Byrettens dom om tiltale for manddrab under skærpende omstændigheder i forening og efter forudgående aftale eller forståelse, jf. straffelovens § 237, jf. § 81, nr. 2, 3, 5 og 6, og for så vidt angår den ene tiltalte tillige § 81, nr. 9 stadfæstes med ændring om, at straffen for tiltalte 1 forhøjes til 9 år og 13 år for tiltalte 2. Begge tiltalte frakendes retten til arv, forsikringsnummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængige af forurettedes død

D O M

afsagt den 2. november 2022 af Vestre Landsrets 5. afdeling (dommerne Henrik Estrup, Cecilie Maarbjerg Qvist og Jette Uhrenholt (kst.)) i nævningesag

V.L.  S – 0015 – 22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

født Dato 1 2003   

(advokat Henrik Garlik, Aarhus)

og

Tiltalte 2

født Dato 2 1961   

(advokat Karina Skou, Aalborg)

Retten i Randers har den 17. december 2021 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (7-3293/2021).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale, dog således at straffelovens § 81, nr. 5, ikke finder anvendelse, og skærpelse.   

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte i medfør af arvelo-vens § 48, stk. 1, frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængig af Forurettedes død, ligesom deres andel i arv, forsikringssummer, pen-sion eller andre ydelser ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen.   

- 2 -

Tiltalte 1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Han har i tilfælde af domfældelse ikke haft bemærkninger til påstanden om arveretsfortabelse mv., men har påstået frifindelse for påstanden om udvisning.

Tiltalte 2 har påstået frifindelse. Han har i tilfælde af domfældelse ikke haft bemærkninger til påstanden om udvisning og påstanden om arveretsfortabelse mv.   

Vidne 1 har påstået stadfæstelse af byrettens afgørelse om forsørgertabserstatning på 47.619 kr. og godtgørelse på 150.000 kr. efter erstatningsansvarslovens § 26 a, i alt 197.619 kr.   

Barn har påstået stadfæstelse af byrettens afgørelse om forsørgertabserstat-ning på 154.401 kr. og godtgørelse på 150.000 kr. efter erstatningsansvarslovens § 26 a, i alt 304.401 kr.   

Tiltalte 1 har bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse. Han har anerkendt kravene størrelsesmæssigt.

Tiltalte 2 har bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse. Han har anerkendt kravene størrelsesmæssigt.

Supplerende oplysninger

Der er foretaget en blodstænksanalyse den 23. og 26. september 2022 af bukser, som blev sikret i forbindelse med personundersøgelsen af Tiltalte 1. Af sammenfat-ningen fremgår følgende:   

”5.1 Sammenfatning

Ved blodstænkanalysen af bukserne (KT 109) var der udbredte blodtilsmudsninger på forsiden af bukserne og ingen synlige blodtilsmudsninger på buksernes bagside.

På venstre lår var der tre mindre blodstænk og et større muligt blodstænk. Der var udtværinger af/med blod langs overkanten af det påtrykte "JUSTDOIT". Svarende til området på venstre knæ var der en større uregelmæssigt formet, og skarpt afgrænset, kraftig blodtilsmudsning, som var absorberet igennem stoffet til vrangsiden.

- 3 -

Omkring tilsmudsningen var der flere mindre blodtilsmudsninger, hvor nogle var ab-sorberet igennem til vrangsiden.

På den nederste del af venstre bens forside var der to sammenhængende kraftige blodtilsmudsninger, som var absorberet igennem stoffet til vrangsiden.

På forsiden af højre lår var der flere spredte mindre blodtilsmudsninger, hvor enkelte var absorberet igennem stoffet til vrangsiden.

På nederste del af forsiden af højre ben var der enkelte blodtilsmudsninger lang indersømmen. Blodtilsmudsningerne var ikke absorberet igennem til vrangsiden. ”

Der er desuden fremlagt erklæringer vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 17. oktober 2022 vedrørende DNA-profilanalyse af materiale sikret fra bukserne i forbindelse med blodstænksanalysen og sammenligning af DNA-profiler.

Forklaringer

De tiltalte og vidnerne Vidne 11, Vidne 12, Vidne 10, Vidne 13, Vidne 8, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 5, Vidne 1, Vidne 15, Vidne 4, Vidne 2 og Vidne 16 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 18, Vidne 19, Vidne 20 og Vidne 21.

Tiltalte 1 har supplerende forklaret, at forklaringen er korrekt gengivet i by-rettens dom, men at han ikke fortalte sandheden dengang. Han vil komme med en ny for-klaring i dag, da det, han har sagt tidligere, er forkert. Han sagde til politiet, at byrettens dom var uretfærdig, men det var ikke det, han mente. Han mente, at det var en forkert dom. Han havde ingen planer for, hvordan det skulle gå i byretten, og han regnede ikke med en bestemt dom.   

Han var hjemme den 17. september 2020 og lå og sov om morgenen. Han sov i samme værelse som Vidne 5. Hans far vækkede dem ved at åbne døren til værelset og sige, at det var skoletid. Han lagde ikke mærke til, hvilket tøj hans far da havde på. Han stod ikke op, men det gjorde Vidne 5. Han skulle ikke i skole, da han havde været syg. Hans familie vidste i forvejen, at han var syg. Han var forkølet og snottet, og hans næse løb. Det havde varet i nogle dage, og han havde i ugen op til været nødt til at gå hjem fra skole på grund af syg-

- 4 -

dom. Dagen før var han blevet sendt hjem fra skole på grund af sygdom. Han kan godt huske, at han den 17. september 2020 blev undersøgt på Retsmedicinsk Institut. Foreholdt, at det på side 3 i erklæringen fra Retsmedicinsk Institut fremgår, at han oplyste, at han var sund og rask og ikke indtog medicin, har han forklaret, at det godt kan være, at han har sagt sådan. Da lægen spurgte ham, svarede han på, om han havde nogle alvorlige syg-domme. Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 7 var klar over, at han ville blive hjemme, men han ved ikke, om hans forældre vidste det. Han kan ikke huske, hvad klokken var, da han og Vidne 5 blev vækket. Han lagde sig til at sove igen, da hans far havde vækket dem. Han ved ikke, hvor længe han sov.   

Han hørte på et tidspunkt et skrig fra sin mor. Han kunne høre, at det var hans mors skrig. Han var ikke klar over, hvorfra lyden kom. Han kan ikke huske, om døren til værelset var lukket. Han hørte to, højst tre, skrig fra sin mor, og de tre skrig varede i alt fem sekunder. Han stod op og skyndte sig hen mod døren, da han kunne høre, at det ikke var et alminde-ligt skrig. Det var voldsomt. Da han nåede hen til døren, så han sin far, som var ved at slæ-be hans mor. Forevist tegning af lejligheden (byretsekstrakten fil 2, side 386) har han for-klaret, at værelset kaldet ”Børneværelse 1 ” var hans værelse. Han stod i døren til værelset, og hans far stod ved døren mellem stuen og entreen. Han så sin far slæbe hans mor hen ad gulvet. Han kunne ikke se sin mor, da hans fars ryg vendte mod ham, men han kunne se, at hans far havde hænderne under hans mors arme. Hans far havde en lys trøje på. Han så kun sin mors arme. Hun havde en hvid morgenkåbe på. Han gik i panik, da han så det. Han tror, at han tænkte, at hans mor måtte være død. Han så ikke blod, da han så sin far slæbe. Det var på grund af skrigene, at han troede, at hans mor var død. Skrigene bekymrede ham rigtig meget. Han stod stille, da han var gået i panik. Han tænkte ikke på, om hans mor f.eks. havde brug for hjælp. Han gættede nok, at hans far havde slået hans mor ihjel. Da hans far vendte sig om, kunne han se, at hans far havde blod på sig. Det var på det tids-punkt, der gik panik i ham. Farens hvide trøje var gennemblødt af blod. Han kan ikke huske, om hans far slap hans mor, da han vendte sig. Hans far sagde ikke noget. Han for-søgte selv at komme ud ad hoveddøren, men hans far skyndte sig hen til ham og tog fat i ham og trak ham ind i værelset. Hans far var i gangen, og hans mor var halvt i stuen og halvt i gangen. Det hele tog nok 10 sekunder.   

Da de var kommet ind på værelset, så han, at hans far var gennemblødt på trøjen, og at han havde læderhandsker på. Handskerne var sorte, så han kunne ikke se, om der var blod på handskerne. Han lagde ikke mærke til, om der kom blod på ham, da hans far tog fat i hans

- 5 -

arm. Han havde den sorte Nike-trøje og de lange bukser på. Han kan ikke huske, om de stod op eller sad ned, men hans far holdt ikke fast i ham inde i værelset. Hans far begyndte at græde, mumle og snakke med sig selv. Han spurgte ikke sin far om noget, da han stadig var i paniktilstand. Hans far sagde blandt andet til sig selv: ”Hvorfor skete det her, hvorfor gjorde du det her, hvad kommer der nu til at ske? ” Efter et til to minutter, hvor han havde talt med sig selv, spurgte hans far ham, om han ville tage skylden for drabet. Så vidt han husker, sagde hans far drabet. Hans far fortalte ham slet ikke noget om, hvad der var sket, eller hvorfor det var sket. Det var først på det tidspunkt, det gik op for ham, at hans mor var død. Han sagde ikke med det samme til sin far, at han ville tage skylden. Hans far var meget ked af det og græd og rystede over hele kroppen. Han gjorde det ikke for sin fars skyld, men for sin families og sine søskendes skyld. De talte ikke ret meget. Han husker, at han sagde til sin far, at han ville tage det på sig. Først i fængslet kom han til at tænke på, at hans far er gammel. Foreholdt afhøringsrapport af 19. maj 2022, side 4, sidste afsnit, 3. linje (byretsekstrakten fil 7, side 8), hvoraf det fremgår, at faderen bare spurgte ligeud, om sigtede ville tage skylden på sig, og sigtede sagde ja, fordi han gerne ville hjælpe faderen, har han bekræftet, at han har forklaret sådan. Han gjorde det ikke kun for at hjælpe sin far. Man kan godt sige nej til hans far. Han tænkte på, hvordan han kunne være med til at be-skytte sin familie.

Efter at han sagde ja til at tage skylden, opfordrede hans far ham til at sige til politiet, at det var nødværge, og at hans mor havde fået et anfald og angrebet ham. Han vidste, at hans mor plejede at få anfald, og hvis han ikke sagde, at det var nødværge, kunne han ikke be-grunde over for politiet, at han havde dræbt sin mor. Han kan ikke huske, om hans far brugte ordet nødværge, men han opfordrede ham til at sige, at hans mor havde fået et an-fald og angrebet ham, og at han havde forsvaret sig. Foreholdt afhøringsrapport af 19. maj 2022, side 5 øverst (byretsekstrakten fil 7, side 9), hvoraf fremgår følgende: ”Foreholdt, at han tidligere i forklaringen i dag udtalte, at det var hans far, som fortalte ham, hvad sigtede skulle sige, og at sigtede skulle sige, at det var sket i nødværge ”, har han bekræftet at have forklaret sådan. Hans far sagde ikke noget om, hvordan hans mor skulle have angrebet ham. Hans far sagde heller ikke noget om, hvordan han skulle sige, at han havde dræbt hende. Han fandt efterfølgende selv på, hvad han skulle sige til politiet.   

Hans far bad ham om at blive på værelset og gik ud og lukkede døren. Han skulle ikke bli-ve på værelset i et bestemt tidsrum. Han ved ikke, hvor længe han blev på værelset, måske i 30-40 minutter. Han kunne høre sin far gå rundt i lejligheden, blandt andet op og ned ad

- 6 -

gangen, og han kunne høre bruseren. Badeværelset er lige ved siden af hans værelse. På et tidspunkt kom hans far og åbnede døren til hans værelse. Faren viste ham en skraldepose og sagde til ham, at han skulle smide den ud. Han svarede ikke, og hans far lukkede døren. Han kan ikke huske, om hans far sagde andet til ham. Da han kom ud fra sit værelse, fandt han skraldeposen ude i entreen. Det var en almindelig stor sort skraldepose. Han ved ikke, hvor skraldeposen kom fra. Han så ikke ned i posen, og han kan ikke huske, om der var knude på toppen af posen. Han tænkte ikke på, hvad der var i posen, men på at hans mor var død. Han vidste godt, at de altid havde en sort skraldepose i køkkenet, som sad i skral-despanden. Han ved ikke, om den pågældende pose kom fra køkkenet, men det var i hvert fald en af de poser, som de brugte i køkkenet. Foreholdt samme afhøringsrapport, side 11, (byretsekstrakten fil 7, side 15), hvoraf det fremgår, at ”Det næste, som skete var, at fade-ren åbnede døren til værelset. Faderen viste sigtede en affaldspose fra skraldespanden i køkkenet, så sigtede kunne se den, og faderen bad sigtede om at huske at smide den ud senere. Det var en stor, sort affaldspose - den, som havde siddet i den store, runde affald-spand i køkkenet. Det var en alm. sort affaldssæk, som inden brug lå i ruller. Det var en stor pose.” , har han bekræftet, at han har forklaret sådan. Han mente, at posen nok var kommet fra den rulle, som de brugte i køkkenet. Han kan ikke huske, om hans far havde skiftet tøj, eller om han havde jakke på. Han lagde ikke mærke til tøj eller handsker. Hans far sagde ikke, hvor han ville tage hen, men han vidste, at hans far normalt tog til Bazar Vest. Han har vist også sagt, at hans far var taget til Vejle. Det kan godt være, at hans far har sagt, at han tog til Vejle, men han kan ikke huske det. Efter at hans far havde sat skral-deposen, hørte han hoveddøren smække, og derefter var der ingen bevægelse i lejligheden. Han ved ikke, hvor længe han var på værelset. Han kom ud af værelset for at smide skral-deposen ud. Lige uden for blokken er der en affaldsø, og han smed affaldsposen deri. Han så ikke sin mor. Han vidste ikke på det tidspunkt, hvor hun var. Hun var ikke i gangen, men kunne have været i et af de andre værelser. Da han kom tilbage, tror han, at han gik ind på sit værelse, men han er ikke sikker. Der skulle ikke gå et bestemt tidsrum, inden han ringede til politiet.   

På et tidspunkt skiftede han tøj og påførte sig skader på sin krop. Han tog trøjen af og på-førte sig skader. Der lå en kniv og et viskestykke ved spejlet i entreen. Han kan ikke huske, om der lå to knive. Da han sad og tænkte, tænkte han først på sine søskende Barn og Vidne 1, som snart ville være hjemme, og han tænkte, at han måtte gøre noget. Han kom i tanke om at tage trøjen af og påføre sig skader for at kunne påstå, at hans mor havde an-grebet ham. Forevist foto af to knive kaldet KT 5 og KT 6 (byretsekstrakten fil 2, side

- 7 -

666), har han forklaret, at han tog en af de to knive, men han kan ikke huske, hvilken en det var. Han kan ikke huske, om der var blod på kniven. Han har ikke kommet blod på knivene. Han holdt på skæftet af kniven. Det var en kniv, som de normalt brugte hjemme, så derfor var hans fingeraftryk på kniven. Han kan ikke huske, om han den dag berørte knivsbladet på kniven kaldet KT 5. Alle de skader, som blev konstateret på ham, er påført den dag. Han påførte t-shirten skader bagefter. Der var ikke nogen, som hjalp ham med at påføre skaderne. Forevist foto af ridse nederst i nakken/øverst på ryggen af ham har han forklaret, at han tog en lang kniv og holdt den bag hovedet, så han kunne ridse sig selv.   

Det var et almindeligt viskestykke, som lå i gangen. Der var blod på viskestykket, og det var fugtigt. Som han har sagt til politiet, kan han ikke huske, hvor han lagde knivene efter-følgende. Det kan godt være, at han er kommet til at smide knivene i køkkenet.   

Da han havde snittet sig og skåret i t-shirten, tog han t-shirten på, og efterfølgende tog han den langærmede trøje på. Han kan huske, at han tog den langærmede trøje op fra gulvet, men ikke om det var i entreen eller på værelset. Da han havde taget den langærmede trøje på, tog han fat i viskestykket. Han tænkte, at der var lidt blod på viskestykket, og han prø-vede at påføre det sit tøj på armene og benene. Han brugte kun viskestykket til at påføre sig blod. Foreholdt, at der er fundet blodstænk på hans bukser, har han forklaret, at så vidt han kan huske, har han kun brugt viskestykket til at påføre blod. Det kan også være, at han har tørret knivsbladet af på sig. Han slog ikke sin mor ihjel. Han rørte ikke ved sin mor den dag. Han mener, at han lagde viskestykket på køkkenbordet. Det var først på det tidspunkt, han så sin mor. Han ved ikke, hvorfor han lagde viskestykket ud i køkkenet. Han gjorde det bare. Det var først på det tidspunkt, at han så hele sin mors krop. Hans mor havde ikke morgenkåben på, da han så hende. Hun blødte fra hovedet og fra hånden. Der lå et hånd-klæde på hendes overkrop. Han så sin mor ligge som på fotoet fra køkkenet. Han kunne se, at hun blødte fra hovedet og hånden. Hans far havde fortalt ham, hvad der var sket, da han havde bedt ham om at tage skylden for drabet. Han vidste ikke, hvordan hun var blevet dræbt. Han så først de blodige knive, som han også brugte til at snitte sig selv med, og så kom han ind i køkkenet, hvor hans mor lå og blødte fra hovedet og armene. Han gættede på, at hun var stukket i overkroppen.   

Han tror, at han ringede til politiet, da han havde lagt knivene og viskestykket fra sig. Han kendte ikke politiets telefonnummer og prøvede at finde det på google. Da han ikke kunne finde telefonnummeret, ringede han til alarmcentralen. Han har i sin seneste forklaring til

- 8 -

politiet fortalt alt, hvad han gjorde den dag. Han bliver stresset over at skulle afgive forkla-ring i dag, da der er så mange mennesker i retslokalet.   

Han skiftede ikke affaldsposen i køkkenet. Det var ikke ham, som væltede salatskålen. Politiet viste ham billeder af, at salatskålen var væltet. Han var i køkkenet, da han blev anholdt. Han kan ikke huske, om han stod op eller sad ned. Han gjorde ikke rent. Han sag-de i sin første forklaring til politiet, at han gjorde rent, men det var der, han også sagde, at det var ham, som havde dræbt sin mor.

Foreholdt afhøringsrapport af 8. februar 2021, side 13, 3. nye afsnit (byretsekstrakten fil 2, side 1884), hvoraf fremgår følgende: ”Sigtede fik forevist en oversigt over lejligheden. Forevist foto 4 i NKCs gerningsstedsundersøgelse (se særskilt rapport). Han fik forklaret, hvordan lejligheden var skitseret på oversigten med entre, gang, køkken, stue mv. Han blev bedt om at vise, hvor han satte sig i entreen, hvorefter han tog kuglepennen og lavede en prik på det sted i entreen, hvor han satte sig. Han sad lige ud for døren til stuen. Han for-klarede, at der var meget blod ved døren til stuen - men inde på stuegulvet. Han blev bedt om at indtegne på oversigten, hvor omhandlede blod var. Han tog kuglepennen og satte et X på gulvet i stuen lige inden for døren og oplyste, at det var her, at han så blodet, som han tørrede op. Der var "mere end lidt" blod på gulvet ved døren. Han indtegnede spisebordet som en firkant i rummet og et sofabord og hjørnesofa. Han forklarede, at mens han sad på gulvet ved "prikken", så så han blod på gulvet i stuen, og han forsøgte at tørre det op. Det var blodet ved X-et, som han tørrede op.” , har han bekræftet, at han forklarede sådan til politiet. Alt, hvad han sagde forud for og under byrettens behandling af sagen, var noget, han fandt på. Da han så sin far slæbe hans mor hen over dørtrinnet, kunne han selv regne ud, at drabet var sket inde i stuen. Han kunne høre sin far gøre rent, da han sad inde på sit værelse.   

Alt, hvad han tidligere har forklaret, er løgn. Han var en helt anden person for to år siden, end han er nu. Han er blevet moden og har ændret sig. Man finder ud af, at man har gjort noget forkert og erkender det. Det er ikke, fordi hans forklaring i byretten ikke virkede.   

Aftenen før drabet skændtes hans mor og far. Det varede i ca. en halv time. Hele familien sad på sofaen. Alt var stille og roligt, og de sad og så tv. Pludselig kom hans mor og be-gyndte at bande af hans far og sige grimme ting til ham. Hun sagde ting, som hun havde sagt før. Hans mor spurgte blandt andet, hvorfor hans far havde ringet til Person 33 og bedt

- 9 -

ham om ikke at sælge lejligheden. Når hans forældre skændtes, talte de tit om et skøde. Hans mor ejede ikke noget i Afghanistan. Skødet tilhørte hans far, men var hos hans mor i hendes navn. Hans far havde forsøgt at få skødet fra hans mor. De sidste 5-6 måneder før drabet handlede alle deres skænderier om skødet. Han vidste ikke mere om skødet. Det var kun hans mor, far og ældste søster, som vidste mere om det. Han var sammen med resten af familien om aftenen, selvom han var syg, da det ikke var alvorlig sygdom. Det var først i fængslet, han tænkte på, at drabet måtte være sket på grund af skænderiet om aftenen, men det er et gæt. Det kan godt være, at hans forældre om morgenen havde et skænderi med hinanden, som han ikke kender til. Hans forældre havde et tæt forhold til hinanden, men nogle gange kom de op at skændes og sagde rigtig grimme ting til hinanden. Så gik der måske en halv time, og så var de gode venner og bad hinanden om tilgivelse. Hans far har aldrig givet udtryk for, at han ville dræbe hans mor. Men i beskeder til hans søster Vidne 6 er hans far kommet til at sige, at hun ville miste sin mor, hvis han ikke fik skødet.   

Han og Vidne 5 er To mellemste sønner og er derfor tæt forbundet. De er To mellemste sønner, men det betyder ikke, at de har samme sind. På mange områder er de enige, og på andre kan de væ-re uenige. De sidste par måneder inden den 17. september 2020 var hans forhold til hans mor knap så godt, som det plejede at være. Hans mor bad ham om ikke at spise hendes mad. Han kan ikke mindes, at han nogensinde har kaldt sin mor luder. Han har kaldt hende for kvinden. Hans mor sagde til ham, at han ikke måtte kalde hende mor. Det startede, da han og hans mor kom op at skændes. Hans fætter Person 5 er bosat i Afghanistan. Person 5 bad Vidne 6 om at gifte sig med ham, men han ville så skilles fra hende, når han kom til Danmark. Han ville således misbruge hans søster til at komme til Danmark. Person 5 havde sendt grimme beskeder til hans søster. Da han blev klar over det, ringede han til Person 5 og skændtes med ham. Det med Person 5 og Vidne 6 startede i 2017.   

Når hans forældre kaldte hinanden utro, mente de ikke bogstaveligt, at den anden havde været utro. Utro kan forstås forskelligt. Hans mor havde mandlige bekendtskaber, ligesom hans far havde kvindelige bekendtskaber. Hans far havde ikke noget imod, at hans mor havde mandlige kammerater. Hans far var meget kendt i Afghanistan, så hans mors mand-lige bekendtskaber kendte hans far, og han kendte dem. Hans mor korresponderede med personerne for at ødelægge hans fars omdømme. Hans far har aldrig over for dem givet udtryk for, at han følte sig vanæret, men han spurgte tit hende om, hvorfor hun gjorde det. Hans mor sagde så, at hun gjorde det for at ødelægge ham.   

- 10 -

Kvinder må efter hans opfattelse selv bestemme, hvordan de går klædt. Han har en enkelt gang i starten af sit ophold i Danmark bedt sin lillesøster Vidne 1 om at tage ordentligt tøj på. Det var ikke hans opgave, og han gjorde det kun den ene gang. Både hans far og mor skældte ham ud og sagde, at det ikke var noget, han skulle blande sig i. Han tror på islam, og det er hans religion. Han er selv imod stening af kvinder. Han er ikke enig i alt, hvad religionen siger.   

Foreholdt uddrag fra børnefaglig undersøgelse fra 2018 udarbejdet af Randers Kommune: ”Endvidere beskrives der, at Tiltalte 1 og Vidne 5 ofte går afsides og beder i skoletiden. Skolen beskriver yderligere i statusudtalelsen modtaget d. 30/5-18, at Tiltalte 1 og Vidne 5 ved visse lejligheder er kommet med udtalelser, der har kunnet give anledning til bekymringer. Sko-len beretter om en episode, hvor drengene i en snak om moralske/etiske emner, som fx utroskab og ægteskab fortæller, at de har overværet en stening af en utro kvinde - og at de stort set syntes, at det var i orden. Da de omkringværende viste deres forfærdelse, skyndte drengene at sige, at det var for sjov, at de sagde det.” (byretsekstrakten fil 2, side 1777) og ”Tiltalte 1 lever i en næsten symbiotisk forhold med sin Bror - som han dels holder meget af – og dels irriteres af. Tiltalte 1 er noget mere udadvendt en sin bror. Set med danske øjne virker det som om han har meget svært ved at tænke en selvstændig tanke. Han er MEGET religiøs - og henholder sig hele tiden til hvad der er tilladt i forhold til koranen. Ligesom begge brødre også tit "går lidt afsides i pauserne for at bede". Har også meget svært ved at udtale sig om noget før han har fået at vide ”hvad far tænker og mener ”(by-retsekstrakten fil 2, side 1781). Hertil har han forklaret, at han ikke tror på de ting, som lige er læst op. Han har sine egne holdninger.   

Foreholdt korrespondance i WhatsApp den 9. august 2020 startende kl. 12:51 (byretseks-trakten fil 2, side 2164-2165), har han forklaret, at det er en korrespondance, han havde med sin far. Hans forældre skændtes tit derhjemme og sagde nogle grimme ting til hinan-den. Han mente derfor, at det var bedst, hvis hans far ikke tog fætteren Person 1 med hjem.

Foreholdt indholdet af talebesked fra Viper om at stå op kl. 5 for at bede morgenbøn (by-retsekstrakten fil 2, side 2166), har han forklaret, at hans far opfordrede hele familien til at stå op og bede. De magtede kun at gøre det et par gange om måneden.   

Foreholdt oplysninger om, at han den 12. september 2020 har sendt en video til sin far via Instagram med en titel om, at kone kysser sin mands fødder, og korrespondance i forbin-

- 11 -

delse hermed (byretsekstrakten fil 2, side 2167), har han forklaret, at han kan huske, at han sendte videoen til sin far. Han kan ikke huske, at han har skrevet sådan. Det var en video, som han delte med sin far.   

Foreholdt oplysninger om talebesked fra 15. maj 2020 indtalt af hans mor og indholdet af beskeden (byretsekstrakten fil 2, side 2171), har han forklaret, at beskeden ikke blev sendt til hans telefon, men til alle hans søskende. Det var hans far, som sendte beskeden til dem. Da beskeden kom, var hans mor i Afghanistan, og hans far var i Danmark. Hans forældre havde åbenbart skændtes, og så sendte hans mor beskeden til hans far. Han mener, at det var hans storebror Vidne 7, som viste ham beskeden. Indholdet er meget typisk for, hvad hans mor plejede at sige til hans far. Hans far prøvede ikke at vende dem mod moren.   

Foreholdt talebesked af 16. september 2020 kl. 11.15.09 (byretsekstrakten fil 2, side 2207), har han forklaret, at han er 100 pct. sikker på, at det ikke er en besked, han har sendt. Det er en besked fra hans fætter Person 8 i Afghanistan til hans far. Efter afspilning af beskeden bekræftede han, at det ikke er ham, som taler på beskeden. Det er hans fætter Person 8. Han ved ikke noget om det, som beskeden handler om.

Han bad efter byrettens dom om mødet med sin forsvarer i arresten, da han gerne ville sige, at han ikke havde gjort det, og at alt, hvad han havde sagt, var løgn. Han er meget stresset i dag, da han har været nødt til at lave om på sin forklaring. Han er sikker på, at hans søskende ved, at han ikke har gjort det. Han tror ikke, at det vil være en overraskelse for dem. Mens han har været varetægtsfængslet, har han haft besøg af sin ældste bror tre gan-ge. Han har ikke haft besøg af andre. Hans forældre var ligeværdige i familien og havde samme status. Hans far tog ikke beslutninger uden at have talt med hans mor. Hans far var ikke den eneste person i familien, som bestemte. Han selv var på lige fod med sine søsken-de i familien. Han tager selv sine beslutninger, så han gjorde ikke alt, hvad hans far sagde. Han havde respekt for sine forældre og forsøgte at gøre, som de bad om, men det kom an på, hvad de bad om. Da hans far bad ham om at påtage sig skylden, kunne han slet ikke tænke klart, da situationen var ekstraordinær. Han gjorde det af hensyn til Barn og Vidne 1. Han tror ikke, at han ville have gjort det, hvis det ikke var for hans to yngre søskende. Han er 100 pct. sikker på, at hans far ikke var klar over, at han var hjemme den 17. september 2020. Hans far blev chokeret, da han så ham. Hans fars reaktion var meget resolut, da han tog fat i hans arm. Han vidste da, at hans mor var død. Der gik kun 3-4 se-kunder, fra han så sin far, til hans far havde trukket ham ind på værelset.   

- 12 -

Foreholdt afhøringsrapport af 19. maj 2022, side 10, 3. afsnit (byretsekstrakten fil 7, side 14), hvoraf fremgår følgende: ”Hændelsen på værelset blev igen gennemgået: Først stilhed l-2 minutter, og så talte faderen til sig selv og græd, og så spurgte faderen om, hvorvidt sigtede ville tage skylden. Og det var det første, som faderen sagde. Og det var først nu, at det gik op for sigtede, at moderen definitivt var død. For ellers ville faderen ikke bede sig-tede om at gøre sådan. Så nu blev sigtede klar over, at moderen måtte være død, siden fa-deren spurgte om dette. Indtil dette øjeblik havde han været i tvivl, om moderen var helt død. Han havde en mistanke om, at hun nok var død, men havde ikke været helt sikker. ”, har han bekræftet, at han har forklaret sådan. Hans forklaring til politiet er meget mere specifik og korrekt end det, han har sagt i dag, da han er stresset i dag.   

Han lavede ikke mad om morgenen. Da han kom ind i køkkenet, hvor hans mor lå, så han, at der var madrester. Han sagde derfor til politiet, at han havde været ved at lave morgen-mad. Han stod ved spejlet i entreen og påførte sig selv skaderne. Blodet på hans tøj har han påført sig selv ved brug af viskestykket. Han kan ikke huske, om han tørrede knivbladet af i sit tøj. Man kunne ikke se blod på viskestykket med det blotte øje, men han havde en for-nemmelse af, at der var blod på viskestykket, da det lå ved siden af kniven. Han hørte van-det løbe, men han ved ikke, om det var i bruseren eller håndvasken. Han samlede den langærmede trøje op fra gulvet. Han berørte ikke i øvrigt gulvet.   

I det ungdomsfængsel, Institution, hvor han sad det første år af sin varetægtsfængsling, var der en ansat ved navn Vidne 18, som han talte godt med. Han betroede sig til hende og sagde, at det var hans far, som havde gjort det. Han sagde det til Vidne 18 længe før, sagen blev be-handlet ved byretten. Han sagde det også til en anden ansat på Institution ved navn Vidne 19. Han betroede sig også til Vidne 19, men han var mere fortrolig med Vidne 18 end med hende.   

Han var ikke religiøs dengang, og han er ikke religiøs nu. Ved utroskab forstår han, at man er seksuelt sammen med en, som ikke er ens ægtefælle. Han har ikke kompetencen til at sige, hvad der er rigtigt og forkert inden for islam. Ved islam er der rettergang med en dommer og vidner, og ud fra det bestemmer man, om en person har været utro. Han savner sin mor.   

Han sagde til Vidne 18, at det var hans far, som havde gjort det, og han sagde til hende, at hun ikke måtte sige det til nogen. Han ved ikke, hvorfor han ventede så længe, men beslut-

- 13 -

ningen om at fortælle, hvad der egentlig var sket, kom pludseligt. Han har ikke sagt til no-gen i sin familie, at han var uskyldig. Besøgene af hans bror var overvågede, og de måtte ikke tale om sagen.

Det, han har forklaret om sin mors anfald i byretten, er korrekt. Hans mor havde en syg-dom, som gjorde, at hun fik anfald og ikke kunne styre sig selv. Hun tog 15 dage før drabet en kniv i hånden og løb efter folk i lejligheden. Nogle gange prøvede hun at skade andre, og andre gange prøvede hun at skade sig selv, f.eks. ved at forsøge at kaste sig ud over altanen. Han tænkte, at hvis han tog skylden, kunne hans far få lov til at tage sig af famili-en i den svære tid.

Tiltalte 2 har supplerende forklaret, at byrettens gengivelse af hans for-klaring er korrekt. Hans første forklaring var imidlertid usand, da Tiltalte 1 ikke havde gjort noget, men han bad Tiltalte 1 tage skylden af hensyn til Vidne 1 og Barn.

Den 17. september 2020 om morgenen var hele familien hjemme. Han vækkede alle bør-nene og gik derefter hen i køkkenet for at lave kaffe med mælk og honning til Forurettede. Forurettede var vågen og sad i sengen med sin mobiltelefon, da han gav hende koppen. Børnene tog afsted. Han så ikke Tiltalte 1 tage afsted, men det regnede han med, at Tiltalte 1 gjorde. Tiltalte 1 havde været forkølet, men han var ikke alvorligt syg. Han vidste ikke, at Tiltalte 1 skulle bli-ve hjemme. Foreholdt afhøringsrapport af 17. september 2020, side 4, sidste afsnit, linje 1-7, (byretsekstrakten fil 2, side 1982), hvoraf fremgår blandt andet, at alle børnene blev vækket og kom afsted i skole undtagen Tiltalte 1, og at Tiltalte 1 blev hjemme, da han var snot-tet, har han bekræftet, at han forklarede sådan til politiet. Det var en historie, som han byg-gede op, og det er ikke sandt. Han vidste ikke, at Tiltalte 1 var blevet hjemme.   

Da børnene var taget afsted, gik han ind i køkkenet og begyndte at snitte tomater og kartof-ler. Mens han snittede grøntsager, kom Forurettede pludselig ind i køkkenet. Forurettede havde strømpebukser og morgenkåbe på. Han ved ikke, om hun havde været i bad. Forurettede havde en kniv i hånden, da hun kom ind i køkkenet. Det var en af de store knive, der er vist bille-der af. Hun holdt kniven i et overhåndsgreb, så klingen pegede nedad, mens hun bandede. Hun sagde meget grimme ting. Tidligere på morgenen, da han kom ind med kaffen til hen-de, havde hun sagt, at hun ikke ville drikke den, og man kunne da se på hende, at hun var sur. Han tog fat om Forurettedes håndled på den hånd, hun havde kniven i, og holdt fast med al kraft. Forurettede tog fat i hans hår med sin venstre hånd og bøjede hans hoved ned. Han skub-

- 14 -

bede til køkkendøren, så Forurettede kom til at stå ude i entreen, og han stod i køkkenet. Han kunne ikke lukke køkkendøren, da Forurettede var meget stærk, og da der ikke var håndtag på køkkendøren på indersiden. Han og Forurettede havde ikke længere fat i hinanden. Det lykke-des hende at skubbe døren ind, og så begyndte hun at påføre sig selv knivstik på hovedet og på brystkassen. Det lykkedes ham at få fat i Forurettedes hånd. Han ved ikke, hvor mange gange hun stak sig selv. Forurettede påførte sig selv skader på hovedet og brystet. Han så ikke, om kniven gik ind eller snittede. Han så ikke, at det sprøjtede ud med blod. Forurettede prøvede at angribe ham, selvom hun havde stukket sig selv. Hun forsøgte at stikke ham, men han fik fat i hendes hånd. De prøvede at overmande hinanden. Hun ramte ham ikke med kni-ven. De kom ud i entreen, mens de var i klammeri med hinanden. Hun bakkede herefter selv hen og lænede sig op ad døren til stuen. Han stod stadig ved døren til køkkenet. Han stod og overvejede, hvad han skulle gøre, og så faldt hun om. Han var kommet til at stikke hende nogle gange under klammeriet. Det skete inde i køkkenet eller tæt ved døren til køk-kenet. Han stak hende med den kniv, han var ved at snitte grøntsager med. Hun angreb ham, og han holdt fast i hendes hånd. Når Forurettede havde et anfald, blev hun meget fysisk stærk. Han ved ikke, hvor han stak hende henne, eller hvor mange gange han stak hende. Forurettede holdt fast i hans hoved, og derfor ved han ikke, hvor han stak hende. Forurettede stak sig selv først. Forevist foto af to kokkeknive, KT 5 og KT 6, (byretsekstrakten fil 2, side 666) har han forklaret, at Forurettede havde den øverste kniv i hånden. Han kan ikke svare på, om Forurettede har overskåret sit eget ribben. Han havde den anden kniv i hånden. Han stak Forurettede for at redde sit liv. Det var nødværge.   

Forurettede lænede sig op ad døren til stuen, og så satte hun sig ned. Derefter faldt hun på gul-vet, så hovedet lå i stuen og benene i entreen. Han løb hen til hende og løftede hende op på sine knæ, og så gik det op for ham, at det var ovre. De var ikke inde i stuen. Hendes ben lå i stuen, og hendes hoved lå i entreen. Han slæbte hende ind i køkkenet.   

Forurettede råbte og skreg og bandede i starten, da hun angreb ham. Han skreg ikke, da der ikke var nogen at bede om hjælp.   

Det er rigtigt, at Tiltalte 1 kom ud i gangen. Tiltalte 1 sagde ikke noget. Han blev overrasket over, at Tiltalte 1 ikke var i skole. Han sagde ikke noget til Tiltalte 1. Han slæbte Forurettede ind i køkkenet og kom derefter ud i entreen og spurgte Tiltalte 1, om han ville tage skylden. Tiltalte 1 stod i entreen tæt på hoveddøren. Han lagde sin hånd på Tiltalte 1's arm og spurgte, om han ville tage skylden på sig.   

- 15 -

Han havde bukser og trøje på. Han kan ikke huske, hvilken farve hans T-shirt var, men den var muligvis sort. Han havde en langærmet trøje på udover. Han havde det samme tøj på som ved anholdelsen. Han skiftede ikke tøj. Han havde sorte gummihandsker på, da han var ved at arbejde i køkkenet. De havde ikke nogen læderhandsker i hjemmet. Han flyttede Forurettede for at gøre plads til redningsfolk, da hun lå med ryggen over dørtrinnet til stuen, og entreen er smal. Han ringede ikke 112, da han ikke kendte det nummer. Han bad Tiltalte 1 om at ringe efter hjælp, og så gik han fra lejligheden.   

Han ved ikke, hvor han ramte Forurettede henne. Han ramte hende ikke i hovedet eller på brystkassen. Han kan have ramt Forurettede i siderne, i hvert fald venstre side. Han ved ikke, om han er kommet til at ramme Forurettede på armene. Han ramte hende ikke i hånden. Han holdt kniven, så klingen pegede fremad. Forurettede havde kniven i højre hånd, og han holdt fast i hendes hånd med venstre hånd. Hun hev ham i håret med sin venstre hånd og kradse-de ham. De var i tæt klammeri, så han kunne ikke se, hvor han ramte, men han tror, at han ramte hende fra siden og ikke forfra. Han stak ikke med stor kraft, da han elskede hende. Hvis han ikke havde stukket ud efter hende, havde hun gjort det af med ham. Han gjorde det for at få hende til at slippe. Hun har givet sig selv stikkene i brystet og hjertet. Hun an-greb ham et par sekunder efter, at hun havde stukket sig selv. Han så ikke, hvordan de stik, han gav hende, så ud. Hun havde morgenkåbe på, så han kunne ikke se hendes krop. Han mener, at hun døde af de stik, hun gav sig selv.   

Han sagde til Tiltalte 1, at han skulle tage skylden for, at hans mor døde, og at hun var blevet dræbt. Han mener, at han bad Tiltalte 1 tage skylden for drabet. Det gjorde han, da politiet ville mistænke den, som var i lejligheden, og han ikke troede, at politiet ville tro på ham. Han forklarede ikke Tiltalte 1 noget om, hvad der var foregået mellem ham og Forurettede. Hans børn vidste alle sammen, at Forurettede fik anfald. Det var på grund af Vidne 1 og Barn, at han bad Tiltalte 1 om at påtage sig skylden, da de ikke havde nogen forsørger ud over ham. Han kan ikke huske, hvad Tiltalte 1 sagde, men Tiltalte 1 accepterede det. De talte ikke om, hvad Tiltalte 1 skulle sig til politiet. Han kan ikke huske, at han sagde til Tiltalte 1, at han skulle sige, at det var nødværge. Han tror, at han sagde til Tiltalte 1, at han skulle ringe til ambulan-cen. Han sagde ikke noget om, hvornår Tiltalte 1 skulle ringe. Han kan ikke huske, at han bad Tiltalte 1 om at vente på sit værelse.   

- 16 -

Han tog derefter afsted mod Aarhus. Han skiftede ikke tøj, inden han forlod lejligheden. Han kastede koldt vand i ansigtet ude på badeværelset, men han vaskede sig ikke. Han havde ikke blod på hænderne eller på tøjet. Forurettede blødte ikke så meget, da han forlod hjemmet. Han ved ikke, hvordan der er kommet blod på radiatoren i badeværelset. Han gjorde rent på det sted, hvor Forurettede var faldet om, da der var blod på gulvet. Han brugte et ternet viskestykke, som han tog fra køkkenet. Han brugte også nogle gamle sorte dameun-derbukser til at gøre rent med. Der er en kommode i entreen, og underbukserne lå ved kommoden. Forevist foto af sort elastik med stofrester på (byretsekstrakten fil 2, side 719), har han forklaret, at det ikke var det, han brugte. Han gjorde rent med noget sort stof, han fandt, og smed det i skraldespanden i køkkenet bagefter. Han mener, at han lagde viske-stykket på bordet i køkkenet. Det stykke stof, som blev smidt i skraldeposen, var slidt og ødelagt, mens viskestykket var nyt. Han gjorde ikke rent andre steder.   

Forurettede havde strømpebukser på og en morgenkåbe med et bælte. Han blandede sig ikke i, om Forurettede havde trusser på under strømpebukser. Han forsøgte ikke at give Forurettede tøj på efterfølgende. Han ved ikke, hvor den hvide morgenkåbe blev af. Forurettede havde den hvide morgenkåbe på, da han slæbte hende ud i køkkenet. Han kan ikke huske noget om det røde håndklæde. Han kan ikke huske, om Forurettede havde morgenkåbe på, da han forlod stedet. Han kan ikke huske, hvad der skete, da han ikke havde kontrol over sig selv. Han kommer stadig til at ryste over hele kroppen, når han tænker på det. Han kan ikke huske, hvor Tiltalte 1 var henne, mens han gjorde rent. Han bad Tiltalte 1 om at tage skylden, og så bad han Tiltalte 1 om at gå ud med skraldeposen. Det plejede børnene at gøre hver dag, og det skulle også gøres den dag. Han tror, at han sagde til Tiltalte 1, at han skulle huske at smide skralde-posen ud. Han kan ikke huske, om han sagde til Tiltalte 1, hvor han tog hen, da han forlod lejligheden. Han kørte til Bazar Vest. Han havde dagen før planlagt at tage til Bazar Vest og købe ind til madpakker til Vidne 1 og Barn. Han var sindssyg den dag og tog der-for derud. Han ved ikke, at der er kameraer i Bazar Vest, eller hvor kameraerne sidder. Han har været i Bazar Vest mange gange.   

Han kommer med forklaringen nu, fordi sandheden skal frem. Hvis det ikke havde været for Vidne 1 og Barn, havde han ikke forårsaget, at Tiltalte 1 skulle sidde i fængsel. Foreholdt rapport af 21. juni 2022 (byretsekstrakten fil 7, side 80) har han bekræftet, at det er korrekt, at hans forsvarer gennemgik Tiltalte 1's nye afhøring med ham, og at han ikke øn-skede at udtale sig yderligere, men ønskede, at et brev skulle oversættes og indgå i sagen.   

- 17 -

Foreholdt de første tre afsnit i det oversatte brev (byretsekstrakten fil 7, side 87), har han bekræftet, at han har skrevet sådan. Hvis Tiltalte 1 ikke havde fortalt det, ville han selv have forklaret det i landsretten. Han appellerede sagen for at få lov til at udtale sig i landsretten. Sagen i byretten var ikke retfærdig, da anklageren var hadefuld over for muslimer. Ankla-geren forsøgte at få ham til at fremstå som en fanatiker og som yderliggående, og han fik under retsmøderne i byretten ikke mulighed for at udtale sig, som han ville.   

Han og Tiltalte 1 havde ikke aftalt, at Forurettede skulle dræbes. Det giver ikke mening, da en far ikke kan få sin søn til at dræbe sin mor sammen med ham.   

Han havde et meget kærligt forhold til Forurettede og elskede hende meget højt. Forurettede blev sur på ham efter, at han havde fortalt kommunen, at Forurettede havde det dårligt og havde truet ham med kniv. Forurettede var bange for, at kommunen skulle fjerne Vidne 1 og Barn fra hende. Han kan ikke huske præcis, hvornår hun blev sur på ham, så han kan ikke sige, hvor lang tid før drabet det var.   

Han er intellektuel og tror på lighed mellem mænd og kvinder. Forurettede bestemte mere end ham i hjemmet. Foreholdt uddrag af akter fra Randers Kommune, Notat om status på Forurettedes situation af 6. juli 2020, linje 1-9 (byretsekstrakten fil 2, side 1770-1771) og notat om samtale med Forurettede på jobcenteret af 29. juni 2020, afsnittet Formål, linje 4-11 (byretseks-trakten fil 2, side 1772), har han forklaret, at han og Forurettede havde det usædvanligt godt med hinanden. Det var først, da Vidne 20 afslørede, hvad han havde fortalt kommunen, og der blev holdt et møde hjemme hos dem, at Forurettede blev bange for, at de skulle tage Barn. Forurettede truede med, at hun ville begå selvmord, hvis de tog Barn fra hende. En dag efter et møde med kommunen græd hun og sagde, at Person 34 havde sagt, at hvis hun ville skilles, kunne hun få dobbelt så meget i kontanthjælp. Forurettede var ked af, at kommunen havde tilskyndet hende til at blive skilt, og hun var bange for, at hun ville blive tvunget til skilsmisse. Han har ikke kontrolleret Forurettede. Det, der blev oplæst fra kommunens notater, er løgn. Alle børnene vil bekræfte det, han siger. Det var Forurettede, som bestemte mest i fami-lien. Han var ikke bange for, at Forurettede så andre mænd. Hun var meget ren og religiøs. Han stolede meget på hende, og hun var en trofast kone. Forurettede har haft sminke på mange gan-ge, når hun var ude. Han blev glad, når hun brugte sminke, da hun så virkede gladere.   

Skødet var sekundært for ham. Skødet tilhørte egentlig hans bror og ikke ham. Hans lille-bror købte en lejlighed, som kostede 17.000 dollars i Afghanistan, men broderen kunne

- 18 -

ikke registrere lejligheden i sit eget navn på grund af sit arbejde. Forurettede havde ikke en lej-lighed i Afghanistan. Skødet tilhørte hans lillebror. Indtil for 20 år siden kunne kvinder ikke eje ejendom i Afghanistan. Forurettede måtte gerne eje ejendom. For ham er der ikke for-skel på mænd og kvinder. Han og Forurettede skændtes ikke aftenen inden, hun døde, men de diskuterede. Det skyldtes, at Forurettede talte om, at hun ville rejse til Iran for at få ordnet sit ansigt, og han sagde til hende, at hun skulle vente til et andet tidspunkt på grund af corona. Forurettede havde medicin med hjem fra Afghanistan. Han bad hende ikke om at tage medici-nen.   

Foreholdt talebesked i WhatsApp fra 15. maj 2020 (byretsekstrakten fil 2, side 2210), og at det fremgår af udlæsning af hans telefon, at beskeden er videresendt til Vidne 7 den 15. maj 2020 (byretsekstrakten fil 2, side 2213) og til Vidne 5 og Tiltalte 1 den 23. juli 2020 (ekstrakten side 2214-2215), har han forklaret, at han som forklaret i byretten videresendte beskeden for, at de skulle se, at Forurettede havde det dårligt. Forurettede var i Afghanistan, da han modtog beskeden. Han kan ikke udtale sig om, hvornår det var. Beskeden fra Forurettede var svar på en god og positiv besked, han havde sendt til Forurettede. Han går ud fra, at han videresendte be-skeden til dem alle på en gang. Han prøvede ikke sætte børnene op mod deres mor.   

Foreholdt besked fra WhatsApp den 16. september 2020 kl. 15:50:02 fra Tiltalte 2 til Person 3 (byretsekstrakten fil 2, side 2207), har han forklaret, at han har sendt beskeden. Kaldenavn 1 er Forurettedes bror. Person 4 er halvbror til Forurettede. Det handlede om et frieri til en afghansk pige, som boede i Rusland på det tidspunkt. Person 4 var interesseret i at fri til pigen. Det er latterligt at forbinde det med Forurettedes død.

Foreholdt besked fra WhatsApp samme dag kl. 15:58:45 fra Tiltalte 2 til Person 3 (byretsekstrakten fil 2, side 2208), har han forklaret, at han ikke kan huske, at han har sendt beskeden. Foreholdt beskeden på originalsproget, har han forklaret, at han ikke i dag kan huske, i hvilken sammenhæng beskeden blev udvekslet, men det har ikke noget med Forurettedes død at gøre.   

Foreholdt besked fra Whats App den 17. september 2020 kl. 04:24:27 fra ukendt mand til Tiltalte 2 (byretsekstrakten fil 2, side 2208), har han forklaret, at beskeden hand-ler om jordstykker, der skulle fordeles. Person 8 ringede til ham og sagde, at han havde fået et dårligt stykke jord. De taler ikke om at dræbe Forurettede. Han tror, at det er Person 8, han taler med.

- 19 -

Foreholdt besked den 22. april 2020 kl. 18:20:18 fra Vidne 6 til tiltalte (byretsekstrakten fil 2, side 2298), har han forklaret, at det vedrører det samme skøde, som egentlig tilhørte hans bror. Person 5 er hans søsters søn, og Vidne 8 er Forurettedes søster.   

Foreholdt besked den 26. april 2020 kl. 10:25:48 fra tiltalte til Vidne 6 (byretsekstrakten fil 2, side 2298), har han forklaret, at han tydeligt kan huske beskeden. Forurettede var ked af det og sur på ham på grund af episoden med kommunen, og derfor bad han Vidne 6 tale med hende. Han var bekymret for, at hans bror skulle blive ked af det, og han ville sørge for, at hans bror fik sit skøde. I deres kultur er døtrene tættere på mødrene, så han tænkte, at det ville hjælpe, at Vidne 6 talte med hende. Han fik udleveret skødet og sendte det til Afgha-nistan.

Foreholdt beskeder den 8. maj 2020 kl. 14:58:50 og kl. 15:00:17 udvekslet mellem ham og Vidne 6 (byretsekstrakten fil 2, side 2298), har han forklaret, at beskederne omhandler skø-det.

Foreholdt besked den 19. juni 2020 kl. 21:41:06 udvekslet mellem ham og Vidne 6 (byrets-ekstrakten fil 2, side 2296), har han forklaret, at beskeden vedrører Forurettedes søster Vidne 8. Vidne 6 skulle kontakte Vidne 8, så Forurettede og Vidne 8 kunne snakke sammen. Vidne 8 var ked af det og beskyldte dem for ikke at behandle hendes søster ordentligt, og han prøvede at sige, at det var Forurettede, der var noget galt med.

Foreholdt beskeder den 3. juli 2020 kl. 10:06:05 og kl. 12:09:53 (byretsekstrakten fil 2, side 2296), har han forklaret, at det er muligt, at han har skrevet sådan. Forurettede måtte gerne tage af sted. Han prøvede at beskytte Forurettede, da hun var syg, og han skulle derfor vide, hvor hun var. Han var rolig, når hun var sammen med kvinderne fra foreningen, da der så var flere, som kunne tage sig af hende. Han var aldrig bange for, at hun var utro. Utro be-tyder forskellige ting på farsi og i Afghanistan, blandt andet kan man være utro i forhold til noget, som er deponeret hos en anden.

Foreholdt MMS-besked af 5. maj 2020 kl. 12:22:13 fra tiltalte til Vidne 6 (byretsekstrakten fil 2, side 2299), har han forklaret, at Vidne 6 havde et tæt forhold til sin mor. Han sendte beskeden, da han vidste, at Vidne 6 kunne tale med sin mor. Det var for at virke alvorlig, at

- 20 -

han skrev frist. Frist betyder ikke, at en person skal dø. Det var bare et forsøg på at virke alvorlig.   

Foreholdt afskrift af lydfil fra den 20. juli 2020 kl. 11:06:46 (byretsekstrakten fil 2, side 2303-2304), har han forklaret, at det er muligt, at han har indtalt beskeden, men den har ikke noget med sagen at gøre. Forurettede kunne ikke finde ud af selv at komme til Hamborg. Beskeden er en ud af en række beskeder. Hvis han hører beskederne, kan han bedre svare på, hvad de vedrører. Han kan ikke huske, at han har talt med nogen om et parkeringsan-læg i Hamborg. Efter at beskeden var blevet afspillet, forklarede han, at han indtalte en besked til Kaldenavn 1, som er Forurettedes bror. Det er ikke Forurettede, han taler om i beskeden.   

Foreholdt afskrift af lydfil fra den 20. juli 2020 kl. 11:09:13 (byretsekstrakten fil 2, side 2304), har han forklaret, at beskeden ikke siger ham noget.   

Foreholdt afskrift af lydfil fra den 20. juli 2020 kl. 11:09:30 (byretsekstrakten fil 2, side 2304-2305), har han forklaret, at det må være en anden person, som har sendt beskeden til ham. Det kan ikke være ham, som siger det.

Foreholdt afskrift af lydfil samme dag kl. 11:11:09 (byretsekstrakten fil 2, side 2305) har han efter afspilning af lydfilen forklaret, at det er Forurettedes bror, som taler på beskeden. Det handler ikke om denne sag.   

Han ved ikke, hvad beskeden samme dag kl. 11:11:56 vedrører.   

Beskeden samme dag kl. 11:14:45 handler muligvis om Forurettedes ældre søster, som boede i Tyskland. Det er ikke til at forstå, hvad beskeden handler om, når han ikke ser den i sam-menhæng. Foreholdt sin forklaring om beskeden i byretten, har han oplyst, at han ikke længere kan huske, hvad han mente.   

Der er måske over en million gemte beskeder på hans telefon. De beskeder, som han er blevet foreholdt, er taget ud af en sammenhæng, og det er derfor svært for ham at forholde sig til dem. Der er ingen af beskederne på hans telefon, som vedrører Forurettedes død. Der er mange irrelevante beskeder i sagen. Forurettede var den mest religiøse i familien. Hun var en tro og meget æret hustru, og han havde fuld tiltro til hendes troskab.   

- 21 -

Hans døtre har haft en stor frihed, siden de kom til Danmark. De gik med slør i Afghani-stan, men det har de aldrig gjort i Danmark. Forurettede var meget religiøs, og han bad Forurettede om at lægge sløret og integrere sig. Han gav sine døtre mere frihed for, at de skulle udfolde sig. Den afghanske kultur er tilbagestående og mandschauvinistisk.   

Det var forskelligt, hvor tit Forurettede fik anfald. Kort tid efter, at de blev gift, forsøgte Forurettede at drukne sig. Forurettedes psykiske sygdom blev værre, da hun kom til Danmark. Det skyldtes, at hendes sociale liv var meget mere begrænset i Danmark end i Afghanistan, og at hun fik det dårligt på grund af klimaet. Anfaldene blev meget værre, da hun kom til Danmark. An-faldene var forskellige. Mange gange var Forurettede aggressiv og angreb andre, og andre gan-ge slog hun sig selv eller rev håret af sig selv. En gang stak hun et søm ind bag i sin nakke. Det sår behandlede han selv af frygt for kommunen. Forurettede kunne finde på at stå op midt om natten om vinteren kun i undertøj og opsøge kirkegården, og de har flere gange hentet hende på kirkegården i den tilstand. Forurettede gik også nogle gange til vandet, fordi hun ville kaste sig i vandet. Det var et meget stærkt anfald, hun fik den 17. september 2020.

Foreholdt de første tre afsnit på side 2 i det oversatte brev omtalt ovenfor (byretsekstrakten fil 7, side 88, 7.-9. afsnit) har han bekræftet, at det er sådan, han husker det, herunder kon-takten med Tiltalte 1. Det, der skete, havde ikke noget med skødet at gøre. Det skyldtes Forurettedes sygdom. Problemet med skødet var løst inden episoden, og skødet var sendt videre til Afghanistan.

Vidne 11 har supplerende forklaret, at hun nok stod op kl. 7 den 17. september 2020. Hun stod i vinduet ud mod græsplænen og så efter sin mand, der var ved at køre ud af garagen, da hun så Tiltalte 2. Han gik ud til sin bil og kørte. Hun så på sit armbåndsur og er i forbindelse med afhøringerne ved politiet blevet opfordret til at skri-ve ned, hvad hun så. Tiltalte 2 gik stille og roligt. Han havde en sort jakke og lyse bukser på. Hun kunne ikke se hans sko. Hun stod på anden sal og kiggede ned. Hun så ham bare tilfældigt. Hun var ikke i tvivl om, at det var ham. Han havde ikke noget i hænderne. Hun stod ikke ved vinduet ret længe. Hun så ikke andre fra familien den dag. Hun stod i sin stue, som er lige over de tiltaltes stue. Hun havde ikke hørt larm, inden hun så Tiltalte 2, men hun havde også haft radio, bruser og føntørrer tændt. Hun var ikke i stuen længe, måske 10 minutter, og derefter gik hun ud i køkkenet.   

- 22 -

Vidne 12 har supplerende forklaret, at hun bor stuen til venstre og ikke stu-en til højre. Hendes lejlighed er lige under de tiltaltes lejlighed. Hun ved ikke, om de tiltal-tes stue var lige over hendes stue, men de tiltaltes lejlighed var større end den lejlighed, hun boede i. Hun kan i dag ikke huske, hvor lang tid skrigene varede. Hun har fortrængt mange ting fra den pågældende dag.   

Foreholdt afhøringsrapport af 24. september 2020, side 3, 1. afsnit (byretsekstrakten fil 2, side 1424), hvoraf fremgår: ”Hun anslog, at det hele tog 5-10 minutter. Foreholdt, at det virkede som lang tid i og med, at skrigene kom lige efter hinanden, udtalte hun, at det var det måske, men det var sådan, hun huskede og følte det. At det stod på i så langt et tids-rum.” , har hun forklaret, at det har hun nok sagt, når det står i rapporten, men hun husker det ikke. Som hun husker det nu, blev der løbet og skreget på en gang. Hun har ingen for-nemmelse af, om det var en eller flere personer, der løb. Hun kan normalt høre, hvis perso-ner løber i lejligheden ovenpå. Hun tænkte ikke over, hvem det var, der løb. Hun husker i dag ikke, om hun hørte løb før eller efter, hun hørte skrigene. Hun talte med sin chef tele-fonisk, da hun meldte sig syg. Hun skrev senere til sin chef, at hun troede, at der var sket noget forfærdeligt. Hun husker ikke længere noget fra den dag, da hun har skubbet det væk. Hun huskede det bedre, da hun blev afhørt af politiet. Hun lagde ikke mærke til, at der blev brugt vand efter skrigene. Det lød som om, der blev løbet fra et rum til et andet.   

Vidne 10 har supplerende forklaret, at hun er ansat af Randers Kommune som mentor. Hun kendte Forurettede fra august 2020, hvor Forurettede startede på sprogskolen igen. Hun blev bedt om at gå med Forurettede til lægen for at få en generel helbredsattest. Forurettede havde det fysisk meget dårligt. Hun gik meget dårligt med rollatoren. Hun fik at vide, at Forurettede havde underlivsproblemer. Hun havde fået at vide, at Forurettede havde virket som en zombie i undervisningen, men sådan virkede Forurettede ikke, da vidnet talte med hende. Hun virkede tværtimod meget optimistisk og ville gerne i skole.   

Foreholdt notat af 30. juni 2020 vedrørende bekymringssag (byretsekstrakten fil 2, side 1287), hvoraf det fremgår: ”En lærer er blevet kontaktet angående Forurettede og vold i hjem-met via en kursist fra DU2. Sagsbehandler er kontaktet og Forurettede har været indkaldt til møde om muligheder for at komme på krisecenter. Der er planlagt endnu et møde. Skole-mentor og koordinator har været ind over selvom, at kursisten er udmeldt.” , har hun forkla-ret, at hun kan huske, at de blev informeret om det.   

- 23 -

Foreholdt uddrag fra akter fra Randers Kommune om samtale med Forurettede på jobcenteret den 29. juni 2020 (byretsekstrakten fil 2, side 1772), hvoraf det fremgår, at mødet afholdes, da Forurettedes veninde har kontaktet Vidne 10 (mentor på sprogskolen) i forhold til, at Forurettede skulle være udsat for vold, kontrol, at hun blev overvåget mv., har hun forklaret, at hun blev kontaktet af Forurettedes veninde. Veninden hedder Person 35. Forurettedes veninde var meget optaget af, at de andre afghanske kursister ikke vidste, at hun havde kontaktet vidnet. Hun mener, at hun kontaktede Person 34 for at få undersøgt, om der var tale om negativ social kontrol. Hun deltog ikke i mødet med Forurettede eller talte med Forurettede om det. Hun kendte på det tidspunkt ikke Forurettede, men havde set hende på gangen. Hun troede på det, som veninden sagde. Hun mener, at beskæftigelsesmedarbejderen fortalte hende, at Forurettede følte sig klar til at komme i skole og var optimistisk i forhold til skolegangen.   

Forurettede virkede fysisk meget svag, men psykisk stabil. Forurettede kontaktede hende flere gange for at høre, hvornår de skulle til lægen. Forurettede var ikke omtåget, når vidnet talte med hen-de. Forurettede fortalte ikke, hvordan det gik derhjemme. Forurettede gik meget langsomt og havde f.eks. svært ved at komme op ad små bakker.   

Hun kan ikke huske datoen, hvor hun mødte Forurettede, men det var kort tid før, Forurettede døde. Hun syntes, at Forurettede var anstrengt på grund af det fysiske. Forurettede så ud til at have ondt. Forurettede så ældre ud, end hun var.   

Foreholdt afhøringsrapport af 5. oktober 2020, side 2, sidste afsnit, de første 3 linjer, (by-retsekstrakten fil 2, side 1479), hvoraf fremgår: ”Afhørte forklarede, at hun to dage før drabet tilfældigt havde mødt Forurettede ved en Rema l000 i Randers. Forurettede kom gående med sin rollator, som hun hang ind over for at holde sig nogenlunde oprejst. Forurettede gik lang-somt og afhørte havde tænkt, at Forurettede bevægede sig som en 80-årig.” , har hun bekræftet, at hun har forklaret sådan til politiet. Forurettede kunne dårligt nok løfte sin rollator, så hun kunne ikke forsvare sig selv. Forurettede kunne ikke angribe nogen.   

Der har været tale om, at Forurettede var bange for at blive slået ihjel af sin mand. En lærer, Person 36, som underviste Forurettede, hørte noget, at der tydede på, at der var risiko for negativ social kontrol. Forurettede har ikke selv sagt noget til vidnet. Hun husker ikke, at hun i denne sag har hørt noget om vold i hjemmet. Foreholdt afhøringsrapport af 22. oktober 2020, side 2, (byretsekstrakten fil 2, side 1482) hvoraf det fremgår: ”Forespurgt vedr. notat om vold i hjemmet fra journalen fra Sprogcentret forklarede afhørte, at hun var skolementoren nævnt

- 24 -

i notatet. Afhørte var blevet ringet op af Person 36 i afhørtes sommerferie og bedt om råd og vejledning, da Person 36 havde fået fortalt af en kursist, at Tiltalte 2 ikke behandlede Forurettede godt, kiggede i hendes telefon, talte grimt til hende og lignende. Afhørte var ikke be-kendt med den vold nævnt i notatet, men havde vejledt omkring, at tage fat i sagsbehandle-ren ved kommunen i forhold til ophold på krisecenter. Forurettede havde dog afslået, at tage på krisecenter.” , har hun bekræftet, at hun har sagt sådan til politiet.   

Forurettede virkede på hende som om, hun havde lagt noget bag sig og nu var klar til at tage fat på læring. Hun har ikke oplevet episoder, hvor Forurettede var udadreagerende.

Vidne 13 har supplerende forklaret, at hun selv rettede henvendelse til politiet for at stille sig til rådighed, da hun hørte om sagen. Hun var rådgiver, da pigerne blev tvangsfjernet. Tvangsfjernelsen skyldtes, at de fik en henvendelse fra skolen om, at Vidne 6 havde forsøgt at begå selvmord. De holdt derefter en børnesamtale med Vidne 6. Vidne 6 fortalte under børnesamtalen, at hun var bange for at blive slået ihjel af sin far. Baseret på Vidne 6's op-lysninger var det deres indtryk, at det var faren, som ville tvangsgifte hende. Vidne 6 nævn-te, at hun var bekymret for at efterlade sin mor, fordi moren var syg. Hun ved ikke, hvorfor Vidne 6 valgte at flytte hjem, da hun fyldte 18 år.   

Foreholdt afhøringsrapport af 23. september 2020, side 4, 2. afsnit (byretsekstrakten fil 2, side 1474), hvoraf det fremgår: ”Afhørte ved at begge piger var væk fra hjemmet mindst frem til august 2018, hvor ældste datter Vidne 6 fyldte 18 år og tog hjem igen, idet hun var bange for, hvad der skulle ske med dem som stadig var hjemme og herunder særligt deres yngste bror og deres mor. Forespurgt oplyste hun at det er noget som Vidne 6 har fortalt i forbindelse med en børnesamtale i kommunen eller på krisecenteret. Inden Vidne 6 tog hjem til familien igen, var man så langt i planlægning af hendes nye liv, at der var valgt et navn til hende.” , har hun forklaret, at samtalerne med Vidne 6 blev holdt, mens Vidne 6 var fjernet fra hjemmet.   

Kommunen var bekymret i forhold til styringen i hjemmet, men valgte ikke at gøre så me-get, da begge drenge skulle afsted på efterskole, og der var støtte i hjemmet. Der var be-kymrende udtalelser i forbindelse med børnesamtaler. Foreholdt samme afhøringsrapport, side 5, 2. afsnit (byretsekstrakten side 1475), hvoraf det fremgår, at ”Mens de ældste gik på efterskole blev der også holdt børnesamtaler med dem. Samtalerne foregik i hjemmet. Begge drenge har ved de lejligheder oplyst at de har set videoer, hvor kvinder blev stenet.

- 25 -

Afhørte husker at hun var bekymret, idet drengenes reaktion på videoerne var at de bare syntes ”At kvinderne fik som fortjent ”. Særligt den ene søns adfærd var alarmerende. Han havde en angrebsholdning i forhold til kommunen og viste med al tydelighed at han ikke brød sig om dem og var meget imod fjernelse af deres søstre. Han mente at det var kom-munen der havde bortført søstrene.” , har hun forklaret, at alle børnesamtaler blev afholdt, mens drengene gik i folkeskole. Hun kan ikke huske, hvem af drengene der sagde hvad. De var bekymret for begge drenges reaktion.   

De oplevede, at Forurettede var meget omklamrende og gerne ville holde om dem, når de var i hjemmet. Det så de som bekymrende, og derfor talte de med Forurettede om krisecenter. Det var efter afgørelsen om, at pigerne ikke skulle hjem. De talte med Forurettede om, at der var nogle muligheder, hvis man var bange. Forurettede var meget grædende og reagerede atypisk i forbindelse med tvangsfjernelsen. Hun mindes ikke, at Forurettede tog det med krisecenter ind og forstod det. De var generelt bekymrede for børnene på grund af tvangsægteskab, lige-som de var bekymrede for det yngste barn på grund af nogle basale omsorgsting. Foreholdt samme afhøringsrapport, side 6, 2. afsnit (byretsekstrakten side 1476), hvoraf det fremgår: ”En gang forsøgte de at få afdøde på krisecenter. Det hele var planlagt, men da de kom ind i lejligheden var afdøde så påvirket, at hun ikke var i stand til at sige ja til at komme med, og så lod det sig ikke gøre.” , har hun forklaret, at det var planlagt på den måde, at kommu-nen havde kontaktet krisecenteret, men de havde ikke talt med Forurettede. Forurettede var følel-sesmæssigt påvirket.   

Forurettede virkede nogle gange dopet, idet hendes hoved hang, og hun var ukontaktbar. Hun husker det som om, at Forurettede viste dem medicinen og sagde, at hun har fået det af sin mand. Det var ikke nemt at komme til at tale med Forurettede alene. Det blev vist ved adfærden fra de øvrige. Det blev ofte nævnt, at Forurettede var syg. Ved en episode, hvor Forurettede ville forlade lejligheden, blev hun trukket væk fra dem og ind i soveværelset. Det var faren og en af drengene, som trak i hende. Det var der, hvor døren blev låst. De opfattede det som meget bekymrende. Hun opfattede Tiltalte 2 som en autoritet i forhold til børnene. Hun har aldrig oplevet en situation som i denne sag, hvor børnene blev sat op på en række og spurgt på den måde. Forurettede var ikke til stede i lokalet, da det skete.   

De oplevede, at det var faren, som havde styringen. Det var ham, de talte med. Foreholdt samme afhøringsrapport, side 6, 4. afsnit (byretsektrakten fil 2, side 1476), hvoraf det fremgår: ”Hun beskrev sigtede Tiltalte 2 som rolig, styrende ovefor børnene. Også i samtaler

- 26 -

kunne han styre dem, bare ved at rømme sig, så vidste de godt at de skulle holde deres mund. Hun vidste ikke om det var respekt eller frygt de havde for Tiltalte 2.” , har hun oplyst, at hun kan have forklaret sådan til politiet.   

Hendes forklaring bygger på nogle måneders kontakt i 2018 og fire-fem besøg i den for-bindelse. Hun har set en episode, hvor Forurettede gik rundt og ville gå ud af lejligheden. Forurettede virkede ikke nærværende, enten ikke kontaktbar eller meget grædende. Hun har ikke haft børnesamtaler med Vidne 6, efter Vidne 6 var fyldt 18 år. Hun har mødt Vidne 6 en gang i anden anledning, efter Vidne 6 var kommet hjem. Hun talte kun kort med Vidne 6. Tiltalte 2 var generelt meget rolig, når de kom hos familien. Han var mere rolig, end folk normalt er. Forurettede virkede som om, der var noget galt med hende.   

Vidne 8 har supplerende forklaret, at hun og Forurettede nogle gange mødtes hos vidnet, og andre gange mødtes de ude i byen. Tiltalte 2 vidste, at hun og Forurettede mødtes, men hun ved ikke, om han havde nogle særlige synspunkter om det. Hun kan ikke udtale sig om, hvorvidt Tiltalte 2 havde noget imod, at der kom andre i hjemmet. Foreholdt afhøringsrapport af 4. november 2020, side 3, 1. afsnit (byretsekstrak-ten fil 2, side 1562), hvoraf fremgår: ”Afhørte har bemærket at Tiltalte 2 ikke har lyst til, at der skulle komme nogen i deres hjem for at besøge afdøde. Han brød sig i det hele taget ikke om at afdøde omgikkes andre mennesker. Forespurgt om det var generelt at hun ikke måtte se andre. Afhørte svarede at det var det.” , har hun forklaret, at det er muligt, at hun har sagt sådan til politiet.   

Forurettede fortalte blandt andet om, at børnene ikke behandlede hende ordentligt, idet Brødrene ikke ville spise hendes mad og kaldte hende luder. Brødrene plejede at sige det samme. Hun ved ikke hvorfor, men hun tror, at det drejede sig om, at man prøvede at sætte Forurettede under pres på grund af papirerne. Hun kan ikke huske, hvor længe det stod på, før Forurettede døde. Forurettede har nævnt det for hende flere gange. Forurettede var ked af det. Forurettede sagde, at Tiltalte 2 prøvede at vende børnene mod hende. Forurettede fortalte, at når hun lavede mad og bad børnene sætte sig og spise, sagde de, at de ikke spiste en lu-ders mad. Forurettede fortalte hende også, at Tiltalte 2 havde arrangeret, at hun fik beskeder med hjerte-emojis, så hun virkede som om, hun var utro. Forurettede har må-ske sagt, at Tiltalte 2 troede, at hun var utro, men hun kan ikke huske det lige nu. Forurettede snakkede om at blive skilt, men hun havde ikke mod til at gøre det. Det var

- 27 -

af hensyn til børnene, at hun ikke gjorde det. Forurettede havde forsøgt at få hjælp af kommu-nen.   

Foreholdt samme afhøringsrapport, side 6, 2. nye afsnit (byretsekstrakten fil 2, side 1565), hvoraf fremgår: ”Hun viste også at sigtede har forsøgt at udstille afdøde over for kommu-nen, ved at fortælle om at hun var voldelig og havde psykiske lidelser. Afdøde var interes-seret i at komme ud blandt andre og blev på et tidspunkt hjemme ved afhørtes datter for at blive undervist. Dette blev dog stoppet af sigtede, der ikke ville have at hun kom ud. Fore-spurgt hvorfor sigtede ville fremstille afdøde på den måde. Afhørte oplyste at det ved hun ikke, men han plejede at kalde sig dommer og sige at det er ham der skønner hvad der er rigtigt og ikke rigtigt.” , har hun bekræftet, at hun har forklaret sådan til politiet. Forurettede var vred over, at hun skulle fremstilles som en syg person.   

Hun havde en videosamtale med Forurettede omkring kl. 21-21.30 aftenen før, Forurettede døde. Forurettede sagde, at hun havde haft et skænderi med Kaldenavn 6, tidligere Person 18, dvs. Tiltalte 2, og at det handlede om papirerne, dvs. skødet. Forurettede var meget ked af det. Hun var ikke bange. Forurettede sad under samtalen på sin seng i soveværelset. Forurettede svingede kameraet, mens de talte sammen, og mens hun gjorde det, kom Tiltalte 2 ind i rummet og gik ud igen. Han var kun kort i rummet. Hun ved ikke, om han hørte noget af samtalen. Det var Forurettede, der ringede til hende. Forurettede ringede for at sige, at hun ville komme dagen efter om morgenen ved 7-tiden, så de kunne spise morgenmad sammen. Forurettede bad hende følge med til kommunen, fordi Forurettede gerne ville tale med kommunen om at forlade hjemmet. Forurettede ville forlade Tiltalte 2 og havde besluttet at lade sig skille. Forurettede sagde ikke, hvad hun skulle tale med kommunen om. Hun tror, at børnene også var en del af skænderiet. Hun og Forurettede aftalte at mødes næste dag om mor-genen. Hun kan ikke huske, hvor længe samtalen varede. Hun ved ikke, om Forurettede havde sagt til Tiltalte 2, at hun ville skilles. Hun kan ikke huske, om de aftalte at holde kontakten om aftenen og natten.   

Foreholdt afhøringsrapport af 17. september 2020, 3. afsnit (byretsekstrakten fil 2, side 1552), hvoraf fremgår: ”Afdøde havde sagt noget i retning af: ”Hjælp mig ”og ”Vidne 8, du må ikke slukke telefonen, hvis han nu slår mig ”.” , har hun forklaret, at det er muligt, at hun har sagt sådan til politiet, men hun kan ikke huske det. Foreholdt afhøringsrapport af 4. november 2020, side 9, 3. afsnit (byretsekstrakten fil 2, side 1568), hvoraf fremgår: ”Fore-spurgt om afdøde havde sagt hvorfor afhørte ikke måtte lægge sin telefon væk, eller slukke

- 28 -

den. Afhørte oplyste at afdøde havde sagt at hvis der nu skete noget med hende, så skulle, det være sådan at hun kunne få fat i afhørte.” , har hun oplyst, at det er muligt, at hun har forklaret sådan til politiet, men hun kan ikke huske det nu. Forurettede var måske bange for at blive slået ihjel.   

Forurettede havde ikke kun sagt til hende, at hun var bange for at blive slået ihjel. Forurettede havde også til mange andre sagt, at sygdommen ikke kom til at dræbe hende, men at enten hendes mand eller hendes sønner ville dræbe hende. Det var de To mellemste sønner, hun plejede at nævne. Hun tænkte, at Forurettede måtte være lidt psykisk syg for at komme med sådan en påstand. Det kom først senere frem, at det handlede om skødet. Forurettede gav hende skødet måske 3-4 må-neder, før hun døde. Vidnet fik en konvolut, som hun ikke så i. Forurettede sagde til hende, at det var et skøde på en ejendom, og at hun skulle holde det for hende. Hun ved ikke, hvor ejendommen lå henne. Det kan godt være, at den lå i Afghanistan. Hun ved ikke, hvad ejendommen var værd. Efter Forurettedes død gav hun konvolutten til Vidne 1, fordi hun havde fået at vide af Forurettede, at hun skulle give den til Vidne 1 og ikke Vidne 6. Hun sagde til Vidne 1, at det var noget, Forurettede havde deponeret hos hende og bedt hende om at give til Vidne 1, hvis der skete noget med Forurettede. Vidne 1 kan bekræfte det.   

Da Vidne 6, Vidne 1 og Barn boede hos hende efter Forurettedes død, talte de ikke om sagen. Børnene boede hos hende i 2-2½ måned. Børnene trængte til fred og ro, og derfor ville hun ikke tale med dem om deres mor. Børnene sagde ikke noget om, hvordan de hav-de det med deres far og bror.   

Forurettede plejede ikke at sige ret meget om konflikter med sin mand. Foreholdt, at det frem-går af byrettens dom side 36, at hun har forklaret følgende: ”Forurettede plejede at sige til alle de kvinder hun kendte i Randers, at hun ikke ville dø af sygdom, men blive dræbt af sine sønner – specielt Tiltalte 1. Hun ved ikke, om Forurettede troede, at Tiltalte 2 kunne finde på at dræ-be hende.” , har hun bekræftet, at hun sagde sådan i byretten. Det er rigtigt, at Forurettede nævn-te sønnerne mere end Tiltalte 2. Forurettede plejede ikke at skjule for Tiltalte 2, at de mødtes. Tiltalte 2 sagde ikke noget, da han kom ind, mens hun og Forurettede talte i telefon.   

Vidne 6 har supplerende forklaret, at hun så sin far den 17. september 2020 om morgenen. Hun kan ikke huske farven på hans tøj. Hun så ikke sin mor den dag. Hun så heller ikke Tiltalte 1. De var alle sammen til stede aftenen inden. Hun tror, at Vidne 7 kom lidt

- 29 -

senere. Hendes mor havde lavet mad. Hun kan ikke huske, om Vidne 5 og Tiltalte 1 spiste sammen med dem. Hun tror, at de alle sad i stuen. Det var ikke altid, at Vidne 5 og Tiltalte 1 ville spise morens mad. Når de var sure, ville de ikke spise hendes mad. Hun bemærkede ikke, at der var nogen, som var syge om aftenen eller om morgenen. Hendes mor og far skændtes om aftenen. De sidste 6-7 måneder, før hendes mor døde, skændtes hendes for-ældre næsten hele tiden. Det var hendes mor, som begyndte skænderiet den aften. Skænde-riet handlede om skødet, og at hendes mor selv ville bestemme over skødet. Skødet vedrør-te noget, som hendes forældre ejede sammen, men som stod i hendes mors navn. Når de blev uvenner, ville hendes mor ikke dele det med hendes far. Hendes mor gik ind i sovevæ-relset efter skænderiet. Hun gik ikke ind til sin mor, da hun var sur på hende, fordi hendes mor havde taget en beslutning uden at fortælle det til familien. Hendes mor talte i telefon med Vidne 8 og Person 24 efter skænderiet. Vidnet har talt med Person 24 efterfølgende. Person 24 sagde ikke, hvad hun og hendes mor talte om. Foreholdt afhøringsrapport af 7. oktober 2020, side 2, 2., 3. og 4. afsnit (byretsekstrakten fil 2, side 1633), hvoraf fremgår: ”Person 24 har fortalt til afhørte, at omhandlende var afhørtes mor/afdøde inde i soveværelset i hjemmet i Randers og hun talte med Person 24. Omkring kl. 23 kom afhørtes far/sigtede ind i soveværelset og de begyndte at skændes indbyrdes. Person 24 ved alt det her, fordi afdøde ikke slukkede for sin telefon da afhørtes far kom ind i rummet. Hun lagde den så Person 24 kunne lytte med på, hvad der blev sagt. Forespurgt oplyste afhørte at Person 24 har fortalt at det var far, som var vred. Han havde sagt at afdøde var en luder, stillet spørgsmål til hvorfor hun har 2 telefoner og også sagt til afdøde at han ikke ville være sammen med hende længere. Han havde også sagt andre grimme ord om afdøde, men det ernikke nogen som kan oversættes, for de fin-des ikke på dansk. Efter skænderiet gik faderen ud af værelset igen og afdøde tog sin tele-fon og talte med Person 24 igen. Afdøde havde gentagne gange sagt til Person 24, at hun var bange for at blive slået ihjel. Person 24 havde dog sagt til afdøde at hun ikke skulle være bange, for hun ville ikke blive slået ihjel, for sigtede var bare lige sur.” , har hun forklaret, at hun ikke kan huske det. Hun kan huske, at hun talte med Person 24, men ikke, at de talte om dette. Hun kunne huske det bedre i oktober 2020. Hun kan ikke huske, om hun gennemlæste rappor-ten.   

Hendes mor var syg og havde haft ondt i knæene, så hun gik ikke så godt. Hun brugte nog-le gange rollator, men ikke hele tiden. Hendes mor var psykisk syg, og nogle gange tog hun knive og sagde til dem, at de ikke måtte komme tæt på. Foreholdt samme afhørings-rapport, side 3, 3. afsnit, (byretsekstrakten fil 2, side 1634), hvoraf fremgår: ”Vedrørende afhørtes mor og at afhørte selv tidligere har forklaret, at mor nogle gange har holdt en kniv

- 30 -

hen mod sig selv og sagt at hvis de kommer nærmere, så ville hun slå sig ihjel. Forespurgt hvordan mor holdt kniven når hun truede med at slå sig selv ihjel. Afhørte viste at hun holdt kniven op foran sig selv og ikke nødvendigvis med spidsen ind mod kroppen. Hun supplerede med at sige, at de jo godt vidste at afdøde ikke ville stikke sig selv, det var bare noget hun gjorde. På forespørgsel oplyste hun vider at afdøde ikke har skåret eller stukket sig selv på noget tidspunkt. Afdøde var bange for knive og ville ikke gøre det, hun holdt den bare op for at de ikke skulle, komme tæt på.” , har hun forklaret, at hun tror, at hun har sagt sådan til politiet.   

Hun ville ikke giftes med Person 5. Hun kan godt huske, at hun talte med nogen om, at hun ikke ville giftes. Hun var bange for, at hun ville blive sendt væk hjemmefra. Hendes far viste hende ikke videoer af, hvad der ville ske, hvis hun ikke gjorde det. Hun sagde også dengang, at det var hendes kusine, som havde vist hende videoen. Hun var bange for at komme væk hjemmefra dengang. Hun var ikke bange for, at der ville ske noget med hen-des mor og lillebror.   

Hun beder selv fem gange om dagen nu, men det gjorde hun ikke i 2020, og derfor sagde hun, at Vidne 5 og Tiltalte 1 var meget religiøse, da de bad fem gange om dagen. Hun kom tit op at skændes med Vidne 5 og Tiltalte 1 om kvinder. Hun tror, at Vidne 5 og Tiltalte 1 sagde nogle ting for at gøre hende sur, men at de ikke mente dem.   

Hun respekterede sin mor. Det gjorde de alle sammen, også Vidne 5 og Tiltalte 1. Foreholdt afhøringsrapport af 30. november 2020, side 4, 2. afsnit, (byretsekstrakten fil 2, side 1639), hvoraf fremgår: ”Forespurgt om, at når nu brødrene havde så ondt af deres far og de vidste at far kaldte afdøde for grimme ting, har afhørte så nogensinde hørt brødrene kalde mor for grimme ting. Han oplyste at det har hun ikke, altså hvor mor har været tilstede. Hun op-lyste videre at de ikke respekterede hende og ikke ville spise hendes mad. De kaldte hende for "den kvinde" i stedet for mor. Afhørte har aldrig hørt brødrene kalde deres mor for no-get grimt, mens mor selv har hørt på det, men hun ved ikke om det er sket uden at afhørte har været tilstede. Nogle gange når afhørte kom hjem, så var mor ked af det over at brød-rene ikke ville spise hendes mad og de ikke ville rydde op på deres værelser.” , har hun for-klaret, at det handler om dengang, Vidne 5 og Tiltalte 1 var sure på moren og ikke ville spise hendes mad. Når deres forældre skændtes, og hendes mor sagde grimme ting til hendes far, var de sure på moren. Hvis det var deres far, som havde ret, holdt de alle med ham.

- 31 -

Vidne 5 og Tiltalte 1 bestemte ikke, om deres mor måtte tale med andre mænd. De kunne godt sige, at de ikke brød sig om det. Foreholdt samme afhøringsrapport, side 4, 5. afsnit (by-retsekstrakten fil 2, side 1639): ”Forespurgt om, hvad det var der gjorde at brødrene æn-drede sig i forhold til deres mor. Afhørte oplyste at brødrene var meget religiøse. De troede på at når man er en muslimsk kvinde så skal man ikke tale med andre mænd, man skal ha-ve langt tøj på hele tiden og man skal respektere sin mand. Det var begge brødre der havde det sådan.” , har hun forklaret, at hun ikke længere mener, at hendes brødre var ekstremt religiøse. Hun tror, at hendes brødre sagde de ting for at gøre hende sur.   

Tiltalte 1 ville ikke bestemme, hvilket tøj hendes mor skulle have på. Foreholdt afhørings-rapport af 29. september 2020, side 10, 2. afsnit (byretsekstrakten fil 2, side 1618), hvoraf fremgår: ”Ovenpå det oplyste blev afhørte forespurgt om hun ved hvorfor hendes mor blev slået ihjel? Afhørte trak på det og svarede: "Ikke rigtigt", "Altså hvis det er Tiltalte 1, der har bekræftet han har slået hende ihjel, så siger jeg at han var meget religiøs. Den morgen skul-le hun mødes med sin veninde Vidne 8 og spise morgenmad. Det næste jeg tænker, måske hun har taget noget tøj, som er meget kort og måske Tiltalte 1 har sagt til hende at, altså det er sådan jeg gætter, jeg ved ikke om det er det. Altså jeg tænker hun har taget noget kort tøj på og så har Tiltalte 1 sagt at hun skal ikke tage det på. Så blev mor måske sur og de kom op og skændes. Det er det jeg tænker på, men jeg ved det ikke". Afhørte oplyste at det er no-get som hun gætter på.” , har hun bekræftet, at hun har forklaret sådan til politiet. Tiltalte 1 kunne godt finde på at sige til deres mor, at hun ikke skulle have noget bestemt tøj på. Han kunne også finde på at sige det til hende.   

Hun ved ikke, om Vidne 5 og Tiltalte 1 var blevet påvirket til at have sådanne holdninger. Hun tror ikke, at deres far har påvirket dem til det. Hendes mor sagde nogle gange, at hun var bange for at blive slået ihjel af faren, Vidne 5 eller Tiltalte 1. Hendes mor ændrede tit mening om, hvem hun var bange for. Hendes mor var bange for at blive slået ihjel, når der var kon-flikt i familien. Det sagde hendes mor til hende. Hun vidste, at hendes mor ikke havde det så godt psykisk, så hun troede ikke rigtig på det. Den dag, hun ringede hjem, fordi hendes mor var alene med Tiltalte 1, var hun bange for, at hendes mor og Tiltalte 1 ville komme op at skændes, og at der ville ske noget derhjemme. Hun var både bange for, at hendes mor skul-le gøre noget, og for, at Tiltalte 1 skulle gøre noget. Hun kan ikke huske, at Tiltalte 1 kaldte deres mor for luder.   

- 32 -

Hun ved ikke, hvad ordren oppefra betyder, men det betyder måske hendes far. Hun kan ikke huske, hvad det koranvers, som hendes far sendte, handlede om. Det kan godt passe, hvis hun har forklaret, at det handlede om utroskab. Hendes far sendte også koranvers til hende. Hendes far har kun sendt et koranvers til hendes mor. De sender koranvers til hin-anden for at minde hinanden om, hvad islam handler om.   

Foreholdt beskeder af 14. maj 2020 vedrørende skødet (byretsekstrakten fil 2, side 2296), har hun forklaret, at hendes far bad hende om at tale med hendes mor, da hun er tæt knyttet til sin far. Hendes mor og far talte ikke sammen på det tidspunkt, så derfor bad han hende om det.

Foreholdt besked af 14. maj 2020 kl. 14:14:30 har hun forklaret, at hun kan huske beske-den, men hun kan ikke huske, hvad hun tænkte, da hun fik den. Hun ved ikke, om hendes far var sur. Når man siger, at fristen er udløbet, betyder det, at man bliver slået ihjel. Det er en metafor. Det betyder, at det skal understreges, at det er alvorligt, og at tålmodigheden er opbrugt. Hun forsøgte at overtale sin mor til at give skødet til sin far for at afslutte skænde-riet derhjemme. Hun var bange for, at hendes mor og far ville gå fra hinanden.   

Hun kom hos sine forældre 5-6 gange om ugen. Det var for at besøge hele familien. Hun er stadig tæt knyttet til sin far. Hun har besøgt ham i arresten og talt i telefon med han. Hun vil gerne besøge Tiltalte 1, men han har ikke villet underskrive besøgstilladelsen, og så har hun ikke forsøgt igen. Hun har aldrig set skødet. Det er et skøde på en lejlighed. Det kunne man høre, når de skændtes. Hun har ikke fået skødet fra Vidne 8. Ved utroskab forstår hun, at man har et seksuelt forhold til en anden, selv om man er gift eller lignende. Det er ikke utroskab at være sammen med eller tale med andre mænd. Man kan godt have drengeven-ner. Når hun i dag tænker på skænderierne, er det hendes opfattelse, at det var skænderier, man tit har i familier.   

Politiet har overvåget de samtaler, hun har haft med sin far, mens han har været varetægts-fængslet. Hendes far bestemte ikke, at hendes mor ikke måtte komme ud. Det var hendes mor, som var mest udfarende i skænderierne. Det var mest hendes mor, som råbte ad hen-des far og blev sur på børnene. Det var, fordi moren var psykisk syg og ikke havde så me-get tålmodighed. Hendes far kommenterede ikke deres tøj eller havde problemer med det. Hendes far spiste altid hendes mors mad.   

- 33 -

Hendes mor sagde nogle gange, at hun elskede hende, og andre gange, at hun hadede hen-de. Nogle gange sagde moren, at hun ville skilles, og andre gange, at hun ikke ville. Det var derfor, at hun ikke troede på sin mor, når hun sagde, at hun ville blive slået ihjel. Hen-des mor gik nogle gange ud midt om natten, og så fandt de hende f.eks. på kirkegården eller nede i byen. Nogle gange kunne hun ikke kende dem, når de fandt hende. Hun har oplevet sin mor udadreagerende flere gange. Hendes mor havde kræfter, når hun fik anfald. Der skulle nogle gange to eller tre til at holde hende. Når hendes mor var udadreagerende, slog hun. Når hendes mor havde det skidt, tog hun nogle gange en kniv og sagde, at de skulle holde sig væk. Hun vendte mest kniven mod sig selv.

Vidne 7 har supplerende forklaret, at han ikke boede hjemme i 2020. Hans mor var meget syg, og hans søster Vidne 6 plejede at køre hende til hospitalet. Hans mor havde svært ved at gå på grund af en operation i knæet. Hun støttede sig til et gangstativ, når hun gik. Det brugte hun også hjemme.   

Han så begge sine forældre og alle sine søskende om morgenen den 17. september 2020. Hans far havde måske noget sort tøj på, men han kan ikke huske det. Hans mor var også stået op. Hun var på det værelse, hvor hun sov. Han så hende ikke i køkkenet. Hans mor havde tøj på, men han kan ikke huske, hvad hun havde på.   

Han vidste, at Tiltalte 1 havde feber, og at Tiltalte 1's lærer havde sagt, at han ikke måtte kom-me i skole. Det havde han fået at vide af Vidne 5 1-2 dage før, hans mor døde.   

Om aftenen den 16. september 2020 sad hele familien i sofaen og så fjernsyn. Han var kommet hjem og havde spist med, og han spillede Playstation med sin lillebror Barn. Han hørte ikke noget skænderi den aften.   

Han har hørt, at hans mor havde et skøde på en ejendom i Afghanistan. Han tror, at det er hans søster, som har sagt det til ham. Han tror, at der var et lille problem med en ejendom i Afghanistan. De havde en lejlighed i Afghanistan. Han tror, at hans forældre ikke var enige med hinanden om den. Da han afgav forklaring i byretten, vidste han ikke noget om det, men nu ved han, at der var problemer.   

Foreholdt afskrift af talebesked af 15. maj 2020 (byretsekstrakten fil 2, side 2210), har han forklaret, at han godt kan huske beskeden. Han fik måske beskeden, fordi hans forældre

- 34 -

var sure på hinanden. Hvis hans forældre havde problemer, fik han det at vide og talte med dem om det. Han talte med sin mor om beskeden. Hans mor talte ikke med hans far, Vidne 5 og Tiltalte 1 på det tidspunkt. Man kan se på beskeden, at hans mor og far ikke var gode ven-ner.   

Hans far havde ikke problemer med, at de var sammen med deres venner. Hans far sagde, at de skulle læse og gå i skole og til træning. Hans far sagde også til hans søstre, at de selv bestemte, om de ville have tørklæde på.     

Foreholdt indholdet af dokument dateret den 27. juni 2016 fundet påTiltalte 2's computer (byretsekstrakten fil, side 2461), har han forklaret, at han kan huske, at han har skrevet det. Han var 18 år, da han skrev det, og han er 24 år nu. Han skrev det for at kunne flytte hjemmefra og få SU.   

Han hørte fra Vidne 5, at Tiltalte 1 var syg og havde feber. Han kan huske, at Tiltalte 1 lå i sengen og virkede syg.

Hans mor havde en slags sygdom, så hun ikke kunne trække vejret. Det skete mange gange i Afghanistan og i Randers, og de var til lægen mange gange. Når hans mor under et anfald fik ekstra kræfter, skulle der 2-3 personer til at holde hende. Hun kunne finde på at bruge mange ting under anfald, også kniv. Hans mor gik nogle gange ud om natten. Hans far rin-gede så til ham og bad ham om at hjælpe med at finde hende. Hans mor kunne ikke kende dem, når de fandt hende.   

Hans far ville gerne have, at de blev integreret i Danmark. Det ville hans mor også gerne have.

Han har set sin mor have et anfald, hvor hun tog en kniv. Foreholdt afhøringsrapport af 24. november 2020, side 3, de to sidste afsnit (byretsekstrakten fil 2, side 1695), hvoraf det fremgår: ”Forespurgt om han har set afdøde tage en kniv. Han oplyste at det har han set en enkelt gang i Danmark og flere gange i Afghanistan. Den gang afdøde tog kniven i Dan-mark, da gjorde hun det fordi hun var træt af sit liv. Direkte forespurgt om han har set af-døde få et anfald i Danmark, hvor hun har taget en kniv. Han oplyste at det har han aldrig set.” , har han forklaret, at han ikke ved, om han har forklaret sådan til politiet. Han har set

- 35 -

sin mor have et anfald i Afghanistan, hvor hun tog en kniv, og han har også set det en gang i Danmark.   

Vidne 5 har foreholdt nogle WhatsApp-beskeder af 18. april 2020 mellem Vidne 5 og Tiltalte 2 (byretsekstrakten fil 3, side 27) supplerende forklaret, at han ikke kan ikke huske beskederne. Foreholdt beskeder af 29. maj 2020 mellem Vidne 5 og Tiltalte 2 (byretsekstrakten fil 3, side 29), hvoraf det blandt andet fremgår, at han har talt med Vidne 8, har han forkla-ret, at han ikke kender Vidne 8. Han har set hende en gang i Frankrig. Han har ikke haft kor-respondance med Vidne 8.   

Efter at være blevet foreholdt, at der i hans telefon er fundet screenshots af beskeder mel-lem ham og en, der hedder Vidne 8 (byretsekstrakten fil 3, side 34 og 35), har vidnet forkla-ret, at de snakker om to forskellige personer. Han kender Person 37 i Frankrig, men ikke Vidne 8 i Danmark. Det er Person 37 i Frankrig, han skriver med i beskederne. Han kan ikke huske, om han har sendt besked nr. 5. Han har ikke sendt en besked om, at hans mor har gjort dem æreløse, for hans mor var den bedste mor. Han var ikke træt af, at hans mor havde mandli-ge bekendte.

Foreholdt besked nr. 7 (byretsekstrakten fil 3, side 35), har han forklaret, at han ikke ken-der til den besked. Han har ikke sendt den til nogen. Hans mor havde ikke nogen relation til andre mænd. Hvis han har sagt det i byretten, kan han ikke huske det, fordi han var un-der pres den dag. Hvis der står noget i hans forklaring om, at hans mor havde relationer til andre mænd, så passer det ikke.   

Foreholdt besked nr. 9 (byretsekstrakten fil 3, side 36), har han forklaret, at han ikke ac-cepterer de ting, der står i beskeden.   

Hans mor har aldrig krænket deres ære. Hans far var ikke sur på hans mor. Han kender ikke noget til et skøde.   

Hans mor har truet med en kniv mange gange. Det har alle i familien set, også ham. Det er også sket, mens de boede i Danmark. Hans mor truede både sig selv og andre. Hans foræl-dre bestemte lige meget i familien.

- 36 -

Vidne 1 har supplerende forklaret, at hendes forældre ikke skændtes aftenen inden, hendes mor døde. Hendes forældre skændtes nogle gange. Hun kan ikke huske, hvad de skændtes om. Hun har ikke hørt om et skøde i Afghanistan. Hun kan ikke huske, om hen-des far var sur på hendes mor. Hendes mor skrev ikke med andre mænd end hendes far.   

Foreholdt afhøringsrapport af 4. november 2020, side 4, 6. afsnit (byretsekstrakten fil 2, side 1754), hvoraf fremgår: ”Forespurgt om, hvad moderen skulle have gjort, siden hun skulle dø, udtalte hun, at hun vidste det ikke rigtig, men hun havde hørt fra sin mor, at hun havde skrevet med ”andre drenge-agtig ”, og grundet dette blev afhørtes far sur over det og spurgte moderen om, hvorfor hun gjorde sådanne ting.” , har hun forklaret, at det kan hun godt huske. Hendes mor fortalte, at hun havde skrevet med andre mænd. Hun kan ikke huske, at hendes far blev sur over det. Hun har kun sagt til politiet, at hendes mor sagde, at hun havde skrevet med andre. Hun ved ikke, hvem moren skrev med.   

Person 5 tog sig af dem i Afghanistan. Hendes mor talte nogle gange med Person 5. Det kun-ne hendes far ikke lide. Hendes far blev også ked af det, fordi hendes mor snakkede meget i telefon. Han blev ikke sur.   

Foreholdt samme afhøringsrapport, side 4, sidste afsnit og side 5, første afsnit, (byretseks-trakten fil 2, side 1754-1755), hvoraf det fremgår: ”Hun forklarede, at afhørtes fars søsters søn, som boede i Afghanistan, havde hjulpet dem med praktiske ting, mens de stadig var i Afghanistan, og hvor faderen og Vidne 7 allerede var taget til Danmark. Det var hendes far, som havde bedt nevøen om at passe på familien, idet han jo tog til Danmark og efterlod familien i Afghanistan. Og da moderen og børnene så kom til Danmark, havde moderen skrevet sammen med ham nevøen i Afghanistan. Og det blev faderen sur over, fordi han syntes, at det blev for meget.” , har hun bekræftet, at hun har forklaret sådan. Hun ved ikke, om hendes mor ville skilles. Hun har aldrig sagt, at hendes mor ville skilles. Foreholdt samme afhøringsrapport, side 5, 2. afsnit, linje 1 og 2 (byretsekstrakten fil 2, side 1755), hvoraf det fremgår: ”Moderen havde talt med afhørt om, at moderen ikke ønskede at bo sammen med faderen længere, og afhørte vidste også, at moderen havde talt med kommu-nen omkring dette.” , har hun forklaret, at det kan hun ikke huske. Hun har ikke talt med moren om, at hun ville hjælpe hende, hvis hun flyttede. Foreholdt, at det af de næste linjer i afsnittet bl.a. fremgår, at afhørte sagde til moren, at hun nok skulle hjælpe moren og også komme og besøge hende, hvis hun flyttede, og at hun ikke skulle blive boende i hjemmet, har hun forklaret, at det kan hun ikke huske.   

- 37 -

Forholdet mellem hendes mor og Vidne 5 og Tiltalte 1 var ganske normalt. De talte sammen. Hun ved ikke, om de var sure på hinanden. Foreholdt, at det af samme afhøringsrapport, samme side fremgår, at ”Moderen havde også sagt, at Vidne 5 og Tiltalte 1 ikke var hendes drenge længere. Grunden var, at moderne og de to drenge var blevet sure på hinanden, og de sagde ikke engang hej til hinanden længere. Sådan havde det været siden før hendes fødselsdag i 2020. Det havde stået på i ”rigtig lang tid ”” , har hun forklaret, at det kan hun ikke huske. Hendes mor og Vidne 5 og Tiltalte 1 talte sammen og hilste på hinanden.

Vidne 15 har supplerende forklaret, at betegnelsen blodstænk dækker over bloddrå-ber, som har været ude at flyve. Det kan enten være på grund af en ydre kraft eller på grund af tyngdekraften.   

Det, at Tiltalte 1's fingeraftryk er fundet på den ene kniv, er også en tilknytningsfaktor til ger-ningsstedet.   

Forevist foto 59 (byretsekstrakten fil 2, side 451) fra gerningsstedsundersøgelsen har han forklaret, at det er svært at se på tæppet, at det er vasket af. I entreen ses vaskestriber. Det ses også på gulvet i stuen, f.eks. på foto 64 (byretsekstrakten fil 2, side 456). Det er ikke muligt at sige, hvor meget blod der har været inden afvaskning. Han tolker det blod, der er fundet i soveværelset sådan, at man er gået ind i soveværelset efter at have trådt i noget blod et andet sted i lejligheden. På foto 70 B fra entreen (byretsekstrakten fil 2, side 462) ses det, de betragter som slæbespor. Vaskespor er små områder, hvor man kan se bevægel-sen. På foto 70 B ses et noget længere spor, som ikke kan nås med en hånd.   

Forevist foto 71 B af badeværelset (byretsekstrakten fil 2, side 463) har han forklaret, at det er svært at sige, om blodet er skyllet af, vasket af eller trådt rundt i på badeværelset.   

Vedrørende foto 77 af køkkenbord og køkkenvask (byretsekstrakten fil 2, side 469) har han forklaret, at der kan være fejlkilder på køkkenbordet, f.eks. fra madvarer. Det ser ud som om, at der er blevet vasket eller skyllet noget af på stedet.   

Det primære gerningssted er lige omkring døråbningen fra stuen til entreen. Blodet kan godt sprøjte hen på spisebordet. Han kan ikke sige, om der er sket noget forskellige steder i stuen. Det blodstænk, som ses på foto 44 (byretsekstrakten fil 2, side 436), er kommet ne-

- 38 -

defra. I entreen er der blodstænk, og det tyder på, at der er sket noget, som har fået et blodstænk til at flyve derop. Det sidder atypisk i forhold til resten af hændelsesforløbet.   

Forevist foto 34 (byretsekstrakten fil 2, side 426) har han forklaret, at han ikke kan udeluk-ke, at Forurettede har fået bukserne på bagefter. De mener, at Forurettede blev slæbt ud i køkkenet på grund af den måde, bukserne sidder, det mulige slæbespor og det, at de fandt hendes ur ude i gangen. Bukserne kan også sidde sådan af anden grund, f.eks. fordi de er kommet på bagefter. Det er umuligt at sige, om der ville være sprøjtet blod på Tiltalte 2's t-shirt, hvis han stod over for Forurettede, som han selv har forklaret. Det vil afhænge af hendes påklædning og hastigheden, hvormed kniven blev trukket ud. Der behøver ikke komme så meget blod.   

At begge knive beskrives som gerningsvåbenet er nok på grund af blodet og placeringen af knivene, men den ene kniv er ikke påvist at have lavet nogle af skaderne.   

De kan ikke sige noget om, hvornår fingeraftrykkene på kniven er afsat. Fingeraftryk afsat nogen tid før gerningstidspunktet vil også kunne være på kniven. Det er ikke fingeraftryk afsat i blod. Forevist foto 82 af viskestykke fundet på køkkenbordet (byretsekstrakten fil 2, side 474), har han forklaret, at han husker det som værende let fugtigt, men de har hand-sker på, så det kan være svært at vurdere.   

Hvis man bruger en kniv og derefter lægger den i skuffen, vil fingeraftrykkene kunne blive siddende i lang tid.   

Som de tolker det, er det primære gerningssted ved døråbningen fra stuen til entreen. De ved ikke, om Forurettede var død, da hun blev slæbt.

Hvis man tørrer sig med en klud, kan der kun komme blodstænk, hvis der falder bloddrå-ber ud fra den, f.eks. hvis man vrider kluden op. Hvis man tørrer en klud hen over sine bukser, vil der komme afsmitning. Det er usandsynligt, at der kommer blodstænk.   

Vidne 4 har supplerende forklaret, at afværgelæsioner er en beteg-nelse for læsioner, som opstår, når en person bliver angrebet på en eller anden måde og prøver at værge for sig. Afværgelæsioner ses typisk på underarmen eller hænderne. Det stemmer med de læsioner på afdøde, som er betegnet som afværgelæsioner, da de sidder på

- 39 -

underarmen og hånden. Når de anvender en sonde, er det for at se, om der er forbindelse mellem de to skader og dermed gennemstik. I forhold til læsion 20 og 21 i venstre arm har han forklaret, at læsion 20 er et indstik, og læsion 21 er et udstik, således at der er stukket fra håndfladesiden af armen. I forhold til venstre hånd er indstikket i håndfladen og mod håndrygsiden. Det stemmer med, at man værger for sig.   

Man kan ikke afgøre, om læsionerne i venstre arm er påført med stor kraft, da der ikke er knogleskader. Man kan ikke se, i hvilken rækkefølge stikkene i brystet og hovedet er afsat. Det er de to stik i brystet, som er de dødelige stik. De to stik er lige dødelige, da begge stik vil medføre stor blødning og hurtig nedblødning. De 1-2 minutter, der vil gå, før døden indtræder, skal regnes fra det første stik. Det går stærkt. De to stik i brystet og stikket i ho-vedet kan ikke være selvpåførte. De sidder steder, man selv kan nå, men de er ikke karak-teristiske for selvpåførte skader.   

Nordazepam og tramadol kan være sløvende, men det afhænger af koncentrationen. Det beroligende middel, Nordazepam, kan være sløvende, men så skal det være i en højere koncentration. Tramadol er smertestillende. Han vil ikke kalde det sløvende, medmindre der er en højere koncentration.   

Læsionerne konstateret på Tiltalte 2 ved personundersøgelsen var hudaf-skrabninger, som følger efter et stumpt traume. Det var smalle hudafskrabninger, og det kan være følger efter noget, som har ridset eller meget overfladisk snittet hen over huden. Han kan ikke sige, hvad der har forårsaget læsionerne. Det kan være en skarp genstand eller en mere spids genstand.

Hvis man ser på det samlede billede af læsionerne på afdøde, er det ikke selvpåførte ska-der. Der er intet, som peger på, at læsionerne er selvpåførte. Hvis man ser på hver enkelt læsion for sig, kan man ikke udelukke, at de enkelte læsioner er selvpåførte. Man kan godt selv påføre sig læsion 10 i brystet, men det vil være meget lidt sandsynligt. Hvis de to stik i brystet sker lige efter hinanden, kan man selv påføre de skader, idet der så kun vil være få sekunder imellem.   

Vidne 2 har supplerende forklaret, at han rettelig er fra Retsgenetisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut.   

- 40 -

I findestedsundersøgelsen beskriver han ting, han hæfter sig ved. Han vil således skrive det, hvis der er kraftig makeup. Han kan ikke svare på, om han ville forvente blodafsmit-ninger på ryggen. Han ser på, om der er blodafsmitninger på ryggen. Han foretager en do-kumentation af, hvad der er på stedet. Han har ikke taget bukserne af afdøde, medmindre det står i findestedsundersøgelsen, at han har trukket bukserne ned. Han mener ikke, at der kan være tale om selvmord. Det siger han ud fra mængden af læsioner og udbredelsen af dem. Han har læst obduktionserklæringen. Det samlede billede af læsioner gør det usand-synligt, at læsionerne skulle være selvpåførte.

Han kan ikke huske, om Tiltalte 1 var forkølet, da han foretog personundersø-gelsen af ham. Hvis der havde været noget at bemærke som host, nys eller snot, ville han have noteret det. Han spurgte Tiltalte 1, om han var sund og rask. Han tror ikke, at han ville have spurgt om corona på det tidspunkt.   

Vurderingen af, at læsionerne på Tiltalte 1 var selvpåførte, skyldes dybden af læsionerne, og at læsionerne var pæne at se på. Hvis en anden person havde lavet læsio-nerne med samtykke, ville det også falde ind under betegnelsen selvpåførte. De siger, at læsionerne er selvpåførte, fordi de er overfladiske, parallelle og ensartede.   

Man kan selv påføre sig læsionen øverst på ryggen, som ses på foto 18 i fotorapport af 17. september 2020, og læsionen på skulderbladet, som ses på foto 19 i fotorapporten (byrets-ekstrakten fil 2, side 1845 og 1846).   

I personundersøgelsen skriver han blodlignende, selvom det er tydeligt, at der er tale om blod, idet der ikke foretages en egentlig test for, at det er blod. Forevist foto 5 i 2. foto-mappe (byretsekstrakten fil 2, side 1852) har han forklaret, at det ikke er tydeligt på fotoet, at det er blod, men når man ser det i virkeligheden, vil det være meget mere tydeligt, at det er blod.   

Han kan huske, at han inden personundersøgelsen af Tiltalte 1 spurgte politiet, om det var nødvendigt med tolk. Som det fremgår af undersøgelsen, vurderede politiet, at det ikke var nødvendigt med en tolk. Det er rigtigt, at Tiltalte 1 spurgte efter en tolk. Det er svært for ham at lave en undersøgelse, hvis han ikke kan tale med folk. I forhold til behovet for en tolk fremgår hans vurdering af erklæringen. Han har ikke kunnet vurdere, om Tiltalte 1 var psykotisk. Det er meget vanskeligt ved så kort kon-

- 41 -

takt. Tiltalte 1 ønskede ikke at oplyse, hvordan læsionerne på ham var opstå-et.

Det er et meget teoretisk spørgsmål, om nogle af læsionerne på afdøde kan være selvpåfør-te, når der er tale om en konkret person, som ligger død med mange skader.

Vidne 16 har supplerende forklaret, at resultatet af den retsgenetiske undersøgel-se vedrørende litra f, materiale aftørret fra højre fod på Tiltalte 2 (byrets-ekstrakten fil 2, side 881), taler imod, at den større mængde DNA stammer fra Tiltalte 2 eller Tiltalte 1, således som det fremgår af erklæringen.   

Når de undersøger materiale, undersøger de først, om der er tale om menneskeblod. Det har været tilfældet her. Derudover kan man tage et ekstrakt af sporet, dvs. bringe det på flydende form, og analysere for DNA. Når man har et spor, hvor der er påvist blod og DNA, kan man strengt taget ikke være sikker på, at blodet stammer fra den person, der er påvist DNA fra. Hvis der er en stor mængde DNA og en lille mængde blod, behøver blodet ikke stamme fra den person, som har afsat DNA.

Om viskestykket har han forklaret, at de ikke har kunnet påvise blod. De undersøger ikke hele viskestykket, men kun et lille stykke med noget, som kunne ligne blod.

Man kan få DNA-materiale fra en anden person under neglene på mange måder. Man kan ikke udelukke, at man kan få DNA fra sin ægtefælle under neglene.   

Når man vurderer DNA-sammenfald, ser man på, hvor sandsynligt det er, at det kommer fra en person frem for en anden person. Når man laver beregningerne, er man nødt til at forudsætte, at der er et bestemt antal personer i spil, som vedrørende KT 35: Et stykke pa-pir sikret fra gulv i badeværelse (byretsekstrakten fil 2, side 888), hvor man har forudsat, at det stammer fra to personer. Det udelukker ikke, at der er DNA fra tre personer. Sandsyn-ligheden for, at DNA ’ et stammer fra de nævnte personer, er de kvotienter, som fremgår.

Vedrørende KT 25: Bukseelastik (byretsekstrakten fil 2, side 937) har han forklaret, at de her har forudsat, at der var DNA fra tre personer, og set på, hvor sandsynlig DNA-profilen er, hvis en del af det undersøgte DNA stammer fra Forurettede, hvis den resterende del af det undersøgte DNA stammer fra to tilfældige personer. Det giver en sandsynlighed på

- 42 -

mere end en million. Der er lavet et tilsvarende regnestykke for Tiltalte 2 og Tiltalte 1, og begge giver også en sandsynlighed på mere end en million. Beregningen gælder ikke ved nære slægtninge, og der er derfor også lavet beregninger ved-rørende Tiltalte 2 og Tiltalte 1, hvor det forudsættes, at en del af det undersøgte DNA stammer fra Forurettede.   

Vedrørende KT 143: T-shirt (byretsekstrakten fil 2, side 939) skal erklæringen forstås så-dan, at sandsynlighedsovervægten for Tiltalte 1 er mere end en million, uanset om Forurettede har bidraget eller ej.   

Vedrørende KT 245: et stykke stof sikret fra KT 109: blodstænk venstre lår (tillægsekstrakt 3, side 8) har han vedrørende beregningerne forklaret, at da materialet er sikret fra Tiltalte 1, er det ikke et stridspunkt, om der er DNA fra ham. Erklæringen viser, at det er mere end en million gange mere sandsynligt, at en del af det undersøgte DNA stam-mer fra Forurettede uanset, om Tiltalte 1 har bidraget dertil. Det samme gælder vedrørende beregningen af, om en del af det undersøgte DNA stammer fra Tiltalte 2.   

Ved KT 247 (tillægsekstrakt 3, side 10) stammer en del af det undersøgte DNA med høj vægt fra Forurettede, og beregningerne taler imod, at den større mængde stammer fra nogen af de tiltalte. Beregningen er lavet i forhold til tilfældige personer. Vi ligner slægt-ninge mere, og derfor gælder beregningen ikke ved sammenligning med en søster eller en ikke undersøgt søn. Det kan ses på kønsbestemmelsen, at DNA ’ et stammer fra en person af hunkøn. Beregningen gælder generelt ikke med personer, som ikke er undersøgt, men be-regningen taler imod, at det stammer fra Tiltalte 2 og Tiltalte 1.   

Vidne 18 har forklaret, at hun kender Tiltalte 1 fra Institution, som er en ungdomsinstitution, hvor unge i alderen 15-18 år er varetægtsfængslet. Hun er husassistent på Institution og har været ansat der i 17 år. Hun laver blandt andet botræning med de unge, hvor de lærer dagligdags ting som at lave mad, vaske tøj og gøre rent. Hun har kendt Tiltalte 1 fra september 2020. Tiltalte 1 var alene sammen med hende på afdelingen, når de havde botræning. Tiltalte 1 var en stille og rolig dreng. Han ville ikke så gerne tale med kvinder i starten, men det kom mere og mere. Den første gang, Tiltalte 1 skulle bruge en kniv i køkke-net sammen med hende, tog han den, men virkede som om, at han ikke havde lyst til at

- 43 -

røre ved den, så hun tilbød at skære maden. Hun vidste, hvad Tiltalte 1 var sigtet for. Hun spurgte ind til, hvad der var sket, men Tiltalte 1 sagde ikke så meget. Hun sagde til Tiltalte 1, at han skulle sige sandheden. Hun troede ikke, at Tiltalte 1 kunne have gjort det, han var sigtet for. På institutionen så de aldrig Tiltalte 1 være udadreagerende. Han var stille og rolig og virkede ikke som en, der kunne gøre sådan noget. Hun og Tiltalte 1 talte en del om hans mor, blandt andet om at han gerne ville se hendes grav, og at han manglede et kram fra hende. Tiltalte 1 udtrykte sorg, blandt andet en gang, hvor han under en afhøring havde set nogle billeder, som han var meget berørt af. Tiltalte 1 talte ikke så meget om sin far. Han sagde, at man skulle respektere sin far. Det var hendes indtryk, at Tiltalte 1 tog skylden for noget. Hun sagde, at han ikke skulle tage skylden for noget, hvis han ikke havde gjort det. Hun talte en gang med Tiltalte 1 om hændelsen, hvor han sagde, at han havde hørt noget tumult. Hun spurgte lidt ind til det for at høre, om han ville sige noget. Hun tror, at han sagde, at han var på sit værelse. Han nævnte ikke noget om faren i den forbindelse. Når hun sagde til ham, at han ikke skulle tage skylden for noget, han ikke havde gjort, sad han bare og kig-gede ned i jorden. Tiltalte 1 talte rigtig godt om sine søskende og fortalte om ting, de havde lavet, men han ønskede ikke at få besøg af dem. Tiltalte 1 sagde, at han ikke ønskede at se dem i øjnene. Hun opfattede det som om, han var lidt flov eller berørt af det. Hun har ikke efterfølgende haft kontakt med Tiltalte 1.

I starten ville Tiltalte 1 ikke give hånd til kvinder. Han sagde, at ifølge hans tro måtte han ikke have berøring med kvinder.   

Foreholdt afhøringsrapport af 15. juni 2022, side 3, 2. afsnit, de sidste to linjer, (byretseks-trakten fil 7, side 70), hvoraf fremgår: ”Han havde også efterfølgende sagt, at han savnede sin mor, og at han savnede sine søskende, og var bange for, at hans søskende bebrejdede ham, hvad der var sket.” , har hun bekræftet, at hun har forklaret sådan til politiet. Foreholdt 5. afsnit på samme side, hvoraf fremgår: ”Hun tilføjede, at Tiltalte 1's søskende tit ringede, men han havde ikke lyst til at tale med dem, for han var bange for, at de bebrejdede ham og "kikkede dårligt på ham". Forespurgt om, hvorfor hans søskende skulle kikke dårligt på ham, udtalte hun, at det var pga. det skete. Han havde sagt, at han savnede sine søskende. ”, har hun bekræftet, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun husker ikke lige nu, at Tiltalte 1 sagde, at de ville bebrejde ham noget. Det kan være hendes tolkning. Tiltalte 1 sagde ikke til hende, at han ikke havde begået drabet, eller at han havde taget skylden for sin far. Hun taler med arrestanterne om en sag, hvis de selv har lyst til det.

- 44 -

Vidne 19 har forklaret, at hun har været ansat på Institution indtil den 1. januar 2022. Hun var ansat som pædagog på stedet i ca. 2 år. Tiltalte 1 var på hendes afde-ling. De havde en god tilknytning og et tæt forhold. Hun vidste, hvad Tiltalte 1 var sigtet for, og har talt med Tiltalte 1 om sigtelsen. De har ikke talt om, hvad der var sket, men f.eks. om afhøringer, og hvad der skulle ske i den forbindelse. Hun sagde til ham, at han skulle for-tælle sandheden. Det ville hun sige til alle de unge mennesker, og måske nogle mere end andre. Hun havde et indtryk af, at han ikke havde fortalt sandheden. Hun har stadig svært ved at forstå, at han skulle have gjort det, han er tiltalt for. Det er mange små ting, hun op-levede i hverdagen, som gør, at hun siger det. Tiltalte 1 blev hurtigt alfahan på afdelingen, men han udnyttede det aldrig. Tiltalte 1 har en ordentlighed og en personlighed, som gør, at hun ikke tror, at han kunne gøre det. De havde en vikar, som fik lov til at kramme ham, selvom Tiltalte 1 ikke ville have, at kvinder rørte ham. Da hun spurgte Tiltalte 1, hvorfor vika-ren måtte kramme ham, sagde Tiltalte 1, at hun lignede hans mor. Hun tror, at Tiltalte 1 var meget glad for sin mor, da han var meget berørt i forbindelse med afhøringer, og en gang, hvor han spurgte, hvor hans mor var begravet.   

Han har aldrig fortalt hende konkret om hændelsen. Tiltalte 1 har været bekymret for, at hans far var fængslet, og givet udtryk for, at hans far var en gammel mand, og at han skulle pas-se på ham. Hun tænkte, at Tiltalte 1 gjorde rigtig meget for at beskytte sin far og tog skylden for sin far. Det sagde hun til Tiltalte 1, og så talte de ikke mere om det. De har i forbindelse med afhøringer talt om, at Tiltalte 1 ikke forstod, hvorfor han skulle afhøres, når han havde taget skylden. Hun er ikke i tvivl om, at Tiltalte 1 holdt af sine søskende. Han var bekymret for sin lillebror.   

Ganske kort efter Tiltalte 1 kom på Institution, kontaktede hun sin leder for at få taget kontakt til radikaliseringsgruppen, da hun var bekymret for Tiltalte 1, idet han var meget troende. Hun har siddet i Kommunes beredskab vedrørende radikalisering. Hun har ikke før mødt nogen på Institution, som var så troende. Hendes leder undersøgte det, og så har hun ikke for-holdt sig til det efterfølgende.   

Hun har skrevet til Tiltalte 1 efter, at han forlod Institution, og han har skrevet til hende. Hun skrev held og lykke til ham inden domsafsigelsen i byretten. Hun har efterfølgende fået at vide, at hun ikke må kontakte ham. Tiltalte 1 har ramt noget hos hende, da han er et rart og godt menneske. Han er en af dem, som virkelig er kommet ind under huden.

- 45 -

Tiltalte 1 var på Institution, til han blev 18 år. Tiltalte 1 spurgte hende en af de første dage, om hun var bange for ham på grund af, hvad han havde gjort. Hun svarede, at hun vidste, hvad han var sigtet for, men at hun ikke tænkte, at han ville gøre hende noget. Han sagde ikke på noget tidspunkt, at han ikke havde gjort det, eller at han havde taget skylden for sin far.   

Vidne 20 har forklaret, at hun stadig er familiekonsulent ved Randers Kommune. Hun startede hos Familienavn i januar 2019 og var der til udgangen af juni 2020. Hun er kommet ind i familien igen efter, at Forurettede døde, og har stadig en rolle i for-hold til de tre børn i København. Hun kom ind i familien, fordi der var mistanke om tvangsægteskab i forhold til den ældste datter. Hun skulle have med Vidne 1 og Barn at gøre, og hun var mellemled, da Tiltalte 1 og Vidne 5 skulle skifte efterskole. Hun havde sam-taler hos familien cirka en gang om ugen.   

Det var Tiltalte 2, som bestemte i familien. Forurettede turde godt sige noget til møderne, men der var også tit møder, som hun ikke deltog i. Forurettede har nogle gange sagt Tiltalte 2 imod. Hun kan blandt andet huske, at det skete på et møde ved kommunen, hvor der blev talt om fod-boldtræning. Foreholdt afhøringsrapport af 31. august 2021, side 6, 3. afsnit, 3. linje (Fil 3, side 98): ”Forurettede havde ikke virket undertrykt i forhold til Tiltalte 2. Når der var møde, kunne Forurettede også godt sige nogle ting, hvor afhørte tænkte: "Wauh, det var modigt". Afhørte huskede et møde på kommunen, hvor det blev aftalt, at Tiltalte 2 skulle køre Barn én gang om ugen til fodbold, og afhørte skulle køre den anden gang. Da spurgte Forurettede Tiltalte 2 om, hvordan han ville få tid til det, når han altid var på arbejde i pizzariet.” , har hun be-kræftet, at hun har forklaret sådan. I forhold til nogle ting virkede Forurettede undertrykt, og ved andre gjorde hun ikke. Forurettede deltog aldrig, når der blev serveret mad derhjemme. Hun var fortrolig med Forurettede. Forurettede sagde ikke, at hun ville skilles fra Tiltalte 2, eller at hun var utryg ved Tiltalte 2.   

Forurettede var blevet opereret i knæet og klagede over smerter i ryggen. Et af hendes mål var at få udredt Forurettede i forhold til, om hun havde nogle psykiske problemer. Kommunen prø-vede at få Forurettede på Indvandrermedicinsk klinik, men klinikken afviste hende med den begrundelse, at Forurettede skulle udredes psykiatrisk, og det skulle gå gennem egen læge. Det var familien ikke interesseret i. Forurettede fik anfald, hvor hun ”faldt ud ”. Hun har oplevet det en gang, hvor hun var med Forurettede på sygehuset. Der skete noget med Forurettede, hvor hun blev fjern i blikket, og så kom der en masse læger. Forurettede bed tænderne sammen og blev stiv i blikket. Forurettede skubbede Vidne 6 væk på et tidspunkt. Hun fik indtryk af, at Vidne 6

- 46 -

havde oplevet det før. Vidne 6 sagde, at Forurettede derhjemme gik ind i soveværelset og slog på ting. Vidne 6 sagde at det var faren, der kunne berolige hende. Hun var ikke bekymret for børnene, da anfaldet ikke var voldsomt på den måde.   

Midt juni 2020 var hun og en kollega på besøg hos Tiltalte 2. Han spurgte om lægehjælp til Forurettede og fortalte derefter, at Forurettede var kommet ud i køkkenet og havde forsøgt at angribe ham med en kniv. Hun sagde til ham, at de var nødt til at lave en underretning om det, og så blev Tiltalte 2 afvisende og sagde, at det kunne være lige meget. Da de nævnte det dagen efter, blev Forurettede enormt ked af det og gik. Forurettede ville tale med vidnet bagefter og spurgte i den forbindelse, hvorfor Tiltalte 2 sagde det, da hun aldrig havde gjort det.

Vidne 5 og Tiltalte 1 havde noget helt specielt med deres far. Hun tror, at det var religionen, og at der var et bestemt bånd mellem Vidne 5 og Tiltalte 1 og deres far. Vidne 5 og Tiltalte 1 var mere religiøse end andre i familien. Da hun skulle finde en efterskole, var det vigtigt, at de kun-ne bede fem gange om dagen. Vidne 5 og Tiltalte 1 ville ikke give hånd til hende. Det ville de andre gerne. I julen 2019/2020 var efterskolen meget bekymret, da drengene havde ændret adfærd i løbet af julen. De var mere isolerede og opsøgte ikke andre unge til socialt sam-vær.

Det var ikke hendes indtryk, at Forurettede ville skade Vidne 6 under episoden på sygehuset. Det var som om, Forurettede bare ville have Vidne 6 væk.   

Det var en mærkelig situation, da Tiltalte 2 fortalte om kniven, da hun aldrig har oplevet Forurettede voldelig, eller som om hun kunne skade nogen. Forurettede sagde til hende: ”Hvorfor siger han det med kniven, for jeg kunne aldrig finde på at skade nogen ”. Hun var hos familien en uge efter, hvor Tiltalte 2 forinden havde kontaktet tolken og sagt, at de ikke måtte nævne epi-soden med kniven. Hun opfattede det som en opdigtet episode fra Tiltalte 2. Hun opfattede ikke Forurettede som en, der kunne finde på det. Hun har ikke talt med Forurettede om at blive skilt fra Tiltalte 2. Hun ved, at det blev nævnt på jobcenteret på et tidspunkt.   

Forurettede har ikke sagt, at hun har gjort skade på sig selv, og hun husker ikke, at hun har hørt om det fra andre medlemmer af familien. Hun har ikke hørt om, at Forurettede ønskede at begå selvmord.

- 47 -

Kriminaltekniker Vidne 21 har forklaret, at man bruger blodstænkets form til at se, hvor det kommer fra. De ser også på mønstre af blod, som de deler ind i grupper for at ræ-sonnere sig frem til, hvad der kan være sket. På den måde inddeler de blodstænk i forskel-lige grupper og mønstre.   

Vedrørende blodstænksanalysen (tillægsekstrakt 1, side 10 og frem) har han forklaret, at de tilfører et specielt lys, da sort er meget svært at se noget på. Først når man kigger langs overfladen af stoffet, kan man se, at der ligger noget i overfladen. Derfor bruger de special-lys, som kan forandre det, de ser. Der, hvor der er blod, vil det fremstå mørkt. Efterfølgen-de tester de så, om det er blod. Det vil sige, at de bruger flere metoder.   

Vedrørende blodstænket KT 245 har han forklaret, at når det fremgår, at blodstænket er afsat med retning nedad, er det set i forhold til bukserne, dvs. en person i opret position. Blodstænket KT 246 har retning lidt nedad. Det kan de se, da blodstænket sidder på noget hvidt. Blodstænket KT 247 er også skråt nedad og udad. Stænkene er kommet ned mod det hvide tryk på bukserne i en eller anden vinkel, som de ikke kan sige præcist. Det vil også afhænge af, hvordan buksebenet er placeret, men det er i hvert fald nedad. Til formule-ringen, at der er ”akkumuleret blod nedad ” har han forklaret, at blod er flydende og vil søge nedad. Det bruger de til at se, hvordan bukserne/blodstænket er tørret. Her er blod-stænket tørret, mens bukserne var i lodret position.   

Han kan ikke sige noget om den mekanisme, som har påført bloddråben, men det er en bloddråbe, som er fløjet og har ramt bukserne. KT 248 er muligt blodstænk, fordi det ikke har en klar form.

Der kan ikke afsættes blodstænk ved, at man tørrer på bukserne. Hvis man tørrer på buk-serne, vil det give et helt andet mønster. Han kan ikke sige, om blodstænkene på bukserne kommer fra en krop eller en genstand. Hvis der kan komme blod ud af en genstand, kan det afsætte blodstænk, men der skal være en tilstrækkelig mængde blod. Han kan ikke afvise, at en sammenblanding af vand og blod kan flyve og afsætte blodstænk.   

- 48 -

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet:

Der er om skyldsspørgsmålet afsagt

”K e n d e l s e:

Forurettede blev den 17. september 2020 fundet død i køkkenet i familiens lejlighed efter, at Tiltalte 1 havde ringet til alarmcentralen og sagt, at han havde dræbt sin mor.   

Tiltalte 1 forklarede i byretten, at han dræbte sin mor Forurettede i nød-værge, da hun overfaldt ham med en kniv. For landsretten har han forklaret, at det ikke var sandt, men at hans far havde bedt ham om at påtage sig skylden for hans mors død. Han har nærmere forklaret, at han om morgenen den 17. september 2020 sov på sit værelse, da han hørte skrig fra sin mor. I entreen så han sin far, som var ved at slæbe hans mor hen ad gulvet. Han forsøgte at komme ud ad hoveddøren, men hans far tog fat i ham og trak ham ind på værelset. På værelset spurgte hans far ham, om han ville tage skylden for drabet. Han sagde ja til det, og hans far opfordrede ham til at sige til politiet, at hans mor havde fået et anfald og angrebet ham, og at han havde forsvaret sig. Han har desuden forklaret, at han efter, at hans far havde forladt lejligheden, påførte sig selv skader med en kniv, og at han med et viskestykke påførte blod på sit tøj.

Tiltalte 2 har ligeledes forklaret, at hans forklaring for byretten ikke var sand, og at han bad Tiltalte 1 tage skylden for Forurettedes død. Han har nærmere forklaret, at Forurettede angreb ham med en kniv i køkkenet, at han kæmpede med hende, og at hun derefter påførte sig selv knivstik i hovedet og på brystkassen, hvoref-ter hun igen prøvede at angribe ham. Han stak Forurettede i nødværge med en kniv. Han ramte hende måske i siden, og han har ikke påført hende stik i hovedet eller brystet. Det foregik i køkkenet og entreen, og de var ikke inde i stuen. Da Forurettede var død, slæb-te han hende ind i køkkenet. Tiltalte 1 kom ud i gangen, mens han slæbte Forurettede, og da han havde slæbt Forurettede ind i køkkenet, spurgte han Tiltalte 1, om han ville tage skylden.   

- 49 -

Landsretten er enig i byrettens beskrivelse af forholdene i Familienavn op til tidspunk-tet for Forurettedes død, herunder at der i en periode h avde været uoverensstemmelser og konflikter mellem Tiltalte 2 og Forurettede, og det kan også efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at konflikterne blandt andet vedrørte et skø-de, Forurettedes ønske om at stå på egne b en og beskyldninger om utroskab. Landsret-ten er endvidere enig i byrettens beskrivelse af Tiltalte 1's forhold til sin mor.

Landsretten tiltræder også, at det kan lægges til grund, at Forurettede den 16. september 2020 om aftenen konfronterede Tiltalte 2 som beskrevet i byrettens dom. Tiltalte 1 har for landsretten bekræftet, at der var et skænderi mellem foræl-drene den 16. september 2020 om aftenen.

Vedrørende straffelovens § 237 og straffelovens § 81, nr. 2, udtaler 8 nævninger og 3 dommere herefter:

Efter bevisførelsen, herunder obduktionserklæringen, kan det lægges til grund, at Forurettede den 17. september 2020 fik adskillige knivstik, herunder i hovedet og halsen og to dybe stik i brystet, som var dødelige. Forurettede havde desuden et knivstik gennem venstre arm og et knivstik gennem venstre hånd, som havde karakter af afværgelæsioner. Der blev i køkkenet på gulvet fundet to køkkenknive med blod på, og Tiltalte 1's fingeraftryk var på den e ne kniv. Vidne 12 har forklaret, at hun den pågældende dag på et tidspunkt mellem kl. 8 og 10 hørte skrig og løben hen over gulvet fra lejligheden.   

På Tiltalte 2's fø dder blev der fundet tilsmudsning af muligt blod, og der blev fundet blod på noget af det tøj, som Tiltalte 2 var iført ved an-holdelsen. Ved de retsgenetiske undersøgelser blev der i prøverne fra områderne med blod påvist DNA fra Forurettede. Der blev også fundet blod, herunder blodstænk, på Tiltalte 1's tøj, hvor de retsgenetiske undersøgelser af prøver fra om råderne med blod viste, at der var DNA fra Forurettede.   

Det kan efter gerningsstedsundersøgelsen og Vidne 15's forklaring lægges til grund, at det primære gerningssted var i stuen i området ved døren til entreen. Ved under-søgelse med lumiscene er der på gulvet i entreen fundet et muligt slæbespor, og der er fun-det vaskespor i stuen og entreen. Der er ikke i lejligheden fundet klude eller lignende med

- 50 -

blod på svarende til omfanget af rengøring, ligesom en hvid morgenkåbe tilhørende Forurettede må antages at være blevet bortskaffet. Det kan endvidere efter Tiltalte 1's egen forklaring, som støttes af personundersøgelsen af ham og forklaringen fra vidnet speciallæge Vidne 2, lægges til grund, at han påførte sig selv læsioner med en kniv, ligesom han påførte sin t-shirt skader.   

Efter Vidne 11's forklaring kan det endelig lægges til grund, at Tiltalte 2 kørte fra stedet i bil omkring kl. 8.50. Videoovervågning viser, at han ankom til Bazar Vest i Aarhus kl. 9.45. Tiltalte 1 ringede kl. 11.52 til alarm-centralen og oplyste, at han havde dræbt sin mor.

Tiltalte 1 har forklaret, at han ikke var til stede, da Forurettede blev dræbt, men at han alene så sin far slæbe hende, og at han senere så hende ligge i køkkenet. Der er imidlertid fundet blodstænk flere steder på de bukser, som Tiltalte 1 var iført ved politiets ankomst til stedet, og ved de retsgenetiske undersøgelser af prøver fra områ-derne med blodstænk er der fundet DNA fra Forurettede. Tiltalte 1 har forklaret, at det blod, som er fundet på hans tøj, er noget, han selv har påført med et viske-stykke. Det fremgår af forklaringerne fra politiassistent Vidne 15 og kriminaltekni-ker Vidne 21, at blodstænk opstår ved, at blod flyver og rammer noget, og at der ikke kan afsættes blodstænk ved, at man tørrer på bukser med et viskestykke. Disse voterende finder på den baggrund, at det må lægges til grund, at Tiltalte 1 var i nærheden af Forurettede, da hun fik knivstik.

Tiltalte 2 har forklaret, at Forurettede angreb ham med en kniv, og at hun selv påførte sig de skader, hun havde i hovedet og i brystet. Det fremgår imidlertid af obduktionserklæringen, at der på Forurettede blev konstateret mange skarprandede læ-sioner, herunder tre læsioner i hovedet med underliggende knogleskade og to læsioner i brystet med to underliggende stikkanaler med læsion af brystben og ribben, legemspulsåre, hjerte og lunger med 1.400 ml blod i lungehulerne. Læsionerne i brystet var henholdsvis cirka 8 og 10,5 cm dybe, og der var overskæring af henholdsvis brystben og ribben. Forurettede havde desuden gennemgående læsioner på venstre arm og hånd med karakter af afværgelæsioner. Vicestatsobducent Vidne 4 har forklaret, at der ikke er noget, som peger på, at Forurettedes læsioner var selvpåførte, og at det samled e billede viser, at det ikke er selvpåførte skader. Speciallæge Vidne 2 har

- 51 -

ligeledes forklaret, at det samlede billede af læsioner på Forurettede gør det usandsyn-ligt, at læsionerne skulle være selvpåførte.

Tiltalte 2 har endvidere forklaret, at Forurettedes angreb på ham fandt sted i køkkenet og entreen, og at det også var her, hun påførte sig selv læsionerne, samt at han og Forurettede ikke var inde i selve stuen. Af gerningsstedsundersøgelsen og politiassistent Vidne 15's forklaring fremgår imidlertid, at det primære gernings-sted var i stuen ved døråbningen mod entreen.   

Tiltalte 1 har forklaret, at han fra sit værelse – efter at hans far havde bedt ham tage skylden for hans mors død – hørte sin far gå rundt i lejligheden, og at han hørte bruseren. Han har desuden forklaret, at han ikke selv gjorde rent i lejligheden. Tiltalte 2 har forklaret, at han gjorde rent på det sted i entreen ved døren til stuen, hvor Forurettede var faldet om, og at han ikke gjorde rent andre steder.

Ved politiets undersøgelse af gerningsstedet med lumiscene sås der imidlertid tydelig flou-rescens som efter blod i køkken, stue, entre og badeværelse, og der blev fundet vaskespor i stuen og entreen, som tydede på, at der var foretaget afvaskning af blod.   

De tiltaltes forklaring er således på afgørende punkter i modstrid med de tekniske beviser i sagen, ligesom forklaringerne til dels er i modstrid med hinanden. Disse voterende finder derfor, at de tiltaltes forklaringer om hændelsesforløbet og deres rolle i forbindelse med Forurettedes død må tilsidesættes, idet disse voterende dog efter de tiltaltes samstem -mende forklaringer, som understøttes af bevisførelsen i øvrigt, lægger til grund, at de beg-ge var til stede i lejligheden, da Forurettede døde.   

Efter det ovenfor anførte og på baggrund af en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder vi herefter, at det er bevist, at de tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 1 i for-ening dræbte Forurettede. Rollefordelingen mellem de tiltalte kan ikke fastlægges, men det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at drabet er sket efter fælles forståelse mellem de to tiltalte, og at begge de tiltalte var til stede, da drabet blev begået. Vi stemmer derfor for at tiltræde byrettens afgørelse af, at de tiltalte er skyldige i overtrædelse af straffelovens § 237 ved i forening og efter fælles forståelse at have dræbt Forurettede med adskillige knivstik i hovedet, halsen og kroppen, jf. herved straffelovens § 81, nr. 2.   

- 52 -

1 nævning udtaler:

Af de grunde, som er anført af de øvrige voterende, er jeg enig i, at det er bevist, at Tiltalte 2 er skyldig i drab. Jeg stemmer derfor for at finde Tiltalte 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen finder jeg, at det ikke er bevist, at Tiltalte 1 medvirkede til drabet, og jeg stemmer derfor for at frifinde ham. Jeg lægger navn-lig vægt på Tiltalte 1's egen fo rklaring om, at han var på sit værelse, da drabet skete, og jeg finder ikke, at blodstænkene på hans bukser kan tillægges afgørende betyd-ning, idet disse kan være blevet påført efter drabet.   

Efter udfaldet af stemmeafgivningen tiltræder landsretten, at de tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 1 er skyldige i drab, jf. straffelovens § 237, og at straffelovens § 81, nr. 2, finder anvendelse.

Anvendelse af straffelovens § 81, nr. 3

Tiltalte 2:

9 nævninger og 2 dommere udtaler:

Efter bevisførelsen, herunder navnlig de dokumenterede elektroniske beskeder blandt andet udvekslet med familiemedlemmer i udlandet og forklaringen fra Vidne 8, finder vi det bevist, at Tiltalte 2 siden foråret 2020 havde planlagt at slå Forurettede ihjel. Da drabet herved var særligt planlagt, stemmer vi for at henføre forholdet under straffelovens § 81, nr. 3, for så vidt angår Tiltalte 2.   

En dommer udtaler:

Af de grunde, som er anført af byretten, finder jeg, at de dokumenterede elektroniske be-skeder ikke kan tillægges større bevismæssig vægt. Jeg er enig med byretten i, at det må lægges til grund, at drabet skete på baggrund af en opblussen aftenen inden drabet af kon-flikterne i familien. Herefter og i øvrigt af de grunde, som er anført af byretten, finder jeg

- 53 -

derfor, at det ikke er bevist, at drabet var særligt planlagt. Jeg stemmer derfor for, at straf-felovens § 81, nr. 3, ikke finder anvendelse i forhold til Tiltalte 2.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen finder straffelovens § 81, nr. 3, anvendelse i forhold til Tiltalte 2.

Tiltalte 1

6 nævninger og 2 dommere udtaler:

Efter bevisførelsen, herunder navnlig de dokumenterede elektroniske beskeder blandt andet udvekslet med familiemedlemmer i udlandet og forklaringen fra Vidne 8, finder vi det bevist, at Tiltalte 1 siden foråret 2020 havde planlagt at slå Forurettede ihjel. Da drabet herved var særligt planlagt, stemmer vi for at henføre forholdet under straf-felovens § 81, nr. 3, for så vidt angår Tiltalte 1.   

3 nævninger og en dommer udtaler:

Vi finder det ikke bevist, at Tiltalte 1 i en længere periode op til drabet plan-lagde at slå Forurettede ihjel. Vi stemmer derfor for ikke at anvende straffelovens § 81, nr. 3, i forhold til ham.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen finder straffelovens § 81, nr. 3, anvendelse i forhold til Tiltalte 1.   

Anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6

Tiltalte 2

9 nævninger og 2 dommere udtaler:

Efter bevisførelsen, herunder de dokumenterede elektroniske beskeder, lægges det til grund, at Tiltalte 2 anså Forurettede for en frafalden muslim, idet hun havde haft omgang med andre mænd og derved været utro, og at dette var en af årsagerne

- 54 -

til, at hun skulle slås ihjel. Da drabet derved har baggrund i Forurettedes tro, stemmer vi for at henføre forholdet under straffelovens § 81, nr. 6.

En dommer udtaler:

Af de grunde, som er anført af byretten, finder jeg, at de dokumenterede elektroniske be-skeder ikke kan tillægges større bevismæssig vægt. Jeg er enig med byretten i, at det må lægges til grund, at drabet skete på baggrund af en opblussen aftenen inden drabet af kon-flikterne i familien. Herefter og i øvrigt af de grunde, som er anført af byrettens flertal, finder jeg, at det ikke er bevist, at Tiltalte 2 deltog i drabet, fordi han fandt, at Forurettede var vantro. Da hans deltagelse i drabet derved ikke har baggrund i Forurettedes tro, finder jeg derfor, at der ikke er grundlag for at anvende straffelove ns § 81, nr. 6, i forhold til ham.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen finder straffelovens § 81, nr. 6, anvendelse i forhold til Tiltalte 2.

Tiltalte 1

8 nævninger og 2 dommere udtaler:   

Efter bevisførelsen, herunder de dokumenterede elektroniske beskeder, lægges det til grund, at Tiltalte 1 anså Forurettede for en frafalden muslim, idet hun hav-de haft omgang med andre mænd og derved været utro, og at dette var en af årsagerne til, at hun skulle slås ihjel. D a drabet derved har baggrund i Forurettedes tro, stemmer vi for at henføre forholdet under straffelovens § 81, nr. 6.

En nævning og en dommer udtaler:

Vi finder det ikke bevist, at Tiltalte 1 deltog i drabet, fordi han fandt, at Forurettede var vantro. Da hans deltagelse i drabet derved ikke har baggrund i Forurettedes tro, finder vi, at der ikke er grundlag for at anvende straffelovens § 81, nr. 6, i forhold til ham.

- 55 -

Efter udfaldet af stemmeafgivningen finder straffelovens § 81, nr. 6, anvendelse i forhold til Tiltalte 1.

Anvendelse af straffelovens § 81, nr. 9, i forhold til Tiltalte 2

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Tiltalte 2, som i familien var styrende i forhold til børnene, over en længere periode forsøgte at påvirke sine børn, herunder Tiltalte 1, og sætte dem op mod Forurettede. Vi finder herefter, at det er bevist, at Tiltalte 2 fik Tiltalte 1, som netop var fyldt 17 år på gerningstidspunktet, til at medvirke til drabet på Forurettede ved udnyttelse af hans unge alder, manglende indsigt og det til sig bestående afhængighedsforhold. På den baggrund finder straffelovens § 81, nr. 9, anvendelse over for Tiltalte 2.

Konklusion

Landsretten stadfæster herefter byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet med de ændringer, at straffelovens § 81, nr. 3 og 6, finder anvendelse over for begge de tiltalte, og at straffe-lovens § 81, nr. 9, finder anvendelse over for Tiltalte 2.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet stadfæstes med de ændringer, at straffelovens § 81, nr. 3 og 6, finder anvendelse over for begge de tiltalte, og at straffelovens § 81, nr. 9, finder anvendelse over for Tiltalte 2. “

Sanktionsspørgsmålet mv.:

Tiltalte 2

Straffen fastsættes efter straffelovens § 237, jf. straffelovens § 81, nr. 2, 3, 6 og 9.

Der er afgivet 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 14 år og 15 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 13 år.

- 56 -

Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen for Tiltalte 2 til fængsel i 13 år.

Ved fastsættelsen af straffen har alle voterende lagt vægt på, at Forurettede blev dræbt med adskillige knivstik i hovedet, halsen og på kroppen, og at drabet er begået i forening med Tiltalte 2's da 17-årige søn. Der er desuden lagt vægt på, at drabet på Forurettede var særligt planlagt og havde baggrund i hendes tro. Endelig er der lagt vægt på, at tiltalte under udnyttelse af Tiltalte 1's unge alder, manglende ind-sigt og det til sig bestående afhængighedsforhold fik denne til at medvirke til drabet.

Alle voterende har stemt for at tage påstanden om udvisning af Tiltalte 2 med indrejseforbud for bestandigt til følge af de grunde, som byretten har anført.   

Alle voterende har stemt for at tage påstanden om frakendelse af arveret mv. i medfør af arvelovens § 48, stk. 1, til følge for så vidt angår Tiltalte 2 som nedenfor bestemt.

Tiltalte 1

Straffen fastsættes efter straffelovens § 237, jf. straffelovens § 81, nr. 2, 3 og 6.

Der er afgivet 16 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 9 år, 1 stemme for at fast-sætte straffen til fængsel i 8 år og 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen for Tiltalte 1 til fæng-sel i 9 år.

Ved fastsættelsen af straffen har alle voterende lagt vægt på, at Forurettede blev dræbt med adskillige knivstik i hovedet, halsen og på kroppen, og at drabet er begået i forening med Tiltalte 1's far. Der er desuden lagt vægt på, at drabet på Forurettede var særligt planlagt og havde baggrund i hendes tro. Endelig er der lagt vægt på, at Tiltalte 1 var 17 år på gerningstidspunktet, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 1, og at han som nævnt ovenfor blev udnyttet af Tiltalte 2, jf. herved straffelo-vens § 82, stk. 1, nr. 6.

- 57 -

Alle voterende har stemt for at tage påstanden om udvisning af Tiltalte 1 med indrejseforbud for bestandigt til følge af de grunde, som byretten har anført.   

Alle voterende har stemt for at tage påstanden om frakendelse af arveret mv. i medfør af arvelovens § 48, stk. 1, til følge over for Tiltalte 1 som nedenfor bestemt.

Erstatning og godtgørelse

De juridiske dommere tiltræder byrettens afgørelse om erstatning og godtgørelse til Vidne 1 og Barn, som der størrelsesmæssigt ikke er indvendinger mod.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

De tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes med følgende ændringer:

Straffen for Tiltalte 2 forhøjes til fængsel i 13 år.

Straffen for Tiltalte 1 forhøjes til fængsel i 9 år.

Tiltalte 2 frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængig af Forurettedes død, ligesom hans andel i arv, for-sikringssummer, pension eller andre ydelser ikke må forøges som følge af lovovertrædel-sen.   

Tiltalte 1 frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængig af Forurettedes død, ligesom hans andel i arv, forsikringssum-mer, pension eller andre ydelser ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen.   

Erstatningen og godtgørelsen skal betales inden 14 dage.

- 58 -

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog skal de hver især betale udgifterne til deres egen forsvarer.

Henrik Estrup  Cecilie Maarbjerg Qvist   Jette Uhrenholt