Dom
SØ- OG HANDELSRETTEN
DOM
afsagt den 7. december 2020
Sag BS-6509/2020-SHR
Topdanmark Forsikring A/S
(advokat Karina Ekdahl (prøve))
mod
Freja Transport & Logistics A/S
(advokat Karin-Lis Sinding Jensen)
Denne dom er afsagt af vicepræsident Mads Bundgaard Larsen og de sagkyndi-ge medlemmer Martin Danielsen og Johnny Holm Jensen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der er anlagt den 11. februar 2020, handler om transportansvar for den kontraherende fragtfører efter CMR-loven for skader på et parti gulvplanker under landevejstransport fra Danmark til Norge, herunder navnlig om reklama-tion ved afleveringen, om mangler ved pakning og læsning og om tabsopgørel-se.
Topdanmark Forsikring A/S har nedlagt påstand om, at Freja Transport & Logi-stics A/S tilpligtes at betale Topdanmark Forsikring A/S 582.369,88 kr. med til-læg af rente 5 % p.a. fra sagens anlæg til betaling sker.
Freja Transport & Logistics A/S har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Sagens parter og den i sagen omtvistede transport
2
Hørning Parket A/S (herefter Hørning Parket) er en virksomhed beliggende i Skanderborg, der designer og fremstiller massive trægulve, primært special-fremstillinger til skræddersyede opgaver.
Hørning Parket havde i forbindelse med opførelsen af et nyt nationalmuseum i Oslo fået entreprisen med levering af parketgulve til museets udstillingslokaler. Parketplankerne blev specialfremstillet i Tyskland og blev successivt over flere transporter sendt til Oslo med stop hos Hørning Parket i Skanderborg, hvor der blandt andet blev foretaget kvalitetskontrol. Køber og montør af plankerne var ABS-Parkettgruppen Norge A/S (herefter ABS-Parkettgruppen).
I januar 2019, da der udestod syv leverancer til Oslo, indgik Hørning Parket af-tale med Freja Transport & Logistics A/S (herefter Freja Transport & Logistics), som er en dansk transportvirksomhed, om udførslen af de resterende transpor-ter.
Freja Transport & Logistics viderekontraherede opdraget til et litauisk vogn-mandsfirma, der afhentede den første af de syv leverancer hos Hørning Parket.
Den 12. februar 2019 blev godset afleveret ved byggepladsen i Oslo, hvor det straks kunne konstateres, at plankerne havde været udsat for en påvirkning un-der transporten, idet godset havde forskubbet sig.
Hørning Parket havde udtaget transportforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S (herefter Topdanmark Forsikring).
Topdanmark Forsikrings opgørelse af kravet
Den nærmere opgørelse af erstatningskravet angivet i påstanden er som følger:
-Værdi af beskadigede planker 433.012,42 kr.
-Fragt 9.523 kr.
I alt 582.369,88 kr.
Freja Transport & Logistics har ikke bestridt den enhedspris på plankerne, som ligger til grund for opgørelsen af erstatningspåstanden, eller at Topdanmark Forsikring har afholdt besigtigelsesomkostninger på i alt 12.662 NOK, svarende til 9.351 kr.
Freja Transport & Logistics har i relation til erstatningsopgørelsen bestridt, at sorteringsomkostningerne på henholdsvis 80.483,46 kr. og 50.000 kr. kan anses for at udgøre erstatningsberettigede omkostninger.
3
Ved erstatningskvittering af 7. februar 2020 har Hørning Parket bekræftet, at Topdanmark Forsikring har udbetalt 400.328,07 kr. i anledning af den i sagen omhandlende skade på plankerne. Den af Topdanmark Forsikring udbetalte er-
statning er opgjort ved det direkte tab, der er dækket af forsikringen på
356.158,07 kr. med tillæg af en mindre del af Hørning Parkets ekstra sorterings-omkostninger, som skønsmæssigt er fastsat til 50.000 kr.
Samtidig har Hørning Parket overdraget retten til eventuelt provenu eller re-gres mod tredjemand til Topdanmark Forsikring, herunder også i forhold til den for Hørning Parket gældende selvrisiko på 5.830 kr., dvs. samlet 406.158,07 kr.
Ved e-mail af 18. juni 2020 har Hørning Parket v/Vidne 1 bemyndiget Topdanmark Forsikring til i eget navn at medtage Hørning Parkets ikke-forsik-rede tab. Dette er ikke bestridt af Freja Transport & Logistics.
Faktura vedrørende salget
Af kopi af faktura af 8. februar 2019 fremgår, at ABS-Parkettgruppen købte massive egetræsplanker af Hørning Parket i følgende mængde og dimensioner:
-Ca. 83 m2 i dimensionerne 28 x 200 x 2000-5000 mm.
-Ca. 125 m2 i dimensionerne 28 x 220 x 2000-5000 mm.
-Ca. 127 m2 i dimensionerne 28 x 240 x 2000-5000 mm.
-Ca. 170 m2 i dimensionerne 28 x 270 x 2000-5000 mm.
-Ca. 196 m2 i dimensionerne 28 x 300 x 2000-5000 mm.
Plankernes enhedspris var 902 kr. pr. m2, og den samlede pris var 634.911,49 kr.
Desuden fremgår af fakturaen, at plankernes bruttovægt er 12.871 kg.
Booking i webportal
Der er fremlagt kopi af booking af den i sagen omhandlende transport i Freja Transport & Logistics online webportal.
Heraf fremgår bl.a., at bestillingen blev oprettet af Hørning Parket den 7. febru-ar 2019, at afhentning af godset skulle ske den 8. februar 2019 mellem kl. 11-12, og at det skulle afleveres den 11. februar 2019 mellem kl. 07-15.
Af varelinjen fremgår, at transporten vedrørte gods i mængden 12.871 kg. i di-mensionerne 13x2,2 m2. Det blev ikke i bookingen nærmere angivet, at godset vedrørte planker i forskellige længder og i fem forskellige bredder.
Korrespondance
Aftaleindgåelse om transport
4
Ved e-mail af 9. januar 2019 fra Vidne 2, Hørning Parket, til Person 1, Freja Transport & Logistics, fremgår bl.a. følgende:
”…
Tak for jeres besøg i dag.
Som nævnt er vi i gang med en større levering til Oslo, hvor bilerne sendes fra pro-ducent i Tyskland, med stop i Skanderborg, til Oslo.
Jeg forventer at der restere ca. 7 hele læs af denne type. Næste gang forventet op-læsning i Tyskland fredag kommende uge, og ca. hver 4 uge frem til +/- sommer 2019.
…”
Ved e-mail af 10. januar 2019 fra Person 1, Freja Transport & Logistics, til Vidne 2, Hørning Parket, fremgår bl.a. følgende:
”…
Jeg kan tilbyde en pris på nedenstående på : DKK 15.890 + olie (pt. 30,55%) OAP Basis: standard trailer uden lift, med MS dæk (krav i Norge)
…”
Ved e-mail af 14. januar 2019 fra Vidne 2, Hørning Parket, til Person 1, Freja Transport & Logistics, fremgår bl.a. følgende:
”…
Tak for nedenstående, vi kan arbejde videre med denne løsning.
2 yderligere kommentarer.
-Hvordan er transittiderne? Tidligere kunne vi læsse fredag, kontrollere hos os mandag, og levere hos kunde i Oslo tirsdag. Arbejder I med lignende mulighed? Vores kunde vil spørge.
-Bilen skal stables/pakkes med stor omhu. Det ved vores leverandør naturligvis, men måske en god info at sende videre i systemet. Det er lange/bredde planker, som
Jeg håber at have afklaring vedr. evt. læsning fredag, senest i morgen. Du hører.
…”
Ved e-mail af 14. januar 2019 fra Person 1, Freja Transport & Logistics, til Vidne 2, Hørning Parket, fremgår bl.a. følgende:
”…
Det lyder godt.
En løsning som nedenfor med læsning fredag - kontrol mandag - levering tirsdag kan vi godt tilbyde også.
5
Gerne booking herpå et par dage i forvejen, hvis muligt.
Ang. læsning/surring har jeg adviseret mine kollegaer.
Vi er klar, hvis der skulle være en booking til denne uge
…”
I forbindelse med aftaleindgåelsen modtog Freja Transport & Logistics også en godsliste af Hørning Parket med henblik på at se, hvilke dimensioner pakker, der tidligere var foretaget transport af.
I anledning af skaden
Ved e-mail af 12. februar 2019 fra Vidne 3, ABS-Parkettgruppen, til Vidne 2, Hørning Parket, har han gjort opmærksom på, at det mod-tagne gods ved ankomst var beskadiget, ligesom han har vedlagt kopi af bl.a. følgende billeder:
6
Efterfølgende pågik en korrespondance mellem Hørning Parket og Freja Trans-port & Logistics i anledning af det beskadigede gods.
Af e-mail af 13. februar 2019 fra Vidne 1, Hørning Parket, til Vidne 4, Freja Transport & Logistics, fremgår bl.a. følgende:
”…
Det er aftalt med vores kunde, at de sorterer varerne og at vi modtager deres tilba-gemelding snarest.
Det er en meget ulykkelig sag. Hvordan sikrer vi os fremadrettet absolut bedst mu-ligt, at dette ikke sker igen? Vi tog alle de forholdsregler, som har fungeret indtil nu ift. pallernes opbygning, emballering og stabling med strøer oven på strøer. Men surring og støtte til godset ser ud til at have manglet i nødvendig antal/stør-relse.
…”
Af e-mail af 13. februar 2019 fra Vidne 4, Freja Transport & Logistics, til Vidne 1, Hørning Parket, fremgår bl.a. følgende:
7
”…
Har svært ved at se ud fra billederne hvorfor godset er skredet - men generelt kan siger at godset naturligvis skal pakkes forsvarligt på bilen og at det skal surres ef-ter forskrifterne. Da der er tale om mange ukurante cll som i stabler ovenpå hinan-den er det svært at komme med et generelt bud på dette da næste læs ikke nødven-digvis er magen til dette.
…”
Af e-mail af 20. februar 2019 fra Vidne 1, Hørning Parket, til Person 2, Freja Transport & Logistics, fremgår bl.a. følgende:
”…
Vi har i går været på byggepladsen i Oslo, hvor de beskadigede varer blev leveret. Det er et meget komplekst byggeri der er gang i og logistikken er specielt udfor-dret for de forskellige håndværkergrupper.
Sorteringen af varerne er derfor meget besværligt nu og her. Har I mon en fast tids-horisont efter anmeldelsen, hvor det konkrete krav skal være fremsendt?
…”
Af e-mail af 20. februar 2019 fra Person 2, Freja Transport & Logistics, til Vidne 1, Hørning Parket, fremgår bl.a. følgende:
”…
Som nævnt i telefonen, skal der gøres indsigelse for synlige skader straks ved mod-tagelse af varerne pa fragtbrevet. Der er dog ikke taget forbehold for skader i fragt-brevet.
For ikke synlige skader, skal der gøres indsigelse senest 7 dage efter modtagelse. Det vil sige senest i dag d. 20/2 2019
I denne indsigelse skal der stå konkret, hvad der er bemærket af skader: f.eks. "ved udpakning bemærkes det at 5 brædder of varenummer: xxxx er revnet."
Når der er gjort rettidig indsigelse, har vareejer 1 år til at fremsende krav.
Det afhænger i øvrigt af INCOTERMS eller jeres almindelige forretnings betingel-ser, hvem der har ret til at få udbetalt erstatning.
Som nævnt, vil jeg i første omgang foreslå at i får gjort rettidig indsigelse, samt får meldt sagen til jeres vareforsikring.
…”
Af e-mail af 20. februar 2019 fra Vidne 1, Hørning Parket, til Person 2, Freja Transport & Logistics, fremgår bl.a. følgende:
8
”…
Vedr. booking 2190021537 fremsender vi hermed indsigelse ifm. transportskadede varer.
Varerne er læsset af og befinder sig pa leveringsadressen.
Krav er modtaget fra vores kunde pa hele leverancen for varer skadet via brud, revner, ridser og/eller trykmærker.
Kopi af vores kundefaktura for leverancen er vedhæftet.
…”
Ved e-mail af 26. februar 2019 har Person 2, Freja Transport & Logistics, sendt følgende skitsering af hændelsesforløbet i relation til skaden efter anmod-ning herom fra Hørning Parket og Topdanmark Forsikring:
”…
Hermed hændelses forløb:
Godset blev læsset d. 8/2 2019 hos Hørning Parket, på Christiansmindevej. Chauf-føren ankom til læsning kl 9:42
Godset er booket til: 17 cll - gulv - 12871 kg.
Godset blev læsset af afsender.
Chaufføren forlod læssestedet d. 8/2 kl: 11:43
Godset skulle leveres til: ABS-PARKEITGRUPPEN NORGE AS, BRYNJULF BULLS PLASS, NO- 0250 OSLO
Chaufføren ankom på bestemmelses stedet: BRYNJULF BULLS PLASS i OSLO d. 12/2 kl 07:24 hvor han har leveret godset. Godset blev losset af modtager.
Modtager kvitterer for modtagelse af varerne, uden nogen form for forbehold.
Chaufføren forlod leverings adressen: 12/2 kl 07:55
Jeg kan i øvrigt oplyse at godset var læsset på trailer: Reg. nr. og leveret på samme trailer. Naturligvis har godset ikke været omlæsset i vor varetægt.
…”
Mail fra chauffør i anledning af skaden
Ved e-mail af 12. februar 2019 skrev Person 3 fra WRT, som er en repræ-sentant for chaufføren, følgende til Vidne 4 fra Freja Trans-port & Logistics:
”…
The cargo shifted for the fault of the trucks electronics, because it activated the emergency brakes when turning. Then we immediatately went to the Volvo Ser-vice, as to avoid accidents on the road. The truck is new and have guarantee, so its took long time looking for the problem in service. Service all night worked and re-
9
moved the fault. WE want to work safely. Driver helped rebuild and unloaded the cargo at unloading place.
Driver could start work this evening 21h. If you have addres please send that he could go at night till loading place. Thanks
…”
Oplysninger til Topdanmark Forsikring
Af e-mail af 26. februar 2019 fra Vidne 1, Hørning Parket, til Topdanmark Forsikring fremgår bl.a. følgende:
”…
Som aftalt pr. tlf. fremsender jeg hermed svar fra FREJA i vedhæftet form.
lflg. vores lagermand Person 4 sagde chaufføren ved læsning, at han ik-ke havde spændebånd nok med, men at han ville køre over til FREJA (adresse: Ør-stedsvej 11, Stilling, 8660 Skanderborg) og købe flere spændebånd. Person 4 refererer, at han til chaufføren herefter har sagt, at det jo så ville være på chauf-førens risiko at køre med usikrede varer.
Jeg har efterfølgende vendt dette telefonisk med vores kontakt hos FREJA, Vidne 4. Han bekræftede, at han kunne se, at chaufføren havde været hos dem og havde købt ekstra spændebånd.
Vi har haft i alt 7 læs af disse varer. Ud af de 7 læs har vores tidligere transporter BWS kørt de 5 læs og FREJA kørt 2. Varern er hentet hos vores leverandør i Tys-kland, med mellemstop i Skanderborg for kvalitetskontrol og direkte videre til Oslo med samme bil. Det omhandlende skadede læs har FREJA også hentet i Tys-kland den 5.2.19, mens det så har været læsset af hos os den 6.2.19 til sortering og så læsset
pa en ny bil den 8.2.19.
Vi har ved overgang til FREJA på de konkrete transporter adviseret dem om, at va-rerne skal håndteres med stor omhu ved læsning og surring. Se vedhæftede mail korrespondance.
…”
CMR-fragtbrevet
Den 8. februar 2019 afhentede det litauiske vognmandsfirma den første forsen-delse hos Hørning Parket.
Der blev i den forbindelse udstedt anmærkningsfrit CMR-fragtbrev for trans-porten. Af CMR-fragtbrevet fremgår bl.a., at varemodtager er ABS-Parkettgrup-pen, at der er tale om en forsendelse på i alt 17 kolli med en samlet vægt på 12.871 kg, og at dimensionerne er 13x2x2 meter.
10
Den 12. februar 2019 har en repræsentant for varemodtager, ABS-Parkettgrup-pen, anmærkningsfrit underskrevet CMR-fragtbrevet.
Eksperterklæringer
Survey-rapport
Af Wesmans AS’ Survey Report af 7. november 2019 fremgår bl.a., at surveyor Person 5 den 12. marts 2019 havde besigtiget det beskadi-gede parti gulvplanker.
På baggrund af sine observationer har han bl.a. anført følgende i sin rapport:
”…
3.2. Observations
During survey it was found that on almost all stacks that were shown minor abra-sions. In some cases whole boards were broken. Dents and scratches were found on many boards. It was not possible to determine the true extend of damage due to the following reasons:
-The stacks were distributed over the whole building site. They were already set op in the rooms from which they will be laid out. But as other work was still done it was impossible to dismantle the stacks and check each single board. The limited room, time and personnel for this kind of work was not available.
-The boards were of different size. This was due to a predetermined pattern that will be laid out in the building process. The delivery was structured as such that the minimum amount of cut off would be necessary. As now some boards were definitely damaged and new boards were to be ordered it was uncertain how much of the damage, they were able to cut off in the building process without disturbing the pattern. Therefor damages that would usually not amount to a to-tal loss of the whole plank can in some case still lead for this plank to being un-suitable for this building.
Therefore, it was agreed with Vidne 3 that the number of floorboards that were to be discarded will be determined and logged during the building process.
3.3.Cause of damage
The cause of the damage was according to reports from Vidne 3 shifting of the boards during transport. Wesmans AS was supplied with pictures that were re-portedly taken after arrival of the truck on the building site before discharge.
On these pictures it is visible that the stacks were loaded in two rows (right and left) in three columns from forward to aft and several layers high. Some lashing belts were still visibly attached. It is unclear whether these were the only lashings that were applied. Visible were one or two lashing per column going from the trailer floor of one side to the trailer floor on the other side of the trailer.
If the above-mentioned lashing can only secure the cargo in the vertical direction. It is not suitable to secure cargo in lateral direction. Cargo stacked so high needs to be secured in lateral direction to avoid exactly the kind of movement that hap-pened to the cargo in this case.
11
For this kind of load the cargo could have been packed tighter together and se-cured by means of half-loops two to each side. Otherwise to secure each row singu-larly and constricting their movement against each other. Due to the provided pic-tures and the observed kind of damages it is reasonable to assume that the dam-ages occurred during the transport due to insufficient or incorrect lashing and loading.
3.4. Extent of damage
During survey the extend of the damage could not finally be determined due to above mentioned restrictions. It was estimated that approximately 70 to 80 percent of the cargo was damaged.
In the later phase of the building it was found that 483m2 of floor were found dam-aged. This represents 68,6 percent of the whole load.
In the presented invoice the price was mentioned as 902,00 DKK per square meter. This would amount to a total loss of 435.66[6],00 DKK.
…”
Tabsopgørelse
Topdanmark Forsikring antog havariekspert Person 6 til at udar-bejde en erklæring vedrørende de enkelte poster af tabsopgørelsen i relation til den i sagen omtvistede skade.
I erklæring fra januar 2020 har han bl.a. anført, at skaden efter hans – og en ha-variekspert fra Wesmans – mening skyldes mangelfuld surring på traileren og uhensigtsmæssige pakker af uens størrelse, og at følgende poster efter hans me-ning er rimelige at medtage i den samlede tabsopgørelse:
-Værdi af beskadigede planker 433.012,42 kr.
-Fragt 9.523 kr.
-Sorteringsomkostninger i Oslo 80.483,46 kr.
Samlet 523.018,88 kr.
Fradrag-166.860,81 kr.
Skadens rimelige omfang 356.185,07 kr.
Ved opgørelsen af værdien af de beskadigede planker har Person 6 benyttet en enhedspris på 896,58 kr. pr. m2, og altså ikke enhedsprisen på 902 kr. pr. m2, som fremgår af salgsfakturaren af 8. februar 2019. Den beregne-de enhedspris er fremkommet ved en opgørelse af producentens omkostninger tillagt en avance på 25%.
Person 6 har foretaget fradrag af 166.860,81 kr. svarende til seks pakker, fordi at fire pakker efter hans mening var læsset uhensigtsmæssigt, og at den dårlige læsning forårsagede skade på yderligere to pakker. Han har om skadereduktionen bemærket, at i mangel af yderligere oplysninger herom, har han taget udgangspunkt i, at alle pakker indeholdt samme mængde brædder.
12
Om sorteringsarbejdet i Oslo har han bemærket, at det burde være foretaget umiddelbart før eller efter, at pakkerne var sat på plads i de forskellige rum.
Han har videre vurderet, at omkostningerne til fragt af de beskadigede varer fra Oslo til Hørning Parket i Skanderborg sorteringsomkostningerne i Skanderborg ikke er rimelige at medtage i tabsopgørelsen.
På baggrund af erklæringen udbetalte Topdanmark Forsikring 356.185,07 kr. i erstatning til Hørning Parket i anledning af skaden. Topdanmark Forsikring har ved tabsopgørelsen anvendt enhedsprisen på 896,58 kr. pr. m2.
Skade på et andet parti planker i april 2019
Der skete en skade på et andet parti planker, men i samme entreprise, i april 2019.
I relation til denne skade har der bl.a. været følgende korrespondance mellem parterne:
Ved e-mail af 11. april 2019 har Vidne 1, Hørning Parket, gjort bl.a. Vidne 4, Freja Transport & Logistics, opmærksom på skaden.
Nedenfor følger et af 11. april 2019, der viser skaden:
13
Af e-mail af 12. april 2019 fra Vidne 1, Hørning Parket, til Person 2, Freja Transport & Logistics, fremgår bl.a. følgende:
”…
Vi har modtaget fotos fra vores leverandør. Fotos af bilen, da den var læsset og klar til at køre mod DK.
Vi har også modtaget fotos fra tidligere afsendelse af samme type gods til samme destination. Fotos er fra december, da vi stadig havde en aftale med Blue Water Shipping.
Også Blue Water Shipping havde et mindre uheld med det første læs de kørte. Det lærte de af. Som du kan se, så blev pallerne efterfølgende surret, som også Person 7 i går beskrev.
Da vi spurgte jer, om I ville køre disse transporter for os, gjorde vi opmærksom på, at det var varer, som krævede meget omhu. Dette da vi havde oplevet den nævnte sag med Blue Water Shipping.
…”
Af EuroBaltic A/S’ Survey Report af 30. april 2019 fremgår bl.a., at surveyor Person 7 den 11. april 2019 havde besigtiget det beskadigede parti gulvplan-ker.
På baggrund af sine observationer har han bl.a. anført følgende i sin rapport:
”…
Findings:
The pallets stowed in the front-end of the trailer had shifted towards the aft of the trailer whereas the pallets stowed in the aft, had shifted towards the front of the trailer.
Each of the 2 parcels of 3x2 bundles (pallets) had been secured by 3 pcs 2,5 MT web lashing each (top lashing) connected to the fixed lashing points of the trailer. Edge protections was deployed.
The forward bundle had partly been stowed against the forward headboard of the trailer, whereas the aft bundle had no securing in the forward direction. The indi-vidual bundles were separated by aligned wooden dunnage.
Cause of damage:
The emergency braking had resulted in the aft bundle shifting forward colliding and forcing the forward bundle to shift somewhat to the aft.
Recommendation:
The general securing arrangement appears to be within the accepted standards for cargo securing. However, as the rear bundle has shifted - the friction between the pallets and securing in forward direction was insufficient.
14
The void space between the bundles could be filled in with airbags and/or lashing bars. Alternatively, you could strive to make the bundles uniform “straight” in one end and turn these against each other.
We have furthermore noted, that the parcels appeared somewhat unsteady (tip-ping), and as illustrated by photo no.: 8 centre stations were possible which would make the bundles more stable. An additional web lashing could also be added run-ning in between the 2nd the top tier, which wold attribute to stabilize the bundles.
The survey undertaken and this report issued according to our observations, with-out prejudice to parties involved.
…”
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Vidne 2, Vidne 1, Vidne 4 og Vidne 3.
Vidne 2, der er ansvarlig for indkøb og salg hos Hørning Parket, har forklaret bl.a., at han var projektansvarlig for den pågældende ordre, herun-der at han var med til at lave aftalen med leverandøren og forestå den praktiske koordination med kunden.
Ordren gik ud på, at Hørning Parket skulle levere store, brede, massive ege-træsplanker i fem forskellige bredder og i forskellige længder i intervallet fra to til fem meter til Nationalmuseet i Oslo. Det er det dyreste byggeri i norsk histo-rie, og Hørning Parket er derfor enormt stolte over, at de fik denne entreprise. Leverancen er helt speciel, fordi at de enkelte planker er meget store, hvilket stiller særlige krav til råmaterialet. Der er brugt materiale fra meget store og gamle egetræer for at kunne lave planker i den størrelsesorden.
Når man lægger gulv, går man normalt efter, at plankerne bliver lagt i samme længder og bredder, så man opnår en jævn fordeling af gulvet. Plankerne skulle lægges i meget store rum, og derfor havde arkitekten i stedet valgt, at de skulle lægges i et specielt mønster, bl.a. fordi der skulle tages hensyn til luger i gulvet. For at opnå et fint spil i gulvet, skulle plankerne lægges i faldende bredder, mens plankernes længde var tilfældig.
Plankerne, som kom fra leverandøren i Tyskland, blev omlæsset hos Hørning Parket i Skanderborg, inden det blev sendt videre til Oslo. Plankerne blev på la-geret hos Hørning Parket i et par dage, muligvis pga. en forsinkelse i Oslo. Hør-ning Parket aflæssede plankerne ved ankomst til Skanderborg og læssede det på lastbilen igen efter et par dages ophold. De pakkede det ikke anderledes. Vidnet mindes ikke, at der var noget galt med plankerne. I forbindelse med en forsendelse opdagede Hørning Parket, at nogle planker var kortere end de afta-
15
le to meter, men vidnet kan ikke huske, hvorvidt det var tilfældet med den i sa-gen omhandlende forsendelse.
Byggeriet i Oslo var så stort, at der ikke var mulighed for at sortere plankerne på byggepladsen. Plankerne blev derfor pakket i faldende bredder sorteret ef-ter, hvordan de skulle lægges på nationalmuseet i Oslo. Af den grund blev plankerne pakket i varierende længder. Det er sædvanligt at pakke planker på denne måde, når leverancen indeholder planker med forskellige længder. Når der er tale om en leverance af planker med fast længde, pakkes de i pakker med samme størrelse.
Hørning Parket havde samlet 20 leverancer til Nationalmuseet i Oslo med start i august eller september 2018. Hørning Parket antog Freja Transport & Logistics som transportfirma i januar 2019, som håndterede transporten af omkring 14-15 leverancer til Oslo, hvoraf den sidste blev udført i oktober 2019. Inden da havde Hørning Parket benyttet sig af transportfirmaet Blue Water Shipping.
I forbindelse med, at Hørning Parket antog Freja Transport & Logistics som transportfirma, afholdt de møde, hvor Freja Transport & Logistics blev vist rundt på lageret hos Hørning Parket. I forlængelse af mødet havde vidnet en di-alog med Freja Transport & Logistics via e-mail. Vidnet kan ikke huske, om de specifikt drøftede plankernes pakning under mødet, men da plankerne skulle transporteres i faldende bredder, ville det være mærkeligt, hvis det ikke var til-fældet.
Kunden havde ikke mulighed for at sortere og optælle plankerne på byggeplad-sen i Oslo. Vidnet ved ikke helt præcist, hvorfor plankerne ikke blev sorteret i Oslo. Det var et meget stort og kompliceret byggeri, fx var der røde zoner, hvor man ikke måtte opholde sig. Det kunne fx være noget med luftfugtigheden, el-ler hvis håndværkerne var i gang med at male i et rum, så måtte man ikke gå ind med materialer, som kunne støve. Desuden skulle plankerne lægges i flere forskellige rum. Vidnet går ud fra, at kunden derfor ikke kunne påbegynde sor-teringen i Oslo.
Montøren i Oslo havde forsøgt at anvende den beskadigede leverance bedst muligt, og derfor havde de fx skåret dele af plankerne af, hvis der var en min-dre del, som kunne bruges. Kunden pakkede løbende de planker, der ikke kun-ne anvendes, på paller. Hørning Parket modtog de planker, som blev sendt re-tur fra Oslo, lige inden sommerferien i 2019 af to eller tre omgange.
Sorteringsarbejdet blev foretaget af tre medarbejdere hos Hørning Parket. Først lagde de plankerne ud i de fem forskellige bredder, og hver planke blev deref-ter målt op i længden. De typiske skader på plankerne var ødelagte sider eller hjørner, og der var ridser på overfladen på mange af plankerne.
16
Teoretisk set kunne de beskadigede planker anvendes andre steder, enten på byggeriet i Oslo eller af andre kunder. Hvis plankerne skulle genbruges, skulle de som minimum slibes og overfladebehandles på ny. Derudover ville mange af dem skulle tilskæres eller slibes på en eller flere sider. Værdien af de ”tilrette-de” planker ville blive mindre, fordi der ville være mindre træ end ved de op-rindelige planker. Hørning Parket har ikke maskineriet til at udføre det arbejde, hvorfor de ville skulle sende plankerne tilbage til leverandøren. Omkostninger-ne forbundet med det ville ikke stå mål med den værdi, man ville få ud af de tilrettede planker. Desuden ville det kræve, at man har en kunde, som har be-hov for den slags planker.
De beskadigede planker står stadig på lageret hos Hørning Parket. Vidnet ved ikke helt præcist, hvad der skal ske med plankerne, men de skal vist tilbage til montøren i Oslo.
Vidnet har vedstået de oplysninger, Hørning Parket har afgivet til brug for sur-vey report af 7. november 2019. Det er sandsynligt, at omkring 68 % af planker-ne i den pågældende forsendelse var beskadiget. Sorteringsarbejdet af de beska-digede planker var omfattende, og det lyder sandsynligt, at der blev brugt man-detimer svarende til ca. 50.000 kr. i forbindelse hermed.
Der skete også en skade på en forsendelse af planker i april 2019. Vidnet så det pågældende gods ved ankomst til Skanderborg, og han kender overordnet til indholdet af rapporten vedrørende denne skade. Hørning Parket sorterede de beskadigede planker, og de kunne sende det meste videre til Oslo.
Grundet de to beskadigede leverancer, dvs. henholdsvis i februar 2019 og april 2019, havde Hørning Parket og Freja Transport & Logistics efterfølgende drøf-telser om, hvordan de kunne undgå flere uheld. Det blev mellem parterne af-talt, at der skulle benyttes flere stropper mellem pakkerne. Der skulle være stropper mellem første og anden pakke og mellem anden og tredje pakke samt rundt om alle tre pakker. Desuden skulle der placeres lodrette stolper mellem pakkerne, så de ikke kunne slå op mod hinanden. Hørning Parket har ikke efter april 2019 ændret pakkemåden. I perioden april 2019 til oktober 2019, hvor den sidste leverance af planker til Oslo skete, skete der ikke flere uheld.
Teoretisk set kunne de planker, som Hørning Parket modtog af to eller tre om-gange inden sommerferien i 2019, stamme fra andre leverancer, fordi at plan-kerne ikke var nummererede. Vidnet anser det dog ikke for sandsynligt. I Oslo var de enormt optagede af at få byggeriet færdigt, og Hørning Parket var lidt bagud med deres leverancer, så der var løbende dialog mellem parterne, som begge havde en stor interesse i at få projektet færdiggjort. Vidnet mener derfor,
17
at Hørning Parket ville få besked med det samme, hvis der var noget galt med nogle planker.
Vidne 1, Logistics Manager hos Hørning Parket, har forklaret bl.a., at hun i sin mail af 13. februar 2019 til Vidne 4 skrev, at godset ikke var surret ordentligt, fordi at hun gik fra, at mangelfuld surring var årsagen til skaden.
Den i sagen omhandlede transport var den anden transport, som Freja Trans-port & Logistics udførte for Hørning Parket.
Den pågældende forsendelse kom fra Tyskland med stop i Danmark af hensyn til bl.a. kvalitetskontrol, herunder skulle der ske frasortering af kortere planker. Der var for mange korte planker i forhold til det aftalte med kunden, så nogle af dem blev frasorteret. Alle planker blev taget af lastbilen i forbindelse med kvali-tetskontrollen/frasorteringen. Vidnet kan ikke huske, hvor mange planker, der blev frasorteret. Hørning Parket omlæsser ikke altid planker i Danmark, men det sker nogle gange, og det skete ved denne forsendelse.
I forhold til skaden i april 2019 havde chaufføren for den pågældende forsen-delse fortalt Hørning Parket, at han på et tidspunkt under transporten havde været nødsaget til at foretage en hård opbremsning. Planker svarende til ca. 14-17 m2 blev beskadiget. Det beskadigede gods ved den pågældende forsendelse blev frasorteret, inden lastbilen kørte videre til Oslo. Det beskadigede gods ved denne forsendelse kom altså aldrig frem til Oslo. Det er muligt, at det beskadi-gede gods ved april 2019-forsendelsen blev medtaget i forbindelse med tabsop-gørelsen vedrørende februar 2019-forsendelsen. I så fald ville det være en meget lille del af den samlede tabsopgørelse, fordi februar 2019-forsendelsen inde-holdt planker svarende til ca. 700 m2.
I forbindelse med skaden i februar 2019 samlede montøren i Oslo plankerne og sendte dem retur til Hørning Parket. Hørning Parket fik de beskadigede plan-ker retur via en forsendelse i maj og to forsendelser i juli. Hørning Parket kan ikke med sikkerhed vide, at de planker, de fik retur i henholdsvis maj og juni, vedrører skaden i februar 2019, da plankerne ikke er nummererede. Men kun-den ville gerne færdiggøre byggeriet og havde derfor ingen interesse i at sende planker retur, medmindre de var beskadigede.
Hørning Parket har kun hørt om to skader i forbindelse med forsendelser med Freja Transport & Logistics; skaden i februar 2019 og skaden i april 2019.
I oktober 2018 skete der en mindre skade på et parti gulvplanker med Hørning Parkets tidligere transportfirma, Blue Water Shipping, hvor planker svarende til
18
omkring 15 m2 lagt gulv blev beskadiget. Skaden blev konstateret i Skander-borg.
I Oslo havde de ikke tid eller mulighed for at stable plankerne på en særlig må-de. I Oslo tog de løbende stilling til, om den enkelte planke kunne anvendes, og hvis det ikke var tilfældet, blev den lagt over på en palle og ind i en lastbil. Da Hørning Parket modtog de beskadigede planker, var de altså stablet helt tilfæl-digt.
Hos Hørning Parket sorterede de herefter plankerne. De lagde først plankerne ud i de fem forskellige bredder, hvorefter de besigtigede dem. De frasorterede planker med lim på, fordi det var en indikation for, at de i Oslo havde forsøgt at anvende den pågældende planke. Planker med lim på bagsiden indgik altså ik-ke i tabsopgørelsen. Hørning Parket vurderede få planker til at være ikke-be-skadigede, og de indgik heller ikke i tabsopgørelsen. Efter sorteringen kørte vidnet et hjul over de beskadigede planker for at opmåle længderne. De medar-bejdere, som foretog sorteringen, skrev på en seddel, hvor mange timer de for-brugte på sorteringen. Det lyder realistisk, at Hørning Parket har brugt arbejds-timer svarende til ca. 50.000 kr. i forbindelse med sorteringsarbejdet.
Hørning Parket har ikke mulighed for at genbruge de beskadigede planker, for-di de ikke har maskineri til at udføre reparationerne. Hvis plankerne skulle gen-anvendes, ville Hørning Parket skulle sende dem tilbage til leverandøren i Tys-kland, hvor de som minimum skulle slibes og genbehandles, og nogle af plan-kerne ville også skulle tilskæres. Omkostningerne forbundet med det ville ikke mål med den værdi, de færdige planker ville have.
Vidnet har ikke hørt om, at der skulle være en aftale med kunden i Oslo om, at de skal have de beskadigede planker. Vidnet kender ikke til eventuelle drøftel-ser med leverandøren i Tyskland om køb af de beskadigede planker.
Vidne 4, Teamleder hos Freja Transport & Logistics, har for-klaret bl.a., at han satte vognmanden i gang med den i sagen omhandlende transport.
I forbindelse med aftaleindgåelsen med Hørning Parket fik Freja Transport & Logistics at vide, at opgaven gik ud på at transportere planker fra beliggenhed A til beliggenhed B. Freja Transport & Logistics blev ikke oplyst om, at der skulle være noget specielt ved transporten.
Freja Transport & Logistics havde også et forberedende møde med Hørning Parket i forbindelse med aftaleindgåelsen, hvor de bl.a. var på lageret hos Hør-ning Parket for at se plankerne. Freja Transport & Logistics konstaterede ikke
19
noget særligt på lageret. De så planker, der var pakket i helt almindelige pak-ker.
Desuden modtog Freja Transport & Logistics i forbindelse med aftaleindgåelsen en godsliste af Hørning Parket. Det er sædvanligt, at et transportfirma modta-ger en sådan godsliste for at se, hvilke dimensioner pakker, der tidligere er fore-taget transport af. Umiddelbart var der ikke oplysninger i godslisten, som gav vidnet indtryk af, at der skulle være tale om specielle, ukurante pakker.
Samlet set var der ikke noget, som forud for transporten havde givet vidnet indtryk af, at der skulle være tale om noget andet end helt almindelige lige af-grænsede pakker.
Det kan godt være, at Person 1 fra Freja Transport & Logisti-cs i mail af 14. januar 2019 har skrevet: ”Ang. Læsning/surring har jeg adviseret mi-ne kollegaer ” til Vidne 2 fra Hørning Parket. Vidnet kan dog ikke huske, at disse oplysninger har indgået i sagen hos Freja Transport & Logistics.
Vidnet kan ikke huske, hvorvidt chaufføren for den pågældende transport hen-tede ekstra spændebånd til at fæstne godset. Det er slet ikke unormalt, at chauf-fører henter ekstra spændebånd, så det er sandsynligt, at det også skete ved den pågældende transport. Vidnet mener ikke, at der eksisterer et afregningsbilag for de ekstra spændebånd, men det ville heller ikke være usædvanligt, fordi Freja Transport & Logistics har købt mange spændebånd, som de udleverer til chaufførerne.
Vidnet blev ikke bekymret ved modtagelse af e-mail af 12. februar 2019 fra en repræsentant for chaufføren med oplysninger om, at nødbremserne i lastbilen var blevet aktiveret, og at godset herved var skredet. Det er ikke unormalt, at gods skrider i forbindelse med en transport, men der sker sjældent store skader. Vidnet opfattede ikke mailen som alarmerende. Han tænkte, at en eventuel ska-de formentligt ikke var omfattende, fordi at chaufføren fortsatte transporten af den pågældende forsendelse. Når vidnet modtager en mail som den af 12. fe-bruar 2019, vil han typisk afvente i forhold til eventuelle oplysninger om større skader. Vidnet kan ikke huske, om chaufføren skrev den pågældende mail uop-fordret. Vidnet kan ikke huske, om han efter modtagelse af mail af 12. februar 2019 kontaktede chaufføren. Hvis vidnet i en mail har skrevet, at han har gjort det, så er det formentligt sket.
Det er rigtigt, at vidnet i mail af 13. februar 2019 har skrevet, at han havde svært ved at se, hvorfor godset ved den pågældende transport var skredet. Vidnet har ikke herved forsøgt at holde information tilbage fra Hørning Parket. Vidnet kan ikke huske de nærmere omstændigheder og sammenhængen mellem chauffør-
20
ens mail til vidnet af 12. februar 2019 og vidnets mail til Hørning Parket af 13. februar 2019.
Der skete også en skade på planker fra Hørning Parket under en transport i april 2019. Vidnet tog til Høring Parket for at besigtige godset efter denne ska-de. Vidnet ved ikke hvorfor, Freja Transport & Logistics antog en surveyor i for-bindelse med denne skade. Vidnet var også til stede, da surveyor var til stede for at besigtige godset.
Freja Transport & Logistics modtog en lang rapport fra surveyor, hvoraf det bl.a. fremgik, hvordan godset skulle læsses og sikres. Inden survey-rapporten skiftede de trækker i Danmark, og nogle chauffører kørte til Tyskland, mens an-dre kørte til Norge. Efterfølgende besluttede Freja Transport & Logistics, at den chauffør, som sikrer godset, skal transportere det fra A til B. Vidnet hæftede sig generelt ikke så meget ved indholdet af survey-rapporten, fordi at Freja Trans-port & Logistics havde foretaget denne ændring, inden modtagelse af selve rap-porten.
Vidnet ved ikke, om den enkelte chauffør efter modtagelse af survey-rapporten har foretaget ændringer i forhold til sikring af gods. Vidnet ved heller ikke, om Hørning Parket efter modtagelsen af survey-rapporten har ændret sin måde at pakke plankerne på.
Så vidt vidnet husker, gik det op for Freja Transport & Logistics, at forsendelsen angik ukurante kolli, da chaufføren kom for at hente spændebånd. Vidnet kun-ne se, at der ikke var tale om ensartede længder og bredder. Vidnet er ikke ud-dannet til at konstatere, hvorvidt gods er forsvarligt surret.
Vidnet kan ikke huske, om chaufføren fik traileren med, da han forlod Oslo, men det får de normalt.
Vidne 3, projektleder hos ABS Parket, har forklaret bl.a., at han skulle montere de af Hørning Parket indkøbte planker, og han forestod kommunika-tionen med Hørning Parket.
Vidnet var til stede på byggepladsen, da godset ankom. Det var tydeligt, at la-sten var væltet, og der var synlige skader på godset. De var bagud med bygge-riet, så vidnet blev helt fortvivlet, da han så det. Han kontaktede Hørning Par-ket med det samme for at fortælle om det beskadigede gods. Af hensyn til do-kumentation tog vidnet en del billeder af godset. Andre personer på bygge-pladsen tog også billeder af godset.
21
Selvom det var tydeligt, at forsendelsen indeholdt beskadiget gods, sendte de ikke bare alle plankerne tilbage, fordi at de var bagud med byggeriet, og de vil-le derfor gerne anvende så mange planker som muligt.
På byggepladsen samlede de først alle plankerne i et stort rum, som lå nærmest på de lokaler, hvor plankerne skulle lægges. Der var ikke planker fra andre for-sendelser end den i sagen omhandlende forsendelse i det store rum. I det store rum samlede de plankerne i bunker sorteret efter de fem forskellige bredder. De frasorterede først planker, som helt åbenlyst var ødelagte og ikke kunne anven-des. Fx var nogle af plankerne beskadiget i hjørnerne, og dem kunne de slet ik-ke bruge, fordi plankerne ville skulle tilskæres i både længden og i bredden. Deres mål var at anvende så mange planker som muligt for at få færdiggjort så meget af gulvet som muligt. Derfor foretog de endnu en sortering af plankerne med henblik på at finde beskadigede planker, som alligevel kunne anvendes. Planker, som fx kun var ødelagte i den ene ende, kunne tilskæres i længden og altså anvendes alligevel.
Der var et omfattende arbejde forbundet med sorteringen i Oslo, fordi der først var den indledende frasortering af helt åbenlyst uanvendelige planker og deref-ter foretog de en finsortering af plankerne. Det er sandsynligt, at der er brugt mandetimer svarende til 80.000 kr. i sorteringsomkostninger. Vidnet kan ikke huske, om de tidsregistrerede i forbindelse med sorteringsarbejdet.
Arkitekten for byggeriet var med til at udvælge, hvordan plankerne skulle læg-ges, fordi at der skulle tages hensyn til luger i gulvet. Lige så snart det var mu-ligt, rykkede de plankerne fra det store rum til de rum, hvor plankerne skulle lægges. Plankerne skulle lægges i flere forskellige rum.
Surveyor Person 5 foretog besigtigelse af plankerne den 12. marts 2019. Vidnet viste surveyor rundt på byggepladsen. Vidnet har ved-stået de oplysninger, han har afgivet til surveyor i forbindelse med besigtigel-sen. Vidnet kan ikke huske, hvorvidt andre personer deltog i besigtigelsen. Vid-net er helt sikker på, at de planker, som surveyor besigtigede, stammede fra for-sendelsen i februar 2019. De var bagud med byggeriet, og de lagde løbende alle de planker, som kunne lægges som gulv, dvs. der lå ikke en masse løse planker rundt omkring på byggepladsen.
Vidnet aftalte med Hørning Parket, at de ville bruge så mange planker som mu-ligt på byggepladsen i Oslo. Når de konstaterede, at der var en beskadiget plan-ke, som de ikke kunne bruge, pakkede de dem på en palle. De planker, der ikke kunne anvendes, blev sendt tilbage til Hørning Parket. Hørning Parket optalte og opmålte plankerne. Vidnet kan ikke sige noget om, hvor stor en procentdel af godset, der var beskadiget, fordi at de lagde plankerne ud på pallerne i takt med, at de opdagede, at de var beskadiget.
22
I takt med, at de modtog forsendelser af planker fra Hørning Parket, lagde de plankerne ud i de rum, hvor de skulle lægges som gulv. Der ville typisk ikke være planker fra to forskellige forsendelser i samme rum.
Vidne 3 har ikke en samlet opgørelse over, hvilke kolli diverse planker, der er ble-vet lagt som gulv, kommer fra.
De var først helt færdige med at lægge gulvet i november 2019.
Parternes synspunkter
For Topdanmark Forsikring er der i det væsentlige procederet i overensstem-
melse med påstandsdokumentet af 22. september 2020, hvoraf fremgår bl.a.:
”…
3.1 Ansvar – generelt
3.1.1 Freja påtog sig som kontraherende fragtfører at forestå en transport fra Dan-mark til Norge. Frejas ansvar som fragtfører er derfor reguleret af CMR-lovens reg-ler. Der blev givet ren kvittering på fragtbrevet ved afgangen, og det kan konstate-res, at godset var beskadiget ved ankomst til modtager, hvorfor Freja er præsum-tivt ansvarlig, jf. CMR-lovens § 24, stk. 1.
3.1.2 At skaderne er sket under transport understøttes endvidere af surveyrap-
porten, hvori havarieksperten konkluderer […]: ”Due to the provided pictures and the
observed kind of damages it is reasonable to assume that the damages occurred during the transport due to insufficient or incorrect lashing and loading. ”
3.2 Ansvar – kørselsuheld
3.2.1 Frejas ansvar som fragtfører bekræftes ydermere af, at der er sket et kør-selsuheld under transporten, hvorved godset er blevet udsat for ekstraordinære voldsomme påvirkninger, det har medført at plankerne har forskubbet sig ganske voldsomt på ladet. Dette skaber selvsagt en klar formodning for, at skaderne på godset er opstået under transporten og kan tilskrives et sådant uheld. Det må for-modes, at Freja er enig heri, idet der vel ellers ikke var grund til at holde kør-selsuheldet skjult i så lang tid for Hørning og Topdanmark.
3.2.2 Det gøres således gældende, at skaderne på gulvplankerne er forårsaget som følge af kørselsuheldet, der skete under transportforløbet. Skaderne kan i sin hel-hed tilskrives kørselsuheldet.
3.2.3 Det gøres endvidere gældende, at Freja med deres adfærd groft har tilsidesat deres loyale oplysningspligt, som Freja burde have udvist over for sin kontrakt-part, når et uheld, der også rammer lasten, sker under transport. I det lys frem-kommer det stærkt kritisabelt, at Freja i hele sagsforløbet, herunder også i retssa-
gen, har indtaget den holdning, at Freja er fri for ansvar fordi lasteinteressen ”ikke
har dokumenteret, at skaderne på godset er opstået under transporten ”, når man samtidig skjuler, at bilen har været udsat for et kørselsuheld.
23
3.2.4 Når uheldet under transporten holdes skjult for lasteinteressen, blev Hørning afskåret fra at foretage dispositioner for at oplyse hændelsen yderligere ved omgå-ende besigtigelse samt begrænse tabet, herunder foretage en hurtig og effektiv sor-tering. Frejas bevisbyrde er dermed yderligere skærpet, hvis man vil gøre gælden-de, at de konstaterede skader ikke kan tilskrives dette kørselsuheld eller at tabet kunne have været begrænset yderligere. Det gøres derfor supplerende gældende, at Freja har bevisbyrden for, at skadesårsag og omfang ikke er som anført, og det må komme Freja processuelt til skade, hvis der måtte være nogen tilbageværende tvivl herom.
3.3 Godsets pakning
3.3.1 Det gøres herom overordnet gældende, at det ikke kan forventes, at hverken pakning, lastning eller stuvning skal kunne modstå helt ekstraordinære påvirknin-ger som følge af et kørselsuheld under transporten. Det er udgangspunktet.
3.3.2 Når det er sagt, så bestrides det i øvrigt, at Freja under aftaleindgåelsen skulle være bibragt den forståelse, at plankerne var pakket i ensartede pakker, som Freja hævder. I det tilfælde hvor fragtføreren er af den opfattelse, at godset ikke kan sik-res forsvarligt, således som det modtages til transport, bør han selvsagt først påbe-gynde transporten, når den supplerende surring er etableret – og hvis det ikke kan lade sig
gøre – afvise at gennemføre transporten. Freja havde trods alt som professionel part (og sagkyndig person fsva. transporten) påtaget sig opgaven med at surre og fastspænde godset korrekt og tilstrækkeligt. Var Freja ikke i stand til at udføre transporten uden betydelig fare for skader, havde Freja pligt til at underrette Hør-ning herom inden transporten blev igangsat.
3.3.3 Det bemærkes endvidere, at pakkernes uensartethed var som ved alle de øvri-ge transporter. De blev alle pålæsset på samme måde, og de efterfølgende trans-porter (lige bortset fra den efterfølgende transport) er gennemført af Freja helt uden skader. Det i sig selv er bevis for, at skader ikke var uundgåelige, hvis godset havde været forsvarligt surret af fragtføreren. Med andre ord; der er ingen kausali-tet mellem måde hvorpå pakningen er sket og de indtrufne skader.
3.4 Reklamation
3.4.1 I forhold til Hørnings reklamation gøres det gældende, at der blev reklameret rettidigt, idet Hørning gjorde Freja bekendt med skaderne få timer efter godset an-komst og dokumenterede disse ved fremsendelse af adskillelige billeder af lastbi-len og godset, hvor det tydeligt kan ses, at godset har forskubbet sig og var beska-diget. Der er således ført bevis for, at godset ved afleveringen ikke havde den til-stand som angivet i fragtbrevet.
3.4.2 I øvrigt forekommer det helt ubegrundet at anføre manglende reklamation, idet Freja som transportør selv var klar over og kendte til kørselsuheldet.
3.5 Skadesomfanget
3.5.1 Det gøres gældende, at tabet er velunderbygget med de uvildige havarieks-perters rapporter, som derfor må lægges til grund ved rettens afgørelse.
3.5.2 Freja hævder, at der er en betydelig risiko for at beskadigede planker fra an-dre transporter er medtaget i tabsopgørelse. Udover at dette er fuldstændig udoku-menteret, forsøger Freja at skabe tvivl om rigtigheden af den uvildige havarieks-
24
perts rapportering af skaderne og skadesomfanget, som allerede under besigtigel-sen af godset den 12. marts 2019 blev anslået til at være 70-80 % af plankerne.
3.5.3 Det skal fremhæves, at Freja ikke ønskede at involvere sig i nogen fælles un-dersøgelse af skadesårsagen eller skadesomfanget, men afventede blot Hørnings tilbagemelding efter foretagen undersøgelse. Topdanmark fik som nævnt herefter foretaget en uvildig besigtigelse af godset. Det gøres dermed gældende, at hava-rirapporten sammen med den supplerende bevisførelse fra Hørning, skal lægges til grund for afgørelsen af skadesomfanget, da Freja ikke har ønsket at få foranstaltet egne uvildige undersøgelser. Det er ikke tilstrækkeligt nu, lang tid efter skaden, at anfægte den uvildige rapports konklusioner om skadesomfanget uden nogen form for konkrete indikationer på, at den ikke skulle være retvisende.
3.6 Sorteringsomkostninger
3.6.1 Som beskrevet ovenfor var sorteringsomkostningerne, både i Oslo og Hør-ning, nødvendige for at kunne frasortere de sunde planker fra for derved at be-grænse tabet og endeligt opgøre tabet, hvorfor disse er erstatningsberettigede efter CMR-lovens § 29, stk. 3. Det gøres gældende, at omkostningerne er rimelige og ale-ne afholdt som følge af kørsels-uheldet, hvorfor fragtføreren er ansvarlig herfor.
3.6.2 Den valgte fremgangsmåde for sorteringen af godset kan alene tilskrives, at fragtføreren valgte at fortie uheldet. Var Hørning straks orienteret om uheldet, havde Hørning samt de uvildige havarieksperter fra starten været klar over, at godset med stor sandsynlig havde lidt omfattende skade. Lastbilen kunne dermed med det samme have være returneret til Hørning, hvor man på enklere vis, og sandsynligvis også med færre omkostninger til følge, kunne have foretaget en sor-tering af plankerne.
3.6.3 Modtager og montøren af gulvplankerne i Oslo, Vidne 3, vil afgive forklaring om, hvorledes sorteringsprocessen i Oslo nærmere blev foretaget.
3.6.4 Besigtigelsesomkostningerne er ligeledes efter fast praksis erstatningsberetti-gede, idet det var nødvendigt for at fastlægge skadesårsagen og den umiddelbare vurdering af skadesomfanget.
…”
For Freja Transport & Logistics er der i det væsentlige procederet i overens-stemmelse med påstandsdokumentet af 22. september 2020, hvoraf fremgår bl.a.:
”…
2.1. Reklamation
TopDanmarks forsikringstager Hørning Parket A/S har ikke reklameret rettidigt, idet de påståede skader er synlige skader, hvilket indebærer, at reklamation, jf. CMR-lovens § 38, stk. 1 skal ske senest ved aflevering af godset.
Ved godsets ankomst til varemodtager i Oslo den 12. februar 2019, kl. 7:24 lossede varemodtager godset og underskrev anmærkningsfrit og uden forbehold CMR-fragtbrevet […].
25
Varemodtager fremsatte således på tidspunktet for aflevering af godset ikke indsi-gelse overfor transportøren med angivelse af, at der som påstået var sket beskadi-gelse af godset under transporten.
Det forhold at Hørning Parket A/S samme dag den 12. februar 2019, kl. 10.42, ca. 3 timer efter levering af godset sender en e-mail til Freja Transport […] med oriente-ring om, at man har modtaget henvendelse fra varemodtager med billeder af god-set, og at denne e-mail følges op af en kort e-mail 7 dage senere med reklamation vedrørende påstået beskadigelse af hele forsendelsen, ændrer ikke på, at Hørning Parket A/S ikke har reklameret rettidigt på tidspunktet for aflevering af godset. Der henvises til retspraksis SH2017.H-98-16.
Den manglende rettidige reklamation medfører for TopDanmark bevisbyrdetab, hvorefter TopDanmark jf. CMR-lovens § 38, stk. 1 bærer bevisbyrden for, at de på-ståede skader er opstået under transporten.
2.2. Skadeomfang på leveringstidspunktet
Topdanmark har ikke dokumenteret skadeomfanget på leveringstidspunktet.
Det bestrides, at den fremlagte survey rapport […] dokumenterer skaderne på le-veringstidspunktet.
Varemodtager har anmærkningsfrit underskrevet CMR-fragtbrevet, og har efter modtagelse losset og fordelt gulvplankerne i de forskellige lokaler på byggeplad-sen, hvor de har henstået under fortsat bygningsarbejde i en hel måned forinden, at der blev foranlediget besigtigelse af de påståede skader den 12. marts 2019.
Surveyor Person 5 foretager ikke opgørelse af skadesomfan-get under besigtigelsen den 12. marts 2019, idet det overlades til bygherre at opgø-re skadesomfanget under byggeforløbet, jf. pkt. 3.2 i survey rapporten fremlagt som sagens bilag 5 […].
Topdanmark har trods opfordring hertil ikke fremlagt dokumentation eller nær-mere redegørelse for, hvordan bygherre under byggeprojektet har opgjort antal be-skadigede planker.
Topdanmark har således ikke dokumenteret, at de påståede skader er opstået un-der transporten, om de er opstået under aflæsning, udpakning, sortering og forde-ling af plankerne i de forskellige lokaler på byggepladsen, eller om skaderne er op-stået i forbindelse med arbejdet på byggepladsen, hvor plankerne har været fordelt i de forskellige lokaler i mere end 9 måneder forud for opgørelsen af skadesomfan-get.
Topdanmark har jf. CMR-lovens § 38, stk. 1 bevisbyrden for at dokumentere at de påståede skader er opstået under transporten, ligesom Topdanmark har bevisbyr-den for at dokumentere omfanget af de påståede skader. Denne bevisbyrde har Topdanmark ikke løftet. Freja Transport fastholder derfor, at det fremsatte erstat-ningskrav er uberettiget henset til, at Topdanmark ikke har dokumenteret ska-desomfanget på leveringstidspunktet.
2.3. Dokumentation for varens identitet
26
Topdanmark har ikke dokumenteret identiteten mellem de påståede beskadigede planker og plankerne omfattet af den konkrete transport udført den 12. februar 2019.
Survey rapporten […] henviser ikke til relevant identifikation af plankerne, f.eks. cll.nr. el.lign., og Topdanmark har trods opfordring hertil ikke fremlagt dokumen-tation eller nærmere redegørelse for, hvordan bygherre under byggeprojektet har opgjort antal beskadigede planker, herunder redegjort for fordelingen af antal m2 beskadigede planker fordelt på de enkelte kolli/pakker omfattet af transporten samt hvordan man har sikret, at tabsopgørelsen alene omfatter gulvplanker omfat-tet af den konkrete transport.
Topdanmarks forsikringstager Hørning Parket A/S har både før og efter den kon-krete transport den 12. februar 2019 leveret adskillige læs tilsvarende gulvplanker til samme varemodtager i Oslo.
Fraja Transport har med henvisning til e-mailkorrespondance og billedmateriale fremlagt som henholdsvis bilag E […], bilag G […] og bilag F […] dokumenteret, at plankerne har forskubbet sig under transporten ved mindst to andre transporter.
Freja Transport har ikke modtaget særskilt reklamation eller erstatningskrav for plankerne omfattet af øvrige transporter, ligesom det i sagen ikke er oplyst, hvor-vidt Hørning Parket A/S´ tidligere kontraherende speditør Blue Water Shipping A/S har modtaget reklamation eller erstatningskrav vedrørende tidligere transpor-ter, hvor plankerne havde forskubbet sig under transporten.
Fraja Transport gør på det grundlag gældende, at der består en betydelig risiko for, at eventuelle beskadigede planker omfattet af andre transporter tillige er indeholdt i tabsopgørelsen i nærværende sag.
Topdanmark har bevisbyrden for at dokumentere at samtlige af de 483 m2 beska-digede planker, som indgår i tabsopgørelsen, var omfattet af den konkrete trans-port den 12. februar 2019. Denne bevisbyrde har Topdanmark ikke løftet. Freja Transport fastholder derfor, at det fremsatte erstatningskrav er uberettiget henset til, at Topdanmark ikke har dokumenteret identiteten mellem de beskadigede planker og plankerne omfattet af den konkrete transport udført den 12. februar 2019.
2.4. Skadeårsag
Hvis retten anser det for dokumenteret, at de påståede skader i et vist omfang er opstået under transporten, gør Freja Transport til støtte for frifindelsespåstanden subsidiært gældende, at Freja Transport jf. CMR-lovens § 25, stk. 1, litra b) og c) er fri for ansvar, idet Freja Transport har godtgjort, at de påståede skader kan skyldes forkert og mangelfuld pakning og læsning af godset, hvilke forhold Freja Trans-port ikke er ansvarlig for.
Topdanmark har ikke dokumenteret, at skaderne som påstået skyldes manglende sikring af godset eller et kørselsuheld.
2.4.1. Mangelfuld pakning og læsning af godset
27
Gulvplankerne var pakket i uhensigtsmæssige pakker af uens størrelse og form hvor mange enkelt-planker stak ud fra stakken, ligesom pakkerne ikke var embal-leret med fast træramme el.lign. i enderne, for at sikre stabilitet og beskyttelse af godset, hvorfor emballeringen ikke var tilstrækkelig til at beskytte godset mod nor-male påvirkninger under transporten. Der var hverken i de enkelte pakker eller ved læsning af pakkerne på bilen sorteret efter størrelse, for at sikre stabilitet under transporten. Se billedmaterialet fremlagt i pkt. 5 i survey rapporten […] samt sur-vey rapportens pkt. 3.1.
Surveyor Person 5 konkluderer i survey rapportens pkt. 3.3 på grundlag af det forelagte billedmateriale samt varemodtagers forklaring vedrø-rende transporten, at det er rimeligt at antage, at skaderne er opstået som følge af utilstrækkelig eller forkert sikring og læsning af godset.
Freja Transport henviser videre til surveyor Person 6's konklusion frem-lagt som bilag 6, hvoraf det fremgår, at skaderne på i hvert fald de 6 pakker læsset bagerst i bilen skyldes uhensigtsmæssig pakning og læsning, hvilket også er årsa-gen til, at Topdanmark har reduceret forsikringsudbetalingen til deres forsikrings-tager Hørning Parket A/S.
Henset til varemodtagers disponering over godset efter modtagelse uden besigti-gelse umiddelbart efter aflevering samt manglende opgørelse af antal m2 beskadi-gede planker fordelt på de enkelte pakker er det ikke muligt at afklare, i hvilket omfang skaderne skyldes manglende sikring af godset eller mangelfuld pakning og lastning af godset, hvilket bevismæssigt bør komme Topdanmark til skade.
Der er mellem parterne enighed om, at Hørning Parket A/S var ansvarlig for pak-ning, emballering, læsning og stuvning, dog således at Freja Transport var ansvar-lig for surring af godset ved spændebånd.
Freja Transport har med henvisning til ovenstående godtgjort, at de påståede ska-der kan være opstået som følge af forkert og mangelfuld pakning og læsning af godset, hvorfor Topdanmark i henhold til CMR-lovens § 25, stk. 2 har bevisbyrden for at dokumentere, at eventuelle skader opstået under transporten ikke skyldes mangelfuld pakning og læsning af godset. Denne bevisbyrde har Topdanmark ik-ke løftet. Freja Transport er derfor fri for ansvar jf. CMR-lovens § 25, stk. 1.
2.4.2. Opbremsning under transporten
Lastbilen havde en hård opbremsning ved lav hastighed i et sving, idet lastbilens nødbremse blev udløst grundet fejl i lastbilens elektronik. Lastbilen blev derfor kørt til Volvo Service værksted i Oslo med henblik på afhjælpning af fejlen, netop for at afværge risiko for kørselsuheld. Vognmandens beskrivelse af hændelsen er fremlagt som sagens bilag C […].
Lastbilen har således under transporten ikke været involveret i et kørselsuheld så-ledes som påstået af Topdanmark. Topdanmark har intet grundlag for en sådan påstand.
Opbremsning ved lav hastighed er en almindelig trafikal hændelse, hvorfor der er tale om en normal forventelig påvirkning under transportforløbet. Freja Transport bestrider, at opbremsningen som påstået af Topdanmark kan karakteriseres som ”voldsomme ekstraordinære påvirkninger ”.
28
Det er fast praksis, at godset skal emballeres, læsses og sikres på en sådan måde, at godset under transporten kan holde til normale påvirkninger under transporten, som f.eks. rystelser, stød og pludselige opbremsninger. Se CMR-loven med kom-mentarer af Ulla Fabricius, 4. udgave, side 317.
Freja Transport fastholder derfor, at eventuelle skader på godset opstået under transporten ikke skyldes selve opbremsningen, men derimod skyldes uhensigts-mæssig emballering og læsning af godset.
2.5. Beløbsmæssig opgørelse af tabet
2.5.1. Hørning Parket A/S´ usikrede krav
Freja Transport anerkender, at Topdanmark jf. e-mailkorrespondancen fremlagt som bilag 10, […] er berettiget til at medtage Hørning Parket A/S usikrede krav i påstandsbeløbet.
2.5.2. Værdien af godset
Freja Transport anerkender at godsets værdi kan opgøres til 902 DKK pr. m2.
2.5.3. Besigtigelsesomkostninger
Freja Transport anerkender at Topdanmark har afholdt besigtigelsesomkostninger med i alt NOK 12.662, svarende til DKK 9.351.
2.5.4. Sorteringsomkostninger
Freja Transport bestrider, at de i tabsopgørelsen indregnede sorteringsomkostnin-ger på henholdsvis DKK 80.483,46 samt DKK 50.000 udgør erstatningsberettigede omkostninger uanset ansvar for de påståede skader.
Sorteringsomkostningerne fremstår i det hele udokumenterede, idet Topdanmark ikke har fremlagt dokumentation for den beløbsmæssige opgørelse af de påståede sorteringsomkostninger, som efter det oplyste består af mandetimer hos henholds-vis varemodtager og Hørning Parket A/S.
Freja Transport bestrider, at det forhold at Hørning Parket A/S ikke har været in-formeret om en hård opbremsning i et sving ved lav hastighed under transporten, har afskåret lasteejer fra at foretage dispositioner med henblik på sortering af gulv-plankerne umiddelbart efter levering.
Varemodtager og lasteejer kunne konstatere eventuelle skader straks ved afleve-ring af godset, og har derfor haft alle muligheder for at iværksætte effektiv sorte-ring af eventuelt beskadigede planker umiddelbart efter modtagelse.
Topdanmark har i skriftvekslingen anerkendt, at der har været en betydelig meromkostning ved, at lasteejer har valgt ikke at foretage sortering umiddelbart efter levering, men derimod angiveligt har foretaget løbende sortering i forbindelse med byggeprocessen. Freja Transport kan ikke holdes ansvarlige for sådanne om-kostninger til sorteringsarbejde, som i det hele fremstår udokumenterede.
29
---
Hvis retten anser det for dokumenteret at de påståede skader i et vist omfang er opstået under transporten, og samtidig anser det for dokumenteret, at Freja Trans-port i et vist omfang kan holdes ansvarlig herfor, gøres det i relation til den beløbs-mæssige opgørelse af kravet gældende, at fragtomkostninger, besigtigelsesomkost-ninger og eventuelle berettigede sorteringsomkostninger, alene kan medregnes for-holdsmæssig.
…”
Rettens begrundelse og resultat
Ansvar
Retten finder det efter bevisførelsen godtgjort, at varemodtager, ABS-Parkett-gruppen Norge AS, gjorde mundtlig indsigelse direkte over for chaufføren ved-rørende godsets tilstand i forbindelse med aflevering heraf på byggepladsen i Oslo den 12. februar 2019, jf. CMR-lovens § 38, stk. 1.
Retten har herved navnlig lagt vægt på, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at ABS-Parkettgruppen Norge AS, mens chaufføren var til stede, tog fle-re fotos af godset som dokumentation for dets tilstand ved afleveringen, og at chaufføren efter egne oplysninger ”helped rebuild and unloaded the cargo at unloa-ding place ”. De optagne fotos dokumenterer, at en væsentlig del af plankerne var væltet eller forskubbet på traileren.
Det bemærkes, at reklamationen samme morgen den 12. februar 2019 blev fulgt op af en mail fra Hørning Parket A/S til Freja Transport & Logistics A/S vedlagt billeddokumentation for godsets tilstand ved ankomsten. Af mailen fremgår i øvrigt, at Hørning Parket A/S ”går ud fra, at I er informeret ”.
Det er ubestridt mellem parterne, at godset var i ubeskadiget stand, da det blev overgivet til den udførende fragtfører hos Hørning Parket i Skanderborg.
På den anførte baggrund og bevisførelsen i øvrigt finder retten, at der er indtrå-dt skade på godset under transporten, og at Freja Transport & Logistics A/S som kontraherende fragtfører er præsumptivt ansvarlig herfor, jf. CMR-lovens § 24.
Freja Transport & Logistics A/S har bl.a. gjort gældende, at de er fri for ansvar efter CMR-lovens § 25, stk. 1, litra b og c, jf. stk. 2, henset til forkert og mangel-fuld pakning og læsning af godset.
To havarieksperter har uafhængigt af hinanden i deres respektive Survey
Reports lagt til grund, at skaden på godset dels skyldes mangelfuld surring (som fragtføreren skulle stå for) og dels, at godset var pakket i uhensigtsmæssi-
30
ge pakker af uens størrelse (som Hørning Parket havde ansvaret for). Havari-eksperterne havde imidlertid ikke modtaget oplysning om, at lastbilens nød-bremsesystem var blevet aktiveret under kørslen og havde derfor ikke mulig-hed for at lade det indgå i vurderingen af skadesårsagen og deres fordeling af ansvar mellem parterne. Under forberedelsen af nærværende sag er der således fra Freja fremlagt dokumentation for, at chaufføren få timer efter aflevering af godset gjorde Freja Transport & Logistics A/S opmærksom på, at: ”The cargo shifted for the fault of the trucks electronics, because it activated the emergency brakes when turning… ”
Retten finder efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger om ska-dernes karakter og aktiveringen af lastbilens nødbremsesystem i et sving, at det ikke er godtgjort, at den konkret indtrufne skade kan skyldes mangler ved pak-ning og læsning af godset, idet det ikke kan forventes, at pakning og læsning skal kunne imødegå ekstraordinære påvirkninger som den foreliggende under kørslen.
På den anførte baggrund er der ikke grundlag for ansvarsfrihed efter CMR-lovens § 25.
Erstatning
Retten bemærker indledningsvist, at parterne er enige om den enhedspris, som ligger til grund for opgørelse af værdien af de beskadigede planker til en samlet værdi på 433.012,42 kr.
På baggrund af bevisførelsen finder retten, at der ikke med tilstrækkelig sikker-hed er påvist en konkret risiko for, at de beskadigede planker fra nærværende transport er blevet blandet med planker fra andre transporter med forvekslings-mulighed til følge.
Retten finder således, at Freja Transport & Logistics A/S er erstatningsansvarlig for beskadigelsen af det samlede parti gulvplanker svarende til en værdi af 433.012,42 kr.
Retten finder endvidere, at Freja Transport & Logistics A/S skal erstatte frag-tomkostningerne på 9.523 kr., jf. CMR-lovens § 31, stk. 1, jf. § 29, stk. 3, samt be-sigtigelsesomkostningerne på 9.351 kr., som er beløbsmæssigt ubestridt.
For så vidt angår kravet på sorteringsomkostninger finder retten det godtgjort, at sorteringsarbejdet i Oslo og hos Hørning Parket A/S i Skanderborg var nød-vendigt for at kunne frasortere de mangelfri planker for derved at begrænse og endeligt opgøre tabet, hvorfor omkostninger forbundet hermed er et erstat-ningsberettiget tab, jf. CMR-lovens § 31, stk. 1, jf. § 29, stk. 3.
31
Imidlertid er omkostningerne forbundet med sorteringsarbejdet i såvel Oslo som Skanderborg, som er angivet til alt 130.483,46 kr., i alt væsentligt udoku-menteret.
Retten tilkender på den baggrund en skønsmæssigt fastsat erstatning for sorte-ringsomkostninger på 30.000 kr.
Sagens samlede resultat bliver herefter, at Freja Transport og Logistics A/S skal erstatte Topdanmark Forsikring 481.886,42 kr.
Efter sagens udfald skal Freja Transport & Logistics A/S betale 61.880 kr. i sagsomkostninger til Topdanmark Forsikring A/S, hvoraf 11.880 kr. dækker for-holdsmæssig retsafgift, og 50.000 kr. ekskl. moms dækker rimelige udgifter til advokatbistand fastsat efter sagens karakter, omfang, værdi og forløb.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Freja Transport & Logistics A/S skal inden 14 dage betale 481.886,42 kr. med rente på 5 % p.a. fra den 11. februar 2020 samt sagens omkostninger på 61.880 kr. til Topdanmark Forsikring A/S.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.