Gå til indhold
Tilbage til søgning

Højesteret stadfæstede landsrettens sager om, hvorvidt forrentning af for sent betalt erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, skal beregnes af bruttoerstatningsbeløbene eller af nettobeløbene efter indeholdelse af A-skat

HøjesteretCivilsag3. instans27. april 2022
Sagsnr.: 4816/22Retssagsnr.: BS-12579/2021-HJR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Højesteret
Rettens sagsnummer
BS-12579/2021-HJR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
3. instans
Domsdatabasens sagsnummer
4816/22
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantInge Houe; PartTRYG FORSIKRING A/S; PartsrepræsentantTina Sejr Gad; PartstilknyttetHK/Danmark; Rettens personaleKurt Rasmussen; PartS/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring; Rettens personaleLars Hjortnæs; Rettens personaleVibeke Rønne; Rettens personaleThomas Rørdam; Rettens personaleJørgen Steen Sørensen; PartsrepræsentantMarlene Hother Gjedde

Dom

      HØJESTERETS 

              DOM

afsagt onsdag den 27. april 2022

Sag BS-12579/2021-HJR

(1. afdeling)

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

(advokat Inge Houe)

mod

HK Danmark som mandatar for

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 2

(advokat Tina Sejr Gad, beskikket)

og

Sag BS-12583/2021-HJR

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

(advokat Inge Houe)

mod

HK Danmark som mandatar for

Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 1

(advokat Tina Sejr Gad)

Biintervenient til støtte for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring: Tryg Forsikring A/S

(advokat Marlene Gjedde)

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 11. afdeling den 1. marts 2021 (BS-27379/2020-VLR og BS-27388/2020-VLR).

2

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Vibeke Rønne, Lars Hjortnæs, Kurt Rasmussen og Jørgen Steen Sørensen.

Påstande

Appellanten, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, har påstået frifindelse.

Indstævnte, HK Danmark som mandatar for Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 2 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 1, har påstået stadfæstelse.

For det tilfælde, at Højesteret stadfæster landsrettens dom, har Arbejdsmarke-dets Erhvervssikring påstået, at sagsomkostningerne for landsretten vedrø-rende Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 1 fastsættes til 16.500 kr. Over for denne påstand har HK Dan-mark taget bekræftende til genmæle.

Supplerende sagsfremstilling

Af anonymiserede afgørelser af 27. juli 2010 og 25. februar 2011 fra Arbejdsska-destyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) fremgår bl.a., at renter efter arbejdsskadesikringslovens § 26, stk. 3, skal beregnes af de tilkendte beløb efter indeholdelse af skat.

Af en anonymiseret afgørelse af 17. september 2018 fra Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring, der er omtalt i landsrettens dom, fremgår bl.a.:

”AIG skal betale renter af bruttobeløbet svarende til 175.818 kroner. Skadelidtes skattemæssige forhold er erstatningsfastsættelsen og for-rentningen heraf uvedkommende. Der er ikke hjemmel i loven til alene at forrente af nettobeløbet efter skat.”

Det er for Højesteret oplyst, at der i sagerne vedrørende Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 2 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 1 ikke er fremsat refusionskrav efter bestemmelsen i ar-bejdsskadesikringslovens § 29, stk. 1.

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af Vidne 1 og Vidne 2.

Vidne 1 har forklaret bl.a., at han blev ansat i Arbejdsskadesty-

relsen i december 1997. Han er nu Stilling i Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring i den sektion, som har med erstatningsberegning at gøre, og som udbe-taler erstatning i statens arbejdsskadesager og i erhvervssygdomssager. Det er hans kontor, der har skullet forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt renter skal beregnes af brutto- eller nettobeløbet i forbindelse med opgørelse af renter ved for sen udbetaling af erstatning.

3

Hans kontor står for udbetalinger i statens arbejdsskadesager. Staten er selvfor-sikret på arbejdsskadeområdet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udbetaler erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger på vegne af staten, hvoref-ter der sker refusion. Der er etableret statslige forsikringsenheder tilknyttet de forskellige ressortområder. Det er også hans kontor, der forestår udbetaling af erstatning i erhvervssygdomssager uanset arbejdsgiver. Arbejdsgiverne har si-den 1999 haft pligt til at sikre sig mod de ansattes erhvervssygdomme. Arbejds-giverne betaler bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som udbetaler er-statning.

Hans kontor beregner renter af skattepligtig erstatning efter indeholdelse af skat. Man har, så vidt han kender til, gjort det på den måde siden hans ansæt-telse i 1997. Han har ikke selv foretaget beregningerne, men hans bud er, at der er tale om en overlevering af intern praksis, og at praksis er blevet fulgt ved be-regning af renter af skattepligtig erstatning. Det fremgår ikke af en intern vej-ledning eller instruks, og der findes ikke en ekstern vejledning til eksterne inte-ressenter, hvor metoden fremgår. Det er ikke hans opfattelse, at det har været gjort på andre måder.

Han har kendskab til, at det gøres på samme måde i erhvervssygdomssagerne, som også ligger i hans kontor. Derudover har han ikke kendskab til, hvordan arbejdsskadeforsikringsselskaberne beregner renter. Han foretager ikke rente-beregningerne, men han er ansat i samme kontor som en kollega, Vidne 2, der foretager renteberegningerne. Det er hans opfattelse, at den interne overle-vering vedrørende renteberegning i realiteten kun gjaldt hans kontor, da det var hans kontor, der forestod udbetalinger og derfor stod for beregning af ren-ter. Hans kontor beregner ikke renterne, hvis erstatning udbetales af et arbejds-skadeforsikringsselskab. Det er forsikringsselskabernes ansvar at udbetale efter loven.

Han har ikke forud for sagen været bekendt med afgørelsen af 17. september 2018. Han ved ikke, om der kan være flere afgørelser af den type, men han kan ikke udelukke det. Han har ikke kunnet finde en forklaring på afgørelsen i Ar-bejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandlingssystem. Afgørelsen er truffet i et andet kontor af en sagsbehandler, der ikke er ansat længere. Der er flere kontorer, der arbejder med sagsbehandling og træffer afgørelser om erstatning. Han kan ikke udelukke, at de i andre tilfælde kan have truffet afgørelser, hvor renter beregnes af bruttobeløbet. Det kom bag på ham, at der var truffet en af-gørelse om renter i et arbejdsskadekontor. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelser efter loven, som indeholder en morarentebestemmelse, og han finder det derfor ikke unaturligt, at et arbejdsskadekontor træffer afgørelse om rentespørgsmål, men han ville have forventet, at hans kontor var blevet kontaktet eller orienteret.

4

Vidne 2 har forklaret bl.a., at hun har været ansat i Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring siden 1. oktober 1985. I dag arbejder hun med statslige ulykkesa-ger, veteraner og besættelsestidens ofre. Hun står for udbetaling af de måned-lige tilkendte ydelser. Hun beregner ikke ydelsen. Der foreligger en afgørelse, som er truffet af kontoret, og ud fra den lægges der oplysninger ind i systemet, så der udbetales korrekt. Hun laver indtastningerne og sammenligner med af-gørelsen. Hun har arbejdet med udbetalinger siden slutningen af 1990’erne. Hun har tidligere arbejdet i bogholderiet.

I forbindelse med indtastninger og udbetaling af erstatningsbeløb beregner hun morarenter. Hun beregner morarenter af nettobeløbet efter skat. Erstatningsbe-løbet bliver lagt ind i systemet, som indhenter skattekort. Systemet beregner nettobeløb til udbetaling, og hun lægger dette beløb ind i et Excel-ark, hvor hun beregner morarenterne. Hun har beregnet renter af nettobeløbet, siden hun star-tede med arbejdet i slutningen af 1990’erne. Fremgangsmåden blev overleveret til hende fra en tidligere ansat, som hun overtog opgaven fra, da den tidligere ansatte gik på pension. Den tidligere ansatte havde siddet med sagerne i mange år. Hun stillede ikke spørgsmål til fremgangsmåden. Der var ingen skriftlig be-skrivelse af beregningsmetoden.

Hun har ikke på noget tidspunkt truffet afgørelser i arbejdsskadesager. Hun har ikke tidligere set afgørelsen af 17. september 2018, da det er en selskabssag. Hun ved ikke, hvorfor afgørelsen blev truffet, og hun kender ikke til, hvordan renter normalt beregnes i selskabssager. Hun ser ikke selskabssagerne og bereg-ner ikke renter i dem.

Supplerende retsgrundlag

Arbejdsskadesikringslovens § 26, stk. 1 og 3, og § 29, stk. 1, havde på de rele-vante tidspunkter i sagerne denne ordlyd:

”§ 26. Erstatninger og godtgørelsesbeløb efter denne lov udbetales til tilskadekomne og efterladte, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 4 uger fra da-toen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af 4-ugersfristen, til betaling sker, med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved for-sinket betaling m.v. I de i § 29, stk. 1, omhandlede tilfælde er fristen 14 dage fra datoen for kommunens eller Udbetaling Danmarks endelige meddelelse til den erstatningsudbetalende om refusionskrav.

§ 29. Kommunen og Udbetaling Danmark har på hvert sit sagsområde krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Er-

5

hvervssikring af bidrag, jf. § 55, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som lø-bende ydelse for tab af erhvervsevne, jf. §§ 17 og 17 a, eller tab af forsør-ger, jf. §§ 20-22. Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte love er udbetalt, og det beløb, som ville være ble-vet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt samtidig med de so-ciale ydelser. Kommunens og Udbetaling Danmarks krav kan dog ikke overstige det beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme tidsrum. Refusionskravet bortfalder, hvis det ikke fremsættes inden 4 uger efter, at kommunen og Udbetaling Danmark har fået med-delelse om erstatningstilkendelsen.”

Anbringender

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har supplerende anført navnlig, at det for Højesteret er godtgjort, at der foreligger en langvarig praksis, hvorefter renter i sager som de foreliggende beregnes af det tilkendte beløb efter indeholdelse af skat. Dette er belyst i forklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 2 og lagt til grund i Ankestyrelsens principafgørelse 48-19 af 21. oktober 2019 og i den arbejdsskaderetlige litteratur. Den omstændighed, at der er fremlagt enkeltstående eksempler på beregning af renter af tilkendte beløb før indeholdelse af skat, kan ikke ændre ved det anførte.

 

HK Danmark som mandatar for Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 2 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 1 har supplerende anført navnlig, at forklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 2 ikke dokumenterer en langvarig praksis for, at renter beregnes efter indeholdelse af skat. Under alle omstændigheder har en sådan praksis ikke støtte i lovens ordlyd, formål eller forarbejder og heller ikke i erstatnings- og ansættelsesretlig praksis. Den skal derfor i givet fald tilsidesættes som uhjemlet.

 

Højesterets begrundelse og resultat

 

Sagernes baggrund og problemstilling

I henholdsvis 2011 og 2013 pådrog Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 2 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 1 sig arbejdsskader, og de er begge i medfør af arbejdsskadesikringsloven til-kendt erstatning for erhvervsevnetab som løbende ydelse. De tilkendte beløb, der er skattepligtige efter reglerne om A-indkomst, udbetales af Tryg Forsikring A/S efter indeholdelse af skat. Tryg Forsikring har påbegyndt udbetaling af be-løbene efter udløbet af den frist, der er fastsat i loven, og skal derfor betale ren-ter.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ved afgørelser af 19. december 2019 be-stemt, at renterne skal opgøres på grundlag af de tilkendte beløb efter inde-holdelse af skat (nettobeløbene). Sagerne angår, om der er grundlag for at

6

ændre disse afgørelser, således at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 2 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 1 har krav på renter af de tilkendte beløb før indeholdelse af skat (bruttobelø-bene).

Arbejdsskadesikringslovens § 26, stk. 1 og 3

Efter arbejdsskadesikringslovens § 26, stk. 1, udbetales erstatninger og godtgø-relsesbeløb efter denne lov til tilskadekomne og efterladte. Efter stk. 3, 1. pkt., gælder, at hvis de i stk. 1 omhandlede beløb udbetales senere end 4 uger (nu 5 uger) fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af fristen med en årlig rente, der svarer til den rente, som er fastsat efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen i § 26, stk. 3, 1. pkt., angår forrentning af de ”i stk. 1 omhandlede beløb” , dvs. erstatninger og godtgørelsesbeløb efter arbejdsskadesikringsloven. Beskatning af disse beløb er ikke reguleret i arbejdsskadesikringsloven, men i skattelovgivningen, og bestemmelsen må derfor naturligt forstås således, at den sigter til de beløb, som arbejdsskademyndighederne har tilkendt, uanset hvor-dan sådanne beløb eventuelt beskattes. Som anført af landsretten giver forarbej-derne til arbejdsskadesikringsloven ikke grundlag for at antage, at den tilskade-komne ikke har krav på renter af det fulde tilkendte beløb, og den nævnte for-ståelse er i overensstemmelse med almindelige principper for fastsættelse af er-statning, jf. bl.a. Højesterets dom af 18. august 1988 (UfR 1988.858), og med rets-stillingen i sager om renteberegning ved forsinket betaling af løn.

Det må efter bevisførelsen anses for usikkert, i hvilket omfang der i arbejdsska-demyndighederne og arbejdsskadeforsikringsselskaberne har været en fast praksis for at beregne renter på grundlag af det beløb, som er udbetalt, efter at der er indeholdt skat. Praksis kan allerede som følge heraf ikke begrunde et andet resultat end det anførte.

Særligt om arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 1

Efter arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 1, har kommunerne og Udbetaling Danmark krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik for en peri-ode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af er-hvervsevne.

Der har ikke i de foreliggende sager vedrørende Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 2 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 1 været tale om refusionskrav efter bestemmelsen. Højesteret tager derfor ikke stilling til de spørgsmål om beregningen af renter, som kan opstå i sager, hvor der foreligger sådanne krav.

Konklusion

7

Højesteret tiltræder, at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 2 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 1 har krav på renter af de tilkendte beløb før indeholdelse af skat. Højesteret stadfæster derfor landsrettens dom, dog således at sagsomkostninger for landsretten vedrørende Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 1 efter parternes samstemmende påstande fastsættes til 16.500 kr.

THI KENDES FOR RET:

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring i sagsomkostninger skal betale 16.500 kr. til HK Danmark som mandatar for Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 1.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring be-tale 25.000 kr. til statskassen og 25.000 kr. til HK Danmark som mandatar for Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 1.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 4816/22
Rettens sags nr.: BS-12579/2021-HJR
Afsluttet
2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 4815/22
Rettens sags nr.: BS-27388/2020-VLR
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
NaN kr.