Tiltalte for overtrædelse af vævslovens § 21, stk. 1, nr. 1, jf. § 4

RETTEN I HERNING

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 28. november 2022

Rettens nr. 99-2338/2022

Politiets nr. 4100-99110-00002-20

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato (1967)

Anklageskrift er modtaget den 13. juli 2022.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

vævslovens § 21, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, ved i en længere periode efter den 3. oktober 2017 og forud for den 19. marts 2020 fra formentlig sin daværende bopæl Adresse i By og via bl.a. Hjemmeside uden tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed at ha-ve distribueret væv og celler, idet tiltalte trods manglende tilladelse fra Sty-relsen for Patientsikkerhed i mindst 5 tilfælde som donor transporterede og leverede egen sæd til kvinder i Danmark.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne afdelingslæge Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4.

Tiltalte har forklaret, at det er rigtigt, at han har givet sæd til mindst 5 kvin-der fra okt. 2017 til marts 2020. Siden han var teenager, har han tænkt på, at han ville give sæd til kvinder, der ellers ikke kunne få børn. Han havde to ik-ke ret vellykkede parforhold. Så besluttede han, at han ville give sæd uden at være i et forhold til den fødende mor. Det var også været tilfælde, hvor han har dyrket sex med den kvinde, som ville være gravid. Det er ikke sket ofte, da han navnlig har hjulpet par eller lesbiske kvinder. Han begyndte at give

sæd i 2016. Det er rigtigt, at han gav sæd som vist i udsendelsen. Enkelte gange blev han bedt om vise, at han gav sæden i døren. Normalt kommer han ind og taler med parret eller kvinden. Herefter låner han et badeværelse og giver så herefter sæden til kvinden. Den normale procedure er, at han har ud-løsning på badeværelset i kvindens hjem for at sikre, at sæden er så frisk som muligt. Normalt bruger han en sprøjte med 20 ml, men det kan være en mindre sprøjte efter aftale. Han vasker hænder efter at have afleveret sæden i sprøjten.

I 2019 fik han tjekket sin sæd på en sædbank. Han fik taget blod og

-urinprøve og fik målt sin sædkvalitet, som var høj. Han fik også ultralyds-scannet sine testikler. Han gjorde det på opfordring fra en kvinde, som gerne ville være mor. Kvinden kunne godt blev gravid, som kunne ikke holde på barnet og gennemføre graviteten. Han gav kvinden sæd, før han blev testet på Fertilitetsklinik. Fertilitetsklinik er ikke en sædbank, men en fertilitetsklinik. Han donerede ikke sæd, efter han var blevet testet. Han blev ikke far til det barn, som kvinden efterfølgende fik. Han har både doneret sæd til kvinden igennem klinikken og i privat regi. Han har tidligere været sæddonor i en sædbank, Cyros, i Aarhus.

Han gør det for forældrene, sig selv og børnene. Han er glad og stolt af det, som han gør. Det er ikke noget, som han får penge for. Det er en under-skudsforretning rent økonomisk. Han arbejder med it. Han modtager ikke nogen former for betaling for sin sæd eller refusion af sine udgifter i den an-ledning. Han har ikke kaldt sin afgivelse af sæd for arbejde eller frivilligt ar-bejde. Han har ikke haft indflydelse på, at speakeren i tv-udsendelsen kalder hans afgivelse af sæd for frivilligt arbejde.

Han spiser kosttilskud og planlægger sin kost for at optimere sin sædkvalitet. Han har købt et mikroskop til at undersøge sin sæd. Han er ikke uddannet i at vurdere sæd, men han mener at kunne se, hvor mange levende sædceller der er og om de svømmer ligeud.

Hvis han skulle betale børnebidrag til alle børnene, så ville det være økono-misk umuligt. Han vil gerne gøre en forskel. Han kan ikke blive sæddonor på en klinik, fordi han er faldet for aldersgrænsen. Der er meget høje krav til sædkvaliteten, fordi sæden skal kunne holde til at blive frosset ned. Han be-høver ikke at overholde de krav, fordi hans sæd ikke bliver frosset ned.

Han fik en bøde i oktober 2017 for samme forsendelse som i denne sag. Han betalte bøden, men vidste ikke, at han derved vedkendte sig skylden. Han har fortrudt, at han vedtog bøden i 2017. Han er fortsat med at give sæd efter den dato. Han var ikke enig i sigtelsen. Der er forbud mod at være sæddonor i flere sædbanker. Der var ikke nogen retssag dengang, Han mente derfor ik-ke, at det var blevet fastslået af retten, at det han gør er ulovligt. Det er livs-kvalitet for ham at skabe børn for lykkelige forældre. Han ser en del af bør-nene jævnligt. Han blev far til en dreng i Dato (2022). Han har set drengen 5-

6 gange og har fået ca. 2000 billeder/filmklip af ham. Han er testet for arveli-ge sygdomme. Hvis han har ubeskyttet sex, så bliver han testet så hurtigt som muligt. Hvis ikke han kan nå at blive testet, så gør han kvinden/parret opmærksom på, at der kan være en risiko. Så må parret vælge, om de vil ta-ge risikoen eller vente til, han er blevet testet. Han står til rådighed, hvis bør-nene vil møde ham eller har spørgsmål. Der er ingen begrænsninger i, hvor ofte børnene må kontakte ham.

Der medvirker 4 par og en singlekvinde i tv-udsendelsen. Vidne 3 og Person 1 har han en fantastisk kemi med. Han har været med til navngivningsfest. Da han gav sæd til Person 1 og Vidne 3 udtømte han sæden i sprøjten på deres badeværelse. Person 2 og Person 3 har han nok mødt 6-8 gange. Han udtømte sæden i sprøjten på deres badeværelse. Han har også mødt deres søn, Person 4, som han er biolo-gisk far til. Han udtømte han også sæden i en sprøjte på Person 5 og Person 6's ba-deværelse. Der var tre episoder i tv-udsendelsen, hvor han gav sæden i dø-ren. To af de tilfælde leverede han sæden i døren på grund af tv-udsendelsen. De var ved at være færdig med udsendelsen. Så spurgte tv-folkene, om de kunne optage en videregivelse ved døren. Han havde kendt parret, Vidne 2 og Person 7 i 2 år. Det var kun på grund af tv-udsendelsen, at det skete på denne måde. Der blev givet sæd, som blev anvendt, men der kom ikke nogen gravi-ditet ud af det. Han havde talt og skrevet med dem, før han gave dem sæden. Han var med til deres bryllup og har holdt Skt. hans med dem. Han ser dem jævnligt. Der var et tilfælde, hvor han blev bedt om ikke at komme ind og bruge badeværelse, fordi parret have en datter på 1-2 år, som vågnede meget let. Han mødte dette par over Hjemmeside. Han havde løbende kontakt til parret, som nu gerne vil have endnu et barn med ham. Der var også en singlekvinde, som ikke ønskede at medvirke i tv-udsendelsen. Han mødtes med singlekvinden 15-20 gange, før han gav hende sæden. Grunden til, at han udtømte sæden i en sprøjte på McDonalds var, at kvinden ikke ville med-virke i udsendelsen. De andre gange han gav sæd til hende, brugte han hen-des badeværelse. Han havde en personlig relation til hende før han gav hende sæden.

På Hjemmeside finder man en profil, som virker interessant, så skriver man mere sammen og kan så mødes og se, om man har kemi og tillid til hi-nanden. Han ser også på, om han synes kvinden/parret vil blive en god mor/ forældre. Han vil ikke hjælpe en, som han ikke tror vil blive en god mor, Der har være tilfælde, hvor han har sagt nej til at hjælpe en kvinde, Der var en kvinde, om havde fået fjernet sine børn, hvis han ikke har tillid til dem eller hvis de har misbrug, så siger han også nej. Han ligger også vægt på deres værdier og menneskelige egenskaber. Barnet skal kunne føle sig tryg. Hvis der er en grund til, at han ikke kan udtømme sæden på kvindens badeværelse som f.eks. hvis der er et barn, som vågner, så kan han godt give sæden i dø-ren, men det er ikke den normale situationen. I alle tilfælde som man ser i ud-sendelsen, har han haft en personlig og forudgående kontakt til parret/kvin-den. Hvis et par ikke kan bruge en sædbank, kan det være en mulighed for dem at bruge ham i stedet. Der er også mange, som synes, at sædbanker er

for upersonlige.

Ved stedbarnsadoption er der udfordringer for homoseksuelle par i forhold til heteroseksuelle par. Der er kommet et lovforslag i februar 2022, hvorefter det tilstræbes at ligestille parrene. Lovforslaget er sat på hold på grund af no-get EU-lovgivning. TV-udsendelsen tilstræbte, at sætte fokus på den proble-matik. Der var nogle optagelse af Person 1 og Vidne 3 i Familieretshuset i forbin-delse med adoption, men optagelserne kom ikke med i udsendelsen. Optagel-sen til tv-udsendelsen fandt sted i 2019.

Vidne 1 har forklaret, at Styrelsen for Patientsikkerhed har anmeldt tiltal-te, fordi han ikke overholder vævsloven, som har til formål at sikre sikkerhed for kvinder, der modtager sæd. Det er ulovligt at foretage vævscenter- akti-viteter, hvis man ikke er et vævscenter. Det er en vævscenteraktivtet at dis-tribuere sædceller.

De foretog anmeldelsen på grund af tv-udsendelsen. Loven bygger på et eu-direktiv for væv og celler. Der er omfattende undersøgelser af sæddonorer f.eks. i forhold genetiske sygdomme og risikoadfærd, og der bliver testet for kønssygdomme og sædkvaliteten bliver testet. Det er kun ca. 10 procent af de, der melder sig, som bliver godkendt som sæddonorer. I forbindelse med sæddonation bliver donorerne undersøgt for kønssygdomme og spurgt ind til risikoadfærd. Hvis der viser sig at være arvelige sygdomme i en donors fami-lie eller hvis det viser, at et af donorbørnene er syge, så udreder styrelsen, om årsagen er hos donor. Styrelsen vil kontakte øvrige donorbørn fra den donor og hans evt. opbevarede sæd vil blive destrueret.

I udsendelsen ses tiltalte distribuere sæd til private. Det er ikke tilladt efter loven. Vævslovens § 3, nr. 10, omtaler distribution. Hvis tiltalte har afleve-ret sæden i en sprøjte, som han udtømt på et badeværelse eller på f.eks.en tankstation, er der en risiko ved insemination. Udtagning af sæd bør foregå under ordnede forhold på et vævscenter. Donor bliver sikkert identificeret og tjekket spørgsmål om risikoadfærd. Sæden bliver udtaget i et rum til formålet og kommer i et sterilt bæger. Sæden kommer så i et særligt rum, hvor man måler renlighed. Sæden bliver oprenset og kommer i små rør/sædstrå, hvoref-ter den bliver nedfrossen. Uden at have set badeværelse eller rum på tanksta-tionen vil hun mene, at der er usikkerhed omkring renlighed. Når sprøjten kommer ud af indpakningen og bliver rørt ved, så er sprøjten ikke længere steril. Man kan risikere infektion. Der gør ikke forskel om man udtager sæ-den i kvindens hjem eller om han har flere samtaler med kvinden før udtag-ning af sæd. Aktiviteten udtagning af sæd er en vævscenteraktivitet og kan ikke blive undtaget fra lovgivningen. Det spiller ikke nogen rolle, om man har haft en relation til kvinden. Hun kan ikke forestille sig en situation, hvor en bekendt donerer sæd til en kvinde, som falder udenfor loven.

Hun er speciallæge i endokrinologi. Hendes speciale er infertilitet og hor-monsygdomme hos mænd. Hun er afdelingslæge hos Styrelsen for Patientsik-

kerhed og det har hun været siden februar 2020. Tidligere ansatte Person 8 er fagligt kompetent og har siddet med området i mange år. Hun og Person 8 er enige om forståelsen af vævsloven. Vævsloven er til for sikre sundhed for modtagere af væv og celler. Alle overførsler af væv, der overfører væv fra et menneske til et andet menneske, hvor vævet skal bruges i et andet menneske, er omfattet af loven.

Foreholdt udtalelsen fra Person 8, fil 1, side 22, hvorefter "Loven vil ikke finde anvendelsen, hvis en bekendt donerer sæd til en kvin-den", er hun hverken enig eller uenig, da hun ikke ved, hvad Person 8 har udtalt. En kendt donor skal udredes på samme måde som en u-kendt donor, hvis vævet skal transplanteres eller anvendes i et andet mennes-ke.

Foreholdt udtalelsen fra Person 8, fil 1, side 22, hvorefter "Det der foretages i privat regi er ikke omfattet af loven", forstår hun udtalelsen sådan, at de tilfælde, hvor der er en intim relation, er ikke omfattet af loven. Hvis der er en intim relation, så er det ikke omfattet af loven. Hun kan ikke vide med sikkerhed, hvad Person 8 har ment med udtalelsen.

Distribution af væv og celler er omfattet af vævsloven uanset, om mand og kvinde kender hinanden. Der er ikke sat nogen geografisk afstand ind i loven som krav for, at det bliver distribution/transport/aflevering. Distribution er, at det udtagne væv/celler transporteret fra et punkt til et andet punkt. Hun har ikke kendskab til, om der er eksempler på, at lesbiske kvinder eller enlige kvinder får hjælp til at opnå graviditet via deres netværk. Hun tror, at dette skyldes, at der er mørketal på området. Vævslovens anvendelse er ikke af-hængig af, om der sker betaling. hos styrelsen.

Foreholdt dom fra Retten i Aarhus, fil 1, side 22, ved hun ikke, hvorfor ret-ten har lagt vægt på at der var sket betaling for donationen. Det er ikke et krav efter vævsloven. Hun kender ikke til andre sager som denne.

Vidne 2 har forklaret, at hun er gift med Person 7. Hun og hendes hustru startede med at skrive med tiltalte i februar 2018 og mødtes så i august 2018. De mødtes igennem Hjemmeside. Der er mange andre emner på den hjemmeside end sæddonation. Det er tiltalte, som står for den hjemmeside. De ville gerne starte en regnbuefamilie. Siden da sås de omkring en gang om måneden. De forsøgte at få et barn, men det er stadig ikke lykkes. Tiltalte er en rigtig god ven og han er mega hyggelig at være sammen med. Han gav sæd til dem. Oprindeligt var det ikke formålet med deres bekendtskab, at tiltalte skulle give dem sæd. De var med i tv-udsen-delsen, fordi de gerne ville støtte tiltalte. Man kan høre hendes stemme, men ikke se hende. Det var filmselskabets ønske, at der skulle ske videregivelse af sæd i døren. De andre gange, hvor tiltale gav dem sæd, så spiste de aftens-mad sammen og vendte hele verdenssituationen og talte sammen i mange ti-mer, før han gav dem sæd. Tiltalte er en rigtig god ven, og han var så storsin-

det at hjælpe dem med at få et barn.

Vidne 3 har forklaret, at hun har kendt tiltalte siden starten af 2018. Hun og hendes kone besluttede, at de gerne ville have et barn. De ville have, at barnet blev produceret derhjemme. De oprettede sig på en hjemmeside. De fik mange gode råd fra tiltalte. Hun ikke helt huske, om de talte i telefon el-ler kun skrev sammen. Hun syntes rigtigt godt om tiltalte, og de havde sam-me humor. Hun vidste ikke noget om tiltalte. Hun tænkte ikke over risikoen for sygdomme eller infektion Hun ved ikke, om tiltalte fortalte om, hvad han gjorde for at sikre sig mod sygdomme.

Det var i starten af 2018. De inviterede tiltalte hjem til dem. De sad og snak-kede og fik sodavand og kage. De havde rigtig god kemi med ham. De un-dersøgte, om hendes kone havde ægløsning, og det havde hun. Tiltalte gik ud på badeværelset og udtømte sæd i en sprøjte. Hun fik sæden fra tiltalte og in-seminerede selv sin kone, som blev gravid i første forsøg. Deres søn bliver snart 4 år. De ser både tiltalte og tiltaltes mor. Tiltalte var med til deres bryl-lup 1. november 2018 og runde fødselsdag. Han var også med til deres søns navngivning. De var i familieretten i maj 2019 og TV2 var med. TV2 var med for at sætte fokus på, at der findes andre familieformer, og at de ønske-de en regelændring. Hun var ked af, at det indslag ikke kom med i udsendels-en.

De snakkede flere gange med tiltalte om udsendelsen, og han var frustreret over, at udsendelsen ikke viste det rigtige billede af ham. Det er svært at regnbuefamilier at passe ind i systemet i forhold til forældremyndighed og stedbarnsadoption. Hun mener, at det var gået nemmere, hvis de var gået på en klinik eller hvis de havde været et par bestående af mand og kvinde. De er gået ind i forløbet med tiltalte med åbne øjne. De ville gerne have, at deres søn kunne finde ud af, hvem der er hans far. Deres søn er meget glad for sin far og krammer ham, når de ses og fortæller om alt, hvad der er sket siden sidst, han har set ham.

Vidne 4 har forklaret, at hendes søn er født Dato (2022). Hun og hendes kone har kendt tiltalte siden foråret 2020. De startede med at skrive sammen med tiltalte og så havde de jævnligt kontakt. De fik kontakt via Hjemmeside. Tiltalte er blevet deres ven.

De mødtes måske 20 gange forud for den første insemination. Der var flere inseminationer, før hun blev gravid. Hver gang mødtes de og lavede nogle ting sammen, før de fik sæden fra tiltalte. De tænkte ikke så meget over risi-koen for sygdomme og infektioner, men de talte med tiltalte om det. De var trygge med tiltalte. Tiltalte har været med dem på sommerferie og med til barnedåb, hvor hans mor også deltog. Tiltalte har en relation til deres søn. De omtaler tiltalte som far overfor deres søn, der er glad for både sin far og far-mor. De ses mindst 1 gang om måneden med tiltalte. De har også mødt en af tiltaltes sønner. De skriver med en gruppe på Facebookgruppe med mødre,

der har børn med tiltalte. Han kommer og hygger sig med dem og deres søn. Hun har set tv-udsendelsen. Udsendelsen beskriver overhovedet ikke tiltalte rigtigt. Tiltalte er en god mand, som handler ud fra kærlighed. De har aldrig oplevet, at tiltalte bare er kommet forbi med sæd. Tiltalte udtog sæden på deres badeværelse og gav den til dem.

Det er hendes oplevelse, at lesbiske bliver behandlet anderledes end hetero-seksuelle. Hendes bonusdatter er et donorbarn fra en sædbank og har savnet at kende sin far. Hendes kone er selv adopteret og har derfor ikke kendt sine biologiske forældre, hvilket hun har været ked af. Hun og hendes kone havde tænkt over fordele og ulempe ved at vælge tiltalte som far. De havde tillid og god kemi med tiltalte og derfor valgte de ham som far. De har en meget tæt kontakt med tiltalte og taler sammen om alt mellem himmel og jord. Både hun og hendes kone er i dag registrerede som mødre til deres barn.

Der har afspillet tv-udsendelse fra Tv2 "Udsendelse" om tiltalte i retten.

Tiltalte er straffet med bøde for overtrædelse af vævsloven og lov om assiste-ret reproduktion den 3. oktober 2017.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har erkendt, at han har givet sæd til mindst 5 kvinder. Anklagemyn-digheden har oplyst, at de 5 kvinder, der er omtalt i anklageskriftet, er de samme 5 kvinder, som tiltalte sås give sæd til i TV-udsendelsen "Udsendelse". Tiltalte har forklaret, at tv-udsendelsen blev optaget i 2019, hvilket støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Tiltalte blev sigtet i juni 2020, og på denne baggrund finder retten ikke, at forholdet er forældet.

Tiltalte erkender, at han ikke har tilladelse, som omtalt i vævslovens § 4, til at distribuere sæd, og spørgsmålet i sagen er herefter, om tiltaltes videregi-velse af sæd til de 5 kvinder, kan siges at være "distribution af sæd" og der-med kræve tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Retten finder ikke, at dette spørgsmål kan besvares udfra af ordlyden af vævslovens bestemmelser.

Om vævsloven fremgår af LFF 2016-11-10 nr 76, alm. bemærkninger vedrø-rende ændring af vævsloven bl.a:

"Vævsloven opstiller bl.a. regler for udvælgelse af donorer samt om kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler, som er beregnet til an-vendelse i den menneskelige organisme. Reglerne har i forhold til assisteret reproduktion det overordnede formål at tage højde for, at man ved sæddona-tion ikke har samme kendskab til sygdomshistorikken for faderen og hans fa-

milie, som man typisk har ved naturlig forplantning.

Formålet med forslaget til ændring af vævsloven er todelt. For det første har forslaget til formål at højne patientsikkerheden gennem indførelse af foran-staltninger til at sikre kvaliteten af humane væv og celler, der anvendes i be-handlingen af mennesker. Det foreslås gennemført ved at indføre skærpede distributionskrav og kontrolforanstaltninger, som kan skabe grundlag for en større sikkerhed for indberetning og opsporing af alvorlige uønskede hæn-delser ved brug af humane væv og celler, herunder donorsæd.

For det andet har lovforslaget til formål at sikre overensstemmelse med in-tentionerne i artikel 8 om sporbarhed af donerede væv og celler samt artikel 11 om indberetning af alvorlige uønskede hændelser og alvorlige bivirkninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtag-ning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af huma-ne væv og celler (vævsdirektivet)

....

1.2.2.Nye distributionskrav til væv og celler

Hverken vævsdirektivet eller vævsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 21. august 2014 med senere ændringer, forholder sig i dag udtrykkeligt til mulig-heden for distribution eller eksport af kønsceller direkte til privatpersoner. Reguleringen indeholder derfor ikke et forbud mod denne distributionsform. Det betyder, at det i dag efter de danske regler er muligt for danske sædban-ker at levere donorsæd direkte til privatpersoner i både ind- og udland til brug for hjemmeinsemination.

Baggrunden for forslaget til ændring af vævsloven er udviklingen inden for fertilitetsbehandling, særligt det stigende danske salg af donorsæd til privat-personer i EU og tredjelande til brug ved hjemmeinsemination.

Samtidig er der rejst spørgsmål fra Europa-Kommissionen og medlemsstater om, hvorvidt denne distribution af sæd direkte til privatpersoner er i overens-stemmelse med vævsdirektivet. Overvejelserne går særligt på, om direktivets bestemmelser om sporbarhed og forpligtelsen til at indberette alvorlige u-ønskede hændelser og alvorlige bivirkninger som følge af anvendelsen af sæ-den kan overholdes ved salg til privatpersoner, herunder ved disses mulige videresalg af sæden. Sundheds- og Ældreministeriet har derfor haft en dialog med Europa-Kommissionen om fortolkningen af vævsdirektivet og de tilhø-rende kommissionsdirektiver (Kommissionens Direktiver 2006/86/EF og 2006/17/EF).

Samlet set er det vurderingen, at den nuværende regulering i vævsloven ikke i tilstrækkelig grad sikrer sporbarheden af væv og celler i alle faser fra dona-tion til distribution til modtageren.

Frem til 2012 blev vævsloven og loven om kunstig befrugtning (i dag lov om assisteret reproduktion) administreret af to forskellige myndigheder, hen-holdsvis Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen fast-

satte dog regler om donation, udtagning og testning i henhold til vævsloven. Fra indførelsen af lov om kunstig befrugtning i 1997 og frem til 2012 regule-rede denne lov alene kunstig befrugtning ved lægelig behandling og gav kun mulighed for behandling af kvinder, der var gift eller levede i ægteskabslig-nende forhold.

I perioden før 2012 var der ikke direkte forbindelse mellem vævslovgivnin-gen og lovgivningen om kunstig befrugtning. Dette medførte blandt andet klinikker drevet af jordemødre, der tilbød insemination af enlige og lesbiske med sæd, der ikke stammede fra en partner, alene efter reglerne i vævsloven. I 2012 blev lov om kunstig befrugtning ændret til at gælde for alle autorisere-de sundhedspersoner, og herved blev jordemoderklinikkerne omfattet af lo-ven.

Sædbankerne havde hidtil selv fastsat krav om, at privatpersoner skulle frem-vise lægeattestation, hvis de ønskede at få sædstrå leveret til hjemmeinsemi-nation. Fra 2011 begyndte en sædbank dog også at sælge til privatpersoner uden lægeattestation. Salget til privatpersoner har været jævnt stigende lige siden. Der er herunder opstået et marked for salg af sæd direkte til privatper-soner i andre EU-lande og tredjelande.

Udenlandske kvinder, der får fertilitetsbehandling i Danmark, kommer ho-vedsagelig fra Sverige, Tyskland og Norge. Det antages, at det dels skyldes den geografiske nærhed, og dels at det ikke er tilladt for kvinder i alle tre lan-de at anvende anonym sæddonation. I Norge og til dels Tyskland er fertili-tetsbehandling af enlige og lesbiske desuden meget restriktivt reguleret. I Norge er fertilitetsbehandling af lesbiske kvinder alene tilladt for gifte lesbis-ke par, mens fertilitetsbehandling af enlige og lesbiske kvinder i Tyskland ik-ke er forbudt ved lov, men de fleste medicinske selskaber i regionerne har guidelines, som begrænser fertilitetsbehandling til gifte heteroseksuelle par. Det antages, at det er tilsvarende restriktioner, der er årsagen til efter-spørgslen på distribution af sæd til privatpersoner til hjemmeinsemination i øvrige EU-lande og tredjelande.

Salg til privatpersoner sker i dag på to måder. Sæden købes af en kvinde eller et par og leveres enten til en fertilitetsklinik til brug for fertilitetsbehandling eller til kvinden eller parrets hjem til brug for hjemmeinsemination.

Det er i dag ikke muligt at kontrollere, at alle kvinder eller par, der køber sæd til hjemmeinsemination, indberetter en opnået graviditet til sædbanken. Der er imidlertid ved stikprøvekontrol gennemført af Styrelsen for Patientsik-kerhed konstateret underrapportering fra privatpersoner til sædbanken. Det blev her påvist, at kun en mindre del af de kliniske graviditeter, der var blevet indberettet til en behandlende klinik, var blevet indberettet til den berørte sædbank af dennes private kunder.

En ufuldstændig indberetning af graviditeter medfører, at der ikke er sikker-hed for, at den fastsatte kvote i bekendtgørelse nr. 672 af 8. maj 2015 om as-sisteret reproduktion, som ændret ved bekendtgørelse nr. 887 af 28. juni 2016, på maksimalt 12 levedygtige graviditeter per sæddonor kan overhol-des, ligesom det kan indikere, at der formentlig også sker en ufuldstændig indberetning af alvorlige uønskede hændelser og alvorlige bivirkninger m.v. En følgevirkning af det er en manglende udsendelse af såkaldte »rapid alerts«

fra Styrelsen for Patientsikkerhed til andre landes myndigheder. En rapid alert er en advarsel om risiko for f.eks. alvorlig genetisk sygdom eller gene-tiske anlæg herfor, der kan være til stede eller opstå hos børn af en donor. Videre er Styrelsen for Patientsikkerhed bekendt med, at sædstrå ulovligt vi-dereforhandles mellem privatpersoner via sociale medier med yderligere for-ringelse af mulighederne for at sikre sporbarhed, indberetning af alvorlige u-ønskede hændelser og alvorlige bivirkninger samt tilbagemelding af graviditet til følge. Styrelsen er tillige bekendt med, at der i et andet EU-land er regist-reret et eksempel på, at dansk donorsæd er videreformidlet illegalt fra en pri-vatperson til dennes mindreårige datter med graviditet til følge.

Direkte salg til privatpersoner har således afledte konsekvenser for patient-sikkerheden. Manglende indberetning medfører dels en risiko for, at der fø-des flere børn med mulig genetisk sygdom, dels, at disse ikke opspores i tide til at indlede en forebyggende eller tidlig behandlingsindsats.

Af disse årsager foreslås sikring af øget sporbarhed og registrering ved distri-bution af donorsæd i form af skærpede distributionskrav.

Ydermere foreslås det, at de allerede gældende regler om karantænering og permanent blokering, der er fastsat i bekendtgørelse om humane væv og cel-ler, indføres i loven. Herved bliver muligt for Styrelsen for Patientsikkerhed efter lovens § 8 at ændre, suspendere eller tilbagekalde en vævstilladelse, så-fremt de foreslåede bestemmelser ikke overholdes.

Formålet med ændringen er at skabe en større sikkerhed for, at oplysninger om alvorlige uønskede hændelser og alvorlige bivirkninger i nødvendigt om-fang medfører en karantæne eller permanent blokering af donor, og dermed skabe en større sikkerhed for modtagerne af væv og celler.

Der foretages desuden enkelte konsekvensrettelser, præciseringer og ordens-mæssige ændringer i vævsloven, herunder af lovens definitioner.

..."

Af LFF 2015-02-05 nr 136, fremgår bl.a:

"Til § 3 ( vævsloven)

Til nr. 1

På baggrund af drøftelser med Europa-Kommissionen finder regeringen, at retssikkerhedsmæssige betragtninger kan begrunde, at en række definitioner i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtag-ning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af huma-ne væv og celler (vævsdirektivet) (EU-Tidende 2004, nr. L 102, side 48) ind-sættes direkte i vævsloven.

Det foreslås derfor ved en ændring af vævslovens § 3 at udvide rækken af definitioner på en række centrale begreber, der anvendes i vævslovgivningen, således at også begreberne donation, organ, karantæne, anvendelse på men-nesker, allogen anvendelse og autolog anvendelse defineres direkte i vævslo-ven.

Efter den således udvidede bestemmelse defineres begreberne således: Ved donation forstås donation af humane væv og celler til anvendelse på

mennesker.

Denne definition svarer til definitionen i vævsdirektivets artikel 3, litra d. Særlige bemærkninger vedrørende ændring af væsloven til nr. 3 I nr. 5 foreslås donation defineret som donation af humane væv og celler til anvendelse på mennesker. Bestemmelsen fremgår i dag af § 3, nr. 7, og er hentet direkte fra vævsdirektivet. Bestemmelsen foreslås videreført uændret.

..."

Vævsloven kræver tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, såfremt der sker en distribution af sæd. Distribution omfatter transport og levering. Hverken vævsloven eller dennes forarbejder omtaler vederlag for leveringen som en forudsætning for lovens anvendelse. Tiltalte har tilrettelagt leveringen af sæd med vis systematik. Han driver således en hjemmeside, hvorigennem han kan opnå kontakt til kvinder, og han har leveret sæd til et ikke uvæsent-ligt antal kvinder med henblik på, at kvinderne kunne opnå graviditet, men ikke for at lade sig registere som far. Retten finder, at tiltalte har foretaget en transport og levering af sæden, selvom han kun har transportet sæden over en meget kort geografisk afstand. Dette gælder, uanset om tiltalte har haft en venskabelig relation til de kvinder, som han har leveret sæd til.

Det følger af forarbejderne til vævsloven, at hvis sædstrå ulovligt viderefor-handles mellem privatpersoner f.eks. via sociale medier, vil dette medføre forringelse af mulighederne for at sikre sporbarhed, indberetning af alvorlige uønskede hændelser og alvorlige bivirkninger samt tilbagemelding af gravidi-tet. Direkte salg til privatpersoner har således afledte konsekvenser for pati-entsikkerheden.

Retten finder, at den fremgangsmåde, som tiltalte har benyttet af sig, ikke i samme grad som vævslovens ordning/registrering og kontrol, sikrer lovens formål, som gengivet i lovens § 1, nr. 1 ; at fastsætte ensartede og høje kvali-tets- og sikkerhedskrav til håndtering af humane væv og celler, som er bereg-net til anvendelse i den menneskelige organisme. Dette gælder uanset, at til-talte ikke kræver anonymitet i forhold til sit biologiske faderskab.

På denne baggrund finder retten, at tiltalte er skyldig i uden tilladelse fra Sty-relsen for Patientsikkerhed at have distribueret væv og celler. Retten finder herefter tiltalte skyldig i den rejste tiltale med den ændring, at gerningsperio-den fastsættes til "2019" istedet for fra 3. oktober 2017 til forud for 19. marts 2020.

Straffen fastsættes til en bøde på 25.000 kr., jf. vævslovens § 21, stk. 1, nr. 1, jf. § 4.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal betale en bøde på 25.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer