Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 19. juni 2024
Sag BS-15366/2022-OLR
(1. afdeling)
Appellant 1, tidligere Sagsøger 2
(advokat Niels Thestrup)
og
Appellant 2, tidligere Sagsøger 1
(advokat Niels Thestrup)
og
Appellant 3, tidligere Sagsøger 3
(advokat Niels Thestrup)
mod
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte
(beskikket advokat Peter Paldan Sørensen)
Retten på Bornholm har den 8. april 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-5597/2019-BOR).
Landsdommerne Annette Dam Ryt-Hansen, Jon Fridrik Kjølbro og Didde Laier-Brodersen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøger 2, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 3, har nedlagt påstand om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal anerkende, at ophævelsesægtepagten af 16.
2
maj 2017 er ugyldig, subsidiært at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal anerkende, at hun ud over sin boslod i fællesboet med Afdøde alene har krav på sin tvangsarv efter denne, mere subsidiært, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal anerkende, at halvdelen af værdien af ejendommen Matrikel nr., beliggende Adresse, By, anses for at være en del af hendes boslod i fællesboet med Afdøde med den konsekvens, at kun den anden halvdel af værdien anses for arv efter denne.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Ophævelsesægtepagten mellem Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte og Afdøde er dateret 16. maj 2017, og fremstår med udateret underskrift af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte og Afdøde.
Af ”Fuldmagt til brug for tinglysning (Personbogen)” fremgår, at Afdøde har givet fuldmagt til Advokatfirma A/S til at udstede og anmelde ægte-pagter og kvittere og aflyse ægtepagter. Tinglysningsfuldmagten fremstår un-derskrevet af Afdøde den 17. maj 2017. Til vitterlighed om underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og fuldmagtsgivers myndighed har advokat Vidne 1 underskrevet den 17. maj 2017.
Der har for landsretten været syn og skøn ved grafologisk undersøgelse af op-hævelsesægtepagten og den tilhørende tinglysningsfuldmagt. Af grafologisk skønserklæring af 27. juni 2013 udarbejdet af grafolog Skønsmand fremgår blandt andet følgende spørgsmål og svar:
”…
Sp.3. Såfremt sp.1 […] og 2 besvares bekræftende, bedes skønsmanden udtale sig om, hvor sandsynligt det er, at Afdøde har un-derskrevet Ophævelsesægtepagten og Fuldmagten, når det lægges til grund, at det er Afdøde der har underskrevet de øvrige dokumenter.
Sp.4. Skønsmanden bedes udtale sig om, hvorvidt Afdøde og hans ægtefælle Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte underskrifter på Ophævelsesægtepag-ten fremtræder ensartede, og om det er sandsynligt, at begge under-skrifter er påskrevet af den samme person.
Sp.5. Det er under sagen oplyst, at Afdøde på det tids-punkt, hvor han underskrev Ophævelsesægtepagten og Fuldmagten, havde vanskeligt ved at bruge sin højre hånd, Såfremt sp.1 og 2 besva-res bekræftende, bedes skønsmanden udtale sig om, hvorvidt dette er en sandsynlig årsag til, at underskrifterne på Ophævelsesægtepagten og Fuldmagten fremtræder forskellige fra underskrifterne på de øvrige dokumenter.
3
Sp. 6. Afdødes ægtefælle, Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, har for retten for-klaret, at hun som følge af sin mands sygdom hjalp denne med at un-derskrive Ophævelsesægtepagten ved at lægge sin hånd på hans hånd-ryg uden at røre pennen for, at hans rystelser ikke skulle kunne ses på underskriften. Skønsmanden bedes udtale sig om, hvorvidt denne for-klaring synes forenelig med den måde, som underskrifterne på hhv Ophævelsesægtepagten og Fuldmagten fremtræder.
Spørgsmål fra modparten[:]
Sp. IA. Idet der henvises til sp. 5, og såfremt sp. 1 og 2 besvares bekræf-tende, bedes skønsmanden udtale sig om, hvorvidt der kan være andre årsager til, at underskrifterne på […] Ophævelsesægtepagten og Fuld-magten fremtræder forskelligt[e] fra underskrifterne på de øvrige do-kumenter.
BESVARELSER
…
Til sp.3:
Jfr. besvarelsen af spørgsmål 1 er forskellene mellem betvivlede og an-giveligt ægte underskrifter så markante, at det må konkluderes, at det er overordentlig usandsynligt, at Afdøde egenhændigt skulle have udført de betvivlede underskrifter. Vurderingen grænser til sikkerhed […]
Til sp.4:
Jfr. karakteriseringerne af fig. 2a og 2b […] er der så stor overensstem-melse mht. både de generelle skriftkendetegn, grundighed i skrivestil, så vel som enkeltheder, at det er overordentlig sandsynligt, at under-skrifterne i alt væsentligt er udført af samme person. Se i øvrigt besva-relsen af sp. 5 og 6.
Til sp.5:
Jfr. besvarelsen af sp. 1 og 2 er forskellene mellem betvivlede og ægte [Afdøde] underskrifter af en sådan formmæssig karakter, at de ikke kan forklares med nedsat førlighed i den skrivende hånd. Hvis [Afdøde] med nedsat skriveevne egenhændigt havde udført underskrifterne på Ophævelsesægtepagten og Fuldmagten[,] ville man forvente en betydelig mere uregelmæssig, skrå og ry-stet/uelastisk skrift uden signifikante ligheder med Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte un-derskrifter.
Til sp.6[:]
Jfr. besvarelsen af sp. 2 indeholder [Afdøde]-signaturen fig. 2a dog lette rystelser, som ikke forekommer i [Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte]-underskriften fig. 2b, (og heller ikke i [Afdøde]-underskriften fig.1) hvilket evt. kan skyldes, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte i Retten har oplyst, at både Afdøde og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har haft en hånd med i underskrivelsen af Ophævelsesægtepagten, og at stærke ry-stelser dermed er blevet dæmpet til lette rystelser. De formmæssige
4
overensstemmelser mellem fig. 2a og 2b, inkl. signifikante detaljer, er imidlertid så store, ligesom også [Afdøde]-signaturen på Fuldmagten fig. 1, at [Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte] angivne rystelsesdæmpende assi-stance mere fremtræder som ført hånd, og at man grafologisk ikke kan karakterisere [Afdøde]-signaturen på Ophævelsesægte-pagten som egenhændigt udført af Afdøde.
Til modpartens sp. IA:
Underskrifter ændrer sig ofte en smule over årene, og man ser underti-den også en indbyrdes tilnærmelse i skrivestil mellem ægtefællers un-derskrifter. Da der er 10 år mellem testamente og Ophævelsesægtepagt kunne man evt. søge en sådan forklaring. Den virker dog på ingen må-de sandsynlig, dels er forskellene i skrivestil og detaljer for markante, dels viser underskrifterne fra 2010 og 2014 at skriftkendetegnene i [Afdøde]-underskrifterne ikke har ændret sig signifikant over den største del af denne periode, og slet ikke i retning af de betviv-lede underskrifter.”
Forklaringer
Appellant 3, tidligere Sagsøger 3, Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte og Vidne 1 har afgivet supplerende forkla-ring. Der er endvidere afgivet forklaring af Skønsmand.
Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han og hans to sø-
skende skulle arve sommerhuset, som deres far, Afdøde, havde arvet fra sin far. Det lå Afdøde meget på sinde, og han fortalte der-for vidt og bredt om, at børnene skulle arve sommerhuset, hvorfor såvel familie som venner vidste det. Afdøde har også spurgt vidnet direkte, om han ville arve sommerhuset alene. Når vidnet besøgte sin far, boede han med sin ægtefælle og to små børn i sommerhuset, som lå kun 500 m fra, hvor Afdøde og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte boede. I april-maj 2017, hvor de var på besøg, viste Afdøde ham forskellige praktiske ting ved sommerhuset, så-som hvor han kunne slukke for vand og varme, og hvor diverse ledninger og slanger var gravet ned. Det var også i april-maj 2017, at han fik at vide, at den ubebyggede grund skulle følge med sommerhuset ifølge testamentet.
Efter Afdøde blev syg, besøgte de ham ofte. I sine beskeder fra 2017 kan han se, at han besøgte Afdøde to gange i april måned og tre gange i maj måned, det var den 3.-4. maj, 13.-14. maj og 26.-27. maj 2017. Når de var på besøg, gav de Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte mulighed for at få lidt luft ved en gåtur med hans kone, Person. De havde et godt forhold til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Han var på Bornholm den 14.-15. maj 2017 for at sælge en af Afdødes både. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte fortalte ham i den forbindelse, at Vidne 1 ville komme til Bornholm to dage efter. Afdøde havde intet nævnt herom. Vidnet troede, at Vidne 1 kom for at drøfte overdragelse af sommerhuset.
5
På daværende tidspunkt var Afdødes sindstilstand blevet værre, og hans kognitive evner var påvirket. Afdøde var ikke sig selv og fik skøre påfund. Han ledte efter ordene, og man kunne ikke føre en seriøs eller dyb samtale med ham om komplekse forhold. Afdøde var også påvirket fysisk, han sad i kørestol og var lam i højre side. Han kunne anvende sin venstre hånd, som han brugte til at spise og drikke med. Han havde også udfordringer med at bruge fjernbetjening og sin telefon.
Afdøde fik ringet op og sendt beskeder til kontakter i sin telefon, som han ikke havde til hensigt. Vidnet hjalp derfor Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte med at ændre indstillingerne i telefonen, så det ikke kunne lade sig gøre. Al korrespondance begyndte at gå gennem Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Den 27. april 2017 var sidste gang, han havde SMS-korrespondance direkte med Afdøde.
Han fik fra Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte oplyst, at sygeplejersken og hjemmeplejen, som besøg-te Afdøde flere gange om dagen, havde vejledt Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte om, at hun skulle betragte Afdøde som værende dement. Ting skulle så-ledes gentages, og man måtte tale ham lidt efter munden.
Vidnet bad om aktindsigt i sin fars sygejournal i januar 2018, da det gik op for ham, at han ikke skulle overtage sommerhuset, hvilket han havde opfattet som en selvfølgelighed. Han var overbevist om, at Afdøde ikke havde været i stand til forstå konsekvenserne af ophævelse af ægtepagten. Han var ikke bekendt med, at der var fortaget sådanne ændringer, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte hav-de intet sagt herom.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke kan huske
nærmere, hvor meget og hvornår Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 var på besøg. Hun mener, at Afdøde i maj 2017 kunne bruge højre arm, han kunne løfte den og bruge nogle af fingrene. Han havde dobbeltsyn, men da han havde klap for det ene øje, kunne han godt se. Hans syn var begrænset, men han kunne se fjern-syn.
Afdøde blev frustreret over, at han ikke kunne sende SMS-beskeder, hvorfor hun tog over, men hun kan ikke huske hvornår. Afdøde var frustreret over sin sygdom. Han talte om nogle ting, som han gerne ville gøre, men han gjorde ikke mere ved det. Han var en mand, som gerne ville have styr på tingene. Plejepersonalet har ikke sagt noget om, at Afdøde skulle behandles som en dement.
Vidne 1 er gift med Afdødes kusine, og det var Afdøde selv, som tog kontakt til ham. Det var lang tid før mødet, måske tilbage i marts 2017. Hun vidste, at Vidne 1 skulle komme, men hun vidste ikke hvorfor, da hun ikke var involveret i dette. Hun deltog ikke i samtalerne med
6
Vidne 1, og det var først bagefter, at hun fik at vide, hvad ophævelsesæg-tepagten handlede om. Afdøde var en mand, som ville have tinge-ne gjort ordentligt, og da han rystede på hånden, hjalp hun ham ved at støtte hånden, da han skulle skrive under på ophævelsesægtepagten. Hun kan ikke huske, hvordan de fik ophævelsesægtepagten tilsendt fra Vidne 1, eller hvordan de returnerede den, men hun kunne ikke bruge deres scanner. Hun kan ikke huske, om hun hjalp Afdøde med underskriften på ting-lysningsfuldmagten, hun mener, at hun kun hjalp ham med én underskrift.
Afdøde ville ikke have, at børnene fik besked om ophævelsesæg-tepagten, da han var nervøs for, at børnene ville blive vrede. Han ville derfor hverken selv fortælle herom eller have, at hun sagde noget.
Hun ved ikke, hvordan Afdøde blev bekendt med sommerhusets værdi, men han har formentlig talt med Vidne 1 om det.
Adspurgt til notat dateret 19. februar 2019 fra Læge vedrørende konsultation hos Afdøde den 22. maj 2017, forklarede Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, at Læge havde været læge for Afdøde i mange år, og at han også altid havde været hendes praktiserende læge. De var ikke personlig bekendte. Kort efter retssagen var blevet anlagt, var hun til læge i en anden for-bindelse. Hun talte da med Læge om sagen. Læge sagde, at han godt kunne huske, at Afdøde havde været ved sine fulde fem i maj 2017, for han kendte Afdøde. Læge sagde også, at folk måtte forstå, at Afdøde selvfølgelig havde været ved sine fulde fem, og det ville han godt skrive, hvorfor han tilføjede dette.
Skønsmand har forklaret blandt andet, at kvaliteten af det ma-
teriale, han har haft i denne sag, er sædvanlig, og som det er i de fleste sager, nemlig at ikke alle dokumenter er originaler.
Konklusionen ”overordentlig usandsynligt” i spørgsmål 3 er en høj grad af sik-kerhed, som han ikke benytter ret tit – han anvender den i mindre end 10% af sine sager. I sit mangeårige virke som grafolog, har han kun benyttet ”helt sik-ker” 3-4 gange, og det benyttes kun, når alt materiale er originalt.
Med en betvivlet underskrift kan man sige, om den ikke er udført af en bestemt person, men man kan ikke fastslå, hvem der har skrevet den. Man kan fortage en vurdering af, om der er ligheder med en anden persons underskrift, men en betvivlet underskrift kan også være udført af en helt tredje person.
Der er lidt forskel mellem underskriften på tinglysningsfuldmagten og ophæ-velsesægtepagten, idet underskriften på ophævelsesægtepagten viser lidt flere rystelser, men ingen af de to underskrifter er egenhændigt udført. Udtrykket
7
”egenhændigt” betyder, at den støttende hånd ikke må være den formgivende hånd, hvilket han konkluderer, at den støttende hånd har været i denne situati-on.
Nedføringen i n’erne i underskriften ”Afdøde” på ophævelsesægtepagten er ikke elastisk, nedføringen er mere elastisk i n’erne på tinglysningsfuldmag-ten. Underskriften på ophævelsesægtepagten er desuden mere rystende, men det kan også skyldes andre forhold, herunder at det er en original underskrift på ophævelsesægtepagten, hvor han kun har haft tinglysningsfuldmagten i ko-pi. Rystelserne (de uelastiske stregføringer) er således tydeligere på ophævel-sesægtepagten end på tinglysningsfuldmagten.
Han lægger desuden mærke til, at formgivningen af Bogstav’et i ”Afdøde” er meget højt, hvilket ligner Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte Bogstav’er. Det er derfor, at han er ret sikker på, at hun har ført hånden ved Afdødes underskrift, eller har skrevet underskriften selv. Han kan ikke sige, hvorvidt det er foregået med samtykke fra Afdøde, men det kan ikke være Afdødes egen un-derskrift. Han er opmærksom på, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte underskrift på ophævelses-ægtepagten, har et ”Bogstav” der står lige op eller næsten hælder mod venstre, mens Bogstav’et i Afdødes underskrift på ophævelsesægtepagt hælder mod højre, men Bogstav’et i Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte underskrift på ægtepagten fra 2007 hælder også mod højre.
Der er oplyst, at der har været en støttende hånd, som alene har været for at undgå rystelser, men når der har været ført hånd, har hånden ikke kun været rystelsesdæmpende, idet støtten er blevet den dominerende hånd.
Han kan ikke sige, om rystelserne i underskriften skyldes, at der har været ry-stelser i hånden, eller om det er fordi, at det er en forfalskning. Han kan således ikke konkludere, hvad årsagen til rystelserne er. Men underskriften kan ikke være foretaget af Afdøde, således at han skulle have skrevet og ført pennen, og at der alene har været en støttende hånd. Grafologisk set er un-derskriften ikke udført af Afdødes hånd selv. Afdøde kunne i princippet være sovende og så have fået ført hånden.
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han har været advokat
i over 40 år, indtil han for 3-4 år siden deponerede sin bestalling. Han havde stor erfaring med bl.a. testamenter og arveforhold, og det er hans erfaring, at man først rigtig kender sin familie, når man skal dele arv.
Han kendte Afdøde godt og vidste, at Afdøde havde tre børn. Han forklarede derfor Afdøde, at det ville gå ud over Afdødes børn, og særligt yndlingssønnen, Appellant 3, tidligere Sagsøger 3. Han havde regnet ud, at ophævelsesægtepagten kunne give problemer, hvorfor han
8
var rigtig omhyggelig med at forklare Afdøde konsekvenserne. Afdøde var dog ikke i tvivl.
Han gjorde Afdøde opmærksom på, at ved ophævelse af ægtepag-ten ville Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte få halvdelen af boet, og resten skulle deles mellem børne-ne og hende. De drøftede også, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte allerede var sikret med boligen ved det gamle testamente, men det var ikke nok for Afdøde. Han forklarede til Afdøde, hvilken betydning ophævelse af ægtepagten ville have for børnene, og foreslog, at de kunne ændre testamentet, men det øn-skede Afdøde ikke. De diskuterede ikke den faste ejendom. Der kunne opstå det problem, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte i sin arv ikke kunne få ejendommen, men så havde hun ret til at købe resten. Dette blev også præciseret over for Afdøde. Det gennemgående og afgørende for Afdøde var, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skulle sikres, og at hun skulle kunne blive i boligen.
Det var Afdøde, som rettede henvendelse til ham telefonisk. Han sagde til Afdøde, at de skulle mødes fysisk, da en ophævelsesæg-tepagt ville have store konsekvenser, hvorfor de ikke bare kunne drøfte det over telefonen. De mødtes 14 dage før datoen på ophævelsesægtepagten. Da han efterfølgende havde udarbejdet ophævelsesægtepagten, fremsendte han den til Afdøde og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, og han drøftede det i den forbin-delse igen telefonisk med Afdøde. Ophævelsesægtepagten blev sendt retur uden vitterlighedspåtegning. Han kontaktede derfor Afdøde telefonisk og spurgte, hvornår den var underskrevet, da han skulle skrive under til vitterlighed. Det var nødvendigt, at han skrev under til vitter-lighed, da den ellers ville blive afvist fra tinglysningen. Han var ikke i tvivl om, at Afdøde havde skrevet under, da han efter modtagelsen netop ringede og forespurgte Afdøde personligt herom. Han var ekstra påpasselig og forsigtig, da han vidste, at der kunne komme problemer i forlæn-gelse af ophævelsesægtepagten, fordi der var de tre børn. Han talte således med Afdøde flere gange.
Ved deres møde kunne Afdøde bruge sine arme, og han gestikule-rede. Han var ikke opmærksom på, hvad Afdøde ellers kunne, og han så ikke Afdøde skrive under. Han mener ikke, at Afdøde sad i kørestol. Afdøde var fysisk præget af sin sygdom
ved mødet, men det var hans opfattelse, at Afdøde ikke var påvir-ket negativt mentalt. I så fald ville han ikke have gået med til at udarbejde en ophævelsesægtepagt. Han vidste jo, at det kunne give problemer, men det var ikke urimeligt, at Afdøde ønskede denne ophævelse.
Det var Afdødes ønske, at det sommerhus, som Afdøde havde arvet fra sin far, skulle gå videre til Appellant 3, tidligere Sagsøger 3, men det skulle være i relation til den arvelod, som Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 fik. Han kendte ikke til
9
Appellant 3's, tidligere Sagsøger 3 økonomi, men det viste sig, at det ikke kunne lade sig gøre, da Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 ikke havde råd hertil.
Det var vigtigt for ham, at Afdøde var klar over, hvilke konse-kvenser ophævelsesægtepagten kunne få. Afdøde var en vidende mand, og han var klar over, hvad vidnet sagde, og hvilke konsekvenser ophæ-velsesægtepagten ville få.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appellant 1, tidligere Sagsøger 2, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 har yderligere anført navnlig, at ophævelsesægtepagten er ugyldig allerede som følge af falsk underskrift og/eller manglende iagttagelse af betingelserne i DL 5-1-7 i forbindelse med underskrift med ført hånd, idet det bemærkes, at bevisbyrden for, at ægtepag-ten er behørigt underskrevet, påhviler Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, og at denne ikke er løftet.
Konklusionerne i den grafologiske skønserklæring understøtter, at Afdødes underskrift på ophævelsesægtepagten er falsk eller påført med ført hånd. Det forekommer endvidere usandsynligt, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte blot ”hjalp” Afdøde med at underskrive den 17. maj 2017, når henses til læge-journalen fra denne periode og forklaringen fra Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 om, at Afdøde ikke havde førlighed i højre arm.
Hvis landsretten måtte lægge til grund, at ophævelsesægtepagten er under-skrevet af Afdøde med ført hånd, skal den desuagtet til-sidesættes som ugyldig, idet det i medfør af DL 5-1-7 er en betingelse for, at en underskrift med ført hånd kan anses for at være gyldig, at den er vitterligheds-påtegnet af to vidner, hvilket ubestridt ikke er sket.
Underskriften på tinglysningsfuldmagten er ligeledes ugyldig allerede som føl-ge af falsk underskrift og/eller manglende iagttagelse af betingelserne i DL 5-1-7 i forbindelse med underskrift med ført hånd. Det kan lægges til grund, at advo-kat Vidne 1, som har vitterlighedspåtegnet tinglysningsfuldmagten, ikke har set Afdøde underskrive hverken denne eller selve ophævel-sesægtepagten.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har heroverfor anført navnlig, at Afdøde ikke har underskrevet ophævelsesægtepagten med ført hånd, idet Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte alene har støttet hans hånd. Man kan ikke ud fra den grafologiske undersøgelse kon-kludere, at underskriften er påført med ”ført hånd” .
En grafologisk undersøgelse kan ikke i sig selv tilsidesætte hendes forklaring om, at underskriften er påført af Afdøde. Specielt ikke, da hendes
10
forklaring støttes af, at det efter tidligere advokat Vidne 1's forklaring må lægges til grund, at Afdøde havde et ønske om, at den oprindelige ægtepagt skulle ophæves, og at hun skulle begunstiges.
Det er en forudsætning for anvendelse af Danske Lov 5-1-7, at man ikke kan skrive. Det fremgår af hendes forklaring og de fremlagte underskrifter, at Afdøde har været i stand til – med støtte på siden af hånden – selv at underskrive ophævelsesægtepagten, hvorfor underskriftssituationen ikke er omfattet af Danske Lov 5-1-7.
Landsrettens begrundelse og resultat
To dommere (Annette Dam Ryt-Hansen og Jon Fridrik Kjølbro) udtaler:
Spørgsmål om ophævelsesægtepagtens gyldighed
Appellant 1, tidligere Sagsøger 2, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 har også for landsretten gjort gældende, at ophævelsesægtepagten af 16. maj 2017 mellem Afdøde og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte er ugyldig.
Ophævelsesægtepagten er oprettet skriftligt og fremstår med parternes under-skrifter, ligesom den er tinglyst i personbogen. Den opfylder derfor gyldig-hedsbetingelserne i den dagældende retsvirkningslovs § 28 b, § 35 og § 37.
Det udelukker ikke, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 2, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 kan an-fægte ophævelsesægtepagtens materielle gyldighed, men bevisbyrden herfor påhviler dem.
Appellant 1, tidligere Sagsøger 2, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 har til støtte for påstanden om ugyldighed gjort gældende, at Afdødes underskrift er falsk, at han har skrevet under med ”ført hånd” , uden at betingelserne i DL 5-1-7 er iagtta-get, og at han som følge af svækket helbredstilstand var ude af stand til at forstå betydningen af ophævelsesægtepagten, jf. værgemålslovens § 46, stk. 1.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har for landsretten fastholdt, at ophævelsesægtepagten er under-skrevet af Afdøde, og at hun alene har støttet hans hånd i forbin-delse med, at han underskrev den.
Afdødes underskrift på ophævelsesægtepagten er ikke bekræftet af vitterlighedsvidner eller andre, og en fastlæggelse af de nærmere omstæn-dighederne omkring underskrivelsen må derfor bero på en vurdering af de i øvrigt foreliggende beviser.
Det fremgår af den grafologiske erklæring og forklaring, at Skønsmand vurderer, at det er overordentlig usandsynligt, at Afdøde egenhændigt skulle have udført underskriften på ophævelsesægtepagten
11
(svar på spørgsmål 3), at det er overordentlig sandsynligt, at begge underskrif-ter på ophævelsesægtepagten er udført af samme person (svar på spørgsmål 4), at forskellene mellem betvivlede og ægte underskrifter ikke kan forklares med nedsat førlighed i den skrivende hånd (svar på spørgsmål 5), og at underskrif-ten på ophævelsesægtepagten mere fremtræder som ført hånd og grafologisk ikke kan karakteriseres som egenhændigt udført (svar på spørgsmål 6).
På den baggrund, og da Afdødes underskrift ikke er bekræftet af vitterlighedsvidner eller andre, lægger vi til grund, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har bistået Afdøde i et sådant omfang, at det kan sidestilles med, at Afdøde har underskrevet ophævelsesægtepagten med ført hånd, jf. DL 5-1-7.
Det er ubestridt, at fremgangsmåden i DL 5-1-7 ikke er blevet fulgt, herunder at underskriften ikke er bevidnet af to vitterlighedsvidner.
Under disse omstændigheder påhviler det Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte at godtgøre, at Afdøde har ønsket at underskrive og tiltræde indholdet af ophævelses-ægtepagten, og der må stilles store krav til beviset herfor.
Efter advokat Vidne 1's sikre og troværdige forklaring lægger vi til grund, at advokat Vidne 1 kendte Afdøde i forvejen, at kontakten vedrørende oprettelse af ophævelsesægtepagten skete på Afdødes initiativ, at advokat Vidne 1 drøftede sagen telefonisk med Afdøde, at advokat Vidne 1 besøgte Afdøde og havde et møde med denne alene, hvor han bl.a. drøftede og udførligt vejledte om ophævelses-ægtepagten og retsvirkningerne heraf, herunder sammenhængen med testa-mentet fra 2007, og at advokat Vidne 1 også efterfølgende, da han havde modtaget den underskrevne ophævelsesægtepagt retur, talte i telefon med Afdøde og fik bekræftet, at ophævelsesægtepagten var underskre-vet af ham.
Under disse omstændigheder finder vi, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har løftet den hende påhvilende bevisbyrde for, at Afdødes underskrift på ophævel-sesægtepagten er udtryk for hans ønske om at tiltræde ophævelsesægtepagtens indhold, og at han endvidere har bekræftet og tiltrådt den faktisk påførte un-derskrift på ophævelsesægtepagten.
For så vidt angår indsigelsen om, at Afdøde manglede evne til at handle fornuftsmæssigt, jf. værgemålslovens § 46, stk. 1, lægger vi vægt på ad-vokat Vidne 1's forklaring om, at han vurderede, at ophævelsesægtepag-ten var udtryk for Afdødes ønske og vilje, og at han fuldt ud var i stand til at forstå indholdet og konsekvenserne af ophævelsesægtepagten.
12
Der er ikke i de lægelige oplysninger grundlag for at antage, at Afdøde på tidspunktet for ophævelsesægtepagtens underskrivelse manglende evne til at handle fornuftsmæssigt.
Det støttes tillige af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål nr. 2 og Læges journalnotat af 22. maj 2017 om, at Afdøde ikke ønskede genoplivningsforsøg ved hjertestop, og at det udtrykte ønske efter lægens vur-dering skulle respekteres. Det forhold, at Læge efterfølgende og på et ikke nærmere fastslået tidspunkt måtte have tilføjet ordene ”også da [pati-enten] er fuldt habil, vågen og klar” , kan henset til indholdet af det oprindelige journalnotat ikke føre til en anden vurdering.
At Afdøde ikke manglede evne til at handle fornuftsmæssigt, støt-tes endvidere af forklaringerne fra Vidne 2 og Vidne 3, ligesom det til dels støttes af Appellant 3's, tidligere Sagsøger 3 forklaring om, at han kort tid før den 16. maj 2017 havde drøftelser med sin far om blandt andet praktiske forhold vedrø-rende sommerhuset.
På den baggrund og efter en samlet vurdering tiltræder vi, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte er frifundet for Appellant 1, tidligere Sagsøger 2, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3's, tidligere Sagsøger 3 principale på-stand om ophævelsesægtepagtens ugyldighed.
Appellanternes subsidiære og mere subsidiære påstande
Appellant 1, tidligere Sagsøger 2, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3's, tidligere Sagsøger 3 subsidiære og mere subsidiære påstande, herunder at der skal ske en korrigerende fortolkning af testamentet fra 2007, eller at testamentet er ugyldigt på grund af bristede forudsætninger, jf. arvelovens § 77, stk. 1, nr. 2, bygger på en antagelse om, at testamentet, efter underskrivelse af ophævelsesægtepagten i 2017, ikke længere var udtryk for Afdødes vilje.
Under henvisning til de omstændigheder, vi har lagt til grund vedrørende op-hævelsesægtepagtens gyldighed, herunder navnlig advokat Vidne 1's for-klaring, finder vi, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 2, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 ikke har ført bevis for, at testamentet fra 2007 helt eller delvist skal tilsidesættes eller om-fortolkes.
Vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom.
En dommer (Didde Laier-Brodersen) udtaler:
Der foreligger en underskrevet og tinglyst ophævelsesægtepagt, jf. dagældende lov om ægteskabets retsvirkninger § 28 b, stk. 1, jf. § 35 og § 37.
13
Bevisbyrden for, at ophævelsesægtepagten skal tilsidesættes, påhviler Appellant 1, tidligere Sagsøger 2, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 3, som gør gældende, at den er ugyldig, fordi Afdødes underskrift ikke er gældende, alternativt på grund af, at han ikke var i stand til at forstå betydningen af ophævelsesægtepagten.
Af den grafologiske erklæring fremgår blandt andet, at det er overordentlig usandsynligt med en vurdering grænsende til sikkerhed, at Afdøde egenhændigt skulle have udført underskrifterne på ophævelsesægtepagten og tinglysningsfuldmagten, og at forskellene ikke kan forklares med nedsat førlig-hed i den skrivende hånd. Det fremgår ligeledes blandt andet, at det er overor-dentlig sandsynligt, at underskrifterne på ophævelsesægtepagten i alt væsent-ligt er udført af samme person, og at en eventuelt støttende hånd mere frem-træder som ført hånd, hvorfor man grafologisk ikke kan karakterisere under-skriften på ophævelsesægtepagten som egenhændigt udført af Afdøde. Skønsmanden grafolog Skønsmand har under afhjemling forklaret blandt andet, at betegnelsen “overordentlig usandsynligt” er en høj grad af sik-kerhed, som han ikke benytter ret tit.
På baggrund af de meget sikre besvarelser i den grafologiske erklæring sam-menholdt med oplysningerne om, at Afdøde i maj 2017 var svæk-ket i højre arm, som han normalt skrev med, finder landsretten, at det er bevist, at Afdødes underskrift på ophævelsesægtepagten er påført med ført hånd.
Forklaringen fra Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, der er begunstiget ved ophævelsesægtepagten, om, at hun alene støttede Afdødes hånd, og Vidne 1's forkla-ring om, at han efterfølgende af Afdøde telefonisk fik bekræftet, at Afdøde havde underskrevet ophævelsesægtepagten, ændrer ikke herpå.
Det er ubestridt, at betingelserne i DL 5-1-7 om vitterlighedsvidner ved under-skrift med ført hånd ikke er opfyldt. Spørgsmålet er herefter, hvilken betydning dette har for gyldigheden af den tinglyste ophævelsesægtepagt.
§ 35 i dagældende lov om ægteskabets retsvirkninger lyder:
”Ægtepagt skal oprettes skriftligt under parternes hånd; også en umyn-dig part skal underskrive. Samtykke fra værgen gives ved underskrift på ægtepagten.”
Heraf følger, at det er en betingelse ved oprettelse af en ægtepagt, at den er skriftlig og underskrevet af begge ægtefæller, selv i tilfælde, hvor den ene ægte-fælle måtte være umyndig. Dette gælder også for en ophævelsesægtepagt, jf. § 28 b i dagældende lov om ægteskabets retsvirkninger.
14
Det er desuden en gyldighedsbetingelse, at en ægtepagt er tinglyst, jf. lovens § 37. En ægtepagt skal som udgangspunkt underskrives personligt og egenhæn-digt af begge parter. En ægtepagt, der er underskrevet med ført hånd, uden at betingelserne i DL 5-1-7 er iagttaget, vil derfor som udgangspunkt blive afvist fra tinglysningen, idet den ikke opfylder kravet om underskrift i lovens § 35.
En ægtepagt er en særlig aftale, som ofte først får virkning mange år efter, at den er oprettet, og i nogle tilfælde – som i denne sag – efter den ene part er af-gået ved døden. Det er blandt andet derfor, at det er bestemt, at der er nogle formelle krav, som skal overholdes ved oprettelse af en ægtepagt.
I denne sag har vi en ophævelsesægtepagt, der er blevet tinglyst, men som ikke opfylder formkravet om personlig og egenhændig underskrift fra hver af ægte-fællerne. I forholdet til tredjemænd, som i dette tilfælde er arvingerne, må den manglende iagttagelse af dette formkrav medføre, at der ikke kan støttes ret på ophævelsesægtepagten.
Jeg stemmer derfor for at give Appellant 1, tidligere Sagsøger 2, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 medhold i deres principale påstand.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 2, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 betale sagens omkostninger. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har fri proces. Appellant 1, tidligere Sagsøger 2, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 skal i sagsomkostninger for landsretten betale 75.000 kr. til statskassen. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hen-syn til sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 2, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 inden 14 dage betale 75.000 kr. til statskassen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 19-06-2024 kl. 10:17
Modtagere: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, Appellant 1, tidligere Sagsøger 2, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, Advokat (H) Peter Paldan Sørensen, Advokat (H) Niels Thestrup, Appellant 3, tidligere Sagsøger 3