Dom
D O M
afsagt den 21. oktober 2020 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Thomas Klyver og Cecilie Kabel Revsbech med domsmænd) i ankesag
V.L. S – 1119 – 20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født den Dato 1983
(advokat Gert Dyrn, Fredericia)
Retten i Randers har den 26. maj 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 8-2468/2019).
Påstande
Tiltalte, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Forurettede 1 har gentaget sin påstand om, at tiltalte skal betale 25.000 kr. i godtgørelse for tort.
Tiltalte har påstået frifindelse for kravet. Tiltalte har størrelsesmæssigt anerkendt 15.000 kr. af kravet svarende til den godtgørelse, som Forurettede 1 blev tilkendt ved byrettens dom.
Forurettede 2 har gentaget sin påstand om, at tiltalte skal betale 50.000 kr. i godtgørelse for tort.
- 2 -
Tiltalte har påstået frifindelse for kravet. Tiltalte har størrelsesmæssigt anerkendt 25.000 kr. af kravet svarende til den godtgørelse, som Forurettede 2 blev tilkendt ved byrettens dom.
Supplerende oplysninger
Videoafhøringen af Forurettede 2 er også afspillet for landsretten for lukkede døre.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne Forurettede 1, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har om forhold 1 supplerende forklaret, at han blev uddannet som pædagog i 2013. Han evnede at få Forurettede 1 til at falde til ro, når hun blev udadreagerende. Det var hans indtryk, at Forurettede 1 havde tillid til ham. Når Forurettede 1 var indlagt, var han normalt dagligt alene med hen-de.
Hans brugernavn på Snapchat var ”Profilnavn” . Han har aldrig kommunikeret med Forurettede 1 via Snapchat. Han var nødt til at acceptere Forurettede 1's venneanmodning på Snapchat for at kun-ne blokere hende. Han har heller ikke kommunikeret med Forurettede 1 via Messenger. Han har ikke læst beskederne fra Forurettede 1 sendt den 6., 14. og 22. december 2017 og den 3. februar 2018.
Han bestilte lægetiden til podning for herpes den 13. december 2017. Testen viste, at han ikke havde herpes. Det var i begyndelsen eller midten af december 2017, at Person 3 fortalte ham, at hun havde fået herpes.
Det var i perioden fra december 2017 til januar 2018, at han havde et seksuelt forhold til Vidne 2. Han skrev med Vidne 2 i november 2017. Han har skrevet de hvi-de beskeder. Han havde et BDSM-forhold med Vidne 2, og de var begge en del af dette mil-jø.
- 3 -
Foreholdt korrespondancen med Vidne 2 fra den 13. januar 2018 har han forklaret, at han aldrig selv har haft en fantasi om at have sex med en patient. Han spurgte kun, om Vidne 2 havde en sådan fantasi. Det var det, at Vidne 2 havde en mørk side, som han gav udtryk for, at han elskede – ikke selve indholdet af Vidne 2's fantasier. Korrespondancen fandt sted, mens han var indlagt på Aarhus Universitetshospital. De emojis (ansigter), der fremgår af korrespondancen, understreger, at der var tale om en intern joke. Han brugte emojis i den betydning, som fremgår af hjemmesiden emoji.nu. Vidne 2 kendte betydningen af de anvendte emojis.
Tiltalte har om forhold 2 supplerende forklaret, at han blev ansat på bostedet i maj 2019. Forurettede 2 var domsanbragt. Han vidste, at hun kunne være farlig, og at hun havde været voldsom og udadrea gerende over for personalet. Han havde en ”okay” relation til Forurettede 2. Forurettede 2 har ikke været aggressiv mod ham. Forurettede 2 er svært overvægtig, og han trænede derfor med hende. Under deres samtale på hans første vagt som føl fortalte han Forurettede 2, at han havde ”en ting” , og at den skulle fjernes operativt. Han nævnte ikke stedet. Der var i alt 9 dimser/samlinger på hans penis.
Det var Vidne 3, som han havde døgnvagt med den 30.-31. maj 2019. Han mødte ind til vag-ten ved 9-10-tiden den 30. maj. Forurettede 2 var den eneste beboer. Han har i perioder været alene med Forurettede 2 på vagten. Forurettede 2 talte til ham direkte ud fra Vidne 2's opslag. Han sagde til Forurettede 2, at hun ikke skulle tænke på det, da de var der for at passe på hende. Han fortalte ikke Vidne 3 om opslaget, da hun ikke kunne gøre noget ved det. Han gik til politiet om opslaget, da han var færdig med sin vagt den 31. maj. Han fik ikke lov til at forklare sig hos politiet, da politiet holdt lukket den fredag. Han skulle komme igen om mandagen, men han blev anholdt forinden.
Han har haft korrespondance med Vidne 2 og Person 3 om et andet opslag på et socialt medie, hvor de havde hængt ham ud. Det er den korrespondance, der er gengivet i forsvarereks-trakten. Vidne 2 og Person 3 følte sig forsmået som følge af tiltaltes utroskab. Person 3 var ikke ansat på Sygehus. Person 3 og Vidne 2 var blevet præsenteret for hinanden gennem en fælles veninde.
Han har blokeret Forurettede 2 flere gange på sociale medier – også efter 31. maj 2019 – fordi hun har forsøgt at kontakte ham. Det kan bostedets leder bekræfte.
- 4 -
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han stadig er sygemeldt og går til psykolog 1-2 gange om ugen. Han har fået en kæreste. De bor ikke sammen. Han ser løbende sin søn på 5 år og har et godt forhold til sønnens mor og hendes nye mand. Han har ikke lyst til at vende tilbage til arbejdet som pædagog på grund af det, som han har været igennem som følge af sagen.
Forurettede 1 har supplerende forklaret, at hun havde en god kontakt til tiltalte, da hun var indlagt i efteråret 2017. Hun kan ikke huske, hvornår hun mødte tiltalte første gang. Tiltal-te var nærværende, og hun blev nok knyttet til ham følelsesmæssigt. Tiltalte gav hende sit telefonnummer på et tidspunkt, hvor hun var indlagt på akutmodtagelsen. Hun fik det, så hun kunne kontakte tiltalte for at besøge ham. Hun fik også oplyst tiltaltes adresse. Hun besøgte aldrig tiltalte på hans bopæl.
Hun har haft samleje med tiltalte 3 eller 4 gange. Foreholdt afhøringsrapport af 3. septem-ber 2018, side 6, 1. afsnit, hvoraf bl.a. fremgår, at hun havde samleje med tiltalte 2-3 gan-ge, har hun forklaret, at det nok var 3 gange, at hun havde samleje med tiltalte. Hun var normalt indlagt på enestue, og samlejerne på stuen foregik ved, at tiltalte kom ind på stuen. Tiltaltes penis var som regel erigeret, når han kom ind på stuen. Hun havde ryggen til tiltal-te, når de havde samleje.
Det første samleje skete på stuen. Samlejet gik hurtigt. Senere havde hun også et samleje med tiltalte i kælderen på sygehuset. Samlejet foregik i et pulterrum. Hun kan ikke i dag sige, hvor lang tid samlejet i kælderen tog.
Der er måske også sket noget mellem tiltalte og hende på stue 9. Tiltalte rørte i den forbin-delse ved hendes skede med fingrene. Tiltalte rørte ved sin penis samtidig hermed. Hun kan ikke huske, om hun rørte ved tiltalte ved den lejlighed, men hun har i hvert fald gjort det på et tidspunkt.
Hun skrev først til tiltalte, at hun havde fået herpes, da hun havde fået det at vide af lægen. Forevist beskederne sendt til tiltalte den 6., 14. og 22. december 2017 og den 3. februar 2018 har hun forklaret, at tiltalte ikke læste og besvarede beskederne. Hun skrev for at få en bekræftelse på, at tiltalte ”ville hende ” og ikke bare havde villet tilfredsstille sine egne behov. Der gik nogle dage efter beskeden den 14. december 2017, før hun fik talt med til-
- 5 -
talte om, at hun havde fået herpes. Hun har ikke tidligere haft herpes. Foreholdt egen læges journal fra den 12. december 2018, hvoraf bl.a. fremgår, at hun har haft sviende smerter igennem et års tid, har hun forklaret, at hun ikke havde smerterne i hele perioden, og at blænerne først kom kort tid før lægebesøget.
Hun fortalte første gang, at det var tiltalte, som hun havde haft samleje med, i forbindelse med et terapiforløb med en anden Person 9. Hun havde ingen intentioner om at melde tiltalte til politiet. Hun var ikke vred på tiltalte, da politianmeldelsen blev indgivet af afdelingssy-geplejersken. Hun blev vred, da hun efterfølgende hørte om Forurettede 2. Hun hørte om det i radioen. Vidne 2 har måske også fortalt hende om det.
Vidne 2 har fortalt hende om sit forhold til tiltalte. Vidne 2 var vred på tiltalte. Vidne 2 har også fortalt, at tiltalte havde været sammen med flere andre kvinder i den periode, hvor vidnet havde et seksuelt forhold til tiltalte. Det blev vidnet også vred over at høre.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at tiltalte virkede overrasket, da hun konfronterede ham med, at hun havde fået herpes.
Hun arbejder stadig på samme afdeling som Vidne 2. Hun har talt med Vidne 2 om tiltalte, men ikke om selve sagen. Vidne 2 og Person 3 har begge givet udtryk for, at de var vrede på tiltalte. Hun har kendskab til, at Vidne 2 og Person 3 – formentlig i februar 2018 – var invol-veret i en korrespondance eller opslag på et socialt medie, hvori der bl.a. blev givet udtryk for, at der fik vi ham.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at hun først talte med Forurettede 1 om sagen, efter at tiltalte var blevet fritstillet. Det var hende, der tog kontakt til Forurettede 1. Hun kontaktede også politiet. Hun mente, at hendes kendskab til tiltalte var relevant for sagen.
Hun husker korrespondancen med tiltalte den 13. januar 2018. Hun husker det sådan, at det var tiltalte, der bragte fantasien om sex med en patient op. Tiltalte har flere gange bragt fantasien op over for hende, og hun afviste den hver gang. Det virkede som om, at tiltaltes tanker kredsede om fantasien. Tiltalte satte aldrig navn på en konkret patient i forbindelse med fantasien. Hun lagde ikke noget i de emojis, der blev anvendt i korrespondancen. Hendes brug af emojis var et forsøg på at glide af på spørgsmålene. Hun kan ikke sige,
- 6 -
hvad tiltalte mente med sine emojis. Når hun skrev om sine egne fantasier i korrespondan-cen, var det for at fortælle tiltalte det, som han gerne ville høre.
Hun lavede opslaget om tiltalte på Instagram i maj 2019, da hun var provokeret over tiltal-tes utroskab, og da han blev omtalt som en helt på det sociale medie. Hun kan ikke sige med sikkerhed, om hun havde hørt om sagen med Forurettede 2, da hun lavede opslaget. Hun havde på tidspunktet hørt, at tiltalte ikke ville gå med overfaldsalarm og havde en aparte adfærd på sin nye arbejdsplads. Hun lagde derfor to og to sammen og gik ud fra, at tiltalte havde fortsat sin adfærd på den nye arbejdsplads. Tråden, som opslaget indgik i, var startet af Person 10 og handlede om det forløb, som tiltalte havde været igennem med hensyn til operation mv.
Hun blev skuffet, da hun i februar 2018 fra Person 3 fik fortalt, at tiltalte havde andre sex-partnere. Hun havde haft en mistanke om det forinden. Hun lavede kort efter et opslag om tiltalte på et socialt medie, og hun havde efterfølgende en korrespondance med tiltalte og Person 3 om opslaget. Hun blokerede tiltalte på sociale medier, da hun ikke ønskede at følge ham. Hun blev opmærksom på Person 10's tråd på Instagram fra maj 2019, da der var nogen, der omtalte den.
De gik ikke til ledelsen med mistanken om, at der var noget mellem tiltalte og Forurettede 1. Hun forsøgte at undgå, at tiltalte blev tilkaldt til afdelingen, hvis der var problemer med Forurettede 1. Hun har sommetider været kontaktperson for Forurettede 1 på afdelingen, inden sagen med Forurettede 1 kom frem.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at hun stadig er ansat på bostedet, hvor Forurettede 2 bor. Forurettede 2 får medicin for sin ADD, og medicinen virker fint. Forurettede 2 har en rigtig god hukommelse og er god til at huske detaljer. Den 30.-31. maj 2019 havde hun været ansat på bostedet i 7 år.
Det var først i telefonsamtalen med tiltalte om lørdagen, at han fortalte om opslaget på In-stagram. Tiltalte havde ikke nævnt det på overlapmødet om fredagen, hvor de afsluttede deres vagt. Et overlapmøde tager normalt ca. ½ time. Forurettede 2 fortalte først om opslaget på Instagram efter, at hun var blevet videoafhørt. Forurettede 2 fortalte i den forbindelse, at hun havde hørt, at der var en anden, der havde været udsat for noget, og at der var lavet et op-slag om det.
- 7 -
Tiltalte virkede fagligt dygtig. Tiltalte tog ansvar på egen hånd uden først at spørge om, hvordan de normalt gjorde tingene på bostedet. Som ny medarbejder ville hun nok selv have været mere tilbageholdende. Det er korrekt, at hun til politiet har forklaret, at hun havde fået et godt indtryk af tiltalte, og at hun syntes, at han tog ansvar på bostedet.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at Forurettede 2 ikke fortalte om et opslag på Instagram under deres samtale den 31. maj 2019. Han kendte heller ikke selv til opsla-get på det tidspunkt. Han mener, at Forurettede 2 hørte om opslaget i forbindelse med videoaf-høringen, og hun fortalte efterfølgende bl.a. om en person ved navn Vidne 2. Han har ikke selv talt med Forurettede 2 om opslaget.
Forurettede 2 kan godt blive vred, hvis hun gerne vil opnå noget. Sådan er hendes adfærd. Han husker ikke at have oplevet tilfælde, hvor Forurettede 2 har opdigtet ting eller husket ting, som ikke stemmer. Det skal nok passe, at han har forklaret til politiet, at han efterfølgende tænkte over, om det kunne være noget, som Forurettede 2 havde opdigtet, men han husker det ikke i dag. Han havde efterfølgende tænkt på mange muligheder. Forurettede 2 var fascineret af tiltalte, herunder tiltaltes evner i forbindelse med træning.
Landsrettens begrundelse og resultat
Forurettede 1 har afgivet en troværdig og sikker forklaring om forløbet. Som anført af byret-ten støttes hendes forklaring af de Messenger-beskeder, som hun sendte til tiltalte i decem-ber 2017 og januar 2018, og af den Messenger-korrespondance, som tiltalte i januar 2018 havde med Vidne 2.
Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 1.
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 2.
Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat til fængsel i 6 måneder. Landsretten har ved straffastsættelsen tillige taget hensyn til straffe-lovens § 82, nr. 12.
- 8 -
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at tiltalte i et tidsrum på 4 år er frakendt retten til at arbejde som pædagog eller i øvrigt udøve virksomhed på institutio-ner, opholdssteder, hospitaler eller lignende, der beskæftiger sig med personer med psyki-ske eller mentale handicaps.
Efter forholdenes karakter tiltræder de juridiske dommere, at Forurettede 1 og Forurettede 2 har krav på godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, og at godtgørelserne er fastsat som sket.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Godtgørelserne skal betales inden 14 dage.
Olav D. Larsen Thomas Klyver Cecilie Kabel Revsbech