Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sagen drejer sig om ophævelse af værgemål

Retten i RandersCivilsag1. instans21. oktober 2021
Sagsnr.: 1241/22Retssagsnr.: BS-24294/2021-RAN
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Randers
Rettens sagsnummer
BS-24294/2021-RAN
Sagstype
Værgemål
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1241/22
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantLars Kirstein Pedersen

Dom

RETTEN I RANDERS

DOM

afsagt den 21. oktober 2021

Sag BS-24294/2021-RAN

Anmodning fra

Anmoder

om værgemål for

Værge Person for

Anmoder

(beskikket advokat Lars Kirstein Pedersen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og anmodningen

Anmoder har anmodet om, at værgemålet ophæves. Subsidiært har Anmoder anmodet om, at værgemålet lempes.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Ved dom af 27. november 2018 blev Anmoder sat under værgemål. Værgemå-let omfattede alle økonomiske anliggender, og Anmoder blev samtidig frataget den retlige handleevne. Den 8. marts 2019 stadfæstede landsretten dommen af 27. november 2018.

Af lægeerklæringen af 27. april 2021 fra Læge fremgår blandt andet:

2

”…

Anmoder (CPR nr. (Født 1966)) er sat under økonomisk værge (Person), der er afsagt dom herom i både by- og landsret.

Anmoder har anket den og ønsker den ophævet. Ud fra journalmateriale, telefonisk kontakt til Person, samtale med Anmoder + udskrift fra både landsrets dom og byrets dom, er der gjort attest (lægeerklæring vedrørende værgemål) Anmoder har på alle måder haft en belastet barndom og boet på Døgninstitution siden 12-års alderen. Har haft ufaglært arbejde, men siden ca. 2011 fået førtidspension. Er diagnosticeret med Sygdom 1. Han vurderes på det foreliggende at have brug for varig økonomisk værge.

…”

Den praktiserende læge har skønnet, at patienten har en sindssygdom, herun-der Sygdom 2, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvor-ligt svækket helbred, der gør patienten ude af stand til at tage vare på sine øko-nomiske og/eller personlige anliggender (§ 5, stk. 1).

Den praktiserende læge har i meddelelse af 21. september 2021 oplyst, at hun ikke har yderligere at bidrage med i forhold til værgemål.

Advokat Lars Kirstein Pedersen har udarbejdet en redegørelse af den 2. oktober 2021.

Kommune har afgivet en udtalelse af den 12. oktober 2021, hvoraf fremgår:

Det er rådgivers vurdering at, Anmoder har forsat de samme udfordringer som da der blev iværksat økonomisk værgemål, dog er der nu styr på økonomien, grundet Anmoder er under økonomisk værgemål. Det er rådgivers oplevelse, at Anmoder er meget impulsstyret og har svært ved at konsekvensberegne sine handlinger på bag-grund af tidligere erfaringer. Dette er set eksempelvis på, at Anmoder er blevet snydt gentagende gange tidligere, både ved, at sende penge til det han tror er uden-landske kvinder som vil komme til Danmark til ham, men som viser sig, at være kriminelle bander, beløbet denne gang anslås til at løbe op i 250.000 kr. Derud-over hæfter Anmoder for et boliglån, som han har skrevet under på, men som hans eks kone ejer og som han oplyser han forsagt betaler på. Endvidere har Anmoder været snydt af en telefonsælger hvor Anmoder skulle have haft købt to dyre massagestole til en værdi af 50.000-70.000 kr.

Der har inden iværksættelse af økonomisk værgemål, været lavet mål i handle-planen fra Kommune, at Anmoder skulle have støttes i hans økonomi men det var ikke været muligt, at støtte Anmoder tilstrækkelig.

Der er afholdt handleplansmøde med Anmoder og mestringsvejleder (bostøtte) den 24.08.2021, på mødet udtaler Anmoder, at han er træt af at være under økonomisk vær-gemål, da han ikke kan stemme til folketingsvalget og derudover har han ikke af-gang til mobilpay. Anmoder udtaler, at han lige nu står til at skal være gælds fri om 2 år

3

og derfor vil han gerne have lov til, at bestemme stemme selv. Rådgiver udtryk-ker bekymring for, at Anmoder tidligere er blevet snydt og har oparbejdet en stor gæld grundet dette, men Anmoder forholder sig ikke til bekymringen men derimod til, at han er gælds fri om 2 år.

Det er rådgivers vurdering, at Anmoder forsat har brug for at været underlagt økono-misk værgemål, for at sikre og beskytte Anmoder mod, at Anmoder ikke bliver snydt igen, dette grundet Anmoders udfordringer er de samme samt støtten jf. serviceloven § 85 bostøtte er uændret, hvor han modtager støtte 3-4 gange ugentlig.

Forklaringer

Anmoder har forklaret, at han bor alene. Det går nogenlunde med at klare dagligdagen. Han er ikke god til at rydde op og gøre rent. Han har en søn, som han ser en time hver tredje uge. Det går bedre med hans økonomi. Han får ind-sat ca. 3.000 kr. om måneden på sit hævekort, og pengene hæver han i løbet af måneden. Han har ikke netbank, men han kan se på hæveautomaten, hvor mange penge han har tilbage på sit hævekort. Person hjælper ham, når han skal købe ting på internettet, eller når han skal have et nyt rejsekort. Samar-bejdet med Person fungerer godt. Der er styr på hans økonomi. Alle de store regninger er væk, og at den eneste store post, der er tilbage, er det lån, som han hæfter for sammen med sin ekskæreste. Han regner med at være gældfri om ca. 2 år. Han føler sig som en andenrangsborger i Danmark, fordi han ikke har mu-lighed for at stemme til valg. Han er interesseret i samfundsforhold. Han føler, at fratagelsen af den retlige handleevne bevirker, at han ikke føler sig som en fuldgyldig borger i Danmark. Tidligere var han nem at snyde, og han blev let fristet af tilbud på internettet. Sådan er det ikke længere. I det år, der gik, inden værgemålet kom i gang, klarede han sin økonomi uden at ”falde i” . Og nu er der fint styr på hans økonomi.

Person har forklaret, at hun er værge for Anmoder. Anmoder kan ikke selv styre sin økonomi. Anmoder er nem at overtale. Der har været mange eksempler på, at Anmoder er blevet snydt eller udnyttet økonomisk. Derfor er det nødvendigt, at Anmoder fort-sat er frataget den retlige handleevne. Anmoder er meget interesseret i politik og sam-fundsforhold, og hun kunne derfor godt unde Anmoder, at han fik sin stemmeret til-bage.

Rettens begrundelse og resultat

Efter indholdet af lægeerklæringen af 27. april 2021 og meddelelsen af 21. sep-tember 2021 fra Læge sammenholdt med sagens øvrige op-lysninger, må det lægges til grund, at Anmoder fortsat er i tilstand, hvor han er ude af stand til at varetage sine økonomiske anliggender, jf. værgemålslovens § 5, stk. 1.

4

På grundlag af sagens oplysninger, herunder om Anmoders impulsive økono-miske dispositioner og manglende evne til at styre sin egen økonomi, er der fortsat grund til at frygte, at Anmoder vil udsætte sin indkomst og formue for fare for væsentlig forringelse, og for at han bliver udnyttet økonomisk af andre, såfremt han ikke fortsat er under et værgemål. Derfor er der fortsat et behov for, at han er under værgemål, som omfatter alle økonomiske forhold, jf. værge-målslovens § 5, stk. 1, ligesom der fortsat er et behov for, at han er frataget den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, stk. 1.

Efter de foreliggende oplysninger er der fortsat ikke grundlag for at begrænse fratagelsen af den retlige handleevne til at angå bestemte aktiver eller anliggen-der, jf. værgemålslovens § 6, stk. 1, 2. pkt.

Retten finder herefter ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at ophæve eller ændre værgemålet, jf. værgemålslovens § 10.

THI KENDES FOR RET:

Anmoder skal fortsat være under værgemål. Værgemålet omfatter fortsat alle økonomiske anliggender og fratagelse af den retlige handleevne.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 1242/22
Rettens sags nr.: BS-43354/2021-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i RandersRAN
DDB sags nr.: 1241/22
Rettens sags nr.: BS-24294/2021-RAN
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.