Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sagen drejer sig om opgørelse af lønsumsafgiftstilsvar for 2008-2010. Prøvelse af Landsskatteretskendelser

Københavns ByretCivilsag1. instans20. januar 2021
Sagsnr.: 1921/22Retssagsnr.: BS-8394/2018-KBH
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Københavns Byret
Rettens sagsnummer
BS-8394/2018-KBH
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1921/22
Sagsemner
Afgifter
Sagsdeltagere
PartSkatteministeriet Departementet; PartsrepræsentantDavid Auken; PartsrepræsentantJakob Krogsøe; PartFALCK DANMARK A/S

Dom

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 20. januar 2021

Sag BS-8394/2018-KBH

Falck Danmark A/S

(advokat Jakob Krogsøe)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat David Auken)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 9. marts 2018. Sagen vedrører opgørelse af lønsumsafgifts-tilsvar for 2008-2010 for Falck Danmark A/S (fællesregistreringen).

Sagsøgeren, Falck Danmark A/S, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skattemi-nisteriet, skal anerkende, at Falck Danmark A/S' (fællesregistreringen) lønsums-afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008 nedsættes med i alt 4.681.692 kr. og for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2010 nedsættes med i alt 7.326.627 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har nedlagt påstand principalt om frifindelse, subsidiært om, at sagen hjemvises til fornyet administrativ behand-ling.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har ved to afgørelser af 11. december 2017 truffet afgørelse om stadfæstelse af SKATS afgørelser, hvorefter Falck Danmark A/S (fællesregi-

2

streringen)`s lønsumsafgift for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008 er forhøjet med 4.063.877 kr. og for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2010 er forhøjet med 10.538.394 kr.

I afgørelsen vedrørende perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008 er blandt andet anført følgende:

”Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet fællesregistreringens lønsumsafgiftstilsvar for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008, da SKAT ikke har godkendt fællesregistreringens anvendelse af omsætnings-fordelingen.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Generelle oplysninger

Fællesregistreringen, der både omfatter moms og lønsumsafgift, består af i alt fire selskaber inden for Falck-koncernen, hvoraf den afregnende enhed er Falck Danmark A/S. Fællesregistreringen bestod i den omhandlede periode af følgende selskaber:

Falck Danmark A/S

• Falck Holding A/S

• Falck A/S

• ActivCareA/S

Active SeniorCare A/S indgik i fællesregistreringen indtil selskabets opløsning ved likvidation den 10. september 2008. Selskabet havde ingen ansatte, og der var ingen aktivitet i selskabet i 2008.

Fællesregisteringen afregnede for de omhandlede perioder lønsumsafgift for Falck Danmark A/S og ActivCare A/S. Fællesregistreringen var registreret efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1. Fællesregistre-ringen fordelte de ansattes lønsum på:

• Ansatte, der udelukkende udøvede lønsumsafgiftspligtige aktiviteter,

• Ansatte, der udøvede både lønsumsafgiftspligtige og andre aktiviteter, og

• Ansatte, der udøvede andre aktiviteter.

Fællesregistreringen fordelte lønsummen til ansatte med både afgiftspligtige og andre aktiviteter i Falck Danmark A/S på baggrund af omsætningsfordelingen beregnet for hele fællesregistreringen.

For 2008 opgjorde fællesregistreringen en fradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1, på 39 pct. (38,05 pct. oprundet), idet den samlede omsætning blev opgjort til 4.425.333.732 kr., mens den moms-pligtige omsætning blev opgjort til i 1.683.793.577 kr. I opgørelsen indgik omsætning fra ActivCare A/S med 384.395.924 kr.

Fællesregistreringen anså herefter 61 pct. af løsummen til medarbejdere, der udøvede både lønsumsaf-giftspligtige og andre aktiviteter for lønsumsafgiftspligtig lønsum.

Falck Danmark A/S

Falck Danmark A/S havde i 2008 i alt 8.843 ansatte, svarende til en samlet lønsum på 2.205.335.941 kr. Registrering af løn i selskabet skete på de enkelte personalegrupper, som bestod af:

• Redder

• Brand

• DK, der indeholdt personalegrupperne Assistance og Koncernstab/headoffice

• Teknik

3

• Euro-Service (FES)

• Varde Rehab

De ansatte i personalegrupperne ’’Redder” og ”DK” ansås af fællesregistreringen for at udøve både lønsumsafgiftspligtige og andre aktiviteter. Medarbejderne i de øvrige personalegrupper i Falck Danmark A/S udførte enten lønsumsafgiftspligtige eller andre aktiviteter.

Personalegruppe Redder

Medarbejdergruppen ’’Redder” udførte ambulancetjeneste for offentlige myndigheder samt private perso-ner. Herudover udførte redderne bl.a. kørsel med organer samt kørsel med lig for politiet i ambulancerne, og deltog med dykkertjeneste ved eftersøgninger.

Medarbejdergruppen udførte desuden påtientbefordring for regionerne og for abonnenter til behandling på sygehuse, ved speciallæger samt anden behandling. Medarbejdergruppen afhentede også livsvigtig medi-cin fra apotek til abonnenter. Der blev også kørt for abonnenter, der havde tegnet abonnement for mindre dyr til behandling hos dyrlæge. Dyreredning var ligeledes et område, der udførtes af reddergruppen, og omfattede både redning for abonnenter samt for offentlig myndighed.

En del reddere var ligeledes uddannet i at afholde forskellige kurser indenfor førstehjælp og anden sund-hed. Redderne varetog herudover en del interne arbejdsopgaver i korpset.

Ambulancetjenesten var personbefordring og momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, og lønsumsafgiftspligtig efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Øvrige aktiviteter var momspligtige. Persona-legruppen udførte således både lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og andre aktiviteter, hvorfor der skete en fordeling af de ansattes lønsum.

Lønsummen udgjorde i 2008 1.388.249.024 kr., og fællesregistreringen anså 61 pct. af lønsummen til me-darbejdergruppen som lønsumsafgiftspligtig.

Assistance (personalegruppe DK)

Vejhjælp til abonnenter samt regningskunder blev foretaget af reddergruppen. Assistancerne blev ydet bå-de i Danmark samt udlandet (via underleverandører). Udover vejhjælp omfattede assistance hjælp til abonnenter, der havde abonnement på landbrugsejendomme og maskinpark. Assistancerne dækkede også private hjem ved stormskader, vandskader m.m. Alle andre former for assistance til pludselige indtrufne skader og ulykker blev udført af reddergruppen.

Vejhjælp til abonnenter var fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, og lønsumsafgiftsplig-tig efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Øvrige aktiviteter var momspligtige. Personalegruppen udførte således både lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og lønsumsafgiftsfrie aktiviteter, hvorfor der skulle ske en fordeling af de ansattes lønsum.

Forretningsområderne redning, brand og assistance blev styret af de enkelte vagtcentraler. Der var en vagtcentral i hver region, og personalet var uddannet indenfor vagttjeneste eller kontor. Hele planlægnin-gen af mønstring samt overholdelse af de forskellige overenskomster skete ligeledes på vagtcentralen, og blev udført af en planlægningsafdeling. Den overordnede styring af driften i de enkelte regioner var fysisk placeret i samme bygning som vagtcentralen. Personalegruppen omfattede en regionsdirektør samt en del overordnet personale med specialer indenfor driften af ambulance — brand — assistancer m.m. Persona-let beskæftiget ved vagtcentralerne udførte aktiviteter knyttet til såvel lønsumsafgiftspligtige som andre aktiviteter.

Koncernstab/headoffice (personalegruppe DK)

Den fælles administration var samlet i Falck-Huset i København og Falck-Gården i Århus, personalegrup-pen omfattede forskellige uddannelser inden for økonomi, jura, it-området, læger, teknik, salg og marke-ting og alle områder indenfor kontorfaget. Administrationen omfattede både Danmark og udlandet inden-for forretningsområderne redning — brand — assistance.

Ifølge det oplyste varetog Falck Danmark A/S’s IT-afdeling bl.a. en række af ActivCare A/S’s ITlicenser. Herudover ydede medarbejderne i Falck Danmark A/S rådgivning og assistance til ActivCare A/S i for-bindelse med regnskabsmæssige og skatteretlige spørgsmål samt indgik generelle indkøbsaftaler bl.a. vedrørende telefoni og forsikring, der også omfattede ActivCare A/S.

4

Personalet beskæftiget ved koncernstab/headoffice udførte aktiviteter knyttet til såvel lønsumsafgiftsplig-tige som andre aktiviteter.

Personalegruppe ”DK” indeholdt personalegruppe ’’assistance” , de ansatte på vagtcentralerne og persona-legruppe ’’koncernstab/headoffice” . Lønsummen til medarbejderne i ”DK” udgjorde 617.056.109 kr., og fællesregistreringen anså 61 pct. af lønsummen som lønsumsafgiftspligtig.

Falck A/S

Aktiviteten i Falck A/S udgjorde 100 pct. ejerskab af aktierne i Falck Danmark A/S og Falck Netherland Holding BV. Der var ingen ansatte i selskabet. Selskabet havde i 2008 et overskud på 42.020.594 kr., hvoraf 61 pct., i alt 25.632.562 kr., blev medregnet til fælleregistreringens opgørelse af lønsumsafgifts-grundlaget.

Falck Holding A /S

Selskabet var holdingselskab for Falck-koncernen og havde ingen ansatte. I 2008 havde selskabet under-skud på -39.348.842 kr., hvor af 61 pct., i alt 24.002.793 kr., blev fratrukket fællesregistreringens opgø-relse af lønsumsafgiftsgrundlaget.

Fællesregistreringen beregnede således det lønsumsafgiftspligtige overskud og underskud med den andel, der blev anvendt ved opgørelse af momsfradragsprocenten.

ActivCare A/S

Selskabets hovedaktivitet var udlejning af sundhedsfagligt og pædagogisk personale til social- og sund-hedssektoren, pædagogiske institutioner, private virksomheder samt private kunder.

Aktiviteterne var momspligtige. En mindre del af selskabets omsætning vedrørte privatbehandling mv., der af selskabet ansås som momsfrit efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, og dermed lønsumsafgiftsplig-tigt. Selskabets lønsum udgjorde i 2008 341.507.510 kr., hvoraf 0,75 pct., i alt 2.564.038 kr. var opgjort som lønsumsafgiftspligtig lønsum. Selskabet angav herudover 135.872 kr., svarende til 0,75 pct. af sel-skabets overskud på 18.096.975 kr., som afgiftspligtig andel af overskud.

Lønsummen blev fordelt efter en omsætningsfordeling, lig fordelingen på den momspligtige omsætning og momsfrie omsætning i ActivCare A/S. SKAT godkendte fællesregistreringens opgørelse af de lønsumsafgiftspligtige andele i ActivCare A/S.

Ifølge årsrapporten for 2008 var der gennemsnitligt 688 antal fuldtidsbeskæftigede i ActivCare A/S. Til SKAT blev der indberettet i alt 8.234 personer som ansat en periode af året. Drift og administration af ak-tiviteterne i ActivCare A/S blev varetaget af personale på selskabets adresse, Valby Langgade 7, 2500 Valby.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet fællesregistreringens lønsumsafgiftstilsvar for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008.

Det bemærkes indledningsvist, at Landsskatteretten kun kan påkende spørgsmål vedrørende den påklage-de afgørelse. Det ligger således uden for Landsskatterettens kompetence at træffe afgørelse om ændringer af afgiftsgrundlaget som følge af efterfølgende reguleringer af den skattepligtige indkomst.

Der skal herefter tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har ændret opgørelsen af afgiftspligtige lønandele for personalegrupperne ’’Redder” og ”DK” i Falck Danmark A/S.

Herudover skal der tages stilling til, om opgørelsen i procent af afgiftspligtige lønandele og afgiftspligtige over- og underskud (omsætningsfordelingsprocenten) skal angives med to decimaler.

Af den dagældende lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006 om afgift af lønsum m.v. (lønsumsafgifts-loven) fremgår:

5

”§ 1. Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20. jf. dog nedenfor stk. 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgifts-pligtige efter merværdiafgiftsloven (...).

§3.

(...)

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fællesregistrering af flere virk-somheder og om delregistrering af virksomheder, der har samme ejer.

§ 4. Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i 2.-4. pkt., jf. dog stk. 2 og 5. Virksomhedens overskud eller underskud opgøres efter reg-lerne for opgørelse af skattepligtig indkomst for fradrag for henlæggelse til konjunkturud-ligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b. Til virksomhedens overskud eller under-skud opgjort efter 2. pkt. tillægges renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og fradrages rente- og udbytteindtægter samt kursgevinster på fordringer og gæld, som ind-går i opgørelsen af virksomheden overskud eller underskud. Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort efter 2. og 3. pkt. medregnes ikke overskud eller underskud, der hidrører fra virksomhed i udlandet.

(...)

Stk. 4. Virksomheder, der både udover aktiviteter efter § 1, stk. 1, 1. pkt. og andre aktivi-teter, skal på grundlag af en sektoropdeling af virksomheden foretage en fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden. For virksomheder, der bå-de skal opgøre afgiftsgrundlaget efter stk. 1 og stk. 2, skal der foretages en tilsvarende fordeling. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelsen af afgiftsgrundla-get efter 1. og 2. pkt.

(...).”

Af tillægsbetænkning over forslag til lov om ændring af lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor af 19. december 1991, s. 562, fremgår, at fordelingen af lønsum skal opgøres på baggrund af en sektoropdeling af virksomheden. Sektoropdelingen skal gøre det muligt for virksomheden at opgøre den del af lønsum og overskud eller underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af virksom-heden. I tvivlstilfælde er forholdet mellem omsætningen i den afgiftspligtige del af virksomheden og virk-somhedens samlede indenlandske omsætning i det pågældende indkomstår vejledende for fordelingen.

Af den dagældende bekendtgørelse nr. 1176 af 23. november 2006 om afgift af lønsum m.v., der trådte i kraft den 1. januar 2007, fremgår bl.a. følgende:

”§ 2.

(...)

Stk. 2. Virksomheder, der er fællesregistreret efter momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt., skal fællesregistreres efter lønsumsafgiftsloven, såfremt en eller flere af de fællesregistrerede virksomheder udover afgiftspligtige aktiviteter. Virksomheder, der alene udover afgifts-pligtige aktiviteter, og som ikke har samme ejer, kan efter anmodning registreres under et. Virksomheder, der er registreret under et, betragtes som en virksomhed.

§ 4. Afgiftsgrundlaget for virksomheder, der er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, opgøres efter reglerne nedenfor i stk. 2-5.

Stk. 2. Afgiftsgrundlaget efter stk. 1 for virksomheder, der skal opgøre afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, beregnes af den del af virksomhedens lønsum, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Har virksomheden ansatte, der både ud-over aktiviteter i den afgiftspligtige del af virksomheden og andre aktiviteter, skal der ske en fordeling af den ansattes lønsum på grundlag af det faktisk anvendte tidsforbrug i hen-holdsvis den afgiftspligtige del af virksomheden og den øvrige del af virksomheden. Kan virksomheden ikke foretage en faktisk opgørelse af tidsforbruget, skal virksomheden til afgiftsgrundlaget medregne den del af lønsummen, der skønsmæssigt vedrører den af-giftspligtige del af virksomheden.

Stk. 3. Afgiftsgrundlaget efter stk. 1 for virksomheden, der skal opgøre afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, er den del af virksomhedens lønsum med tillæg af

6

virksomhedens afgiftspligtige overskud eller fradrag af virksomhedens underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Virksomhedens lønsum opgøres efter reglerne i stk. 2. Den del af virksomhedens overskud eller underskud, der skal medregnes til afgiftsgrundlaget, opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Fører virksom-heden ikke et særskilt sektorregnskab for den afgiftspligtige del af virksomheden eller kan virksomhedens regnskaber i øvrigt ikke tilrettelægges på en sådan måde, at fordelin-gens af virksomhedens overskud eller underskud fremgår af regnskabet, skal virksomhe-den til afgiftsgrundlaget medregne den del af overskuddet eller underskuddet, der skøns-mæssigt vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Såfremt virksomheden ikke kan sandsynliggøre den foretagne vurdering kan told- og skatteforvaltningen pålægge virksomheden at føre et særskilt sektorregnskab for den eller de afgiftspligtige dele af virksomheden

Stk. 4. Ved told- og skatteforvaltningens vurdering af, om den skønsmæssige fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud efter stk. 2 og 3 er foretaget på rime-lig måde,

vil en fordeling, der svarer til forholdet mellem omsætningen i den afgiftspligtige del af virksomheden og virksomhedens samlede omsætning i det pågældende indkomstår, som udgangspunkt blive lagt til grund. Der kan ved vurderingen af den skønsmæssige forde-ling bl.a. tages

hensyn til omsætning, årsværk m.v.”

Indledningsvist bemærker Landsskatteretten, at der skal betales lønsumsafgift af den lønsum, der medgår til lønsumsafgiftspligtige aktiviteter omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det følger af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, at lønsumsafgiften beregnes på baggrund af virksomhedens lønsum med tillæg af virksomhedens overskud eller med fradrag af underskud i indkomståret.

Efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, skal virksomheder, der udøver lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og andre aktiviteter, fordele lønsummen på grundlag af en sektoropdeling af virksomheden.

Har en virksomhed ansatte, der både udøver aktiviteter i den afgiftspligtige del af virksomheden og andre aktiviteter, skal der således ske en fordeling af den ansattes lønsum på grundlag af det faktiske anvendte tidsforbrug i den afgiftspligtige del af virksomheden og den øvrige del af virksomheden, jf. lønsumsaf-giftsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, jf. stk. 2.

I de tilfælde, hvor virksomheden ikke kan foretage en sådan faktisk opgørelse af tidsforbruget skal virk-somheden i stedet medregne den del af lønsummen, der skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden til afgiftsgrundlaget. Ved told- og skatteforvaltningens vurdering af, om virksomhedens skøn er foretaget på en rimelig måde, vil en fordeling, der svarer til forholdet mellem omsætningen i den afgiftspligtige del af virksomheden og virksomhedens samlede omsætning, som udgangspunkt blive lagt til grund. Der kan ved vurderingen af den skønsmæssige fordeling bl.a. tages hensyn til omsætning, års-værk mv., jf. lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 4.

Formålet med reglerne om fordelingen af lønsummen er at opnå en fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud, der afspejler det faktisk anvendte tidsforbrug i den afgiftspligtige og den øvrige del af virksomheden på den bedste mulige måde i tilfælde, hvor en faktisk opgørelse af tidsforbruget ikke er mulig, jf. herved forarbejderne til lønsumsafgiftsloven, lovens ordlyd samt ordlyden i bekendtgørelsen.

Landsskatteretten bemærker, at der alene er grundlag for en sådan fordeling af lønsummen, hvis den an-satte rent faktisk udover aktiviteter inden for både den afgiftspligtige og den øvrige del af virksomheden, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, og lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, jf. stk. 2. Det er virk-somheden, der har bevisbyrden for, at de ansatte direkte bruger tid på aktiviteter vedrørende opnåelse af indtægter i den momspligtige del af virksomheden.

Fællesregistreringen bestod i den omhandlede periode af selskaberne Falck Danmark A/S, Falck Holding A/S, Falck A/S, ActivCare A/S og Activ Seniorcare A/S.

ActivCare A/S

Ifølge det oplyste bestod selskabets aktiviteter af momspligtig udlejning af sundhedsfagligt og pædago-gisk personale til social- og sundhedssektoren, pædagogiske institutioner, private virksomheder samt pri-vate kunder. En mindre del af selskabets aktiviteter vedrørte momsfritagne privatbehandlinger, der var lønsumsafgiftspligtige.

7

Fællesregistreringen opgjorde lønsumsafgiftsgrundlaget særskilt for ActivCare A/S i perioden. Ifølge op-gørelsen anså fællesregistreringen alle ansatte i ActivCare A/S for at udøve både afgiftspligtige og andre aktiviteter. Selskabets lønsum udgjorde i perioden 341.507.510 kr. Fællesregistreringen angav lønsumsaf-gift af 0,75 % af lønsummen i ActivCare A/S, i alt 2.564.038 kr., hvilket var baseret på en særskilt bereg-ning af omsætningsfordelingen for ActivCare A/S og understøttet af en ressourceopgørelse. SKAT har godkendt fællesregistreringens opgørelse af de lønsumsafgiftspligtige lønandele i ActivCare A/S.

Falck Danmark A/S

Ifølge det oplyste bestod selskabets aktiviteter af bl.a. ambulance- og redningstjeneste, påtientbefordring samt autohjælp. Det vil sige både momspligtige og lønsumsafgiftspligtige aktiviteter.

Registrering af løn i Falck Danmarks A/S skete på de enkelte personalegrupper, som bestod af: ’’Redning” , ’’Brand” , ’’Assistance (DK)” , ’’Koncernstab/headoffice (DK)” , ’’Teknik” , ’’Euroservice” og ’’Varde Rehab” .

Fællesregistreringen har angivet, at medarbejderne i personalegrupperne ’’Redder” og ”DK” udførte både lønsumsafgiftspligtige og øvrige aktiviteter. Fællesregistreringen har for disse personalegrupper angivet en samlet afgiftspligtig lønsum på i alt 1.223.236.131 kr. Beløbet er ikke opgjort på baggrund af en regi-strering af medarbejdernes faktiske tidsforbrug, men på baggrund af et skøn over fordelingen af lønsum-men ud fra en omsætningsfordeling for hele fællesregistreringen.

Ifølge det oplyste udførte personalegruppen ’’Redder” ambulancetjeneste, der var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, og lønsumsafgiftspligtigt efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Herud-over udførte personalegruppen bl.a. momspligtig påtientbefordring.

Personalegruppen ’’Assistance (DK)” ydede ifølge det oplyste vejhjælp til abonnenter m.fl. i Danmark og i udlandet, hvilket var momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, og dermed lønsumsafgiftsplig-tigt, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Herudover udførte personalegruppen bl.a. momspligtig assistance til private ved stormskader, vandskader mv.

Personalegruppen ’’Koncernstab/headoffice (DK)” udgjorde en fælles administration, der udøvede aktivi-teter i forhold til f.eks. IT, indkøb mv. for Falck-koncernen. Under sagens behandling ved SKAT har fæl-lesregistreringen oplyst, at administrationen både omfattede Danmark og udlandet inden for forretnings-områderne Redning — Brand — Assistance. ActivCare A/S havde en selvstændig administration på egen adresse, og ActivCare A/S fik ikke leveret ydelser fra Falck Danmark A/S. Videre har fællesregistrerin-gen under sagens behandling ved SKAT oplyst, at Falck Danmark A/S og ActivCare A/S som udgangs-punkt ikke havde samhandel, samt at selskaberne var fysisk adskilte og i øvrigt fungerede uafhængigt af hinanden. Det er videre bekræftet, at Falck Danmark A/S i 2008 ikke har erhvervet omsætning fra ActivCare A/S.

Senere under sagens behandling ved SKAT har fællesregistreringen oplyst, at personalegruppen ’’Koncernstab/headoffice (DK)” udførte såvel lønsumsafgiftspligtige aktiviteter som andre aktiviteter, hvilke også omfattede ActivCare A/S. Aktiviteterne i ActivCare A/S var ifølge fællesregistreringen inte-grerede med aktiviteterne i Falck Danmark A/S, således at denne personalegruppe bl.a. varetog følgende arbejdsopgaver for ActivCare A/S: Administration af cash pool-aftale for Falckkoncernen, gensidige lå-neaftaler mellem Falck Danmark A/S og ActivCare A/S, erhvervelse af ITlicenser, fælles IT-sikkerheds- og personalepolitik, rådgivning og bistand i regnskabsmæssige og skatteretlige spørgsmål, varetagelse af generelle indkøbsaftaler mv.

SKAT har ændret den af fællesregistreringen angivne afgiftspligtige del af lønsummen, for så vidt angår personalegrupperne ’’Redder” og ”DK” (assistance og koncernstab/headoffice) ansat i Falck Danmark A/S, idet SKAT ikke har fundet, at fællesregistreringen har dokumenteret, at Falck Danmark A/S brugte medarbejderressourcer på de momspligtige aktiviteter i ActivCare A/S, herunder at det ikke er godtgjort, at personalegrupperne ’’Redder” og ”DK” i Falck Danmark A/S har udført vikar- og/eller formidlingsak-tiviteter i ActivCare A/S.

SKAT har herved henset til, at der ved en gennemgang af lønningerne i Falck Danmark A/S og ActivCare A/S er konstateret, at alle de momspligtige aktiviteter i ActivCare A/S blev udført af ansatte i ActivCare A/S.

8

Under henvisning til SKM2OO9.76O0, har SKAT ved beregningen af afgiftsgrundlaget for personale-grupperne ’’Redder” og ”DK” ikke medregnet ActivCare A/S’s omsætning ved beregningen af omsæt-ningsfordelingen.

Som følge heraf har SKAT ændret den af fællesregistreringen angivne afgiftspligtige del af lønsummen for personalegruppen ’’Redder” fra 846.831.905 kr. (61 pct. af lønsummen) til 940.538.714 kr. (67,75 pct. af lønsummen).

Videre har SKAT ændret den af fællesregistreringen angivne afgiftspligtige del af lønsummen for perso-nalegruppen ”DK” (assistance og koncernstab/headoffice) fra 376.404.226 kr. (61 pct. af lønsummen) til 418.055.514 kr. (67,75 pct. af lønsum).

SKAT har således ændret den af fællesregistreringen angivne afgiftspligtige lønsum for personalegrup-perne ’’Redder” og ”DK” fra samlet 1.223.236.131 kr. til samlet. 1.358.594.228 kr. SKAT har således forhøjet lønsumsafgiftsgrundlaget for personalegrupperne ’’Redder” og ”DK” med samlet 135.358.097 kr. i forhold til det af fællesregistreringen angivne.

Landsskatteretten bemærker i overensstemmelse med det af SKAT anførte, at fællesregistreringen, ud fra de aktiviteter, der er i de enkelte selskaber i den omhandlede periode, skal opgøre de afgiftspligtige lønsumsandele for hvert enkelt selskab i fællesregistreringen, jf. herved lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4.

Landsskatteretten finder ligeledes i overensstemmelse med SKAT, at der for de medarbejdere, der udover aktiviteter i den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden og andre aktiviteter, at et skøn foretaget for hver enkelt personalegruppe i Falck Danmark A/S samt for medarbejderne under et i ActivCare A/S ud-gør et rimeligt grundlag for skønnet.

Landsskatteretten skal således indledningsvist tage stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har an-set det for dokumenteret, at Falck Danmark A/S i den omhandlede periode har anvendt medarbejderres-sourcer fra personalegrupperne ’’Redder” og ”DK” (assistance og koncernstab/headoffice) på ActivCare A/S’s aktiviteter.

Østre Landsret har ved dom af 12. november 2009, offentliggjort som SKM2009.760Ø, taget stilling til opgørelsen af afgiftsgrundlaget for medarbejdere, som virksomheden havde angivet udførte både lønsumsafgiftspligtige og andre aktiviteter. Af dommen fremgår det, at det er en forudsætning for en for-deling af lønsummen, at medarbejderne direkte brugte tid på aktiviteter vedrørende opnåelse af sponsor-indtægter eller på de dele af sponsorarrangementer mv., der omfattede momspligtige aktiviteter, herunder salg af varer fra butik eller cafe. Det forhold, at dyrepassernes arbejde med havens dyr og anlæg, herunder med at passe og fordre dyr og tale med gæsterne om dyrene, kunne have betydning for den zoologiske ha-ves mulighed for at opnå sponsorindtægter og indtægter fra salg af varer fra butik og cafe, var ikke til-strækkeligt til, at der skulle ske en fordeling af lønsummen til dyrepassere ved beregning af lønsumsafgif-ten.

Landsskatteretten finder ikke, at fællesregistreringen har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at personalegrupperne ’’Redder” og ”DK” (assistance og koncernstab/headoffice) i Falck Danmark A/S di-rekte har brugt tid på ActivCare A/S’s momspligtige aktiviteter.

For så vidt angår personalegruppen ’’Redder” og ’’Assistance (DK)” er der end ikke redegjort for, hvilke arbejdsopgaver personalegrupperne har varetaget over for ActivCare A/S.

Særligt for så vidt angår personalegruppen ’’Koncernstab/headoffice (DK)” , bemærkes det, at det af fæl-lesregistreringen oplyste, hvorefter der leveres en række ydelser fra Falck Danmark A/S til ActivCare A/S, ikke er understøttet ved fremlæggelse af f.eks. skriftlige aftaler mellem Falck Danmark A/S og ActivCare A/S, fakturaer eller regnskabsmæssige posteringer.

Landsskatteretten har ved kendelse af 25. november 2008, offentliggjort som SKM2008.1036 LSR, taget stilling til omsætningsfordelingens anvendelse for medarbejdere, der udøvede både lønsumsafgiftspligtige og andre aktiviteter i et busselskab, der indgik i en fællesregistrering, som foruden momsfri busdrift også havde momspligtige aktiviteter. Landsskatteretten udtalte i den forbindelse, at omsætningsfordelingen ik-ke kan anvendes i tilfælde, hvor det er åbenbart, at den ikke er et rimeligt grundlag for virksomhedens skøn, det vil sige, hvor den ikke afspejler det reelle ressourcetræk. I et sådant tilfælde må der foretages en skønsmæssig fordeling, som tager udgangspunkt i en konkret vurdering af virksomhedens forhold. Heref-ter fandt Landsskatteretten, at der ved opgørelsen af lønsumsafgiftspligtige lønandele for personalegrup-

9

pen ’’buschauffører, mekanikere m.fl.” (rutekørsel) skulle ses bort fra omsætning vedrørende salg af nye busser hidrørende fra fællesregistreringens registreringer i Sverige, Finland og Holland, hvilket bedst af-spejlede det faktisk anvendte tidsforbrug, og gav et mere retvisende billede af det reelle ressourcetræk.

Det findes således at være med rette, at SKAT har ændret den af fællesregistreringen angivne opgørelse af afgiftspligtige lønandele for personalegrupperne ’’Redder” og ”DK” ansat i Falck Danmark A/S.

Afslutningsvist bemærker Landsskatteretten, at Vestre Landsrets dom af 24. juni 2016, optrykt som SKM2016.565V, ikke kan føre til et andet resultat, idet dommen vedrører en situation, hvor man med ret-te havde anvendt omsætningsfordelingen. Nærværende sag vedrører en situation, hvor SKAT har tilside-sat fællesregistreringens anvendelse af omsætningsfordelingen, fordi skønnet blev udøvet på et fejlagtigt grundlag. I SKM2016.565V blev det for landsretten lagt til grund som uprøvet, at medarbejderne i sagsø-gers virksomhed udførte både lønsumsafgiftspligtige bankaktiviteter og momspligtig leasingaktivitet. Landsskatteretten har i den foreliggende sag fundet det relevant for sagens afgørelse at foretage en vurde-ring af, om medarbejderne i Falck Danmark A/S faktisk udførte momspligtige aktiviteter i ActivCare A/S, jf. SKM2009.760Ø og SKM2008.1036LSR. Da Landsskatteretten ikke finder at det er tilfældet i den fo-religgende sag, kan SKM2016.565V herefter ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn, hvilket for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008 findes at give et mere retvisende billede af det reelle res-sourcetræk, der kan henføres til personalegrupperne ’’Redder” og ”DK” .

Men hensyn til fællesregistreringens oplysninger om korrektion af lønsumsafgiftsgrundlaget som følge af indkomstskattemæssige korrektioner og regulering af finansielle poster, bemærker Landsskatteretten, at en nærmere opgørelse heraf skal foretages af SKAT.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.”

I afgørelsen vedrørende perioden 1. januar 2009 til 31. december 2010 er blandt andet anført følgende:

” Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet fællesregistreringens lønsumsafgiftstilsvar for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 og perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010.

Der skal herefter tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har ændret opgørelsen af afgiftspligtige lønandele for personalegrupperne ’’Redder” og ”DK” i Falck Danmark A/S.

Af den dagældende lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006 om afgift af lønsum m.v. (lønsumsafgifts-loven) fremgår:

”§ 1. Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20. jf. dog nedenfor stk. 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgifts-pligtige efter merværdiafgiftsloven (...).

§3.

(...)

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fællesregistrering af flere virk-somheder og om delregistrering af virksomheder, der har samme ejer.

§ 4. Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i 2.-4. pkt., jf. dog stk. 2 og 5. Virksomhedens overskud eller underskud opgøres efter reg-lerne for opgørelse af skattepligtig indkomst for fradrag for henlæggelse til konjunkturud-

10

ligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b. Til virksomhedens overskud eller under-skud opgjort efter 2. pkt. tillægges renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og fradrages rente- og udbytteindtægter samt kursgevinster på fordringer og gæld, som ind-går i opgørelsen af virksomheden overskud eller underskud. Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort efter 2. og 3. pkt. medregnes ikke overskud eller underskud, der hidrører fra virksomhed i udlandet.

(...)

Stk. 4. Virksomheder, der både udover aktiviteter efter § 1, stk. 1, 1. pkt. og andre aktivi-teter, skal på grundlag af en sektoropdeling af virksomheden foretage en fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden. For virksomheder, der bå-de skal opgøre afgiftsgrundlaget efter stk. 1 og stk. 2, skal der foretages en tilsvarende fordeling. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelsen af afgiftsgrundla-get efter 1. og 2. pkt.

(...).”

Af tillægsbetænkning over forslag til lov om ændring af lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor af 19. december 1991, s. 562, fremgår, at fordelingen af lønsum skal opgøres på baggrund af en sektoropdeling af virksomheden. Sektoropdelingen skal gøre det muligt for virksomheden at opgøre den del af lønsum og overskud eller underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af virksom-heden. I tvivlstilfælde er forholdet mellem omsætningen i den afgiftspligtige del af virksomheden og virk-somhedens samlede indenlandske omsætning i det pågældende indkomstår vejledende for fordelingen.

Af den dagældende bekendtgørelse nr. 1176 af 23. november 2006 om afgift af lønsum m.v., der trådte i kraft den 1. januar 2007, fremgår bl.a. følgende:

”§ 2.

(...)

Stk. 2. Virksomheder, der er fællesregistreret efter momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt., skal fællesregistreres efter lønsumsafgiftsloven, såfremt en eller flere af de fællesregistrerede virksomheder udover afgiftspligtige aktiviteter. Virksomheder, der alene udover afgifts-pligtige aktiviteter, og som ikke har samme ejer, kan efter anmodning registreres under et. Virksomheder, der er registreret under et, betragtes som en virksomhed.

§ 4. Afgiftsgrundlaget for virksomheder, der er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, opgøres efter reglerne nedenfor i stk. 2-5.

Stk. 2. Afgiftsgrundlaget efter stk. 1 for virksomheder, der skal opgøre afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, beregnes af den del af virksomhedens lønsum, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Har virksomheden ansatte, der både ud-over aktiviteter i den afgiftspligtige del af virksomheden og andre aktiviteter, skal der ske en fordeling af den ansattes lønsum på grundlag af det faktisk anvendte tidsforbrug i hen-holdsvis den afgiftspligtige del af virksomheden og den øvrige del af virksomheden. Kan virksomheden ikke foretage en faktisk opgørelse af tidsforbruget, skal virksomheden til afgiftsgrundlaget medregne den del af lønsummen, der skønsmæssigt vedrører den af-giftspligtige del af virksomheden.

Stk. 3. Afgiftsgrundlaget efter stk. 1 for virksomheden, der skal opgøre afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, er den del af virksomhedens lønsum med tillæg af virksomhedens afgiftspligtige overskud eller fradrag af virksomhedens underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Virksomhedens lønsum opgøres efter reglerne i stk. 2. Den del af virksomhedens overskud eller underskud, der skal medregnes til afgiftsgrundlaget, opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Fører virksom-heden ikke et særskilt sektorregnskab for den afgiftspligtige del af virksomheden eller kan virksomhedens regnskaber i øvrigt ikke tilrettelægges på en sådan måde, at fordelin-gens af virksomhedens overskud eller underskud fremgår af regnskabet, skal virksomhe-den til afgiftsgrundlaget medregne den del af overskuddet eller underskuddet, der skøns-mæssigt vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Såfremt virksomheden ikke kan sandsynliggøre den foretagne vurdering kan told- og skatteforvaltningen pålægge virksomheden at føre et særskilt sektorregnskab for den eller de afgiftspligtige dele af virksomheden

Stk. 4. Ved told- og skatteforvaltningens vurdering af, om den skønsmæssige fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud efter stk. 2 og 3 er foretaget på rime-lig måde,

11

vil en fordeling, der svarer til forholdet mellem omsætningen i den afgiftspligtige del af virksomheden og virksomhedens samlede omsætning i det pågældende indkomstår, som udgangspunkt blive lagt til grund. Der kan ved vurderingen af den skønsmæssige forde-ling bl.a. tages hensyn til omsætning, årsværk m.v.”

Indledningsvist bemærker Landsskatteretten, at der skal betales lønsumsafgift af den lønsum, der medgår til lønsumsafgiftspligtige aktiviteter omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det følger af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, at lønsumsafgiften beregnes på baggrund af virksomhedens lønsum med tillæg af virksomhedens overskud eller med fradrag af underskud i indkomståret.

Efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, skal virksomheder, der udover lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og andre aktiviteter, fordele lønsummen på grundlag af en sektoropdeling af virksomheden.

Har en virksomhed ansatte, der både udover aktiviteter i den afgiftspligtige del af virksomheden og andre aktiviteter, skal der således ske en fordeling af den ansattes lønsum pa grundlag af det faktiske anvendte tidsforbrug i den afgiftspligtige del af virksomheden og den øvrige del af virksomheden, jf. lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, jf. stk. 2.

I de tilfælde, hvor virksomheden ikke kan foretage en sådan faktisk opgørelse af tidsforbruget skal virk-somheden i stedet medregne den del af lønsummen, der skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden til afgiftsgrundlaget. Ved told- og skatteforvaltningens vurdering af, om virksomhedens skøn er foretaget på en rimelig måde, vil en fordeling, der svarer til forholdet mellem omsætningen i den afgiftspligtige del af virksomheden og virksomhedens samlede omsætning, som udgangspunkt blive lagt til grund. Der kan ved vurderingen af den skønsmæssige fordeling bl.a. tages hensyn til omsætning, års-værk mv., jf. lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 4.

Formålet med reglerne om fordelingen af lønsummen er at opnå en fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud, der afspejler det faktisk anvendte tidsforbrug i den afgiftspligtige og den øvrige del af virksomheden på den bedste mulige måde i tilfælde, hvor en faktisk opgørelse af tidsforbruget ikke er mulig, jf. herved forarbejderne til lønsumsafgiftsloven, lovens ordlyd samt ordlyden i bekendtgørelsen.

Landsskatteretten bemærker, at det alene er grundlag for en sådan fordeling af lønsummen, hvis den ansatte rent faktisk udover aktiviteter inden for både den afgiftspligtige og den øvrige del af virksomhe-den, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, og lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, jf. stk. 2. Det er virksomheden, der bar bevisbyrden for, at de ansatte direkte bruger tid på aktiviteter vedrørende opnåelse af indtægter i den momspligtige del af virksomheden.

Fællesregistreringen bestod i de omhandlede perioder af selskaberne Falck Danmark A/S, Falck A/S og ActivCare A/S.

ActivCare A/S

Ifølge det oplyste bestod selskabets aktiviteter af momspligtig udlejning af sundhedsfagligt og pædago-gisk personale til social- og sundhedssektoren, pædagogiske institutioner, private virksomheder samt private kunder. Fællesregistreringen har ikke opgjort afgiftspligtig lønsum for ActivCare A/S i perioderne 1. januar 2009 til 31. december 2009 og 1. januar 2010 til 31. december 2010.

Falck Danmark A/S

Ifølge det oplyste bestod selskabets aktiviteter af bl.a. ambulance- og redningstjeneste, patientbefordring samt autohjælp. Det vil sige både momspligtige og lønsumsafgiftspligtige aktiviteter.

Registrering af løn i Falck Danmark A/S skete på de enkelte personalegrupper, som bestod af: ’’Redning” , ’’Brand” , ’’Assistance (DK)” , ’’Koncernstab/headoffice (DK)” , ’’Teknik” , ’’Euroservice” . Fællesregistreringen har angivet, at medarbejderne i personalegrupperne ’’Redder” og ”DK” udførte både lønsumsafgiftspligtige og andre aktiviteter. Den afgiftspligtige lønsum blev ikke opgjort på baggrund af en registrering af medarbejdernes faktiske tidsforbrug, men på baggrund af et skøn over for-delingen af lønsummen ud fra en omsætningsfordeling for hele fællesregistreringen.

Ifølge det oplyste udførte personalegruppen ’’Redder” ambulancetjeneste, der var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, og lønsumsafgiftspligtigt efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Herud-over udførte personalegruppen bl.a. momspligtig patientbefordring.

12

Personalegruppen ’’Assistance (DK)” ydede ifølge det oplyste vejhjælp til abonnenter m.fl. i Danmark og i udlandet, hvilket var momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, og dermed lønsumsafgiftsplig-tigt, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Herudover udførte personalegruppen bl.a.

momspligtig assistance til private ved stormskader, vandskader mv.

Personalegruppen ’’Koncernstab/headoffice (DK)” udgjorde en fælles administration, der udøvede aktiviteter i forhold til f.eks. IT, indkøb mv. for Falck-koncernen. Fællesregistreringen har oplyst, at administrationen både omfattede Danmark og udlandet inden for forretningsområderne Redning -Brand — Assistance. ActivCare A/S havde en selvstændig administration pa egen adresse, og ActivCare A/S fik ikke leveret ydelser fra Falck Danmark A/S. Videre har fællesregistreringen oplyst, at Falck Dan-mark A/S og ActivCare A/S som udgangspunkt ikke havde samhandel, samt at selskaberne var fysisk ad-skilte og i øvrigt fungerede uafhængigt af hinanden.

Senere har fællesregistreringen oplyst, at personalegruppen ’’Koncernstab/headoffice (DK)” udførte såvel lønsumsafgiftspligtige aktiviteter som andre aktiviteter, hvilke også omfattede ActivCare A/S. Aktiviteterne i ActivCare A/S var ifølge fællesregistreringen integrerede med aktiviteterne i Falck Danmark A/S, således at denne personalegruppe bl.a. varetog følgende arbejdsopgaver for ActivCare A/S: Administration af cash pool-aftale for Falck-koncernen, gensidige låneaftaler mellem Falck Danmark A/S og ActivCare A/S, erhvervelse af IT-licenser, fælles IT-sikkerheds- og personalepolitik, rå-dgivning og bistand i regnskabsmæssige og skatteretlige spørgsmål, varetagelse af generelle indkøbsaftaler mv.

Den afgiftspligtige andel af lønsummen blev ændret som følge af SKATs afgørelse af 3. februar 2012 vedrørende perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008, for så vidt angår personalegrupperne ’’Red-der” og ”DK” (assistance og koncernstab/headoffice) ansat i Falck Danmark A/S. Herefter udgør den samlede afgiftspligtige lønsum for disse personalegrupper i alt 1.499.939.837 kr. for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 og 1.462.649.311 kr. for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010. Den lønsumsafgiftspligtige andel af lønsummen til medarbejdere i personalegrupperne ’’Redder” og ”DK” er herefter ændret fra 67 pet. til 71,47 pet. for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 og fra 66 pet. til 70,58 pet. for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010. Herefter udgør fællesregistreringens efterbe-taling af lønsum 6.784.428 kr. for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 og 3.753.966 kr. for pe-rioden 1. januar 2010 til 31. december 2010, i alt 10.538.934 kr.

Ændringen er en følge af, at SKAT ikke har fundet, at fællesregistreringen har dokumenteret, at Falck Danmark A/S brugte medarbejderressourcer på de momspligtige aktiviteter i ActivCare A/S, herunder at det ikke er godtgjort, at personalegrupperne ’’Redder” og ”DK” i Falck Danmark A/S har udført vikar- og/eller formidlingsaktiviteter i ActivCare A/S. SKAT har herved henset til, at der ved en gennemgang af lønningerne i Falck Danmark A/S og ActivCare A/S er konstateret, at alle de momspligtige aktiviteter i ActivCare A/S blev udført af ansatte i ActivCare A/S.

Under henvisning til SKM2009.760Ø, har SKAT ved beregningen af afgiftsgrundlaget for personalegrup-perne ’’Redder” og ”DK” ikke medregnet ActivCare A/S’s omsætning ved beregningen af omsætnings-fordelingen.

Landsskatteretten bemærker i overensstemmelse med det af SKAT anførte, at fællesregistreringen, ud fra de aktiviteter, der er i de enkelte selskaber i den omhandlede periode, skal opgøre de afgiftspligtige lønsumsandele for hvert enkelt selskab i fællesregistreringen, jf. herved lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4.

Landsskatteretten finder ligeledes i overensstemmelse med SKAT, at der for de medarbejdere, der udover aktiviteter i den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden og andre aktiviteter, at et skøn foretaget for hver enkelt personalegruppe i Falck Danmark A/S samt for medarbejderne under et i ActivCare A/S ud-gør et rimeligt grundlag for skønnet.

Landsskatteretten skal således indledningsvist tage stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har anset det for dokumenteret, at Falck Danmark A/S i den omhandlede periode har anvendt medarbejderres-sourcer fra personalegrupperne ’’Redder” og ”DK” (assistance og koncernstab/headoffice) på ActivCare A/S’s aktiviteter.

Østre Landsret har ved dom af 12. november 2009, offentliggjort som SKM2009.760Ø, taget stilling til opgørelsen af afgiftsgrundlaget for medarbejdere, som virksomheden havde angivet udførte både lønsumsafgiftspligtige og andre aktiviteter. Af dommen fremgår det, at det er en forudsætning for en fordeling af lønsummen, at medarbejderne direkte brugte tid på aktiviteter vedrørende opnåelse af

13

sponsorindtægter eller pa de dele af sponsorarrangementer mv., der omfattede momspligtige aktiviteter, herunder salg af varer fra butik eller cafe. Det forhold, at dyrepassernes arbejde med havens dyr og anlæg, herunder med at passe og fordre dyr og tale med gæsterne om dyrene, kunne have betyd-ning for den zoologiske haves mulighed for at opnå sponsorindtægter og indtægter fra salg af varer fra butik og cafe, var ikke tilstrækkeligt til, at der skulle ske en fordeling af lønsummen til dyrepas-sere ved beregning af lønsumsafgiften.

Landsskatteretten finder ikke, at fællesregistreringen har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at personalegrupperne ’’Redder” og ”DK” (assistance og koncernstab/headoffice) i Falck Danmark A/S di-rekte har brugt tid på ActivCare A/S’s momspligtige aktiviteter.

For så vidt angår personalegruppen ’’Redder” og ’’Assistance (DK)” er der end ikke redegjort for, hvilke arbejdsopgaver personalegrupperne har varetaget over for ActivCare A/S.

Særligt for så vidt angår personalegruppen ’’Koncernstab/headoffice (DK)” , bemærkes det, at det af fællesregistreringen oplyste, hvorefter der leveres en række ydelser fra Falck Danmark A/S til ActivCare A/S, ikke er understøttet ved fremlæggelse af f.eks. skriftlige aftaler mellem Falck Danmark A/S og ActivCare A/S, fakturaer eller regnskabsmæssige posteringer.

Landsskatteretten har ved kendelse af 25. november 2008, offentliggjort som SKM2008.1036 LSR, taget stilling til omsætningsfordelingens anvendelse for medarbejdere, der udøvede både lønsumsafgifts-pligtige og andre aktiviteter i et busselskab, der indgik i en fællesregistrering, som foruden momsfri busdrift også havde momspligtige aktiviteter. Landsskatteretten udtalte i den forbindelse, at omsætningsfordelingen ikke kan anvendes i tilfælde, hvor det er åbenbart, at den ikke er et rimeligt grundlag for virksomhedens skøn, det vil sige, hvor den ikke afspejler det reelle ressourcetrask. I et sådant tilfælde må der foretages en skønsmæssig fordeling, som tager udgangspunkt i en konkret vurdering af virksomhedens forhold. Herefter fandt Landsskatteretten, at der ved opgørelsen af lønsumsafgiftspligtige lønandele for personalegruppen ’’buschauffører, mekanikere m.fl.” (rutekørsel) skulle ses bort fra omsæt-ning vedrørende salg af nye busser hidrørende fra fællesregistreringens registreringer i Sverige, Finland og Holland, hvilket bedst afspejlede det faktisk anvendte tidsforbrug, og gav et mere retvisende billede af det reelle ressourcetræk.

Det findes således at være med rette, at SKAT har ændret den af fællesregistreringen angivne opgørelse af afgiftspligtige lønandele for personalegrupperne ’’Redder” og ”DK” ansat i Falck Danmark A/S.

Afslutningsvist bemærker Landsskatteretten, at Vestre Landsrets dom af 24. juni 2016, optrykt som SKM2016.565V, ikke kan føre til et andet resultat, idet dommen vedrører en situation, hvor man med rette havde anvendt omsætningsfordelingen. Nærværende sag vedrører en situation, hvor SKAT har tilsidesat fællesregistreringens anvendelse af omsætningsfordelingen, fordi skønnet blev udøvet på et fejlagtigt grundlag. I SKM2016.565V blev det for landsretten lagt til grund som uprøvet, at medarbejderne i sagsøgers virksomhed udførte både lønsumsafgiftspligtige bankaktiviteter og momspligtig leasingaktivitet. Landsskatteretten har i den foreliggende sag fundet det relevant for sagens afgørelse at foretage en vurdering af, om medarbejderne i Falck Danmark A/S faktisk udførte momspligtige aktiviteter i ActivCare A/S, jf. SKM2009.760Ø og SKM2008.1036LSR. Da Landsskatte-retten ikke finder at det er tilfældet i den foreliggende sag, kan SKM2016.565V herefter ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn, hvilket for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 og perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010 findes at give et mere retvisende billede af det reelle ressourcetræk, der kan henføres til personale-grupperne ’’Redder” og ”DK” .

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.”

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Vidne 1 og Vidne 2.

14

Vidne 1 har forklaret, at han er advokat og var ansat i Falck-koncer-nen fra den 1. januar 2007 til den 1. oktober 2013. Indtil 2011 arbejdede han på hovedkontoret og derefter i udlandet.

Han havde en typisk koncernfunktion i den juridiske afdeling i Falck Danmark A/S. Funktionen dækkede bredt i virksomheden. Han havde blandt andet an-svaret for ActivCare A/S.

ActivCare A/S var erhvervet i 2006, før vidnet selv startede i koncernen.

Han varetog en række selskabsretlige forhold. Han leverede blandt andet sup-port til Falck Danmark A/S herom. Han varetog en række funktioner i relation til likvidationen af ActivSeniorCare A/S. Han bistod også med at erhverve en virksomhed til koncernen.

Der var ikke ansat jurister i ActivCare A/S. ActivCare A/S trak derfor på kon-cernjuristerne. Det var en generelt instruks til ActivCare A/S fra Falck, at de skulle anvende koncernjuristerne. Falck Danmark A/S var også inde over som bindeled, hvis ActivCare A/S skulle anvende eksterne jurister.

Falck Danmark A/S stillede en række supportfunktioner eller koncernstabs-funktioner til rådighed for de andre dele af Falck; der var blandt andet en treasuryfunktion og HR-funktioner mv. Disse funktioner blev også leveret til ActivCare A/S.

ActivCare A/S var en del af koncernen og var fuldt integreret i koncernen. ActivCare A/S kørte selvstændigt i forhold til driften, men var herudover en del af koncernen. Det er derfor ikke rigtigt at sige, at der ikke er leveret ydelser fra Falck Danmark A/S til ActivCare A/S.

Han ved ikke, hvorfor der ikke er nogen interne afregninger eller aftaler om le-vering af ydelser fra Falck Danmark A/S til ActivCare A/S.

Gjort bekendt med, at der i årsrapporten for Falck Danmark A/S for 2008 er an-ført følgende: ”Salg til nærtstående parter er foregået til koncernens normale salgspriser.” har vidnet forklaret, at han ikke havde en fast takst eller timepris ved arbejde i relation til ActivCare A/S. Han registrerede ikke sin tid på de en-kelte dele af koncernen.

Forevist skrivelse af 23. maj 2008 fra Falck Danmark A/S til ActivCare A/S med faktura ”vedrørende likvidationen af ActivSeniorCare A/S” , har vidnet forkla-ret, at fakturaen må være fra Advokatfirma. Advokatfirma var ”ekstern husadvokat” for Falck Danmark A/S.

15

Det var Advokatfirma, der stod for likvidationen af ActivSeniorCare A/S. Vidnet husker ikke, hvem fakturaen var udstedt til. Han formoder, at den var udstedt til ActivCare A/S. Det var ikke en faktura fra Falck Danmark A/S til ActivCare A/S.

Advokatfirma stod også for stiftelsen af det selskab, ActivCare Privat A/S, der er omtalt i stiftelsesdokumentet af 7. maj 2008.

Vidne 2 har forklaret, at hun arbejdede som skattechef hos Falck Danmark A/S fra 1010 til 2014 og igen fra 2016 til 2018. Hendes funktion var at være støttefunktion for hele koncernen, også datterselskaberne, herunder ActivCare A/S. Hun varetog primært de danske selskaber, men var også inde over udenlandske selskaber i koncernen. Hun bistod med en række funktioner vedrørende selskabernes skatteforhold. Hun bistod med at udarbejde selvangi-velser, med forhold vedrørende moms, med at besvare henvendelser fra skatte-myndighederne, hun deltog i møder med skattevæsenet mv.

Koncernstabsfunktionerne arbejdede sammen på tværs af de forskellige afdelin-ger i koncernen. Hun samarbejdede blandt andet med den juridiske afdeling, herunder med Vidne 1. Hun arbejdede også sammen med for eksem-pel HR-afdelingen.

Hvis ActivCare A/S havde et skatte- eller momsspørgsmål, henvendte de sig til hende. Hendes afdeling ydede den samme bistand til ActivCare A/S som til an-dre dele af koncernen.

ActivCare A/S var ikke i stand til at udføre skatte- og momsarbejdet selv. De havde ikke kompetencer på skatteområdet eller momsområdet. Der var ikke an-sat skattespecialister i ActivCare A/S. ActivCare A/S havde en meget lille admi-nistration, der bestod af højst 10 mennesker.

Der blev ikke faktureret for ydelser til ActivCare A/S. Baggrunden for, at der ik-ke blev sendt fakturaer til ActivCare A/S, når Falck Danmark A/S leverede ydel-ser til ActivCare A/S, var, at de var en del af samme koncern. Hun mente, at det nok ikke var helt rigtigt, at der ikke blev faktureret, men det var måden, man gjorde det på den gang.

De leverede således løbende support, selvom der ikke blev faktureret.

Alle de danske selskaber var omfattet af aftalen om cashpool. Aftalen omfattede hele koncernen. Dog var der nogle udenlandske selskaber, der ikke var omfat-tet.

16

Aftaler om forsikringer dækkede også hele koncernen. Det var koncernstaben, der havde kompetencerne til at indgå aftaler på forsikringsområdet.

Hun var ikke ansat i 2008 og 2009. Hun var med til at udarbejde selvangivelser-ne i 2010. Hun var dog nødt til at sætte sig ind i forholdene fra 2008 og 2009. I den forbindelse konstaterede hun, at der havde været stabsfunktioner også, før hun blev ansat. Der var dog ikke nogen fakturaer vedrørende ydelser, der var leveret fra Falck Danmark A/S til ActivCare A/S i årene før, hun blev ansat.

Hun mener ikke, at ActivCare A/S havde en større administration i 2008 og 2009, end da vidnet startede i koncernen. Der havde heller ikke tidligere været skatte- eller momskompetencer i ActivCare A/S.

Gjort bekendt med, at der i årsrapporten for Falck Danmark A/S for 2008 er an-ført følgende: ”Salg til nærtstående parter er foregået til koncernens normale salgspriser.” har vidnet forklaret, at det anførte vedrørende ”normale salgspri-ser” ikke blev fulgt i koncernen. Der blev ikke faktureret.

Hun er klar over, at de ikke overholdt den formelle lovgivning vedrørende TP. Det var en politisk beslutning i koncernen. Der var ikke helt forståelse for, at overholdelse af TP-regelsættet var nødvendigt i en dansk kontekst.

Der blev ikke udarbejdet tidsregistrering vedrørende det arbejde, Falck Dan-mark A/S udførte for ActivCare A/S. De foretog dog en opgørelse, en fordeling af, hvor stor en del af tiden, en afdeling brugte på andre dele af Falck Danmark A/S.

Tiden blev opgjort ved, at man skønnede over, hvor meget de, der varetog stabsfunktioner, brugte af tid på for eksempel Falck Danmark A/S og ActivCare A/S. Opgørelsen blev foretaget blandt andet til brug for TP-vurderingen.

ActivCare A/S aftog således ydelser fra Falck Danmark A/S, men det fremgik ikke af regnskaberne.

Parternes synspunkter

FALCK DANMARK A/S har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

IV. Anbringender

Fællesregistreringen har fordelt lønsummen på grundlag af omsætningsfor-delingen for fællesregistreringen - i overensstemmelse med den skønsmeto-de som Skatteministeren siden 1992 har anvist til de afgiftspligtige i lønsumsafgiftsbekendtgørelserne.

17

Fællesregistreringen har hverken efter moms- eller lønsumsafgiftsloven fået et fremadrettet pålæg om at foretage en sektoropdeling af fællesregistrerin-gen.

Det af fællesregistreringen udførte skøn er således - i mangel af mulighed for at fordele den blandede lønsum på grundlag af en faktisk tidsregistre-ring - foretaget i overensstemmelse med den anviste metode.

Det ligger efter retspraksis fast, at betingelsen for at tilsidesætte dette skøn er, at skattemyndighederne fører bevis for, at (i) den afgiftspligtiges skøn er misvisende, og (ii) at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et korrekt grundlag og kan lægges til grund, som et retvisende udtryk for den faktiske ressourceanvendelse, jf. SKM2016.565.V.

Det følger også heraf, at den afgiftspligtiges skøn på grundlag af omsæt-ningsfordelingen skal lægges til grund ved opgørelsen af lønsumsafgift-stilsvaret, uanset om dette skøn måtte anses for at være misvisende, hvis skattemyndighedernes skøn ikke kan lægges til grund som retvisende for den faktiske ressourceanvendelse.

Som anført følger fællesregistreringens skøn den anviste metode, og for-skellen mellem fællesregistreringens skøn og det af skattemyndighederne udøvede skøn er helt uvæsentlig. Der er således blot en procentuel forskel mellem de to skøn på mellem 4,5% og 6,7%.

Det gøres gældende, at det med en så uvæsentlig forskel er udelukket at an-se fællesregistreringens skøn for misvisende. Der er tale om skøn, som i sa-gens natur er forbundet med usikkerhed. Tilsidesættelse af et skøn må der-for kræve tilstrækkelig sikkerhed for, at skønnet - trods den skønsmargin der tillades - er forkert.

Derfor kan en så uvæsentlig forskel mellem de to skøn i sagens natur ikke begrunde en tilsidesættelse af fællesregistreringens skøn og støtter ikke en bevismæssig konklusion om, at fællesregistreringens skøn skulle være mis-visende, endsige noget om at skattemyndighedernes skøn skulle være retvi-sende.

Det er uden betydning, at medarbejdere i redder-gruppen ikke har udført arbejde i ActivCare A/S. Der er tale om en skønsmæssig fordeling af lønsummen, og omsætningsfordelingen i momslovens § 38, stk. 1, er i sig selv behæftet med usikkerhed i forhold til at afspejle den faktiske ressource-anvendelse, jf. også ovenfor. Det er ikke afgørende for anvendelse af meto-den, t alle medarbejdere faktisk anvender tid på samtlige momspligtige ak-

18

tiviteter i fællesregistreringen. Metoden afspejler den gennemsnitlige forde-ling.

Så selvom medarbejderne i redder-gruppen ikke har udført arbejde i ActivCare A/S, kan fordelingen på grundlag af omsætningsfordelingen for fællesregistreringen sagtens være retvisende eller ligefrem i fællesregistre-ringens disfavør (ms. side 63). Omsætningen i ActivCare A/S udgjorde blot en beskeden del af den samlede omsætning i fællesregistreringen. Herud-over skal det bevismæssigt lægges til grund, at medarbejderne i koncernsta-ben i Falck Danmark A/S - hvis lønsum ikke er ubetydelig - har anvendt ressourcer også til fordel for ActivCare A/S.

På det foreliggende grundlag har Skatteministeriet derfor ikke ført et til-strækkeligt bevis for, at omsætningsfordelingen for fællesregistreringen fø-rer til en fordeling, der er misvisende i forhold til den faktiske ressourcean-vendelse i fællesregistreringen.

***

Men selv hvis retten måtte nå til, at omsætningsfordelingen for hele fælles-registreringen fører til en misvisende fordeling, kan denne skønsmæssige fordeling kun tilsidesættes, hvis Skatteministeriet fører bevis for, at SKATs skøn er udøvet på et korrekt grundlag og kan lægges til grund som et retvi-sende udtryk for den faktiske ressourceanvendelse.

Det gøres gældende, at Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn kan lægges til grund i stedet for fællesregistre-ringens.

Det er for det første en kendsgerning, at SKATs skøn ikke er baseret på en konkret vurdering af den faktiske virksomhed i fællesregistreringen.

Et skøn over den faktiske ressourceanvendelse, som ikke er baseret på en konkret undersøgelse af den faktiske ressourceanvendelse, giver ikke me-ning som et muligt alternativ til den afgiftspligtiges skøn, der - fordi en nøj-agtig fordeling af den faktiske ressourceanvendelse ikke er muligt - følger den anviste metode i bekendtgørelsen.

Hvis skattemyndighedernes skøn skal kunne fortrænge den metode, som Skatteministeren har anvist, til at afspejle den faktiske ressourceanvendelse, må det nødvendigvis kræve et sikkert bevis for, hvad den faktiske ressour-ceanvendelse så er. Ellers må man følge bekendtgørelsen. Det er netop dén retsanvendelse, som Vestre Landsret har formuleret i SKM2016.565V.

19

Skattemyndighederne er ikke overladt en lempet bevisbyrde for den fakti-ske ressourceanvendelse. Højesteret fremhævede i dommen i SKM2019.378.H (ms. side 390) netop formålet med reglerne som begrundel-se for at afvise, at den afgiftspligtige har et retskrav på at fordele lønsum-men på grundlag af en omsætningsfordeling. Formålet er, som fremhævet af Højesteret, at opnå en fordeling af lønsummen, der "afspejler det faktisk anvendte tidsforbrug". Vestre Landsret havde tilsvarende fremhævet for-målet i SKM2016.565.V (ms. side 336, venstre spålte, 2. nye afsnit).

Det gøres gældende, at et af skattemyndighederne udøvet "skøn" over en faktisk ressourceanvendelse i en konkret virksomhed, der ikke er baseret på en konkret undersøgelse af netop denne faktiske ressourceanvendelse, ikke kan lægges til grund som et alternativ til det skøn, der følger metoden i lov-grundlaget. Skattemyndighedernes skøn hviler jo da blot på antagelser/gæt-teri.

Hertil kommer, at SKATs skøn hviler på en klart forkert faktuel forudsæt-ning om, at der ikke blevet leveret koncerninterne ydelser (overhovedet), dvs. at ingen medarbejdere i Falck Danmark A/S har leveret ydelser til ActivCare A/S.

Denne forkerte faktuelle forudsætning har SKAT lagt til grund - og siden fastholdt - på trods af, at fællesregistreringen helt tilbage i 2011, da det blev klart, at SKAT havde misforstået de oplysninger, som fællesregistreringen havde meddelt SKAT under sagens behandling, havde præciseret, hvordan det faktuelt korrekt forholdt sig, og at SKATs forudsætning ikke var kor-rekt.

Ikke desto mindre er denne forudsætning fastholdt både af SKAT og Lands-skatteretten, selvom den er forkert.

Som anført ovenfor, kan det ikke lægges til grund, at fordi der ikke forelig-ger koncerninterne afregninger, er dette et "vidnesbyrd" om, at der ikke er leveret ydelser. Som ligeledes anført, er selskaberne fællesregistreret, hvil-ket netop betyder, at selskaberne slipper for at skulle foretage koncerninter-ne afregninger i relation til moms. Skattemæssigt har det ingen betydning, da selskaberne indgår i en dansk sambeskatning.

Det kan således ikke ved sagens bedømmelse og bedømmelsen af SKATs skøn lægges bevismæssigt til grund, at Falck Danmark A/S' medarbejdere ikke har været involveret i ActivCare A/S' virksomhed, jf. herved også Landsskatterettens afgørelse (ekstrakten side 28).

20

Skønnet hviler af den grund på et faktuelt forkert grundlag og kan allerede af den grund ikke lægges til grund.

***

Endelig gøres det gældende, at der ikke er hjemmel til at tilsidesætte den skønsmæssige fordeling af lønsummen, der følger den anviste metode og de regler, der gælder for en fællesregistrering gennem en bagudrettet sek-toropdeling, som SKATs og Landsskatterettens afgørelser er udtryk for.

Skatteministeriet har under forberedelse af sagen bestridt, at SKAT har "op-hævet" fællesregistreringen og/eller bagudrettet givet fællesregistreringen et påbud om en sektoropdeling.

Dette stemmer blot hverken med afgørelsen eller med, hvad SKAT tilken-degav over for Landsskatteretten (ekstrakten side 22 og side 58):

"Endelig er SKATs skøn i overensstemmelse med det grundlæggende princip lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, for opgørelsen af lønsumsaf-giftsgrundlaget, hvorefter fordelingen af en virksomheds lønsum på den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden skal ske "på grund af en sektoropdeling af virk-somheden", jf. hertil også forarbejderne til lovbestemmelsen og over-skriften til kapitel 3 i lønsumsafgiftsbekendtgørelsen. Ved SKATs skøn er der netop sket en sektoropdeling af fællesregistreringen på grundlag af Falckkoncernens egen organisering af driftsaktiviteterne i sepårate selskaber, og der er på disse sektorer, at lønsumsafgiftsbekendtgørel-sens udgangspunkt for den skønsmæssige fordeling af blandet lønsum, nemlig en omsætningsfordeling, anvendes." (Anden understregning er min).

Det er således en kendsgerning, at SKAT som grundlag for sit skøn har an-vendt en sektoropdeling af fællesregistreringen. Skatteministeriet har - på trods af ovenstående citat - under forberedelsen forsøgt sig med, at der ikke er tale om en "bagudrettet sektoropdeling". SKATs opdeling er derimod blot udslag af, at skattemyndighederne har "valgt en metode for den skøns-mæssige fordeling, der - i lyset af de faktiske omstændigheder - er mere vir-kelighedsnært og dermed mere retvisende ... " (ekstrakten side 121 – min understregning).

Som anført ovenfor er det nøjagtig samme formål, der ligger bag en sektoro-pdeling efter momslovens § 38, stk. 1, som gengivet ovenfor fra Juridisk Vejledning (og ms. side 101-102). Selvom det konstateres, at fællesregistre-ringen - momsmæssigt - giver en skævvridning af fradragsretten i forhold

21

til den faktiske anvendelse af fællesomkostningen, kræver en sektoropde-ling (og sektorbaseret korrektion af fradragsretten) en forudgående tilladel-se eller et forudgående påbud. Det kan ikke gennemføres bagudrettet.

En sektoropdeling kan heller ikke pålægges den afgiftspligtige efter lønsumsafgiftsloven uden et forudgående pålæg. Dette fremgår udtrykke-ligt af ordlyden af lønsumsafgiftsbekendtgørelsen § 4, stk. 4 og fra 2008 § 4, stk. 3, jf. gengivelsen ovenfor (og ms. side 31 og 33).

SKATs skøn hviler derfor ikke blot på en faktuel forkert forudsætning, men tillige på bagudrettet sektoropdeling, der er i strid med reglerne om, at en sekterisk opdeling kræver et forudgående påbud eller en forudgående tilla-delse. En sektoropdeling kan ikke gennemføres bagudrettet, blot fordi skat-temyndighederne finder, at det efter skattemyndighedernes opfattelse giver et bedre resultat.

Sammenfattende gøres det derfor gældende, at Skatteministeriet på det fo-religgende grundlag ikke har godtgjort, at betingelserne for at tilsidesætte fællesregistreringens skøn er opfyldt, jf. SKM2016.565.V.

Fællesregistreringens skøn skal konsekvens heraf lægges til grund ved op-gørelsen af lønsumsafgiftstilsvaret for perioden 2008-201 O.

Til Skatteministeriets subsidiære påstand om hjemvisning bemærkes, at det følger af regelgrundlaget og retsanvendelsen i SKM2016.565.V, at den af-giftspligtiges skøn efter metoden i bekendtgørelsen skal lægges til grund, selvom det måtte blive anset for misvisende, hvis SKATs skøn ikke kan læg-ges til grund.

Som regelgrundlaget er formuleret, skal skønnet efter den anviste metode lægges til grund, medmindre SKAT kan godtgøre et andet skøn, der er me-re retvisende. Kan skattemyndighederne ikke det, skal den afgiftspligtiges skøn lægges til grund. Skattemyndighederne overlades i den situation ikke muligheden for et fornyet skøn, jf. herved også SKM2016.565.V.

…”

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

3. SKATTEMINISTERIETS ARGUMENTATION

3.1 Falck Danmark har ikke et retskrav på at få lagt en omsætningsfordeling opgjort for dette selskab og for selskabet ActivCare under ét lagt til grund

22

Som beskrevet ovenfor skal virksomheder (herunder fællesregistreringer) med blandede aktiviteter foretage en fordeling af virksomhedens lønsum på de lønsumsafgiftspligtige henholdsvis de andre aktiviteter ved opgørel-sen af afgiftsgrundlaget. Lønsummen skal fordeles på grundlag af en opgø-relse af de ansattes faktiske tidsforbrug på de forskellige aktiviteter, jf. lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, 2. pkt. Kan virksomheden – som det er tilfældet i den foreliggende sag – ikke foretage en faktisk opgørelse af tidsforbruget, skal virksomheden foretage en skønsmæssig fordeling af lønsummen.

Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 4, stk. 4, 1. pkt., at ved skattemyn-dighedernes vurdering af, om denne skønsmæssige vurdering er foretaget på en rimelig måde, vil en fordeling, der svarer til forholdet mellem omsæt-ningen i den afgiftspligtige del af virksomheden og virksomhedens samlede omsætning, ”som udgangspunkt” blive lagt til grund. Af denne bestemmel-ses ordlyd følger altså umiddelbart, at Falck Danmark ikke har et retskrav på at få en omsætningsfordeling for dette selskab og ActivCare lagt til grund for den skønsmæssige fordeling af lønsummen på lønsumsafgifts-pligtige henholdsvis andre aktiviteter i Falck Danmark. Skattemyndighe-derne har med andre ord mulighed for at tilsætte en skønsmæssig fordeling, der er baseret på en omsætningsfordeling, herunder en omsæt-ningsfordeling, der er opgjort for selskaberne i en fællesregistrering under ét.

Det følger af SKM2016.565.VLR (MS321) og SKM2019.415.ØLR (MS391), at følgende 2 kriterier skal være opfyldt for, at skattemyndighederne kan tilsi-desætte en virksomheds fordeling af lønsum baseret på en omsætningsfor-deling og erstatte det med en anden skønsmæssig fordeling:

1)virksomhedens skøn medfører en fordeling af lønsummen, som ikke er retvisende i forhold til medarbejdernes faktisk anvendte tidsforbrug på lønsumsafgiftspligtige henholdsvis ikke-lønsumsafgiftspligtige aktivite-ter, og

2) skattemyndighedernes skøn må anses for at give et mere retvisende bil-lede af medarbejdernes faktisk anvendte tidsforbrug end virksomhe-dens skøn.

Hvad angår det første kriterium, er det ikke et krav, at skattemyndigheder-ne påviser, at virksomhedens skøn er ”åbenbart” – i betydning groft – mis-visende. Vestre Landsrets enkeltstående anførelse af ordet ”åbenbart” i præmisserne i SKM2016.565.VLR (MS336, v.sp., næstsidste afsnit) skal ikke forstås på anden vis end, at SKAT skal kunne påvise, at virksomhedens skøn er misvisende, idet der skal være objektive holdepunkter herfor.

23

Østre Landsrets dom i SKM2019.415.ØLR bekræfter, at det ikke er en betin-gelse for tilsidesættelse af en virksomheds skøn, at skønnet skal være ”åbenbart misvisende” , idet både landsretten og byretten i tilknytning til deres konkrete vurdering af virksomhedens skøn anfører, at det ”ikke giver et retvisende skøn” (hhv. MS391 og MS415, h.sp., tredje afsnit). Der anføres ikke noget om, at virksomhedens skøn er ”åbenbart misvisende” .

Det andet kriterium indebærer, at skattemyndighederne skal kunne be-grunde og konkretisere grundlaget for sit skøn, herunder begrunde hvorfor myndighedernes skøn fører til et mere retvisende billede af det faktiske tidsforbrug end virksomhedens misvisende skøn. Det er derimod ikke et krav, at skattemyndighederne fører et positivt bevis for, at myndighedernes skøn ligefrem er retvisende for det faktiske ressourcetræk, i den forstand at skønnet (i det store og hele) må antages at ”ramme plet” i forhold til det faktiske tidsforbrug. Det er nemlig – i sagens natur – umuligt at føre et posi-tivt bevis herfor, idet en skønsmæssig fordeling jo netop kun kommer på ta-le, fordi det faktiske ressourcetræk – ifølge den afgiftspligtige selv – ikke kan opgøres, jf. lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, sidste punktum.

Østre Landsrets dom i SKM2019.415.ØLR viser, at det afgørende er, om myndighedernes skøn er baseret på relevante og saglige kriterier, som er egnede til at belyse (indkredse) det faktisk anvendte tidsforbrug.

3.2 Falcks Danmarks skøn er misvisende

Som beskrevet angår sagen fordelingen af lønsummen for de medarbejdere i Falck Danmark, som er ansat i følgende personalegrupper i selskabet:

” Redder” , som omfatter Falck-redderne beskæftiget med bl.a. ambulan-cetjeneste og patientbefordring,

” Assistance DK” , som omfatter personale beskæftiget med vejhjælpstje-nester og assistance til private ved stormskader, vandskader mv., og

” Koncernstab/Headoffice” , som omfatter personale beskæftiget med ad-ministrations-funktioner vedrørende f.eks. IT, indkøb, regnskab mv.

Falck Danmark har som beskrevet foretaget en fordeling af lønsummen for disse ansatte på grundlag af en omsætningsfordeling opgjort for Falck Dan-mark og ActivCare under ét. Dermed inddrages den betydelige momsplig-tige omsætning i ActivCare i omsætningsfordelingen, som lønsummen for-deles på grundlag af. Ved inddragelsen af den store momspligtige omsæt-ning i ActivCare opnås, at en andel af lønsummen for de ansatte i Falck Danmark henføres til ActivCares momspligtige aktiviteter, som om de på-gældende ansatte i Falck Danmark i betydeligt omfang også arbejdede med aktiviteterne i ActivCare.

24

Der findes imidlertid ingen objektive holdepunkter for, at de omhandlede ansatte i Falck Danmark arbejdede med de momspligtige aktiviteter i ActivCare. Derfor er en skønsmæssig fordeling af lønsummen på grundlag af en omsætningsfordeling, hvori ActivCare’s momspligtige omsætning inddrages, ikke retvisende for den tid, som de ansatte i Falck Danmark brugte på lønsumsafgiftspligtige aktiviteter henholdsvis ikke-afgiftspligtige aktiviteter.

På grundlag af de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at ActivCare ikke trak på medarbejderressourcer i Falck Danmark, endsige i det omfang som Falck Danmarks skøn forudsætter, for at det kan være ret-visende for det faktiske ressourcetræk.

Falck Danmark og ActivCare var således to selvstændige og af hinanden uafhængige selskaber i Falckkoncernen. Selskaberne udførte vidt forskellige aktiviteter og havde hver især egne personalegrupper, herunder admini-strativt personale. ActivCare beskriver også sig selv som et selvstændigt selskab i Falck- koncernen, jf. ActivCare’s hjemmeside (E490, foroven). Sel-skabet havde ansat eget personale til drift og administration. Af selskabets årsrapporter (E217ff.) fremgår, at selskabet i årene 2008-2010 havde 53-67 fuldtidsansatte udover de ansatte vikarer, og at selskabet havde persona-leomkostninger til administration for ca. 5 mio. kr. årligt.

Som et led i skattemyndighedernes oplysning af sagen oplyste Falck Dan-mark da også, at selskabets personalegruppe ”Koncernstab/Headoffice” vedrørte en fælles administration samlet på adresserne i Falck-Huset i Kø-benhavn og Falck-Gården i Århus, som understøttede de aktiviteter, der udøvedes indenfor forretningsområderne ”Redning – Brand – Assistance” , dvs. aktiviteter i Falck Danmark. Oplysningerne fremgår af selskabets brev af 1. december 2010 til SKAT (E413). I brevet står der ikke noget om, at per-sonalegruppen også udførte administrative funktioner for ActivCare, hvil-ket jo også stemmer med, at ActivCare som beskrevet ovenfor havde eget administrativt personale ansat.

I brev af 11. april 2011 (E419) oplyste Falck Danmark ydermere, at selskabet og ActivCare ”fysisk er adskilte og i øvrigt fungerer uafhængigt af hinan-den” , samt ”at selskaberne som udgangspunkt ikke har samhandel” (E421, forneden).

Først efter at SKAT den 7. november 2011 var fremkommet med forslag til afgørelse vedrørende lønsumsafgiftstilsvaret for 2008 (E423) hævdede Falck Danmark, at ansatte i selskabet udførte opgaver for ActivCare. Selskabets repræsentant, KPMG, oplyste i et brev af 20. december 2011 til SKAT

25

(E437), at stabsfunktionerne i Falck Danmark, herunder it, jura, skat, trea-sury og ejendommen, dvs. personalegruppen ”Koncernstab/Headoffice” , også understøttede ActivCare.

Oplysningen om, at Falck Danmarks stabsfunktioner også understøttede ActivCare, er uforenelig med, hvad Falck Danmark først oplyste til skatte-myndighederne, og oplysningen bestrides som værende udokumenteret.

Hvis Falck Danmark faktisk havde leveret administrative ydelser til ActivCare som hævdet, ville Falck Danmark kunne dokumentere det i form af f.eks. faktureringer. Det følger nemlig af grundlæggende skatteretlige regler om koncerninterne transaktioner, at hvis et koncernselskabs medar-bejdere udfører arbejde for et andet koncernselskab, skal der ske fakture-ring mellem selskaberne herfor.

Transaktioner mellem selskaberne vedrørende f.eks. udveksling af arbejd-sydelser skal, da der er tale om kontrollerede transaktioner mellem koncer-nforbundne selskaber, ske på armslængdevilkår, jf. herved ligningslovens § 2 (MS69), og der gælder efter skattekontrollovens § 3 B (MS71-72) en pligt til at selvangive oplysninger om art og omfanget af sådanne transaktioner og et krav om udarbejdelse af behørig transfer pricing-dokumentation for sådanne transaktioner.

Fælles for både skønnet over lønsumsfordelingen efter lønsumsafgiftsbe-kendtgørelsen og faktureringen for koncerninterne transaktioner i medfør af ligningslovens § 2 er, at begge skal afspejle virkeligheden, dvs. det fakti-ske medarbejderressourcetræk, der er på tværs af selskaberne i en fællesre-gistrering henholdsvis en koncern. Hvis en medarbejder i et selskab udfører arbejde for et andet selskab, skal dette ressourcetræk afspejles i skønnet over lønsumsfordelingen. Det samme arbejde skal imidlertid også resultere i fakturering mellem selskaberne for den koncerninterne arbejdsydelse, som der jo er tale om. Det har selskaberne en retlig forpligtelse til efter lignings-lovens § 2.

Da Falck Danmark ikke har oplyst det modsatte, må det lægges til grund, at fællesregistreringens selskaber har overholdt de forpligtelser, der påhviler selskaberne efter ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 B, herunder at der er sket afregning for samtlige (arbejds)ydelser, der rent faktisk er ud-vekslet mellem fællesregistreringens selskaber. Når der ikke foreligger in-terne afregninger af de administrationsydelser, som ansatte i Falck Dan-mark ifølge selskabet skulle have leveret til ActivCare, er det derfor et vid-nesbyrd om, at sådanne ydelser faktisk ikke er blevet leveret.

26

At Falck Danmark ikke leverede administrationsydelser til ActivCare stem-mer også med oplysningerne i selskabernes årsrapporter. Af ActivCare’s årsrapporter (E217 ff.) fremgår, at selskabet havde ”administrationsopgaver for søsterselskaber” , jf. f.eks. selskabets årsrapport for 2008 (E238), men der er ingen oplysninger i hverken Falck Danmarks årsrapporter (E287 ff.) eller ActivCares årsrapporter om, at Falck Danmark skulle have leveret admini-strationsydelser til ActivCare.

Fraværet af dokumentation for, at ansatte i Falck Danmark som hævdet skulle have udført omfattende administrationsopgaver for ActivCare, er et signifikant objektivt holdepunkt for, at Falck Danmarks skøn, der har som forudsætning, at Falck Danmarks medarbejdere har udført omfattende ar-bejde vedrørende aktiviteterne i ActivCare, er misvisende.

Falck Danmark har for retten oplyst, at Falck Danmarks personalegruppe ”Koncernstab/Headoffice” har leveret koncerninterne administrations-/kon-cernstabs-ydelser til ActivCare. Ifølge Falck Danmark bestod disse ydelser af

”løbende leveret juridisk bistand (Group legal), skatte- og regnskabs-mæssig bistand (Group Tax), bestyrelsesmateriale for ActivCare A/S er udarbejdet af juridisk afdeling i Falck Danmark, akkvisitioner og om-struktureringer i ActivCare A/S er faciliteret af Falck Danmark A/S m.v., som dette er sædvanligt i en almindelige koncernstyring og koncernudø-velse. ActivCare A/S indgik i koncernens cash-poolaftale, og Falck Dan-mark har stillet kreditfaciliteter til rådighed for ActivCare A/S.” (E137, første afsnit).

Skatteministeriet bestrider, at der i noget (betydende) omfang har været ydet sådanne ydelser fra Falck Danmark til ActivCare i de omhandlede pe-rioder, jf. det ovenfor anførte.

Det forhold, at ActivCare måtte have indgået i koncernens cashpool-aftale med Danske Bank (E501 ff.), og at Falck Danmark måtte have stillet kredit-faciliteter til rådighed for ActivCare (E203 ff.) dokumenterer ikke, at ActivCare i noget (betydende) omfang har trukket på medarbejderressour-cer i Falck Danmark. Heller ikke de for retten fremlagte selskabsdokumen-ter (E143 ff.) vedrørende likvidation af selskabet ActivSeniorCare A/S samt stiftelsen af datterselskabet ActivCare Privat A/S (begge dele i 2008) mv. do-kumenterer, at ActivCare i noget (betydende) omfang har trukket på med-arbejderressourcer i Falck Danmark i årene 2008-2010. Der foreligger ikke oplysninger om, at udarbejdelsen af standardmæssige selskabsdokumenter mv. skulle have medført et ressourcetræk i nævneværdigt omfang på ansat-te i Falck Danmark.

27

Det må lægges til grund, at Falck Danmark har anset det arbejde, som sel-skabets medarbejdere eventuelt måtte have udført for ActivCare i forbin-delse med de nævnte selskabsdokumenter, kreditfaciliteter og cashpool-af-talen, for at være af en så bagatelagtig karakter, at Falck Danmark dels ikke har fundet det nødvendigt at foretage koncernintern afregning af et sådant arbejde over for ActivCare, dels har fundet det korrekt flere gange at be-kræfte over for SKAT (jf. selskabets breve af 1. december 2010, E413, og 11. april 2011, E419), at Falck Danmark og ActivCare fungerede uafhængigt af hinanden.

Det forhold, at Falck Danmark og ActivCare er fællesregistrerede og indgår i en dansk sambeskatning som fremført af sagsøgeren (E136, næstsidste af-snit), ændrer ikke på, at selskaberne som beskrevet ovenfor var retligt for-pligtede til at foretage koncernintern afregning for de arbejdsydelser, som et koncernselskab (Falck Danmark) måtte udføre for et andet koncernsel-skab (ActivCare).

Den omstændighed, at der – som erkendt af Falck Danmark, jf. E136, næst-sidste afsnit – ikke er foretaget koncernintern afregning for ydelser leveret mellem selskaberne, er derfor et signifikant objektivt holdepunkt for, at så-danne ydelser faktisk ikke er blevet leveret, eller i hvert fald at sådanne ydelser har haft et så bagatelagtigt omfang, at Falck Danmark ikke har fun-det det nødvendigt at foretage koncernintern afregning heraf, jf. hertil til-svarende Østre Landsrets retsanvendelse i SKM2019.415.ØLR.

Bortset fra den manglende dokumentation for, at der har været har været leveret arbejdsydelser fra Falck Danmark til ActivCare - eller ydelser i noget betydende omfang - viser de oplysninger, som Falck Danmark fortsat står ved, også i sig selv, at en skønsmæssig fordeling af lønsummen baseret på en omsætningsfordeling under inddragelse af ActivCares omsætning er misvisende for det faktiske ressourcetræk.

I det føromtalte brev af 20. december 2011 oplyste KPMG på Falck Dan-marks vegne, at ingen andre ansatte i selskabet end ansatte i Falck Dan-marks stabsfunktioner, dvs. personalegruppen ”Koncernstab/Headoffice” (i brevet behandlet som en del af ”personalegruppen DK”) understøttede ActivCare’s aktiviteter (jf. E439, pkt. 3).

På grundlag af denne oplysning kan det konstateres, at det er uden sam-menhæng med virkelighedens verden, når Falck Danmark også har foreta-get den skønsmæssige fordeling af lønsummen for personalegrupperne ”Redder” og ”Assistance DK” på grundlag af en omsætningsfordeling, hvori ActivCare’s omsætning inddrages, hvilket alene for lønsummen for

28

personalegruppen ”Redder” medfører en reduktion af Falck Danmarks lønsumsafgiftspligtige lønsum på knapt 94 mio. kr. i 2008 (fra 940.538.714 kr., jf. E460, til 846.831.905, jf. E450, dvs. med 93.706.809 kr.). For personale-gruppen ”DK” (som her også omfattede ansatte i ”Koncernstab/Headoffi-ce”), indebar medregningen af omsætningen i ActivCare, at lønsumsafgifts-grundlaget blev reduceret med ca. 41 mio. kr. (fra 418.055.514 kr. til 376.404.226 kr., dvs. med 41.651.288 kr. – jf. E460 samh. med E450). Tilsva-rende betydelige reduktioner af den lønsumsafgiftspligtige andel af lønsummen for personalegrupperne ”Redder” og ”DK” gør sig gældende for 2009 og 2010.

3.3 Skattemyndighedernes skøn er mere retvisende end Falck Danmarks misvisende skøn

Skattemyndighedernes skøn er mere retvisende end Falck Danmarks skøn, der er baseret på en omsætningsfordeling under inddragelse af ActivCares betydelige momspligtige omsætning.

Det er i så henseende nok at konstatere, at der ingen objektive holdepunkter findes for, at medarbejderne ansat i Falck Danmark udførte arbejde vedrø-rende de momspligtige aktiviteter i ActivCare, og at eventuelle ydelser fra personalet i Koncernstab/Headoffice til ActivCare i hvert fald ikke har haft noget betydende omfang, jf. det under pkt. 3.2 anførte. Derfor er det mere retvisende for det faktiske ressourcetræk at anvende Falck Danmarks egen omsætningsfordeling ved skønnet over fordelingen af dette selskabs medar-bejderes tidsforbrug på lønsumsafgiftspligtige aktiviteter henholdsvis ikke-afgiftspligtige aktiviteter. Det giver faktisk sig selv.

Heroverfor påhviler det Falck Danmark at påvise, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag, f.eks. ved at fremlægge dokumenta-tion for, at der – modsat hvad der følger af alle ovennævnte oplysninger – er udført arbejde i betydende omfang af Falck Danmarks medarbejdere for ActivCare. Denne bevisbyrde har selskabet ikke løftet, heller ikke med fremlæggelsen af cash pool-aftalen, aftalen om kreditfaciliteter og selskabs-dokumenterne, jf. det under pkt. 3.2 anførte.

Ifølge Falck Danmark er forskellen mellem selskabets skøn og det skøn, som skattemyndighederne har erstattet det med, ”så uvæsentlig” , at det ik-ke kan begrunde en tilsidesættelse af selskabets skøn.

Som beskrevet under punkt 3.1 har en afgiftspligtig virksomhed ikke et retskrav på at få et omsætningsbaseret skøn lagt til grund, selv om skønnet påviseligt er misvisende, så længe det bare ikke er åbenbart – i betydningen groft – misvisende. Den afgiftspligtiges skøn kan tilsidesættes, når det –

29

som i det foreliggende tilfælde – påviseligt giver et misvisende billede af det faktiske ressourcetræk forbundet med virksomhedens afgiftspligtige ak-tiviteter henholdsvis ikke-afgiftspligtige aktiviteter.

I det foreliggende tilfælde er der i øvrigt heller ikke tale om en bagatelagtig ændring af afgiftsgrundlaget og afgiftstilsvaret. Den ændring, som skatte-myndighedernes mere retvisende skøn fører til, kan hverken relativt eller absolut anses for bagatelagtig.

Falck Danmarks skøn indebærer – sammenlignet med skattemyndigheder-nes mere retvisende skøn – en nedsættelse af selskabets lønsumsafgiftsplig-tige lønsum for personalegrupperne ”Redder” og ”DK” med 135.000.000 kr. i 2008, jf. pkt. 3.2 ovenfor, svarende til en reduktion af afgiftsgrundlaget på ca. 10 pct. (jf. E450), hvilket medfører en reduktion af fællesregistreringens lønsumsafgiftstilsvar for 2008 med ca. 4,7 mio. kr. En ændring af den stør-relsesorden kan ikke anses for bagatelagtig, navnlig ikke i et tilfælde som det foreliggende, hvor Falck Danmarks skøn som beskrevet ovenfor er base-ret på den klart forkerte forudsætning, at Falck Danmarks medarbejdere skulle have udført arbejde for ActivCare. Ændringen er derimod signifi-kant.

Det bemærkes herved, at skønnet angår fordelingen af medarbejdernes tids-forbrug, dvs. opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget (beregningsgrundla-get for afgiften), og ikke afgiftssatsen. At afgiftssatsen for en virksomhed som Falck var relativt beskeden (3,08 pct., jf. den dagældende lønsumsaf-giftslovs § 5, stk. 1, MS5) er således ikke relevant for, om ændringen kan an-ses for signifikant.

For 2009 indebærer Falck Danmarks skøn – sammenlignet med skattemyn-dighedernes mere retvisende skøn – en nedsættelse af den lønsumsafgifts-pligtige lønsum for personalegrupperne ”Redder” og ”DK” med i alt ca. 93.800.000 kr., og for 2010 en nedsættelse med i alt ca. 94.900.000 kr. Samti-dig blev den lønsumsafgiftspligtige andel af overskuddet i Falck Danmark reduceret med ca. 21.000.000 kr. for 2009 og med ca. 22.600.000 kr. for 2010. Falck Danmarks skøn førte samlet set til en reduktion af lønsumsafgift-stilsvaret med i alt ca. 10,5 mio. for de to år, svarende til en reduktion af af-giftstilsvaret på ca. 10 pct. i forhold til det af fællesregistreringen afgivne til-svar (jf. E480-481). Disse ændringer kan heller ikke anses for bagatelagtige.

Til Falck Danmarks indsigelse om, at SKATs skøn ikke er baseret på en kon-kret undersøgelse af den faktiske ressourceanvendelse i fællesregistreringen (E135, tredje afsnit), bemærkes, at pengeinstituttet (sparekassen) i SKM2019.415.ØLR – forgæves – fremførte en tilsvarende indsigelse (jf. refe-ratet af sparekassens procedure i E407, v.sp., næstsidste afsnit). Skattemyn-

30

dighedernes tilsidesættelse af et skøn baseret på en omsætningsfordeling opgjort for fællesregistreringen under ét er ikke betinget af, at skattemyn-dighederne gennemfører tidsstudier i den afgiftspligtige virksomhed. Skat-temyndighederne er berettiget til at udøve et skøn på grundlag de (doku-menterbare) oplysninger, som (allerede) findes, og som efter deres karakter er egnede til at tjene til en indkredsning af, hvad det faktiske ressourcetræk må antages at have været. Østre Landsrets dom i SKM2019.415.ØLR viser, at det afgørende er, om myndighedernes skøn er baseret på relevante og saglige kriterier, som er egnede til at belyse (indkredse) det faktisk anvend-te tidsforbrug, hvilket gør sig gældende for SKATs skøn i den foreliggende sag.

SKATs skøn i den foreliggende sag er ikke som anført af sagsøgeren (E136, andet afsnit), sammenligneligt med SKATs skøn, som var til prøvelse i SKM2016.565.VLR, og som efter en konkret vurdering blev tilsidesat af landsretten. Begrundelsen for, at landsretten ikke tiltrådte SKATs skøn i den pågældende sag, var, at skønnet var baseret på en sammenligning af den omhandlede banks leasingaktiviteter med aktiviteterne i en leasing-virksomhed, hvis aktiviteter (arten af leasingaktiver og -produkter) viste sig ikke at være sammenlignelige med bankens, og som havde organiseret lea-singaktiviteten anderledes end banken, nemlig i vidt omfang ved out-sourcing af udførelsen af opgaverne i forbindelse med leasingaktiviteten. En sådan situation er der ikke tale om i den foreliggende sag. SKAT har i denne sag udøvet et andet skøn over fordelingen af sagsøgerens lønsum på et helt andet grundlag end i sagen, der blev afgjort af Vestre Landsret i SKM2016.565.VLR. SKAT har ikke taget udgangspunkt i en sammenligning med en anden virksomhed uden for Falck-koncernen, men har derimod ta-get udgangspunkt i oplysningerne om aktiviteterne i henholdsvis Falck Danmark og ActivCare, som udøvede forskellige aktiviteter, og som efter sagsøgerens eget udsagn var uafhængige af hinanden, dvs. ActivCare hav-de ikke noget træk i betydende omfang på medarbejderressourcer i Falck Danmark. Det giver derfor sig selv, at det er mere retvisende at anvende omsætningsfordelingen i Falck Danmark alene end at medtage den moms-pligtige omsætning i ActivCare.

3.4 Skattemyndighederne har ikke pålagt Falck Danmark ”en bagudrettet sektor-opdeling” i strid med loven

Der er i modsætning til, hvad Falck Danmark gør gældende (E107, femte af-snit) ikke tale om, at skattemyndighederne har pålagt Falck Danmark ”en bagudrettet sektoropdeling” i strid med loven.

Der er blot tale om, at skattemyndighederne ved udøvelsen af det skøn, som de har sat i stedet for Falck Danmarks, har lagt afgørende vægt på op-

31

lysningerne om de faktiske forhold, hvorefter det må lægges til grund, at ansatte i Falck Danmark ikke udførte arbejde i den øvrige del af fællesregi-streringen, herunder i ActivCare. Under sådanne omstændigheder giver en omsætningsfordeling opgjort særskilt for Falck Danmark et mere retvisende billede af de ansattes faktiske tidsforbrug på afgiftspligtige henholdsvis ik-ke-afgiftspligtige aktiviteter.

Skattemyndighedernes skøn er derfor ikke udtryk, at Falck Danmark er ble-vet pålagt ”en bagudrettet sektoropdeling” i strid med loven. Det er deri-mod et udslag af, at skattemyndigheder har valgt en metode for den skøns-mæssige fordeling, der – i lyset af de faktiske omstændigheder – er mere virkelighedsnært og dermed mere retvisende end en skønsmæssig forde-ling af lønsummen baseret på en omsætningsfordeling opgjort for hele fæl-lesregistreringen.

3.5 Skatteministeriets subsidiære hjemvisningspåstand

Hvis retten måtte komme frem til, at skattemyndighedernes skøn er behæf-tet med sådanne fejl, at der ikke er grundlag for at anse skattemyndigheder-nes skøn for at være mere retvisende end Falck Danmarks misvisende skøn, må sagen hjemvises til skattemyndighederne (Skattestyrelsen) med henblik på, at Skattestyrelsen udøver et korrigeret skøn. Resultatet kan altså ikke blive, at Falck Danmarks misvisende skøn lægges til grund for opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget. SKM2016.565.VLR er ikke som anført af sagsø-geren (E136, øverst) udtryk for, at en virksomheds skøn – på trods af, at det er misvisende – skal lægges til grund, blot fordi SKATs skøn ikke kan anses for mere retvisende end virksomhedens skøn.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Der er under sagen enighed om, at Falck Danmark A/S var berettiget til at fore-tage en skønsmæssig fordeling af lønsummen på grundlag af en omsætnings-fordeling. Falck Danmark A/S har gjort gældende, at den skønsmæssige forde-ling skal foretages for hele fællesregistreringen samlet.

SKAT og Landsskatteretten har tilsidesat Falck Danmark A/S (fællesregistrerin-gen)´s skøn som ikke retvisende.

Retten finder det ikke under denne sag godtgjort, at den skønsmæssige forde-ling på grundlag af omsætningsfordelingen, således som Falck Danmark A/S havde foretaget den, var retvisende. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke

32

under denne sag er godtgjort, at ActivCare A/S havde et faktisk ressourcetræk på medarbejdere i Falck A/S i det omfang, som er gjort gældende af Falck Dan-mark A/S.

Retten har herved lagt vægt på, at der ikke under sagen er dokumenteret indgå-else af aftaler mellem Falck Danmark A/S om levering af ydelser til ActivCare A/S, ligesom der ikke – trods det, der er anført i årsregnskaberne om, at ”Salg til nærtstående parter er foregået til koncernens normale salgspriser” - er sendt fakturaer, der dokumenterer et ressourcetræk på Falck Danmark A/S’s medar-bejdere.

Det fremgår heller ikke af årsregnskaberne, at Falck Danmark A/S skulle have leveret ydelser til ActivCare A/S i det omfang, Falck Danmark A/S har gjort gældende overfor skattemyndighederne.

Dette støttes af vidnernes forklaringer, hvorefter der ikke blev sendt fakturaer eller ført timeregnskab over den tid, der måtte medgå til Falck Danmark A/S’s medarbejdernes arbejde for ActivCare A/S – uanset det fremgår af vidneforkla-ringerne, at man var opmærksom på, at der efter reglerne om transfer-pricing var krav om udarbejdelse af dokumentation for, at ”armslængdeprincippet” var overholdt.

Retten finder videre ikke, at det med vidneforklaringerne er godtgjort, at Falck Danmarks A/S’s medarbejdere udførte arbejde for ActivCare A/S i et omfang, der kan føre til en anden vurdering end den, som SKAT og Landsskatteretten har lagt til grund. Retten har herved lagt vægt på, at det efter forklaringerne er uklart, i hvilket omfang Falck Danmarks A/S’s medarbejdere ydede bistand til ActivCare A/S. Retten bemærker i den forbindelse, at den timeopgørelse til brug for TP-vurderinger, som Vidne 2 forklarede om, ikke er dokumenteret under sagen.

Af de ovenfor anførte grunde finder retten også, at SKAT’s og Landsskatteret-tens skøn må anses for at være mere retvisende end det skøn, der er foretaget af Falck Danmark A/S (fællesregistreringen), og at skønnet kan lægges til grund som udtryk for den faktiske ressourceanvendelse. Retten bemærker i den for-bindelse, at ændringerne, som SKAT og Landsskatteretten har foretaget, ikke kan karakteriseres som så uvæsentlige, at SKAT og Landsskatteretten ikke kun-ne erstatte Falck Danmarks A/S’s skøn med skattemyndighedernes, ligesom ret-ten finder det godtgjort, at skønnet – der blandt andet er baseret på de oplys-ninger, der fremgår af årsregnskaberne - er foretaget på sagligt grundlag.

På den baggrund frifindes Skatteministeriet.

33

Falck Danmark A/S (fællesregistreringen) skal betale sagsomkostninger til Skat-teministeriet med 400.000 kr. Beløbet, der er inklusiv moms, er fastsat til dæk-ning af advokatudgifter. Retten har ved fastsættelsen lagt vægt på sagens vær-di, forløb og udfald.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Falck Danmark A/S skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 400.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1908/22
Rettens sags nr.: BS-6219/2021-OLR
Afsluttet
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 1921/22
Rettens sags nr.: BS-8394/2018-KBH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
12.000.000 kr.