Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom, da det ikke findes godtgjort, at appelindstævnte har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt i den omtvistede periode, og landsretten dermed tiltræder, at appelindstævnte er tilkendt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af tilskadekomst

Vestre LandsretCivilsag2. instans24. januar 2022
Sagsnr.: 4698/22Retssagsnr.: BS-27541/2021-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-27541/2021-VLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
4698/22
Sagsdeltagere
Rettens personaleLis Frost; PartsrepræsentantBjarne Skøtt Jensen; Rettens personaleThomas Klyver; Rettens personaleAnnette Dellgren; PartstilknyttetGjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge; PartsrepræsentantFilip Augustin Henriques

Dom

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 24. januar 2022

Sag BS-27541/2021-VLR

(11. afdeling)

Gjensidige Forsikring, dansk filial af

Gjensidige Forsikring ASA, Norge,

som mandatar for

Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS

(advokat Filip Augustin Henriques)

mod

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger

(advokat Bjarne Skøtt Jensen, beskikket)

Retten i Sønderborg har den 12. juli 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-10733/2017-SON).

Landsdommerne Annette Dellgren, Lis Frost og Thomas Klyver har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, har som mandatar for Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS gentaget påstanden for byretten om frifindelse.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse af erstatningsbeløbet på 408.305 kr., som byretten har tilkendt i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Der

2

er for landsretten fremlagt en beløbsmæssig opgørelse af det ugentlige ind-tægtstab for henholdsvis 2018, 2019 og 2020 for det tilfælde, at landsretten for-korter perioden i forhold til byrettens dom. Parterne er også enige om denne opgørelse.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har fri proces under ankesagen.

Forklaring

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har supplerede forklaret, at han afsoner en 6 ½ år gam-mel dom for bl.a. kørsel i påvirket tilstand. Han afsoner først nu, da indkaldel-sen til afsoning kom meget sent. Han har ikke holdt sig skjult. Han har ikke si-den 2020 haft kontakt med Vejle Kommune. Han har ikke anmodet kommunen om at starte sagen op igen. Han har ikke haft overskud til det, og han har ingen til at hjælpe sig.

Han flyttede i 2021 til Horsens Kommune. Det har på grund af Corona-situationen været vanskeligt at komme i kontakt med kommunen. Han har det fortsat dårligt, og han har ikke fået Horsens Kommune til at genoptage sagen. Han lever af ydelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Person 1 er flyttet med til Horsens.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ankesagen angår, om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger er berettiget til fortsat erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til udgangen af april 2020.

Det følger af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, at erstatning for tabt arbejds-fortjeneste ydes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det antages, at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 % eller derover, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne.

Det er ubestridt, at de nævnte ophørsgrunde ikke er indtrådt i den omtvistede periode. Det er i stedet gjort gældende, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt i sådant omfang, at han ikke er berettiget til erstat-ning for tabt arbejdstjeneste i perioden. Det er i den forbindelse navnlig anført, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger – med henvisning til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-rings afgørelse af 17. april 2020 – burde kunne have skaffet sig en yderligere årlig arbejdsindtægt på ca. 280.000 kr., og at han har undladt at deltage i rele-vante beskæftigelsesmæssige tiltag mv.

3

Det er Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS, der har bevisbyrden for, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 17. april 2020 om det aktuelle erhvervsevnetab i arbejdsskadesagen er en midlertidig afgørelse, som ifølge forarbejderne til erstatningsansvarslovens § 2 ikke i sig selv kan afskære retten til fortsat erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven, jf. Folketingstidende 2010-11, 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 136 som frem-sat, de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1, side 7 f., og de specielle bemærk-ninger til ændringen af erstatningsansvarslovens § 2, side 11, samt tillæg B, be-tænkning over L 136, afsnit 3, side 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgø-relse er endvidere baseret på, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger erhvervsmæssige situ-ation var uafklaret på afgørelsestidspunktet, herunder at der ikke var gennem-ført et erhvervsafklaringsforløb i kommunalt regi. Cirkabeløbet på 280.000 kr. indgår i opgørelsen af det midlertidige erhvervsevnetab på 50 %, som ifølge afgørelsen gælder, indtil der foreligger en nærmere afklaring af Appelindstævntes, tidligere Sagsøger arbejdsevne.

Efter det anførte og sammenholdt med oplysningerne om fodskaden og Appelindstævntes, tidligere Sagsøger gener som følge heraf er der ikke ført det bevis, som må kræves i en erstatningssag som den foreliggende, for, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger kunne have skaffet sig yderligere arbejdsindtægt af betydning i den omtvistede periode.

Hedensted Kommune traf den 2. maj 2017 afgørelse om ophør af et jobafkla-ringsforløb og raskmeldte Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Der blev efter det oplyste i de kommunale sagsakter ikke iværksat nye kommunale beskæftigelsesmæssige tiltag, før Vejle Kommune – efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings midlerti-dige afgørelse af 17. april 2020 – tog initiativ til et erhvervsafklaringsforløb. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger skaffede sig endvidere på eget initiativ arbejde hos en tag-dækkervirksomhed fire timer ugentligt i perioden april-december 2018, og det fremgår af ansættelseskontrakten, at der var tale om et arbejdsprøvningsforløb. Det er herefter ikke godtgjort, at han uden rimelig grund har undladt at deltage i relevante beskæftigelsesmæssige tiltag i den omtvistede periode.

Det er på denne baggrund ikke godtgjort, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har tilside-sat sin tabsbegrænsningspligt i den omtvistede periode, og landsretten tiltræder derfor, at han er tilkendt 408.305 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

Efter sagens udfald skal Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, som mandatar for Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS betale 50.000 kr. til statskassen i sagsomkostninger for landsretten. Beløbet er til dækning af udgif-ter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættel-

4

sen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlin-gens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, betale 50.000 kr. til statskassen. Beløbet skal inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.

.

.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 4698/22
Rettens sags nr.: BS-27541/2021-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i SønderborgSON
DDB sags nr.: 4697/22
Rettens sags nr.: BS-10733/2017-SON
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
408.305 kr.