandt sig i en tilstand, der ganske måtte ligestilles hermed,

-det ville have været uforsvarligt ikke at tvangsindlægge pågæl-dende med henblik på behandling, fordi udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers ville være væsentligt forringet, eller

-pågældende frembød en nærliggende og væsentlig fare for sig selv og andre,  

-en læge undersøgte pågældende før tvangsindlæggelsen, og at lægen udfyldte tvangsindlæggelsespapirerne og skrev en lægeer-klæring med henblik på tvangsindlæggelse,

-en læge på sygehuset på undersøgte pågældende i forbindelse med tvangsindlæggelsen, og

-at en overlæge godkendte beslutningen om tvangsindlæggelsen på indlæggelsesdagen eller snarest herefter.

Betingelserne for at tvangstilbageholde en patient (det vil sige nægte en udskrivelse) er, at

3

-pågældende ved tilbageholdelsen var sindssyg eller befandt sig i en tilstand, der ganske måtte ligestilles hermed,

-det med henblik på behandling ville være uforsvarligt ikke at tvangstilbageholde pågældende, fordi udsigten til helbredelse el-ler en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet, eller

-pågældende frembød en nærliggende og væsentlig fare for sig selv og andre,

-beslutningen om tvangstilbageholdelse blev truffet af en læge se-nest 24 timer efter anmodningen om udskrivelse, og

-at en overlæge har godkendt beslutningen om at tvangstilbage-holdelsen på dagen for tvangstilbageholdelsen eller snarest her-efter.

Yderligere betingelser for at opretholde frihedsberøvelsen er, at

-en læge har revurderet frihedsberøvelsen på 3., 10., 20. og 30. da-

gen for indlæggelsen og herefter hver fjerde uge, og

-en overlæge har godkendt opretholdelsen på revurderingsda-gene eller snarest herefter10.

Nævnet har i sin afgørelse lagt vægt på det, som fremgår af sagsak-terne, herunder journalen, og det, som blev oplyst på mødet med næv-net.

Nævnet har kontrolleret, om ovennævnte betingelser for at frihedsbe-røve dig fra den 23. maj 2013 til den 8. juli 2013 var opfyldt.

Nævnet finder grundlag for at tilsidesætte overlægens beslutning. Nævnet har lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret i den indlæg-gende læges erklæring, hvordan du opfylder betingelserne for indlæg-gelse.

Som en konsekvens af nævnets tilsidesættelse af tvangsindlæggelsen, tilsidesætter nævnet beslutningen om tvangstilbageholdelse.

En tvangstilbageholdelse, der følger efter en tvangsindlæggelse, der til-sidesættes, kan ikke opretholdes. En lovlig tvangstilbageholdelse forud-sætter enten en forudgående, lovlig tvangsindlæggelse eller en forudgå-ende frivillig indlæggelse.

Nævnet tilsidesætter på den baggrund beslutningerne om at tvangsind-lægge og tvangstilbageholde dig.

…”

4

Det fremgår af anmodning om indlæggelse af Klager fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at Klager den 23. maj 2013 blev tvangsindlagt, da han blev vurderet sindssyg eller befandt sig i en tilstand, der ganske måtte ligestilles hermed, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsindlægge ham, fordi han frembød en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.   

Af journalnotat fra Psykiatrisk Afdeling den 23. maj 2013 fremgår blandt andet:

”…

I dag har pt smadret en rude i en bus (med en spade) var truende overfor chaufføren. Politiet kører ham til PAM, da han virker sindssyg – taler om ånder, der styrer ham, om rockergrupper og dronningen i en sammenblanding. Ved ankomst til PAM fremstår pt svært urolig, opkørt, forpint og uden sygdomsindsigt, taler fortsat om ånder og styring udefra. Vil ikke indlægges. Medicinsk læge tilkaldes og han vurderer pt psykotisk og til fare for sig selv – der udfærdiges røde papirer, hvorefter pt indlægges.   

pt  indlægges på røde papirer på V1 Papirerne

er oplæst for BV Person, der godkender tvangsindlæggelsen   

…”

Lægeerklæringen fra indlæggende læge i forbindelse med tvangsindlæggelsen er ikke læsbar.

Tvangsindlæggelsen varede fra den 23. maj 2013 til den 27. maj 2013, hvorefter Klager blev tvangstilbageholdt frem til den 8. juli 2013.

Forklaringer

Klager og kst. cheflæge Vidne, Psykiatrien Region Sjælland, har afgivet forklaring.   

Klager har forklaret, at han har svært ved at adskille de enkelte indlæggelser fra hinanden.

Kst. cheflæge Vidne har forklaret, at han arbejder på almen psy-kiatrisk afdeling. Han kender kun sagen fra journalen. Han vurderer på bag-

5

grund af journalen, at det var nødvendigt med tvangsindlæggelsen og tvangstilbageholdelsen i disse forhold.

Parternes synspunkter

Klager har anført, at:

”…

2.2 – Særligt vedr. indgrebene i 2013 (påstand 3 og påstand 4):

Nævnet har i sin afgørelse af 25. september 2023 tilsidesat frihedsberø-velsen af klager fra hhv. den 23. maj 2013 til den 27. maj 2013 og fra den 27. maj 2013 til den 8. juli 2013, herunder tvangsindlæggelsen af klager den 23. maj 2013, tvangstilbageholdelsen den 24. maj 2013, tvangstilba-geholdelsen den 27. maj 2013 samt tvangstilbageførslen den 6. juni 2013.

Klager gør gældende, at Nævnet med rette har tilsidesat de nævnte

tvangsindgreb.

Det fremgår af Nævnets begrundelse, at Nævnet har lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret i den indlæggende læges erklæring, hvordan klager opfyldte betingelserne for indlæggelse. Det fremgår i øvrigt af af-gørelsen, at Nævnet forud for nævnsmødet anmodede sygehuset om at fremskaffe den indlæggende læges erklæring (rød), og at sygehuset op-lyste, at dette ikke kunne fremskaffes. Nævnets afgørelse skyldes såle-des, at sygehuset ikke har kunnet fremlægge den indlæggende læges erklæring og derved dokumentere, at klager opfyldte betingelserne for indlæggelse.

Det er regionen der i nærværende sag har bevisbyrden for, at frihedsbe-røvelserne af klager har været lovlige. Klager gør gældende, at denne bevisbyrde ikke er løftet, idet den indlæggende læges erklæring er fremlagt i sagen.

…”

Region Sjælland har anført, at:

”…

Ad påstand 3 og 4 (frihedsberøvelse fra den 23. maj 2013 til den 8. juli 2013):

Begrundelsen for, at klagenævnet har tilsidesat hele frihedsberøvelsen i 2013 er alene, at det ikke er lykkedes for sagsøgte at fremskaffe en læs-

6

bar kopi af den indlæggende læges lægeerklæring om tvangsindlæg-gelse på fareindikation.

Den kopi, som er fundet i sagsøgtes journalsystem (Sagens akter, side 87), er så mørk, at skriften ikke kan læses. Sagsøgte har på alle måder forsøgt at fremskaffe en læsbar kopi, men da papirdokumentet ikke længere eksisterer, da sagen vedrører forhold i 2013, har dette ikke væ-ret muligt.

Da klagenævnet på baggrund af denne formelle mangel har tilsidesat selve tvangsindlæggelsen, er resten af tilbageholdelsen ligeledes under-kendt, uden at dette er sket på baggrund af en egentlig vurdering af, om sagsøger opfyldte betingelserne for tvangsindlæggelse og tvangstil-bageholdelse. Dette fremgår direkte af nævnets afgørelse, side 3:

” Som en konsekvens af nævnets tilsidesættelse af tvangsindlæggelsen, tilsidesætter nævnet beslutningen om tvangstilbageholdelse.

En tvangstilbageholdelse, der følger efter en tvangsindlæggelse, der til-sidesættes, kan ikke opretholdes. En lovlig tvangstilbageholdelse forud-sætter enten en forudgående, lovlig tvangsindlæggelse eller en forudgå-ende frivillig indlæggelse.”

I Sagens akter, side 85-86, findes politiets anmodning om indlæggelse på rød tvang, og af denne anmodning fremgår det, at politiets jurist har fået forelagt lægeerklæring fra indlæggende Læge og har godkendt lægeerklæringen om anmodningen om indlæggelse. Det kan således konstateres, at der har foreligget en lægeerklæring fra den indlæggende læge jf reglerne i Psykiatrilovens § 7, som politiet har set og godkendt forud for tvangsindlæggelsen.

Der fremgår desuden følgende af sagsøgers journal (Sagens akter, side 7-8) i forbindelse med indlæggelsen (min understregning):

”Idag har pt smadret en rude i en bus (med en spade) var truende over-for chaufføren. Politiet kører ham til PAM, da han virker sindssyg - ta-ler om ånder, der styrer ham, om rockergrupper og dronningen i en sammenblanding. Ved ankomst til PAM fremstår pt svært urolig, op-kørt, forpint og uden sygdomsindsigt, taler fortsat om ånder og styring udefra. Vil ikke indlægges. Medicinsk læge tilkaldes og han vurderer pt psykotisk og til fare for sig selv - der udfærdiges røde papirer, hvorefter pt indlægges. pt indlægges på røde papirer på Vl

7

Papirerne er oplæst for BV Person, der godkender tvangsind-læggelsen   

TVP 1 påtegnet

Hele scenariet tager 3 timer pga diverse komplikationer i forbindelse med papirarbejdet, hvilket betyder at pt er endnu mere forpint og op-kørt ved ankomst til Vl. Pt bliver meget udadreagerende og truende da han skal visiteres på stuen, truer både politiet og plejepersonalet med at ville dræbe os - vil bruge "jeres pistol imod jer selv". Er svært anspændt og affektlabil. Taler om at dronningen skal ind over beslutningen.

Pt falder til sidst lidt til ro, da jeg forklarer ham at han ikke skal hver-ken fastholdes eller i bælte eller have akut injektion, såfremt vi kan lave aftaler vedrørende hans opførsel og behandling.

Pt tager imod rp 20 mg Zyprexa smelt som akut beroligende pga opbu-det af plejepersonale og politi på stuen   

tvp 3 påtegnet

Pt lægger sig derefter på sengen. På grund af patientens anamnese med voldsomt udadreagerende adfærd, samt hans svært forpinte tilstand og det 3 timer lange ophold i PAM, afstås fra yderligere undersøgelse eller samtale, da det skønnes at pt har brug for ro for at undgå at blive yder-ligere opkørt.” .

På trods af, at den indlæggende læges lægeerklæring, her 11 år efter de påklagede forhold, ikke kan fremfindes i en læsbar version, er det sagsøgtes opfattelse, at det jf ovenfor indirekte er dokumenteret, at den korrekte fremgangsmåde i forbindelse med tvangsindlæggelsen er an-vendt og at det i øvrigt var nødvendigt at frihedsberøve sagsøger med henblik på behandling jf. Psykiatrilovens § 5.

I dommen U:2023.378.H kommer Højesteret frem til, at en tvangsfikse-ring har været lovlig, på trods af at frister for bæltetilsyn og eksternt til-syn gentagne gange under fikseringen ikke har været overholdt. På trods af de formelle fejl finder Højesteret, at fikseringen har været lov-lig, da de materielle betingelser for at fiksere patienter, var opfyldt. I forhold til nærværende sag gøres det gældende, at den formelle mangel der udgøres af, at det 11 år efter en frihedsberøvelse ikke er muligt at finde en læsbar kopi af en lægeerklæring, ikke er nok til at erklære hele frihedsberøvelsen ulovlig, da betingelserne for tvangsindlæggelse og tilbageholdelse jf. sagens øvrige bilag var overholdt.

8

Måtte retten komme frem til, at den formelle fejl betyder, at frihedsbe-røvelsen var ulovlig, gøres det gældende, at den formelle fejl ikke skal udløse godtgørelse til sagsøger.

Det følger af dommen U:1998.337.V, at manglende overholdelse af for-melle regler i Psykiatriloven – i dommen fristerne for løbende efterprø-velse af frihedsberøvelse – ikke er nok til at udløse godtgørelse: ” I medfør af samme bestemmelse vil appellanten endvidere have krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade, såfremt den manglende over-holdelse af § 21, stk. 2, i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psy-kiatrien findes at have indebåret en krænkelse, som kan begrunde en sådan godtgørelse.

Der er ikke gennemført særlige regler om erstatning i situationer som den foreliggende, og spørgsmålet, om appellanten har lidt noget tab, må derfor afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Da de materielle betingelser for at opretholde tvangstilbageholdelsen af appel-lanten har været opfyldt i hele tvangstilbageholdelsesperioden, har undladelsen af at overholde § 21, stk. 2, i lov om frihedberøvelse og an-den tvang i psykiatrien ikke påført appellanten noget tab, og der er der-for ikke grundlag for at tilkende appellanten erstatning for økonomisk skade i anledning heraf.

Den formelle fejl, som indstævnte er ansvarlig for, er ikke af en sådan grovhed, at der er grundlag for at tilkende appellanten godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Fejlen har endvidere ikke in-debåret en sådan krænkelse, at den kan danne baggrund for, at der til-kendes appellanten en godtgø- relse i anledning heraf på andet grund-lag.” .

…”

Rettens begrundelse og resultat

Det følger af psykiatrilovens § 6, stk. 3, at tvangsindlæggelse skal ske, når betin-gelserne i lovens § 5 er opfyldt. Tvangsindlæggelse må kun gennemføres på grundlag af en lægeerklæring, som hviler på lægens egen undersøgelse foreta-get med henblik på indlæggelsen.   

Det har under sagen ikke været muligt at fremlægge en læsbar version af læge-erklæringen, som dannede grundlag for tvangsindlæggelsen den 23. maj 2013, men udelukkende politiets anmodning om indlæggelse, samt udskrifter fra Klagers journal.   

Der er derfor ikke fremlagt en lægeerklæring i overensstemmelse med psykia-trilovens § 7, stk. 2 fra den indlæggende læge, der dokumenterer hvordan

9

Klager opfyldte betingelserne for tvangsindlæggelse. Retten fin-der, at den manglende lægeerklæring udgør en sådan alvorlig tilsidesættelse af klagers retssikkerhed, at tvangsindlæggelsen var ulovlig. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at lægeerklæringen skal sikre den fornødne dokumenta-tion for, at betingelserne for tvangsindlæggelsen var opfyldt.

Det ændrer ikke herpå, at der i sagen er fremlagt anmodning om indlæggelse fra politiet og udskrifter fra Klagers journal, da disse ikke udgør en lægeerklæring som forudsat i psykiatrilovens § 7, stk. 2. Retten lægger vægt på, at de fremlagte dokumenter fremstår summariske og derfor ikke kan anses for en lægeerklæring.

Retten tiltræder herefter, at tvangsindlæggelsen af Klager fra den 23. maj 2013 til den 27. maj 2013 har været ulovlig.   

Klager blev ved tvangsindlæggelsen ophør tvangstilbageholdt fra den 27. maj 2013 til den 8. juli 2013.   

Det følger af psykiatrilovens § 10, stk. 1, at tvangstilbageholdelse af en person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, skal ske, hvis overlægen finder, at betin-gelserne herfor er opfyldt. Tvangstilbageholdelse forudsætter derfor, at der forud for tvangstilbageholdelsen, er en forudgående lovlig tvangsindlæggelse eller en forudgående frivillig indlæggelse.   

Retten tiltræder herefter, at tvangstilbageholdelsen af Klager fra den 27. maj 2013 til den 8. juli 2013 ikke har været ulovlig, da den forudgående tvangsindlæggelse ikke var lovlig.

THI KENDES FOR RET:  

Tvangsindlæggelsen af Klager fra den 23. maj 2013 til den 27. maj 2013, samt tvangstilbageholdelsen fra den 27. maj 2013 til den 8. juli 2013 har været ulovlig.   

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

Publiceret til portalen d. 05-07-2024 kl. 12:45

Modtagere: Modpart Region Sjælland, Klager, Advokat (L) Louise Lecanda, Patientrådgiver, Advokat Frederik Gram Blicher Jepsen, Anden part Styrelsen for Patientklager

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 61/26
Rettens sags nr.: BS-38653/2025-HJR
[IkkeAngivet]
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 60/26
Rettens sags nr.: BS-38038/2024-OLR
Anket
1. instansRetten i NæstvedNAE
DDB sags nr.: 59/26
Rettens sags nr.: BS-49985/2023-NAE
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb