Dom
RETTEN I SØNDERBORG
DOM
afsagt den 12. juli 2021
Sag BS-10733/2017-SON
Sagsøger
(advokat Bjarne Skøtt Jensen)
mod
Sagsøgte ApS
(advokat Filip Augustin Henriques)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 25. august 2017. Sagen drejer sig om skadelidtes tabsbe-
grænsningspligt ved opgørelse af erstatning efter en arbejdsulykke den 24.
marts 2015.
SagsøgerSagsøger har fremsat påstand om, at Sagsøgte ApSSagsøgte ApSSagsøgte ApS dømmes til at betale sagsøgeren 622.701,00 kr. med tillæg af procesrenter fra den 14. juni 2021.
Sagsøgte ApS, har fremsat påstand om frifindelse.
Sagsøgte har fremsat krav på svie- og smertegodtgørelse i en sygeperiode op til
lovens maksimum med 75.000,00 kr. samt godtgørelse for tabt arbejdsfortjene-
ste fra den 1. januar 2018 til den 31. marts 2021, og har taget forbehold for
fremadrettet at fremsætte yderligere krav på tabt arbejdsfortjeneste.
2
Sagsøger har i opgørelse af 25. juni 2021 opgjort kravet således:
Sagsøgers totale løn for 169 uger1.289.808,00 kr.
- fradrag af løbende udbet. erstatning fra AES593.021,00 kr.
- fradrag af sagsøgers indtjening i 201870.182,00 kr.
- fradrag af sagsøgers indtjening i 20193.904,00 kr.
Tabt arbejdsfortjeneste den 1/1-2018 – 31/3-2021622.701,00 kr.
Sagsøgte ApS har i sit påstandsdokument af 28. maj 2021 taget bekræftende til genmæle over for sagsøgerens krav på svie- og smertegodtgørelse i en syge-
periode op til lovens maksimum med 75.000,00 kr. samt godtgørelse for tabt
arbejdsfortjeneste fra den 1. januar 2018 til den 12. juni 2017.
Sagsøger har fri proces.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens §
218 a.
Oplysningerne i sagen
Sagsøgte ApSSagsøgte ApS blev ved Vestre Landsret dom af 18. december 2020 som ar-
bejdsgiver dømt til at være erstatningsansvarligt for arbejdsskaden som Sagsøger
SagsøgerSagsøger pådrog sig i forbindelse med arbejdsulykken den 24. marts
2015.
Sagen drejer sig om opgørelsen af Sagsøgers erstatnings-og
godtgørelseskrav som følge af tilskadekomsten, herunder spørgsmålet om tabs-begrænsningspligt.
Ved tilskadekomsten den 24. marts 2015 fik Sagsøger en skade på højre fod, og han fik ca. 1 år efter skaden, den 14. marts 2016, foretaget en stivgørende operation. Det varige mén er herefter i arbejdsskadesagen vurderet til
25 % ved Ankestyrelsens afgørelse af den 29. oktober 2018.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ved afgørelse af den 17. april 2020 fast-
sat SagsøgersSagsøgers aktuelle erhvervsevnetab til 50 % efter arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 3, med virkning fra den 12. juni 2017. Af den midler-tidige afgørelse fremgår følgende:
"...
Tab af erhvervsevne
Afgørelse
Dit aktuelle tab af erhvervsevne på grund af arbejdsskaden er 50 procent.
Du får udbetalt et skattepligtigt månedligt beløb på 15.204 kr. i erstatning.
3
Din erstatning er tilkendt fra den 12. juni 2017. (Lov om arbejdsskadesikring § 17, stk. 5 og § 27)
Det månedlige beløb udbetales første gang den 1. juni 2020. Da din erstatning er tilkendt fra den 12. juni 2017, har du månedlige beløb til gode i perioden fra den 12. juni 2017 til den 31. maj 2020.
Fra den 12. juni 2017 til den 31. maj 2020 udgør det månedlige beløb 15.204 kr.
Begrundelse
Ankestyrelsen traf senest afgørelse om dit tab af erhvervsevne den 7. juli 2016. Du modtog sygedagpenge. Du havde ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Ankestyrelsen vurderede, at din helbredsmæssige og dermed også din erhvervs-mæssige situation var for uafklaret. Det vides på daværende tidspunkt ikke om du vil kunne vende tilbage til dit arbejde som tagdækker. Ankestyrelsen bad os om at vurdere dit tab af erhvervsevne igen. Vi har nu truffet en ny afgørelse om dit tab af erhvervsevne.
Du har modtaget ressourceforløbsydelse efter arbejdsskaden frem til kommunen raskmeldte dig i maj 2017 til det brede arbejdsmarkedet. Du var ikke enig med kommunen i, at du kunne raskmeldes. Du overgik til kontanthjælp frem til april 2018, hvor du kom i arbejde på deltid som arbejdsmand hos Virksomhed. Du opsagde din stilling her i december 2018, da du ikke kunne holde til det på grund af fodskaden. Du har siden da været uden indkomst og uden kontakt til kommunen.
Vi ved ikke, hvordan din erhvervsmæssige situation ender med at blive. Vi har derfor truffet en midlertidig afgørelse om dit tab af erhvervsevne. Det betyder, at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt.
Vi har set på, hvilke funktionsbegrænsninger du har som følge af arbejdsskaden, og hvordan de påvirker dine muligheder for at tjene penge ved arbejde sammen-lignet med, hvad du kunne tjene uden arbejdsskaden.
Ankestyrelsen har tidligere fastsat dit varige mén til 25 procent.
Godtgørelsen for varigt mén blev tilkendt for gener i form af svære smerter i højre fod og ben, funktionsbegrænsning, hudoverfølsomhed, paræstesier, gangbesvær, nedsat gangdistance og søvnbesvær på grund af natlige smerter. Du skal skånes for opgaver, hvor du skal gå og stå meget, gå på trapper og ujævnt terræn. Du har brug for arbejde, hvor du kan sidde det meste af tiden.
Vi vurderer, at du på grund af dine gener ikke vil kunne vende tilbage til dit arbej-de som tagdækker i samme omfang som før skaden. Årsagen er, at jobbet indebæ-rer mange funktioner, der vil være belastende for din fod. Det er eksempelvis me-get gående og stående arbejde samt arbejde på ujævnt terræn.
Du har tidligere arbejdet som ufaglært snedker, rengøringsinspektør, lagerarbej-der, brolægger. Det er vores vurdering, at du heller ikke vil kunne arbejde inden for denne branche, fordi jobbet indebærer fod-og benbelastende arbejdsopgaver, herunder meget gående og stående arbejde.
4
Du er uddannet brandmand. Det er vores vurdering, at du heller ikke vil kunne arbejde inden for denne branche, fordi jobbet indebærer fodbelastende arbejdsop-gaver, herunder meget gående og stående arbejde.
Du vil heller ikke kunne arbejde indenfor andre arbejdsområder til samme løn.
Du har nogle begrænsninger, når du skal finde et nyt job på det brede arbejdsmar-ked. Du har ingen anden uddannelse end som brandmand og vil være henvist til ufaglært arbejde. Mange af disse jobs er fysisk belastende. Det har du vanskeligt ved at klare med dine skånehensyn. Du har en alder, hvor det ikke er forventeligt, at du omstiller dig til en anden branche eller et andet erhverv. Du har i største-delen af dit arbejdsliv arbejdet med fysisk arbejde. Det kan derfor være svært for dig at omstille dig til ikke fysisk betonet og stillesiddende arbejde.
På trods af dine funktionsbegrænsninger har du ressourcer, der styrker dig på ar-bejdsmarkedet. Du har været ansat hos flere forskellige arbejdsgivere og er derfor vant til at omstille dig til nye arbejdspladser og kolleger. Du har solid erhvervs-mæssig erfaring inden for tagdækning, som du kunne udnytte i et ikke fysisk be-tonet arbejde. Du har kompetencer, som øger din mulighed for at finde et nyt ar-bejde med nye arbejdsopgaver. Du har formået at tage uddannelse til brandmand og har arbejdet som frivillig brandmand.
Vi vurderer, at du med de rette skånebehov overfor fod- og benbelastende arbejde burde kunne arbejde inden for det ufaglærte område på fuld tid på trods af dine funktionsbegrænsninger.
Det er indgået i vurderingen, at kommunen ved afgørelse af den 2. maj 2017 rask-meldte dig til det brede arbejdsmarked med skånebehov overfor fodbelastende ar-bejde, såsom rådgivningsopgaver vedrørende tagdækning og telefonsælger.
De lagde vægt på lægelige oplysninger fra Århus hospitals ortopædkirurgiske af-deling, at din fod ifølge seneste scanning er velhelet og der ikke er tegn på ledlinie-irritation.
Vi er opmærksomme på din advokats bemærkninger om, at du ikke kan klare at arbejde på grund af fodskaden. Dette medfører ikke et andet resultat på nuværen-de tidspunkt.
Årsagen er, at du ikke har været gennem et egentligt afklaringsforløb gennem kommunen, der beskriver din aktuelle erhvervsevne. Det er på nuværende tids-punkt ikke påvist, at du ikke kan arbejde på fuld tid med de rette skånebehov.
Vi vurderer derfor, at du aktuelt vil kunne tjene cirka 280.000 kroner.
Før skaden tjente du 432.622,57 kroner årligt i 2015-niveau (se beregningen i afsnit-tet om årsløn nedenfor). Det svarer til 477.558,30 kroner årligt i 2020-niveau. Du arbejdede på deltid, da du kom til skade. Der er ikke oplysninger om, at du havde erhvervshindrende gener før arbejdsskaden. Du havde fuld erhvervsevne, og vi har derfor vurderet, hvad du i dag kunne have tjent på fuld tid. Vi har omregnet fra 30 timer til 37 timer. I en fuldtidsstilling ville du i dag kunne tjene 588.988,57 kroner årligt.
5
Vi er opmærksomme på, at både du og din arbejdsgiver oplyser, at du arbejdede på fuld tid inden skaden. Dette stemmer dog ikke overens med de registrerede ar-bejdstimer i eIndkomst-registret af arbejdsgiver eller med arbejdstimerne i dine lønsedler. Det fremgår af dine lønsedler for januar- marts 2015, at du arbejdede 128 timer om måneden. Det svarer til cirka 30 timer/ugen.
Det betyder, at vi har fastsat dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden til 50 procent, indtil der foreligger en nærmere afklaring af din arbejdsevne.
Du har ret til erstatning fra den 12. juni 2017, hvor du blev undersøgt af en special-læge. Det fremgår af speciallægeerklæringen, at dine gener i din højre fod er vari-ge, og at du ikke vil kunne bestride et gående og stående fuldtidsarbejde. Vi finder, at der fra dette tidspunkt er påvist et tab af erhvervsevne svarende til 50 procent.
Vi er opmærksomme på, at du har arbejdet som arbejdsmand i et arbejdsprøv-ningsforløb hos Virksomhed fra april 2018 til december 2018. Ifølge ansæt-telseskontrakten startede du med at arbejde 4 timer/ugen og skulle forsøge af op-trappe tiden.
Din advokat oplyser, at du i ovennævnte ansættelse havde håndmandsopgaver, opsamling og oprydning på jorden efter andre og forefaldende opgaver. Du kom op på 7-8 timer/ugen, men det fungerede ikke, og du måtte sygemeldes. Der blev taget skånehensyn overfor dig i form af tunge løft og fysisk betonet arbejde. Du opsagde selv din stilling, da du ikke kunne holde til det mere på grund af fodge-ner.
Vi har forsøgt at kontakte Virksomhed for at få bekræftet din advokats op-lysninger, men de har ikke svaret på vores henvendelser i november og december 2019.
Din advokat har oplyst, at du ikke kan dokumentere dine oplysninger om årsagen til arbejdsophør hos Virksomhed.
Der foreligger ligeledes ingen oplysninger om forløbet i denne ansættelse i de kommunale akter, da du ikke havde kommunal kontakt efter ansættelsesstart.
Vi bemærker, at det er dig, der har bevisbyrden for, at du ikke kunne klare arbejdet på grund af arbejdsskaden. Ligesom det er din risiko, hvis der ikke kan tilvejebrin-ges tilstrækkelige oplysninger om forholdene.
Selv hvis din advokats oplysninger ovenfor kunne dokumenteres, vurderer vi, at din stilling og arbejdsopgaver hos Virksomhed ikke tilgodeser dine skåne-behov nævnt ovenfor. Selvom du er blevet skånet for tunge løft, har du som ar-bejdsmand haft meget gående og stående arbejde, hvilket er belastende for din fod. Vi vurderer derfor, at det ikke er retvisende, at du ikke kan arbejde mere end 4 ti-mer/ugen.
TABSBEGRÆNSNINGSPLIGT
Det fremgår af oplysninger fra din advokat, at du ikke kan arbejde, og at du ikke er under kommunal afklaring af arbejdsevne. Du lever uden indtægt.
6
Vi skal gøre opmærksom på, at man som tilskadekommen skal forsøge at begræn-se sit tab, herunder ved at lade sig blive afklaret erhvervsmæssigt gennem arbejde eller i kommunalt regi. Dette følger af erstatningsrettens almindelige grundsæt-ning om tabsbegrænsningspligt. Gør man ikke det, kan en eventuel erstatning for tab af erhvervsevne blive nedsat eller bortfalde.
Vi finder på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at nedsætte din erstatning. Det kan dog ikke udelukkes, at spørgsmål om nedsættelse kan blive relevant ved en senere vurdering af dit tab af erhvervsevne, såfremt du fortsat ikke medvirker til en afklaring af din arbejdsevne.
Årsløn
Afgørelse
Vi har fastsat din årsløn til 432.000 kr.
…”
Afgørelsen er ikke påklaget.
Forklaringer
Sagsøger har forklaret, at hans fod blev ødelagt ved arbejdsulykken den 24. marts 2015. Efter ulykken gik han med gips i knap 1 år. Han fik herefter foretaget en stivgørende operation og gik efterfølgende med gips på foden i yderligere 1 år. Hans fod stak og prikkede, og han kunne ikke gå i bad og kunne ikke have en dyne over foden. Nu 3 år efter sover foden stadig. Efter den 22. juni 2017, hvor speciallægeerklæringen blev udfærdiget, er hans hel-bredstilstand blevet forværret. Hans ben er blevet tyndere og tyndere, da han ikke kan gå på foden. Han har tidligere været fast tilknyttet arbejdsmarkedet som ufaglært arbejder med forskellige jobs og han har blandt andet været bro-lægger i 10 år. Han har altid været god til at arbejde, og inden ulykken har han aldrig været sygemeldt eller haft ledighedsperioder. Han er nu 57 år. Han er ikke bogligt stærk, og han kan ikke udføre arbejde som telefonsælger, særlig rådgiver i tagdækkerfirma eller lignende. Han kan ikke udføre et arbejde på en fabrik. Kommunen raskmeldte ham og stoppede hans sygedagpenge. Han har svaret på kommunens partshøring. Han har deltaget i et afprøvningsforløb via kommunens jobcenter, idet han arbejdede på et cykelværksted i 3-4 måneder, 3 dage om ugen. Da han fik frataget sygedagpengene, overgik han til kontant-hjælp. Han har svaret på kommunens henvendelser. De raskmeldte ham, og han har deltaget i alle møderne ved Hedensted Kommune. Han skiftede hele tiden sagsbehandler på jobcenteret. Da han var i arbejdsprøvning på cykel-værkstedet, måtte han cykle til arbejde med gips på foden og med krykker på cyklen. I 2018 skaffede han selv arbejde som arbejdsmand i et tagdækkerfirma, Virksomhed, hvor han skulle hjælpe til med forefaldende arbejde som at samle ting op. Han arbejdede 2 timer om dagen, hvor chefen kørte ham til og fra arbejde. Han og chefen var gensidigt enige om, at han ikke kunne holde til
7
arbejdet, hvorefter han stoppede. Det er ikke muligt at få et arbejde som rådgi-ver hos en tagdækker, idet tagdækkerne arbejder meget selvstændigt. Han er
ikke i standtil at lave administrativt arbejde på et kontor. Han er ikke særlig
god til at betjene en computer. I 2019 havde han ingen beskæftigelse. Han hen-
vendtesig ikke til kommunen, og kommunen modregnede den løn, som han
havdeindtjent hos tagdækkerfirmaet i 2018, i kontanthjælpen. For 2-3 år siden
flyttede han fra Hedensted Kommune til Vejle Kommune. Det var nok i 2018, at
hanflyttede til sin veninde Person 1, som har hjulpet ham økonomisk. Arbejds-
markedets Erhvervssikring traf afgørelse af 17. april 2020, ekstrakten side 639. I 2019 har han ikke kunne lave noget i løbet af dagen, og han har sovet dårligt om
nattenog stod op kl. 4. Han brugte sin tid på at se fjernsyn. Efter Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring traf afgørelse den 17. april 2020, ringede kommunen til ham. Han ved ikke, hvorfor kommunen ikke kender hans adresse. Han ringede
til kommunen og talte med en sagsbehandler, der hedder Person 2. På grund af
Corona situationen kunne han ikke komme på kommunen. Han oplyste til Person 2, at han boede i et kolonihavehus, der først sidenhen har fået en adresse.
Hanfik lov til at blive boende i kolonihavehuset. Han har forsøgt at ringe til
sagsbehandleren flere gange, men hun tog ikke telefonen, hvorefter han gav op. I 2020 var der ingen medarbejdere på kommunen, idet de arbejdede hjemmefra. Han har set et af brevene fra sagsbehandleren, og han ringede til hende, uden at hun tog telefonen. Han har kontaktet kommunen, efter der blev genåbnet. Han er i stand til at SMS’e til kommunen, men han har ikke lært at sende mails. Han læser sin e-boks en gang om måneden. Han får gerne hjælp fra familien eller andre til at betjene e-boks.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
Sagsøger har krav på svie- og smertegodtgørelse i en sygeperiode op til lovens maksimum med kr. 75.000,00, for perioden 24/3-2015 og fremefter.
Derudover gøres det gældende, at sagsøger har krav på tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra 24/3-2015 og frem til dato, idet der alene er opgjort frem til den 31/3-2021, jfr. det seneste processkrift 3.
Der skal tages udgangspunkt i en ugeløn på kr. 7.621,84, og det gøres gælden-de, at sagsøger har været sygemeldt siden ulykken og frem til dato, og således har haft et indtægtstab i hele perioden med forskellige beløb, jfr. det fremlagte
dokumentationsmaterialei form af indtægtsoplysninger og oplysninger om
sygeperioder m.v.”
8
Sagsøgerhar under hovedforhandlingen gjort gældende, at han har opfyldt
sin tabsbegrænsningspligt, og har krav på godtgørelse på tabt arbejdsfortjene-ste frem til den 31. marts 2021, alternativt til fx den 1. maj 2020.
Sagsøgte ApS har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
Anbringender
Svie og smerte:
Som sagsøgte også meddelte i sit processkrift A fra 19. december 2018, bestri-
dersagsøgte ikke sagsøgers opgørelse af kravet om godtgørelse for svie og
smertepå 75.000 kr. Det anerkendes, at tilskadekomsten på højre fod den 24.
marts 2015 var årsag til sygeperioden.
Tabt arbejdsfortjeneste:
Reglerne:
Efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1 ydes der erstatning for midlertidig
tabt arbejdsfortjeneste indtil den skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det antages, at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 pct. eller derover, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller ende-ligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne.
Det er det faktiske indtægtstab der erstattes, hvorfor der skal foretages en be-
regning af forskellen mellem, hvad den skadelidte ville have tjent uden ska-
den, og hvad skadelidte nu tjener efter skaden.
Efter stk. 2 fradrages i erstatningen blandt andet løn under sygdom, dagpenge
fra arbejdsgiver eller kommunalbestyrelsen (f.eks. sygedagpenge og ressour-
ceforløbsydelse), samt, af relevans for nærværende sag, erstatning i henhold til en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab efter lov om ar-bejdsskadesikring, i det omfang denne erstatning dækker en periode, hvor der også tilkommer skadelidte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Hvis differencen herefter er en følge af skaden, erstattes den.
Det er forudsat, at skadelidte efter almindelige erstatningsretlige regler har pligt til at begrænse sit tab.
Den nuværende formulering af erstatningsansvarslovens § 2 blev indført ved
lov nr. 463 af 7. juni 2001 i forbindelse med revision af bl.a. erstatningsansvars-
lovens regler om personskade. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår
9
bl.a. (Folketingstidende 2000-01, 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 143, s. 3512 f. og 3526 f.):
” Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
…
Til § 1
…
Til nr. 2
…
Skadelidte har efter almindelige erstatningsretlige regler pligt til at begrænse
sit tab. Det fremgår i overensstemmelse hermed af § 2, stk. 1, at skadelidte ale-ne kan kræve erstatning, indtil han kan begynde at arbejde igen, eller det er muligt at skønne over erhvervsevnen.
Tabsbegrænsningspligten skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-
dring af lovens § 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Denne bestemmelse foreslås æn-dret således, at der ved fastsættelsen af den skadelidtes erhvervsevnetab skal tages hensyn til »muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning eller lignende«. Det vil således kunne komme den skadelidte til skade, hvis han uden rimelig grund undlader at begrænse erhvervsevnetabet gennem del-tagelse i de revaliderings- og aktiveringsmuligheder, som tilbydes efter den til
enhvertid gældende social-og arbejdsmarkedspolitiske lovgivning. Det for-
udsættes,at denne ændring vil få afsmittende virkning på fastlæggelsen af
dentabsbegrænsningspligt, der efter almindelige regler også gælder vedrø-
rende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 2.
Hvis den skadelidte således uden rimelig grund nægter at deltage i de aktive-ringstilbud, som findes, eller hvis sagen på grund af forhold på den skadelid-tes side trækker ud, således at f.eks. en aktivering forsinkes, vil dette efter om-stændighederne kunne medføre, at retten til tabt arbejdsfortjeneste fortabes, uanset at der endnu ikke er mulighed for - heller ikke midlertidigt - at vurdere erhvervsevnetabet. Den skadelidte har således pligt til aktivt at medvirke til afklaring af sin fremtidige erhvervsevne. Dette er i overensstemmelse med det
almindelige princip i de senere års social-og arbejdsmarkedslovgivning,
hvorefter aktivering er en betingelse for at opnå ret til fuld kontanthjælp efter
lovom aktiv socialpolitik eller dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslo-
ven.”
Den konkrete sag:
Sagsøger har i bilag 31 fremlagt de kommunale akter i sagen. Det fremgår her-af, at sagsøger efter tilskadekomsten den 24. mart 2015 blev sygemeldt og kom i et kommunalt forløb i Jobcenteret, hvor han først var på sygedagpenge efter-fulgt af et aktiveringsforløb på ressourceforløbsydelse.
10
Ca. 2 år efter tilskadekomsten traf Jobcenteret afgørelse den 24. april 2017 (bi-lag 31, side 294) om, at sagsøger ikke længere var berettiget til ressourcefor-
løbsydelse, da vurderingen var, at sagsøger kunne raskmeldes til det brede
arbejdsmarked. Begrundelsen var, at sagsøgers fod ud fra de lægelige oplys-
ninger var velhelet, og sagsøger kunne ikke længere betragtes som uarbejds-
dygtig. Jobcenteret anførte, at sagsøger burde være i stand til at stille sig til
rådighed for et passende ikke-fodbelastende arbejde, såsom at varetage jobs
som lettere fabriksarbejde, hvor der er mulighed for at sidde/gå/stå, callcen-
terarbejde eller lignende.
Sagsøger kom herefter på kontanthjælp i en længere periode.
På side 308 i bilag 31 er et brev af 30. august 2017 fra Jobcenteret, hvor der kommenteres på sagsøgers klage over afgørelsen samt ligeledes gives et in-formativt resumé af sagsøgers kommunale sagsforløb.
Sagsøgerhavde ikke klaget inden for klagefristen, men havde indsendt en
speciallægeerklæring af 22. juni 2017 fra arbejdsskadesagen (sagsøgers bilag 11), og Jobcenteret vurderede, om erklæringen kunne begrunde en ulovbe-stemt genoptagelse af den tidligere afgørelse som følge af væsentlige nye op-lysninger, hvilket ikke fandtes at være tilfældet.
Denneafgørelse påklagede sagsøger og hans advokat til Ankestyrelsen, som
ved afgørelse af 29. maj 2018 stadfæstede, at speciallægeerklæringen af 22. juni 2017 ikke kunne begrunde ulovbestemt genoptagelse (bilag 31, s. 314).
Sagsøgte anerkender, at sagsøger i en periode på lidt over 2 år efter skade var inde i en fase, hvor han skulle komme sig rent helbredsmæssigt efter tilskade-komsten og den stivgørende operation i foden i marts 2016.
Det gøres dog gældende, ud fra samme betragtninger som ved ovenstående vurdering foretaget af Jobcenteret, at sagsøger i foråret 2017, burde kunne ha-ve forsøgt sig med ufaglærte jobs, som ikke var fodbelastende, og at han efter Jobcenterets afgørelse i april 2017 inden for skønsmæssigt et halvt år burde have opnået en sådan ansættelse. Han burde dermed have begrænset sit tab.
Sagsøger ses ud af sagens oplysninger at have forsøgt sig med en ansættelse i april til december 2018 som ansat i et taglæggerfirma, Virksomhed, med forefaldende opgaver, men har oplyst, at det ikke gik grundet generne fra fo-den. Det har dog ikke været muligt at få bekræftet disse oplysninger fra Virksomhed.
11
Efter denne ansættelse ses sagsøger ikke have kontakt med kommunen, lige-som han ikke ses at forsøge sig med nogen form for arbejdsprøvning, uddan-nelse eller ansættelser. Han ses derimod at føre et socialt isoleret liv, og uden relevant erhvervsmæssig aktivitet af nogen art. Det ses oplyst, at
Af egen læges journal i bilag 33, side 22, fremgår af journalnotat af 30.08.2019,
atsagsøger henvendte sig til læge grundet uændrede føleforstyrrel-
ser/summen/stikken i fødderne sv.t. sokkeområdet. Det oplyses i notatet, at
der ikke er tale om deciderede smerter, med mindre sagsøger overbelaster fo-den.
Som bilag 26 har sagsøger som nævnt fremlagt Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikrings afgørelse af 17. april 2020 om midlertidig fastsættelse af sagsøgers er-
hvervsevnetab til 50 % efter arbejdsskadesikringsloven med virkning tilbage
fra den 12. juni 2017. Der henvises til hele afsnittet med begrundelsen for afgø-relsen i bilaget.
Det fremgår blandt andet, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring var enig med Jobcenteret i, at sagsøger i 2017 burde kunne have påtaget sig et ufaglært ikke-fodbelastende arbejde på fuld tid, til en ca. løn på 280.000 kr. årligt, svarende til ca. 23.333 kr. om måneden. Det midlertidige erhvervsevnetab blev fastsat til 50 %, svarende til en månedlig erstatning på 15.204 kr., og blev tilkendt med virkning fra 12. juni 2017.
I sagsøgers processkrift 1 fra 29. november 2017, har sagsøger opgjort sin for-ventede månedlige indtægt uden skaden til 33.027,98 kr. og det ugentlige ind-tægtstab i perioden som følge af skaden til 3.441 kr., svarende til ca. 13.764 kr. om måneden. Sagsøger opgjorde i processkrift 1 den tabte arbejdsfortjeneste frem til datoen for processkriftet, nemlig den 29. november 2017, til 450.771 kr. (hvortil blev lagt krav om godtgørelse for svie og smerte på 75.000 kr.)
Efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2 fradrages som nævnt i erstatningen
for tabt arbejdsfortjeneste erstatning i henhold til en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab efter lov om arbejdsskadesikring, i det omfang
denneerstatning dækker en periode, hvor der også tilkommer skadelidte er-
statningfor tabt arbejdsfortjeneste. Da det månedlige tab frem til 29. novem-
ber 2017 ifølge sagsøgers egen beregning i processkrift 1 alene udgjorde ca. 13.764 kr., og den midlertidige erstatning for erhvervsevnetab efter arbejds-skadesikringsloven per måned med virkning fra 12. juni 2017 udgør 15.204 kr., gøres det gældende, at sagsøger er overkompenseret efter den 12. juni 2017, og dermed ikke længere er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter denne dato.
12
Derfor anerkender sagsøgte alene, at sagsøger ud fra hans egen beregning i processkrift 1 er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til 12. juni 2017.
Fra den 12. juni 2017 og frem til 29. november 2017 er der ca. 5,5 måneder. Da sagsøger månedlige tab efter beregningerne i processkrift 1 udgør ca. 13.764 kr., skal sagsøgers opgørelse på 450.771 kr. dermed reduceres med 5,5 x 13.764, hvilket udgør 75.702 kr. Derved fremkommer, at sagsøgte alene kan anerkende sagsøger krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste svarende 375.069 kr. (450.771 – 75.702) samt hans krav på godtgørelse for svie og smerte på 75.000, hvorved fremkommer det samlede beløb på 450.069 kr., som sagsøgte tager bekræftende til genmæle over for i påstand 1.
Fsva. angår perioden efter den 29. november 2017, gøres det som nævnt gæl-dende, at sagsøger ca. et halvt år efter Jobcenterets afgørelse i april 2017, burde kunne have opnået ansættelse på det brede arbejdsmarked i ikke fod-belastende jobs, og burde have begrænset sit tab. Og dette sammenholdes med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering i afgørelsen af 17. april 2020 (bilag 26) om, at sagsøger burde kunne have tjent ca. 280.000 kr. årligt, el-ler ca. 23.333 kr. om måneden. Sammenholdes dette med sagsøgers forventeli-ge indtægt uden skaden på ca. 33.027,98 kr. er der alene en difference på ca. 10.000 kr.
Da sagsøger siden 12. juni 2017 har modtaget 15.204 kr., månedligt i midlerti-dig erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven, gøres det derfor gældende, at sagsøger heller ikke berettiget til erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste i perioden efter den 29. november 2017. Der henvises særligt til begrundelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse i bilag 26, som også nævner spørgsmålet om tabsbegrænsningspligt.
Sagsøger kan ikke anses for på rimelig vis at have forsøgt at begrænse sit tab, når han helt har undladt at lade sig arbejdsprøve på relevant vis via kommu-nen, undladt at lade sig videreuddanne, hvorved han muligvis kunne opnå ansættelser til højere løn end ufaglært niveau på ca. 280.000 kr. årlig, eller som minimum forsøge sig med ikke-fodbelastende ufaglærte jobs, som vurderet som muligt af både jobcentret og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som begge besidder ekspertiseviden om arbejdsmarkedsforhold. Dette skal komme sagsøger bevismæssigt til skade.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
13
Sagsøger har med henblik på at begrænse erhvervsevnetabet væ-
ret berettigettil arbejdsprøvning på relevant vis gennem det kommunale job-
center, og han er ikke af Hedensted Kommune blevet tilbudt deltagelse i revali-derings- og arbejdsprøvning under social- og arbejdsmarkedslovgivningen.
Sagsøger har derimod fra april til december 2018 på eget initiativ
skaffet ansættelsemed to timer dagligt hos en tagdækker, men måtte ophøre i
ansættelsen på grund af følgerne fra arbejdsskaden.
Efter Arbejdsmarkedets Erhvervsstyrelse traf afgørelse af 17. april 2020 har Vej-
le Kommuneindkaldt Sagsøger til møde om erhvervsafklaring,
og trods gentagne rykkere er han udeblevet fra møde, hvorefter kommunen har
henlagtsagen. Retten finder, at Sagsøgte ApS har godtgjort, at Sagsøger
Sagsøger efter den 1. maj 2020 har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved af vægre sig mod at deltage i erhvervsafklaringsforløb med henblik på afdækning af hans fremtidige erhvervsevne.
Sagsøger har derfor krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til den 30. april 2020, der opgøres således
Løn for perioden 1/1-2018 til 30/4-2020 (117 uger x 7.632,00 kr.)892.944,00 kr.
- med fradrag af løbende udbetalt erstatning fra AES
(117 uger x 3.509,00 kr.)- 410.553,00 kr.
- med fradrag af indtjening i 2018- 70.182,00 kr.
- med fradrag af indtjening i 2019- 3.904,00 kr.
Tabt arbejdsfortjeneste i perioden 1/1-2018 til 30/4-2020408.305,00 kr.
Sagsøgte ApSSagsøgte ApS anses for den tabende part. Sagsomkostningerne er efter sa-
gens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 80.000 kr.
medtillæg af moms, af retsafgift af det vundne beløb med 10.100,00 kr., i alt
110.100 kr. Sagsøger er ikke momsregistreret og har fri proces.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte ApS dømmes til at betale Sagsøger betale 408.305,00 kr. med tillæg af procesrenter fra den 14. juni 2021.
Sagsøgte ApS skal til statskassen betale sagsomkostninger med 110.100 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
