Dom
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS DOMBOG
HØJESTERETS DOM
afsagt torsdag den 5. januar 2023
Sag 65/2022
(1. afdeling)
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(advokat Nicolai Kryger, beskikket)
I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Svendborg den 18. november 2021 (R6-2228/2021) og af Østre Landsrets 16. afdeling den 22. marts 2022 (S-3348-21).
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Michael Rekling, Hanne Schmidt, Anne Louise Bormann og Søren Højgaard Mørup.
Påstande
Dommen er anket af Tiltalte med påstand om formildelse, således at der sker fri-findelse for påstanden om udvisning, subsidiært at udvisning sker med indrejseforbud af en varighed på 6 år.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse og stadfæstelse af udvisningen med indrejsefor-bud for bestandig.
Anbringender
Tiltalte har anført navnlig, at straffen på 2 år og 9 måneder er passende udmålt. Det skal ved straffastsættelsen tillægges betydning, at han ikke tidligere er straffet og har gode personlige forhold. Der er ikke fare for, at han vil begå ny kriminalitet. Våbnene er ikke be-
- 2 -
siddet inden for et kriminelt miljø eller anskaffet med henblik på at begå anden form for kri-minalitet end den ulovlige våbenbesiddelse og kan således ikke anses for at være begået på en måde, som er af særlig grov karakter, jf. UfR 2019.3197 H. Afprøvningen af skydevåben ske-te under omstændigheder, hvor der ikke var risiko for personskade. Den konflikt, der var med ukendte gerningsmænd, angik hans søn og ikke ham. Landsrettens dom bør derfor stadfæstes for så vidt angår strafudmålingen.
Det vil med sikkerhed være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise ham, idet udvisning vil udgøre et uproportionalt indgreb i hans ret til privat- og familieliv efter arti-kel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dette gælder også udvisning for en begrænset periode. Udvisning kan derfor ikke finde sted, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Han har en meget stærk tilknytning til Danmark, hvor han er velintegreret. Tilknytningen til Danmark er stærkere end til England. Han er ikke tidligere straffet og har således ikke tidlige-re modtaget advarsel om eller betinget udvisning.
Landsretten har ikke i sin vurdering inddraget, at hans samlever er dansk statsborger og ikke har nogen tilknytning til England. Deres fællesbørn og hendes øvrige familie opholder sig i Danmark, og hun vil vanskeligt kunne medfølge ved en udvisning. En udvisning vil derfor splitte familien og medføre ophør af familielivet. Hensynet til familiens enhed skal indgå i den samlede vurdering af udvisningsspørgsmålet med betydelig vægt, således at der skal fore-ligge særdeles tungtvejende grunde til udvisning, for at udvisning kan ske.
Ved fastsættelsen af, hvilken vægt kriminalitetens art og grovhed skal tillægges i proportiona-litetsvurderingen, skal det indgå, om der ud fra en konkret vurdering er risiko for ny krimina-litet, hvis der ikke sker udvisning.
Både byretten og landsretten lagde ved strafudmålingen vægt på, at han ikke tidligere er straf-fet, og at det ikke er sandsynligt, at han vil begå ny kriminalitet. Det medfører, at kriminalite-tens art og grovhed skal indgå i proportionalitetsafvejningen med mindre vægt.
Afprøvningen af skydevåben skete som nævnt, uden at der var fare for personskade, og besid-delsen af våbnene havde ikke sammenhæng med anden kriminalitet eller hans søns konflikt med ukendte gerningsmænd.
- 3 -
De faktiske forhold vedrørende kriminaliteten medfører uagtet kriminalitetens grovhed og straffens længde, at hensynet til hans ret til familie- og privatliv skal veje tungere i den sam-lede afvejning.
Hvis Højesteret finder, at han skal udvises, gøres det subsidiært gældende, at udvisning med indrejseforbud for bestandig vil være uproportionalt, og at udvisning i så fald skal ske med en tidsbegrænsning på 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1. Hans alder på 62 år taler imod et længere indrejseforbud end 6 år, idet et indrejseforbud på mere end 6 år de facto vil svare til et indrejseforbud for bestandig.
Anklagemyndigheden har anført navnlig, at den idømte fængselsstraf på 2 år og 9 måneder skal skærpes til mindst 3 år og 6 måneder, og at betingelserne for udvisning med indrejsefor-bud for bestandig er opfyldt.
Straffen på 2 år og 9 måneders fængsel afspejler ikke i tilstrækkelig grad grovheden og karak-teren af den begåede kriminalitet. Der er ikke taget tilstrækkeligt hensyn til antallet af skyde-våben og til, at de har været anvendt.
Tiltalte har været i besiddelse af fire skydevåben med tilhørende ammunition (en halvautomatisk pistol, en revolver og to haglgeværer) til dels på offentligt tilgængeligt sted. Han affyrede skud med de fire våben, og i hvert fald et af skydevåbnene blev affyret op i luf-ten fra hans have ud over nogle marker.
Endvidere blev skydevåbnene besiddet under forhold, der indebar en nærliggende risiko for, at de ville blive brugt til fare for andre. Våbnene blev således opbevaret med i alt 106 tilhø-rende patroner, og tre af våbnene var skarpladte. De blev opbevaret meget let tilgængeligt, og kort forinden politiets beslaglæggelse af våbnene var Tiltaltes bopæl blevet beskudt af ukendte gerningsmænd i forbindelse med en konflikt. Han opbevarede endvidere 580 gram skunk og 300 gram hash delvis med henblik på videreoverdragelse.
Endelig er det strafskærpende, at Tiltalte efter sin egen forklaring anskaffede sig de fire skydevåben over en 7-årig periode, og at han løbende anskaffede tilhørende ammunition.
- 4 -
På den baggrund skal straffen som minimum fastsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder.
For så vidt angår spørgsmålet om udvisning er betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 2, 4 og 8, opfyldt, og Tiltalte skal derfor udvises, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Det bestrides ikke, at udvisningen vil udgøre et indgreb i Tiltaltes ret til privatliv og familieliv med hans samlever. Derimod bestrides det, at Tiltalte efter artikel 8 har et beskyttelsesværdigt familieliv med sine fire børn, idet børnene er voksne.
Efter arten og grovheden af Tiltaltes kriminalitet sammenholdt med hans tilknyt-ning til henholdsvis England og Danmark er de samfundsmæssige hensyn til forebyggelse af uro eller forbrydelse, som taler for udvisning af ham, så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn til hans privatliv og familieliv, der taler imod udvisning. Derfor skal han udvi-ses af Danmark.
For så vidt angår spørgsmålet om indrejseforbuddets længde er det ikke med sikkerhed i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise ham med indrejseforbud for bestandig.
Det vil ikke få uforholdsmæssigt store konsekvenser for Tiltaltes herboende samle-ver eller børn, såfremt han udvises, da børnene er voksne, da kontakten kan holdes ved telefo-ni og besøg, og da samleveren har gode muligheder for at følge med til England, hvor hun tidligere har boet med Tiltalte.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagens baggrund og problemstillinger
Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af bl.a. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 3, jf. våbenloven ved den 1. juni 2021 under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af en pistol med et magasin med 5 skarpe patroner, en revolver med 6 skarpe patroner, et oversavet jagtgevær med 2 skarpe patroner og et haglgevær, og for den 1. januar 2021 at have skudt med i hvert fald et af våbnene op i luften fra sin have ud over nogle marker. Han er desuden fundet skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved at have været i besiddelse af 580 gram skunk og 300 gram hash delvis med henblik på
- 5 -
overdragelse og i overtrædelse af våbenlovgivningen ved at have været i besiddelse af en kre-ditkortkniv, et knojern og to peberspray.
Ved landsrettens dom blev straffen fastsat til 2 år og 9 måneders fængsel, og han blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
For Højesteret angår sagen straffastsættelse og spørgsmålet om udvisning.
Straffastsættelse
Højesteret bemærker, at våbnene og ammunitionen er fundet på Tiltaltes bopæls-adresse, og at han alene er fundet skyldig i at have skudt med et våben på bopælsadressen. Højesteret finder, at forholdet som følge heraf ikke er omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 3, om besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted.
Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 192 a, at straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben med ammunition, der kan affyres med våbnet, på ikke offentligt tilgængeligt sted i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsættes til fængsel i 2 år og 3 måneder (Folketings-tidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 139, s. 9).
Som nævnt er Tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, ved at have været i besiddelse af en skarpladt pistol, en skarpladt revolver og et skarpladt oversavet jagtgevær samt et haglgevær. De skarpladte våben og skæftet til haglgeværet blev opbevaret i en papkasse i soveværelset, mens haglgeværet var gemt i en hæk i haven. Våbne-ne blev fundet ved en ransagning nogle timer efter en episode på hans bopæl, hvor ukendte gerningsmænd havde skudt og ramt hans bil. Dagen forinden havde ukendte gerningsmænd forsøgt at kaste en molotovcocktail ved hans bopæl. Han har erhvervet våbnene og ammuni-tionen over en årrække og har skudt med i hvert fald et af våbnene for at finde ud af, om det virkede. Han er endvidere fundet skyldig i at have været i besiddelse af 580 gram skunk og 300 gram hash delvis med henblik på overdragelse.
Højesteret finder, at straffen under hensyn til navnlig antallet af våben med tilhørende ammu-nition samt omstændighederne i øvrigt bør forhøjes til fængsel i 3 år. Straffen er en tillægs-straf til en bøde for overtrædelse af affaldsbekendtgørelsen, som Tiltalte vedtog den 18. juni 2021, jf. straffelovens § 89.
- 6 -
Udvisning
Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 1, 2, 4 og 8, at Tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-pligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit pri-vatliv og familieliv. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund bl.a. for at forebygge uro og forbrydelse.
Om et indgreb er nødvendigt beror navnlig på en proportionalitetsafvejning. I bedømmelsen indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til op-holdslandet og statsborgerlandet. De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis 70.
Tiltalte idømmes ved denne dom 3 års fængsel for bl.a. at have været i besiddelse af tre skarpladte skydevåben, yderligere et skydevåben med tilhørende ammunition samt hash og skunk delvis med henblik på overdragelse. Der var ikke tale om kortvarig eller tilfældig våbenbesiddelse. Han er ikke tidligere straffet, men han er i denne sag fundet skyldig i en alvorlig forbrydelse.
Tiltalte er britisk statsborger, og han er født og opvokset i England, hvor han har gået i skole, arbejdet og opholdt sig, indtil han var 35 år. Han har en voksen datter og et bar-nebarn i England, som han har kontakt med og ser 1-2 gange om året.
Han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 25 år og var ved anholdelsen samlevende med sin tidligere danske ægtefælle, som han har fire voksne børn med, der alle er bosiddende i Dan-mark. Han og samleveren har boet sammen i England i 1992-1995, inden de flyttede til Dan-
- 7 -
mark. Han har gennemført flere uddannelser i Danmark, ligesom han har været i beskæftigel-se i Danmark i sammenlagt 10-15 år.
Højesteret lægger til grund, at Tiltalte har en stærk tilknytning til såvel England som Danmark, og at han må antages at have gode forudsætninger for at etablere sig i England. Højesteret lægger endvidere til grund, at hans samlever også har gode forudsætninger for at etablere sig i England, hvis hun følger med ham. Det vil under alle omstændigheder være mu-ligt at opretholde kontakten til hende og deres fællesbørn ved bl.a. besøg i England og telefo-nisk kontakt.
Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet finder Højesteret efter en samlet vurde-ring, at de hensyn, der taler for udvisning af Tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, der som følge af hans stærke tilknytning til Danmark taler imod udvisning.
Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at varigheden af et indrejseforbud har betydning ved vurderingen af, om udvisning vil udgøre et uproportionalt indgreb i privatlivet og familielivet, jf. bl.a. dommen af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, præmis 98, og dom af 14. september 2021 i sagen Abdi mod Danmark, præmis 38.
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, at en udlænding, der udvises efter § 22 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneders varighed, meddeles ind-rejseforbud for bestandig. Der kan dog meddeles et indrejseforbud af kortere varighed, hvis et indrejseforbud for bestandig vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 32, stk. 5, nr. 1.
Efter en samlet vurdering af de anførte omstændigheder, herunder navnlig at Tiltalte først kom til Danmark som 35-årig, at han har gode muligheder for at etablere sig i Eng-land, at han kan bevare tilknytning til sin danske familie gennem bl.a. besøg i England, og at der er tale om alvorlig og ikke tilfældighedspræget kriminalitet, finder Højesteret, at udvis-ning af ham for bestandig ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Højesteret tiltræder derfor, at Tiltalte skal udvises med indrejseforbud for bestan-dig.
- 8 -
Tiltalte har fortsat været fængslet under anken.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte straffes med fængsel i 3 år.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.