Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens afgørelse om, at statskassen skal betale delvise omkostninger ændret af landsretten, således at omkostningerne betales af domfældte

Østre LandsretStraffesag2. instans3. oktober 2013
Sagsnr.: 6832/22Retssagsnr.: SS-2566/2013-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-2566/2013-OLR
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
6832/22
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantMads Kjær Jensen; PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleHedegaard Madsen; Rettens personaleK. Wiingaard; Rettens personaleSøren Horsbøl Jensen

Kendelse

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

K E N D E L S E

Afsagt den 3. oktober 2013 af Østre Landsrets 2. afdeling

(landsdommerne Hedegaard Madsen, K. Wiingaard og Søren Horsbøl Jensen (kst.)).

2. afd. kære nr. S-2566-13:

Anklagemyndigheden

mod

Domfældte, tidligere Tiltalte

(CPR nr. (Født 1969))

(advokat Mads Kjær Jensen, besk.)

Anklagemyndigheden har kæret Københavns Byrets sagsomkostningsafgørelse i dom af 7. august 2013 (SS 1-14659/2013), hvorefter Domfældte, tidligere Tiltalte skal betale sagens omkostninger, idet  halvdelen af salæret på 30.400 kr. med tillæg af moms til den beskik-kede forsvarer, advokat Mads Kjær Jensen, og et tidligere udlagt salær på 13.200 kr. med tillæg af moms til den tidligere beskikkede forsvarer, Advokat, udredes ende-ligt af domfældte og resten af statskassen.

Der fremlagdes kæreskrift af 15. august 2013 samt supplerende kæreskrift af 12. september 2013 med påtegning dateret 11. september 2013 om forkyndelse af kæremålet.

Anklagemyndigheden har oplyst, at byrettens dom er upåanket.

Anklagemyndigheden har nedlagt en principal påstand om, at domfældte skal betale sagens omkostninger, herunder salæret på 30.400 kr. med tillæg af moms til den beskikkede for-svarer, advokat Mads Kjær Jensen, og et tidligere udlagt salær på 13.200 kr. med tillæg af moms til den tidligere beskikkede forsvarer, Advokat.

- 2 -

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt en subsidiær påstand om, at statskassen skal betale et mindre beløb end det af byretten fastsatte af salærerne til den beskikkede forsva-rer og tidligere beskikkede forsvarer.

Anklagemyndigheden har anført, at kæren bør admitteres i medfør af retsplejelovens § 1013, stk. 1, og at en forkyndelse i medfør retsplejelovens § 970, stk. 1, der sker efter kæ-refristens udløb, ikke medfører afvisning.

Til støtte for påstandene har anklagemyndigheden overordnet gjort gældende, at sagsom-kostningsafgørelsen ikke er truffet i overensstemmelse med retsplejelovens § 1008, idet domfældte er fundet skyldig i den forbrydelse, som undersøgelsen og tiltalen har været rettet imod.   

Forsvareren har ved brev af 18. september 2013 oplyst, at domfældte ikke har bemærknin-ger til kæren.

Landsrettens afgørelse

Kæren er iværksat inden udløbet af kærefristen. Det forhold, at forkyndelsen i medfør af retsplejelovens § 970, stk. 1, er sket efter udløbet af kærefristen, medfører ikke afvisning.

Ifølge retsplejelovens § 1013, stk. 1, 3. punktum, kan kæremål rejses mod rettens afgørelse af omkostningsspørgsmålet, når afgørelsen er uafhængig af sagens udfald, og de pålagte omkostningers beløb kan antages at ville overstige 40 kr.

Således som sagen foreligger til påkendelse for landsretten, er afgørelsen af omkostnings-spørgsmålet uafhængig af sagens udfald. Som følge heraf, og da den beløbsmæssige betin-gelse er opfyldt, admitterer landsretten kæren.

Af sagen fremgår, at domfældte for byretten var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. punktum, ved at have modtaget ca. 11,5 kg amfetamin med henblik på videreoverdragelse, hvoraf han til en ukendt medgerningsmand overdrog ca. 6 kg am-fetamin, idet han derefter placerede de resterende i alt 5,5 kg amfetamin i en bagageboks i bagageopbevaringen på Københavns Hovedbanegård, alt med henblik på videreoverdra-gelse.

- 3 -

Under hovedforhandlingen erkendte domfældte sig delvis skyldig, idet han erkendte at have placeret ca. 5,5 kg amfetamin i bagageboksen. Domfældte nægtede sig skyldig i at have modtaget og videreoverdraget yderligere ca. 6 kg amfetamin.

Ved Københavns Byrets dom af 7. august 2013 blev domfældte fundet skyldig i overtræ-delse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. punktum, for så vidt angik de i tiltalen an-førte ca. 5,5 kg amfetamin. Han blev straffet med fængsel i 7 år og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Ifølge retsplejelovens § 1008, stk. 1, er domfældte pligtig at erstatte det offentlige de nød-vendige udgifter, som er medgået til sagens behandling.

Uanset at domfældte ikke blev fundet skyldig i tillige at have videreoverdraget ca. 6 kg amfetamin til en ukendt medgerningsmand, findes undersøgelsen ikke at have været rettet på en anden forbrydelse end den eller på andre forbrydelser foruden den, for hvilken dom-fældte er blevet dømt, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 2.

Sagens omkostninger findes i øvrigt ikke at være forårsaget ved andres fejl eller forsøm-melser, og omkostningsansvaret står ikke i åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 4.

Der er herefter ikke grundlag for at fravige udgangspunktet i retsplejelovens § 1008, stk. 1.

Landsretten ændrer derfor byrettens afgørelse som nedenfor bestemt.

T h i  b e s t e m m e s :

Byrettens omkostningsafgørelse ændres, således at Domfældte, tidligere Tiltalte, skal betale sagens omkostninger, herunder salæret på 30.400 kr. med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer, advokat Mads Kjær Jensen, og et tidligere udlagt salær på 13.200 kr. med tillæg af moms til den tidligere beskikkede forsvarer, Advokat.

- 4 -

(Sign.)

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 6832/22
Rettens sags nr.: SS-2566/2013-OLR
Afsluttet
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 6830/22
Rettens sags nr.: SS-14659/2013-KBH
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb