Dom
RETTEN PÅ BORNHOLM
DOM
afsagt den 8. april 2022
Sag BS-5597/2019-BOR
Sagsøger 1
(advokat Niels Thestrup)
og
Sagsøger 2
(advokat Niels Thestrup)
og
Sagsøger 3
(advokat Niels Thestrup)
mod
Sagsøgte
(beskikket advokat Peter Paldan Sørensen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 6. februar 2019.
Sagen drejer sig om gyldighed af en ægtepagt og testamentsfortolkning.
Sagen er indbragt for retten i henhold til dødsboskiftelovens § 89.
2
Sagsøgerne har fremsat følgende påstand:
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at ophævelsesægtepagt af 16. maj 2017 er ugyldig.
Subsidiært:
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at hun ud over sit boslod i fællesboet med Afdøde alene har krav på sin tvangsarv efter denne.
Mest subsidiært:
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at halvdelen af værdien af ejendommen Matrikel nr., beliggende Adresse, By, anses for at være en del af hendes boslod i fællesboet med Afdøde med den konsekvens, at kun den anden halvdel af værdien anses for arv efter denne.
Sagsøgte har fremsat påstand om frifindelse.
Sagsøgte har fri proces.
Oplysningerne i sagen
Sagsøgte og Afdøde indgik ægteskab den 2. august 2007. De oprettede sammen en ægtepagt, underskrevet den 31. juli 2007 og tinglyst i per-sonbogen den 21. august 2007, og et notartestamente, underskrevet den 22. november 2007, der blev oprettet i forlængelse af, at de indgik ægteskab.
Ved ægtepagten af 31. juli 2007 etablerede Sagsøgte og Afdøde fuldstændigt særeje, gældende for alt, hvad de ejede og alt, hvad de hver især erhvervede i fremtiden. Der er ikke tvist mellem parterne om ægtepagtens gyl-dighed ved dens oprettelse. Af ægtepagtens § 2 fremgår blandt andet:
”Undertegnede tilkendegiver, at være bekendt med, at værdien af akti-ver, der omfattes af det fuldstændige særeje, ikke skal deles i tilfælde af fællesboskifte, og heller ikke i tilfælde af dødsboskifte.”
Af testamentet oprettet af Sagsøgte og Afdøde den 22. novem-ber 2007 fremgår blandt andet:
Ӥ 1.
For det tilfælde at Afdøde måtte blive førstafdøde, er det vort øn-ske, at Sagsøgte, for sin arvelod af førstafdødes særeje, udtager ejen-dommen med Matrikel nr., beliggende Adresse, By.
Hertil kan Sagsøgte udtage indbo i det omfang hun måtte ønske det, til brug for den videre husførelse. Dog bevarer førstafdødes livsar-
3
vinger fortrinsret til, at udtage aktiver af indboet, der måtte have en særlig erindringsværdi for dem.
§ 2.
Nærværende bestemmelse tager som ovenfor udgangspunkt i den situ-ation, at Afdøde måtte blive førstafdøde, og Sagsøgte således måtte blive længstlevende.
Sagsøgtes samlede arv efter Afdøde skal kvantitativt svare til, værdien af ovennævnte ejendom på udtagelsestidspunktet, lagt sam-men med værdien af det omtalte indbo. Af de midler hvorover førstaf-døde frit kan råde, skal Sagsøgte således alene tilkendes et sådant beløb, at en kontant overtagelse af ejendommen inkl. indbo gøres mu-lig.
Den resterende del af Afdødes testationsfrie kompetence deles mellem dennes livsarvinger i lige forhold.
Såfremt Sagsøgtes tvangsarv efter arveloven måtte overstige vær-dien af ejendommen samt indboet, fyldestgøres hun naturligvis op til sin tvangsarvelod.
§ 3.
Nærværende bestemmelse tager som ovenfor udgangspunkt i den situ-ation, at Afdøde måtte blive førstafdøde, og Sagsøgte således måtte blive længstlevende.
Såfremt værdien af nævnte ejendom overstiger Sagsøgtes tvangsar-velod samt den testamentlige friarv efter førstafdøde, er Sagsøgte desuagtet berettiget til, at udtage ejendommen mod at udbetale det overskydende beløb kontant til førstafdødes livsarvinger. Der henvises i denne forbindelse til § 24 d, jf. § 24 c, i arveloven af 14.8.2001.”
Den 16. maj 2017 oprettede Sagsøgte og Afdøde en ny ægte-pagt under overskriften ”Ophævelsesægtepagt” . Af ægtepagtens § 1 fremgår:
”Den af os oprettede ægtepagt af d. 21. august 2007 ophæves herved i sin helhed, hvorefter der skal være almindeligt formuefællesskab mel-lem os.”
Ægtepagten blev tinglyst i henhold til fuldmagt den 1. juni 2017. Vitterligheds-påtegning om underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og fuldmagtsgivers myndighed er underskrevet af advokat Vidne 1, der dog ikke faktisk har bevidnet underskrivelsen.
Den 29. november 2017 afgik Afdøde ved døden. Boet efter Afdøde blev den 20. december 2017 udleveret til bobestyrerbehandling til bobestyrer, advokat Vidne 1. Afdøde efterlod sig sin æg-tefælle Sagsøgte og tre børn fra tidligere ægteskab, Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3.
4
Den 19. januar 2018 blev afholdt bomøde i boet, hvor samtlige arvinger deltog.
Den 8. marts 2018 sendte bobestyrer et brev til arvingerne, hvoraf blandt andet fremgår:
”Som anført i bomødereferatet under pkt. 4 vedrørende arveforhold, skal efterlevende ægtefælle forlods have sin boslod svarende til halvde-len af det samlede fællesbo. Her ud over skal efterlevende ægtefælle arve ejendommen Adresse, By eller værdien svarende hertil samt alt indbo ansat til kr. 10.000,00.”
Den 22. marts 2018 sendte bobestyrer et brev mere til arvingerne. Af brevet fremgår blandt andet:
”Ifølge testamentet, oprettet af din far og Sagsøgte i 2007, har din far ønsket, at Sagsøgte skal arve Adresse, By eller værdien af denne ejendom, der som bekendt nu et solgt. Her ud over skal Sagsøgte arve indbo, der er ansat til kr. 10.000,00 jfr. bomødereferatet pkt. 7.
På tidspunktet for oprettelse af testamentet var der som bekendt ægte-pagt om fuldstændigt særeje, hvilken ægtepagt senere blev ophævet med den virkning, at der i ægteskabet mellem din far og Sagsøgte var sæd-vanligt formuefællesskab.
Dette betyder, at Sagsøgte har krav på boslod svarende til halvdelen af det samlede fællesbo, hvortil kommer den arv som jeg har anført ovenfor.”
Bobestyrers vurdering af sagen blev bestridt af Afdødes tre børn, sagsøgerne.
Den 14. december 2018 traf bobestyrer, advokat Vidne 1, formel beslut-ning om arvens fordeling, da sagen af sagsøgerne ønskedes indbragt for skifte-retten i medfør af dødsboskiftelovens § 89.
Det fremgår af bobestyrers beslutning blandt andet:
”På baggrund af det i testamentet af den 22. november 2007 anførte og med baggrund i mit kendskab til afdøde og dennes familieforhold og afdødes ønsker, er det min opfattelse, at arven skal fordeles således som anført i bomødereferat af den 23. januar 2018 på baggrund af indle-dende bomøde afholdt den 19. januar 2018.
Som følge af, at der i ægteskabet efter ophævelse af særejeægtepagten var sædvanligt formuefællesskab, skal efterlevende ægtefælle Sagsøgte udtage sin boslod svarende til ½ af boet.
Afdødes boslod svarende til ½ af boet skal fordeles i henhold til testa-mentet som følger:
5
Efterlevende ægtefælle skal arve den boet tilhørende faste ejendom be-liggende Adresse, By, eller værdien svarende hertil.
Herudover skal efterlevende ægtefælle arve alt indbo i det omfang, hun måtte ønske det, dog således at førstafdødes 3 livsarvinger har fortrins-ret til at udtage aktiver og indbo, som måtte have en særlig erindrings-værdi for dem.
Alt, hvad der herefter måtte være i boet efter afdøde, tilfalder afdødes 3 børn til lige fordeling og således med 1 / 3 til hver.”
Der er mellem parterne enighed om, at værdien af indboet, som efter bobesty-rers beslutning tilfalder sagsøgte, udgør 10.000 kr., og at værdien af ejendom-men, beliggende Adresse, By, udgør 1.095.000 kr.
Afdøde fik i begyndelsen af 2017 konstateret en ondartet hjernetu-mor, som han modtog konsultation vedrørende. Der er mellem parterne enig-hed om, at Afdøde var både fysisk og mentalt påvirket af sin syg-dom. Der er ikke enighed om omfanget heraf, eller hvor fremskredent det var hvornår.
Af e-korrespondance af 22. maj 2017 fra Bornholms Regionskommune til Lægehus fremgår blandt andet:
”Plan: pt ønsker ikke genoplivningsforsøg ved hjertestop. Og det skal respekteres også da pt er fuldt habil, vågen og klar.
rp 'trygheds medicin', sendes til
Møllevænget”
Af notat af 22. maj 2019, der i øvrigt er enslydende med e-korrespondancen af samme dato, fremgår blandt andet:
”Plan: pt ønsker ikke genoplivningsforsøg ved hjertestop. Og det skal respekteres.-
rp 'trygheds medicin', sendes til
Møllevænget.”
Der er mellem parterne tvist om, hvorvidt ophævelsesægtepagten er gyldigt op-rettet og om dens betydning for det den 22. november 2007 oprettede testa-mente. Spørgsmål om ugyldighed som følge af ført hånd eller falsk er afgjort ved Retten på Bornholms kendelse af 16. marts 2020.
Der er under sagens behandling ved retten indhentet en udtalelse fra Retslæge-rådet. Af rådets udtalelse af 22. december 2021 fremgår blandt andet:
”Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede spørgsmål således:
6
Spørgsmål 1:
Retslægerådet bedes udtale sig om det normale tidsforløb fra Afdøde fik konstateret en ondartet hjernetumor i begyndelsen af 2017, indtil han afgik ved døden den 29. november 2017, herunder hvor fremskreden sygdommen må antages at have været den 16. maj 2017, og hvilke symptomer den har forårsaget på dette tidspunkt.
[svar]
En central hjernetumor, som den Afdøde får konstateret kan ikke kirurgisk fjernes, men udelukkende behandles konservativt med palliativ strålebehandling. Restlevetiden med en sådan hjernetu-mor og Afdøde alder er cirka et halvt år. Af skanningen den 3. maj 2017 ses, at hjernetumoren påvirker hjernen globalt. Det er dog udelukkende en strukturel skanning, der ikke lader Afdødes kliniske tilstand afdække. Symptomerne ved en tumor lokalise-ret som beskrevet den 3. maj 2017 vil variere afhængig af hvilke nerve-baner, der præcist påvirkes. Det fremgår, at Afdøde ved tumordebut havde symptomer med føleudfald og smerter i højre arm og ben og dobbeltsyn. Den 27. april 2017 anføres der, at de neurologiske symptomer var tiltagende med nedsat funktion i højre side og dårligere koordinering og den 4. maj 2017 er der journalført at ”klinisk er han dårligere” .
Spørgsmål 2:
Retslægerådet bedes udtale sig om, hvorvidt det må antages, at Afdøde den 16. maj 2017 led af en sådan sygdom eller svækkelse, at han ikke var i stand til at forstå betydningen af, at den i 2007 indgåede særejeægtepagt blev ophævet, herunder rækkevidden af ophævelsesægtepagten i forhold til det ligeledes i 2007 oprettede testa-mente.
[svar]
Der foreligger ikke i sagens akter oplysninger om Afdødes kognitive funktion, men heller ikke oplysninger om klager over kogni-tiv dysfunktion. Læsioner i thalamus kan påvirke kognition. Afdøde gennemgår et behandlingsforløb, hvortil Retslægerådet for-moder, han har samtykket. Af notat fra egen læge den 22. maj 2017 an-giver Afdøde, at han ikke ønsker genoplivningsforsøg ved hjertestop, og at egen læge mener dette skal respekteres, da Afdøde er fuldt habil, vågen og klar. Således må man formode, at han også var fuldt habil, vågen og klar 6 dage forinden.
Spørgsmål 3:
Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, bedes det oplyst, om det må betragtes som overvejende sandsynligt eller mindre sandsynligt, at Afdøde den 16. maj 2017 led af en sådan sygdom eller svækkelse, at han ikke var i stand til at forstå betydningen af, at den i 2007 indgåede særejeægtepagt blev ophævet.
[svar]
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.
7
Spørgsmål 4:
Giver sagen Retslægerådet anledning til yderligere bemærkninger?
[svar]
Nej.”
Forklaringer
Sagsøgte, Sagsøger 3, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3 har afgivet forklaring for retten.
Af kendelse af 16. marts 2020 fremgår følgende forklaringer:
Sagsøger 3 har forklaret, at han er Afdødes søn. Sagsøger 3's forældre blev skilt, da han var syv år, hvorefter han flyttede med sin far til Bornholm, hvor han boede, til han var 19 år og flyttede hjemmefra. Han er 39 år nu. Han havde et tæt forhold til sin far, og han var tættere med sin far end han søskende var. Sagsøger 3 er i dag politibetjent og har været det i 15 år. Han mødte Sagsøgte for første gang omkring 2004 eller 2005. Det var et par år før, at hun blev gift med Afdøde. Sagsøger 3's forhold til Sagsøgte var helt fint. Han var bekendt med, at der blev oprettet en ægtepagt om særeje, da Afdøde og Sagsøgte blev gift. Det var ikke nogen hemme-lighed, at det var Afdødes børn, der skulle arve sommerhuset. Sommer-huset havde været i familien i lang tid. Sagsøger 3 blev bekendt med Afdødes sygdom omkring julen 2016, hvor Afdøde begyndte at få meget ondt i ryggen, og funktionen i højre arm blev nedsat. Omkring nytår kom tilta-gende dobbeltsyn. Efter Afdøde fik kræftdiagnosen så Sagsøger 3 ham hyppigt, da han prioriterede at bruge ferier og weekender på at besøge Afdøde i sommerhuset på Bornholm, for at være der for ham. Han var derovre et par gange om måneden. Sagsøger 3's oplevelse af Afdødes sygdom var, at hans tilstand fra januar/februar 2017 og frem til påsken blev væsentligt forringet. I maj måned sad Afdøde i kørestol, da han var lam i højre side. Han havde svært ved at finde ordene, når han skulle tale, og han fik en masse mærkelige ideer. Han var mistroisk overfor både venner og fa-milie, idet han troede, at alle var ude efter hans penge. Han forsøgte at hæve sin pension på omkring 600.000 kr. for at have dem i kontanter. Afdøde havde en stor båd, der lå i hans forhave. Sagsøger 3 blev sat til at forestå salg af denne båd, da alle kunne se, hvor Afdødes tilstand bar hen ad. Han kan se på sin mobiltelefon, at han har taget billeder af båden den 14. maj, og at han har udarbejdet en salgsannonce dagen efter. Båden blev solgt et par uger efter. Den blev købt som beset, da Afdøde havde været i gang med nogle reparationer, som så meget tvivlsomme ud, på trods af at Afdøde normalt var meget dygtig til den slags ting. Afdøde kunne ikke redegøre for, hvad han havde gjort ved båden. Det er slet ikke Sagsøger 3's opfat-telse, at Afdøde i perioden omkring maj måned 2017 var fuldt habil, vå-gen og klar, som det står beskrevet i en lægejournal. Sagsøger 3 havde
8
jævnlig kontakt via sms med Afdøde. Efter diagnosen blev det dagligt, indtil den 26. april 2017, hvor Afdøde skrev, at det fremover ville være Sagsøgte, der ville stå for kontakten. Afdøde var ikke længere i stand til at skrive sms’er på grund af både fysisk og psykisk besvær. Han kunne heller ikke tænde sit fjernsyn med fjernbetjeningen. Det har altid være planen, at som-merhuset skulle blive i familien. Det vidste både børnene og lokalsamfundet. Afdøde har også efter ægteskabet med Sagsøgte givet udtryk for, at børnene skulle have sommerhuset. I februar 2017 besøgte han Afdøde og Sagsøgte på rigshospitalets patienthotel, og i denne forbindelse spurgte Afdøde ham direkte, om han ønskede at overtage sommerhuset alene, hvis det var muligt. Afdøde ville undersøge dette med Vidne 1. Sagsøger 3 vidste godt, at Vidne 1 kom til Bornholm, og det var Sagsøger 3's opfattelse, at det var fordi, de skulle drøfte overtagelsen af sommerhuset. Sommerhuset er i forbindelse med bobehandlingen blevet solgt, da vurderingsprisen var for høj til at børnene havde mulighed for at overtage det. Afdøde var højrehåndet, men omkring den 17. maj 2017, da ophævel-sesægtepagten blev underskrevet, havde han slet ikke førlighed i højre arm. Han kender sin fars underskrift godt. Underskriften på testamentet fra 2007 er Afdødes underskrift. Underskriften er karakteristisk ved K’et og P’et, samt at de sidste bogstav trækkes ud i en streg. Underskriften på ophævelses-ægtepagten fra 2017 ligner derimod slet ikke Afdødes underskrift. Afdøde har aldrig nævnt noget om ophævelsesægtepagten. Det er Sagsøger 3 opfattelse, at Afdøde ville have fortalt Sagsøger 3 om det, hvis han havde været sig selv. Sagsøger 3 blev først bekendt med ophæ-velsesægtepagten i forbindelse med det første bomøde, efter Afdøde gik bort. Sagsøger 3 var på Bornholm og besøge Afdøde jævnligt i wee-kender og ferier. Han kan ikke på stående fod sige, hvilke nøjagtige datoer, han var på besøg hos Afdøde, udover den 14./15. maj 2017.
Sagsøgte har forklaret, at hun er uddannet ernæringsassistent, og at hun arbejder i en Børnehave. Hun mødte Afdøde i 2003, og de blev kære-ster et halvt års tid efter. De flyttede sammen efter cirka et år. I 2007 blev de gift, og de oprettede ægtepagten, fordi Afdøde havde et hus og et sommer-hus, som Sagsøgte ikke skulle kunne løbe med, hvis de blev skilt efter et par år. Det var Vidne 1, der udarbejdede ægtepagten. Afdøde arbej-dede på Arbejdsplads i treholdsskift, så han havde meget afspadsering og var derfor meget tid hjemme. Hun opdagede Afdødes sygdom efter julen i 2016. I begyndelsen af 2017 blev det værre, og lægerne sagde i februar, at han havde 15 måneder tilbage at leve i. Hun tog orlov med det samme, efter de fik denne be-sked. Fra januar 2017 udviklede Afdødes sygdom sig ved, at han blev mere træt i kroppen. I forbindelse med, at han skulle til kemobehandlinger, fik han kørestol, men han kunne også godt gå selv, så det var primært fordi, at Sagsøgte ellers ikke ville få lov til at komme med på patienthotellet, hvilket var vigtigt for Afdøde. Afdøde kom først i kemobehandling fra starten
9
af marts 2017. Da ægtepagten i 2007 blev indgået, var det deres fælles plan, at den skulle ophæves efter 5 år, da de begge syntes, at dette var rimeligt. Det skete dog ikke efter de aftalte 5 år, da de kom fra det. Det var Afdøde selv, der snakkede med Vidne 1 om ophævelse af ægtepagten. Afdøde fortalte hende, at han ønskede at ophæve ægtepagten fra 2007 for at sikre Sagsøgte. Herudover deltog hun ikke i Afdøde og Vidne 1's samtaler om ophævelsen, da hun havde fuld tiltro til, at Afdøde ville gøre, hvad der var bedst. Da de fik tilsendt den udarbejdede ophævelsesægte-pagt, øvede Afdøde sig rigtig mange gange på at underskrive den. Det endte med, at Sagsøgte måtte støtte Afdødes hånd, da Afdødes højre side ikke var så god. Han kunne godt bruge sin højre hånd lidt, men det var svært for ham, og det var meget vigtigt for ham, at underskriften så ordent-lig ud. Hun hjalp ham ved at holde sin hånd på hans håndryg, mens han under-skrev, for at hans rystelser ikke skulle kunne ses på underskriften. Hun rørte ikke ved pennen. Afdøde stod meget fast på, at ægtepagten skulle ophæ-ves, og grunden var, at Sagsøgte ikke skulle blive snydt. Afdøde kunne sagtens se på trods af sit dobbeltsyn, idet han havde en klap for øjet. Det er ikke korrekt, at hans højre arm i maj 2017 var helt slap og bare hvilede på hans ben. Han brugte mest venstre arm, men han kunne godt bevæge højre arm. Afdøde døde den 29. november 2017. Han ejede flere både, herun-der en mindre og noget nyere båd, som han ønskede, at Sagsøger 3 skulle have. Det var vigtigt for Afdøde, at Sagsøger 3 skulle have mere end de andre børn, fordi Afdødes forhold til Sagsøger 3 var meget tæt. Det er rigtigt, at Afdøde førhen altid havde ønsket, at Sagsøger 3 skulle have sommerhuset, men da det gik op for ham, at sommerhuset var langt dyrere end forventet, ændrede han mening, således at døtrene også skulle have del i det. I maj 2017 var Sagsøger 3 oftere på besøg, end han var før sygdommen, men hun kan ikke huske nøjagtigt på hvilke datoer. Det er rigtigt, at Afdøde I februar 2017 ønskede, at Sagsøger 3 skulle arve sommerhuset, men det var før, han blev bekendt med sommerhusets høje værdi. Det er også rigtigt, at Vidne 1's besøg på Bornholm oprindeligt handlede om mulighe-derne for Sagsøger 3's overtagelse af sommerhuset. Det var under disse drøftelser, at Afdøde indså, at det ikke kunne lade sig gøre, at Sagsøger 3 over-tog sommerhuset alene, da det ville tilgodese Sagsøger 3 for meget i for-hold til døtrene. Det er rigtigt, at hun på et tidspunkt måtte skrive sms’er for Afdøde. Hun kan ikke huske nøjagtigt hvornår. Afdøde kunne godt bevæge sin fingre på højre hånd i maj måned 2017. Hun kan ikke huske, om Afdøde kunne børste tænder med sin højre hånd. Hun har ikke skre-vet under for Afdøde på ophævelsesægtepagten. Hun har kun støttet Afdødes hånd for at undgå rystelser. Hun er ikke enig i, at Afdødes underskrift på ophævelsesægtepagten ligner hendes egen. K’et er hans egne karakteristiske K’er. Før han blev syg, så hans underskrift ud, som den gør på ægtepagten fra 2007. De overvejede ikke at rette henvendelse til Vidne 1 omkring det forhold, at Sagsøgte måtte støtte Afdødes hånd ved
10
underskriften. Det tænkte de slet ikke over, da det var en meget hård tid. Vitter-lighedsunderskrift blev ikke drøftet med Vidne 1. Det regnede hun med, at Vidne 1 havde styr på. Så snart de havde underskrevet ophævelsesæg-tepagten, gik Afdøde ud og sagde til folk, at tingene nu var, som han ville have det.
Af retsbog af 30. august 2019 fremgår følgende forklaring:
Vidne 1Vidne 1 mødte og forklarede bekendt med vidnepligten og vidne-ansvaret, at han er Bornholmsk gift. Han forlod Bornholm i 1978 og har været praktiserende advokat i Svendborg siden. Han har bevaret relationen til Born-holm dels gennem familien på Bornholm og dels ved, at han haft sommerhus i Snogebæk siden 1978. Han lærte Afdøde at kende for mange år si-den. Afdøde er søn af vidnets svigerfars bror. Vidnet så Afdøde, hvis han løb på ham, når vidnet var på Bornholm. I 2007 mødte Afdøde Sagsøgte. Der blev lavet en ægtepagt og et testamente. Afdøde havde hus og andre værdier, og Sagsøgte var alene. Vidnet foreslog derfor Afdøde, at han fik særeje, hvis ægteskabet ikke skulle holde. Vidnet udarbejdede ægtepagt og testamente. Der var fuldstændigt særeje i ægtepagten. I forbindelse med ophævelse af ægtepagten kontaktede Afdøde vidnet. Vidnet og Afdøde talte det hele igennem. Vidnet vidste, at Afdøde var alvorligt syg. Sagsøgte var ikke til stede, hvilket vidnet heller ikke ville have accep-teret, idet det var lidt problematisk, det der skulle ske. Vidnet og Afdøde talte me-get grundigt om det. Vidnet kender hele familien på Afdødes side, og spurgte Afdøde, om han var klar over, at hvis han tilbagekaldte ægtepagten, ville det gå ud over Afdødes børn. Afdøde svarede, at det var han godt klar over. Afdøde sagde at han havde fået at vide, at han var alvorligt syg, og at han ønskede, at Sagsøgte skulle kunne blive i huset. Vidnet og Afdøde talte også om, at testamentet havde taget højde herfor, men Afdøde ville vide, hvad konsekvensen ville være, hvis han ophævede ægtepagten. Vidnet svarede, at det ville gå ud over Afdødes børn, idet Sagsøgte ud over arven som ægtefælle tillige ubeskåret ville få halvdelen af boet i boslod, og at den anden halvdel herefter skulle deles mellem Sagsøgtes og Afdødes tre børn. Vidnet fortalte endvidere Afdøde, at testamentet kunne ændres, så det blev tilpasset i forhold hertil, men det ønskede Afdøde ikke. Det var vidnets ind-tryk, at Afdøde absolut var begavet, og at svulsten ikke havde præget ham. Hvis det havde været tilfældet, ville vidnet have reageret herpå. Vidnet var ikke i tvivl om, at Afdøde forstod, hvad de talte om. Vidnet fik sin bestalling i 1975, og han har i forbindelse med oprettelse af testamenter, ofte skulle vurdere habilite-ten. Han havde desuden kendt Afdøde i mange år. Vidnet udarbejdede ophævel-sesægtepagten. Derefter talte han med Afdøde om det over telefonen, og vidnet sikrede sig endnu en gang, at Afdøde var klar over konsekvenserne, hvilket Afdøde bekræftede. Ophævelsesægtepagten blev herefter sendt over til Afdøde, der un-derskrev den og sendte den retur til vidnet. Vidnet foretog den fornødne ting-lysningsekspedition, hvorefter ægtepagten blev aflyst. Vidnet talte flere gange med Afdøde i telefonen, fordi vidnet var bevidst om, at der kunne blive proble-
11
mer, da Afdøde havde tre særbørn, og det ville gå ud over børnene rent økono-misk. Vidnet talte ikke med Sagsøgte. Vidnet oplevede slet ikke Afdøde som hverken konfus eller forvirret under forløbet, hvor vidnet har haft kontakt med Afdøde.
Adspurgt af sagsøgernes advokat forklarede vidnet, at han opfattede testamen-tet således, at Sagsøgte skulle have mulighed for at beholde huset. Vidnet var, da han udarbejdede testamentet, bekendt med ægtepagten. Det var derfor, vidnet sagde til Afdøde, at testamentet havde taget højde for det meste, og at ægtepagten var for at beskytte børnene. Grundliggende gik testamentet ud på, at børnene skulle arve mest muligt, men at Sagsøgte skulle kunne blive i ejendommen. Vidnet hørte i 2017, at Afdøde var syg. Vidnet og Afdøde havde møde i maj 2017. Det var relativt kort tid før deres møde, at vidnet fik kendskab til, at Afdøde var syg, idet vidnet ikke havde så meget kontakt med Afdøde. Vidnet kan godt huske, at han på et tidspunkt talte med Afdøde om, at Afdøde ville hæve sin pensionsopsparing kontant, hvilket vidnet sagde til Afdøde, ikke var hensigtsmæssigt. Dette fandt sted en rum tid før ophævelsen af ægtepagten. Vidnet rådgav ikke Afdøde lø-bende. Det var et enkeltstående tilfælde. Vidnet tænkte i forbindelse med ophæ-velsen af ægtepagten over, hvad skulle gøres, for at der ikke blev problemer bagefter, idet der var tre særbørn og en enke. Vidnet er ikke i tvivl om, at Sagsøger 3 skulle arve sommerhuset, men det er ikke noget Afdøde har drøftet med vidnet. Afdøde kunne ikke rigtig tage sig sammen til at få udfærdiget noget ved-rørende dette. Vidnet gjorde Afdøde opmærksom på konsekvenserne af ophævel-sen, men Afdøde på dette tidspunkt ikke interesseret i at få det lavet. Vidnet for-talte Afdøde om arvereglerne dels i forhold til ægtefællen og i forhold til, at op-hævelsen af ægtepagten ville det gå ud over Afdødes tre børn. Mødet i maj 2017 blev afholdt hos Afdøde i privaten, og mødet var på Afdødes initiativ. Vidnet havde talt med Afdøde i telefonen nogle gange. Vidnet sagde til Afdøde, at det var en stor beslutning, og at vidnet ville komme hen til Afdøde, så de kunne drøfte det igen-nem kun de to. Vidnet fortalte klart og tydeligt Afdøde, at det ville gå ud over hans børn, og at det ville stille Sagsøgte sådan, at hendes mulighed for at overtage huset blev bedre. Vidnet sagde til Afdøde, at som han gjorde nu ville det betyde at Sagsøgtes situation blev forbedret, men at det ville gå ud over børnene, hvilket kunne korrigeres ved at ændre testamentet, men det ønskede Afdøde ikke. Vidnet oplyste således Afdøde om, at testamentet forfordelte Sagsøgte endnu mere, hvilket kunne reguleres ved at ændre testamentet, men Afdøde ønskede som sagt ikke. Efter mødet rejste vidnet hjem, hvor han udarbejdede ophævelsesægtepagten, som han fremsendte til Afdøde til underskrift. Vidnet har gennem årene lavet for-skellige juridiske ting for Afdøde. Forevist ophævelsesægtepagten forklarede vid-net, at han er gået ud fra, at det Afdødes underskrift. Han har ikke set ophævelse-sægtepagten blive underskrevet.
Under hovedforhandlingen den 11. marts 2022 er afgivet følgende forklaringer:
12
Vidne 2 har forklaret, at hun har været ven med Afdøde og Sagsøgte siden 2007. Hun lærte Sagsøgte at kende gennem sin kæreste, da Sagsøgte tidligere var gift med kærestens bror. Hendes kæreste kendte også Afdøde. Som par kom hun og hendes kæreste tæt på Sagsøgte og Afdøde og har været det siden 2007. De så hinanden nogle gange hvert år fast, hvor de blandt andet tog på we-ekendture og lignende. Dertil har de været sammen hjemme hos hinanden, her-under i form af uanmeldte besøg. I perioden 2016/2017 blev Afdøde syg, hvilket de fik fortalt. De snakkede med Afdøde og Sagsøgte om det, både inden Afdøde fik sin diagnose, hvor de snakkede om hans følelsesforstyrrelse og problemer med sy-net, og efter at Afdøde havde været til lægen og fået stillet diagnosen. De fik et tættere forhold til hinanden efter Afdødes sygdom blev kendt. Hendes mand trå-dte blandt andet til og hjalp med en række praktiske ting, og hun planlagde selv flere ture, hvor de kunne tage ud sammen. Der skete ændringer hos Afdøde både fysisk og mentalt gennem hele forløbet. Først gik det ud over hans arm, så hans syn og senere mistede han grebet om virkeligheden. Afdøde gjorde mange ting efter han blev syg; han handlede. Han ryddede op i sine personlige papirer og i sit værksted mv. Afdøde og Sagsøgte gik dertil til en advokat, og da det var faldet på plads, var Afdøde meget bestemt omkring, at han ”havde sørget for mor Sagsøgte” , og i den forbindelse slog han i bordet, hvilket var en gestik han benyttede. Det var hendes indtryk, at det lå Afdøde meget på sinde at sikre Sagsøgte.
Vidne 3 har forklaret, at hun har kendt Afdøde og Sagsøgte siden 2005. De boede overfor hinanden, og de så hinanden næsten dag-ligt. Hun var med til deres bryllup, Sagsøgtes 50 og Afdødes 70-års fødselsdag og til Afdødes begravelse. De var tætte og så ofte hinanden, hvor de brugte nogle timer sammen. Da Afdøde blev syg, snakkede hun med dem dagligt; nogle gange med begge to, andre gange med Sagsøgte alene. De blev mere tætte, efter at Afdøde blev syg. Efter Afdøde havde været på sygehuset i januar 2017, kom de til kaffe. Det var inden Afdøde havde fået sin ”dødsdom” . Afdøde var da meget fokuseret på, at de skulle have fat i advokat Vidne 1 vedrørende nogen papirer. Hun ved ikke hvilke papirer, det drejede sig om. Det spurgte de ikke ind til. De fik dog at vide, da det var ordnet. Afdøde sagde, at han havde fået et andet syn på livet, og på hvordan det skulle ordnes, nu han var blevet syg. Det var hendes indtryk, at Afdøde var bevidst om, hvad han lavede, og hvad det handlede om. Hun kan ikke huske, om han var lam i noget af kroppen, men han var ikke så stabil. Han kunne godt bruge sin højre hånd, men han brugte begge hænder blandt andet, når han drak kaffe. Han tog på under sygdomsforløbet.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført blandt andet:
”2.1 Generelt
13
2.1.1 Testamentet er klart omkring arvens fordeling med den grundlæg-gende præmis, at Afdødes livsarvinger (sagsøgerne) skulle arve mest muligt, men dog således, at Sagsøgte skulle kunne udtage og blive boende i parternes fælles bolig på Adresse, By, men at hendes arv i øvrigt skulle begrænses til tvangsarven.
2.1.2 Det er en grundlæggende forudsætning for testamentet, herunder Sagsøgtes ret til at udtage boligen på Adresse i By, at der mellem ægtefællerne var indgået ægtepagt om fuldstændigt særeje, hvilket fremgår af såvel testamentets præambel som af § 1, hvori er an-ført, at Sagsøgte ”for sin arvelod af førstafdødes særeje” udtager den pågældende ejendom [E58-59].
2.1.3 Der blev ikke i forbindelse med indgåelsen af ophævelsesægtepag-ten i maj 2017 udarbejdet kodicil til testamentet, ligesom det må lægges til grund, at Afdøde ikke blev informeret om, eller ikke har været i stand til at forstå, konsekvensen af ophævelsen af parternes fuldstændige særeje i forhold til testamentets bestemmelser. Advokat Vidne 1's forklaring [E39-40] kan ikke føre til andet resultat.
2.1.4 Det er fortsat sagsøgernes opfattelse, at ophævelsesægtepagten er ugyldig allerede som følge af falsk underskrift og/eller manglende iagt-tagelse af betingelserne i DL 5-1-7 i forbindelse med underskrift med ført hånd, men sagsøgerne anerkender, at der med rettens deldom af-sagt i form af kendelse af 16. marts 2020 er taget endeligt stilling til dette spørgsmål for så vidt angår byrettens behandling af sagen [E41-49].
2.2 Ad den principale påstand
2.2.1 Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at Afdøde på tidspunktet for tiltrædelsen af ophævelsesægtepag-ten som følge af sin svækkede helbredstilstand har været ude af stand til at forstå betydningen heraf, herunder i forhold til testamentets be-stemmelser om arvens fordeling, hvorfor ophævelsesægtepagten er ugyldig.
2.2.2 Særligt henset til, at ophævelsesægtepagten ikke er underskrevet for notar, og at der ikke er udarbejdet kodicil til testamentet, gøres det gældende, at det er Sagsøgtes bevisbyrde, at Afdøde til trods for sin alvorlige hjernetumor var i stand til at forstå betydningen af ophævelsesægtepagten, herunder i forhold til testamentets bestem-melser, hvortil bemærkes, at det selv for en person med sin fulde men-tale kapacitet ville have krævet professionel arveretlig bistand for til
14
fulde at forstå omfanget af og samspillet mellem ophævelsen af særeje-ægtepagten og de testamentariske bestemmelser.
2.2.3 Denne bevisbyrde er ikke opfyldt med Retslægerådets udtalelse af 22. december 2021, hvori Retslægerådet alene udtaler, at der ikke i sa-gens akter foreligger oplysninger om Afdødes kognitive funktion den 16. maj 2017, men heller ikke oplysninger om klager over kognitiv dysfunktion [E51], hvorved bemærkes, at Retslægerådets efter-følgende konklusion om, at Afdøde må formodes at have været ”fuldt habil, vågen og klar” den 16. maj 2017 baserer sig på det notat af 19. februar 2019 [E94], som Læge har udarbejdet under nærværende sag, og hvori sætningen
”… også da pt er fuldt habil, vågen og klar”
er tilføjet, hvorved bemærkes, at den pågældende sætning ikke indgår i den i øvrigt enslydende journal fra den pågældende dato [E100] og så-ledes må antages tilføjet efterfølgende.
2.2.4 Det gøres videre gældende, at konsekvensen af Afdødes tiltræden af ophævelsesægtepagten er åbenlyst i strid med hans ønsker, således som disse er kommet til udtryk løbende og har været ved testamentets oprettelse i 2007 såvel som i maj 2017, hvorved det må lægges til grund, at Afdøde ikke på noget tidspunkt har haft til hensigt, at sagsøgerne og/eller Sagsøger 3 alene ikke skulle arve familiens sommerhus, hvilket er blevet konsekvensen af bobesty-rers indstilling, idet Afdøde tværtimod lagde vægt på, at sommerhuset skulle ”blive i familien” og gå videre til hans børn, lige-som han selv havde arvet det.
2.3 Ad den subsidiære påstand
2.3.1 Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at vær-dien af ejendommen Matrikel nr., beliggende Adresse, By, må anses for at være en del af Sagsøgtes boslod i fæl-lesboet med Afdøde.
I relation hertil gøres det videre gældende, at formålet med, at Sagsøgte i henhold til de testamentariske bestemmelser havde ret til at ud-tage parternes fællesbolig på Adresse i By, var at sikre, at hun kunne blive boende i denne, og at dette formål blev opfyldt med ophævelsen af parternes fuldstændige særeje i maj 2017, hvorfor testa-mentet må fortolkes således, at Sagsøgte herefter alene har krav på sin tvangsarv.
15
2.3.2 Særligt henset til, at ophævelsesægtepagten ikke er underskrevet for notar, og at der ikke er udarbejdet kodicil til testamentet, gøres det gældende, at det er Sagsøgtes bevisbyrde, at Afdødes ønske har været, at Sagsøgte ud over sit boslod skulle have ret til arv ud over sin tvangsarv.
2.3.3 Afdødes ønske fremgår særligt klart af testamentets § 1 [E59], hvorefter det var hans ønske, at Sagsøgte ”for sin arvelod af førstafdødes særeje” skulle udtage ejendommen. Formålet med udta-gelsesretten var således at beskytte Sagsøgte mod konsekvenserne af særejeægtepagten ved at sikre hende en fremtidig bolig. Dette formål blev opfyldt med ophævelsen af parternes særeje, idet Sagsøgte her-med fik mulighed for at udtage ejendommen som en del af sit boslods-krav og tvangsarv.
2.3.4 Intet i testamentet peger således på, at Afdøde har ønsket, at mere end huset skulle falde i arv til Sagsøgte, jf. § 2, 2. og 3. afsnit [E59]. Tværtimod er der aktivt tilvalgt bestemmelser, der af-skærer yderligere værdiforskydning fra livsarvingerne til Sagsøgte, herunder ved § 3, 2. afsnit og ved de detaljerede bestemmelser om be-regningen i § 3, 3. afsnit 8 [E60].
2.3.5 Hverken en juridisk ”korrigerende fortolkning” eller ”forklarende fortolkning” , der begge søger at udlede testators egentlige vilje, bør så-ledes føre til, at beskyttelsesforanstaltninger truffet til gode for Sagsøgte vedrørende huset, der havde særejeægtepagtens eksistens som forudsætning, bør overleve ophævelsen af samme ægtepagt.
2.4 Ad den mest subsidiære påstand
2.5 Til støtte for den mest subsidiære påstand gøres det gældende, at det har formodningen imod sig, at Afdøde med ophævel-sen af parternes fuldstændige særeje skulle have ønsket, endsige for-stået, at Sagsøgte ikke blot ville få andel (boslod) af det, der med ophævelsen blev parternes fællesformue, men at hun derudover ville kunne udtage fællesboligen på Adresse i By eller værdien heraf forlods.
2.6 Særligt henset til, at ophævelsesægtepagten ikke er underskrevet for notar, og at der ikke er udarbejdet kodicil til testamentet, gøres det gæl-dende, at det er Sagsøgtes bevisbyrde, at Afdødes øn-ske har været, at Sagsøgte skulle arve fællesboligen i tillæg til det boslod, som hun efter ophævelsens af parternes særeje kunne udtage,
16
og at halvdelen af boligens værdi således ikke skulle henregnes til hen-des boslod med den konsekvens, at kun den anden halvdel af værdien skulle anses for arv efter Afdøde.”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført blandt andet:
”Hovedanbringender:
Det gøres gældende, at ophævelsesægtepagten ikke er ugyldig i hen-hold til DL 5-1-7, jf. kendelse af 16. marts 2020 for Retten på Bornholm, og ophævelsesægtepagten er tinglyst og derfor gyldig.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det endvidere gældende, at sagsøgerne på ingen måde har dokumenteret, at ophævelsesægtepagten på andet grundlag skal tilsidesættes, jf. udtalelse fra Retslægerådet af 22. december 2021, udtalelse fra afdødes egen læge og vidneforklaring fra tidligere advokat Vidne 1 samt sagsøgtes egen forklaring.
Det må således ligges til grund, at afdøde ønskede ægtepagten ophævet og var fuldt ud bekendt med konsekvenserne heraf, og da afdøde øn-skede at begunstigede sagsøgte var der ingen økonomisk/juridisk grund til at ændre det mellem parterne oprettede testamente samtidig med, at ægtepagten blev ophævet.”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Afdøde og Sagsøgte oprettede sammen ægtepagt, underskre-vet den 31. juli 2007, og fællestestamente af 22. november 2007. Begge blev op-rettet i forbindelse med, at Afdøde og Sagsøgte indgik ægte-skab. Ægtepagten etablerede fuldstændigt særeje mellem ægtefællerne. Der er mellem parterne ikke tvist om, hvorvidt disse dokumenter er gyldigt oprettede. Ved ophævelsesægtepagt dateret 16. maj 2017 ophævede Afdøde og Sagsøgte den i 2007 oprettede ægtepagt.
Der er ved rettens kendelse af 16. marts 2020 truffet endelig afgørelse om spørgsmålet om, hvorvidt ophævelsesægtepagten er ugyldig som følge af falsk eller ført hånd, idet retten ikke fandt, at bevisbyrden her for var løftet af sagsø-gerne.
Efter bevisførelsen for retten, herunder advokat Vidne 1's forklaring om forløbet omkring oprettelsen af ophævelsesægtepagten, og da Retslægerådets udtalelse ikke giver grundlag for at antage andet, finder retten det ikke bevist, at Afdøde på tidspunktet for oprettelsen af ophævelsesægtepagten
17
befandt sig i en tilstand, hvor han manglede evnen til at handle fornuftsmæs-sigt, herunder i forhold til oprettelse af en ægtepagt. Retten finder det ligeledes ikke godtgjort, at Afdøde på tidspunktet for underskrivelsen af op-hævelsesægtepagten ikke var fornuftmæssigt i stand til at oprette en ægtepagt. Derudover lægger retten til grund, at Afdøde har modtaget grun-dig rådgivning vedrørende ægtepagten, hvorfor retten ikke finder det godt-gjort, at Afdøde ikke har været i stand til at forstå betydningen af ophævelsesægtepagten. Da ophævelsesægtepagten herefter er gyldigt oprettet, er den gældende i forholdet mellem Afdøde og Sagsøgte og skal lægges til grund i forbindelse med delingen af boet efter Afdøde. Sagsøgte frifindes derfor for sagsøgernes principale påstand.
Af testamentet af 22. november 2007 fremgår, at Sagsøgte samlet efter Afdøde kvantitativt skal arve svarende til værdien af ejendommen belig-gende Adresse, By, samt værdien af indbo til brug for den vi-dere husførelse. Testamentet er oprettet ud fra en forudsætning om fuldstæn-digt særeje mellem ægtefællerne, og retten lægger til grund, at formålet ved op-rettelsen har været at sikre, at Sagsøgte kunne forblive i den fælles bolig i det tilfælde, at Afdøde afgik ved døden først.
Da testamentet ikke blev ændret efter ophævelsen af ægtepagten, der etable-rede særejet hos ægtefællerne, er spørgsmålet, i hvilket omfang testamentets be-stemmelser fortsat er gyldige og skal opretholdes.
Advokat Vidne 1 har under sin forklaringer flere gang fremhævet, at han sammen med Afdøde gennemgik ophævelsesægtepagten og dens samspil med testamentet, samt de arveretlige konsekvenser af disse. Advokat Vidne 1 har endvidere forklaret, at han vejledte og rådgav Afdøde om, at Sagsøgte ved ophævelse af ægtepagten ville blive tilgodeset på bekostning af børnene, at testamentet bidrog til denne deling i Sagsøgtes favør, og at det var muligt at oprette et nyt testamente, hvorved fordelingen kunne reguleres på ny og betydningen af ophævelsesægtepagten mindskes. Til trods for dette blev testamentet ikke ændret, ligesom advokat Vidne 1 har forklaret, at Afdøde ikke ønskede at ændre testamentet. Herefter finder retten det godtgjort, at Afdøde var bevidst om konsekven-serne af at særejet i ægteskabet blev ophævet og accepterede disse. Der findes herefter ikke grundlag for at tilsidesætte testamentet helt eller delvist i henhold til arvelovens § 77, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2. Testamentets bestemmelser skal fortol-kes i overensstemmelse med dette, og forudsætningen om særeje i testamentet kan herefter ikke tillægges selvstændig betydning.
Efter testamentes ordlyd skal Sagsøgte efter Afdøde arve sva-rende til værdien af ejendommen beliggende Adresse, By. Hen-set til at Afdøde ikke har søgt dette ændret efter ophævelsen af
18
ægtepagten, og da denne del ikke forudsætter, at der mellem ægtefællerne var etableret et særeje, finder retten, at bestemmelsen også efter ophævelsen af sæ-rejet har været udtryk for Afdødes vilje, hvorfor det er ubetænke-ligt at lægge testamentes ordlyd til grund. Herefter finder retten, at Sagsøgte i henhold til testamentet af 22. november 2007 efter Afdøde skal arve et beløb svarende til værdien af ejendommen beliggende Adresse, By, således 1.095.000 kr., samt værdien af indboet.
På baggrund af ovenstående udtager Sagsøgte halvdelen af fællesboet som boslod, svarende til 2.129.000 kr., og Sagsøgtes arv efter Afdøde kan opgøres til 1.105.000 kr.
Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb, herunder at der har været gennemført flere forhandlinger med procedure, og at der er blevet indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, og sagens udfald fastsat til dækning af advokatud-gift med 140.000 kr. Sagsøgte er ikke momsregistreret. Da Sagsøgte har haft fri proces under sagen, tilfalder beløbet statskassen.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte frifindes.
Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 skal in solidum til statskassen betale sagsomkostninger med 140.000 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
