Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 143, jf. hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2, pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere § 42a, stk. 8, 1. pkt. Påstand om udvisning med indrejseforbud for bestandig

Retten i HerningStraffesag1. instans9. juli 2021
Sagsnr.: 16047/22Retssagsnr.: SS-2969/2021-HER
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Herning
Rettens sagsnummer
SS-2969/2021-HER
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16047/22
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Retsbog

RETTEN I HERNING

Udskrift af retsbogen

Den 14. juli 2021 kl. 09.00 blev retten sat af Dommer.

Rettens nr. 99-2969/2021

Politiets nr. 4100-84169-00097-19

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1980)

Ingen var mødt.

Rettens dom af 9. juli 2021 er anket. Under hovedforhandlingen er afgivet følgende forklaringer:

Tiltalte forklarede, at han rejste ind i Danmark i oktober 2015. Han havde ikke gyldig rejsedokumentation på sig og han søgte asyl. Han fik afslag i 2016. Han er dømt for tyveri. Han ønsker ikke at vende tilbage til Uganda.

Han var i Sandholmslejren i ca. 1 måned. Han husker ikke, at han fik at vide, at han skulle tage til Kærshovedgård, og at han blev pålagt opholds- og meldepligt tre gange om ugen.

Foreholdt bilag 2, brev af 9. januar 2017 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, forklarede han, at han ikke husker at have set dette brev. Han husker ikke, at brevet er oplæst for ham.

Foreholdt sin forklaring tilført retsbog af 25. maj 2021 forklarede han, at han ikke besluttede sig til at forlade Sandholmlejren, men politiet bad ham bare underskrive papirer.  Han har børn i Uganda, som han skal sørge for mad til, så derfor han valgte at forlade lejren. Han husker stadig ikke, at han fik læst papirerne op. Han havde en ven, som han kunne tage til og opholde sig. Han arbejdede som frisør og tjente penge til at sende hjem til sine børn. Det er det, som han har beskæftiget sig med, siden han forlod Sandholmlejren. Han har ikke været i kontakt med myndighederne siden, han forlod Sandholmlejren.

Hans modersmål er luganda. Han gik i skole i Uganda, fra han var 6-7 år. I skolen talte de luganda og engelsk. Han talte luganda med sin familie og venner. Han talte en smule engelsk med sine børn, da de har engelsk i skolen. Han taler bedre luganda end engelsk. De taler britisk/engelsk i Uganda.

Std 75335

side 2

Da han var i fængsel, talte han med politiet om, at han skulle forlade Danmark. Han husker ikke, at han talte med politiet i Sandholmlejren om, at han skulle forlade Danmark. I Sandholmlejren fik han at vide, at han skulle underskrive nogle papirer, men han har aldrig underskrevet noget. Han skulle underskrive tirsdag og torsdag for at modtage penge.

Han oplyste ingen kontaktoplysninger, da han forlod Sandholmlejren. Han var ikke klar over, at det ville få konsekvenser, at han forlod Sandholmlejren. Hvis han havde vist det, så ville han ikke være gået.

Retten hævet.

Retten sluttet.

Dommer

Dom

RETTEN I HERNING

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 9. juli 2021

Rettens nr. 99-2969/2021

Politiets nr. 4100-84169-00097-19

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato (1980)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 10. juni 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1A.

Hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2, pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere § 42a, stk. 8, 1. pkt.,

ved i nedenstående periode at have undladt at overholde sin af Udlændingestyrelsen den 9. januar 2017 pålagte opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17 ved Ikast (forkyndt 24. januar 2017): Fra den 31. januar 2017 til den 31. maj 2019.(i alt 850 overtrædelser)

1B.

Straffelovens § 143, jf. hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2, pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere § 42a, stk. 8, 1. pkt.,

ved i nedenstående periode, under særligt skærpende omstændigheder, at have undladt at overholde sin af Udlændingestyrelsen den 9. januar

2017pålagte opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård,

Kærshovedgård 17 ved Ikast (forkyndt den 24. januar 2017): Fra den 1. juni 2019 til den 13. april 2021.

(23 måneder med 10+ overtrædelser)

Std 75284

side 2

2A.

Hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2, pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere 34, stk. 5,

ved i nedenstående tilfælde at have undladt at overholde sin af politiet af 24. januar 2017 pålagte meldepligt hver mandag, onsdag og fredag kl. 9.00-15.00 hos politiet på Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17 ved Ikast (forkyndt 24. januar 2017):

- 12 gange i februar 2017, d. 1, 3, 6, 8, 10, 13, 15, 17, 20, 22, 24 og 27,

- 14 gange i marts 2017, d. 1, 3, 6, 8, 10, 13, 15, 17, 20, 22, 24, 27, 29 og 31,

- 12 gange i april 2017, d. 3, 5, 7, 10, 12, 14, 17, 19, 21, 24, 26 og 28,

- 14 gange i maj 2017, d. 1, 3, 5, 8, 10, 12, 15, 17, 19, 22, 24, 26, 29 og 31,

- 13 gange i juni 2017, d. 2, 5, 7, 9, 12, 14, 16, 19, 21, 23, 26, 28 og 30,

- 13 gange i juli 2017, d. 3, 5, 7, 10, 12, 14, 17, 19, 21, 24, 26, 28 og 31,

- 13 gange i august 2017, d. 2, 4, 7, 9, 11, 14, 16, 18, 21, 23, 25, 28 og 30,

- 13 gange i september 2017, d. 1, 4, 6, 8, 11, 13, 15, 18, 20, 22, 25, 27 og 29,

- 13 gange i oktober 2017, d. 2, 4, 6, 9, 11, 13, 16, 18, 20, 23, 25, 27 og 30,

- 13 gange i november 2017, d. 1, 3, 6, 8, 10, 13, 15, 17, 20, 22, 24, 27 og 29,

- 13 gange i december 2017, d. 1, 4, 6, 8, 11, 13, 15, 18, 20, 22, 25, 27 og 29,

- 14 gange i januar 2018, d. 1, 3, 5, 8, 10, 12, 15, 17, 19, 22, 24, 26, 29 og 31,

- 12. gange i februar 2018, d. 2, 5, 7, 9, 12, 14, 16, 19, 21, 23, 26 og 28,

- 13. gange i marts 2018, d. 2, 5, 7, 9, 12, 14, 16, 19, 21, 23, 26, 28 og 30,

- 13 gange i april 2018, d. 2, 4, 6, 9, 11, 13, 16, 18, 20, 23, 25, 27 og 30,

side 3

- 13 gange i maj 2018, d. 2, 4, 7, 9, 11, 14, 16, 18, 21, 23, 25, 28 og 30,

- 13 gange i juni 2018, d. 1, 4, 6, 8, 11, 13, 15, 18, 20, 22, 25, 27 og 29,

- 12 gange i september 2018, d. 3, 5, 7, 10, 12, 14, 17, 19, 21, 24, 26 og 28.(i alt 233 overtrædelser)

2B.

Hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2, pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere 34, stk. 5,

ved i nedenstående tilfælde at have undladt at overholde sin af politiet af 24. januar 2017 pålagte meldepligt hver mandag, onsdag og fredag kl. 9.00-15.00 hos Hjemrejsestyrelsen på Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17 ved Ikast (forkyndt 24. januar 2017):

- 3 gange i december 2020, d. 25, 28 og 30,

- 13 gange i januar 2021, d. 1, 4, 6, 8, 11, 13, 15, 18, 20, 22, 25, 27 og 29,

- 12 gange i februar 2021, d. 1, 3, 5, 8, 10, 12, 15, 17, 19, 22, 24, og 26.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2 udvises med et indrejseforbud for bestandig i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte.

Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Tiltalte er straffet ved

dom af 25. januar 2016 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelo-vens § 285, stk. 1, jf. § 276 tillige med udvisning af Danmark og

side 4

dom af 28. april 2021 med fængsel i 10 dage for overtrædelse af straffelo-vens § 174 tillige med udvisning af Danmark.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 25. maj 2021.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte er pålagt opholds- og meldepligt. Disse pligter er forkyndt for tiltalte ved engelsk tolk. Herefter og da tiltalte i retten har forstået engelsk tolk læg-ger retten til grund, at tiltalte var bekendt med disse pligter og deres indhold. Efter tiltaltes egen forklaring, hvorefter han aldrig har taget ophold på udrej-secenteret Kærshovedgård, lægger retten til grund, at tiltalte forsætlig ikke har overholdt sine pligter, som angivet i tiltalten. Retten finder ikke grundlag for, at indholdet af den meddelte meldepligt indeholder forvaltningsretlige fejl således, at meldepligten på det grundlag er ugyldig og dermed uvirksom overfor tiltalte.

Der er tale om overtrædelser i en periode fra 31. januar  2017 og frem til an-holdelsen den 13. april 2021. Henset til denne periode og omfanget af over-trædelser, finder retten, at der er tale om særligt skærpende omstændigheder, hvorfor forhold 1B, som påstået, henføres under straffelovens § 143 i den an-givne periode. Dette uanset, at tiltalen for overtrædelse af meldepligten i for-hold 2B ikke er rejst efter straffelovens § 143, og at den pålagte underret-ningspligt ikke har været forkyndt for tiltalte, hvorfor der alene har været tale om overtrædelse af opholds- og meldepligten.

Straffen fastsættes som en tillægsstraf på fængsel i 3 år, jf. hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2, pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere § 42a, stk. 8, 1. pkt., straffelovens § 143, jf. hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2, pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere § 42a, stk. 8, 1. pkt., hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2, pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere 34, stk. 5, jf. straffelovens § 89.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på antal overtrædelser og periode herunder hvilken straf de enkelte forhold ville have skullet fastsættes til efter udlændinge- og hjemrejseloven.

Tiltalte har ikke lovligt ophold i Danmark og er idømt en ubetinget fængsels-straf. Retten tager derfor udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændin-gelovens § 26, stk. 2, da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er kommet nye oplysninger siden tiltaltes seneste udvisning af Danmark i henhold til dom af 28. april 2021.

side 5

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med en tillægsstraf på fængsel i 3 år.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandigt.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 16018/22
Rettens sags nr.: SS-66/2022-HJR
Afsluttet
2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 16019/22
Rettens sags nr.: SS-1562/2021-VLR
Anket
1. instansRetten i HerningHER
DDB sags nr.: 16047/22
Rettens sags nr.: SS-2969/2021-HER
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
4100-84169-00097-19
Påstandsbeløb