Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, straffelovens § 245, stk. 1, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter samt lov om tilhold § 21, stk. 1. Påstand om udvisning.

Retten i RandersStraffesag1. instans6. maj 2020
Sagsnr.: 22/22Retssagsnr.: SS-2865/2019-RAN
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Randers
Rettens sagsnummer
SS-2865/2019-RAN
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
22/22
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I RANDERS

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 6. maj 2020

Rettens nr. 8-2865/2019

Politiets nr. 4200-73241-00434-19

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 19. juni 2019, tilkendegivelse er modtaget den 6. september 2019, og tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 25. oktober 2019.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 244, stk. 1, ved den 15. maj 2019 kl. ca. 14.30 på VUC, Nå-lemagervej 110 i Randers at have sparket Forurettede flere gange over benene, grebet fat i hendes hånd og vredet den bagover, samt med en hånd grebet hende om halsen.

2.

straffelovens § 245, stk. 1, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ved den 22. juni 2019 ca. kl. 23.25 på Vandpibe cafeen, Stemannsgade 9C i Ran-ders at have brændt Forurettede på skulderen med en cigaret,

3.

lov om tilhold § 21, stk. 1, ved den 22. juni 2019 ca. kl. 23.25 på Vandpibe cafeen, Stemannsgade 9C i Randers at have kontaktet Forurettede i forbindelse med det i forhold 2 beskrevne, selvom han den 31. maj 2019 blev meddelt tilhold mod at kontakte eller følge efter Forurettede i 5 år fra den 31. maj 2019.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overenstemmel-se med anklageskriftet, dog således at der sker frifindelse for at have trukket i forurettede i sagens forhold 1.

Std 75284

side 2

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlæn-dingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, med et indrejseforbud fastsat efter ud-lændingelovens § 32.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede og Vidne 1.

Tiltalte forklarede vedrørende sagens forhold 1, at han ikke kan huske præcis, hvad der skete. Han kom til VUC i Randers for at tale med forurettede, som afviste ham og slog ham. Derefter skubbede han til hende. Han gik på VUC på det tidspunkt og skulle tale med en vejleder. Han mødte forurettede på skolen tilfældigt. Han vidste ikke, at hun var der den dag. Han havde mødt hende mange gange på skolen før. Den dag tog han kontakt til hende og snakkede til hende. Hun slog ham helt umotiveret to gange, hvorefter han skubbede hende. Han kan ikke huske, hvad han sagde til hende, men det var ikke noget særligt. Hun blev bare sur. Måske sagde han til hende, at han elsker hende. Hun gav ham to lussinger hvorefter han skubbede hende på halsen med flad hånd. Han greb ikke fat om hendes hals. Hun begyndte at græde, og han kan ikke huske hvad der ellers skete. Han blev på stedet og forurettede forlod stedet sammen med en, der hedder Person 1. Forurettedes kusine Vidne 1 overværede episoden, og senere kom en lærer til stedet.

Forurettede havde været hans kæreste, men de var ikke kærester på dette tidspunkt. De havde været kærester i 245 dage, men forholdet sluttede 4. oktober 2018.

Han havde ikke kontakt med forurettede den dag forud for episoden, udover at de mødte hinanden på skolen. Han kan ikke fortælle, hvorfor episoden denne dag udviklede sig, som den gjorde. Der skete ikke noget særligt. Han har ikke sparket hende, men hun sparkede ham på benene.

Han var ked af, at deres kæresteforhold stoppede og det var hårdt for ham. Han var ikke taget på skolen den dag for at møde forurettede, men han skulle tale med en vejleder. Det var tilfældigt, at han mødte hende på skolen. Han ved ikke, hvorfor hun begyndte at slå ham – måske var hun sur over noget andet.

Først sparkede hun ham, og derefter gav hun ham to lussinger. Hele episoden tog kun få sekunder. Hun stod og græd, efter han havde skubbet hende væk. Han kan ikke huske, om der kom nogen og tog skadelidte væk bagefter.

side 3

Han har det psykisk dårligt og har nogen gange svært ved at huske. Han bliver let stresset og hele kroppen ryster. Han har nogle minder fra sin barndom, som er svære at håndtere.

Tiltalte blev foreholdt afhøringen hos politiet, side 18, hvoraf fremgår at han kom til skolen for at tale med forurettede. Han oplyser, at han ikke kan huske den afhøring.

Vedrørende forhold 2 oplyser tiltalte, at han var ked af det og stresset fordi forurettedes fødselsdag nærmede sig. Han fik en veninde til at købe en gave, som han ville få givet til forurettede på en eller anden måde. Han var ked af det og tog ud på Naturcenteret for at afreagere ved at råbe, men det hjalp ikke. Derefter tog han til vandpibecafeen for at lede efter sin onkel. På cafeen så han forurettede sidde sammen med Person 2, og det er det sidste han husker fra den dag. Tingene skete for hurtigt for ham den dag. Han kan ikke huske at have kontakt med forurettede den dag, eller at have snakket med nogen på cafeen.

Foreholdt forklaringen til politiet, hvorefter han har erkendt at have slukket en cigaret mod forurettedes skulder, forklarer han, at han ikke kan huske det. Retten fik forevist to optagelser fra overvågningskameraer og tiltalte bekræfter, at det er ham, som fremtræder af videoen.

Når han ser videoen, kan han huske episoden lidt som en drøm. Han havde måske været 1-2 minutter på cafeen på dette tidspunkt. Han var kommet ind ad døren, som ses på videoen, og forurettede var på cafeen på dette tidspunkt. Han skulle tale med en ven og gik ind på cafeen, hvor han så forurettede sidde der. Han blev vred over at se forurettede sidde med Person 2. Han skulle bare væk derfra og gik igen. Han mener at Person 2 var årsagen til at hun forlod ham.

Da han gik ind på cafeen vidste han ikke, at forurettede var på stedet. Han havde også et tilhold, så han måtte ikke kontakte hende.

Han kan ikke huske, at han skulle have ramt hende med en cigaret. Han røg cigaretter på det tidspunkt, og havde tændt en da han forlod bilen den aften for at gå ind på cafeen. Han holdt sin cigaret i venstre hånd.

Vedrøernde forhold 3 forklarede tiltalte, at han havde et tilhold, så han måtte ikke nærme sig forurettede, men han vidste ikke hun var på cafeen den aften. Det var ikke den dag hun har fødselsdag, så han regnede ikke med at hun var der.

side 4

Forurettede forklarede vedrørende forhold 1, at hun ventede på en bus sammen med sin kusine. Pludselig kom tiltalte og satte sig imellem dem. Hun havde sin taske og jakke i hænderne. Han insisterede på at snakke med hende, hvilket hun ikke ville.

De sad inde på skolen og ventede på bussen i en sofa. Tiltalte var agggressiv. Han tog hendes høretelefoner af og tog fat i hendes arm. Han sparkede til hende med små spark for at få opmærksomhed inden han satte sig ned. Han sparkede på hendes underben nogle gange – hun kan ikke huske hvor mange gange. Han sparkede ikke særligt hårdt. Hun prøvede at ignorere ham. Tiltalte stod i ca. 1 minut og prøvede at få opmærksomhed. Derefter satte han sig mellem vidnet og kusinen. Han tog hendes jakke og taske fra hendes skød, og hun prøvede at tage tingene tilbage. Da hun forsøgte dette, ramte hun ham i ansigtet, mens hun forsøgte at hive tingene tilbage. Hun ramte ham med et strejf af hånden. Det var ikke et slag med vilje.

Efter hun havde ramt ham, tog han fat i hendes hals med én hånd. Hun mener at han klemte lidt om hendes hals. Hun fik lidt ondt i halsen efterfølgende, og der kom et rødt mærke på halsen.

Foreholdt tiltaltes forklaring, hvorefter hun slog ham først, afviser vidnet dette. Hun fastholder, at hun ikke slog ham, men bare rørte ham. Hun mener han blev sur, fordi hun råbte til ham, at han skulle stoppe.

Mens de var kærester, har tiltalte aldrig været aggressiv, men han blev sur, da hun slog op med ham. Hun var ikke bange for ham dengang, men efter hun slog op, blev hun bange for ham.

Da tiltalte tog fat om vidnets hals, bad hun kusinen om hjælp. Vidnet ringede til politiet fra et kontor straks bagefter, og de kom til stedet. Billederne på side 29 og 31 er taget ca. 20 minutter efter, hvor vidnet var kommet til politistationen.

De spark han gav på benet var kun lette spark. Det var for at få hendes opmærksomhed, men hun mener også han havde til hensigt at det skulle gøre ondt på hende.

Da hun ramte ham i ansigtet, var det med flad hånd på kinden. Hun kan ikke forstå hvis tiltalte mener, hun gav ham en lussing. Han sagde ikke noget i den anledning, og han bad hende ikke stoppe med at slå. Det med halsgrebet foregik efter hun havde ramt i hovedet med hånden, og efter hun havde bedt ham om at stoppe.

Tiltalte sagde til hende, at det var hende, som skulle stoppe, i forbindelse med at han tog fat i hendes hals. Hun er sikker på at det var et greb om halsen og ikke et skub. Det varede 5-10 sekunder og hun følte hun var ved at besvime. Hun begyndte at råbe og græde, og mener at det fik ham til at stoppe. Der var en væg bagved hende, men hun ramte den ikke hårdt.

side 5

Det foregik meget tæt på et kontor, og hun løb derind hurtigt efter episoden og ringede efter hjælp. Kusinen gik med ind på kontoret og tiltalte forsøgte at komme ind til dem, men blev udenfor.

Hun kan ikke huske, om tiltalte havde fat i hendes hænder, mens de sad og diskuterede.

Vedrørende forhold 2 og 3 forklarede vidnet, at hun var på vandpibecafeen for at fejre sin fødselsdag. De sad en flok rundt om et bord. Nogle af vennerne kaldte på hende, og hun løftede hovedet. Hun så tiltalte passerede hende, og hun mærkede noget varmt på skulderen. Tiltalte var væk igen med det samme. Hun så ham ikke komme ind på cafeen. Hun kan ikke huske, om hun sad og kiggede i sin telefon eller lavede noget andet, men hun så ham først, da han var tæt på hende.

Tiltalte stoppede ikke op, men gik videre med det samme. Han ramte hende med cigaretten på venstre skulder. Hun havde ingen kontakt med ham inden episoden. Det gjorde ondt at blive brændt, og der kom hul i huden. Der kom et sår bagefter. Billedet på side 20 er taget af ejeren af cafeen med en mobiltelefon.

Vidnet sendte billedet til flere af tiltaltes venner bagefter, fordi nogen af dem måske kunne få dem til at hjælpe i konflikten mellem vidnet og tiltalte.

Vidne 1 forklarede vedrørende forhold 1, at de sad på en sofa og ventede. Tiltalte kom og satte sig mellem pigerne. De prøvede at ignorere ham, men han ville snakke med Forurettede. Hun ville ikke snakke med ham, og han tog hendes jakke for at få opmærksomhed. Forurettede prøvede at tage sin jakke tilbage, og hun ramte ham i forbindelse med at hun trak i jakken. Hun kan ikke helt huske, hvordan han blev ramt, og hun ved ikke om det var med vilje eller ej. Tiltalte blev ramt i ansigtet.

Efter hun ramte ham, tog tiltalte fat i forurettedes hals. Han sagde, at det skulle stoppe eller noget i den retning. Han tog fat med én hånd og hun blev rød på halsen bagefter, men det var ikke et særligt hårdt greb. Han tog fat – det var ikke blot et skub mod halsen.

Sofaen stod op ad væggen, men hun blev ikke presset op mod væggen. De sad alle tre ned, da det foregik.

Hun kan ikke huske, at der var anden kontakt mellem dem, og hun kan ikke huske noget om spark. Hun kan godt huske, at han tog fat i Forurettedes hånd og vred i den for at få kontakt til hende.

Anklageren foreholdt forklaringen fra sagens bilag 4, og vidnet bekræftede, at hun godt kan have forklaret til politiet som beskrevet, at det var hendes

side 6

opfattelse, at slaget mod tiltalte var i forbindelse med at forurettede trak hånden tilbage.

Hun er usikker på, om forurettede gav ham en lussing, eller om slaget var et uheld i forbindelse med at de trak i jakken.

Tiltalte sagde til forurettede, at hun skulle stoppe, og vidnet opfattede det som om han bad hende om at være sammen med ham igen.

Der gik meget kort tid fra de stoppede med at strides og til forurettede kom ind på kontoret.

Vidne 2 var ikke mødt, og anklageren frafaldt vidnet.

Anklageren oplyste, at tilholdet som omhandlet i sagens forhold 3 blev forkyndt telefonisk den 6. juni kl. 10.23 af en politiassistent og sendt til tiltaltes e-boks efterfølgende. Der er til brug for sagens behandling fremsendt udskrift fra politiets sagsbehandlingssystem, visende at tilholdet er fremsendt via e-boks til tiltalte den 6. juni 2019. Det fremgår ikke af det fremsendte, om tilholdet tillige er forkyndt telefonisk, og det fremgår ikke, om tiltalte har åbnet den elektronisk fremsendte version.

Udlændingestyrelsen har den 23. juli 2019 udtalt:

"Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte indrejste i Danmark den 17. januar 2014, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 25. marts 2014 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 indtil den 25. marts 2014. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 23. januar 2019 forlænget indtil den 26. maj 2021

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 25. marts 2014, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2, og Tiltalte har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 5 år, 3 måneder og 28 dage, jf. udlændingelovens § 27.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 244 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

side 7

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 15. maj 2019.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han: ikke har noget familie i Danmark,

er fysisk sund og rask,

har gået 1 år på VUC, samt 2 år på sprogskole,

arbejder i et pizzeria, hvor han tjener 6.000 kr. om måneden.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 40-60 dages varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1-5.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 2 og 3, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7. "

side 8

Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af den 29. august 2019 og har dels erklæret tiltalte uegnet til at udføre samfundstjeneste og dels anbefalet, at tiltalte mentalundersøges forud for endelig dom.

Lægekonsulent, speciallæge i psykiatri, Person 3, har i en erklæring af den 16. december 2019 blandt andet udtalt:

"Tiltalte er ved den retspsykiatriske undersøge] e ikke fundet psykotisk, og der er ej heller holdepunkter for, at han skulle have været dette på tids-punkterne for de påsigtede handlinger.

Han er ud fra en klinisk vurdering nonnalt begavet, ikke dement.

Han vil ikke på tidspunkterne for de påsigtede handlinger have været under indflydelse af misbrugsstoffer.

Han er født og opvokset som kurdisk muslim i den nordlige del af Syrien og har herunder, uden at begrundelsen herfor foreligger, fra sit 4. til sit 9. år væ-ret placeret hos sine farforældre.

Han har gennemført 12 års skolegang modsvarende en dansk gymnasieuddan-nelse og er herefter, for at undgå militærtjeneste, udrejst af Syrien og har si-den januar 20 I 4 haft ophold i Danmark.

Han har her gennemført sprogskole og har fra januar 2017 i 14 måneder etableret sig som selvstændig pizzeriaejer, medførende konkurs og en betyde-lig gæld.

Han har efterfølgende været ansat indenfor samme branche.

Han har efter ankomsten til Danmark haft et nu mindsket misbrug af alkohol, hash og kokain.

Karakterologisk vil han som barn have været genert, noget indadvendt og han har efte1følgende haft ringe evne til at verbalisere intrapsykiske konflikter, der i stedet er blevet udlevet gennem selvskadende - eller andre effektafspæn-dingshandlinger. Han forekommer i nogen grad umoden, subjektiv i sine be-tragtninger og med nogen tendens til at lægge skyld og ansvar ud i omgivel-serne.

Han har i Danmark enkelte gange konsulteret psykolog og er ved psykiatrisk vurdering i efteråret 2019 fundet uden tegn på sindssygdom.

Han må formentlig henføres til den i straffelovens§ 69 omhandlede personk-reds, men en foranstaltning jævnfør samme lovs § 68, 2. pkt., kan, såfremt han findes skyldig, ikke anses som værende mere formålstjenlig end vanlig straf.

Det skal anbefales, at han i tilfælde af betinget domfældelse eller prøveløsla-delse, undergiver sig vilkår om, såfremt tilsynsmyndigheden finder det nød-

side 9

vendigt, at indgå i lægeligt ledet behandling mod misbrug."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han stadig har det svært, men han har ikke et misbrug. Han arbejder stadig i et pizzaria i dag. Hvis han får en dom med vilkår om tilsyn og behandling, vil han gerne efterleve dette.

Vedrørende § 26-undersøgelsen, bekræfter han indholdet af denne. Han bor dog kun med 2 andre venner nu. Han har mange venner i Danmark. Han har også haft en dansk kæreste. Han har en onkel i Sverige, men han har aldrig mødt ham. Han har engang imellem kontakt til familien i Syrien. Det er umuligt for ham at rejse tilbage til Syrien, da ISIS har indtaget hans hjemby, og han vil blive betragtet som vantro af dem. Han var 18 år, da han kom til Danmark, og rejsen hertil tog 7 måneder.

Han har sit liv i Danmark nu. Når han ikke arbejder, går han ture. Han har ikke opholdt sig i andre lande end Syrien og Danmark.

Han kan ikke huske, at en politiassistent har forkyndt noget tilhold for ham på noget tidspunkt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter forurettedes forklaring, som støttes af de øvrige vidners forklaring, bil-ledet af mærket på halsen og tildels af tiltaltes egen forklaring, finder retten det bevist, at tiltalte har taget halsgreb på forurettede som beskrevet i sagens forhold 1. Det findes ikke bevist, at tiltalte har sparket tiltalte, og han frifin-des derfor for denne del af tiltalen.

Retten lægger i denne forbindelse til grund, at forurettede i forbindelse med det opståede skænderi mellem parterne og den deraf følgende tumult, slog tiltalte i ansigtet med flad hånd umiddelbart før han tog halsgreb på hende. Der har ikke været anledning til at tage stilling til, hvorvidt dette slag i ansig-tet var forsætligt eller skete ved et uheld, men retten lægger til grund, at sla-get var medvirkende årsag til tiltaltes halsgreb.

Retten finder dog ikke, at tiltalte var udsat for et sådant angreb, at hans hals-greb kan kategoriseres som lovlig nødværge i medfør af straffelovens § 13, hvorved der også lægges vægt på, at tiltalte er væsentligt større og stærkere end forurettede, samt at han havde flere andre reaktionsmuligheder i situatio-nen, hvis han følte sig angrebet.

Vedrørende sagens forhold 2 finder retten det efter vidneforklaringerne, som støttes af den foreviste videooptagelse i sagen, bevist, at tiltalte brændte for-urettede på skulderen med en cigaret som beskrevet i anklageskriftet.

Retten henfører efter en samlet vurdering dette forhold under straffelovens § 244, stk. 1, idet der herved lægges vægt på de begrænsede skader, den korte

side 10

varighed af angrebet og at der tilsyneladende var tale om en impulsiv hand-ling fra tiltaltes side, til dels udløst af jalousi.

Tiltalte frifindes i sagens forhold 3, allerede fordi der ikke fra anklagemyn-dighedens side er fremlagt dokumentation for, at tilholdet er forkyndt for til-talte.

Det er efter en konkret vurdering ikke udelukket at anvende samfundstjene-ste i sager som denne, men Kriminalforsorgen har ved udtalelsen af 29. au-gust 2019 fastslået, at tiltalte ikke findes egnet til at udføre samfundstjeneste. Retten finder på dette grundlag ikke, at samfundstjeneste kan bringes i an-vendelse i denne sag.

Da tiltalte er fundet skyldig i udøvelse af vold ved to lejligheder, finder to af rettens medlemmer ikke, at sagen kan afgøres med en betinget sanktion. Dis-se medlemmer stemmer derfor for at fastsætte straffen til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 244, stk. 1.

Et af rettens medlemmer finder, at straffen passende kan udmåles til betinget fængsel i 60 dage.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor straffen fastsættes til fængsel i 40 dage.

Vedrørende spørgsmålet om udvisning, skal retten vurdere, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Ved denne vurdering har retten på ene side lagt vægt på, at tiltalte har op-holdt sig i Danmark i mere end 5 år, at han ikke tidligere er straffet og har haft en vis tilknytning til det danske arbejdsmarked, og på den anden side, at tiltalte ikke har familie i Danmark, ikke har en væsentlig arbejdsmæssig til-knytning hertil samt har familie i hjemlandet og i tilstødende lande.

Retten finder efter en samlet vurdering, at udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvorfor udvis-ningspåstanden tages til følge jf. udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 6.

Indrejseforbuddet fastsættes til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, skal straffes med fængsel i 40 dage.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejse-

side 11

forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 244/22
Rettens sags nr.: SS-981/2020-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i RandersRAN
DDB sags nr.: 22/22
Rettens sags nr.: SS-2865/2019-RAN
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
4200-73241-00434-19
Påstandsbeløb