Tiltale for manddrab under skærpende omstændigheder i forening og efter forudgående aftale eller forståelse, jf. straffelovens § 237, jf. § 81, nr. 2, 3, 5 og 6, og for så vidt angår den ene tiltalte tillige § 81, nr. 9. Påstand om udvisning og erstatning

RETTEN I RANDERS

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 17. december 2021

Rettens nr. 7-3293/2021

Politiets nr. 4200-73111-00008-20

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

Født den Dato 1 2003

og

Tiltalte 2

Født den Dato 2 1961

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 20. september 2021.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 237, jf. § 81, nr. 2, 3, 5 og 6, og for så vidt angår Tiltalte 2 tillige § 81, nr. 9, manddrab under skærpende omstændigheder, ved den 17. september 2020 ca. kl. 08.30 på Adresse 1 i Randers, i forening og efter forudgående aftale eller forståelse, at have dræbt Forurettede, herunder ved adskillige gange at have stukket hende med en kniv i hovedet, halsen og kroppen under følgende skærpende omstændigheder:

De tiltalte havde i en længere periode op til nævnte tidspunkt nøje planlagt drabet, og at Tiltalte 1 over for den dræbtes familie og over for alle danske instanser skulle foregive at være eneansvarlig for drabet. De tiltalte planlagde og udførte drabet, fordi de fandt, at Forurettede var ikke-rettro-ende muslim og dermed vantro, og fordi Forurettede nægtede at overgive et skøde på en ejendom til Tiltalte 2. Tiltalte 2 fik end-videre Tiltalte 1 til at medvirke til planlægningen og udførelsen af dra-bet ved at udnytte dennes unge alder, manglende indsigt og det til sig bestå-ende afhængighedsforhold.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndighedens har nedlagt endeligt påstand om, at straffelovens § 81,

nr. 5 ikke finder anvendelse.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24 nr. 1, jf. § 22 nr. 6 og § 24 nr. 2 og § 32, stk. 4, nr. 7 udvises og meddeles indrejseforbud for bestandig.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte 2 i medfør af udlændingelovens § 49 stk. 1, jf. § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 32 stk. 4, nr. 7 udvises og meddeles indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237 under henvisning til, at han handlede i nødværge, jf. straffelovens § 13, og har påstået frifindelse for påstanden om, at forholdet blev begået under strafskærpende omstændigheder, subsidiært at forholdet henføres under straffelovens § 246, jf. § 245, vold med døden til følge. Tiltalte har påstået frifindelse overfor udvisningspåstanden.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse overfor udvisningspåstanden.

Erstatningskrav

Vidne 1 v/advokat Ole Bukhave har påstået, at de tiltalte skal betale 197.619 kr. i erstatning og godtgørelse.

Kravet fremkommer således:

Forsørgertabserstatning jf. erstatningsansvarslovens § 14      47.619,00 kr.

Godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26a150.000,00 kr.

Tiltalte 1 har anerkendt erstatningspligten og kravets opgørelse.

Tiltalte 2 har bestridt erstatningspligten og anerkendt kra-vets opgørelse.

Barn v/advokat Ole Bukhave har påstået, at de tiltalte skal be-tale 304.401 kr. i erstatning.

Kravet fremkommer således:

Forsørgertabserstatning jf. erstatningsansvarslovens § 14 154.401,00 kr.

Godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26a150.000,00 kr.

Tiltalte 1 har anerkendt erstatningspligten og kravets opgørelse.

Tiltalte 2 har bestridt erstatningspligten og anerkendt kra-vets opgørelse.

Sagens oplysninger

Det fremgår af sagen, at Tiltalte 1 den 17. september 2020 kl. 11.52 ringede til alarmcentralen og oplyste, at han havde slået sin mor ihjel i familiens lejlighed beliggende Adresse 1, Randers. Da politiet ankom til adressen klokken 11.55, befandt Tiltalte 1 sig i lejlig-heden, og han blev anholdt. Forurettede blev fundet liggende på gulvet i køkkenet. Akutlægen, der ankom kl. 13.39, erklærede Forurettede død.

Af findestedsundersøgelse foretaget af speciallæge i retsmedicin Vidne 2, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet den 17. septem-ber 2020 kl. 16.48 fremgår:

"...

Resume og konklusion

Ved undersøgelsen af den 44-årige kvinde, der blev fundet død i sit køkken, fandtes:

Skarprandede læsioner i ansigt, nedadtil på hals, på bryst, bug, højre hånd, venstre arm og venstre hånd.

Dødsårsagen må antages at være en følge efter de talrige, skarprandede læsioner med deraf følgende ydre og indre forblødning.

Ud fra de påviste dødstegn og temperaturmålingen må døden antages atvære indtrådt under et døgn forud for findestedsundersøgelsen og meget vel omkring anmeldelsestidspunktet.

..."

Af personundersøgelse af Tiltalte 1 foretaget af speciallæge i retsmedi-cin Vidne 2, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet den 17. september 2020 kl. 13.10 fremgår:

"...

Resumé og konklusion

Ved undersøgelsen af den 17-årige dreng, der er anholdt og sigtet for drab, begået på et ikke nærmere angivet tidspunkt, umiddelbart forud for undersøgelsen, fandtes:

Overfladiske skarprandede læsioner på bryst (1), bug (2) og ryg (3-6) samt blodlignende afsmitninger i begge håndflader og ved venstre fod. Læsionerne på brystet (1) og på dele af ryggen (3-5) er friske.

Læsionerne på bugen (2) og nedadtil på ryggen (6) havde antydning af skorpedannelser og er således muligt ikke helt friske.

Samtlige læsioner er følger efter skarpe traumer, påført med en skarp genstand, såsom kniv eller lignende.

Idet flere af læsionerne var indbyrdes parallelle, og de alle var overfla-diske, vurderes de at have karakter af selvpåførte læsioner.

..."

Tiltalte 2 blev anholdt den 17. september 2020 kl. 14.49 på Aar-hus Politigård.

Af personundersøgelse af Tiltalte 2 foretaget af læge Vidne 3, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet den 17. september 2020 kl. 15.20 fremgår:

"...

Resumé og konklusion

Ved undersøgelsen af den 59-årige mand, der er anholdt i sag om drab, begået omkring 4 timer forud for undersøgelsen, fandtes: Hudafskrabninger på brystet (1) og højre arm (2-6) samt skorpedække-de sår på højre hånd (7), højre ben (8) og venstre ben (9).

Diskret tilsmudsning af mulig indtørret blod på højre- og venstre fod-ryg.

Undersøgte skønnes ikke påvirket af alkohol, medicin og/eller euforise-rende stoffer

Læsion 1-6 var friske følger efter mindre, ukarakteristiske stumpe trau-mer.

Det har været overvejet, om læsion 2-4 kunne være følger til helt over-fladiske rids med skarp genstand. Læsion 6 er uregelmæssig og ligele-des ikke oplagt følger efter et skarpt traume.

De skorpedækkede sår (7-9) var ældre og uspecifikke.

..."

Af obduktionserklæring vedrørende Forurettede født den Dato 2 1976 udfærdiget af vicestatsobducent Vidne 4, Institut for Ret-smedicin, Aarhus Universitet den 18. september 2020 fremgår blandt andet:

"...

Resumé og konklusion

Ved obduktionen af den 44-årige kvinde, som blev fundet død i køkke-

net i eget hjem, fandtes:

Skarprandede læsioner i hårbunden (1 - 3), i ansigtet (5-7) med under-liggende knogleskader, skarprandede læsioner på brystet (10-13) med to underliggende stikkanaler (A, B) med læsion af brystben og ribben, legemspulsåre, hjerte og lunger med 1400 ml blod i lungehulerne, skar-prandede Iæsioner på bugen (14) og armene (18-24) samt hudafskrab-ninger og blodunderløbne marker i hårbunden (4), ansigtet (8), på hal-sen (9) og armene (15-17)

…

Dødsårsagen antages at vare forblødning som følge af de påviste læsio-ner af legemspulsåren og hjertet.

Alle de påviste læsioner er friske. De skarprandede læsioner (1-3, 5-7,10-14 og 18-24) er følger efter flere skarpe traumer. Læsion 7, 10, 13, 14, 18 – 23 har karakter af stik, læsion 1, 2, 5, 11, 24 har karakter af snit mens læsion 3, 6 og 12 kan være stik eller snit. Der er forbin-delse mellem læsion 20 og 21 samt mellem læsion 22 og 23.

De påviste hudafskrabninger (4, 15-17) kan have karakter af overfla-diske, smalle, skarprandede læsioner og kan ligeledes være følger efter skarpe traumer. Der foreligger således 19 skarpe traumer i alt med 10 stik, 5 snit og 4 stik/snit.

De blodunderløbne mærker (8, 9) er følger efter ukarakteristiske, stum-pe traumer. De kan være opstået efter slag/tumult.

Læsionerne på venstre arm (17-23) har karakter af afværgelæsioner. I relation til læsion 1, 2, 5, 10 og 13 er der underliggende knogleskade, hvor der fra læsion 10 og 13 er overskæring af henholdsvis brystben og ribben, hvorfor disse må antages at vare påført med stor kraft. Kraften kan ikke angives nærmere for de øvrige læsioner. Vedrørende stikret-ning og -dybde se erklæringens side 12.

..."

Der er foretaget en række kriminaltekniske undersøgelser og omfattende retsgenetiske undersøgelser af biologiske spor på blandt andet de tiltaltes person og beklædning samt gerningsstedet.

Forklaringer

Tiltalte 1 har forklaret, at han inden anholdelsen boede hjemme hos sine forældre og søskende, Vidne 5, Vidne 1 og Barn. Kommunen havde kendskab til familien, selvom de var en god og harmonisk familie. Familien var tæt knyttet, og derfor var de to ældste søskende også ofte hjemme . Familien elsker og respekterer hinanden. Han har ikke personligt haft problemer med nogen i familien, og det har andre i familien heller ikke. Alle børn havde et godt forhold til moren. Religion var en del af

hverdagen for familien. De er muslimer og respekterer medmen-nesker og hinanden og beder bøn 5 gange dagligt, første gang når solen står op. Den 17. september 2020 bad han ikke morgenbøn, fordi han sov, og han nåede ikke sine bønner senere på dagen, fordi han blev anholdt. Det er ikke hver dag, han beder morgenbøn til tiden, hvorfor denne bøn så indgår i de øvrige bønner.

De er muslimer - men ikke-rettroende eller yderliggående - hvorfor ingen i familien, heller ikke faren eller moren, skulle gøre bestemte ting, heller ikke rengøring. Det var for det meste faren, der stod for madlavningen, fordi hans mor ofte var syg med blandt andet hovedpine. Hun var også psykisk syg og besat af dæmoner. Hun fik anfald . De hjalp hinanden i familien. Ofte var det hans ældste søster, som vaskede tøj, men når moren havde det godt, stod hun for det. Det var ikke kun kvinderne, der stod for tøjvask, men også en gang imellem mændene.

Før han kom til Danmark, boede han i Kabul i Afghanistan med sin mor og søskende. Hans far rejste til Danmark i 2015. Sammen med sin mor og søskende kom han til Danmark i 2017 . I den periode, hvor de boede i Afghanistan, og faren var i Danmark, boede han hovedsageligt med sin mor og søskende, men af og til kom nogle mandlige og kvindelige familieover-hoveder og tog sig af dem . De boede i en lejlighed, men han ved ikke, hvem der ejede den.

Hans søster Vidne 6 kom til Danmark sammen med ham. Han hørte først, at det havde været på tale, at Vidne 6 skulle giftes, efter han blev anholdt. Han og de mindre søskende kendte ikke til ægteskabet, fordi de var for små til at blive delagtiggjort i voksensnak. Han har aldrig lagt mærke til, at forældrene havde kriser eller udfordringer. Forældrene elskede og holdt af hinanden, og hvis de havde haft problemer, ville de ikke indblande børnene.

Den 17. september 2020 skulle han have været i skole ved 8-tiden, men han havde været syg hele ugen og blev hjemme. Nogle gange vækkede faren ham og andre gange moren eller hans søskende. Den dag vækkede faren ham og Vidne 5 lidt over kl. 8, men han lagde sig til at sove igen. Han ved ikke, hvornår faren tog hjemmefra. Han hørte hoveddøren åbne og lukke flere gange, men han ved ikke, hvornår familiemedlemmerne forlod lejligheden. Da faren vækkede ham, havde faren jakke på og var klar til at tage afsted. Han faldt i søvn igen og ved ikke, hvornår han vågnede. Da han stod op, gik han ud til badeværelset for at vaske hænder og ansigt, men hørte lyde der indefra og vaskede sig i stedet i ved vasken i køkkenet. Efter et par minutter begyndte han at lave morgenmad, og moren kom ud fra badevær- elset. Fra han stod op, til han så moren, gik der måske 15 minutter. Der var ikke andre til stede i lejligheden. Moren stak hovedet ind i køkkenet, for at se hvem der var der. Han kunne han se på hendes ansigtsudtryk, at hun var sur, og hun spurgte surt: "Hvorfor laver du morgenmad så sent?". På grund af hendes hårde tone kom han til at sige: "Det rager ikke dig". Normalt havde han altid

respekt for sin mor og sin familie. Det er meget alvorligt at sige sådan til sine forældre, og det var første gang, han gjorde det. Moren blev meget ked af det og stødt over hans bemærkning. Moren kiggede på ham i et par sekunder og gik derefter ind i soveværelset. Han ved ikke, hvor længe hun var der. Ved anholdelsen blev han spurgt herom og svarede, at han ikke vidste det. Han var ked af at have talt sådan til sin mor, og det var meningen, at han ville sige undskyld, når hun kom ud fra soveværelset. Han tror, at han havde lange sorte bukser på med et mærke på siden, hvor der stod "Just do it". Han kan ikke huske, om han havde t-shirt på.

Han mener, at moren, første gang han havde kontakt til hende, kom ud fra badeværelset, havde morgenkåbe og vist nok også strømpebukser på. Han lavede sin morgenmad, som bestod af spejlæg og grøntsager og havde tændt for stegepanden, men husker ikke, om den var opvarmet. Han nåede ikke at lave morgenmaden færdig, før moren kom ud fra soveværelset og gik ind i køkkenet. For enden af entréen er forældrenes soveværelse, og ved siden af badeværelset er hans og Vidne 5's værelse. Efter moren kom ud fra soveværelset, talte de ikke sammen, fordi hun var meget påvirket og havde røde øjne, måske fordi hun havde grædt. Han tænkte, at det nok var fordi, han havde svaret hende igen. Han standsede madlavningen, da han fik øje på hende. Han ville sige undskyld, men nåede det ikke, fordi moren var meget, meget ked af det og påvirket og havde et psykisk anfald. Moren fik tit anfald. Morens ansigt var forvandlet. Hun tog en kniv fra en køkkenskuffe, og han troede først, at hun ville hjælpe ham med madlavningen, fordi hun vidste, at han ikke kunne finde ud af at lave mad. Det var stadig hans mening at sige undskyld, specielt efter at han troede, at hun ville hjælpe ham med madlavningen, men han nåede det ikke, fordi der skete det, der er årsag til, at han sidder i retten i dag. Moren trak en kniv ud fra skuffen, og han gjorde plads, så hun kunne stå ved siden af ham og hjælpe med maden. Moren vedblev at holde kniven og "gik i sig selv". I nogle sekunder gloede hun kun på ham og holdt stadig kniven i hånden. Det gik op for ham, at hun havde fået et anfald igen. Det skete tit, at moren først blev ked af det og derefter fik et anfald. Andre gange fik hun et anfald, uden at noget forudgående var sket. Han kunne se, at det var hendes mening at angribe ham, og han forsøgte at tale hende til ro. Det var ikke første gang, hun truede med noget i hånden. Han var ikke god til at få hende til at falde til ro, men det var faren. Han sagde: "Undskyld mor, tag den med ro". Han ved ikke, hvor lang tid han forsøgte at få hende til at falde til ro. Moren faldt ikke ned, men forsøgte i stedet at angribe ham. Han ved ikke, hvor lang tid der gik. Moren vedblev at holde kniven i hånden og bevægede den frem og tilbage, og det så ud som om, hun var klar til at angribe ham. De var stadig i køkkenet. Han forsøgte at trække sig tilbage og gik hen mod stuen, fordi det var tydeligt, at moren havde et anfald og overvejede at overfalde ham. De stod med ca. 1-2 meters afstand. Han gik hurtigt hen mod stuen for at øge afstanden til hende, men hun kom med næsten samme tempo hen mod ham. Han havde stadig kokkekniven, som han havde brugt til madlavningen, i hånden. Moren havde også en kokkekniv i hånden. Han var bange for, at hun ville overfalde ham

med kniven, hvilket var årsagen til, at han forlod køkkenet. Hvis hun ikke havde haft kniven, ville han have holdt om hende. På vej hen til stuen passerede han hoveddøren.

Forevist fil 2, ekstraktens side 386, har tiltalte bekræftet, at han passerede hoveddøren, da han gik ind i stuen. Han overvejede ikke at forlade lejligheden, selvom han ville væk fra moren.

I stuen stillede han sig tæt på stuedøren. Moren kom ind i stuen, og de havde stadig begge en kniv i hånden. Han var fortsat iført sorte lange bukser, men husker ikke, hvad han havde på overkroppen, men han havde noget på. Moren var stadig iført morgenkåbe og strømpebukser og ikke andet. I stuen var moren mere aggressiv og prøvede at stikke ham, hvorfor han viftede med sin kniv for at forskrække hende og få hende på afstand. De stod tæt på hinanden under hele forløbet. Han havde ikke troet, at moren ville gøre alvor af det, men hun angreb han. Han prøvede at afværge, men moren viftede med kniven og ville tættere på ham for at stikke ham. Han kom ved et uheld til at ramme moren på armen med kniven. Hun stod da ca. ½ meter fra ham og fægtede med kniven uden at ramme, fordi han undveg. Han forsøgte at holde om moren og opdagede først, at han havde ramt hende med kniven, da hun blødte fra håndfladen og armen. Han ramte hende muligvis omkring albuen og sigtede ikke efter bestemte steder, og tildelte hende ikke flere stik end i armen og i håndfladen. Moren blev meget, meget ked af det, og han sagde: "Undskyld, undskyld" og prøvede at tale hende til ro, men efter hun opdagede, at hun blødte, blev hendes vredesudbrud forstærket. Han flygtede ud i køkkenet. I stuen blødte moren fra armen og hånden. Han kunne ikke se selve stikket, men morgenkåben var gennemblødt af blod, og der dryppede blod fra morens fingerspidser. Da han så, at hun blødte, stod de ca. 1-2 meter fra hinanden. Han overvejede ikke at flygte ud af lejligheden og tænkte kun på at flygte over i et hjørne. Han forklarede nu, at han kun så moren bløde fra armen og ikke ved, om hun blødte fra hånden. Morgenkåben var hvid, og hele det ene ærme var gennemblødt med blod. Moren havde stadig kniven, men han husker ikke i hvilken hånd. Han ramte den hånd, hvori moren ikke havde kniven. Moren havde stadig morgenkåben på, da episoden i stuen endte.

Efter hændelsen i stuen flygtede han ud i køkkenet, og moren løb efter. I køkkenet kom de igen i klammeri, hvorunder moren trak ham i den ene skulder og forsøgte at ramme ham med kniven, som hun havde i den modsatte hånd. Han havde ikke styr på, hvad der skete. Med klammeri mener han, at der var fysisk kontakt mellem dem. Han løb ikke ud af lejligheden, fordi moren ville have indhentet og ramt ham. Sidste del af episoden fandt sted i køkkenet, hvor han stod midt imellem køkkenbordene. Moren var i vredesudbrud og tog fat i ham. Han forsøgte at afværge hendes overfald ved at tage fat i hende, så hun ikke ramte ham med kniven. Han tog fat i den hånd, som hun havde kniven i, så hun ikke kunne stikke ham. Når moren fik vredesudbrud og anfald, blev hun meget stærk. Moren fik hånden fri og

ramte ham på skulderen. Han var bange og vidste ikke, hvad han skulle gøre og kom til at gøre det, han gjorde, i nødværge. Han ved ikke, hvor han ramte moren. Det var lykkedes moren at ramme ham på skulderen, og han stak hende i nødværge. Han tænkte i det øjeblik ikke på at stikke hende, men gjorde det rent instinktivt. Han stak mere end to gange, og først efter hun var faldet om, opdagede han, at han havde stukket hende i hovedet og i halsen og måske på kroppen. Moren var næsten et hoved lavere end ham og gik ham til skulderen eller til tindingerne. Under hele forløbet prøvede han at skubbe hende ned på gulvet. Da han løb ud i køkkenet, havde han ikke mulighed for at lukke døren efter sig på grund af den korte afstand mellem dem. Der var 1-2 meters afstand mellem ham og moren inde i stuen, og da moren forsøgte at komme hen til ham, løb han ud i køkkenet og tænkte ikke på at lukke døren. Efter han havde stukket moren, faldt hun om på køkkengulvet og landede som forevist på politiets video.

Da han ramte morens hånd inde i stuen, skreg hun ikke, men blev sur. Da hun blev ramt i køkkenet, skreg hun. Han har hele tiden sagt, at moren blev sur inde i stuen og ikke ked af det, hvorfor tolken har misforstået ham. Da moren kom ud fra soveværelset, så det umiddelbart ud til, at hun var ked af det. Han talte ikke, hvor mange gange moren skreg ude i køkkenet. Hun havde stadig morgenkåben på, men under klammeriet gled morgenkåben ned, så hele overkroppen blev bar - bortset fra den ene arm, som stadig var i ærmet. Han tror, at han havde kniven i højre hånd ude i køkkenet og gætter på, at moren også havde sin kniv i højre hånd. Han flyttede ikke sin mor, efter hun var faldet ned på køkkengulvet. Han tog morgenkåben af hendes arm og smed kåben i affaldscontaineren. Han var meget chokeret, og det første, han gjorde, efter moren var faldet om, var, at han tænkte på, hvad der var sket og hvorfor. Han kaldte på hende flere gange, men hun svarede ikke, hvorefter han rørte hendes fod og ben, men hun reagerede ikke. Han blev chokeret og vidste ikke, hvad han skulle stille op og skyndte sig ud i entréen. Moren lå med hovedet hen mod vinduet og fødderne hen mod døren. Da hun faldt om, stod han lige overfor hende, der hvor hendes fødder var placeret, efter hun var faldet om. Han ved ikke, hvor lang tid der gik, inden han forlod køkkenet. Han gik ud i entréen og gik frem og tilbage og satte sig ud for stuedøren. Han kan ikke sige, hvor længe han sad der, men han tænkte en masse, blandt andet hvorfor det var sket, og hvad han skulle gøre. Han tror, at han sad der i et par minutter og i hvert fald ikke i ½ time. Mens han sad der, fik han øje på blod på dørkarmen ind til stuen og på stuegulvet. Han tog en klud fra entrégulvet ved siden af vasketøjskurven og prøvede at tørre blodet af, men ikke for at skjule noget. Han brugte ikke rengøringsmiddel. Derefter gik han hen til køkkendøren og smed kluden på gulvet. Han vidste, at det var forkert, det han havde gjort og gik rundt i entréen og overvejede, hvad han skulle stille op, herunder om han skulle flygte. Han ved ikke, hvor længe han gik rundt i entréen. Der skete ikke mere. Det var næsten middag, og hans søskende kom snart hjem. Han valgte ikke at stikke af, fordi hans søskende ikke skulle finde moren, og derfor ringede han til politiet. Han

fornemmede, at det var ved middagstid, fordi hans søskende snart kom hjem fra skole. Når man sidder på entrégulvet, kan man se uret på stuevæggen, men han kiggede ikke på det. Han tog morgenkåben af moren, som kun var på den ene arm, og smed den først i en skraldepose i skraldespanden, der stod ved køkkenvinduet. Derefter smed han affaldsposen med morgenkåben i en affaldscontainer udenfor. Han husker ikke, om han bandt en knude på skraldeposen. Han gik direkte fra køkkenet og ud af lejligheden og tog med 90% sikkerhed sko på. Han var stadig iført de samme lange bukser. Der er ikke elevator i opgangen. Han tror, at han løb lidt og gik lidt ned ad trapperne og hen til affaldscontaineren. Det var ren reaktion, at han smed morgenkåben ud, og han ved ikke, hvorfor han gjorde det, men måske for at fjerne den fra stedet. Affaldscontaineren stod 15-20 meter fra bopælen. Morgenkåben var meget blodig. Før han smed den ud, var han ikke i andre rum i lejligheden. Han var således kun i stuen, entréen og køkkenet. Han var sikker på, at moren var død. Efter at have smidt morgenkåben ud, gik han tilbage til lejligheden og ledte efter sin telefon for at ringe efter ambulancetjenesten eller politiet. Han ledte først på et bord i stuen og tror, at han derefter ledte i køkkenet, men kan ikke huske, hvor han fandt den. Han ledte ikke efter telefonen i forældrenes soveværelse eller på sit og Vidne 5's værelse. Han gogglede nummeret til politiet/ambulancetjenesten, mens han højst sandsynlig var i entréen eller i stuen og fandt et nummer, som viste sig at være ambulancetjenesten. Ambulancetjenesten viderestillede ham til politiet. Mens han talte med politiet, gik han hele tiden rundt i entréen og i stuen og tæt på køkkenet. Han er sikker på, at han ikke gik ind i forældrenes soveværelse. Mens han talte med politiet, kom de ind i lejligheden, og han blev anholdt i køkkenet.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 435, foto 43 og 44, foto af spisebord, har tiltalte forklaret, at det muligvis er blodstænk fra ham eller hans mor på spisebordet.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 446 og 448, foto 54, 55 og 56A-56D, foto af badeværelse, har tiltalte forklaret, at blodet de pågældende steder muligvis er hans eller hans mors.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 445, foto 53, foto af badeværelse, har tiltalte forklaret, at han ikke ryddede op på badeværelset, inden politiet kom, men alene vaskede hænder og muligvis kom til at røre forskellige steder.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 459, foto 67A og 67 B, foto af entre og soveværelse, har tiltalte forklaret, at han ikke erindrer, at han var inde på sine forældres soveværelse. Da han tørrede blod af i entréen, fik han øje på noget blod i soveværelset, som han også tørrede af. Han er ret sikker på, at det er ham, der har tørret blod af foran soveværelsesdøren og soveværelses- gulvet.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 451, foto 59, foto af stuen, har tiltalte forklaret, at han har tørret alt det blod af som var i stuen, og at det smittede

af ud til siderne.

De steder, hvor det lyser op, er der, hvor han har tørret blod af - også på badeværelset. Efter at have vasket hænder skyllede han håndvasken med bruseren, men husker ikke, om han også skyllede brusenichen. Han fortalte ikke politiet, at han havde tørret blod op de mange steder, fordi han ikke tænkte på det. Han fastholdt, at den klud, han tørrede af med, lå på entrégulvet, og at han kun brugte denne ene klud. Inden han gik i gang med at tørre af, gjorde han kluden våd og skyllede den ikke op efterfølgende. Han lod kluden ligge i lejligheden og smed kun morgenkåben ud. Han gjorde ikke rent i lejligheden, men fjernede blodet, fordi han ikke brød sig om at se på det. Han vidste ikke, at blodet ville give så megen diskussion og ville bare have det fjernet. Han tænkte ikke over at sætte sig ind på børneværelset eller ud på altanen, hvor der ikke var blod.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 634, foto 1, foto af kniv KT5, har tiltalte bekræftet, at det var den kniv, han brugte.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 640, foto, foto af kniv KT6, har tiltalte bekræftet, at det var den kniv, hans mor havde på sig.

Under episoden med moren blev han skadet, men fandt først ud af det, da han tog trøjen af på sygehuset. Skaden på skulderen så han derhjemme. Han pådrog sig skaden på skulderen i køkkenet, da moren ramte ham med kniven. Han kan ikke præcis sige, hvornår i forløbet det skete, men det var før, de kom ind i stuen. Skaderne i maveregionen fik han i stuen, men blev først klar over det på sygehuset. Han ved ikke, om skaderne stammer fra knivstik, knivsnit eller kradsemærker. Da han blev fotograferet, havde han også en skade på ryggen, men han ved ikke, hvorfra den skade stammer. Under klammeriet havde han tøj på overkroppen, men husker ikke, om det var en t-shirt, jakke eller andet. Ved anholdelsen havde han en ekstra trøje på, som han havde på i forvejen. Efter klammeriet skiftede han ikke tøj, men på grund af skaderne på t-shirten, tog han en ekstra trøje uden på. Han skiftede ikke den t-shirt, han havde på i forvejen. Han mener, at han tog den ekstra trøje på, da politiet var på vej.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 769, Kriminalteknisk erklæring, effekt-undersøgelse, beklædning sikret ved personundersøgelse af Tiltalte 1, pkt. 3.3, ad KT107, langærmet trøje, har tiltalte forklaret, at når der er konstateret synligt blod på trøjen, har der været det. Han havde ikke trøjen på under klammeriet. Han havde t-shirten på under klammeriet, så det er klart, at den blev tilsmudset med blod. Forevist fil 2, ekstraktens side 780, foto 1A og 1B, har tiltalte forklaret, at han først tog den pågældende trøje på, da politiet var på vej. Han havde kun t-shirten på under selve klammeriet.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 769, Kriminalteknisk erklæring, effekt-undersøgelse, beklædning sikret ved personundersøgelse af Tiltalte 1,

pkt. 3.3, ad KT 108, t-shirt, har tiltalte forklaret, at det er klart, at t-shirten, som han havde på under klammeriet, blev tilsmudset med blod, og at blodet var smittet af fra t-shirten.

Forevist fil 2, ekstraktens side 783, fotomappe vedrørende undersøgelse af KT 107-KT 112, foto 4, billeder af t-shirtens forside, har tiltalte bekræftet, at det var den t-shirt, han havde inde under den langærmede trøje. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 769, nederst, og side 770, har tiltalte forklaret, at han ikke kan sige, om der var blod på forsiden af t-shirten, fordi han ikke tjekkede det. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt der var blod på t-shirtens bagside. Hvis der er fundet blod på t-shirten, har der været det. Alle de skader, han pådrog sig på sit tøj og på kroppen, har hans mor tilført ham. Han kan ikke sige, hvorfor kriminalteknikerne ikke kan se blod på for- eller bagsiden af t-shirten.

Tiltalte har forklaret vedrørende foto 2A og 2B, at hvis der var blod på trøjen, havde t-shirten smittet af på den.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 782, foto 3A og 3B, har tiltalte forklaret, at hvis der er konstateret blod på trøjen, har der været det.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 794-795, foto 15A,15B, 16A og 16 B af t-shirten, har tiltalte forklaret, at han ikke kan sige, hvorfor undersøgelsen viser, at der næsten ikke var blod på hans t-shirt. Han fastholdt, at han havde den pågældende t-shirt på under episoden.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 811, har tiltalte bekræftet, at han havde disse bukser på under klammeriet med moren.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 809-827, ”fotomappe vedrørende sammenligning af skader på Tiltalte 1's krop, sammenholdt med de skader, som er på den t-shirt, som han var iført ved anholdelsen” , har tiltalte forklaret, at han ikke selv har lavet de mærker, han havde på maven, og at han ikke selv har lavet nogen af mærkerne på hans krop. Han kan ikke se, hvorfor han skulle have gjort det. Skaderne på kroppen behøver ikke stamme fra knivstik, men kan stamme fra kradsemærker, han fik under klammeriet. Han går ud fra, at skaderne på t-shirten kan være opstået ved, at der blev trukket i den under klammeriet.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1822, personundersøgelse af Tiltalte 1, har tiltalte fastholdt, at han ikke har påført sig selv nogen af skaderne og først opdagede dem på sygehuset. Hvordan trøjerne er blevet beskadiget, eller om der var flænger i tøjet, kan han ikke udtale sig om, men skaderne må stamme fra klammeriet.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1852-1855, fotorapport, Tiltalte 1, 2.

fotomappe, foto 5-9 af tiltaltes venstre fod, har tiltalte forklaret, at det, man

ser på hans venstre fod, er blod. Han kan ikke huske, om han under episoden havde strømper eller sokker på eller bare fødder. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1856-1857, foto 9 og 10 af tiltaltes højre fod, har tiltalte erklæret, at det godt kan passe, at det er blod på hans højre fod, og at det mørke under hans fod også er blod. Det er muligt, at han ikke havde sokker på under episoden og først tog sokker på, da politiet kom.

Forevist fil 2, ekstraktens side 1123, fotomappe vedrørende findested side 8, fotos af ryggen, har tiltalte forklaret, at moren havde strømpebukser på inden klammeriet og gik rundt med dem på. Bukserne må være rullet ned under klammeriet.

I første omgang skjulte han for politiet, at han havde gemt morens morgenkåbe og fortalte det først flere måneder senere. Han vidste ikke, at politiet ledte efter morgenkåben. Han fortalte frivilligt om morgenkåben. Han gav ikke moren strømpebukser på og synes, at det er tåbeligt af anklageren at spørge om dette. Han forsøgte ikke at give moren noget som helst tøj på.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 367, kriminalteknisk erklæring, gerningsstedsundersøgelse, sammenfatning, side 397, foto 5 fra entreen, side 472-473 foto 80 og 81 af bukseelastik og side 718, rapport vedrørende KT 25, bukseelastik, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvor bukseelastikken stammer fra, og at han i første omgang ikke vidste, hvad det var for noget. Han fastholdt, at han ikke har taget tøj af sin mor. Først da politiet viste ham bukseelastikken, fandt han ud af, at det var fundet i lejligheden. Stofresten fra elastikken må stamme fra hjemmet. Hvis elastikken havde betydet noget, ville han ikke have ladet den ligge på gulvet. Den klud, han samlede op i entréen, lå fremme, og han har ikke taget noget fra skabene i entréen.

Tiltalte har forklaret vedrørende læsionerne i armen, at han ramte moren i armen med kniven.

Tiltalte har fastholdt, at han handlede i nødværge og forsvarede sig mod moren, og at det var hende, der angreb ham. Hvis han ville have dræbt moren, ville han ikke have stukket hende i armen eller hænderne men andre steder. Politiet gætter, når de siger, at der er påvist afværgelæsioner på moren. Der var kun ham og moren i lejligheden. Han er meget ked af, at hans mor er død og har grædt over det, når han har været alene.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2163, rapport koster nr. 2, gennemsyn, sms af 23. april 2020, har tiltalte forklaret, at han går ud fra, at det er ham, der har sendt beskeden. Han kan ikke se, hvad der er i vejen med beskeden. Han ved ikke, hvornår eller til hvem af sine morbrødre han sendte beskeden til. Han kan ikke huske, hvad den omtalte fornærmelse gik ud på, eller hvad diskussionen handlede om.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2164-2165, beskeder af 9. august 2020 i

WhatsApp, har tiltalte forklaret, at Person 1 er hans farbrors søn, og at farbroren hedder Person 2. Hans far skulle ikke tage Person 1 med hjem, fordi han ikke er en særlig god dreng og har for vane at komme til at sige ting og ikke kan beherske sig. Ham bekendt boede Person 1 i Tyskland. Den situation, han omtaler i beskeden, er, at Person 1 er alkoholiker og ryger og kan finde på hvad som helst. Udtrykket "virker forvirret" omhandler ikke hans mor, men Person 1, som kunne skabe dårlig stemning i hjemmet. Faren kom alligevel hjem med Person 1, fordi det er farens nevø, og fordi de i familien respekterer hinanden. Person 1 var hos dem i ca. 2-3 dage. Person 1 har ingen relation til tiltaltes søster Vidne 6.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2167, besked fra Instagram af 12. september 2020, har tiltalte bekræftet, at han sendte denne besked til sin far. Han mener ikke, at en kone skal kysse sin mands fødder, hvis hun behandles godt. Det var noget, han havde hørt i fjernsynet, og han sendte beskeden til sin far for at vise, hvor respektfuld denne kvinde var overfor sin mand.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2166, besked fra Viber af 1. juni 2020, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, om han har modtaget denne besked, men han vil ikke nægte at stå op kl. 05.00 for at bede morgenbøn. Han beder nogle gange morgenbøn, og andre gange magter han ikke at stå op kl. 05.00.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2171, talebesked af 15. maj 2020 fra tiltaltes mor til tiltaltes far, har tiltalte forklaret, at det godt kan være, at beskeden blev videresendt til ham. Nogle gange, når man er sur, siger man ting, man ikke mener. Det gjorde moren også, hvorefter hun fortrød. Han ville derfor ikke tage beskeden alvorlig, hvis moren var sur og ked af det. Tiltalte forklarede nu, at han ikke tror, at faren videresendte beskeden til ham, men gætter på, at det var hans storebror Vidne 7, som gjorde det. Han synes ikke, at beskeden tyder på en konflikt mellem forældrene. Der findes ingen familier, som ikke har problemer indbyrdes. Han kan ikke huske, at han modtog beskeden, og hørte første gang om beskeden, da politiet afhørte ham. Moren havde skrevet teksten: "Det er dig, der er uren, beskidt og en skørtejæger og en slem ægtemand, der går med alle kvinder", mens hun var sur. Beskeden vedrører ikke ham, hvorfor han ikke kan forstå, at han stilles spørgsmål herom. Forældrene har ikke haft store problemer med hinanden og har altid elsket og respekteret hinanden, men der kan altid opstå noget i familier.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2207, rapport, koster nr. 401 – fra timeline, besked på hans fars telefon af 16. september 2020 kl. 11.15 fra ham til faren, har tiltalte forklaret, at han ikke rigtig ved, hvad beskeden handler om, og hvornår han sendte den. Han ved ikke, hvem "de fire" er. Han fastholdt, at han ikke ved, hvad beskeden handler om. Forældre og børn skriver meget til hinanden, og umiddelbart er det svært for ham at vide, hvad beskeden går ud på. Vedrørende sætningen "Når vi ikke kan give dig et svar, hvordan skal vi så give et svar til de andre", har tiltalte forklaret, at hvis han kunne se den

originale tekst i stedet for oversættelsen, ville han bedre kunne svare på, hvad den gik ud på, da han har svært ved at forstå den danske tekst. Han kan ikke huske beskeden "Gå og betragt os som dine advokater og forestil som om Vidne 7 er der". Vedrørende sætningerne, "Jeg sagde så ok til det, og de sagde, at de selv vil besvare Vidne 7", og "Hvis vi har forsømt eller andet, så står vi til ansvar over for folket for ellers mister vi æren", har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, hvornår han sendte eller skrev beskeden og ikke kan forstå, hvorfor han har skrevet den. Han kan slet ikke forstå, hvad der menes med "myndighedsfolk". Han kan ikke huske beskeden. Vidne 7 er hans storebror. Han er sikker på, at hvis han hører beskeden på sit eget sprog, vil han bedre kunne forklare, hvad den går ud på.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2207, besked af 16. september 2020 kl. 15.50 fra faren til Person 3, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvem Person 3 er. Kaldenavn 1 er et øgenavn. Han ved ikke, om Kaldenavn 1 og Person 3 er den samme. Han har en morbror, der bliver kaldt Kaldenavn 1. Navnet Person 3 kan måske være stavet forkert. Hvis der havde stået Kaldenavn 2, ville det have været morbroren, der bliver kaldt Kaldenavn 1. Han har aldrig hørt, om at Kaldenavn 1 kaldes Kaldenavn 3. Person 4 er en morbror.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2208, beskeder af 16. september 2020 kl. 15.50-15.58 mellem faren og Person 3, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvad beskederne handler om, og at de er skrevet mellem to voksne og ikke har med ham at gøre.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2208, besked af 17. september 2020 kl. 04.24 fra en ukendt person til faren, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvad beskeden går ud på, men gerne vil høre det, hvis faren eller hans søskende kan svare på det.

De er en religiøs familie men ikke yderliggående. Hvis en kvinde er sin mand utro, er der ifølge deres religion flere regler, men han har ikke lyst til at udtale sig om det. Hvis hans mor havde tilbragt alenetid med en anden mand end hans far, betyder det ikke, at hun var utro. Hvis man skal være utro, kræver det noget andet. Hans forældre har ikke været hinanden utro. Når man bliver sur på hinanden, kan man komme til at sige ting, man fortryder. Han vil gerne tale om sagen, men ikke om sin religion.

Da han blev afhørt af politiet før grundlovsforhøret og af anklageren under grundlovsforhøret, nævnte han ikke morgenkåben og gav udtryk for, at hans mor havde nøgen overkrop og dækkede sine bryster med en trøje. Han skjulte oplysningen om morgenkåben i flere måneder, fordi det var en tanke, der kom til ham i øjeblikket. Det var en spontan handling at fjerne morgenkåben. Bagefter indrømmede han til politiet, at han smed morgenkåben ud. Det var en fejl, at han ikke under grundlovsforhøret og til politiet nævnte morgenkåben. Efter at have smidt morgenkåben ud, lagde han et håndklæde hen over morens nøgne overkrop, fordi politiet ikke skulle

se hendes bare overkrop. Under første afhøring skjulte han ting for politiet blandt andet det med morgenkåben, og at han havde vasket blod af på badeværelset.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1885, afhøringsrapport af tiltalte den 4. februar 2021, 2. afsnit, har tiltalte forklaret, at det er muligt, at han har forklaret, at han kun tørrede blod op ved spisebordet i stuen og fra gulvet i stuen lige inden for døren. Det er muligt, at han gjorde det for at skjule, at han havde gjort noget forkert. Når man har begået noget forkert og ulovligt, tænker man hele tiden på, hvad man skal gøre og ikke gøre. Det ville måske ikke hjælpe, men i det øjeblik tænkte han, at det ville hjælpe. I flere måneder fortalte han ikke, at han havde vasket blod af, men da tiden var modnet, fortalte han politiet, det han vidste. Det gik op for ham, at politiet var klar over tingene, hvorfor han valgte at komme med oplysningerne. Uanset hvor i lejligheden, der blev tørret blod op, var det ham, der gjorde det. Han fastholdt, at der kun var ham og moren i lejligheden.

Foreholdt samme side, sidste afsnit, 3.-7. linje, har tiltalte forklaret, at han, efter han havde tørret blod op, smed kluden på køkkenbordet. Han ved ikke, om kluden faldt ned på gulvet. Hvis kluden blev fundet på køkkenbordet, er det ham, der har lagt den der.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 372, kriminalteknisk erklæring, gerningsstedsundersøgelse, køkken (foto 14-21) og 407-408 og 474, foto nr. 15, 16 af køkken og foto nr. 82 af viskestykke, har tiltalte forklaret, at han godt kan huske viskestykket. Han fastholdt, at han ikke på noget tidspunkt vred viskestykket op. Viskestykket var vådt og fugtigt, inden han brugte det. Foreholdt afhøringsrapport af tiltalte den 4. februar 2021, ekstraktens side 1886, øverste afsnit, har han forklaret, at han ikke tror, at han har sagt som anført, og tolken måske har oversat forkert. Han fastholdt, at han kun har tørret op med viskestykket.

Han tror, at det var politiet, som fortalte ham, at faren også var blevet anholdt. Han kan ikke huske tidspunktet for, at han fik det at vide. Han ved ikke, om han, da han afgav forklaring til politiet den 17. september 2020 om eftermiddagen, vidste, at faren var anholdt.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1862, afhøringsrapport af tiltalte den 17. september 2020, 2. sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at han ikke har sagt som anført, men sagde, at han – da han vågnede - kunne høre sine søskende, der var ved at forlade lejligheden for at gå i skole. Gjort bekendt med at afhøringen er optaget på bånd, har tiltalte forklaret, at han ikke entydigt kan sige, om det, der står i rapporten, er rigtigt eller ikke. I starten forsøgte han at skjule nogle ting. Hvis man lytter til optagelsen, kan man måske finde ud af, at det ikke er korrekt. Hvis han har formuleret sig på den måde, det er gengivet i rapporten, har han formuleret sig forkert.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 72, retsbog fra grundlovsforhøret, 2. afsnit, 8.- 11. linje, har tiltalte fastholdt, at han ikke ved, hvor længe han sov, men i grundlovsforhøret sagde, at han sov i 30-40 minutter, fordi anklageren fortsatte med at spørge. Han blev tilskyndet til at angive en cirka tid. Han sagde også under sin forklaring, at han godt kunne have ligget meget længere tid i sengen end 30-40 minutter.

Han har forklaret politiet om sin religion, men vil ikke tale om det i retten, fordi anklageren prøver at forbinde episoden med noget religiøst.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1911, afhøringsrapport af tiltalte den 8. marts 2021, 2. sidste afsnit, har tiltalte bekræftet at have forklaret som anført. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1912, 1. og 2. afsnit, har tiltalte bekræftet at have forklaret som anført, men at det er islam, der står for det og ikke ham. Han har bekræftet at have sagt til politiet, at han helt sikkert fulgte islam. Foreholdt samme side, 3. afsnit, og side 1913, 1. afsnit, har tiltalte bekræftet at have forklaret som anført. Foreholdt side 1913, 2. afsnit, har tiltalte bekræftet at have forklaret som anført. Han ved ikke, hvordan islam/sharia laver bevisførelse. Han var lille, da han kom til Danmark. Foreholdt samme side, sidste afsnit, har tiltalte bekræftet at have forklaret som anført. Foreholdt side 1914, 2. afsnit, har tiltalte bekræftet at have forklaret som anført.

Foreholdt side 1915, 1. afsnit, de to sidste linjer, har tiltalte forklaret, at det ikke er ham, men Vidne 5, der har sagt det. Hans mor havde ikke fortjent, det der skete. Det Islam siger og den situation han befandt sig i, er to forskellige ting. Det, der skete med hans mor, har ikke noget med Islam at gøre. De holdninger, der fremgår, er det, islam mener. Hvis man er muslim, skal man som udgangspunkt gøre, som islam siger, men det er op til den enkelte, om man vil det eller ej.

Moren var nogle gange i Tyskland sammen med faren. Han synes, at det er et mærkeligt spørgsmål, om moren mødtes med en anden mand end faren i Tyskland, fordi hans forældre ikke var sammen med andre. Det er klart, at moren ikke mødtes med en anden mand i Hamborg, og hvis hun havde gjort det, kan han ikke svare på, om hun ifølge islam skulle straffes. Han er ikke moden nok til at svare på det.

På advokat Henrik Garliks spørgsmål har Tiltalte 1 forklaret, at han fra sin barndom i Afghanistan husker, at han boede i lejlighed med sin mor og søskende i Kabul, inden de kom til Danmark. Familien havde ikke indbyrdes problemer, men moren var syg og fik jævnligt pludseligt anfald. Når hun fik anfald kunne hun ikke beherske sig selv. Kommunen og hospitalsvæsenet har kendskab til lidelsen. Morens forestilling om at være besat af en dæmon startede, da de boede i Afghanistan. Moren fik medicinsk behandling, men nogle gange, når hun var ude af den, tog hun mere medicin, end hun burde. Moren fik også nogle gange krampeanfald, også mens de

boede i Afghanistan. Anfaldene blev hyppigere og hyppigere i Danmark, hvilket familien og bekendte af familien kan bekræfte. Når moren fik anfald, var hun "helt væk" og ude af kontrol. Den eneste, der kunne berolige hende, var faren. Når moren var i den tilstand, kunne hun finde på at kaste med alt mulig. Han mener, at moren også i Danmark var under medicinsk behandling, men han kender ikke til medicinen. Han kender ikke til Nordiazepram eller Tramadol. Nogle gange hjalp medicinen og andre gange slet ikke. Han har mange gange set moren udadreagerende. Ca. 10-15 dage før anholdelsen var moren ude af sig selv og tog en kniv fra køkkenet for at skade sig selv eller andre. Faren, Vidne 5 og Vidne 6 var til stede under anfaldet. Han har hørt, at moren på et tidspunkt på sygehuset var aggressiv overfor personalet og hans far og blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Moren har flere gange været indlagt på psykiatrisk afdeling, men han ved ikke hvor mange. Han har hørt, at moren har været bæltefikseret. Både i Afghanistan og i Danmark har han set moren blive holdt fast. Hjemme forsøgte de at holde morens hænder og fødder fast. Han kan ikke huske hvornår, men vist nok kort tid før han havnede her- gik moren - under et anfald - ud på altanen for at hoppe ud over gelænderet.

I Danmark havde moren afghanske veninder, blandt andet Vidne 8, som var hendes gode veninde. Han har set Vidne 8 2-3 gange hjemme hos dem. Han kender ikke navnene på de andre veninder. I Danmark deltog moren i kulturelle foreninger, hvor der både var mænd og kvinder fra Afghanistan. Hun var social og aktiv udenfor hjemmet, men nogle gange ville hun også bare gerne være hjemme. Moren gik på sprogskole. Så vidt han husker, gjorde hun det stadig i september 2020. De har familie i Tyskland, og moren tog nogle gange på familiebesøg i Tyskland. Han ved ikke hvem, hun besøgte i Tyskland, men hun kendte dem fra Afghanistan. Han ved ikke, hvor tæt beslægtet moren og personerne i Tyskland var. Han har en enkelt gang været med moren på besøg i Tyskland. Mens han har boet i Danmark, har han lært at tale dansk, men har brug for tolk, når det bliver mere teknisk. Han har haft tolk til alle afhøringer. Han har ikke på noget tidspunkt - hverken af sine forældre eller andre - fået at vide, at han har en anden alder, end den der står i hans pas. Han har altid forstået, at han har den alder, han har. Vidne 5 har aldrig sagt, at de skulle være ældre, end de er, men de har dog talt om, at de er mere modne end deres jævnaldrende, forstået på den måde, at de er klogere. Han drikker aldrig spiritus og ryger ikke. Han er bevist om at passe på sig selv og være rask og dyrke sport, hvorfor han ikke fester. Ifølge hans religion er det forbudt at ryge og drikke. Grunden til, at han ikke selv ryger og drikker er, at han vil være sund. Vidne 5 har det på samme måde. Han og Vidne 5 er [Personlige oplysninger udeladt] meget tætte. De er opvokset samme sted og har altid været sammen. I dagene op til den 17. september 2020 var der ingen problemer mellem hans forældre, og alt var stille og roligt og i balance. Der var heller ingen problemer mellem ham og hans mor, hvilket hans søskende kan bevidne. Familien var samlet den 16. september 2020 om aftenen. Han var på sit værelse, fordi han var syg. Han spiste på værelset og ved ikke, om resten af familien spiste sammen eller adskilt, men han kunne høre, at de

spiste, og at stemningen var god og uden problemer. Hans forældre, Vidne 5, Vidne 1 og Barn var til stede. Vidne 7 og Vidne 6 var også hjemme. Han havde været syg i nogle dage med feber, og af frygt for Corona var han hjemme og havde givet skolen besked herom. Han og Vidne 5 gik i hver sin klasse på [Personlige oplysninger udeladt]. Vidne 5 underrettede nogle gange skolen, når tiltalte var syg, og andre gange gav hans ven besked. Han tror, at han før den 17. september 2020 havde meldt sig syg på skolen. Det var kun ham og moren, der var hjemme den pågældende dag. Vidne 5 var i skole, og ingen kom hjem. Forældrene havde ét soveværelse, hvor de altid sov sammen. Han havde ikke mulighed for at flygte ud af lejligheden under episoden. Det var heller ikke muligt at springe ud over altanen, fordi han skulle nå at åbne altandøren og springe over en stol, hvorfor moren ville have indhentet ham. I stuen flygtede han hen i et hjørne, hvorefter der skete det, der skete. Efter moren var faldet om i køkkenet, rørte han hende og kaldte på hende for at se, om hun reagerede, hvilket hun ikke gjorde. Han vidste, at der ikke var noget at stille op, og det var hans fornemmelse, at moren var død. Han registrerede ikke, hvor lang tid der gik fra det tidspunkt, og frem til at han ringede til politiet. Han havde ingen tidsfornemmelse, fordi han var i chok. Da politiet kom, stod han i køkkenet, hvorfra han blev taget med. Der kom først to betjente, som anholdt ham og gav ham dragten på. Han ved ikke, hvem der derefter kom til lejligheden. Betjentene konstaterede, at moren var død og forlod køkkenet. Inden politiet kom, så han blodpletter på stuevæggen, men er usikker på, om han også så blodpletter på køkkenvæggen. En af grundene til, at han forsøgte at fjerne blodet, var, at hans søskende ikke skulle se det. Han kender ikke til formueforholdene i familien eller til et skøde på en ejendom i Afghanistan. Han har aldrig hørt, om moren havde en ejendom i Afghanistan. Han og familien efterlevede de regler, der er i deres religion. Han ønskede ikke at tale om sharialovgivningen, men politiet spurgte om det. Indenfor sharialovgivningen er dommere, som sanktionerer efter en bevisførelse, når loven var overtrådt. Hvis han mente, at noget var forkert, ville han ikke selv sanktionere. Han er ikke fanatiker og ikke på det niveau, at han kan udtale sig om en sanktion. Det vil i et sådant tilfælde være dommerne og ikke ham, som skulle dømme.

På advokat Karina Skous spørgsmål har tiltalte forklaret, at forældrenes forhold var supergodt. De var gift i mange år og havde børn sammen. Hvis forældrene havde småproblemer, blev børnene ikke delagtiggjort heri. Forældrenes ægteskab var det bedste, man kunne få, og de bestemte begge. Forældrene har altid udvist respekt overfor hinanden, og de problemer og beskeder, der henvises til, har han intet kendskab til. Hans forhold til faren er, som en søn har til sin far. Han respekterer sin far og respekterede sin mor. Han har haft et rigtig godt forhold til sin far og brugt en del tid sammen med ham, som en far og søn gør. Påstanden om, at faren har deltaget i drabet på moren, er fuldstændig ukorrekt. Det, der skete, har intet med faren at gøre, idet han udførte alt selv.

Foreholdt fil 2, retsbog fra grundlovsforhøret, ekstraktens side 74, de 3

sidste linjer, og side 75, øverste linje, har tiltalte forklaret, at han gik ud fra, at moren døde i det samme, hun faldt om.

Tiltalte 2 har forklaret, at hans søn, Tiltalte 1, er født den Dato 1 2003. Han husker fødslen, og da sønnens fødselsdato blev registret i fødselsregisteret i Afghanistan. Tiltalte 1 og [Personlige oplysninger udeladt], Vidne 5, blev født hjemme, og en jordemor hjalp til. Han kom til Danmark fra Afghanistan med sin ældste søn, Vidne 7, i 2013. Indtil dette tidspunkt havde han boet i en lejlighed i Kabul i Afghanistan sammen med sin hustru, Forurettede, og alle deres børn. Han ejede lejligheden, men da Forurettede skulle opereres i Indien, og han skulle udrejse af Afghanistan, solgte han lejligheden i 2015 for 42.000 dollars. Han gav fuldmagt til sin søsters søn, som sørgede for salget af lejligheden, fordi han var i Danmark. Salget var uproblematisk. Sammen med sine fem brødre har han arvet en plantage efter deres far, men derudover ejede han ikke andre ejendomme. Efter salget af lejligheden har han ikke erhvervet andre ejendomme.

I Kabul var han [Personlige oplysninger udeladt]. Han fik problemer og flygtede fra Afghanistan. Han har stadig mange venner i Afghanistan. Da de boede sammen i Kabul, var han ikke praktiserende muslim. Han har aldrig været religiøs og har ikke gået på religiøse skoler. Ingen af hans børn var religiøse, men Forurettede var en anelse religiøs. Han burde bede 5 gange dagligt, men gør det kun 1 gang, hvorimod Forurettede bad 5 gange dagligt. Forurettede fastede, når der var ramadan, hvilket han ikke gør. Anklageskriftet er en fornærmelse mod ham.

Da han og Vidne 7 forlod Afghanistan, blev Forurettede og de øvrige børn i lejligheden i Kabul. Hans søsters søn, Person 5, fungerede som "manden i familien", efter han var taget til Danmark. Han bad Person 5 tage sig af familien og flytte ind i lejligheden, hvilket han gjorde. Det forløb uproblematisk, og der opstod ingen konflikter mellem ham og Person 5. Person 5 har stor respekt for ham. Person 5 er i dag 27-28 år. Hans søster hed Person 6, men er afgået ved døden. Da Forurettede og børnene kom til Danmark, flyttede de ind i lejligheden Adresse 1, Randers. Forurettede var på et tidspunkt på besøg i Afghanistan, og da hun kom tilbage til Danmark, mente hun, at det ville være godt, hvis Vidne 6 og Person 5 giftede sig. Han bekræftede hendes valg og sagde, at det var et godt valg. Vidne 6 var tilfreds med valget og var i starten villig til at blive gift med Person 5. Efter 1-1½ måned, hvor Vidne 6 og Person 5 havde talt i telefon sammen, ville Vidne 6 alligevel ikke giftes med Person 5. Han bakkede hende op i hendes valg. Forurettede syntes, at Person 5 var en god fyr og ville stadig have, at han og Vidne 6 skulle giftes, og Forurettede accepterede ikke Vidne 6's valg. Vidne 6 og Person 5 nåede ikke at blive forlovet. Han ved ikke, om Tiltalte 1 og Vidne 5 vidste, at Vidne 6 og Person 5 skulle have været gift. Person 5 reagerede ikke på, at Vidne 6 ikke ville giftes, og der var ingen problemer. Der blev på ingen

måde lavet aftaler om formueforskydninger, da det blev aftalt, at Vidne 6 og Person 5 skulle giftes. Forurettede ejede ikke en eller flere ejendomme.

Vidne 6 og Vidne 1 blev på et tidspunkt flyttet hjemmefra. Årsagen var forkerte oplysninger fra en dame på kommunen. Vidne 1 boede et andet sted i ca. 8 måneder, og i den periode så de Vidne 1 2-3 gange. Kommunen indrømmede, at kommunen havde fået forkerte oplysninger, og Vidne 1 fik lov til at komme hjem igen.

Der var ingen negative reaktioner på Vidne 6's valg, ej heller fra andre. Han har sagt til Vidne 6, at hun selv må vælge, hvem hun vil giftes med. Vidne 6 har mødt en mand i Danmark, som hun muligvis skal giftes med næste år.

Forurettede rejste 3-4 gange til Afghanistan - sidste gang måske 1 år før episoden. Forurettede var i Afghanistan i 15-30 dage ad gangen. Det sociale liv er i Afghanistan meget mere værdsat end i Danmark, og Forurettede besøgte sin familie, sine brødre og hans familie. Det var blandt andet derfor, at han lod Forurettede rejse, så hun kunne blive mere glad. Når hun kom tilbage til Danmark, var hun mere glad i ca. 3 måneder. Forurettede bestemte selv, om hun ville rejse til Afghanistan, og han bekræftede hendes valg. Hun rejste ikke alene til andre lande - heller ikke Tyskland. Hun var analfabet og kunne ikke finde ud af at rejse alene. Hun har været med ham i Tyskland 5-6 gange, og når de var det, var hun ikke alene. Han er sikker på, at Forurettede ikke var sammen med andre mænd i Tyskland. En flybillet fra Danmark til Afghanistan kostede 1.000 dollars tur/retur. Forurettede betalte ikke for opholdet i Afghanistan, fordi hun boede hos sin familie og hans brødre. Forurettede gennemgik en maveoperation i Indien. Han kan ikke huske, hvad operationen kostede, men det var over 5.000 dollars, hvilket Forurettedes læge kan dokumentere. Operationen blev finansieret med penge fra salget af lejligheden. Forurettede blev opereret, inden hun kom til Danmark.

Person 4, der bor i Afghanistan, er Forurettedes halvbror. Person 3 og Kaldenavn 1 er den samme person. Person 3 kaldes ikke andet. Kaldenavn 3 siger ham ikke noget.

Han kan ikke huske, hvornår han stod op den 17. september 2020, men han vækkede straks Barn, Vidne 1, Vidne 7 og Vidne 6 og derefter Tiltalte 1 og Vidne 5. Han forklarede nu, at han ikke kan huske, om Vidne 7 og Vidne 6 overnattede hos dem, eller om de var i lejligheden om morgenen. Han havde for vane at vække børnene. Da han vækkede Barn, vågnede Forurettede og satte sig op i sengen. Det tog 1-2 minutter at vække alle børn, og han vækkede dem før kl. 08.00, men husker ikke det nærmere tidspunkt. Han ved, at han vækkede dem før kl. 08.00, fordi han havde for vane at stå op ved 07.00-tiden. Børnene skulle være i skole kl. 08.00-08.10. Barn og Vidne 1's skole ligger 500 meter fra hjemmet. Inden børnene tog i skole, fik de morgenmad, og de lavede madpakker. Det var oftest ham, som vækkede børnene. Fra børnene stod op, og til de kom ud ad døren, gik der ca. 15

minutter. De plejede at skynde sig afsted. Vidne 1 og Barn skulle møde i skole kl. 08.00. Vidne 5 og Tiltalte 1 gik i en anden skole og skulle møde kl. 08.00 eller 08.10. Han ved ikke, hvor Tiltalte 1 og Vidne 5's skole ligger. Vidne 5 og Tiltalte 1 cyklede til skole, og han bekymrede sig ikke for, om de nåede det til tiden. Vidne 5 og Tiltalte 1 forlod som regel lejligheden ved 07.50-07.55-tiden. Han vækkede børnene ved 07.40-tiden og andre gange ved 07.00-tiden.

Umiddelbart efter børnene var taget afsted, tog han sin jakke på og tog afsted. Han husker ikke, om klokken var 07.55 eller 08.00. Fra børnene tog afsted, og til han tog afsted, gik der ikke mere end 10 minutter. Han gik ud i opgangen, direkte ned i sin bil og kørte ad motorvejen til Indkøbscenter i Århus. Han kørte ikke stærkt. Han var ikke ude af lejligheden på andre tidspunkter den pågældende morgen. Han havde ikke noget med, da han forlod lejligheden. Han ved ikke, om han kørte den korteste vej til Århus. Han havde sin telefon med, men ved ikke, om den var slukket under køreturen. Han har ikke for vane at slukke telefonen. Tiltalte forklarede nu, at telefonen ikke var slukket. Han plejer at stille telefonen på lydløs om natten. Han kan ikke huske, om telefonen var slukket, da han kom til Indkøbscenter. Han tjekkede den ikke. Han forklarede nu, at det godt kan være, at han tjekkede telefonen, da han kom til Indkøbscenter, men husker det ikke. Han havde ikke afkoblet telefonen fra internettet, og den er altid tilkoblet. Han ved ikke, hvad flytilstand på en telefon er.

Det tager ham 45-50 minutter at køre hjemmefra og til Indkøbscenter. Han kan ikke huske, hvor lang tid køreturen tog den 17. september 2020, men den tog dem samme tid, som den plejede. Han kører langsomt. Der var intet usædvanligt ved turen den 17. september 2020. Han kan ikke huske, hvad klokken var, da han kom til Indkøbscenter. Han har set videoovervågningen derfra. Da han kom til Indkøbscenter, parkerede han bilen, men han husker ikke, om han forlod den med det samme. Fra bilen gik han alene ind i Indkøbscenter. Han var hos bageren og grønthandleren.

Han gik først hen til en grønthandler ved navn Vidne 9, som også kommer fra Afghanistan, hvor han købte vindruer. Der stod en kasse med granatæbler oven på kassen med vindruer. Da han med venstre hånd løftede kassen med granatæbler og trak kassen med vindruer ud, ramte kassen med granatæbler, som var tung, mellem hans højre pegefinger og tommeltot. Kassen faldt ikke ned på jorden. Det blødte meget, og der løb hurtigt bloddråber fra såret. Han holdt om såret med den anden hånd og bad Vidne 9 finde et plaster, men han havde ingen. Han gik hen i sin bil og ledte forgæves i førstehjælpskassen efter et plaster. Han har svært ved at huske, om han bar på noget, da han gik hen til bilen. Han blødte stadig fra hånden, og holdt et papirlommetørklæde mod såret. Han havde tunge sko på, som trykkede, og ville gerne skifte strømper. De strømper, han havde på, var meget tynde. Han satte sig på en bænk, der stod ca. 4-5 meter fra bilen, og skiftede til nogle tykkere sokker. I den forbindelse kom der blod på sokkerne. De nye sokker var helt nye, og han havde dem i handskerummet. Han kan ikke sige, om de

tidligere var brugt, men det var hans sokker. Det bløde fortsat fra såret, og han pressede nogle papirlommetørklæder ned i såret. Han smed efterfølgende disse og de gamle strømper i en skraldespand i Indkøbscenter. Han tog skoene på igen. Han husker ikke, hvor lang tid han blødte, men da han forlod grønthandleren, blødte han stadig.

Han gik ind i Supermarked, og en medarbejder gav ham to plastre på såret. Han husker ikke, om han stadig havde plaster på, da han blev anholdt. Han husker ikke, om han bar noget i hænderne, da han gik fra Indkøbscenter og ud til bilen. Han husker ikke, om han brugte sin højre hånd til at tage frugt med efter han slog sin hånd, og før han fik plaster på.

Fra supermarkedet gik han tilbage til Indkøbscenter og købte frugt hos grønthandler Vidne 9. Derefter købte han brød. Han kan ikke huske, hvad han ellers købte. Han smed varerne ind i bilen og kørte mod Horsens for at besøge en ven, Person 7, som han kendte fra et asylcenter. De havde to dage forinden aftalt, at han skulle besøge Person 7. Person 7 havde psykiske problemer, fordi han var blevet skilt. Person 7's telefon var slukket, og fordi han ikke svarede, kørte han til Vejle. Han opholdt sig i Vejle, da politiet ringede til ham.

På Århus Politigård fik han at vide, at hans søn, Tiltalte 1, havde ringet til politiet og sagt, at han havde dræbt sin mor, og at Tiltalte 1 var hos politiet. Politiet sagde, at Forurettede var død. Han blev fuldstændig ødelagt og knust og begyndte at græde. Han blev anholdt. Ved Indkøbscenter var der kommet blod på hans strømper. Han ved ikke om, der kom blod andre steder. Han blev undersøgt på Retsmedicinsk Institut i Århus. Han husker ikke, om der var blod andre steder end på hans strømper. Efter personundersøgelsen tog politiet ham med tilbage til politigården, hvor han fik lov til at gå alene på toilettet. Han skulle ikke på toilet, men ville vaske hænder, ansigt og fødder for at forberede sig på bøn. Mens han var i færd med at vaske højre fod, kom der pludselig en ung fyr i civilt tøj og trak ham tilbage mod væggen. Hvis det havde været hans mening at vaske blodet af sine fødder, havde han haft tid til at gøre det i tidsrummet mellem kl. 08.00 til kl. 15.00, inden han kom ind på politigården. Der var lidt blod på begge hans fødder, fordi såret havde dryppet. Det var hans blod.

Den 17. september 2020 var han i bad, inden han tog til Indkøbscenter. På poli-tigården ville han vaske fødder og hænder, inden han skulle bede, hvilket man altid gør. Han kender intet til den fundne bukseelastik og ved ikke, hvor den kommer fra. Han var ikke hjemme.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1954, fotomapper- anholdelse af Tiltalte 2, foto 9-10 og fil 2, ekstraktens side 1959, personundersøgelse af Tiltalte 2, Resume og konklusion har tiltalte bekræftet, at han i Indkøbscenter slog sin højre hånd mellem tommeltotten og pegefingeren, som man kan se på billederne. Han blev undersøgt på

Retsmedicinsk Institut den 17. september 2020. Det blod, han havde på sine fødder, stammer fra såret på hans hånd. Kradsemærkerne på brystkassen og armen gav Barn ham, da han om morgenen forsøgte at kysse Barn, som afviste ham.

Barn gav ham riften på højre kraveben, den samme morgen da tiltalte lå i sengen med bar overkrop, da han forsøgte at kysse og omfavne Barn, som skubbede ham tilbage og sagde, at hans skæg kradsede. Efter Barn havde skubbet ham væk, skete der ikke mere. Han mener kun, at han havde en rift på kravebenet og en tværgående rift på armen, som Barn gav ham, da han skubbede ham væk og har kun kendskab til disse to rifter. Barn satte sine hænder på hans brystkasse og skubbede og afviste ham. Barn er ikke glad for at få mundspyt på kinden. Barn er ikke særlig stærk. Efter Barn havde skubbet ham væk, gik Barn ud på toilettet for at blive vasket. Han fik ikke påført yderligere skader.

Anklageren har dokumenteret fil 2, ekstraktens side 1971, fotomappe, personundersøgelse af Tiltalte 2, billede 1-10. Tiltalte har forklaret hertil, at han ikke havde fysisk kontakt med andre end Barn den morgen, så det må være Barn, som påførte ham de kradsemærker, der fremgår af billede 7. Kradsemærkerne blødte ikke, men da han tog skjorten på, syntes han, at han svedte en lille smule og så i den forbindelse en anelse blod på skjorten.

Blodet på hans fod på billede 10 hidrører fra såret på hans højre hånd. I Indkøbscenter tog han sine tunge sko af og skiftede sokker, og i den forbindelse kom der et par dråber blod på hans fødder. Han brugte begge hænder til at tage sokkerne på, og herunder kom der også blod fra hans højre hånd ned på venstre fod. Han sad på en bænk, da han skiftede sokker på begge fødder, og der dryppede blod på begge fødder. Fordi han ikke havde noget at tørre blodet af med, brugte han den ene fod til at tørre blodet af den anden fod.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1956-57, rapport, Personundersøgelse RI, Tiltalte 2, har tiltalte forklaret, at et plaster ikke holder særlig længe, og at hans nok var blevet tilsmudset med blod, hvorfor han havde smidt det ud, inden han kom ind på politigården.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 746, Kriminalteknisk erklæring, undersøgelse af beklædning m.m. fra Tiltalte 2 (KT 113-KT125), foto 7a og 7b af skjorte, har tiltalte forklaret, at der kun var en enkelt blodplet på hans skjortes venstre bryst.

Foreholdt ekstraktens side 747, foto 8a og 8b af skjortens bagside, har tiltalte forklaret, at han ikke mener, at der har været blod på skjortens bagside.

Foreholdt ekstraktens side 748, foto 9a og 9b af t-shirt, som tiltalte havde på under sin skjorte, har tiltalte forklaret, at det ikke kan passe, at der var blod nederst på t-shirtens forside. Tilsmudsningen kan derfor ikke være blod. Efter Barn kradsede ham, gik han i bad og tog en klar t-shirt på, og hvis der havde været blod på den, kunne man tydeligt have set det. Han syntes ikke den var plettet, da han tog den på. Han havde den påviste t-shirt på og en skjorte udover ved anholdelsen.

Forevist fil 2, ekstraktens side 747, har tiltalte forklaret, at han ikke kan forstå, at skjorten på billede er blå, fordi han havde en hvid skjorte på.

Forevist fil 2, ekstraktens side 748ff, foto 10a, 10b, - t-shirtens forside, og foto 11a og 11b af t-shirtens bagside, har tiltalte forklaret, at det ikke kan passe, at der var blod på t-shirten. Den havde ingen pletter, da han tog den på.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 755, foto 16A-16D af underbukser, har tiltalte forklaret, at pletterne på underbukserne på ingen måde kan være blod

- heller ikke blod fra riften mellem tommeltotten og pegefingeren, da det ville være landet på bukserne og/eller skjorten. Han kan have påført blod på underbukserne under et toiletbesøg.

Tiltalte har fastholdt, at han med 100% sikkerhed ved, at blodet på hans fødder stammer fra riften mellem tommelfingeren og pegefingeren og ikke andre steder fra.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 856, Retsgenetisk afdeling, erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser for biologiske spor, konklusion, f) materiale aftørret fra højre fod og g) materiale aftørret fra venstre fod samt fil 2, ekstraktens side 881, Retsgenetisk afdeling, erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser, sammenligning af dna-profiler, supplerende beregning af den bevismæssige vægt for udvalgte spor, konklusion, litra f) materiale aftørret fra højre fod, og litra g) materiale aftørret fra venstre fod. Tiltalte har forklaret hertil, at han ikke kan sige, hvorfor Forurettedes dna er endt på hans højre fod - bortset fra at de var ægtefæller og delte seng. De kan have berørt hinandens hænder, fødder og ben og afsmittet dna på hinanden. I deres soveværelse havde de et skab, hvor deres tøj hang tæt sammen. På de nederste hylder lå undertøj, sokker og strømper, som de begge benyttede. De skiftedes til at vaske tøj. Han afviser ikke, at blodet på strømpen er smittet af fra foden. Der kan være begået en fejl. Hvis han var blevet undersøgt fra top til tå, ville man muligvis have fundet Forurettedes dna, fordi de var mand og kone. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 881, pkt. g), forklarede tiltalte, at han er 1.000.000 % sikker på, at han ikke havde Forurettedes blod på sine fødder.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 919, Retsgenetisk afdeling, erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser for biologiske spor, dna-

profilanalyse af eventuelle spor, side 920, litra 2r) KT nr. 121: en strømpe, højre, side 920, litra 2u) KT nr. 141, vatpinde med materiale, bukseelastik og fil 2, ekstraktens side 934-735, Retsgenetisk afdeling, erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser, sammenligning af dna-profiler, Supplerende beregning af den bevismæssige vægte for udvalgte, tidligere rapporterede spor, område 1 og 2, har tiltalte forklaret, at der ikke var blod fra Forurettede på ham. Den eneste mulighed for, at der var Forurettedes dna på ham, var den fælles skuffe med deres fælles undertøj, strømper og sokker. Han har ikke set bukseelastikken, før den blev forevist han under sagen.

Forurettede var hans kone, og hun stod for at stryge hans tøj, komme med hans ur og andre effekter og rørte ved de samme ting som ham, hvilket forklarer, at der var masser af hendes dna på hans tøj.

Foreholdt fil 4, ekstraktens side 973, litra 3h), KT nr. 159, vatpinde med materiale, ifølge fremsender sikret fra KT 117, t-shirt, forside nederst, har tiltalte fastholdt, at det ikke kan passe, at der var blod på den sorte t-shirt, som han havde under den hvide skjorte. Han tror ikke, at der kan ske afsmitning fra skjorten til t-shirten, men måske er der sket afsmitning under toiletbesøg. For ham virker det latterligt, at Forurettedes dna er fundet på t-shirten. Han var i bad og tog rent tøj på, inden han kørte til Indkøbscenter, så blodpletterne kan kun hidrøre fra såret på hans højre hånd, idet han med den blødende hånd under et toiletbesøg kan have ramt t-shirten eller bukserne.

Han fastholder, at det ikke kan være blod fra Forurettede, der er fundet på ham, og at hendes eventuelle dna kun kan være kommet på hans tøj, fordi de opbevarede tøj, strømper og underbukser samme sted.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2164, rapport, koster nr. 2, gennemsyn, Tiltalte 1's telefon, WhatsApp besked fra den 9. august 2020 kl. 12.51, har tiltalte forklaret, at Person 1 er hans bror Person 2's søn. Person 1 boede det pågældende tidspunkt i München. Vedrørende sætningen: "Situationen er jo åbenlys", har tiltalte forklaret, at denne handler om, at Person 1 er alkoholiker og tager euforiserende tabletter. Nogle gange grinede Person 1 højlydt og opførte sig underligt, og han var umulig at holde ud over længere tid, fordi han også var uhøflig. Hvis Person 1 kom på besøg, skulle tiltaltes børn blive hjemme fra skole for at være sammen med ham. Trods disse ting tog han alligevel Person 1 med hjem, fordi han er hans brors søn, og uanset hans lidelse er han en del af familien. Han tog fri fra arbejde i en uge og tog sig af Person 1. De var blandt andet i Aalborg, Århus og København, fordi han ville vise ham Danmark. Person 1 havde ikke tidligere været i Danmark. Tiltalte kender personer i Aalborg, Århus og København.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2210, rapport koster 402, WhatsApp, besked af 15. maj 2020 kl. 10.30 fra Forurettede til Tiltalte 2, har tiltalte forklaret, at hvis han hørte beskeden, vil han kunne svare på, hvad

Forurettede mente med sætningen: "Jeg står på mine egne fødder” . Han havde fået en besked på arabisk, som skulle videresendes til andre, og han sendte den til Forurettede. Hun forstod ikke beskeden, fordi hun var analfabet. Forurettede opholdt sig på det tidspunkt i Afghanistan. Når hun havde det dårligt og var ude af sig selv, forbandede hun alle, selv sine afdøde forældre og familiemedlemmer. Han videresendte Forurettedes besked til sine børn og bad dem ikke sige noget til moren. Børnene skulle høre, at deres mor havde det dårligt, for at de kunne se, at de ikke skulle forstyrre hende. Det var ikke noget hemmeligt, og han ønskede åbenhed i familien. Han og Forurettede har aldrig haft kriser og elskede virkelig hinanden. Han har absolut ikke haft et forhold til en anden kvinde. Der er kulturforskelle mellem Afghanistan og Danmark. Hvis for eksempel to kvinder kommer op at skændes i Afghanistan og siger: "Du er en luder", er det blot en talemåde, og ikke fordi kvinden er en luder. De ting, Forurettede sagde til ham, var udtryk for vrede. Han ved ikke, hvad Vidne 6 har talt med Forurettede om. Han ved ikke, hvad sætningen: "De ting Vidne 6 har sagt til mig, var det ordren oppefra", betyder. Ingen bestemmer over ham, og ingen giver ham ordrer. Når Forurettede blev dårlig, kunne hun opføre sig uhensigtsmæssigt. Han kender ikke en ved navn Navn. Han ved ikke, hvad der menes med sætningen: "Du har endda bedt min søsters barn om ikke at hjælpe mig". Han har over 20 nevøer og niecer og ved ikke, hvem Forurettede talte om. Forurettede må have haft et anfald, da hun indtalte beskeden, og han blev ikke fornærmet over den, fordi han vidste, hvordan hun havde det. Hun sendte også en besked til sin ca. 80-årige bror og sagde alt muligt til ham, blandt andet: "Du er en dårlig person. Du er en skørtejæger og gør dit og dat".

Til den afspillede fil 2, koster 401a, besked af 15. maj 2020 kl. 10:30, har tiltalte forklaret, at man kan høre, at Forurettede havde det dårligt og lyder meget sur. Den besked, han sendte til Forurettede, mens hun var i Afghanistan, var en meget positiv besked, som hun skulle have besvaret med en takkebesked, men i stedet sendte hun den afspillede besked. Han husker ikke det nærmere indhold af den besked, han sendte. Han har til vane kun at sende positive beskeder og ikke dårlige og negative beskeder.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2207, rapport, koster 401, fra timeline, WhatsApp besked af 16. september 2020 kl. 11: 15:09 ifølge rapporten sendt af Tiltalte 1 til tiltalte, har tiltalte forklaret, at den ikke giver mening. De hedder Familienavn til efternavn, og Saheb er et navn, man giver en person, man ærer.

Afspillet beskeden har tiltalte forklaret, at det er hans søsters søn, Person 8, der taler. Person 8 er en slags leder i den afghanske supportafdeling i Organisation. Organisation tildelte medarbejderne, herunder Person 8 et stykke jord. Han havde arbejdet i afdelingen i 6 år og kendte de ansatte. Familienavn Saheb er tiltalte. Person 8 mente, at det jordstykke, han var blevet tildelt, var dårligt, og ønskede, at tiltalte skulle henvende sig til komiteen, der stod for jordfordelingen og bede om, at Person 8 fik et bedre jordstykke. Person 8 havde mere anciennitet end de nyeste ansatte. Han mener, at Person 8 sendte

beskeden og ikke Tiltalte 1, hvilket Person 8 vil kunne bekræfte. De fire, der omtales, er de fire ledere i Organisation i Afghanistan, som stod for tildelingen af jord. Tiltalte kontaktede lederne, og Person 8 fik et bedre jordstykke. Person 8's mor hedder Person 9. Tiltalte 1 har ikke været en del af denne samtale. Beskeden er sendt direkte fra Person 8 til tiltalte, og han har ikke delt den.

Sætningen: "Hvis vi har forsømt eller andet, står vi til ansvar overfor folket, for ellers mister vi æren" omhandler lederne, som rettede henvendelse til Person 8. Hvis de gav Person 8 et bedre stykke jord, ville det være ydmygende overfor de andre. Han kan ikke give nogen forklaring på teksten: "Derfor er det bedst, at du ikke er med/indblandet i denne sag", men hvis han hører beskeden, vil han kunne forklare om den. Person 8 henvendte sig først til lederne i Afghanistan og derefter til ham. Lederne sagde, at hvis de gjorde forskel på folk, ville det blive opdaget, og de ville miste æren/ blive afsløret. Sætningen: "på denne måde bliver i det mindste Familienavn Saheb eller andre ikke ked af det/sur på mig" vedrører det finansielle.

Afspillet fil 2, koster 401, har tiltalte forklaret, at Person 8 sagde, at de fire ledere havde sagt, at når de ikke kunne efterkomme et fælles ønske, ville de ikke stå til ansvar for folk. Vedrørende sætningen: "Derfor er det bedst, at du ikke er med/indblandet i denne sag", har tiltalte forklaret, at Person 8 sagde, at tiltalte ikke længere behøvede at blande sig, fordi Person 8 havde fået lovning på et bedre stykke jord. Sætningen: "og at du ikke ses sammen med myndighedsfolkene" betyder, at de fire ledere havde sagt til Person 8, at han som tiltaltes nevø ikke kunne tilslutte sig dem, der havde klaget over jorden, og ikke vise sig med myndighederne. Person 8 stemme minder på ingen måde om Tiltalte 1's.

Tiltalte har opfordret til, at man ringer til Person 8 og hører hans stemme og forklaring om, hvad beskeden vedrører.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2207 nederst, og side 2208 øverst, rapport, koster 401, fra timeline, WhatsApp, besked af 16. september 2020 kl. 15:50:02, har tiltalte forklaret, at Person 3 hedder Person 3 og er Forurettedes bror. Person 3 bor i Frankrig og er gift med en kvinde ved navn Person 10. Beskeden vedrører et frieri til en pige på 15 år, som boede i Afghanistan. Pigen var et matematisk geni og kendt fra fjernsynet. Person 3 sagde, at pigen ikke skulle gå til en anden, og at en af tiltaltes sønner skulle fri til hende. Person 4 havde i forvejen friet til pigen, hvorfor tiltalte sagde, at hvis en af hans sønner også friede til pigen, kunne Person 4 blive ked af det.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2208, rapport, koster 401, timeline, WhatsApp af 16. september 2020 kl. 15:58:45: "Tålmodigheden er på nul nu", har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvad beskeden handler om, og at den ikke siger ham noget. Hvis han ser beskeden på selve telefonen, kan han måske se, hvad den går ud på.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2208, besked af 17. september 2020 kl. 04:24:27, har tiltalte forklaret, at det må være en nevø, som har sendt den til ham. Hvis han vidste, hvilken nevø der har skrevet den, ville han måske vide, hvad den gik ud på.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2298-2299, rapport, koster nr. 3 - beskeder af 22. april 2020 fra Vidne 6 til tiltalte kl. 18:20:18, har tiltalte forklaret, at det omtalte skøde ingen relation har til sagen. Hans lillebror hedder Person 11 og bor i Afghanistan. For mange år siden arbejdede Person 11 i minerydnings-instituttet. Person 11 købte en 2-værelses lejlighed i Kabul for 17.000 dollars. Som ansat i minerydningsinstituttet skulle Person 11 registrere handlen for at forhindre korruption. Person 11 kunne derfor ikke have lejligheden registreret i sit eller sin kones navn. Tiltalte og hans familie boede i Kabul, og familien havde tillid til hinanden. Han kunne heller ikke have lejligheden registeret i sit navn, fordi han arbejdede for Arbejdsplads, hvorfor Person 11 spurgte, om Forurettede ville stå som ejer. Det er det skøde, beskeden handler om. 2-3 dage før, den frygtelige tragedie fandt sted, tog han skødet med til Hamborg, hvor han overgav det til en person, der kunne aflevere det til hans bror i Kabul. Alt, hvad han ejede, havde Forurettede adgang til. Forurettedes navn fremgår af skødet, men ejendommen tilhører Person 11. Der var bestemt ingen konflikt mellem ham og Forurettede vedrørende skødet, men efter han havde sagt til kommunen, at hun havde truet dem med en kniv, fordi han ville skynde på kommunen for, at Forurettede hurtigere kunne blive behandlet, var hun fornærmet og sur på ham. Forurettede var bange for, at det kunne føre til, at Barn ville blive fjernet fra hjemmet. I et par dage prøvede hun at hævne sig på ham og ville ikke aflevere skødet og sagde, at hun ville tage til Iran, men det var blot en trussel, hun ikke ville gøre alvor af.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2298, rapport, koster nr. 3- Tiltalte 2, besked af 26. april 2020 kl. 10:25:48 fra tiltalte til Vidne 6, har tiltalte forklaret, at beskeden handler om skødet, og at tingene blev løst. Han skrev, at Person 5 var familiens hund, fordi Person 5 havde provokeret Forurettede til at sætte sig op mod ham. Person 5, der er hans søsters søn, skulle have været gift med Vidne 6.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2298 øverst, beskeder af 8. maj 2020 kl. 14:58:50 og kl. 15:00:17 fra tiltalte til Vidne 6, har tiltalte forklaret, at det er det samme skøde, der tales om. Nogle gange kalder man for sjov nogen i familien et æsel, og når han gjorde det, grinte de af det.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2296-2297, rapport, koster nr. 3- Tiltalte 2, beskeder mellem tiltalte og Vidne 6 den 14. maj 2020 fra kl. 14:13:35 til kl. 22:39:47, har tiltalte forklaret, at han var bange for, at hans forhold til lillebroren ville blive ødelagt, hvis lillebroren ikke fik skødet, hvorfor han gjorde sit bedste for at få det. Han forstår ikke sætningen: "Glem ikke, at vi var milde". Han mener, at sætningen: "For ellers er tålmodigheden

helt opbrugt" handler om, at hans døtre normalt havde et tættere forhold til deres mor. Vidne 6 kunne derfor bedre påvirke Forurettede, end han kunne. Han skrev dette for at påvirke Vidne 6 til at få skødet fra Forurettede. Forurettede kom med skødet og sagde: "Værsgo" til ham og sagde, at han havde gjort hende ked af det på grund af henvendelsen til kommunen.

Foreholdt beskeder af 14. maj 2020 fra kl. 14:33:28 til kl. 14:33:42, har tiltalte forklaret, at man ikke har et skøde på en landsby, og at beskederne ikke giver mening. Vedrørende besked samme dag kl. 14:33:50 til kl. 14:35:36: "Du mister din mor. Husk det", har tiltalte forklaret, at denne intet har med døden eller at blive dræbt at gøre. Han anlagde en hård tone, så Vidne 6 forstod, at det var alvor. Sætningen: "Du mister din mor", kan man sammenligne med, hvis man gerne vil købe en bil og ikke har penge til den, mister man den. Det lyder helt skørt, hvis man vil dræbe sin egen kone for 17.000 dollars. Den 14. maj 2020 må han have været i Randers og Vidne 6 i forretningen eller på skolen. Forurettede var også i Randers. Han og Forurettede talte ikke sammen på det tidspunkt, hvorfor han blev nødt til at rette henvendelse til Vidne 6. Beskederne tyder overhovedet ikke på, at der var konflikt mellem ham og Forurettede.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2296, besked af 19. juni 2020 kl. 21:41:06 fra tiltalte til Vidne 6, har tiltalte forklaret, at Person 12 er Forurettedes søster. Person 12 bor i Frankrig. Person 12's mand boede tidligere i Danmark, men efter udløb af hans opholdstilladelse tog han til Frankrig. Han kan ikke huske, hvad Person 12's mand hedder. Sætningen: "Hende der fejler" giver ingen mening, men hvis han hører samtalen, kan han måske forklare, hvad den går ud på. Foreholdt beskeder af 3. juli 2020 kl. 10:06:05 og kl. 12:09:53 fra tiltalte til Vidne 6, har tiltalte forklaret, at Vidne 6 nok havde spurgt, hvor moren var, og at han svarede, at moren havde taget et bad og sminket sig, inden hun tog afsted. Det er normalt, at kvinder sminker sig, inden de tager ud.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2300, rapport, koster nr. 3- Tiltalte 2, mms af 14. januar 2020 kl. 18:35:52 fra tiltalte, har tiltalte forklaret, at Person 13 er en mand, som driver Restaurant 1 i Randers. Person 13 skyldte og skylder ham stadig penge. Forurettede skulle til Indien for at blive opereret. Han ville have Person 13 til at betale sin gæld, så han kunne få råd til at sende Forurettede til Indien. Forurettede er blevet opereret 3 gange. Han manglede penge det pågældende tidspunkt. Forurettede skulle have ca. 10.000 dollars på sig og derudover skulle der betales for flybilletten til Indien. Hvis han har forstået det korrekt, havde Forurettede fået fjernet sit underliv. Forurettede havde efterfølgende over ti gange været på sygehus i Danmark uden at få noget ud af det, hvorfor hun ville opereres i Indien. Det lykkedes ikke at få Forurettede til Indien.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2299 nederst og side 2300 øverst, mms af 5. maj 2020, kl. 12:22:13 fra tiltalte til Vidne 6, har tiltalte forklaret, at han ikke har sagt: "For det andet snak med din mor i dag. Sker det ikke, så er hendes

frist udløbet". Han plejer ikke at anvende ordet frist. Vedrørende sætningen: "Det må helst ikke ligge i hænderne på en anden", har tiltalte forklaret, at det på ingen måde er skødet, det handler om. Hvis han får lov at læse den originale besked, kan han svare på, hvad der står.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2302-2303, lydfil af 20. juli 2020 kl. 11:03:01, har tiltalte forklaret, at han ikke på baggrund af oversættelsen kan sige, hvem han taler med. Beskeden kl. 11:03:43, siger ham ikke noget. Vedrørende besked kl. 11:06:46, har tiltalte forklaret, at forræderen er Person 14's fasters søn, som hedder Person 15, der nu bor i USA. Person 15 er også Forurettedes fasters søn. Person 14 og Forurettede er søskende. Kvinden, som har været i Hamborg Lufthavns parkeringsanlæg, er ikke Forurettede. Forurettede kunne ikke finde ud af at rejse alene, og når hun fløj til Afghanistan, sørgede de altid for, at nogle afghanere på flyet kunne hjælpe hende, hvis hun fik brug for det. Forurettede var alene i Afghanistan to gange. Besked af 20. juli 2020 kl. 11:09:13, handler om Person 15, som havde tvunget sin egen kusine hjem til sig. Det er noget, der sker i Afghanistan. Hvis familien ikke accepterer frieriet, samler man nogen venner og tager pigen med hjem til sig. Det må være Person 14, som han har talt med. Han har kun talt med Person 14 om Person 15.

Vedrørende besked af 20. juli 2020 kl. 11:11:09 har tiltalte forklaret, at han kaldes Kaldenavn 4, men ikke Kaldenavn 5. Det er stadig Person 15, der bliver talt om. Det er Person 15 som ikke må komme til Kabul, fordi pigens brødre havde planer om at dræbe ham. Pigen, som blev bortført, flygtede fra Kabul til Dubai og skjulte sig i 6 måneder og vendte derefter tilbage til Afghanistan. Person 15 har ikke opholdt sig i Danmark. Vedrørende besked af 20. juli 2020 kl. 11:11:26 har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvem der ikke måtte forlade Danmark og rejse til Kabul er. Vedrørende besked af 20. juli 2020 kl. 11:11:56, forklarede tiltalte, at personen, de taler om, bestemt ikke er Forurettede. Det lyder som om, at sætningen: "Jeg befinder mig i en ildkugle og skal hvert øjeblik se" blev indblandet. Hvis beskeden afspilles, kan han bedre forholde sig til, hvad den handler om. Han ville ikke skrive om Forurettede med hendes bror Person 3. Han ved ikke, om han er afsender eller modtager af beskeden.

Vedrørende besked af 20. juli 2020 kl. 11:14:45 har tiltalte forklaret, at de taler om Forurettede. Vidne 6 græd på grund af morens sygdom og ikke fordi, hun havde set hende på parkeringsområdet i Hamborg lufthavn. Lægerne havde fejlagtigt diagnosticeret Forurettede med cancer, og det var Vidne 6 ked af. Når Forurettede landede i Hamborg, blev hun modtaget af noget familie eller Vidne 7 i parkeringsanlægget. Sætningen: "Nej det vil jeg ikke tillade, medmindre det ender med, at hun insisterer på at tage afsted. Hvis det kommer dertil, må jeg så fængsle mig selv og hende på samme måde", husker han ikke. Han mener ikke, at beskeden handler om Forurettede. Han ved ikke, om det var Forurettede, som han troede, var syg og forhekset. Den nederste del af beskeden handler om Forurettede. Hvis Forurettede var kommet hjem fra Kabul, ville hun ikke vende tilbage til Kabul igen.

Foreholdt fil 3, ekstraktens side 30, rapport, koster 53a, oversættelse WhatsApp, lyd- og tekstbesked af 23. april 2020 på Vidne 5's telefon til Person 3, har tiltalte forklaret, at Vidne 7 var ked af nogle grimme ting, som Person 3 havde sagt om Vidne 7, men han ved ikke, hvad der var blevet sagt. Vedrørende fil 3, ekstraktens side 27, besked på WhatsApp fra tiltalte til Person 16, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, hvad "stjæle, pas, politiet"vedrører. Person 5 er hans nevø. Foreholdt fil 3, ekstraktens side 28, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvem Kaldenavn 3, er. Man bruger ordet Kaldenavn 3 overfor sine sønner, og det betyder "kære søn". Vedrørende fil 3, ekstraktens side 29, beskeder af 29. maj 2020 mellem Vidne 5 og tiltalte, har tiltalte forklaret, at kvinden, der omtales, er Vidne 5's moster Person 12, der bor i Frankrig. Person 12 havde fået kræft. Han ved ikke, hvad sætningen: "Sig at din far har mange andre beviser og endda videooptagelser" handler om.

På forsvarer Karina Skous spørgsmål har tiltalte forklaret, at han og Forurettede havde et kærligt forhold og var rollemodeller for deres nærmeste, hvilket børnene kan bevidne. De var virkelig tætte og kærligt knyttet til hinanden. Forurettede var mere troende end ham. Islam siger blandt andet, at man ikke må drikke alkohol, hvilket Forurettede ikke gjorde, men som han gør. Forurettede fastede, det gør han ikke altid. Forurettede bad, som man burde, det gør han ikke altid. Han og Forurettede havde aldrig konflikter eller stridigheder - bortset fra i ca. 10 dage, hvor han havde meldt hende til kommunen på grund af episoden med kniven. Han kan ikke huske det nærmere tidspunkt herfor. Den 16.

september 2020 om aftenen lignede alle andre aftener derhjemme, og de hyggede sig.

Forurettede havde lidt af psykisk sygdom i mange år. Allerede 2-3 måneder efter deres bryllup forsøgte hun at drukne sig. Hun havde mange gange forsøgt at skade sig selv. I Danmark fik hun det værre. Socialt var de på et nulpunkt, og klimaet var ikke godt for Forurettede. Forurettede kunne finde på at gøre skade på andre, og der skulle 3-4 personer til at holde hende fast. Når hun havde anfald, blev hun ekstra stærk. Tit angreb hun ham, og en dag, hvor han havde fulgt hende op på psykiatrisk afdeling, flygtede lægepersonalet og lukkede døren bag sig. Fra vinduet gav de tegn til, at han skulle fjerne Forurettede fra værelset. Når hun havde anfald, faldt hun ikke til ro med det samme, hvorfor han masserede hendes hænder og ben for at få hende til at falde til ro, og pludselig var hun "helt væk". Han var den, der var bedst til at få hende til at falde til ro. Under et anfald kunne hun finde på at være aggressiv overfor alle, og det var ham, der fik hende til at slappe af, og derfor gik det mest ud over ham. På sprogskolen og hos kommunen har Forurettede også angrebet personalet. Første gang, hun truede ham med kniven, blev han meget bange, og efter 20 gange sagde han det til kommunen. Når hun var aggressiv, holdt han hænderne oppe foran hende. Hvis man viste svaghed overfor hende, behagede det hende, og hun begyndte at smile og grine. Hendes anfald blev værre og værre. Forurettede gik meget sjældent på sprogskole og havde fået dispensation hertil og var fritaget for praktik. Hun måtte gerne deltage på

sprogskole og andre arrangementer for ham. Når hun ikke var på sprogskole, var det fordi, hun var syg og lå hjemme. I løbet af de 4 år, hun boede i Danmark, var hun på sprogskole højst 40 gange. Da han fik at vide, at Forurettede var død, blev han ked af det og begyndte at græde.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1943, anholdelsesrapport af 17. september 2020, 5. og 6. afsnit, samt 7. afsnit 1. linje, har tiltalte bekræftet, at han deltog i alle undersøgelser og oplyste koden til sin telefon.

Vidne 9 har som vidne forklaret, at han den 17. september 2020 var på arbejde som grønthandler i Indkøbscenter. Tiltalte 2 købte nogle gange varer af ham, og den pågældende dag købte han frugt. Tiltalte spurgte, om han havde et plaster, hvilket han ikke havde. Derefter forlod tiltalte forretningen med de varer, han havde købt. Han lagde ikke mærke til, om tiltalte bar varerne i en eller to hænder. Han så ikke, at tiltalte blødte, og tiltalte sagde ikke, hvor han havde slået sig.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1459, 4. sidste afsnit, har vidnet bekræftet at have forklaret som anført. Tiltalte havde skåret sig på højre hånd mellem tommelfinger og pegefinger. Vidnet lagde ikke meget mærke til såret, men syntes ikke, at det blødte ret meget.

På advokat Karina Skous spørgsmål har vidnet forklaret, at der ikke var noget usædvanligt ved, at tiltalte kom i butikken den pågældende dag, og han lagde ikke mærke til noget anderledes ved ham.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1459, 4. afsnit, har vidnet bekræftet at have forklaret som anført.

Han så ikke, om tiltalte blødte meget eller lidt.

Vidne 10 har som vidne forklaret, at hun i september 2020 var Stilling og ansat på Sprogcenter Randers. Forurettedes sagsbehandler havde bedt hende tage Forurettede til læge. Et par dage før den 17. september 2020 mødte hun Forurettede ved Rema 1000 overfor skolen. Forurettede gik med rollator og gik meget dårligt. Forurettede spurgte, hvornår de skulle til læge sammen. Hun talte ikke med Forurettede om, hvorfor hun gik med rollator og har aldrig set hende gå uden rollator. Hun mødte Forurettede i juni 2020, og i august 2020 efter sommerferien startede Forurettede på sprogskolen. Forurettede glædede sig til at komme til læge, fordi hun havde dårligt helbred og gerne ville vide, hvad hun fejlede. Hun har aldrig været hjemme hos Forurettede.

På advokat Henrik Garlik`s spørgsmål har vidnet forklaret, at hun så Forurettede ved skolestart i august 2020. Hun gik meget dårligt med rollatoren og nævnte ikke noget om sin psyke. Hun har ikke hørt om Forurettedes psykiske tilstand og kendte kun til hendes fysiske tilstand. Hun blev telefonisk afhørt af politiet.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1474, 2. afsnit, har vidnet bekræftet at have forklaret som anført. Sagsbehandleren oplyste, at Forurettede havde været i udlandet med henblik på djævleuddrivelse, og de talte om, at det var mærkeligt at tage til Pakistan i 2020 for det. Forurettedes lærer har fortalt hende, at hun i en lektion oplevede, at Forurettede var ved siden af sig selv, som om hun var medicineret.

Som Stilling hjælper de med praktiske ting som for eksempel lægebesøg, og det var i den forbindelse, hun havde kontakt til Forurettede.

Vidne 11 har som vidne forklaret, at hun den 17. september 2020 om morgenen var i sin lejlighed på Adresse 2 i Randers. Hun var de tiltaltes overbo. Hun så Tiltalte 2 gå over på parkeringspladsen og sætte sig ind i sin bil og køre derfra. Politiet ringede til hende fire gange og opfordrede hende til at skrive sine iagttagelser ned, hvilket hun gjorde. Tiltalte 2 var gift med den kvinde, der blev dræbt. Hun er helt sikker på, at det var Tiltalte 2, som gik udenfor hendes vindue. Hun havde set ham mange gange tidligere. Tiltalte 2 gik roligt og langsomt. Han gik normalt langsomt.

Hun fik øje på Tiltalte 2 kl. 08.50, og det var tilfældigt, at hun kiggede på uret, i det samme han gik forbi. Grunden til, at hun så på klokken, var fordi, hendes mand skulle køre. Hun ventede også besøg den pågældende morgen. Det ur, hun så på, passede og var ikke i stykker. Hun er 100% sikker på, at klokken var 08.50, da Tiltalte 2 gik over på parkeringspladsen og satte sig ind i sin bil og kørte. Han havde en sort halvlang jakke på og beige- farvede/lyse bukser. Frem til det tidspunkt havde hun ikke bemærket noget usædvanligt, hvilket hun heller ikke gjorde frem til at hun kørte hjemmefra kl. 10.30.

På advokat Karina Skous spørgsmål har vidnet forklaret, at hun intet havde at gøre med familien, bortset fra Tiltalte 1 og dennes bror, der nogle gange bar hendes indkøbsposer op.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1436, har vidnet bekræftet at have forklaret, at de tiltaltes familie var rolig og hjælpsom.

En kvinde ved navn Person 17 skulle besøge hende kl. 09.30. Person 17 kom ved 09.15-tiden. Hun hørte ikke larm eller råben og skrigen, inden hun så Tiltalte 2. Hun var kun i sin egen lejlighed. Hun havde radio, bruser og føntørrer tændt og kunne ikke høre noget. Der er ikke lydt i ejendommen, og hun hørte aldrig noget fra de tiltaltes lejlighed, heller ikke selvom deres brevsprække var i stykker.

På anklagerens spørgsmål har vidnet fastholdt sin forklaring om, at der var en del larm i hendes lejlighed på grund af radioen, føntørreren og bruseren.

På advokat Karina Skous spørgsmål har vidnet forklaret, at der ikke er særlig lydt i ejendommen, som er bygget af mursten.

Hun og manden kørte hjemmefra kl. 10.30.

Vidne 8 har som vidne forklaret, at hun kendte Forurettede i ca. 2 år. Nogle gange sås de hjemme hos vidnet, og andre gange mødtes de tilfældigt i byen. Når Forurettede var syg, besøgte hun hende i hendes hjem. Forurettede var blevet opereret i benet. Hun mener, at hun sidst talte med Forurettede om aftenen to dage før, Forurettede blev slået ihjel. Forurettede fortalte, at hun skulle til læge dagen efter, fordi hun var syg, og at sønnerne derhjemme ikke var gode ved hende. Hun gik ud fra, at Forurettede mente Tiltalte 1 og Vidne 5. Hun kan ikke huske, om Forurettede nærmere kom ind på, hvad det drejede sig om. Forældre og børn kan være uenige. Forurettede sagde indimellem, at der var uenigheder derhjemme på grund af penge, og at Tiltalte 2 ville have, at der skulle føres regnskab. Det var helt almindelige dagligdagsproblemer, som Forurettede talte om.

Vidnets mand ringede og sagde, at Forurettede var død, hvorefter Vidne 6 ringede og sagde det samme, men at hun ikke vidste, hvordan Forurettede var død. Hun overvejede slet ikke, hvordan dødsfaldet var sket og tænkte i første omgang, at det måske skyldtes, at Forurettede var meget syg. Forurettede plejede at falde om. Hun tog til stedet. Vidne 6 lå grædende på jorden og sagde, at hun ikke vidste, hvordan moren var død. Efterfølgende hørte hun i nyhederne, at Forurettede var død af knivstik. Efter Forurettedes død, flyttede Vidne 6, Vidne 1 og Barn ind hos hende og boede der i to måneder. De besøgte hende også efterfølgende. Vidne 5 flyttede ikke ind hos hende, men hun ved ikke hvorfor. Hun spurgte ikke børnene om sagen, og de talte ikke om den, fordi børnene blev meget kede af det, når de talte om Forurettedes død. Hendes pligt var at sørge for, at børnene fik mad og vise dem omsorg. Hun hørte kun om sagen via nyhederne. De gange, politiet afhørte hende, medvirkede der tolk.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1560, afhøringsrapport af vidnet den 29. oktober 2020, side 1569, 3. afsnit, har vidnet bekræftet at have sagt som anført, men at hun ikke troede, at Forurettede ville blive dræbt. Så vidt hun husker, sagde Forurettede ikke, hvorfor hun troede, hun ville blive dræbt, eller hvem der ville dræbe hende.

Da hun kom til lejligheden efter Forurettedes død, var hun meget chokeret over nyheden. Hun mener, at hun spurgte Vidne 6, som lå og græd, om dødsfaldet skyldtes sygdom, men husker ikke svaret og er usikker på, om Vidne 6 svarede. Hun husker heller ikke, om hun spurgte Vidne 6 om andet.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1569, 6. afsnit, har vidnet forklaret, at hun muligvis sagde til Vidne 6: "Hvem har slået din mor ihjel?", men kan i dag ikke huske det. Hvis der står i rapporten, at hun har sagt det, har hun det. Hun plejer ikke at skjule noget. Hun har bekræftet, at hun sagde til politiet,

at Forurettede plejede at sige: "Det er ikke sygdom, der vil dræbe mig. Det er Tiltalte 2, Vidne 5 og Tiltalte 1, som vil dræbe mig", og at dette er sandt. I dag får hun medicin, og der er meget hun har glemt.

Hun kan ikke huske, om det var to dage før Forurettedes død, at hun sidst talte med hende.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1568, øverste afsnit, 1.- 4. linje, har vidnet bekræftet at have forklaret som anført, og at hun talte sandt.

Indskærpet sandhedspligten af anklageren har vidnet forklaret, at Forurettede altid beklagede sig over Tiltalte 1 og Vidne 5 - i hvert fald over Tiltalte 1 - som ikke kaldte hende mor, men luder, og ikke plejede at hilse på moren. Forurettede sagde ikke så meget om Tiltalte 2, men mere om Tiltalte 1. Hun har set mange videoer af Forurettede og Tiltalte 2, hvor de virkede glade og tæt knyttet. Forurettede nævnte ingen alvorlige konflikter mellem hende og Tiltalte 2, og det, der foregik, var kun mellem Forurettede og Tiltalte 2. Forurettede plejede at sige, at der var diskussioner og problemer vedrørende huset og pengene. Striden drejede sig om et hus i Afghanistan. Et skøde skulle afleveres til Person 18, men blev ikke afleveret, og det gav problemer. Tiltalte 2 ville have skødet, men Forurettede ville ikke udlevere det til Tiltalte 2. Forurettede gav vidnet skødet, så det ikke faldt i Tiltalte 2's hænder, og han kunne omregistrere huset til sig selv. Hun ved ikke mere om det og blandede sig ikke så meget i det. Hun kan ikke udtale sig om, det var et alvorligt problem. Omkring en uge efter Forurettedes død afleverede vidnet skødet til Vidne 6 og Vidne 1. Forurettede havde deponeret skødet hos hende, hvorfor hun havde det. Hun ved ikke, hvad Vidne 6 og Vidne 1 skulle med skødet, og det vedrørte ikke hende. Hun går ud fra, at Forurettede var tryg ved Tiltalte 2.

Alle ægtefæller har indbyrdes problemer. Forurettede sagde på et tidspunkt, at Tiltalte 2 beskyldte hende for at være utro. Hun ved ikke, om Forurettede var utro, men det var en alvorlig beskyldning. Det var noget hun senere fik at vide, men hun husker ikke tidspunktet. Måske læste hun det på Facebook eller et andet sted. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1563, 2. afsnit, 3.-6. linje, har vidnet bekræftet at have forklaret som anført. Det var Forurettede, som fortalte, at Tiltalte 2 beskyldte hende for at være utro. Forurettede var ikke en slem kvinde, og hun ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 beskyldte hende for utroskab.

Forurettede ringede til hende aftenen før dødsfaldet og fortalte, at hun havde skændtes med Tiltalte 2 om skødet. Hun kan ikke huske, om Forurettede sagde, hvordan skænderiet sluttede. Forurettede plejede at sige til alle de kvinder, hun kendte i Randers, at hun ikke ville dø af sygdom, men blive dræbt af sine sønner - specielt Tiltalte 1. Hun ved ikke, om Forurettede troede, at Tiltalte 2 kunne finde på at dræbe hende.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1564, sidste afsnit, har vidnet bekræftet at have forklaret som anført. Forurettede nævnte sønnerne mere end Tiltalte 2. I dag

kan hun ikke huske, om Forurettede sagde, at Tiltalte 1, Vidne 5 og Tiltalte 2 ville slå hende ihjel. Forurettede havde fortalt, at hun ikke ville aflevere skødet på huset i Afghanistan. Da hun afgav forklaring til politiet, var hun i chok.

Forurettede overvejede ikke at forlade Tiltalte 2, fordi hun var glad for sine børn. Hvis børnene ikke havde været der, ville Forurettede muligvis have forladt Tiltalte 2 på grund af konflikten om penge. Hun ved ikke, om Tiltalte 2 bestemte over Forurettede. Tiltalte 2 forhindrede ikke Forurettede i at forlade hjemmet. Forurettede forsøgte at lære dansk, og vidnet hjalp hende nogle gange hjemme hos sig, hvilket Tiltalte 2 tillod.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1565, 3. afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke har forklaret sådan til politiet. Det var Forurettede, som havde sagt, at Tiltalte 2 ikke ville have, at hun kom ud. Forurettede plejede at komme i sprogskole.

Hun har ikke hørt, at Tiltalte 2 har kaldt sig selv dommer. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1565, sidst i 3. afsnit, sidste sætning, har vidnet forklaret, at det er muligt, at hun har udtrykt sig som anført, men hun kan i dag ikke huske det - heller ikke om Tiltalte 2 kaldte sig selv dommer.

Tiltalte 1 kaldte Forurettede luder, og når han havde det sådan, betød det måske, at han ikke brød sig om at være sammen med Forurettede, men hun ved det ikke. Hun ved heller ikke, hvor længe forholdet mellem Tiltalte 1 og Forurettede havde været sådan. Tiltalte 1 ville ikke spise Forurettedes mad, men hun ved ikke, om Vidne 5 ville.

Forholdt fil 2, ekstraktens side 1563, sidste sætning, og side 1564 1. afsnit har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske at have sagt som anført. Hun var chokeret, og det er muligt, at hun har forklaret sådan, herunder at det mest drejede sig om de sidste tre måneder før Forurettede døde. Forurettede fortalte, at Tiltalte 2 forsøgte at ødelægge hendes forhold til døtrene.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1564, 2. afsnit, har vidnet bekræftet at have forklaret som anført. Forurettede fortalte det til vidnet. Foreholdt 3. afsnit, 1. linje, har vidnet forklaret, at Vidne 5 muligvis også kaldte sin mor luder. Hun havde ikke hørt, at der var planer om at slå Forurettede ihjel.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1564, 5. afsnit, sidste sætning, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske, om hun har sagt som anført. Hun var i chok.

Hun var med til Forurettedes begravelse, hvilket Vidne 5 og vidnets søn også var. Hun havde sin søn med, fordi enhver afghaner, som får at vide, at en afghaner er død, deltager i begravelsen. Vidne 1, som også deltog i begravelsen, faldt bevidstløs om, og vidnets søn, der er ambulancefører, hjalp Vidne 1 og undersøgte hendes brystkasse, hjerte og tog hendes puls. Vidne 5 bad hendes søn forsvinde, hvortil sønnen sagde, at han blot prøvede at hjælpe Vidne 1. Vidne 5 fastholdt, at sønnen skulle forsvinde, fordi det var haram, at

sønnen rørte ved Vidne 1. Det var kun Vidne 5, som havde det sådan. Hun tror, at der var ca. 20 personer med til begravelsen.

På advokat Henrik Garliks spørgsmål har vidnet forklaret, at hun kom til Danmark for 21 år siden. Hun mødte Forurettede for 2 år siden i den forening, hvor hun er formand. Foreningen er både for mænd og kvinder, og man betaler kontingent. Forurettede og Tiltalte 2 var medlemmer. Tiltalte 2 plejede modsat Forurettede ikke at komme i foreningen. Gennem de 2 år, hvor hun kendte Forurettede, mødtes de 1-2 gange ugentligt enten tilfældigt, eller når Forurettede besøgte hende. Hun vil betegne Forurettede som en bekendt. Hun tog ikke yderligere kontakt til Forurettede på grund af sin egen sygdom. Hun lider af depression og får medicin herfor. Forurettede var ikke særlig åben, og hun tog hensyn til, at Forurettede var syg. Forurettede sagde, at hun var psykisk syg og nogle gange faldt om og blev dårlig. Hun så en dag, at Forurettede blev stiv i hænderne og ikke kunne tale. Hun har aldrig oplevet, at Forurettede blev sur og gal og har aldrig besøgt hende på psykiatrisk hospital.

Hun fortalte politiet, at Forurettede havde givet hende skødet. Hun åbnede ikke skødet og ved ikke, om det vedrørte en eller flere ejendomme. Skødet var i papirform og i en kuvert. Hun åbnede ikke kuverten og læste ikke skødet. Hun ved kun, at det var et skøde, fordi Forurettede havde fortalt det. Hun ved ikke, hvem parterne på skødet var.

En dag viste Forurettede hende sin telefon. Hun så nogle emojis på Forurettedes telefon blandt andet et hjerte, som en mand havde sendt til Forurettede, men mandens navn stod der ikke. Hun husker ikke, om de var sendt på sms eller på anden måde.

Nogle gange stødte hun på Tiltalte 1 ude i byen. Hun har aldrig mødt Tiltalte 1 hjemme hos Forurettede. Hun mødte kun Tiltalte 1 flygtigt.

Det er rigtigt, at Forurettede blev på grund af børnene. Forurettede kontaktede kommunen, fordi hun var bange for at være i sit eget hjem, men fik ingen hjælp. Forurettede var en svag kvinde, som ikke kunne forsvare sig, og som "hængte meget" på sine børn. Hun opfordrede Forurettede til igen at kontakte kommunen og gjorde, hvad hun kunne, men Forurettede ville ikke. Forurettede fortalte også de andre kvinder i foreningen om sine problemer, men ville ikke gøre noget ved det.

Efter aftale med kommunen flyttede Vidne 6, Vidne 1 og Barn ind hos hende den dag, Forurettede døde, og hun fik plejetilladelse til Barn og Vidne 1. Hendes øvrige familie bor sammen med hende. Børnene boede hos hende i 2 måneder. De talte ikke om, hvad der var sket, fordi børnene var meget påvirket af situationen. Vidne 6 græd meget og var det meste af tiden på det værelse, de tre børn havde fået tildelt. Hun kan ikke huske, om nogle af de oplysninger, hun forklarede politiet om den 29. oktober 2020, kom fra børnene.

På advokat Karina Skous spørgsmål har vidnet forklaret, at hun får medicin, der går meget ud over hendes hukommelse. Hun fastholdt, at hun ikke kan huske, hvem der sendte emojierne til Forurettede. Hun ved ikke, hvorfor Forurettede sagde, at det var noget, Tiltalte 2 havde igangsat, men muligvis gættede hun på det. Hun hørte først historierne om, at Forurettede var utro, efter hendes død. De videoer af Forurettede og Tiltalte 2, hvor de virkede glade, så hun på Forurettedes døtres telefoner. Hun ved ikke, hvornår videoerne var optaget. Ud fra videoerne så Forurettede og Tiltalte 2's forhold fint ud, men der er problemer hos alle ægtefæller. Forurettede gik ikke i detaljer i beskrivelsen af problemerne i ægteskabet.

Vidne 6 har som vidne forklaret, at hun kom hjem til familien 5-6 gange ugentligt og tit overnattede der. Vidne 7 kom ikke hjem så ofte som hende, men overnattede også nogle gange. Aftenen før morens død var forældrene og alle børnene samlet. Vidnet kom fra arbejde. Mens de sad og spiste aftensmad, blev moren pludselig sur på faren og råbte grimme ting til ham, blandt andet: "Du er ikke en rigtig mand. Du skal ikke bestemme", og til dem alle råbte hun: "I skal ikke bestemme over mig. Jeg vil have mit eget liv ". De var alle sammen stille og kiggede bare på moren, som talte på den måde i ca. ½ time. Faren bad moren gå ind i soveværelset. På et tidspunkt gik moren ind i soveværelset Der skete ikke mere. Faren forholdt sig altid stille, når moren sagde grimme ting. Forældrene havde konflikter, men ikke så store, at man skulle slås ihjel. Konflikterne handlede mest om et skøde på en lejlighed i Kabul, som stod i morens navn.

Moren ville ikke aflevere skødet til faren, men faren ville have det. Denne konflikt havde stået på i ca. 6-7 måneder. Hun ved ikke, hvor moren opbevarede skødet. Hun regnede med, at moren ejede lejligheden i Kabul, når den stod i hendes navn. Hun har ikke hørt, at lejligheden tilhørte en anden. Hun har ikke fået skødet udleveret efter morens død. Aftenen før morens død kom moren ind i stuen og sagde, at de ikke skulle blande sig i skødet, og at det var hendes lejlighed og sagde til faren, at det ikke ragede ham. Faren ville gerne have skødet fra moren, fordi moren havde ændret sig rigtig meget overfor dem. Moren sagde hele tiden, at hun bare kunne flytte ned i lejligheden. Hun tror, at faren regnede med, at hvis han fik skødet, ville hans og morens forhold blive som tidligere, og situationen blive bedre. Ingen af børnene blev sure over det, moren sagde, men de var alle i chok - også fordi moren råbte. Tiltalte 1 og Vidne 5 kiggede surt på moren, men sagde ingenting. Hun gik ind og talte med moren i soveværelset, og Vidne 7 blev i stuen.

Faren var nogle gange vred over det med skødet, fordi han gerne ville have det tilbage, og sagde til moren, at hvis ikke hun afleverede det, ville situationen blive forværret. Moren sagde til dem: "Jeg vil stå på egne ben og er ligeglad med jer". Faren sagde ikke direkte til moren, at, der ville ske hende noget, hvis hun ikke afleverede skødet. Han sagde, at hendes frist var udløbet, og at hun skulle skynde sig at få afleveret skødet. Han sagde:

"Fristen er udløbet" i en hård tone, men hun opfattede ikke, at faren truede moren på livet. Med ordet frist mente faren, at det var alvor og moren skulle handle på at aflevere skødet. Hun har et meget tæt forhold til sin far og tror ikke, at han mente det, som en trussel på livet. Hun har besøgt sin far i fængslet hver 2. uge. Hun besøger ikke Tiltalte 1, fordi han ikke vil underskrive besøgstilladelsen. I starten var hun vred på Tiltalte 1 over det skete, men er det ikke længere. Hun er heller ikke vred på faren.

Nogle gange talte forældrene grimt til hinanden om skødet, men det var mest moren, der talte grimt og blandt andet sagde: "Du er ikke en ren mand, du er utro og ikke en rigtig mand". Faren sagde også grimme ting til moren, men ikke så voldsomme ting. Han kaldte hende ikke luder - bortset fra én gang, hvor moren gik over grænsen, og faren sagde: "Nu holder du din kæft luder". Aftenen før dødsfaldet kom det ikke frem, hvad moren brugte skødet til, men hun sagde: "Det er min lejlighed, og I skal blande jer udenom. Jeg bestemmer selv, hvem jeg vil leje den ud til". Moren sagde også, at hun havde lejet lejligheden ud for 10.000 afghani om måneden. 10.000 afghani svarer til ca. 1.500 danske kroner De blev overrasket over det, fordi de som familie skal sige, hvad de foretager sig, og det at leje en lejlighed ud er en stor ting, som moren i det mindste burde have fortalt faren. Den 16. september om aftenen var de alle sammen i chok. Det var første gang de hørte, at mor havde udlejet lejligheden.

Hun overnattede hos forældrene og søskende natten mellem den 16. og 17. september 2020, hvilket Vidne 7 vist også gjorde. Den 17. september 2020 stod hun op mellem kl. 6.30-7.00. Vidne 1 og Vidne 5 var allerede oppe. Hun kan ikke huske, om Barn var stået op. Hun skulle i skole og aflevere en projektopgave og skulle møde kl. 8.00. Hun møder altid til tiden og plejer at tage af sted til skole kl. 7.30 for at være der i god tid, hvilket hun også tror, at hun gjorde denne dag. Hun så ikke Tiltalte 1 denne morgen, men faren var oppe. Døren ind til forældrenes soveværelse var lukket, og hun regnede med, at moren sov. Når Vidne 7 overnattede hos forældrene, sov han i stuen. Det tager hende 10 minutter at komme i skole. Den pågældende dag skulle hun mødes med sin gruppe på skolen og kom i god tid. Hun tror, at Vidne 5, der havde tøj på, var i gang med at tage sko på, da hun tog afsted. Vidne 5 plejer at tage afsted ved 7.30-tiden, ligesom hende. Hun forklarede nu, at hun tror, at hun så Barn, inden hun tog i skole. I gangen sagde hun og faren godmorgen og smilede til hinanden. Da hun kom hjem fra skole, fortalte politiet, at moren var død. Senere ringede Vidne 8, og vidnet fortalte hende, at moren var død. Vidne 8 spurgte, hvem der havde slået moren ihjel, hvorefter vidnet slukkede sin telefon. Da Vidne 8 kom hen til hende, skældte hun hende ud. Vidne 8 var sur og sagde: "Hvem har gjort det?". Hun kan ikke huske, om Vidne 8 tog fat i hende. Derefter sagde Vidne 8: "Hvordan kunne du lade det ske?". Hun var meget oprevet og kunne ikke forholde sig til Vidne 8's udtalelser.

I dagene og ugerne efter morens død talte hun med Vidne 5 om, hvad der var sket. En dag kom Vidne 5 hen på hendes arbejde, og de talte om moren. Hun sagde: "Det er ikke retfærdigt". De talte frem og tilbage, og Vidne 5 sagde: "Det fortjener man, hvis man ikke opfører sig ordentligt. Hvis en kvinde ikke opfører sig ordentligt, fortjener hun at blive slået ihjel". Vidne 5 syntes ikke, at moren havde opført sig ordentligt, fordi hun havde sagt grimme ting til faren. Hun og Vidne 5 kom op at skændes.

Moren var ikke faren utro, men der gik rygter herom. Hun troede ikke på disse rygter. Familie på morens og farens side ringede nogle gange fra Afghanistan og sagde, at moren var utro, men det troede familien på Adresse 1 ikke på. I deres kultur må kvinder ikke tale med fremmede mænd, men det gjorde moren. Det var mænd, som moren var venner med og ikke utro med. Moren talte med disse mænd over en længere periode, og faren syntes ikke, at det var i orden og blev ked af det, men hun så ham ikke vred. Hun kan ikke huske, om faren sagde til moren, at det gjorde ham ked af det. Hvis moren havde været utro, ville det være naturligt at straffe hende. Hvis man kommer fra en provins og er utro, vil man nok blive slået ihjel, og hvis man kommer fra hovedstaden, vil man blive skilt. Hvis moren sagde til faren, at hun ville skilles, og de var blevet skilt, ville faren ikke miste ære. Moren sagde nogle gange, at hun ville skilles og trak det derefter tilbage. Vidnet forklarede nu, at hvis moren ville skilles, ville faren ikke være gået med til det på grund af børnene, og fordi de er en afghansk familie. Det handler meget om ære, forstået på den måde, at folk ville tale rigtigt meget om det. Det ville også gå ud over børnene.

Vidne 5 sagde ikke direkte, at moren havde fortjent at dø, men hun forstod, at det var det, han mente. Hun blev sur på ham og sagde, at han ikke skulle tale til hende mere, og at han ikke længere var hendes bror. Hun husker ikke, hvad Vidne 5 svarede, men de var begge sure og skændtes i ca. 15 minutter, hvorefter hun tror, at hun gik hjem. De kaldte hinanden for en hund. Derefter talte de ikke sammen i lang tid. De er blevet venner igen. Tiltalte 1 og Vidne 5 havde samme syn på kvinder, og begge var meget religiøse og gik meget op i Islam. Hun opfattede det sådan, at Brødrene mente, at en utro kvinde skulle dø. Hun tror, at Tiltalte 1 og Vidne 5 har samme holdninger. Religiøst var de forskellige. Hun selv, Vidne 1 og Vidne 7 går ikke så meget op i religion og beder ikke fem gange dagligt, som Tiltalte 1 og Vidne 5 gør. Faren beder også fem gange dagligt, og moren bad indimellem og brugte nogle gange bedetæppe.

Forholdet mellem moren og Vidne 5 og Tiltalte 1 var i starten okay, men da moren forandrede sig ca. 6 måneder før, hun døde, blev det problematisk. Det kom til udtryk ved, at Brødrene ikke længere respekterede moren, de kaldte hende ikke mor og talte ikke til hende i flere måneder op til hendes død. Moren holdt også afstand til Vidne 5 og Tiltalte 1. Tiltalte 1 og Vidne 5 omtalte moren som "kvinden", og Tiltalte 1 kaldte en gang, hvor han var rigtigt sur moren luder. Luder er et grimt ord og alvorligt at bruge. Når man i deres

kultur bliver rigtig sur, kan man kalde sin søster og mor luder, men i virkeligheden skal man gøre noget for at blive kaldt det.

Hun har aldrig været bange for sin far, Tiltalte 1 eller Vidne 5. En dag, hvor moren var alene hjemme med Tiltalte 1, og Tiltalte 1 lavede mad, kom hun i tanke om, hvor sur Tiltalte 1 havde været på moren. Hun ringede til Tiltalte 1, som ikke tog telefonen, og derefter til moren og bad hende skynde sig væk, fordi hun var bange for, at Tiltalte 1 ville slå hende ihjel. Moren græd og kom væk fra lejligheden. Hun husker ikke, hvornår denne episode fandt sted, men måske 2-3 måneder før morens død.

Når Tiltalte 1 var sur, blev han helt rød i ansigtet. Moren sagde til Tiltalte 1, at han ikke længere var hendes dreng, og at hun ville udstøde ham. Hun overværede hele skænderiet, som startede, da moren talte i telefon med deres fætter Person 5. De var alle, bortset fra moren, uvenner med Person 5, som vidnet tidligere var forlovet med. Familien syntes ikke, at det var i orden, at moren talte med Person 5 på grund af det med vidnet. Tiltalte 1 og Vidne 5 sendte en besked til Person 5 og bad ham ikke tale med mor længere. Person 5 ringede og fortalte moren dette, hvorefter moren skældte Tiltalte 1 ud. Tiltalte 1 sagde til moren: "Du er ikke min mor mere". Moren sagde til Tiltalte 1” Du er ikke min søn mere. Du skal ikke bestemme over mig” . Tiltalte 1 var meget rød i ansigtet, og faren tog fat i hans arm og bad ham og Vidne 5 gå udenfor, hvilket de gjorde. Vidne 5 og Tiltalte 1 havde respekt for faren. Dette skete, dagen før hun opdagede, at moren var alene hjemme med Tiltalte 1.

I 2017 var det på tale, at hun skulle giftes med Person 5, hvilket hendes forældre havde bestemt. Hun afviste dette, og hendes forældre blev sure. Faren blev også sur, men ikke så meget som moren. Moren reagerede voldsomt. Hun og Vidne 1 var væk fra hjemmet i 4 måneder på grund af situationen med Person 5. Da forlovelsen blev ophævet, blev Person 5's familie sure og sagde, at det var for dårligt, at forældrene ikke bestemte over hende. Der var en alvorlig konflikt mellem hende og forældrene. Person 5's familie blev særligt vrede på moren, fordi hun havde haft den primære kontakt til Person 5. Vidnets familie var sur på Person 5, fordi han havde skrevet til hende, at hun var en luder og var som danskerne. Hun viste sin familie beskederne. Moren var ikke sur på Person 5. Moren og Person 5 har altid været tæt på hinanden, og moren betragtede ham som sin søn og sagde, at han var ligesom en søn for hende og havde samme plads i hendes hjerte. Der kom aldrig et præcist navn på, hvem moren skulle være utro med. Nogle troede, at det var Person 5, men det troede de ikke på, fordi moren og Person 5 talte sammen som en mor og søn.

Person 1 er hendes fætter. Hun, hendes forældre og søskende har set Person 1 mange gange. Person 1 er en god ven af familien, og der var ingen konflikt med ham. Person 1 var i juli eller august 2020 på besøg hos dem i 14-15 dage, og besøget gik meget fint. Person 1 og moren talte pænt til hinanden, og hun så ingen problemer mellem dem. Vidne 7 var tættest knyttet

til Person 1, men hun ved ikke, om hendes far, som er Person 1's onkel, var tæt knyttet til ham. Hendes onkel Person 2 er Person 1's far, og Person 1's mor hedder Person 19. Person 1 har 10-11 søskende.

Person 3 er hendes mors bror. Person 3 er gift med Person 10. Hendes moster, Person 12, bor i Frankrig. Person 3 og Person 12 er søskende, og Person 12 er gift med Person 20. Person 3 kaldes Kaldenavn 3, og Kaldenavn 1 er hans efternavn, som han selv har valgt. Han bliver kaldt forskellige ting. Person 4 er opvokset med vidnets mor. Hun ved ikke, hvem Person 4's mor er. Person 4 og moren var ikke tæt knyttet, da moren døde, og moren talte aldrig om ham. Der er mange, der hedder Person 8, og en fra hendes fars side af familien hedder det.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2210, besked fra moren til Tiltalte 2 den 15. maj 2020 kl. 10.30, har vidnet bekræftet, at hun fik denne besked af faren. Hun var tæt på sin far. Han sendte den til hende, fordi han var sur på moren. Faren havde forinden sendt et vers fra koranen til moren. Hun husker ikke, hvad koranverset handlede om, men moren blev meget vred over det. Hun lyttede til beskeden og kunne høre, at moren, da hun indtalte den, var rigtig sur. Det, moren sagde, overraskede hende meget. Hun ved ikke, hvad der menes med sætningen: "De ting Vidne 6 har sagt til mig, var det ordren oppe fra?" og kan ikke komme i tanke om det. Ingen bestemte over deres familie. Omkring den 15. maj 2020 sagde hun til moren, at hun ikke skulle rejse til Indien med Person 5, og moren blev sur og spurgte: "Er det ordren oppefra?", som betyder, om det var faren, der havde bedt vidnet sige det. Vidnet har forklaret, at "oppefra" er en henvisning til faren. Moren var syg og sagde, at lægerne i Indien var meget dygtige. Moren bad Person 5 tage med hende til Indien. Hun kom ikke afsted. Hvis moren var rejst alene til Indien med Person 5, ville det ikke sidestilles med utroskab, men faren og brødrene var imod det på grund af deres afghanske kultur.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1645, afhøringsrapport af vidnet den 26. november 2020, 4. afsnit, 3. – 4. linje, har vidnet forklaret, at når det står i rapporten, har hun sagt det. Hun talte med sin mor om, hvorfor moren havde skrevet beskeden til faren, og moren forklarede, at faren havde sendt et vers fra koranen, som handlede om, at man ikke må være utro.

Person 2 er Person 1's far. Når moren skriver, at hun intet kender til Person 2, betyder det, at moren var ligeglad med Person 2. Moren skrev det, efter at Person 5 havde sagt til hende, at han ikke ville rejse med hende til Indien. Det blev moren sur over.

Morens besked til faren: "Du er en slem ægtemand, der går med andre kvinder", er ikke rigtig. Det er en mærkelig besked, hvori moren beskylder faren for at være utro.

Person 21 og Person 22 var morens venner. De er, hvad man kalder

fremmede mænd i Afghanistan. De bor i Afghanistan. Moren talte med dem i lang tid. Hun tror ikke, at moren besøgte dem.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2164, besked fra Tiltalte 1 til faren den 9. august 2020, har vidnet forklaret, at hun ikke ved, hvorfor Tiltalte 1 skrev, som han gjorde. Hun gætter på, at: "Situationen er åbenlys" vedrører konflikten mellem Tiltalte 1, Vidne 5 og moren, men hun er ikke sikker. Hun tror, at beskeden: "Det vil ikke være godt for nogen af os. Specielt dig selv", handler om, at Person 1 er fra hendes fars side, og derfor ville det være ekstra skidt, hvis han så, at der var problemer i hjemmet.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2207, besked af 16. september 2020 kl. 11.15 til Tiltalte 2, har vidnet forklaret, at navnet over farens navn i rubrikken ”deltagere” er Person 8. Person 8 er fra farens familie i Afghanistan. Hun ved ikke, hvem Person 8 er, men ved, at han kommer fra Afghanistan. Hun ved ikke, om faren og Person 8 havde kontakt. Hun kan forstå hele beskeden, men kan ikke genkende stemmen. Hun kan ikke huske, om hun har talt med Person 8 på noget tidspunkt. Familienavn Saheb er hendes far. Beskeden handler om noget med myndighederne i Afghanistan og har ikke med sagen at gøre.

Vedrørende besked af 16. september 2020 kl. kl. 15.50.02 fra faren til Person 3, har vidnet forklaret, at hun ikke ved, hvad denne omhandler. Person 4 voksede op sammen med moren. Hun ved ikke, hvad det var, Person 4 kunne blive ked af.

Foreholdt fil 3, ekstraktens side 69, afhøringsrapport af vidnet den 5. oktober 2021, 4. og 5. afsnit, har vidnet bekræftet at have forklaret som anført. Hvis Person 4 blev ked af det, ville Person 3 også blive ked af det, fordi de begge er morens brødre. Hun har ikke andre bud på, hvad det kunne være.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2208, besked af 16. september 2020 kl. 15.58.45 fra faren til Person 3, har vidnet forklaret, at ordlyden: "Tålmodigheden er på nul nu", går ud på, at faren ikke længere kunne holde det ud, men hun ved ikke, hvorfor han skrev det.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2209, besked af 17. september 2020 kl. 11.53.43 fra Tiltalte 2 til en ukendt mand, har vidnet forklaret, at hun ikke ved, hvad beskeden omhandler. Hun forklarede vedrørende beskeden af samme dato kl. 13.35.15 fra Person 23 til faren, at hun ikke ved, hvem Person 23 er, eller hvad beskeden handler om.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2296, beskeder af 14. maj 2022 kl. 14.13.35 til kl. 14.35.26 mellem vidnet og faren, har vidnet forklaret, at hun var sammen med moren, da faren skrev: "Glem ikke at vi var milde, og (hun) er blevet ligeglad". Med udtrykket milde menes, at de tiede stille og ikke sagde noget til moren. Moren på den anden side var blevet ligeglade med dem og virkede meget egoistisk. Faren skrev: "Forman hende meget for ellers er

tålmodigheden helt opbrugt", fordi hun var sammen med moren denne dag og skulle få moren til at aflevere skødet, så de kunne blive en familie igen. Hun skulle overbevise moren om, at alt ville blive godt, når hun afleverede skødet. Man siger, at "tålmodigheden er helt opbrugt", når man ikke kan holde det ud længere, og hun opfattede det ikke truende. Det hastede for faren at få skødet, fordi han længe havde ventet på det. Hun ved ikke, om andre end faren skulle bruge skødet. "Ok. Du mister din mor. Husk det"betyder, at der for alvor skulle ske noget. Faren anlagde en hård tone, men hun opfattede det ikke truende. Hun har et rigtig godt forhold til sin far, som er højtuddannet, og hun tror ikke, at det var en trussel.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2298, besked af 8. maj 2020 kl. 14.58.50 fra faren til vidnet, har vidnet fastholdt, at hun ikke tror, at der var andre grunde til, at faren ville have skødet. Hun kan ikke huske, hvorfor hun skrev beskeden af 22. april 2020 kl. 18.20.18.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2299, mail af 22. april 2020 kl. 18.42.41 fra vidnet, har vidnet forklaret, at hun sendte beskeden til Person 5, fordi han havde vanæret hendes far, Vidne 5 og Tiltalte 1 og ikke respekterede, at hun ikke ville giftes med ham. Hun var meget vred på Person 5. Person 5 havde boet hos dem i 3 år, og misbrugte deres relation, når han opfordrede Forurettede til at gå op mod dem. Vedrørende beskeden: "Hvorfor har du tilladt dig at sige til min mor, at din morbror har sendt hende afsted for skødet skyld", har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske, om moren blev sendt et sted hen. Moren og Person 5 havde et tæt mor-søn-forhold.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2299-2300, sms af 5. maj 2020, kl. 12.22.13 fra Tiltalte 2 til vidnet, har vidnet forklaret, at når faren skrev i beskederne: "Sker det ikke er hendes frist udløbet" og ”Nu skal det være” , var det fordi han prøvede at markerede, at det var alvor, at moren skulle aflevere skødet. Hun opfattede det ikke som en trussel. Moren ville hverken fortælle vidnet eller hendes far, hvor skødet var. Tolkens forklaring af, hvad ”frist” betyder er en direkte oversættelse, men i beskeden er ordet brugt som en metafor. Det ved hun, fordi hun kender sproget og sin families omgangstone godt. Da hun videregav beskeden til sin mor, brugte hun sin egen tolkning af farens besked.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2303-2304, besked af 20. juli 2020 kl. 11.06.46 fra faren til Kaldenavn 1, har vidnet forklaret, at hun ikke ved, hvad beskeden omhandler, eller hvem faren taler om. Hun ved ikke, hvad sætningen: "Der dukker en bil op for dig ved Hamborg Lufthavns parkeringsanlæg og du sætter dig i den" omhandler. Moren var i Hamborg Lufthavn mange gange. Hun har ikke set moren sætte sig ind i en fremmed mands bil, men faren har fortalt om det. Faren syntes, det var forkert. Faren sagde ikke, hvem manden var. Hun sagde til sin far, at moren ikke var sådan, og at han ikke skulle tro på rygterne.

Moren havde kun en bedste veninde, nemlig Vidne 8. Hun har talt med en af morens andre veninder, Person 24, der bor i Iran. Hun ved ikke, om moren havde en veninde, der er frisør.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2304, besked af 20. juli 2020 kl. 11.09.13-11.11.26, har vidnet forklaret, at hun ikke ved, hvilket nyt hus der tales om, eller hvad beskeden omhandler. Mange kaldes Kaldenavn 4. Hun ved ikke, hvem der tales om. Hun ved ikke, hvem der ikke måtte komme til Kabul.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2305 nederst og side 2306 øverst, besked af 20. juli 2020 kl. 11.11.56, har vidnet forklaret, at faren i denne besked taler om moren, men hun tror ikke, at han gjorde det i de tidligere beskeder, fordi der ikke var planer om, at moren skulle til Kabul.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2306, besked af 20. juli 2020 kl. 11.14.12, har vidnet forklaret, at hun tror, at det er moren, der tales om. Vedrørende beskeden af 20. juli 2020 kl. 11.14.45, hvori er anført: "…må jeg så fængsle mig selv og hende på samme måde", forklarede vidnet, at den ikke siger hende noget. Hun tror, at det er moren, der tales om i beskeden: "Der er ikke anden udvej. Hvad nytter det at komme til Kabul? Tidligere var det mig, der hjalp hende med at komme til Kabul ”. Vedrørende beskeden: "Hun havde jo selv set hende i Hamborg på parkeringsanlægget…", har vidnet forklaret, at hun ikke har set moren på parkeringspladsen i Hamborg. Hun tror, at faren måske var sur, fordi moren ikke opførte sig ordentligt. Vidnet græd, fordi deres familiesituation havde ændret sig.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2307, beskeder af 20. juli 2020 kl. 11.16.45 og kl. 11.18.46, har vidnet forklaret, at faren sagde til Person 3, at han ikke måtte sige noget om det, fordi de ikke vidste, om det var rigtigt.

Vidnet har fastholdt, at hun ikke vidste, hvor skødet var.

Foreholdt Vidne 8's forklaring, har vidnet fastholdt, at Vidne 8 ikke gav skødet til hende eller Vidne 1. Vidne 8 ændrer hele tiden forklaring og glemmer ting.

Foreholdt fil 3, ekstraktens side 73, afhøringsrapport af 5. oktober 2021, 8. sidste afsnit, har vidnet forklaret, at hun kun sagde, at moren sagde mange grimme ting til faren. Det var moren, der talte voldsomt. Det eneste voldsomme, faren sagde var, at moren skulle gå ind på værelset. Dette blev sagt i en alvorlig tone.

Nogle gange ville moren skilles fra faren og andre gange ikke, men faren ville ikke skilles fra moren. Faren sagde til vidnet, at hvis moren gav ham skødet tilbage, ville han acceptere skilsmisse, men faren sagde det kun, fordi han vidste, at hun ville sige det til moren.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1644, afhøringsrapport af 26. november 2020, 3. afsnit, har vidnet forklaret, at hun har sagt som anført.

Oversættelsen af farens besked har kun den betydning i en direkte oversættelse. Faren ville ikke slå moren ihjel og sagde det kun for at markere, at han mente det alvorligt. Udtrykket bruges som metafor. Fordi faren ikke mente det, tog hun det ikke seriøst. Sammenhængen betyder meget for forståelsen.

Foreholdt fil 3, ekstraktens side 71, afhøringsrapport den 5. oktober 2021, 1 afsnit, har vidnet bekræftet, at hun under afhøringen bad om en pause i ca. 4 minutter, fordi hun skulle på toilet. Hun kan ikke svare på, om hun har sagt, at moren ville blive slået ihjel. Hun fastholdt, at hun ikke tog farens udtalelse som en trussel. Hun var psykisk meget presset under afhøringen. Hvis hun havde troet, at faren eller broren ville slå moren ihjel, ville hun have reageret. Foreholdt 5. afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske, om hun sagde, at moren ville blive slået ihjel. Foreholdt 6. afsnit, har vidnet forklaret, at moren talte med en fremmed mand, hvilket faren ikke accepterede. Faren er højtuddannet og ville ikke slå moren ihjel. Vedrørende samme side, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at faren kun én gang havde kaldt moren en luder. Hvis man taler med en fremmede mand og kører væk sammen i en bil, er det for hende ikke utroskab, men i den afghanske kultur betragtes det som utroskab, hvis hustruen gjorde dette mod mandens vilje. Hun tror, at Vidne 5, Tiltalte 1 og faren ville kalde det utroskab, hvis moren satte sig ind i en bil med en fremmed mand og køre væk, men derimod ikke ville opfatte det som utroskab, hvis moren kun talte med fremmede mænd. Hun ved ikke, om Vidne 5 og Tiltalte 1 ville straffe moren, hvis hun satte sig ind i en bil med en fremmed mand og kørte væk. Hun ved ikke, hvad der står i Islam om utroskab.

Foreholdt at Tiltalte 1 har sagt, at en utro kvinde skal slås ihjel, har vidnet forklaret, at det kommer bag på hende, fordi hun opfatter Islam på en anden måde.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1623, afhøringsrapport den 29. september 2020, 5. afsnit, har vidnet bekræftet at have forklaret som anført. Foreholdt side 1619, 3. afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke har sagt, at Tiltalte 1 og Vidne 5 er bange for faren, men at de har respekt for ham. Tiltalte 1 og Vidne 5 var til sidst ligeglade med, hvad moren sagde. Hun elsker sin far og tror ikke på, at han har slået moren ihjel. Foreholdt side 1620, 1. afsnit, har vidnet forklaret, at have forklaret som anført. Hun kysser farens hånd, hver gang hun ser ham, for at vise, at hun respekterer ham. En hustru kysser ikke mandens fødder. Hun kyssede også morens hånd, hver gang hun så hende.

Da Tiltalte 1 og Vidne 5 kom hjem i 2019 eller 2020, efter at havde taget 10. klasse på efterskole, sagde de til hende og Vidne 1, at de skulle tage ordentligt tøj på. Hun bad faren stoppe dem. Faren sagde til dem, at de ikke skulle blande sig og det rettede de sig efter. Vidne 1 går til fodbold og har

shorts på, og i starten sagde Vidne 5 og Tiltalte 1, at hun ikke måtte spille i shorts, men faren bad dem blande sig udenom. Faren har ikke noget imod, at Vidne 1 har shorts på, når hun spiller fodbold. Vidne 5 og Tiltalte 1 var blevet meget religiøse på efterskolen.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1618, afhøringsrapport den 29. september 2020, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at Brødrene nogle gange hilste på hendes veninder og andre gange ikke. Dem, de ikke ville hilse på, kunne de ikke lide. Hun vidste ikke helt, hvem de ville hilse på. Vidne 5 og Tiltalte 1 sagde på et tidspunkt, at de hadede kvinder, fordi de gør samfundet dårligt.

Over en periode på 2-3 måneder ville Vidne 5 og Tiltalte 1 ikke spise morens mad, fordi de var uvenner. Faren spiste morens mad. Han spurgte nogle gange, hvorfor Brødrene ikke spiste. De sagde, de ikke ville. Hun syntes ikke, at det var mærkeligt, at faren ikke bad Brødrene spise morens mad.

Foreholdt fil 3, ekstraktens side 73, afhøringsrapport den 5. oktober 2020, næstsidste afsnit, har vidnet forklaret, at moren råbte til Tiltalte 1, at han ikke skulle bestemme over hende. Hun ved ikke, om morens telefonsamtale med Person 5 var slut på det tidspunkt. Det var moren, der startede episoden, hvorefter Tiltalte 1 sagde til hende: "Du er ikke min mor længere". Tiltalte 1 og Vidne 7 bad moren stoppe med at tale i telefon med Person 5.

Moren forsøgte selvmord 3-4 gange blandt andet ved at tage medicin, og lige da de var kommet til Danmark med en kniv. Hun har ikke set moren bruge en kniv overfor børnene. I forbindelse med, at moren havde anfald, kunne moren slå, hvis man kom for tæt på. Der var mistanke om, at moren havde epilepsi, men det blev afkræftet.

Foreholdt fil 3, ekstraktens side 74, 2. afsnit, har vidnet bekræftet at have forklaret som anført. Hun har hørt Tiltalte 1 og Vidne 5 tale om utroskab og tab af ære. Faren og vidnet var der også, og de diskuterede deres forskellige holdninger. Hun har forklaret som gengivet i 3. afsnit. Der er ikke tale om, at æren genoprettes, men hævn, hvorefter man kan komme videre. I Afghanistan hævner man sig på en person, der ikke ærer ens familie. Det er ikke en nabopige, men en kusines nabopige, hun forklarede om.

Hun var efter morens død tilbage i lejligheden med nogle betjente, hvor hun konstaterede, at morens hvide morgenkåbe manglede.

Moren var sidst i Afghanistan i 2019, men hun husker ikke det præcise tidspunkt.

På advokat Henrik Garliks spørgsmål har vidnet forklaret, at hun og Vidne 7 boede sammen på Adresse 3, inden moren døde. Hun, Vidne 1 og Barn boede hos Vidne 8 i ca. 1 måned efter morens død. Hun går på 2.

års HF og bor sammen med sine søskende. Hun er forlovet. Moren var nogle gange meget social, og andre gange ville hun bare være sig selv. Det meste af tiden var moren syg, og nogle gange var moren meget aktiv og andre gange passiv. Moren var meget præget af sin psykiske tilstand. Moren fik ikke medicin herfor. Engang var hun med moren på psykiatrisk hospital, hvor moren slog plejepersonalet. Hun og faren tog fat i morens hænder for at forhindre, at hun blev mere udadreagerende. Når moren havde anfald, blev hun ofte udadreagerende og slog om sig. Moren kunne ikke tale dansk, men moren klædte sig dansk. Faren taler ikke dansk. Faren havde ikke noget imod, at hun og moren klædte sig dansk. Hun har ikke set skødet og ved ikke, hvordan et sådant ser ud. Hun vidste kun, at det var morens skøde, men ikke hvor det var. Moren har aldrig sagt, at faren slog hende, og faren har aldrig slået moren. Nogle gange sagde moren ét og skiftede derefter forklaring. For eksempel sagde moren til hende: "Jeg elsker dig min datter"og derefter: "Jeg hader dig. Du er ikke min datter". Det var ikke Tiltalte 1, der talte på den afspillede fil (koster nr. 401, ekstraktens side 2207).

På advokat Karina Skous spørgsmål har vidnet forklaret, at forældrenes forhold var rigtig godt. Faren prøvede at forbedre det. Faren elskede moren, men moren var ligeglad med faren i det sidste stykke tid. Forældrene bestemte 50/50, også over børnene. Faren beder fem gange dagligt, men han er ikke ekstremt religiøs. Det vigtigste for faren var, at børnene passede skolen og fik en uddannelse. Det var vigtigere end at læse koranen. Det var i forbindelse med et af morens anfald, at moren slog hende. Faren kunne ved at kramme moren få hende til at falde til ro. Børnene var mest trygge, når faren var der. Vidne 8 sagde nogle gange ting, som hun herefter ændrede. Blandt andet sagde hun, at hendes mor havde sagt, at faren slog moren, og at moren havde skader på kroppen. Derefter sagde Vidne 8, at hun ikke havde sagt det. Vidne 8 var morens bedste veninde.

Politiet spurgte hende mange gange om det samme. Hun havde det psykisk dårligt og ville gerne have afhøringen overstået. Hun sagde derfor det, politiet gerne ville høre. Hun fastholdt dog under alle afhøringer, at hun aldrig opfattede farens beskeder som truende. Hun tror ikke, at faren har slået moren ihjel. Når man i Afghanistan er højtuddannet som faren, har man andre holdninger end en lavt uddannet. Da de boede i Afghanistan, sagde faren hele tiden, at hun skulle have en uddannelse og ikke bare være husmor. Faren har generelt haft andre holdninger end de fleste afghanere og mener, at kvinder og mænd er lige, og at kvinder skal være medbestem- mende, og han levede mindre op til reglerne. Hun kan ikke huske, om hun den 17.

september 2020 spurgte politiet, om moren havde begået selvmord, men det kan godt være, fordi moren tidligere havde forsøgt dette.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1607, afhøringsrapport den 17. september 2020, har vidnet bekræftet, at hun spurgte politiet, om moren havde begået selvmord.

Børnene var ikke bange for faren eller moren. Barn kunne dog være bange for moren, når hun havde anfald, fordi han ikke vidste, hvad hun ville gøre.

På anklagerens spørgsmål har vidnet forklaret, at Vidne 8 gav hende 100 dollars efter morens død.

Vidne 12 har som vidne forklaret, at hun bor Adresse 4, Randers. Afdøde og hendes familie boede lige ovenover hende. Den 17. september 2020 ved 12.00-tiden så hun fra sit køkkenvindue, at en motorcykelbetjent holdt udenfor. Hun var nysgerrig og gik ud og spurgte, om hun kunne hjælpe. Han spurgte, hvor hun boede, og hun pegede på sin lejlighed, og hun fik at vide, at hun ville blive kontaktet senere samme dag. Betjenten spurgte, om hun havde hørt noget, og hun fortalte, at hun ved 08.00-09.00-tiden havde hørt angstprægede skrig, løben hen over gulvet og at noget tungt faldt på gulvet i lejligheden ovenover. Det lød som om, at en var bange, men hun kunne ikke høre, om det var en mand eller kvinde, der skreg. Det var en mørk stemme. Skrigene og løb hen over gulvet gik forholdsvis hurtigt over, og hun tænkte ikke over, hvad det var. Hun overvejede ikke at ringe til politiet. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke reagerede, selvom hun hørte angstprægede skrig. Hun tænkte ikke så langt og havde sovet dårligt om natten, fordi hun var syg. Hun kan ikke huske, hvor lang tid skrigene og løbet hen over gulvet varede. Der er meget lydt i bygningen, og hun havde tidligere hørt råben fra overboens lejlighed. Man kan ikke høre, hvad der tales om i de andre lejligheder. Man kan høre, når folk i de andre lejligheder går på toilet, åbner vandhanen, og børn der græder. Hun hørte ikke andet end ængstelige skrig og løben hen over gulvet. Så vidt hun husker, kom skrigene ret hurtigt efter hinanden. Hun blev senere samme dag afhørt af en efterforsker ved navn Person 25 og forklarede, at hun havde hørt råben og skrigen mellem kl. 08.00-10.00, fordi hun var kommet i tvivl, om det var mellem kl. 08.00-09.00. Hun mødte afdødes ægtefælle dagen før, hvor han stod og røg, men husker ikke hans påklædning. Hun blev afhørt af efterforskeren den pågældende dag ved 12.00-tiden, men fik ikke oplyst gerningstidspunktet. Hun er stadig i tvivl, om skrigene fandt sted mellem kl. 08.00-09.00 eller kl. 08.00-10.00.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1419, afhøringsrapport af vidnet af 17. september 2020, 1. afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske at have forklaret, at hun havde hørt en lys stemme, men når det står i rapporten, må hun have sagt det.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1423, afhøringsrapport af vidnet den 24. september 2020, 3. afsnit, har vidnet bekræftet, at hun senere blev afhørt af en kvinde ved navn Person 26. Når hendes forklaring er noteret i rapporten, som den er, må hun have sagt det. Foreholdt 5. afsnit, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske at have forklaret som anført, men at hun må have sagt det, når det står i rapporten. Hun fastholdt, at hun ikke kan huske

sin forklaring og formentlig sagde til politiet, at skrigene kom hurtigt oveni hinanden. Hun husker ikke at have forklaret, at skrigene var lange og høje. Hun tror ikke, at Person 26 har misforstået hende.

På forsvarer Henrik Garliks spørgsmål har vidnet forklaret, at hun ikke har set eller gennemlæst rapporterne og ikke fik tilbudt det. Hun har boet i ejendommen i 12-13 år og mødte overboerne på trappen og udenfor og talte ganske lidt med dem. Afdøde forstod ikke dansk, hvorfor børnene oversatte for hende, når de talte sammen. Det var hendes indtryk, at det var en pæn, venlig og velfungerende familie. I dag kan hun ikke huske, om det var en mand eller kvinde, der skreg. Kvinden havde en mørk stemme. Hun oplyste først til motorcykelbetjenten, at skrigene fandt sted mellem kl. 08.00-09.00, og derefter til efterforskeren under telefonafhøringen, at det var mellem kl. 08.00-10.00, fordi hun var kommet i tvivl. Hun sagde også til Person 26, at det var mellem kl. 08.00-10.00.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1425, afhøringsrapport af vidnet den 24. september 2020, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at hun i dag ikke kan huske, om det skete mellem kl. 08.00 og kl. 09.00 eller mellem kl. 08.00 og kl. 10.00.

På forsvarer Karina Skous spørgsmål har vidnet forklaret, at der var stille i hendes lejlighed, da hun hørte skrigene. Hun skulle ringe til sin chef for at sygemelde sig. Hun husker ikke tidspunktet, men måske ringede hun kl. 08.52. Hun hørte skrigene før opkaldet.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1425, afhøringsrapport af vidnet den 24. september 2020, 2. sidste afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske så meget fra den pågældende dag. Foreholdt sidste afsnit forklarede vidnet, at hun ikke kan huske at have sagt som anført. I dag mener hun, at hun hørte skrigene, efter hun havde ringet til sin chef. Hun husker, at hun sagde til sin chef: "Der må være sket noget forfærdeligt". Hun husker ikke, om hun sagde til politiet, at hun hørte skrigene efter opkaldet.

Hun hørte ingen forlade opgangen eller gå fra stedet efter skrigene. Skrigene kunne lige så godt være fra en ung dreng som fra en voksen kvinde. Hvis der var stille i de andres lejligheder, kunne de måske have hørt skrigene fra de tiltaltes lejlighed.

På anklagerens spørgsmål har vidnet forklaret, at hun tjekkede sin telefon, fordi Person 26 ville vide, hvornår hun ringede til sin chef, og opkaldet fandt sted kl. 08.52. Hun sagde til sin chef, at hun var syg og ikke kom på arbejde, og at hun troede, at der var sket noget forfærdeligt, hvilket hun også senere på dagen skrev i en besked til chefen. Chefen svarede: "Nåhh", og de talte ikke mere om det. Hun mener, at hun sagde det til sin chef, men kan godt komme i tvivl. Hendes chef på Adresse 5 i Randers hedder Person 27. Hun nævnte ikke for politiet, hvad hun havde sagt til sin chef. Hun

kunne ikke vide, hvad der var sket, men skrigene lød grimt, og hun tror, at det var på grund af disse, at hun sagde til chefen, at det lød forfærdeligt.

På forsvarer Karina Skous spørgsmål har vidnet forklaret, at hun er i tvivl, om hun skrev eller sagde til sin chef: "Jeg tror, der er sket noget forfærdeligt", hvortil chefen skrev eller sagde: "Jamen dog, hva´ mon?". Det kan godt være, at hun hørte skrigene, efter hun talte med chefen.

På advokat Henrik Garliks spørgsmål har vidnet forklaret, at grunden til, at hun ikke overvejede at ringe til politiet, på trods af det hun sagde til sin chef, er, at hun er en person, der passer sig selv.

Vidne 5 har som vidne forklaret, at hele familien var samlet på Adresse 1 aftenen før morens død. Han husker ikke så meget fra denne aften, som var ganske almindelig, og hvor de hyggede sig som andre aftener. Der var ingen konflikter den pågældende aften, og han ved ikke, om der var konflikter i familien. Det meste af tiden var han på efterskole. Han var på efterskole i 2 år, men husker ikke hvornår og tror, at han afsluttede efterskolen for 1-2 år siden. Han kan ikke huske, om han gik på efterskole eller på Uddannelsessted 1, da moren døde, hvilket han fastholdt. Han kender en kvinde ved navn Person 12. Han kender ikke til en Person 3. Han har ikke været så social med familien og har ikke styr på, hvem hans fætre er, men ved, hvem Person 1 er. Person 5 er hans ven. Han ved ikke, hvem Kaldenavn 3 eller Person 8 er, og navnene siger ham intet.

Han husker ikke, hvornår han vågnede den 17. september 2020, men han var den første, der tog i skole. Han husker ikke tidspunktet. Han skulle cykle i skole og tog derfor lidt senere afsted. Han gik på Uddannelsessted 1 det pågældende tidspunkt. Han gik på Uddannelsessted 1 i 1 år og er færdig på skolen. Så vidt han husker, var han den første, der tog afsted, fordi han skulle cykle. Inden han tog hjemmefra, var hele familien herunder faren til stede. Han husker ikke, hvor lang tid det tog at cykle fra hjemmet til Uddannelsessted 1, fordi han cyklede en omvej, men normalt tog det 30-45 minutter og ca. 45 minutter med bus. Han mener, at han kom 5 minutter for sent i skole på grund af trafikken. Han husker ikke, om han havde sin telefon med i skole, eller om den lå derhjemme. Telefonen er ikke så vigtig for ham. Politiet kom op på skolen og sagde, at de havde hans mobiltelefon, som han senere ville få udleveret. Han mener, at han havde den pc´er med i skole, som skolen havde udleveret. På denne kunne man få adgang til Instagram og forskellige apps, men for det meste tjekkede han Instagram på sin telefon. Person 28 , der er araber, er hans skolekammerat. Han ved ikke, om Person 28 gik i klasse med Tiltalte 1. Han mener, at han én enkelt gang på Instagram eller Facebook spurgte Person 28, hvordan det gik, men husker ikke, om det var den dag, moren døde.

Forevist fil 2, ekstraktens side 1511, besked på Person 28's telefon, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om han sendte beskeden:

"Vi liv i den. … verden kun lidt 40 år eller 60 år, men en dag vi alle død så pas på din selv bror", men han sendte en lignende besked, som var broderlig ment. I den arabiske tekst efter ”den” , står der: "Livet er kort".

Forevist den arabiske tekst, øverste linje, som ikke er oversat, har vidnet forklaret, at man siger dette til en person, der gør noget godt eller har talent.

Da beskeden er sendt fra hans telefon, er det nok ham, der har sendt den, men han husker ikke så meget om den - også fordi den er over 1 år gammel. Han havde altid sin telefon på sig og brugte den kun til private beskeder. Han fastholdt, at han ikke kan huske at have sendt beskeden til Person 28. Vidnet forklarede nu, at han mener, at han sendte beskeden, fordi Person 28 havde planer om at tage til Syrien, hvorfor han skrev: "Livet er for kort, så lad være med det". Person 28 havde ikke rodet sig ud i andet, som han ville tale ham fra. Person 28 er ikke så tæt en ven, og beskeden var kun et godt råd.

Foreholdt fil 3, ekstraktens side 30, Rapport, Koster 53a, oversættelse WhatsApp, besked af 23. april 2020, 1.-3. afsnit, har vidnet forklaret, at Person 3 er hans morbror. Han husker ikke så meget om skriftvekslingen, men tror, at Person 3 havde problemer med vidnets bror Vidne 7. Person 3 havde fornærmet hele familien og sagt grimme ting om dem, hvilket vidnet var ked af. Faren bliver ikke kaldt ikke Sahab. Han ved ikke om andre kalder hans far Saheb Familienavn. Han husker ikke så meget om beskeden. Person 3 havde også tilsvinet Vidne 6.

Foreholdt fil 3, ekstraktens side 27-29, besked fra vidnet til Tiltalte 2, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, hvorfor han sendte beskeden: "Der bliver taget billeder af beskeder…". og ikke ved, hvorfor faren skrev: "Der er meget som er usagt. At stjæle pas, politiet, skøde, Person 5". Han ved ikke, hvad passet handlede om - heller ikke om moren havde stjålet et pas, eller om det var hendes eget pas - beskeden vedrørte. Han kan ikke huske, hvorfor han til faren sendte beskeden: "det skal jeg nok sige. Sagde at (han/hun) fik ondt i hovedet. Derfor bad jeg om at få hans/hendes Viber-nummer". Han kan ikke huske, hvad beskeden handler om, eller hvem han gerne ville have et Viber-nummer på. Han har problemer med sin hukommelse, hvilket hans skoleleder kan bekræfte. Han kan ikke huske, hvad han fik at spise i går og husker intet om et Viber-nummer. Han har ikke stort kendskab til Viber-numre eller Instagram, og for ham er et telefonnummer et telefonnummer.

Foreholdt fil 3, ekstraktens side 28, de tre øverste beskeder, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske disse. Person 5 er hans fasters søn, men han husker ikke, hvorfor de skrev om ham. Der var måske en lille konflikt mellem Tiltalte 1 og ham og Person 5.

Vedrørende beskeder i 4. og 5 afsnit, har vidnet forklaret, at han lige nu slet ikke kan huske, hvad disse handler om.

Vidnet har forklaret vedrørende besked nr. 6, at han ikke ved, hvad denne handler om. Han forstår ikke selv, hvilket skøde det drejer sig om, og hvorfor Kaldenavn 3 ikke må få det. Det er en besked, som hans far har sendt.

Foreholdt fil 3, ekstraktens side 29, beskeder mellem vidnet og Tiltalte 2 den 29. maj 2020, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om han skrev disse til Person 12, eller om han tog et billede af hende på sygehuset, mens hun græd. Beskederne er 1-2 år gamle, hvorfor han ikke kan huske dem, og han har fået at vide, at han kun skal sige det, han kan huske. I deres kultur kan man kalde en yngre dreng eller en mand Kaldenavn 3. Han kender ikke Person 3 og ved derfor ikke, om han kaldes Kaldenavn 3. Han kan ikke huske, hvad de omtalte beviser og videooptagelser, som faren taler om, vedrørte, men det kan faren fortælle.

Foreholdt fil 3, ekstraktens side 34, rapport Koster 53, tolkede screenshots, besked nr. 3, har vidnet forklaret, at døgnskole er det samme som efterskole. Foreholdt side 35, øverst, har vidnet forklaret, at beskeden er 1 år gammel, og at han kun kan huske, at han talte med sin moster, men ikke om det vedrørte det omtalte.

Vedrørende ekstraktens side 35, besked nr. 5, har vidnet forklaret, at Person 12 er som en mor for ham, og at han gerne vil kalde hende mor. Shahrak Arya ligger i Afghanistan, men han ved ikke hvor og kan ikke huske, om det er på landet eller i byen. Han flyttede fra Shahrak Arya, da han var 11 år gammel. I deres kultur regnes en ung ikke for noget, hvorfor han udgav sig for at være 19 år for at blive taget alvorligt. Han ved ikke, hvad beskeden om, at moren gjorde dem æreløs og kom sammen med 20 personer, handler om. Moren havde ikke gjort dem æreløse, men hun havde mandlige bekendte, som hun talte i telefon med, og det var børnene i familien ikke glade for. Mændene var morens venner.

Vedrørende besked nr. 7, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om Person 12 har en søster ved navn Person 29. Han husker ikke, om moren skulle til Tyskland, men hun var det muligvis et par gange med Vidne 7. Hvis beskeden er sendt mellem ham og mosteren, har det nok handlet om, at han var sur på sin mor, fordi hun havde mandlige bekendte, hvilket både han og Tiltalte 1 var imod. Han ville dele dette med Person 12, fordi hun var morens søster.

Vidnet har forklaret vedrørende besked nr. 9, at han ikke ved, om Person 12 kunne tjekke morens telefon. Alle har deres egne telefoner. Han ved heller ikke, om Person 12 tjekkede morens Facebook, mens moren var i Kabul. Han var det pågældende tidspunkt på efterskole.

Vedrørende besked nr. 11, har vidnet forklaret, at han ikke mente, at moren var en luder. Når han har sagt som anført, har han været sur, fordi moren talte med mandlige bekendte. Når han er sur, har han ikke styr på, hvad der kommer ud af hans mund, og han udtrykte sig som anført, fordi han var sur

på moren. Han har ikke hørt moren sige, at hun havde en kæreste.

Vedrørende besked nr. 13, har vidnet forklaret, at han aldrig har haft morens mobiltelefon på sig og derfor ikke åbnet hendes Facebook profil. Han tror ikke, at andre har åbnet den, fordi hun hele tiden havde sin telefon på sig. Beskeden er ca. 3 år gammel, og han kan ikke huske den.

Vidnet har forklaret vedrørende besked nr. 14, at han ikke kan huske den. Han mener ikke, at han har hørt en talebesked, hvor moren siger, at hun vil stå på egne fødder og beskyldte faren for at være utro.

Vedrørende besked nr. 15, har vidnet forklaret, at han ikke mener, at han, efter han flyttede fra Shahrak Arya som 11-årig, havde kontakt til nogen derfra. De omtalte lyde, som han skulle have sendt til sin moster, ved han ikke, hvad er, men hvis han hører beskeden, kan han måske forklare om det. Han ved ikke, om Kaldenavn 3 henviser til den ene eller anden bror. Det, han har hørt om Person 4, er, at han er en mand, som voksede op med moren. Han ved ikke, om Person 4 også kan staves Person 4.

Vedrørende besked nr. 16, har vidnet forklaret, at ingen af beskederne siger ham noget. Han husker ikke, om faren på et tidspunkt skældte ham ud, fordi han havde sendt beskederne.

Vidnet har forklaret vedrørende beskeder nr. 17, 20 og 22, at beskederne ikke specifikt siger ham noget, men han var sur over det, han skrev om.

Vedrørende beskederne nr. 26, 27, 28 og 30, har vidnet forklaret, at han ikke specifikt ved, hvad beskederne handler om, men han var sur på sin mor.

Vedrørende beskederne nr. 31, 32 og 33, har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvad beskederne går ud på, men han var sur på moren, fordi hun talte med mandlige bekendte.

Vedrørende beskederne nr. 35 og 36, har vidnet forklaret, at han ikke ved, om Person 12 blev opereret eller ej, men engang sendte hun ham en video, hvor hun havde forbinding på hovedet. Han ved ikke, om hun optog den, mens hun var på sygehuset. Han husker ikke, om han sendte et billede heraf til sin far, fordi det er over 2 år siden.

Vidnet har forklaret vedrørende besked nr. 37, at han ikke ved, hvad Person 4 havde sagt til moren.

Vedrørende besked nr. 39 og 41, har vidnet forklaret, at han ikke kan udtale sig om, hvad mosterens besked om, at nogen ville tage til politiet og havde truet moren med kniv og ville dræbe hende, handler om.

Han har fastholdt, at han ikke kan huske beskederne.

Vedrørende besked nr. 43, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske noget som helst om beskeden, men han var sur på sin mor, fordi hun talte med mandlige bekendte. Han har aldrig hørt om Person 22. Han har ikke talt med nogen af de mænd, moren talte med.

Foreholdt besked nr. 45, har vidnet forklaret, at det er muligt, at beskederne er sendt fra hans mobiltelefon, men også muligt at de ikke er, men man kan spørge politiet. Beskederne kan også være oversat forkert. Vidnet har bekræftet, at den tolk, der oversatte beskederne, er den samme, som tolker i retten i dag. Tolken har oversat korrekt i dag, men han ved ikke, hvordan rapporten er blevet oversat. Han kan ikke huske mærket på sin telefon eller telefonnummeret men kun farven.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1656, afhøringsrapport af vidnet af 17. september 2020, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om han har forklaret som anført. Afhøringen skete den 17. september 2020, hvor han var under yderst psykisk pres. Han er derfor ikke sikker på det, han sagde. Han har skiftet telefonnummer flere gange, og måske har Tlf nr. tilhørt ham. Han kan ikke huske sit nuværende telefonnummer.

Foreholdt fil 3, ekstraktens side 63 og 64, udtrækningsrapport vedrørende koster 53, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om koden til hans telefon var 412341, eller om hans telefon var en Huawei. Hvis man forestiller sig, at alle beskederne har været i hans telefon, har han kun skrevet det, fordi han var sur.

Indskærpet sandhedspligten har vidnet forklaret, at telefonen må have været hans, men han er i tvivl om mærket. Han fastholdt, at han ikke kan huske, om han havde Tlf nr..

Foreholdt fil 3, side 40, besked nr. 27, har vidnet forklaret, at han ikke tror, at andre har haft adgang til hans telefon.

Vidnet har videre forklaret, at der er problemer i alle familier og blandt søskende, men han husker ikke, om der har været skænderier mellem ham, Vidne 6 og Vidne 7 efter moderens død. Hvis der har, har det været udtryk for frustration. Han kan ikke huske, om han skændtes med Vidne 6 om, hvem der slog moren ihjel, men vil ikke påstå, at der ikke har fundet sted. Han husker det ikke.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1671, afhøringsrapport af vidnet af 13. januar 2021, 2. afsnit 1.- 4. linje, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske sin forklaring, men han diskuterede med Vidne 6, fordi hun var respektløs overfor ham. Som udtryk for sin frustration, kom han til at sige et eller andet, som han ikke kan huske, fordi det er over 1 år siden. Han fastholdt, at han ikke kan huske, hvad der blev sagt under skænderiet, og lige meget hvad han

har sagt, hvis han har sagt noget til Vidne 6, skyldtes det hans psykiske tilstand, og fordi han var sur. Han husker ikke, om Vidne 6 beskyldte ham for at have været med til at slå moren ihjel. Foreholdt 4.- 12. linje, forklarede vidnet, at han måske har sagt det anførte, måske har han ikke sagt det.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1674, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at han muligvis har sagt eller ikke sagt det anførte. Han og Vidne 6 var sure på hinanden og diskuterede.

Moren fortjente ikke at dø. Han har fastholdt, at han ikke kan huske, hvad klokken var, da han tog i skole den 17. september 2020. Han blev hentet af politiet på skolen og kom aldrig tilbage til lejligheden efterfølgende.

På forsvarer Henrik Garliks spørgsmål har vidnet forklaret, at Tiltalte 1 er hans Bror, og at de altid har været meget tæt knyttet og fortæller hinanden, hvad der foregår i deres liv, hvis de vil. Han og Tiltalte 1 var sure på moren, men talte aldrig indbyrdes om det. Han husker ikke, om han har vist Tiltalte 1 de beskeder, anklageren har gennemgået fra hans telefon. Han mener ikke, at Tiltalte 1 mente, at moren havde fortjent at dø. Han kender ikke Vidne 8 personligt og ved ikke, om moren kendte hende. Han så første gang Vidne 8 til begravelsen, men fik ikke oplyst hendes navn. Moren var meget alvorlig syg og gjorde nogle alvorlige ting, når hun blev dårlig. Blandt andet blev hun meget aggressiv, kastede med ting og blev verbal grim i munden. Moren sagde alt muligt til dem, når hun havde anfald, hvilket han selv har oplevet mange gange. Han har fået at vide, at moren på Århus Sygehus angreb sygehuspersonalet. Han har set moren med en kniv i hånden, og hun har truet med at skade sig selv og andre. For det meste var moren ikke klar over, om det var hendes børn, familie eller andre, hun truede, og de kunne ikke nå ind til hende.

Efter moren kom til Danmark, blev hendes sygdom forværret og anfaldene stærkere. Den 16. september 2020, hvor familien var samlet om aftenen, var der en ganske normal stemning, og så vidt han husker, havde moren det ikke dårligt. Han gik i seng før de andre og lagde sig til at sove. Han mener, at Tiltalte 1 var syg og på grund af frygten for Corona havde fået forbud mod at komme i skole foreløbig. Han udøver sin religion på samme måde som alle andre indvandrere. På gerningstidspunktet bad han nogle gange 5 gange dagligt og andre gange ikke, fordi han glemte det. Tiltalte 1 udøvede sin religion på samme måde. I Afghanistan boede de i Kabul i kvarteret Shahrak Arya.

På forsvarer Karina Skous spørgsmål har vidnet forklaret, at han og faren har et godt forhold. Moren og faren har altid haft det godt sammen, og hvis der nogle gange var noget, skyldtes det morens sygdom og angreb. Han mener, at moren for det meste på grund af sygdommen ødelagde stemningen og sagde grimme ting til faren. Han kan genkende det i beskederne anførte omkring de grimme ting, som moren sagde. Han har aldrig nogensinde hørt

sin far sige grimme ting til moren. Han sagde ikke noget grimt til moren, fordi hun var syg. Han tilbragte det meste af sin tid på efterskolen og har ikke været så meget hjemme, og når der var problemer mellem forældrene, skyldtes det morens sygdom. Efter afghansk kultur er det mest mændene, der bestemmer, og manden har den afgørende stemme. Fordi faren er meget højtuddannet, lod han moren bestemme halvdelen, hvorfor de bestemte 50/ 50. Faren er en lært og en videnskabelig mand, som forstår meget. Moren og faren skændtes ikke den 16. september 2020.

Vidne 13 har som vidne forklaret, at hun i anledning af sagen henvendte sig til politiet for at stille sig til rådighed, hvis de havde spørgsmål, fordi hun i foråret og sommeren 2018 var familiens rådgiver. Hun har været hjemme hos familien 4-5 gange. Under besøgene opholdt Forurettede sig nogle gange i soveværelset, som var låst udefra med nøgle. Hun er sikker på, at døren var låst i hvert fald én gang. Hun oplevede også Forurettede i stuen og ude i gangen hvor hun utålmodigt gik frem og tilbage og en af gangene forlod lejligheden. Tiltalte 2 sagde, at Forurettede havde det dårligt, var syg og til fare for sig selv og ville stikke af, hvorfor de låste hende ind til soveværelset. Familien var meget bange for Forurettedes sygdom, som skulle være mavekræft, og som de danske læger ikke tog alvorligt. Tiltalte 2 sagde ikke, at Forurettede fejlede andet. Familien fortalte, at de låste Forurettede inde, så hun ikke gjorde skade på sig selv. Hun og en kollega var, da Forurettede var låst inde, på besøg for at afholde en underretningssamtale. Kun Tiltalte 2 var til stede. Børnene skulle have været der, hvorfor de aftalte en ny dato. Da de næste gang besøgte familien, var forældrene, de to døtre og tre sønner hjemme, men Forurettede gik hele tiden frem og tilbage ude i gangen. De henvendte sig ikke til Forurettede. Da Forurettede åbnede hoveddøren og gik ud i opgangen, hentede et af børnene hende og førte hende ind i soveværelset, hvor døren blev lukket, men hun ved ikke, om den blev låst.

Kommunen havde fået en underretning om, at den ældste datter under en samtale på Jobcenteret havde givet udtryk for, at hun stod for rigtig mange opgaver hjemmet, havde fritidsjob og ansvaret for de mindre søskende og var bange og følte sig fanget. Børnene sad på en lang stolerække, og faren spurgte hvert barn, om han eller hun var glad, og alle svarede ja. Den yngste søn var lidt urolig og havde svært ved at blive siddende. Resultatet blev, at kommunen iværksatte foranstaltninger i forhold til den ældste datter. Kontakten til børnene gik gennem Tiltalte 2. Mødet varede en lille time. Hun husker ikke, hvad der skete 3. gang, de besøgte familien.

Det 4. besøg fandt sted, efter de to døtre var blevet anbragt udenfor hjemmet. Familien var oprevet og meget påvirket på grund af anbringelsen, hvorfor de tog ud og talte med dem. Faren og moren var til stede, og moren græd meget, var oprevet og havde svært ved at forstå, hvorfor døtrene var blevet anbragt udenfor hjemmet. Faren hentede pigernes pas og tilbød at deponere dem hos kommunen, så pigerne ikke kunne sendes ud af landet og hjem til familien i Afghanistan. Faren gik ind på værelset til den yngste søn,

og imens talte de med moren, som stadig var meget oprevet, græd og ville holde om dem. Moren viste dem en stor kasse med sine piller og sagde, at hun var syg, hvorfor det var vigtigt, at døtrene kom hjem og hjalp. Det var en meget stor mængde piller, og hun kontaktede efterfølgende en medarbejder, som oplyste, at det af lægepapirerne fremgik, at moren ikke havde kræft og ikke havde behandlingskrævende sygdom. Under deres besøg anvendte de altid telefontolke. Kassen med medicin var på størrelse med en syæske. Forurettede kunne ikke svare på, hvilken slags medicin, det var. Hendes kollega sagde til Forurettede, at hun havde mulighed for at komme på krisecenter, fordi Forurettede gav udtryk for, at hun var utryg uden nærmere at komme ind på det. Forurettede sagde, at hendes mand havde givet hende pillerne. Børn- og ungeudvalget omstødte formandsbeslutningen om anbringelse uden for hjemmet og bestemte, at pigerne skulle hjem, hvilken afgørelse Ankestyrelsen overrulede, så pigerne ikke skulle hjem. Det var selvfølgeligt svært for forældrene at forstå. Den pågældende dag havde det yngste barns børnehave ringet og sagt, at forældrene havde hentet sønnen tidligere på dagen, hvilket var atypisk. De tog hen til lejligheden for at se, om alt var okay. Det ældste barn over 18 år ville ikke lukke dem ind og sagde, at der ikke var nogen hjemme. De tog tilbage senere på dagen, hvor forældrene og alle fire sønner var i lejligheden. Familien var meget påvirket af situationen. Kommunen var bekymret for familien og satte et kontrolbesøg ind over weekenden.

Kontrolbesøget fandt sted i weekenden, og der var intet påfaldende.

Forældre og børn spurgte ind til, hvorfor kontrolbesøget fandt sted, og hvorfor pigerne ikke måtte komme hjem.

Hun var på flere besøg i lejligheden og havde samtale med drengene i deres skole og børnehave. Hun holdt separate samtaler med Vidne 5 og Tiltalte 1, som kom med bekymrende udtalelser og spurgte, om de måtte få Vidne 6's kontaktoplysninger og ringe til hende og fortælle, hvordan det var derhjemme. Drengene gik meget op i fodbold og sagde, at de fra august 2018 skulle på efterskole. Den ene af Brødrene sagde, at han ville på efterskole på grund af fodbolden, og den anden sagde, at faren havde bestemt det. På baggrund af det, der var skrevet omkring status, og fordi Tiltalte 1 eller Vidne 5 på en video havde set en kvinde blive stenet, og Tiltalte 1 på skolen havde sagt, at det var berettiget på grund af det, hun havde gjort, var kommunen bekymret. Hun talte med Brødrene om det, og de sagde, at de ikke kunne huske at have sagt det. Forud for anbringelsen af døtrene blev hun ringet op af Vidne 6's kontaktperson, som oplyste, at Vidne 6 havde sagt, at hun havde forsøgt at tage sit eget liv. Vidne 6 var meget påvirket, og hun mener, at hun fik oplyst, at Vidne 6 havde drukket rengøringsmiddel og sagt, at hun ikke ville leve mere. Vidne 6 var meget ked af det, og det kom stille og roligt frem, at hun syntes, at det var rigtig hårdt at være i sin familie og arbejde for familien, passe sine søskende, og at faren havde hendes telefon og styrede, hvad hun skulle og måtte. Faren havde vist hende på hendes telefon, at hendes kusine skulle giftes mod sin vilje og derefter slået ihjel. Vidne 6 fortalte, at hun skulle giftes og sendes til Afghanistan som 18-årig, hvilket hun ikke ville. Vidne 6 fortalte, at hun havde forsøgt selvmord. Vidne 6 følte

sig magtesløs og var meget bekymret for sin mor og søskende og havde kontakt til en organisation, som hun fortalte om forholdene . Vidnet kontaktede denne organisation og lavede en risikovurdering også vedrørende Vidne 1. Kommunen havde mistanke om, at der var blevet udvekslet penge i forbindelse med tvangsægteskabet. Hun talte med Vidne 6 igen og tilbød hende at komme til læge, hvilket hun afslog. Vidne 6 sagde, at hun var bange for at komme hjem igen og bange for at blive slået ihjel af sin far, hvis ikke hun lod sig tvangsgifte. Der blev truffet formandsbeslutning om tvangsanbringelse af Vidne 6 og Vidne 1. De skulle nå at udfyldte diverse papirer i den forbindelse, inden Vidne 1 kom hjem fra skole og talte med begge piger om beslutningen. Vidne 6 gentog, at hun var bekymret for at efterlade sin mor, som var syg og havde brug for at blive passet på. Vidne 6 var også bange for, at der ville ske Vidne 1 noget. Det var omkring den 20. maj 2018, at Vidne 6 og Vidne 1 blev tvangsfjernet. Grundlaget for formandsbeslutningen blev læst højt for forældrene, og tolk og politi var til stede. Vidnet var ikke til stede, da dette skete, da hun var sammen med pigerne. Efter Vidne 6 fyldte 18 år, valgte hun at tage hjem til familie igen. Hun talte kortvarigt med Vidne 6 efter, hun var taget hjem.

På advokat Henrik Garliks spørgsmål har vidnet forklaret, at hun pr. 1. september 2018 stoppede i Randers Kommune og ikke har haft med familien at gøre derefter. Hun arbejdede i Integrationsteamet. Det var Forurettede, som viste dem kassen med pillerne og sagde, at hun skulle tage dem, og at hendes mand havde givet hende dem. Vidnet ved ikke, om Tiltalte 2 havde købt pillerne, som var i små lynlåsposer og ikke i almindelige pilleglas. Efter første møde, hvor Tiltalte 2 havde udtrykt, at sygehuset ikke hjalp Forurettede, lavede hun en forespørgsel om Forurettede havde haft alvorlige sygdomme. Der fremgik ikke noget om alvorlige sygdomme af lægepapirerne. Efter familien kom til Danmark, rejste Forurettede til et andet land - måske Indien - og kom tilbage til Danmark.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1472, afhøringsrapport af vidnet den 23. september 2020, 5. afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke gennemlæste sin forklaring og ikke husker, hvad hun forklarede. Som hun husker det i dag, var det Forurettede, der tog medicin. Under 2. besøg, hvor Forurettede gik frem og tilbage ude i gangen og gik ud i opgangen, virkede Forurettede fraværende, men hun ved ikke, hvad det skyldtes. Forurettede var meget grædende, omklamrende og zombieagtig. Hun fastholdt, at hun ikke kan huske, om det var Vidne 5 eller Tiltalte 1, som nævnte steningen af kvinden.

På advokat Karina Skous spørgsmål har vidnet forklaret, at kommunen nok kom hos familien hver 14. dag og jævnligt havde kontakt med familiens kontaktperson, Person 30. Besøgene tog lidt under en time. Hun tænkte, at familien reagerede voldsomt i forhold til Forurettede, fordi de gik efter hende og førte hende tilbage igen, men måske var de bange for, at hun ville gøre noget eller gå sin vej. Da hun var ved at gå, virkede Forurettede fraværende, og hun kunne ikke vurdere, om det var derfor, familien ville forhindre hende i at

forlade hjemmet.

Vidne 6 kom hjem igen efter sommerferien, fordi Vidne 6 var fyldt 18 år og selv havde valgt at komme hjem. Vidne 1 kom hjem senere, men hun kender ikke baggrunden herfor. Vidne 6 blev tvangsfjernet, fordi hun skulle tvangsgiftes, men hun blev ikke gift. En mand fra organisationen oplyste, at familien allerede havde fået mindst 165.000 kr. for tvangsægteskabet. Hun kom en del ved flygtningefamilier. Familien Familienavn boede meget pænt. De havde ikke brugte møbler, nok fordi faren arbejdede. Den dag anbringelsen blev gennemført, kontaktede hun Vidne 6's læge og fik oplyst, at Tiltalte 2 samme dag skulle til læge, hvorfor Vidne 6 ikke ville derned, selvom de opfordrede hende til det.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1472, 5. afsnit, sidste sætning, har vidnet forklaret, at hun godt kan have sagt som anført. Forurettede virkede dopet og "væk" og var ikke kontaktbar. Hun så ikke Forurettede tage medicin, men Forurettedes adfærd fik hende til at tænke, at hun nok havde behov for medicin.

Vidne 7 har som vidne forklaret, at han den 16. september 2020 ved 20.00-tiden kom hjem og spiste hos familien og overnattede der. Han plejer at stå op kl. 07.00. Han læste og læser stadig it på Uddannelsessted 2 i Randers og møder kl. 08.00. Han kører i egen bil til skole, og køreturen tager fra hjemmet og ud til Uddannelsessted 2 ca. 5-6 minutter. Vidne 5 og Tiltalte 1 gik på Uddannelsessted 1. Den 17. september 2020 skulle han også møde på skolen kl. 08.00 og tror, at han kørte fra Adresse 1 ved 07.45-tiden, men det kan have været før. Da han tog hjemmefra, var hans søskende og forældre hjemme. Lillebroderen skulle i børnehave, og faren på sprogskole. Faren gik på sprogskole 2-3 dage om ugen, men han kan ikke huske hvilke dage. Tiltalte 1 var syg og blev hjemme, fordi han havde feber. Han og Vidne 5 forlod hjemmet samtidig. Vidne 1 skulle på Skole, men han kan ikke huske, om hun var taget afsted, da han kørte hjemmefra. Den 16. september 2020 om aftenen så familien fjernsyn sammen, og han husker hverken konflikter eller skænderi. Forholdet mellem moren og faren var godt, og han har aldrig set dem slå hinanden. Faren er professor, en lært person og højtuddannet. Han er sikker på, at han aldrig har set faren slå moren. Nogle gange respekterede forældrene ikke hinanden. Faren er ikke som andre afghanere og gik op i, at alle børnene fik en uddannelse og ikke i om pigerne gik med tørklæde. Vidne 5 og Tiltalte 1 havde meget respekt for forældrene og ham, men Brødrene blev ca. 3 måneder før morens død lidt sure på hende. Han ved ikke, om Tiltalte 1 og Vidne 5 ikke ville spise morens mad. Det var mest faren, der lavede mad. Forældrene talte ikke dansk, hvorfor han og Vidne 6 tit oversatte. Han, Vidne 1 og Vidne 6 kaldte Forurettede mor. Det gjorde Tiltalte 1 og Vidne 5 også -bortset fra de sidste 3 måneder inden hendes død, hvor de ikke talte med hende. Det er kun ham i familien, der hedder Vidne 7, og ingen i familien kaldes Zaheb. Han kender Person 12 og Person 31, som er gift med hinanden. Person 3 er hans onkel, og han kaldes ikke andet, og de anvender hans efternavn. Kaldenavn 1 og Kaldenavn 3 er samme person. Person 8 bor

i Afghanistan, og han tror, at han er farens søsters søn. Da han var i Afghanistan, så han Person 8. Faren og Person 8 har et tæt forhold. Hans far var en stor mand i Afghanistan og mange kom til ham for støtte. Han deltog ikke i skænderiet mellem Vidne 6 og Vidne 5, efter moren var blevet slået ihjel. Han var på sin arbejdsplads på Adresse 6, og ved 16.00-tiden kom Vidne 6 og Vidne 5. Vidne 6 var sur over det, der var sket med moren, og hun og Vidne 5 skubbede til hinanden. Han kan ikke huske, om der blev talt om, hvem der havde slået moderen ihjel. Han hørte ikke, hvad Vidne 6 og Vidne 5 sagde, fordi han havde travlt, men de skubbede til hinanden i 5-6 minutter, hvorefter han bad dem gå hjem, hvilket de gjorde. Han ved ikke, om Person 8 havde arbejdet samme sted som faren i Afghanistan. Politiet eller andre har ikke fortalt ham om beskeden den 16. september 2020 fra Person 8 til faren.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2207, besked af 16. september 2020 kl. 11:15:09 fra Person 8 til faren, har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvad denne omhandler. Han ved ikke, hvad myndighedsfolkene er. Saheb betyder hr., og Familienavn er familiens efternavn. Foreholdt besked kl. 15:50:02 fra Tiltalte 2 til Person 3, har vidnet forklaret, at Person 4 havde et meget tæt forhold til moren, og at de var vokset op sammen. Beskeden: "Vil Person 4 ikke blive ked af det, hvis vi gør noget" vedrørte farens problemer med Person 4, men han ved ikke nærmere, hvad beskeden gik ud på, og det kan være mange ting. Vedrørende ekstraktens side 22.08, besked kl. 15:50:26 og kl.

15:58:46, har vidnet forklaret, at disse omhandler de tidligere råd. Han ved ikke, hvad beskeden: "Tålmodigheden er på nul nu" handler om. Han har det ubehageligt med beskederne, da det var farens private ting. Vidnet har om besked af 17. september 2020 kl. 04:24:27 forklaret, at denne kan være fra farens familie i Frankrig, Afghanistan eller Tyskland, og kan være fra Person 8, som kalder faren morbror. I Afghanistan kalder mange faren for morbror.

På forsvarer Henrik Garliks spørgsmål har vidnet forklaret, at ingen i familien den 16. september 2020 om aftenen var oppe at skændes. Han var der hele aftenen. Der er normalt problemer i alle familier, men han så ikke sine forældre have problemer. Da moren kom fra Afghanistan til Danmark, var hun ikke, som hun tidligere havde været. Hun havde det ikke godt og havde problemer med vejrtrækningen, måske var det epilepsi - og nogle gange ringede de efter ambulancen i Randers. Engang blev de kørt til hospitalet i Århus, hvor moren slog en læge. Når moderen fik anfald, rev hun sit tøj af. På hospitalet havde hun taget tøjet af og tog en flaske for at slå med den. Moren ændrede fuldstændig personlighed under anfald og fik ekstra kræfter, hvilket også skete på hospitalet i Århus. De har mange gange forsøgt at finde frem til morens problem, men lægerne kunne ikke finde ud af det. Moren brugte også nogle gange kniv under anfald både i Danmark og i Afghanistan og stak ud efter andre blandt andet ham og hans lillebrødre. Moren vidste ikke, hvem hun stod overfor, når hun havde det sådan. Han har aldrig hørt om et skøde i Afghanistan, eller om familien ejede et hus eller anden fast ejendom. På et tidspunkt rejste moren til Indien.

På forsvarer Karina Skous spørgsmål har vidnet forklaret, at han så, da moren slog lægen på Århus Sygehus. Dette skete inde på en stue, da lægen, som moren ikke kunne genkende, gik tæt på hende, hvorefter hun slog lægen og rev sit tøj af foran denne. Lægen lukkede døren ind til stuen, indtil der kom nogle og hjalp. Moren blev derefter bæltefikseret. Moren ville nogle gange gå fra hjemmet og virkede fraværende. Nogle gange forlod hun lejligheden under et anfald. En gang forlod hun lejligheden, da det var mørkt og om natten. Hun var ligeglad med alle og fraværende, og de var bange for, hvad hun kunne finde på. Hun kunne ikke genkende dem. Det var noget, som han oplevede ofte. Han har ikke hørt, at moren og faren skulle skilles. Faren lavede ofte mad. Moren bestemte det meste i hjemmet. Han og faren kom først til Danmark, og der lavede faren mad, hvilket han fortsatte med, da resten af familien kom hertil, fordi moren ikke havde det godt. Moren havde svært ved at stå i køkkenet og lave mad. Moren plejede at sove i sin seng. Hun så ofte på sin mobiltelefon. Normalt fik moren sin medicin om morgenen, når hun vågnede. Moren var ikke så lært som faren og havde ikke gået på universitet. Forældrene havde samme holdning til påklædning og tørklæde. Faren, der er højtuddannet, ville have, at han og hans søskende også skulle have en høj uddannelse. Faren sagde til Vidne 1 og Vidne 6, at hvis de ville gå til fodbold, kunne de bare gøre det. Faren ville have, at børnene blev integreret i det danske samfund og var mere åben end moren, hvilket skyldtes farens uddannelse. Faren har blandt andet studeret sociologi og jura.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at hun og alle hendes søskende var hjemme den 17. september 2020 om morgenen. De havde alle overnattet hos forældrene. Den pågældende morgen skulle hun i skole. Hun og Barn skulle møde kl. 08.00. Hun hjalp Barn, der var 9 år, med at gøre sig klar, hvorefter de gik i skole kl. ca. 07.30. Det tog lang tid at gå i skole på grund af Barns alder. Da de tog afsted, var Tiltalte 1 og moren hjemme. Vidne 6 og Vidne 5 var også taget i skole. Hun og Barn var de sidste, der tog afsted. Hun kan ikke huske, om faren var hjemme. Hun så kun moren om morgenen, hvor hun hjalp med at lave madpakker. Hun spurgte ikke, hvor faren var henne og tænkte ikke over det. Faren plejede at være hjemme om morgenen. Hun og Barn kom i skole til tiden. Hun husker ikke, om politiet talte med hende om en bukseelastik, de havde fundet i lejligheden.

Forevist fil 2, ekstraktens side 472, foto 81, fotomappe vedrørende gerningsstedsundersøgelse, foto 80, har vidnet forklaret, at det ikke er hendes bukser, og at hun ikke kan genkende dem.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 723, rapport, forevisning af koster, af 15. marts 2021, 1. og 2. afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske, at politiet har vist hende en bukseelastik. Hun har mange natbukser. Hun talte meget med politiet. Hun fastholdt, at hun ikke kan huske, om de talte om en bukseelastik. Hun husker ikke, om politiet besøgte hende i marts 2021 og

viste hende en ting.

Hun kan ikke huske, om Vidne 6 har fortalt hende om et skænderi med Vidne 5. Hun har besøgt sin far to gange i arresten. Hun har ikke set Tiltalte 1, som ikke ønsker besøg.

På forsvarer Henrik Garliks spørgsmål, har vidnet forklaret, at hun var hjem-me sammen med hele familien dagen før, hendes mor afgik ved døden. Der var en fin stemning. De så fjernsyn sammen. Efter filmen sagde hendes mor noget dårligt til hendes far. Moren gik tilbage ind på værelset, og de andre sad lidt overrasket tilbage.

Vidne 14 har som vidne forklaret, at hun den 17. september 2020 var på arbejde som vicevært på Vej. Hun husker generelt ikke ret godt. Hun har ikke sat beboere ind i lejemål de sidste to år, og hun husker derfor ikke beboerne så godt. Hun kan dårligt huske, hvad hun forklarede til politiet. Hun går altid til pause kl. 8.30. Den pågældende morgen, så hun en mand, som hun godt vidste, hvem var. Hun bekræftede, at det var Tiltalte 2. Hun så ham på vej op ad trappen fra parkeringspladsen og ud på Vej. Hun så ham, inden hun gik til pause. Hun er ikke stensikker på tidspunktet. Det kan godt være senere. Hun hæftede sig ved, at han havde en mørk jakke på, der gik ned til knæene. Han var en pæn mand, der hilste og så venligt på hende. Hun gik til pause kl. 8.30. Hun kan ikke sige noget præcist om tidspunktet.

På spørgsmål fra forsvarer Karina Skou har vidnet forklaret, at hun sædvan-ligvis holder pause kl. 08.30. Hun kan ikke med sikkerhed sige, at hun så ham før, hun gik til pause, men mener, at hun gjorde det. De holdt pause på Adresse 7. Det er i en anden blok. De holder pause i mellem 20-30 mi-nutter.

Vidne 15 har som vidne forklaret, at han er ansat ved Kriminalteknisk Center. Han har været kriminaltekniker siden marts 2014. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 365, kriminalteknisk erklæring, gerningsstedsundersøgelse, har vidnet forklaret, at han var med til at foretage gerningsstedsundersøgel-sen. Det er korrekt, at man ikke inddrager alle beviser i en kriminalteknisk erklæring. Hvis man for eksempel tager 10 prøver, og de 2 første belyser sa-gen tilstrækkeligt, så er der ikke nogen grund til at inddrage de sidste 8.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 367, sammenfatning og konklusion, har vid-net forklaret, at det, at de tiltalte blev påvist til gerningsstedet, betyder, at de var knyttet dertil alene via dna profiler og uden andre tilknytningsfaktorer. De fandt det sandsynligt, at det primære gerningssted var stuen, hvor de fandt blodstænk op ad væggene, hvilket ikke sås i køkkenet og på badeværel-set. De fandt det også sandsynligt, at afdøde var blevet slæbt gennem entré-en, da Lumiceneundersøgelsen viste noget, der lignede et slæbespor. På gul-vet i entréen fandt de også afdødes ur og en elastik, fra hvad de antog var et

par trusser. Det er sandsynligt, at afdødes trusser var gået i stykker ved at blive slæbt hen over gulvet. Ved undersøgelsen kiggede de ikke på mængden af blod, men på lokaliseringen af blodet, da en lille mængde blod efter afvask-ning kan synes meget større. Tiltalte 1's forklaring om, at han havde vasket blod af i blandt andet stue og entré, og at han havde bruset det af i badeværelset, kan godt passe med deres observationer. I stue, entre og køkkens sås vas-kestriber. Som han husker det, var der ikke vaskestriber på badeværelset. Lu-miscene viser også blod, der er forsøgt vasket væk. Han kan ikke svare på, om det er sandsynligt, at al blodet kunne tørres af ved brug af kun ét viske-stykke. De gik i deres undersøgelser ud fra, at afdøde havde haft noget på overkroppen, da de anså det for usandsynligt, at en muslimsk kvinde havde bar overkrop i hjemmet. At Tiltalte 1 har forklaret, at hans mor havde en mor-genkåbe på, og at den blev fjernet fra gerningsstedet efterfølgende, vil ikke have haft den store betydning for hans vurdering af sagen.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 378, 5.1, ad c og d, har vidnet forklaret, at påvisningen af de tiltalte var nødvendig, idet de ikke kunne antage, at de var knyttet til gerningsstedet, blot fordi de var tilmeldt adressen. Sådan er ret-ningslinjerne ved en gerningsstedsundersøgelse.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 379, 5.2.2, ad A og B, har vidnet forklaret, at et blodstænk er en bloddråbe, der er påvirket af en kraft, så den ikke falder lige ned. Det er korrekt, at gerningsstedet blev vurderet til at være i både stue, køkken, badeværelse og entré, men primært i stuen. Han ville forvente flere blodstænk i køkkenet, hvis afdøde var tilført skaderne i hovedet og ma-ven der. Der var ikke meget at analysere på i køkkenet, og de fandt kun blodstænk i lav højde. Hvis hun var dræbt der, ville de også have fundet blodstænk, der var placeret højere.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 379, 5.3.2, ad a, har vidnet forklaret, at en morgenkåben ville kunne forhindre en del blodstænk. Derudover vil der ikke kunne undgås blodstænk efter knivstik i hænder og ansigt, som ikke er til-dækket af morgenkåben. Når kniven trækkes ud, dannes en bue af blod, der afsætter blodstænk på loft og vægge. I køkkenet fandt de ikke sådanne blodstænk Det er usandsynligt, at der er stukket med kniv i køkkenet, men at han ikke kan afvise, at der er stukket en enkelt gang, mens Forurettede lå ned.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 380, har vidnet forklaret, at de tydelige reak-tioner som for blod blev påvist ved comburtest, hvorefter rummene blev mørklagt og sprayet med lumiscene. På de områder, hvor det lyste op, og der i forvejen ikke var foretaget en comburtest, testede de efter med combur. Lu-miscene kan fluorescere på for eksempel rust, jord, græs, frugtsaft og kød-saft, ligesom nogle typer af maling kan få lumiscenen til at lyse op. Combur-testen reagerer på blod, men den er meget følsom, viser et hurtigt resultat og er ret sikker. Der er en alternativ test, Hem-direkt, som kan påvise, om blo-det er humant. Når den påviser humant blod, kan det også være fra primater, men det er meget sjældent, at det er tilfældet. Denne test er mere besværlig at

bruge, da der skal mere materiale til, for at de kan undersøge den. De bruger derfor kun denne test, hvis der er materiale nok til, at de både kan lave en Hem-direkt test og en dna test. Derfor undlader de ofte at bruge Hem-direkt testen til at påvise, om det er humant blod. De havde en blodstænksanalytiker med i lejligheden, og han kunne ikke få mere ud af gerningsstedsundersøgel-sen, end de havde.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 370, 4.4.1, har vidnet forklaret, at det var ham, som fandt stofelastikken og uret på gulvet i entréen. Som han husker det, fandt han elastikken ret hurtigt ved den direkte vej fra hoveddøren og hen til afdøde. De sendte effekterne til undersøgelse på retsgenetisk afdeling efterfølgende.

Foreholdt side 371, 4.4.2, har vidnet forklaret, at det var deres vurdering, at afdødes gamachebukser var rullet sammen i forbindelse med, at hun var ble-vet slæbt hen over gulvet. I forhold til viskestykket, hvor den retsgenetisk undersøgelse ikke kunne påvise blod, kan man ikke komme det nærmere.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 451, foto 59 af stuen efter lumiscene under-søgelse, har vidnet forklaret, at det er svært at svare på, hvor stor en mængde blod, der var tale om, eftersom det var blevet afvasket. Blodstænksanalytike-ren syntes ikke, at der blev påvist så meget blod, som det måtte forventes.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1102, rapport findesteds- og gerningssted-sundersøgelse, har vidnet forklaret, at det der mentes med, at der manglede blod var, at der manglede blod flere stedet mellem de blodstænk, som de fandt i stuen. Der var blodstænk på spisebordet, døren og en papkasse. Det var deres vurdering, at der burde være fundet blodstænk ”mellem” disse. De henviser ikke til mængden af blod. De fik hurtigt mistanke om, at der var ble-vet vasket blod af på gerningsstedet.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 732, kriminalteknisk erklæring vedrørende undersøgelse af beklædning fra Tiltalte 2, 4.1 sammenfatning, har vidnet forklaret, at en kraftig reaktion betyder, at comburtesten hurtigt bone-de ud. De reaktioner, som viser sig langsomt, er mere usikre. Når de i erklæ-ringen skriver, at der sås blod, var det en iagttagelse, inden det efterfølgende blev testet. Når der i erklæringen står, at der sås synligt blod, menes der, at det konstaterede havde udseende som blod. Da han lavede erklæringen, var han ikke bekendt med den retsgenetiske erklæring.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 733, 4.2, vurdering, har vidnet forklaret, at han ikke ved, om det havde betydning, at Tiltalte 2 bar tre helt nye stykker tøj, men de skrev forholdene, som de var. De fandt det påfaldende, at han bar 3 nye tøjgenstande, ”Trådt/færdedes” skrev de, fordi der var så meget reaktion som for blod på Tiltalte 2's strømper. Der var så meget blod, at de kunne fore-tage en Hem-direkt test, og denne viste positiv for humant blod. Uanset hvor de testede på strømperne, blev der påvist blod, så et sår på hånden ville ikke

være tilstrækkelig til at påføre den fundne mængde blod på strømperne. De foretog udelukkende en undersøgelse af strømperne og tog ikke højde for, at der også blev fundet blod på Tiltalte 2's fødder. Den omstændighed, at der blev fundet blod på hans fødder, kan betyde, at han har haft blod på fødderne, der har afsmittet på strømperne. Vurderingen i pkt. 4.2 er alene foretaget på grundlag af deres undersøgelse af strømperne. Det var vigtigt om de kunne finde blod på strømperne, da ”blod” på fødderne ikke af retsgenetikerne var testet for om det var blod.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 794-795, kriminalteknisk erklæring vedrø-rende Tiltalte 1's beklædning, foto 15A, 15B, 16A og 16B, fotos af Tiltalte 1's t-shirt med og uden lumiscene, har vidnet forklaret, at det kan være svært at se synligt blod på en sort t-shirt. Sandsynligheden for, at den er ble-vet båret i forbindelse med den begåede kriminalitet, er lille, idet der ikke blev påvist mere blod på den.

Forespurgt af forsvarer Henrik Garlik har vidnet forklaret, at der gik et par timer, fra de blev tilkaldt gerningsstedet, og til de ankom. De havde fået at vide, at en ung mand havde ringet til alarmcentralen og fortalt, at han havde slået sin mor ihjel. Oppe i lejligheden fandt de afdøde. De var tillige blevet oplyst om, at faren muligvis også havde været involveret i drabet. Det var Kriminalteknisk Center, som foretog undersøgelserne af lejligheden og trap-peopgangen, og politiet undersøgte områderne uden for ejendommen. Han kan ikke komme med en kriminalteknisk forklaring på grunden til, at afdøde var blevet flyttet fra stuen og ud i køkkenet.

Forespurgt af forsvarer Karina Skou har vidnet forklaret, at comburtesten ik-ke er 100 procent sikker, men hele situationen taget i betragtning, så er det hans vurdering, at der er meget høj sandsynlighed for, at det er blod som blev påvist på Tiltalte 2's strømper, og det er ikke særligt sandsynligt, at det er andet end blod. Han kan ikke svare på, hvordan blodet var kommet på strømperne. Vidnet forklarede videre, at de i forbindelse med udarbejdelsen af den krimi-naltekniske erklæring jævnligt var i dialog med politikredsen. På et tidspunkt fik de oplyst, at Tiltalte 1 havde været oppe at skændes med sin mor ude i køk-kenet omkring noget madlavning, men han kan ikke svare på, om det mulig-vis var derfor, at hun var blevet slæbt derud. Den kriminaltekniske erklæring blev udarbejdet i perioden fra den 18. september 2020 til den 31. januar 2021.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at han er vice-statsobducent. Han har ikke lavet obduktionen, men har skrevet under på ob-duktionserklæringen og derved attesteret, at erklæringen er i orden.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1144, obduktionserklæring af 18. september 2020, Resumé og konklusion, har vidnet forklaret, at de skrev de oplysninger ind i rapporten, som de havde, herunder at afdødes søn ringede til politiet og fortalte, at han havde slået sin mor ihjel.

Læsionerne på venstre arm havde karakter af afværgelæsioner, som er et be-greb, de bruger, når de ser skader, som de forestiller sig er opstået i forbin-delse med, at ofret har værget for sig. Disse læsioner ses oftest på ydersiden af armene. Konklusionen bygges også på de øvrige skader, der blev fundet. De så flere skarprandede skader på kroppen, armen og hånden. Skaderne på hånden var af en karakter, der ikke naturligt ses på hænder, medmindre man har afværget med hænder og arme.

Forevist fil 2, ekstraktens side 1220-1223, foto 56 og 59, af Forurettedes hånd og arm, har vidnet forklaret, at formålet med at føre en sonde gennem læsioner-ne var at få konstateret, om der var forbindelse mellem læsionerne på hånd-ryggen og håndfladen samt på under- og overarm. Det var der i begge situa-tioner, hvorfor det måtte formodes, at der var tale om det ét knivstik i hån-den og ét i armen.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1156-1157, oversigt over læsioner, har vid-net forklaret, at læsion 10 og 13 var blevet påført med stor kraft, og at der var underliggende knogleskader. Som retsmediciner anvender man tre sond-ringer i forhold til den anvendte kraft, lille kraft, når der påvises en læsion alene med gennemtrængning af huden, nogen kraft ved en læsion med gen-nemtrængning af hud, underhud og muskulatur og stor kraft, hvis der tillige er underliggende knogleskade. Læsion 1, 2 og 5, antog de, var sket med stor kraft. Læsionerne i hånden og armen var sandsynligvis også sket med stor kraft, men fordi der ikke blev påvist knogleskader, kunne man ikke sige det med sikkerhed.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1146-1158, har vidnet forklaret, at de oplys-ninger, som er anført indledningsvist, stort set er de samme, som fremgår af politirapporten. De blev skrevet ind, så de eventuelt kunne bruges til senere tolkning. Sundhedsoplysningerne tog de med, fordi de kunne have betydning for sagen og kunne være en konkurrerende årsag til at døden indtraf. De fandt ca. 1400 ml. blod i Forurettedes lungehuler. De kan ikke sige, at de mangle-de blod. Det var ikke forventeligt, at der var mere blod, fordi hun havde så mange stiksår, at der kunne komme en del blod ud af kroppen på gernings-stedet.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1159, supplerende erklæring af 26. novem-ber 2020, afsluttende konklusion og fil 2, ekstraktens side 1161, retskemisk erklæring, har vidnet forklaret, at Tramadol findes i smertestillende præpara-ter. Nordazepam bruges i psykiatrien og indeholder stoffer, der findes i be-roligende medicin. Præparatet bruges også mod kramper. Ingen af stofferne er opkvikkende. Præparaterne blev i prøverne fundet i en mængde under be-handlingsmæssigt niveau. Han er ikke bekendt med stoffernes omsætningsha-stighed, og han kan ikke svare uddybende om årsagen til den fundne mæng-de.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1959, personundersøgelse vedrørende Tiltalte 2 af 17. september 2020, resumé og fil 2, ekstraktens side 1965, skitse over læsioner, har vidnet forklaret, at det er korrekt, at læsion 2, 3, 4 og 5 på højre hånd og arm samt læsion 1 på brystet var friske. De var med størst sandsynlighed blevet påført af en skarp genstand i forbindelse med et stumpt traume. Læsionerne vil ikke kunne være opstået ved, at et 9 årigt barn havde skubbet til Tiltalte 2, og at læsionerne i den forbindelse blev påført ved rids fra barnets negle. Hvis der var tale om flere skub, ville det objektivt set kunne være sket på den måde, men det er ikke sandsynligt.

Forevist fil 2, ekstraktens side 1963, beskrivelse af læsion 6 og fil 2, ekstrak-tens side 1971, foto af læsion 6, har vidnet forklaret, at det ikke er muligt at svare på, hvor meget et sår som det på billedet, kan bløde. Jo mere huden er revet i stykker, jo flere blodkar er der revet i stykker, og jo mere bløder det.

Forevist fil 2, ekstraktens side 1974, billede 8-10 af Tiltalte 2's fødder, har vidnet forklaret, at der enkelte steder på foden ses lidt mørkere områder, som kan ligne størknet blod. Hvis det forudsættes, at det var blod, så er det sandsynligt, at det kunne stamme fra hudafskrabningen på hånden. Det forudsætter imidlertid, at man ikke har forsøgt at stoppe blødningen. Det kræver endvidere, at Tiltalte 2 har haft sin hånd nede ved foden og tværet blo-det udover foden. De så først hudafskrabningen på hånden fire til fem timer, efter, at Tiltalte 2 var blevet anholdt, og det er derfor svært at svare på, hvor meget det havde blødt derfra.

Skaderne på legemspulsåren og hjertet har medført, at døden indtrådte i løbet af et par minutter.

Forespurgt af advokat Karina Skou har vidnet forklaret, at man overordnet kan sige, at neglekrads giver bredere læsioner, og der vil typisk være hudrød-men og oprevet hud. Det gælder også, hvis det er et barn, der kradser med neglene. Ved skub, hvor der opstår neglekrads på tværs, kan man objektivt set påføre de angivne læsioner, men det er mere usandsynligt.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at han er speciallæge i retsmedicin, og at han blev tilkaldt af Kriminalteknisk Center for at foretage en findestedsundersøgelse på gerningsstedet.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1103, findestedsundersøgelse af 17. septem-ber 2020, resumé og konklusion, har vidnet forklaret, at en findestedsunder-søgelse skal give et overblik over de oplysninger, som man har på et tidligt tidspunkt i efterforskningen. Herudover skal man forsøge at fastlægge død-sårsagen, herunder om der er tale om selvmord, en ulykke eller et drab. Ret-smedicineren indsamler oplysningerne, og det er politiet, der vurderer om, der er tale om et drab. Undersøgelsen er vigtig, fordi obduktionen typisk først laves dagen efter. Det er med stor usikkerhed, at man forsøger at fast-sætte et dødstidspunkt. I den konkrete sag har man, ud fra de påviste døds-

tegn, dødsstivhed og ligpletter, samt temperaturmålingen, ikke kunnet kom-me det nærmere, end at døden indtraf under et døgn forud for undersøgelsen.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1822, personundersøgelse af 17. september 2020 vedrørende Tiltalte 1, ekstraktens side 1828 skitse af skader, samt side 1841-1847, fotos af Tiltalte 1's skader, har vidnet forklaret, at det er kor-rekt, at læsion 1, 3, 4 og 5 var friske. Læsion 2 og 6 var muligvis ikke friske, men det er hans vurdering, at de kan være blevet påført inden for samme tidsrum som de friske. Der var lidt sårskorpe på læsion 2 og 6, og derfor var det svært at afgøre. De fleste af læsionerne var indbyrdes parallelle, og alle var overfladiske og ensartede. Læsionerne var følge af skarpe traumer og havde karakter af at være selvpåført. Hvis læsionerne var blevet påført under kamp, ville de ikke have været så ensartede i dybden. Af erfaring kan han si-ge, at er der tendens til, at selvpåførte skader er parallelle og meget ordnede.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1825, 1. afsnit, objektiv undersøgelse, har vidnet forklaret, at Tiltalte 1 virkede nedtrykt ved undersøgelsen. Han sagde ik-ke så meget. Som han husker det, græd han ikke. Var det tilfældet, ville det være blevet noteret. Foreholdt 2. afsnit sammenholdt med ekstraktens side 1851-1856, foto 4- 8, har vidnet forklaret, at han ikke ved om politiet bad Retskemisk Institut undersøge om tilsmudsningerne er blod. Normalt sender politiet en anmodning til Retskemisk Institut om, hvad de skal undersøge, hvorefter de sender materialet til Retskemisk Institut. Han har beskrevet de parallelle skader som én læsion for at økonomisere, og da det er det samme, som skal beskrives vedrørende læsionerne.

Forespurgt af forsvarer Henrik Garlik har vidnet forklaret, at det er en vurde-ring, at Tiltalte 1's læsioner var selvpåførte, men vurderingen begrunder sig i, at de var så karakteristiske. Da de ikke var til stede, da de blev påført, kan de ikke med sikkerhed sige, at skaderne var selvpåførte. Det er ikke særlig sandsynligt, at de er blevet påført ved, at Tiltalte 1 har været i kamp med sin mor. Der var tale om skarpe traumer, som typisk er påført med en kniv.

Forespurgt af forsvarer Karina Skou har vidnet forklaret, at han ikke nærme-re kan præcisere, hvornår døden indtraf.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at hun er ansat som læge på retsme-dicinsk institut i Århus. Hun har foretaget personundersøgelsen af Tiltalte 2.

Foreholdt fil 2, ekstraktens 1961-1962, Personundersøgelse af Tiltalte 2 af 17. september 2020, objektiv undersøgelse, har vidnet forklaret, at hun ikke husker Tiltalte 2's adfærd ved undersøgelsen. Hun kan kun forklare ud fra det, som hun skrev dengang. Hvis Tiltalte 2 havde grædt eller virket mut, ville hun have medtaget det i beskrivelsen.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1095, rekvisitionsattest til retsgenetiske un-

dersøgelser af prøver fra personundersøgelser og obduktioner, har vidnet for-klaret, at det er standardprocedure, at man tager prøver med to vatpinde.

Forevist fil 2, ekstraktens side 1974, billede 8, fotos fra personundersøgelsen, har vidnet forklaret, at hun har vanskeligt ved at udpege de steder på foden, hvor der var røde afsmitninger, på grund af billedets kvalitet. Hun optog selv fotos, som har en bedre kvalitet. Hun beskrev ikke området nærmere, da der kun var en tilsmudsning og ikke en læsion. Hun erindrer, at der var blod ud mod den ydre kant af foden og frem mod tæerne. Hun er indforstået med, at politiet indhenter de fotos, som hun selv har optaget.

Vidne 16 har som vidne forklaret, at han er retsgenetiker.

Vidnet har forklaret, at man af erklæringen ekstraktens side 862, kan se dna profilen fra det materiale, som de fandt på Tiltalte 2's fødder og hænder. Man ved erfaringsmæssigt, at dna er forskellige fra person til person. Når man kigger på en dna profil, er der to sæt parametre, da man arver kromosomer fra både sin far og sin mor. Det tal under materiale aftørret fra højre fod, der er afgivet i skemaet med en parentes omkring, betyder, at der er angivet dna i en mindre mængde. Resultatet er, at der er en større mængde af dna fra en person af hunkøn og en mindre mængde af dna fra ukendt køn. Når man skal finde ud af, hvem dna profilerne stammer fra, foretager man referenceprøver.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 856, litra f, materiale aftørret fra højre fod, har vidnet forklaret, at en større mængde dna betyder, at den er større end den fundne mindre mængde dna.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 858, litra z, har vidnet forklaret, at der er ta-le om en sikker vurdering, når man skriver påvist blod fra menneske. Der fo-retages en isoleret undersøgelse af, om det biologiske materiale er blod. Hvis testen påviser blod, er den meget sikker. Derefter laver man en test for dna. Der er meget lidt dna i blod. Hvis blodet er blandet med blod fra en anden person, er det ikke sikkert, at den fundne dna profil er fra den person, prøven af blod hidrører fra. Derfor holder man prøven af, om det er blod, og prøven af, om der er påvist dna, adskilt fra hinanden. Hvis man har påvist blod og derefter har påvist dna, der kommer fra en bestemt person, er det så tæt på en overensstemmelse mellem blod og dna, som man kan komme det.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 878, retsgenetisk erklæring 2 af 3. november 2020, konklusion, prøver fra retslægelig undersøgelse af Tiltalte 2, materiale aftørret fra ansigtet, har vidnet forklaret, at han vurderer, at re-sultatet er i overensstemmelse med den forudsætning, at det undersøgte dna stammer fra tre personer. Man kan dog ikke udelukke, at der er flere perso-ner med samme dna. Modellen, som er brugt, passer utrolig godt med, at der er dna fra tre personer. Man kan ikke med rimelighed forudsætte, at der var DNA fra 10 eller flere personer.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 881, litra f, har vidnet forklaret, at man ikke kan udelukke, at dna profilen stammer fra Tiltalte 2 og ikke fra Forurettede. Selvom der er fundet ganske meget dna fra Forurettede, behøver det ikke stamme fra blod. Hvis der på materialet også er en lille smule blod fra en anden end Forurettede, kan man ikke udelukke, at blodet ikke er fra Forurettede. Hvis der var en stor mængde af blod fra Tiltalte 2, ville resultatet nok være blevet et andet. Selvom der er fundet ganske meget dna fra Forurettede, behøver det ikke stamme fra blod. Hvis der på materialet også er en lille smule blod fra en anden end Forurettede, kan man ikke udelukke, at blodet ikke er fra Forurettede. Den større mængde DNA kan ikke stamme fra Tiltalte 2. Hvis det er Tiltalte 2's blod, stammer den større mængde DNA ikke fra blodet.

Foreholdt side 881, litra g, har vidnet forklaret, at konklusionerne vedrøren-de højre fod og venstre fod er forskellige, da der i materialet fra højre fod var en større mængde af dna fra en person af hunkøn, mens der i materialet fra venstre fod var dna fra mere end en person.

Foreholdt fil 2, ekstraktens side 920-921, retsgenetisk erklæring 3 af 27. no-vember 2020, litra 2r, KT nr. 121, en strømpe, højre og litra 2u, KT nr. 141, bukseelastik, side 934, retsgenetisk erklæring 4 af 27. november 2020, om-råde 1 og område 2, side 960, retsgenetisk erklæring 5 af 10. december 2020, litra 3e, KT nr. 150, et stykke stof og 3h, KT nr. 159, T-shirt forside nederst og side 970 og 973, retsgenetisk erklæring 6 af 10. december 2020, litra 3e KT nr. 150, et stykke stof og 3h KT nr. 159, T-shirt forside nederst, har vidnet forklaret, at det må være op til retten at vurdere, hvorvidt der er tale om blod fra Forurettede, de steder, hvor der er påvist blod. Der er taget 15 tests fra materialer tilhørende Tiltalte 2. Retsgenetisk afdeling kan fortælle, hvem noget af materialet stammer fra, men kan ikke svare på, hvordan dna'en er afsat på materialet, herunder om Forurettede og Tiltalte 2 har været tæt på hinan-den.

Forespurgt af forsvarer Karina Skou har vidnet forklaret, at han ikke vil finde det overraskende, hvis man fandt dna fra den ene ægtefælle på den anden. Dna-spor kan afsættes og overføres til andre, herunder ved sekundær over-førsel, hvor en persons dna afsættes på en genstand, som overføres til en an-den person, der efterfølgende rører genstanden. Retsgenetisk afdeling kan si-ge noget om, hvem dna stammer fra, men ikke hvor blodet stammer fra. Så-fremt der i en analyse af hvad man antager er blod er fundet DNA fra mere end en person, er der ikke nødvendigvis tale om blod fra begge personer

Videoovervågning fra Indkøbscenter og dennes parkeringsplads har været af-spillet under hovedforhandlingen.

Tiltalte 2 har supplerende forklaret, at det er korrekt, at han havde en samtale med en person, mens han var ved grønthandleren. Han kan ikke huske hvem, han talte med, men det var muligvis grønthandleren. Da han førte sin højre hånd ned, var det for at række ud efter frugterne. Det

er korrekt, at han skar sig mellem tommel- og pegefingeren, men det var ikke i forbindelse med den sekvens på videoen, hvor han tager sig til hånden. Det var lidt senere, hvor han ville tage noget frisk frugt under nogle frugtkasser. Det sted, hvor han skar sig, fremgår ikke af overvågningen. På videoen tog han tomater med sin højre hånd og lagde dem i en pose. Det kan godt passe, at han efterfølgende tog vindruer. De næste 4 minutter og 18 sekunder kig-gede han på forretninger i Indkøbscenter. De kom tit som familie i Indkøbscenter for at handle. Det må også være i dette tidsrum, at han skar sig mellem tommel- og pegefinger. Da han kl. 10.05.02 gik væk fra grønthandleren og gennem Indkøbscenter, bar han vindruer og tomater i posen. Han kan ikke huske, hvad han bar i nettet i den højre hånd. Da han kom ud fra Indkøbscenter, stod han og røg en cigaret. Han satte sig derefter på en bænk for at skifte sokker.

Vedrørende videoklippet ved parkeringspladsen har tiltalte forklaret, at han først gik over til sin bil med varerne og for at hente sokkerne. Han pakkede varerne ned i bagagerummet, og det er muligt, at han efterfølgende smed no-get i skraldespanden lige ved siden af. Det var formodentlig de servietter, som han havde haft på sit sår. Det er korrekt, at han gik ind i Supermarked. Da han kom ud derfra, satte han sig i bilen, men var der ikke i syv minutter, som det ser ud til på videoovervågningen. Han var inde i Indkøbscenter to gange.

Han vil ikke beskylde politifolk for at snyde, men det undrer ham bare, at det ikke er med på videoovervågningen, da han kom til skade med sin hånd, eller da han sad på en bænk og skiftede sokker. Han kan huske, at han gik frem og tilbage hen over parkeringspladsen et par gange.

Han er enig i, at han i tidsrummet fra kl. 10.00.18, hvor han går ud af kame-ravinklen ved grønthandleren, og 4 minutter og 18 sekunder frem ikke kan ses på de steder, som er dækket af kameraer. Han kan ikke forklare, hvorfor det ikke vises, at han i det tidsrum, sad på en bænk og skiftede sokker. Det er hans opfattelse, at videoovervågningen ikke viser, hvad der reelt skete. Han kan ikke huske, om han havde set videoovervågningen, før han afgav forklaring den 11. november 2021. Han kan ikke huske, om han var i Supermarked mere end én gang. Han var inde for at spørge efter et plaster, som en af de ansatte satte på hans hånd.

På spørgsmål fra forsvarer Karina Skou har tiltalte forklaret, at han ikke præ-cist kan huske, hvad han foretog sig den pågældende dag i Indkøbscenter. Det bestrides ikke, at han ankom til Indkøbscenter kl. 09.45. Han har bekræftet, at han ankom til Indkøbscenter kl. 9.45.

Politiassistent Vidne 17 har som vidne forklaret, at han har været an-sat i lokalpolitiet i Århus Vest i nogle år. Han blev udtaget til at sikre video-materiale i sagen fra Indkøbscenter, fordi han har indgående kendskab hertil. I 2020 blev netop overvågning fra Indkøbscenter omdrejningspunkt i flere sager. I denne sag fik han oplyst, at han skulle se efter en bil, en nummerplade og

Tiltalte 2 og fik forevist et billede af ham, som han så ud ved anholdelsen. Han fik fotomaterialet fra de forskellige kameraer ind på sin computer og kunne se Tiltalte 2 parkere sin bil på parkeringspladsen og gå ind i Indkøbscenter. De forskellige kameraer filmede Tiltalte 2 gå fra et sted til et andet, og han forsvandt i højst 1 sekund fra kameraerne. Der er mange flere kameraer, end dem han sikrede materiale fra. Han har set de kameraer igennem, hvor Tiltalte 2 var på, og billederne var tydelige.

Forevist fil 2, ekstraktens side 254-255, har vidnet forklaret, at han sikrede det foreviste fra Indkøbscenter.

På advokat Karina Skous spørgsmål har vidnet forklaret, at der også blev sikret overvågning, hvor Tiltalte 2 ikke var på. De overvejede ikke at sikre al overvågningsmateriale. Der er 96 kameraer på stedet. Han husker ikke, om der var minutter, hvor Tiltalte 2 ikke var på kameraerne.

Tiltalte 2 har supplerende, at han tidligt om morgenen, den dag Forurettede døde, gik i bad. Ved anholdelsen den 17. september 2020 spurgte politiet, hvad der var sket med hans hånd, og han forklarede, at han havde skåret sig i Indkøbscenter. Da han senere samme aften blev afhørt, sagde han til politiet, at blodet på hans fødder stammede fra såret på hånden. Han fortalte således politiet to gange om såret på hånden.

Øvrige oplysninger

Tiltalte 1 har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklærin-gen af 10. august 2021 blandt andet:

"...

Konklusion og begrundelse:

Det drejer sig om en 17-årig dreng, aktuelt sigtet for overtrædelse af straffelovens § 237 omhandlende manddrab. Observanden er således sigtet for, i forening med sin far, at have stukket moderen ihjel.

...

Observanden findes, på baggrund af mentalobservationen og den efter-følgende psykologiske undersøgelse ved Person 32 den 15.07.21, uden symptomer forenelig med sindssygdom. Funktionsnive-auet ved de målte kognitive test vurderes samlet at repræsentere et be-gavelsesniveau inden for normalområdet.

Observanden tilhører således ikke den af straffelovens § 16, stk. 1 eller 2, afgrænsede personkreds. Han beskrives personlighedsmæssigt sug-gestibel og med hastig udvikling af religiøse fanatiske holdninger. Dette imidlertid ikke i en grad, så han henregnes til den af straffelovens § 69 afgrænsede personkreds.

Som følge heraf kan der ikke peges på særforanstaltninger til at fore-bygge ligeartet kriminalitet andet end straf som forskyldt.

..."

Tiltalte 2 har været mentalundersøgt. Det fremgår af er-klæringen af 18. maj 2021 blandt andet:

"...

Konklusion

Observanden var således ikke sindssyg på undersøgelsestidspunkterne eller tidspunktet for den nu påsigtede handling. Han var ikke akut in-toksikeret med alkohol eller andre rusmidler på tidspunktet for det på-sigtede. Han lider ikke af en neurologisk lidelse og er normalt begavet.

Observanden er født og opvokset i Afghanistan under fattige forhold. Familie og naboer var støttende og omsorgsfulde. Han har 7 levende søskende i Afghanistan. Han har 7 barn med sin afdøde hustru (forurettede). Han studerede jura i Pakistan og bestred efterfølgende prestigefulde chefstillinger i hjemlandet. Han flygtede fra Afghanistan grundet trusler om fyring og fængsling. Han kom til Danmark i 2015 med en søn, senere fulgte resten af familien. I Danmark har han drevet en fastfoodrestaurant. Da en af hans døtre under 18 år blev tvangsfjer-net, fordi hun var blevet forlovet med fætter fra Afghanistan, overdrog observanden forretningen til en ven. Observanden har siden arbejdet i restauranten 20 timer ugentligt, indtil han blev opsagt marts 2020 grun-det corona. Han har ikke været i kontakt med regionspsykiatrien, egen læge eller andre instanser vedrørende psykisk sygdom.

Ved undersøgelsen her er fundet, at observanden har en belastningsre-aktion.

Observanden tilhører således personkredsen, der omtales i straffelovens § 69. Der kan dog ikke, såfremt han findes skyldig, peges på foranstalt-ninger, jf. samme lovs § 68, 2. punktum, som mere formålstjenlige end straf til imødegåelse af risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet.

..."

Kriminalforsorgen har den 27. januar 2021 afgivet en udtalelse vedrørende Tiltalte 1.

Kriminalforsorgen har den 17. december 2020 afgivet en udtalelse vedrøren-de Tiltalte 2.

Udvisning

Udlændingestyrelsen har den 25. august 2021 udtalt vedrørende Tiltalte 1:

"...

Opholdsgrundlag og længde

Den 30. juni 2015 søgte Tiltalte 1 via Den Danske Ambassade i lslamabad om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende far. Tiltalte 1 fik den 23. februar 2017 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, indtil den 15. april 2020. Denne tilladelse er senest den 22. april 2020 forlænget indtil den Dato 1 2021.

Den 10. april 2017 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregi-ster (CPR).

Længden af Tiltalte 1's lovlige ophold i relation til udvisningsbe-stemmelserne regnes fra den 10. april 2017,hvor pågældende blev til-meldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud-lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte 1 har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5, nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 3 år, 5 måneder og 8 dage.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin-gelser-ne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, eller § 24, nr. 2.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 237 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 2, kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsbe-røvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne

karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 1 med sikkerhed kan antages at vare i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 16. marts 2021 (afhøring foretaget den 8. marts 2021).

Heraf fremgår, at Tiltalte 1 blandt andet har oplyst, at han:

har 5 søskende og en far i Danmark,

har gennemført folkeskolens 9. klasse og er påbegyndt 10. klasse, har hverken haft arbejde eller fritidsjob i Danmark,

er sund og rask.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin-ge-lovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, med-mindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks inter-nationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af mindst 8 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2, nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklage-myndigheden nedlæg-ger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-lægges i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, eller § 24, nr. 2.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5, meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-9, eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed,

der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil vare i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

..."

Udlændingestyrelsen har den 25. august 2021 udtalt vedrørende Tiltalte 2:

"...

Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte 2 indrejste i Danmark den 11. november 2013, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 15. april 2015 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, indtil den 15. april 2020. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 16. april 2020 forlænget indtil den 16. april 2022.

Længden af Tiltalte 2's lovlige ophold i relation til udvis-nings-bestemmelserne regnes fra den 15. april 2015, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud-lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte 2 har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5, nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i 5 år, 5 måneder og 3 dage.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin-gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvi-ses, hvis udlændingen efter straffelovens § 237 idømmes ubetinget fri-hedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvi-

se til politiets afhøringsrapport af 11. marts 2021 (afhøring foretaget den 3. marts 2021).

Heraf fremgår, at Tiltalte 2 blandt andet har oplyst, at han:

har 6 børn i Danmark,

har arbejdet 3 år på et pizzaria ved navn "Restaurant 2", som i en periode på 2 år var egen virksomhed,

har ingen dansk uddannelse,

taler og forstår meget lidt dansk.

Udlændingestyrelsen bemærker, vedrørende børnenes opholdsgrund-lag, at:

Tiltalte 2's ældste søn på 23 år har selvstændig opholdstilla-delse i Danmark, Tiltalte 2's To mellemste sønners opholdstilla-delse er betinget af den pågældende. Såfremt Tiltalte 2 bli-ver udvist af Danmark, vil Udlændingestyrelsen tage stilling til, om på-gældendes To mellemste sønner kan bevare deres opholdstilladelse på selvstændigt grundlag, Udlændingestyrelsen er på nuværende tidspunkt ved at vur-dere, hvorvidt Tiltalte 2's to døtre på henholdsvis 21 og 16 år, samt pågældendes yngste søn på 10 år kan bevare deres opholdstil-ladelse på selvstændigt grundlag.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin-gelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna-tionale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af mindst 12 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2, nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklage-myndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-lægges i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5, meddeles

indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr .4-9, eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. l eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrel-sen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, med-mindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at ud-lændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Kendelse

Samtlige dommere og nævninger udtaler:

Tiltalte 2 boede i en lejlighed Adresse 1, Randers, sammen med sin ægtefælle Forurettede og fællesbørnene Tiltalte 1 og Vidne 5, der begge på det tids-punkt var Umyndige, Vidne 1 15 år og Barn 9 år. Parrets 2 øvrige børn, Vidne 6 på 20 år og Vidne 7 på 22 år, boede i en lejlighed i nærhe-den.

Det kan efter bevisførelsen, herunder Vidne 6's og Vidne 8's forklaringer, lægges til grund, at der i 6-7 måneder op til gernings-tidspunktet den 17. september 2020 havde været uoverensstemmelser og konflikter i familien, idet Tiltalte 2 var utilfreds med, at Forurettede ikke ville aflevere det omtalte skøde på en lejlighed i Afghani-stan til ham. Ægtefællerne beskyldte endvidere gensidigt hinanden for utroskab, og Forurettede gav udtryk for, at familien ikke skulle bestemme over hende, og at hun ville stå på egne ben. Tiltalte 1 var, ligesom sine søskende Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 7, informeret om og in-volveret i forældrenes konflikter, hvilket blandt andet fremgår af Tiltalte 2's korrespondance med især datteren Vidne 6.

Herudover kan det efter bevisførelsen lægges til grund, at Tiltalte 1 i månederne op til gerningstidspunktet var vred på sin mor,

hvilket efter den vidneforklaring, som er afgivet af Vidne 6, medførte, at Tiltalte 1 ikke respekterede moren, ikke kaldte hende for mor og omtalte hende som ”kvinden” og luder. Vidne 6 har endvi-dere forklaret, at der i maj måned 2020 var en episode, hvor hun ringe-de hjem og sagde til Forurettede, at hun ikke måtte være alene med Tiltalte 1, idet hun frygtede for morens liv. Vidne 6 har også forklaret, at der var en episode, hvor Tiltalte 1 sagde til Forurettede, at hun ikke længere var hans mor, at Forurettede sagde til Tiltalte 1, at han ikke var hendes søn, og at han ikke skulle bestemme over hende.

Vidne 8 har forklaret, at Forurettede havde beklaget sig over Tiltalte 1, fordi han ikke kaldte hende mor men luder, og at han ikke ville spise Forurettedes mad. Forurettede havde også sagt til hende, at hun ikke ville dø af sin sygdom, men ville blive dræbt af sine sønner. Vidne 8 har endvidere forklaret, at der var konflikter mellem Tiltalte 2 og Forurettede om et skøde på en lejlighed i Afghani-stan, som Forurettede nægtede at udlevere til Tiltalte 2. Forurettede fortalte også vidnet, at Tiltalte 2 beskyldte hende for utro-skab.

Vidne 10 har forklaret, at hun få dage før Forurettedes død så hende gå med rollator. Det fremgår endvidere af de lægelige op-lysninger vedrørende Forurettede, at hun havde helbredsmæssige problemer, der blandt andet medførte, at hun fik, hvad der er beskrevet som an-fald, hvor hun blev udadreagerende. Forurettede har i forbindelse med an-fald været indlagt og bæltefikseret. Det fremgår af forklaringerne, at Tiltalte 2, var den i familien, der var bedst til at få Forurettede til at falde til ro.

De tiltalte og Vidne 7 og Vidne 5 har forklaret, at aftenen den 16. september 2020 var en ganske almindelig aften, og at der ingen kon-flikter var.

Vidne 6 har forklaret, at Forurettede den 16. september 2020 om af-tenen, hvor hele familien var samlet, konfronterede Tiltalte 2 ved-rørende skødet og sit ønske om at stå på egne ben og oplyste, at hun havde udlejet lejligheden i Afghanistan, hvilket chokerede Tiltalte 2 og børnene. Denne forklaring støttes af Vidne 8's forkla-ring om, at hun den pågældende aften talte i telefon med Forurettede om konflikten vedrørende skødet og Forurettedes ønske om at stå på egne ben. Retten lægger som følge heraf til grund, at der den 16. september 2020 var en opblussen af konflikten om skødet, og om at Forurettede ville stå på egne ben.

Det kan efter forklaringerne lægges til grund, at Tiltalte 2 om morgenen den 17. september 2020 vækkede børnene, og at alle børn med undtagelse af Tiltalte 1 tog i skole og forlod lejligheden før kl.

8.00. Tiltalte 1 var syg og blev hjemme. Tiltalte 2 har forklaret, at han forlod lejligheden senest 10 minutter efter, at børnene var taget afsted, og at han kørte direkte til Indkøbscenter i Århus. På grundlag af Vidne 11's forklaring om, at hun så Tiltalte 2 gå over parkeringspladsen kl. 08.50, og Vidne 14's observationer vedrørende Tiltalte 2's fær-den i tidsrummet omkring kl. 08.30, sammenholdt med, at Tiltalte 2 ankom til Indkøbscenter kl. 09.45, finder retten, at det kan lægges til grund, at Tiltalte 2 i strid med sin egen forklaring befandt sig på eller omkring bopælen frem til kl. 08.50.

Vidne 12, der boede i lejligheden under familien Familienavn, har forklaret, at hun den 17. september 2020 mellem kl. 8 og kl. 10 hørte høje angstfyldte skrig fra familiens lejlighed. Kl. 11.52 rin-gede Tiltalte 1 til alarmcentralen og oplyste, at havde slået sin mor ihjel. Da politiet ankom til adressen kort efter, blev Forurettede fun-det død i lejlighedens køkken. Det fremgår af findestedsundersøgelsen, der fandt sted den 17. september 2020 kl. 16.48, at døden indtraf inden for et døgn forud for undersøgelsen.

Tiltalte 1 har forklaret, at han var ene om drabet, og at han handlede i nødværge, fordi Forurettede havde et anfald og overfaldt ham med en kniv. Han har videre forklaret, at han forsøgte at undvige ved at trække ind i stuen, og at han her kom til at beskadige Forurettedes højre arm og hånd med en kniv. Endelig har Tiltalte 1 for-klaret, at Forurettede fulgte efter ham tilbage til køkkenet, hvor hun over-faldt ham på ny og herunder ramte ham på skulderen, hvorefter han in-stinktivt stak hende flere gange med kniven. Først efter, at Forurettede var faldet om på gulvet, opdagede han, at han havde stukket hende i hove-det, på halsen og måske på kroppen.

Det fremgår af obduktionserklæring af den 18. september 2020 og vi-cestatsobducent Vidne 4's forklaring, at der blandt andet blev fundet skarprandede læsioner i hårbunden og ansigtet med under-liggende knogleskader som følge af skarpe traumer samt skarprandede læsioner i brystet med overskæring af brystben og ribben, hvilket anta-ges at være påført med stor kraft. Der blev endvidere konstateret ska-der ved legemspulsåren, hjerte, lunge og skarprandede læsioner på bu-gen. Endvidere blev der på armen fundet læsioner med karakter af af-værgelæsioner. Der blev konstateret 19 skarpe traumer med 10 stik, 5 snit og 4 stik/snit. Dødsårsagen antages at være forblødning som følge af de påviste læsioner af legemspulsåren og hjertet.

Det fremgår af personundersøgelse foretaget den 17. september 2020 vedrørende Tiltalte 1, at de skader, der blev konstateret på ham, var overfladiske skarprandede læsioner på bryst, bug og ryg – flere af skaderne var indbyrdes parallelle - og vurderes at have karakter

af selvpåførte læsioner, hvilket speciallæge i retsmedicin Vidne 2 har bekræftet under sin vidneforklaring.

Det kan således efter bevisførelsen lægges til grund, at Forurettede blev på-ført betydelig skade og havde mange alvorlige læsioner, hvorimod Tiltalte 1 kun havde overfladiske skader med karakter af selvpåførte læsioner. Dette kan sammenholdes med, at skaderne på den t-shirt, som Tiltalte 1 har forklaret, at han havde på under tumulten, ikke passer med de overfladiske skader, som Tiltalte 1 havde på sin krop, ligesom t-shirten, uanset omfanget af ska-derne på Forurettede, stort set ikke var tilsmudset med blod. På denne bag-grund finder retten, at Tiltalte 1's forklaring om, at han handlede i nødværge, må tilsidesættes.

Tiltalte 1 har bekræftet, at han først flere måneder efter morens død fortalte, at moren havde haft en morgenkåbe på, og at han før han ringede til politiet forlod lejligheden for at smide den væk. Han har også under sagen ændret forklaring i forhold til omfanget af den rengøring, som han foretog, efter moren var død. På grundlag af den kriminaltekniske undersøgelse lægger retten til grund, at der er vasket blod af i stuen og entreen, og at der er skyllet blod af i badeværelset. Tiltalte 1 har forklaret, at han alene anvendte et enkelt viskestykke til at tørre op med. På det påviste viskestykke sås der ved den kriminaltekniske undersøgelse rød tilsmudsning som for blod ved en comburtest. Af foto af viskestykket fremgår, at de røde afsmitninger er placeret sporadisk på viskestykket. På viskestykket er der fundet DNA fra Forurettede. Retten finder, at det kan lægges til grund, at lejlighe-den er forsøgt rengjort i et videre omfang end forklaret, og at der er sket bortskaffelse af andet og mere end morgenkåben.

I den kriminaltekniske erklæring, der er underbygget af vidnet kriminal-tekniker Vidne 15's vidneforklaring, vurderes, at Forurettede blev dræbt i stuen og efterfølgende slæbt ud i køkkenet. Vurderingen er ba-seret på, at der sås slæbespor i blodet, at Forurettedes strømpebukser var rullet ned under ballerne, og på at Forurettedes ur og en iturevet bukseela-stik blev fundet i entréen. På bukseelastikken er fundet DNA fra begge de tiltalte og fra Forurettede. På denne baggrund lægger retten til grund, at Forurettede blev stukket ned i stuen og slæbt ud i køkkenet.

Tiltalte 2 blev anholdt den 17. september 2020 kl. 14.39 på Aarhus politigård, og kort efter blev han personundersøgt. Ved de retsgenetiske undersøgelser blev der fundet DNA fra Forurettede en række steder på Tiltalte 2, og på hans beklædning. Ved vurderin-gen af betydningen heraf skal der tages højde for, at Tiltalte 2 og Forurettede boede sammen og sov i samme seng.

Det fremgår af kriminaltekniker Vidne 15's forklaring, at der ved

undersøgelse med hem-direct blev fundet spor efter humant blod man-ge steder på Tiltalte 2's strømper. Ved personundersøgelsen blev der i områder på begge Tiltalte 2's fødder fundet diskret til-smudsning af mulig indtørret blod, og i de prøver, der blev taget fra disse områder, blev der ved de retsgenetiske undersøgelser med høj sikkerhed fundet DNA fra Forurettede. Tiltalte 2 har forklaret, at blodet på hans strømper og fødder stammede fra en rift, som har på-drog sig, da han foretog indkøb ved en grønthandler i Indkøbscenter. Han skiftede strømper, og i den forbindelse kom blod fra riften på hånden på de nye strømper og på hans fødder. De strømper, han havde haft på, smed han i en skraldespand ved Indkøbscenter. Forklaringen om hændels-esforløbet støttes ikke af videooptagelserne inde fra Indkøbscenter og om-rådet uden for Indkøbscenter. Der er i prøver taget fra de blodtilsmudsede områder på fødderne fundet DNA fra Forurettede og fundet DNA fra Forurettede i prøver fra områder med blod på strømperne. Der blev desuden blandt andet fundet blod på Tiltalte 2's sorte t-shirt og underbuk-ser, som han var iført ved anholdelsen, og i prøver taget fra områderne med blod er der ved de retsgenetiske undersøgelser fundet DNA fra Forurettede. Det fremgår endvidere af oplysningerne i sagen og Tiltalte 2's forklaring, at han umiddelbart efter, at han efter personun-dersøgelsen var ankommet til politigården, under et toiletbesøg forsøg-te at vaske sine fødder. Retten finder efter en samlet vurdering heraf, at Tiltalte 2's forklaring om, at han på grund af riften på hån-den fik blod på begge fødder, må tilsidesættes som usandsynlig og u-troværdig, samt at det er bevist, at blodet på Tiltalte 2's person og tøj stammer fra Forurettede.

Retten finder på samme grundlag, at det er bevist, at Tiltalte 2 var til stede i lejligheden, da Forurettede blev dræbt. Rollefordelin-gen mellem de tiltalte i forbindelse med drabet kan ikke fastlægges, men det er bevist, at de begge deltog i drabet.

Henset til, at der er bortskaffet beviser og fabrikeret beviser i form af selvpåførte skader og skader på en t-shirt, og henset til at de tiltalte har forsøgt at få det til at fremstå som om, Tiltalte 1 var alene om drabet, er der grundlag for at antage, at drabet er foretaget efter forudgående aftale mellem de to tiltalte.

Der er under sagen dokumenteret en lang række beskeder, herunder lydbeskeder udvekslet mellem især Tiltalte 2 og Vidne 5 samt familiemedlemmer bosiddende i Afghanistan og Tyskland og unavngiv-ne personer. Beskederne, der ofte fremstår som taget ud af en større kontekst, er fremlagt i en dansk oversættelse og beror i et vist omfang på tolkens vurdering af forståelsen af ord og vendinger. De tiltalte og Vidne 5 og Vidne 6 er afhørt om beskederne og har forklaret om en anden opfattelse af betydningen af beskederne. De familiemedlem-mer og unavngivne personer, som de tiltalte og Vidne 5 har sendt beske-

der til og modtaget beskeder fra, er ikke afhørt til sagen, og det har ik-ke været muligt for forsvarene at stille spørgsmål til dem. Retten finder under disse omstændigheder, at beskederne ikke kan tillægges større bevismæssig værdi. Det er herefter ikke bevist, at det var drøftet med og accepteret af ægtefællernes familiemedlemmer i udlandet, at Forurettede skulle dø.

Ud fra en samlet vurdering finder retten, at det må lægges til grund, at drabet skete på baggrund af den beskrevne opblussen den 16. septem-ber 2020 af konflikten mellem ægtefællerne samt Tiltalte 1's vrede overfor sin mor.

Herefter, og uanset de beskrevne konflikter mellem Tiltalte 2 og Forurettede og Tiltalte 1's vrede overfor sin mor, finder retten, at det ikke er bevist, at der har været tale om længerevarende nøje planlægning. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er ført bevis for egentlige forudgående forberedelseshandlinger .

3 dommere og 5 nævninger udtaler:

Det er i tiltalen anført, at de tiltalte udførte drabet, fordi de fandt, at Forurettede var ikke-rettroende muslim og dermed vantro. Anklagemyndig-heden har til støtte herfor anført, at de tiltalte anså Forurettede som utro. De tiltalte har bestridt, at Forurettede efter deres opfattelse var utro. Som oven-for anført kan korrespondancen med familiemedlemmer i udlandet ikke tillægges større bevismæssig værdi. Anklagemyndigheden har under sa-gen ikke ført bevis for de religiøse og kulturelle forhold, som anklage-myndigheden påberåber sig. Disse voterende finder på denne baggrund, at det ikke er bevist, at de tiltalte udførte drabet, fordi de fandt, at Forurettede var vantro.

En nævning udtaler:

Forurettede har flere gange over for Vidne 8 forklaret, at hun forventede at dø, og at hun ville blive slået ihjel af sønnerne Tiltalte 1, og Vidne 5. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at de tiltalte har forklaret, at Forurettede mødtes med flere mænd, og at hun i deres forståelse af begrebet var utro og derfor i deres forståelse var vantro.

Denne voterende finder herefter, at det er bevist, at de tiltalte udførte drabet på Forurettede, fordi de fandt, at hun var ikke-rettroende muslim og dermed vantro.

Samtlige dommere og nævninger udtaler:

Under henvisning til det ovenfor anførte vedrørende

Tiltalte 1's egne konflikter med sin mor finder retten ikke grundlag for at anse det for bevist, at Tiltalte 2 har udnyttet Tiltalte 1's unge alder og indsigt og det til sig bestående afhængighedsforhold.

I det anførte omfang findes de tiltalte skyldige i overtrædelse af straffe-lovens § 237, for i forening og efter forudgående aftale eller forståelse at have dræbt Forurettede med adskillige stik med en kniv i hovedet, halsen og kroppen.

På det ovenfor anførte grundlag finder straffelovens § 81, nr. 2 anven-delse.

Der er ikke grundlag for at bringe straffelovens § 81, nr. 3 i anvendel-se.

Efter anklagemyndighedens påstand finder de skærpende omstændighe-der efter straffelovens § 81, nr. 5 ikke anvendelse.

Der er ikke grundlag for at bringe straffelovens § 81, nr. 9 i anvendelse overfor Tiltalte 2.

3 dommere og 5 nævninger udtaler:

Henset til, at det ikke er fundet bevist, at de tiltalte begik drabet, fordi de fandt, at Forurettede var ikke-rettroende muslim og dermed vantro, er der ikke grundlag for at bringe straffelovens § 81, nr. 6 i anvendelse.

1 nævning udtaler:

Da det er bevist, at de tiltalte begik drabet, fordi de fandt, at Forurettede var ikke-rettroende muslim og dermed vantro, skal straffelovens § 81, nr. 6 bringes i anvendelse.

Efter stemmeflertallet finder bestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6 herefter ikke anvendelse.

Thi bestemmes

Tiltalte 1 findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237.

Tiltalte 2 findes skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 237.

Straffelovens § 81, nr. 2 finder anvendelse.

Straffelovens § 81, nr. 3, 5 og 6 finder ikke anvendelse.

Overfor Tiltalte 2 finder straffelovens § 81, nr. 9 ikke an-vendelse. "

Sanktionsspørgsmålet

Vedrørende Tiltalte 1:

Der er afgivet 7 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år og 5 stem-mer for fængsel i 9 år.

Flertallet har lagt vægt på, at Tiltalte 1 på gerningstidspunktet netop var fyldt 17 år, og at drab, når gerningsmanden er under 18 år, som udgangspunkt straffes med fængsel i 8 år. Der foreligger ikke formildende omstændigheder. Retten har i skyldkendelsen taget stilling til, at en række skærpende omstændigheder i straffelovens § 81 ikke finder anvendelse. Dra-bet er begået i forening med tiltaltes far og efter forudgående aftale, men der findes ud fra en samlet vurdering ikke grundlag for at forhøje straffen.

Mindretallet har lagt vægt på, at drabet er foretaget i forening og efter forud-gående aftale, hvorfor der er grundlag for at fravige udgangspunktet og fast-sætte straffen til 9 år.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 8 år efter straffelovens § 237, jf. § 81, nr. 2.

Samtlige nævninger og dommere tager udvisningspåstanden med indrejsefor-bud for bestandig til følge i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2 og § 32, stk. 4, nr. 7. Tiltalte kom til Danmark, da han var 13 år som familiesammenført under henvisning til medtiltalte, Tiltalte 2, og han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 3½ år. Tiltalte har stadig tæt tilknytning til hjemlandet. Tiltalte taler dansk og hans fem søsken-de bor i Danmark.

Henset til at tiltalte er fundet skyldig i drab, findes det efter en samlet bedøm-melse, uanset tiltalte var under 18 år, da forbrydelsen blev begået, jf. udlæn-dingelovens § 26, stk. 2, at det med sikkerhed ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 17. september 2020.

Vedrørende Tiltalte 2:

Der er afgivet 8 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år og 4

stemmer for fængsel i 13 år.

Flertallet har lagt vægt på, at drab som udgangspunkt straffes med fængsel i 12 år. Der foreligger ikke formildende omstændigheder. Retten har i skyld-kendelsen taget stilling til, at en række skærpende omstændigheder i straffe-lovens § 81 ikke finder anvendelse. Drabet er begået sammen med tiltaltes søn og efter forudgående aftale, men der findes ud fra en samlet vurdering ik-ke grundlag for at forhøje straffen.

Mindretallet har lagt vægt på at drabet er foretaget i forening og efter forud-gående aftale, hvorfor der er grundlag for at fravige udgangspunktet og fast-sætte straffen til fængsel i 13 år.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 12 år, jf. straffelovens § 237, jf. § 81, nr. 2.

Samtlige nævninger og dommere tager påstanden om udvisning med indrej-seforbud for bestandig til følge i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 32, stk. 4, nr. 7. Tiltalte fik den 15. april 2015 opholdstilla-delse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Tiltalte har stadig en tæt tilknytning til hjemlandet. Tiltalte har drevet virksomhed i Danmark, men ta-ler ikke dansk. Tiltalte har ud over medtiltalte 5 børn, der alle opholder sig i Danmark. Fire af børnene, herunder to mindreårige børn, er familiesammen-ført med tiltalte i 2017 og deres opholdsgrundlag er afhængig af tiltaltes.

Uanset hensynet til tiltaltes børn taler imod udvisning, vil det jf. udlændinge-lovens § 26, stk. 2, henset til at tiltalte er fundet skyldig i drab, med sikker-hed ikke være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise til-talte med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 17. september 2020.

Dommerene tager påstandene om erstatning og godtgørelse, der størrelses-mæssigt er anerkendt af begge de tiltalte, til følge som nedenfor bestemt. Kravene forrentes med procesrente fra den 8. december 2021.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 8 år.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 12 år.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig.

De tiltalte skal hver især betale de sagsomkostninger, der vedrører dem.

De tiltalte skal inden 14 dage betale:

197.619 kr. til Vidne 1 og

304.401 kr. til Barn

begge ved advokat Ole Bukhave, Brødregade 2, 1., 8900 Randers C, med til-læg af procesrente fra den 8. december 2021.