Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, ved i forbindelse med en demonstration mod corona-restriktioner, offentligt at have fremsat trusler om vold mod statsminister

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 1. december 2022 kl. 13.30 blev retten sat af Dommer.

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 8795/2021

Politiets nr. 0100-70308-00250-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1990),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1988) og

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1986)

Ingen var tilsagt eller mødt.

Retten optog efter retsplejelovens § 712, stk. 1, nr. 3, indholdet af de under hovedforhandlingen afgivne forklaringer i retsbogen:

Tiltalte 1 forklarede, efter dokumentation af hans forklaring, som den er optaget i retsbogen fra grundlovsforhøret den 24. januar 2021, at han kan vedstå den forklaring, han afgav i grundlovsforhøret.

Men det hele kom lidt bag på ham. Og han havde ikke fået meget søvn og havde bare fået at vide, at han bare skulle ind og afgive en kort forklaring. Men så fik han at vide, at han skulle fremstilles, og at han stod til 16 år. Det gjorde noget ved hans rationelle tænkning. Han så pludselig hans liv blive ta-get fra ham. Han blev super-chokeret.

Det var derfor, han opdigtede Person 2. Men han husker det grund-læggende på samme måde i dag, som han har forklaret i grundlovsforhøret. Der er således ikke noget, der i øvrigt er faktuelt forkert i forklaringen.

Han og Tiltalte 2 begyndte nok to uger inden den omhandlede Men in Black-demonstration at tale om at købe en dukke. Det endte så med at købe en dukke, og de købte også tøj til den. Han lavede selv skiltet i sin forretning. Alle 4 sætninger er citater fra Forurettede selv. I den sidste sætning var ”minken” så imidlertid erstattet med ”hun” . Det var den eneste forskel.

Skiltet blev lavet lige inden, de skulle ud ad døren og til demonstrationen. Demonstrationen handlede om corona-tiltagene og var rettet bl.a. mod re-

striktionerne. Som han forklarede under grundlovsforhøret, tog han med Tiltalte 2 og Tiltalte 3 derind. Det var ham og Tiltalte 2, der var involveret i at lave skiltet.

De gik fra Istedgade mod Julius Thomsens Plads. De havde ikke dukken med og heller ikke skiltet. De sluttede sig til demonstrationen, og de var der nok 20 minutters tid, hvorefter de blev de enige om, at stemningen var god, og at de så ville hente dukken, nu hvor de havde haft arbejdet med at lave den. Der var ikke noget vildt og voldsomt ved demonstrationen, så de tænkte, at de godt kunne hente den. Det gjorde de så – ham selv, Tiltalte 2 og Tiltalte 3.

Dukken var i hans bil. Mens de tog den ud af bilen på Vej, kom poli-tiet. Forinden havde han og Tiltalte 2 og Tiltalte 3 haft en indbyrdes snak om skiltets ordlyd. Tiltalte 3 var, som Tiltalte 3 også selv har forklaret, bekymret for, at skiltet kunne misforstås, men de forsikrede Tiltalte 3 om, at det bare var en ordleg, et ordspil med politisk indhold. Der var intet truen-de i det. Tiltalte 3 spurgte ind til det. Man kunne selvfølgelig have hver sin opfattelse, men Tiltalte 3 blev så beroliget af det, som han forklarede ham om, at det var et politisk ordspil på statsministerens egne udtalelser.

Politiet kom så som sagt til stede i seks-syv salatfade. Politiet kom stille og roligt og spurgte, om alt var ok. Politiet blev overrasket, da det gik op for dem, at det ikke var en person, men bare var en dukke, og de så, at den fore-stillede Forurettede. Stemningen var derfor munter. Den ene politi-mand kiggede nærmere på dukken og læste også skiltet og spurgte, hvad de skulle. De svarede, at de skulle til demonstration. Politiet sagde så, at de ef-ter normal procedure ville registrere dem, fordi de skulle til demonstration. Politiet ønskede dem en god aften og en god demonstration, og de ønskede ligeledes politiet en god aften og god arbejdslyst. Det virkede ikke til, at der var noget i det, set fra politiets side. En kvindelig betjent stak hovedet ud fra det ene salatfad og spurgte kollegaerne om alt var ok. Det bekræftede kolle-gaerne. Det var ikke hans indtryk, at politiet kørte hurtigt derfra, fordi de skulle noget andet.

De troede så, at alt var i orden og begyndte så at begive sig hen mod demon-strationen med dukken.

Et stykke fra Julius Thomsens Plads blev de enige om at sætte dukken op i en lygtepæl. De gad ikke rigtig slæbe på den mere. De måtte dog opgive at få den op, da den ikke kunne sidde fast. Den blev ved med at falde ned og falde fra hinanden. Men på Julius Thomsens Plads fandt de så en lygtepæl med et vejskilt, som de tænkte kunne understøtte dukken. Så fik de den sat op på den måde med benene over vejskiltet.

Mannequindukkens hoved har en låsefunktion, og derfor kom de et reb rundt om halsen på den for at sikre, at den sad fast og ikke faldt fra hinanden.

Efter de havde fået sat dukken op, stillede de sig ned ved indgangen til For-

um og snakkede. Stemningen var god. Pludselig tjattede Tiltalte 3 ham på skulderen, og han så da, at der var ild i dukken. Han tjattede så Tiltalte 2 på skulderen og pegede mod dukken. De gik så alle tre hen til dukken, idet de tænkte, ”hvad fanden sker der? ”, men der gik ikke længe, inden en fra de-monstrationen kom med en pulverslukker og slukkede ilden. De fik så duk-ken ned og smed den i skraldespanden.

De gik fra demonstrationen omkring en halv time derefter efter at have druk-ket en sidste øl.

Foreholdt afhøringsrapport, sagens bilag B-1-5-1, s. 9, 3. sidste afsnit, hvoraf fremgår, at han bl.a. skal have forklaret til politiet, at Tiltalte 2 spændte dukken fast med en rem, og at han ikke ved, hvad Tiltalte 3 foretog sig imens, for-klarede han videre, at det er korrekt, at han har forklaret således til politiet. Der var i virkeligheden tale om et stilladsreb, hvis det skal være helt nøjag-tigt.

Foreholdt fra samme rapport, s. 10, 2. afsnit, hvoraf fremgår, at han bl.a. skal have forklaret, at ikke så, hvordan dukken blev fastgjort, forklarede han vi-dere, at det er rigtigt, at han har forklaret således til politiet.

Hvis rebet havde været spændt om dukkens krop og var gledet op, var arme-ne faldet af. Han har arbejdet i en tøjbutik, så han ved, hvordan mannequin-dukker fungerer. De havde ikke på forhånd drøftet, at dukken skulle spændes fast om halsen. Det hele gik lidt hurtigt, og der var ingen fast plan.

Sætningerne på skiltet blev valgt af ham, fordi det skulle være corona-relate-ret. Det ville være et politisk budskab i lyset af statsministerens tidligere ud-talelser. Man ville ikke kunne åbne Facebook på det tidspunkt uden at se de udtalelser over det hele. Alle ville kunne relatere sig til dem. Hvis ikke man kendte til de udtalelser, havde man virkelig sovet dagen væk.

”HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!” var et ordspil. Der bliver lavet happe-nings under demonstrationer. Havde statsministeren sagt, at minkene skulle slås med en sko, havde han skrevet, at Forurettede skulle slås med en sko. Det var politisk drilleri, et ordspil, og intet andet. Han havde ikke gjort sig tanker om, hvordan andre, herunder Forurettede selv, ville kunne opfatte det. Politikere er vant til, og må kunne stå model til, at der kastes mudder mod dem.

Foreholdt videre fra afhøringsrapporten, s. 10, sidste afsnit, hvoraf fremgår, at han bl.a. skal have forklaret til politiet, at han aldrig havde ment det truen-de, men dog godt kunne forstå, hvis andre kunne opfatte ”HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!” som en trussel, hvis man så på det isoleret, men ikke hvis man så på hele skiltets ordlyd, forklarede han videre, at det er præcis således, han har forklaret til politiet.

Efterfølgende – efter varetægtsfængslingen og hele det her scenarie – så kan han godt se, at der må være gået et eller andet galt.

For så vidt angår politiets udlæsning af WhatsApp-korrespondancen, sagens bilag I-1-1-1, mellem ham og Tiltalte 2, er det korrekt, at Tiltalte 2 er ”Profilnavn 1” , og han er ”Profilnavn 2” .

Med hensyn til beskederne af 10. januar 2021 passer det meget godt, at det var omkring det tidspunkt, at de begyndte at tale om at få fat på en dukke.

Beskeden fra Tiltalte 2, kl.19.58.43, ”Den skal hænges op i en galje på statu-en” , er ikke en besked, han husker nærmere, men de sad også og lavede sjov med en hel masse andre ting, de ville gøre med dukken, f.eks. give den krøl-ler.

Forevist fotos, politirapporten s. 5 og 6, forklarede han videre, at det er kor-rekt, at det var det skilt, der siden blev sat på dukken, og at det var sådan dukken endte med at se ud.

Fotoet s. 7 i rapporten viser Tiltalte 2 oppe i lygtepæl nr. 2 på Julius Thomsens Plads hvor den endte med at hænge. Den endte med at hænge på den måde.

Som han husker det, tog han først billeder af dukken igen, da der var sat ild i den.

Adspurgt af sin forsvarer, advokat Birgitte Skjødt, forklarede han suppleren-de, at han har været bekendt med de forudgående demonstrationer. Han var kort forbi demonstrationen den 16. januar 2021. De talte om at tage dukken med til den demonstration, men valgte ikke at gøre det. De ønskede egentlig at gøre dukken til en galionsfigur for et optog, og der var ikke noget optog den 16. januar, hvor demonstrationen fandt sted ved Christiansborg. Det blev derimod annonceret, at der skulle være et optog i forbindelse med demon-strationen den 23. januar 2021.

Han er ikke medlem af Men In Black. Men han har via medierne, herunder de sociale medier, fulgt med i, hvilke demonstrationer der blev annonceret.

De drøftede også muligheden for at trække dukken rundt i en trækvogn, da den alligevel vejede en del.

Som han forstod det, skulle det være en fredelig demonstration den 23. janu-ar 2021. Der har været meget snak om, at det var hooligans, der deltog i de-monstrationerne. Men den 23. januar var der helt almindelige mennesker, herunder børnefamilier, til stede. Han tænker, at alle demonstrationer skal fo-regå fredeligt. Det var der også mange, der lagde vægt på, efter det, der var sket den 9. januar 2021.

Det var som sagt på Vej, at de fik dukken ud af bilen og politiet kom. De havde først placeret dukken op ad bilen med ryggen ud til vejen. Det var sådan, politiet først så den. To betjente kom derhen. Men han vil u-middelbart tro, at også de andre betjente kunne se dukken. Det er dog mu-ligt, at de ikke kunne se forsiden af den.

Den ene betjent læste teksten på skiltet op, og betjentene kunne se, at det var Forurettede. Som han opfattede det, tog betjentene det med et smil. Han hørte ikke nogen radiokommunikation. Betjentene gik stille og roligt derfra.

Demonstrationen foregik som sagt fuldstændig fredeligt.

Det var på en lille plads for enden af Vej, at de først forsøgte at sæt-te dukken op. Den blev som sagt ved med at gå fra hinanden som følge af lå-sefunktionerne. Men de valgte også at flytte den, fordi de tænkte, at de ville tættere på demonstrationen på Julius Thomsens Plads. Demonstrationen var ikke ankommet til Julius Thomsens Plads endnu på det tidspunkt.

Da ilden var blevet slukket, gik han hen til lygtepælen. Han syntes, at det havde taget en drejning og var gået lidt for vidt, og han syntes som sagt ikke, at dukken skulle ligge der og svine.

Han og Tiltalte 2 er gode kammerater og har således også kommunikeret via andet end WhatsApp. De har både mødtes og talt i telefon sammen op til de-monstrationen. Sprogbrugen i WhatsApp-beskederne er meget typisk for dem. Det er kærligt ment.

Forevist besked af 10. januar 2021 med foto af opslag for demonstrationen den 16. januar 2021, ”FRIHEDEN 2021” forklarede han videre, at det var den, der gav anledning til, at han svarede ”vi gør det, baby” .

Adspurgt af advokat Ulrik Sjølin forklarede han supplerende, at ”MIB” står for Men in Black. De kommunikerede som sagt lidt om hvilken demo, duk-ken skulle med til. Men in Black-demonstrationen den 16. januar 2021 var én af de muligheder, de snakkede om. Skiltet blev ikke drøftet i den forbindelse.

Adspurgt af retsformanden forklarede han præciserende, at det er korrekt, at skiltet slet ikke var lavet på dette tidspunkt, da det som sagt først blev lavet umiddelbart inden, de tog afsted mod demoen den 23. januar.

Adspurgt af advokat Jonas Christoffersen og forevist foto i sagens bilag L-0-2-1-2, s. 4, forklarede han supplerende, at det er det stilladsreb, de anvendte.

Tiltalte 2's besked om, at dukken skulle op at hænge i en galge fra en statue var ikke noget, de vendte tilbage til. Tiltalte 3 vidste heller ikke noget om det-te. Tiltalte 3 vidste ikke noget om dukken, før de talte om den 23. januar

2021.

Demonstrationen var stadig rolig og fredelig, efter at ilden var blevet slukket. Det er først i forbindelse med sagen – forleden da han talte med sin forsvarer – at han er blevet bekendt med, at demonstrationen efterfølgende blev opløst.

Forevist foto i sagens bilag L-0-2-1-2, s. 2, kan han ikke sige, hvad det er – om det er tape – der sidder på dukkens arm. Han husker ikke, om de tapede den om armene. Men det tror han faktisk, at de gjorde for at få den til at sid-de fast.

Tiltalte 2 forklarede, efter dokumentation af hans forklaring, som den er optaget i retsbogen fra grundlovsforhøret den 25. januar 2021, at han kan vedstå den forklaring, han afgav i grundlovsforhøret, og i store træk var det også sådan, det var.

Men han vidste selvfølgelig godt noget om dukken inden demonstrationen. De tunge paragraffer fik ham imidlertid til at ryste lidt i bukserne.

Han har haft WhatsApp-kommunikationen med Tiltalte 1. Det passer meget godt, at de startede med at kommunikere om det med beskederne den 10. ja-nuar 2021.

Han smed en masse bolde op i luften i den korrespondance. De brain-storme-de om, hvad man kunne og ikke kunne gøre. De drøftede også, hvilken de-monstration dukken skulle med til. Set fra hans synspunkt kunne de bare ha-ve taget den med til den første. De landede så på ideen om en frontfigur.

De havde nok længe snakket om et skilt, men ikke den nærmere ordlyd. Han kan ikke huske, om den kommunikation foregik over telefonen eller face-to-face. De var enige om, at det skulle handle om restriktionerne og håndterin-gen af minksagen. Men han var sådan set ikke involveret i at lave ordlyden på skiltet. Han fik et billede af det via WhatsApp fra Tiltalte 1 og svarede med et thumbs up. Det var på selve dagen. Han tænkte, at det var cool nok, og det kunne man da godt. Han overvejede ikke, om der var nogen, der kunne opfatte det truende.

Til at starte med tænkte han, at dukken kunne hænges op om livet. Men han kastede også ideen op om en galge og en statue, men ligesom han heller ikke glattede håret på dukken, som også var en af de bolde, han kastede op i luf-ten, gik han heller ikke videre med den ide. Ved den anden ophængning endte han med at hænge dukken fastspændt om halsen.

På Julius Thomsens Plads, hvor demonstrationen startede, mødtes de med de andre. De gik med i optoget til at starte med, men de drejede så fra for at hente dukken – ham, Tiltalte 1 og Tiltalte 3. De talte forinden om, at det var det, de skulle.

De kørte tilbage til Julius Thomsens Plads med dukken i Tiltalte 1's bil. Han husker ikke, om dukken var inde i bilen, eller om den muligvis lå skilt ad i ba-gagerummet. Han husker ikke, om Tiltalte 3 så den.

Forevist foto af dukken fra WhatsApp-korrespondancen om eftermiddagen mellem ham og Tiltalte 1, sagens bilag I-1-1-1, s. 10, forklarede han videre, at han tror, at dukken var skilt igen om aftenen, men han er ikke sikker.

De parkerede i nærheden af Julius Thomsens Plads. Dukken stod sidelæns op ad bilen, da der pludselig kom 6-7 politibusser. To betjente kom over til dem og spurgte, om ”hun” var ok. De grinede og svarede, at det var en dukke. De snakkede nok et minuts tid med politiet, der derefter kørte derfra. Det virke-de som om, at alle politibusserne skulle i samme retning. Han har ikke hørt noget om nogen opkald.

Han har som sagt ingen erindring om at have hørt Tiltalte 3 sige noget om ordlyden af skiltet. Han husker ikke, at de havde nogen snak om det.

I den første mast faldt dukken fra hinanden. Den skulle ellers bare have hængt der, når demonstrationen gik forbi, og så var det det. Da de opdagede, at masten også stod forkert i forhold til den rute, demonstrationen endte med at tage, valgte de så at rykke dukken til masten på Julius Thomsens Plads.

Det var ham, der satte dukken op. Han husker ikke, hvem der rakte den op til ham.

Han så på 10-15 meters afstand, fra halvtaget ved indgangen til Forum, at dukken var i brand. Han så også, at den blev slukket med en pulverslukker. Han kravlede herefter op og tog dukken ned, og de smed den så i en skral-despand ved metroen.

Skiltets ordlyd får ham kun til at tænke på mink. Man afliver ikke mennesker, kun dyr. Han kan ikke forestille sig, at nogen ikke har hørt om beslutningen om, at alle mink skulle aflives, og at skiltet dermed kunne misforstås. Heller ikke af børn.

Adspurgt af sin forsvarer, advokat Ulrik Sjølin, forklarede han, at det også var ham, der forsøgte at sætte dukken op i den første lygtepæl. Da de bandt den rundt om livet med stroppen, faldt armene af.

Forevist foto, sagens bilag I 1-1-1 s. 7, forklarede han videre, at det er ham på det foto. Han riggede dukken til rundt om halsen. Der var ikke tale om, at de ønskede, at fremstille Forurettede som hængt i en galge. De havde haft 14 dage til at fremskaffe en galge, hvis det var det. Det var en rent prak-tisk foranstaltning, at den blev spændt fast om halsen.

Han kan som sagt ikke udelukke, at dukken lå samlet på bagsædet af Tiltalte 1's bil, da de kørte til Julius Thomsens Plads.

De andre blev anholdt. Han var på arbejde. Hans mor skrev til ham, at der var nogen, der gerne ville snakke med ham. Han kunne ikke få fat i Tiltalte 1, så han lagde to og to sammen. En politimand ringede til ham. De aftalte, at han kunne komme ind og tale med dem efter arbejde. Han tænkte, at der ikke var noget i det. Det var en plastikdukke og en politisk ytring under en de-monstration. Det måtte være en misforståelse. Han spurgte politiet, hvad det drejede sig om, og fik at vide, at der var tale om en forbrydelse med en straf-feramme på 16 år. Han tænkte, at det var noget mærkeligt noget. Det lød dybt godnat, at han skulle 16 år i fængsel for at have lavet en mannequinduk-ke med et kritisk, politisk slogan på.

Havde han vidst, hvad han ved nu, ville han gerne have været det foruden. Han er ikke sikker på, at han ville turde gøre det samme i dag.

Adspurgt af advokat Jonas Christoffersen forklarede han supplerende, at de på ingen måde havde drøftet dukken eller skiltet forud for den 23. januar 2021 med Tiltalte 3. Han er i tvivl om, hvorvidt Tiltalte 3 fik kendskab til dukken og skiltet i minutterne op til demonstrationen eller under demon-strationen.

Tiltalte 3 forklarede, efter dokumentati-on af hans forklaring, som den er optaget i retsbogen fra grundlovsforhøret den 24. januar 2021, at han kan vedstå den forklaring, han afgav i grundlovs-forhøret.

Det er korrekt, at den 23. januar var første gang, han så dukken. Han kan ik-ke huske, hvornår han måtte have hørt om den første gang. Han har ikke væ-ret involveret i snak om at tage en dukke med, og således heller ikke om no-get skilt til en sådan dukke.

Det var vist på Julius Thomsens Plads, at det blev nævnt, at dukken var i bil-en, og at man ikke rigtigt havde gidet tage den med. Men så blev de enige om, nok også for at få bilen med, at gå tilbage til Vesterbro i stedet for at gå med i demonstrationsoptoget. Og da han ikke rigtigt kendte nogen til de-monstrationen, gik han med Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han havde på dette tids-punkt hverken set dukken eller skiltet. Han satte sig på forsædet af bilen, da han er den længste af dem. Han husker det som om, at de samlede dukken, da de kom frem, og de lænede den så op ad bilen til sidst.

Der kom et futtog af store politivogne. De stoppede og to betjente hoppede ud, idet de troede, at dukken var en dame, der havde det dårligt. Betjentene grinte lidt af det hele. Den ene betjent var henne og røre ved skiltet. De for-talte politiet, at de skulle til demonstrationen, og politiet bad dem så om at oplyse navn og cpr.nr. Betjentene sagde, at de bare skulle tage det roligt, og

at de ikke havde gjort noget galt, men de skulle lige notere det.

Han husker ikke i dag, om han så skiltet før eller efter betjentene. Men inden de tre gik derfra, sagde han – i hvert fald til Tiltalte 1 – at det godt kunne væ-re, at nogen kunne tolke det forkert. De andre grinte og sagde ”det er jo ikke det, der er meningen med det her” og ”nu slapper du lige af” . Og det, sam-menholdt med, at betjentene ikke sagde noget til skiltets tekst, gav ham fuld-stændig ro i sjælen omkring det. Der var ikke nogen trussel i det. Men hans tanke forinden havde været, at juridisk flueknepperi eller en retorisk tilgang, kunne føre til, at nogen godt kunne vælge at se skiltet på den måde. Selv mente han ikke, at befolkningen i almindelighed kunne misforstå det.

Foreholdt fra afhøringsrapport, sagens bilag B-2-3-2, s. 7, 1. afsnit, forklare-de han videre, at det anførte er præcis det, som han også har forklaret nu.

Som de andre også har forklaret, gik det første forsøg med at hænge dukken op ikke særligt godt, og de kunne se, at demonstrationen gik en anden vej. Han hjalp nok med at få en arm på dukken på plads. Han husker ikke, om det var ved den første eller anden lygtepæl.

Foreholdt fra samme afhøringsrapport s. 7, 3. sidste afsnit, forklarede han vi-dere, at det godt kan passe, at han har forklaret således til politiet.

De gik væk fra dukken, efter at den var kommet op at hænge, og gik mod hovedindgangen til Forum, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 2 mødte nogen de kendte.

På et tidspunkt så han, at der var ild i dukken. Han tog nogle billeder og zoo-mede også ind, da de stod ret langt væk. De bevægede sig så mod dukken. En person, som muligt hørte til demonstrationen, slukkede ilden med en skumslukker, og de pillede så dukken ned, da de var enige om, at den ikke skulle hænge eller ligge der og svine.

Det er korrekt, at rapporten, sagens bilag I-2-1-1, omhandler hans iPhone, og de billeder, han har taget med telefonen.

Fotoet på s. 2 viser Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Det er Tiltalte 1, der står nede.

Han ved ikke, hvem personen på fotoet s. 20 er.

Adspurgt af sin forsvarer, advokat Jonas Christoffersen, forklarede han sup-plerende, at han ikke har nogen tilknytning til Men In Black overhovedet. Han var ikke helt sikker på, hvem de var, da han deltog i demonstrationen. Han havde hørt om dem, men han ser ikke så meget nyheder. Han lever lidt under en sten, hvad det angår. Men hans opfattelse var, at de nok var nogen, der gik i front for de demonstrationer. Mens han var varetægtsfængslet og var tvunget til at se flow-tv, så han imidlertid en dokumentar ”Bag om mas-ken på Men In Black” . Og der lærte han mere om dem. Han tænker, at det

var frustrerede mennesker, der ytrede sig på bedste vis, som de nu engang kan. Måske er det ikke dem, der kan formå at ytre sig på den smarteste må-de. Det er jo ikke alle i samfundet, der har en doktorgrad og kan snakke ju-rasprog.

Da han var dreng, har han med sin far, der var tillidsmand hos SAS Catering, oplevet en demonstration, hvor nogle restauratører hældte kogende vand ud ad vinduet efter demonstranterne, men ellers har han ikke oplevet vold til de-monstrationer.

Han oplevede slet ikke, at der var nogen ballade ved Forum.

Det er nu tydeligt for ham, når man ser billederne, at det er en rem, en trailer-rem af en eller anden art, der er om dukkens hals. Det var ikke noget, han hæftede sig ved den aften. Formålet var bare at få den monteret på en eller anden måde, rent praktisk, så arme og ben ikke faldt af.

Forevist dronefoto, sagens bilag I-0-1-1, s. 2, forklarede han videre, at han stod nok ved bilrækken tættest på Forums hovedindgang, da han så, at duk-ken var i brand.

Han købte øl, en six-pack i en kiosk. Han plejer at købe Classic eller Rå, el-ler, hvis de er udsolgt, nogle billigere.

Han husker ikke, hvor præcis deres snak om mulige misforståelser af skiltet, var. Han tror ikke, at han har brugt ordet ”dødstrusler” , men blot talt om, at det kunne misforstås som noget truende, hvis man ville opfatte det sådan.

Adspurgt af advokat Ulrik Sjølin forklarede han supplerende, at der var an-dre end blot forældretyper til demonstrationen. Der var flere normale men-nesker, også handicappede i kørestol med deres handicaphjælpere. De var så-ledes ikke omringet af nogen, der virkede som om, de skulle i krig med poli-tiet. Samfundet var bredt repræsenteret.

Forevist sagens bilag I-2-1-1, s. 16 og 17, forklarede han videre, at de fotos udmærket viser den stille og rolige stemning, jf. også fotoet af kvinden med faklen.

Fotoet s. 18 var sjovt at tage, fordi den pågældende var ved at tage en selfie. Han mener, at stemningen fortsat var god på det tidspunkt.

Politibetjent Vidne 1 forklarede, at han var på arbejde i forbindelse med demonstrationen den 23. januar 2021. Efter erfaringen fra den forrige demonstration, havde de fået at vide, at det kunne blive voldeligt. De havde derfor lidt mere udrustning og var forberedt på at tage opstilling, hvis der skulle ske noget. De kørte derind i gruppevogne.

På vejen så de en bil, og ved siden af lå det, de troede var en person, der hav-de det dårligt. De fandt så ud af, at det var en dukke. De registrerede de tre herrer, der stod ved dukken, og fik deres cpr-numre, som de skrev ned i der-es notesbøger. De rettede henvendelse til indsatslederen på grund af dukken og skiltet på dukken, og de fik så besked fra indsatslederen om, at de skulle tage de pågældendes navne og cpr-numre. Han mener ikke, at det var på grund af demonstrationen. Det var på grund af dukken. Ellers kunne de jo gå og skrive alle ned. Han har ikke deltaget i sådanne generelle registreringer af demonstrationsdeltagere.

Han kan ikke nærmere huske, hvad han talte med de tre mænd om, andet end at de skulle deltage i demonstrationen. Han har ikke talt med dem om skiltet. Han har ikke hørt andre tale om skiltet. Det var mest ansigtet af Forurettede, der fangede opmærksomheden. Han lagde ikke selv mærke til skil-tet. Han var ikke derhenne og se, hvad der stod på det. De skulle hurtigt vi-dere.

Foreholdt afhøringsrapport, sagens bilag C-22-1-1, hvoraf fremgår, at han skal være blevet afhørt telefonisk samme aften, og at han, jf. rapporten s. 2, skal have forklaret om bl.a. skiltets ordlyd, forklarede han videre, at han mu-ligvis har forklaret det under afhøringen, men han husker det ikke i dag. Og han husker heller ikke, hvordan hans kollegaer måtte have reageret på skiltet. Han kan huske, at de talte om skiltet i gruppevognen, men han synes ikke, at det var på en negativ måde, men heller ikke på en positiv eller sjov måde.

Det gik meget hurtigt, men stemningen var god, da de mødte de tre. Han husker dog ikke, at nogen skulle have gjort sig muntre over eller grinet af skiltet.

Da de havde registreret de tre, fik de en melding over radioen, om at de skul-le hurtigt et andet sted hen. Det radioopkald var det, der fik dem til at forlade stedet.

Adspurgt af advokat Birgitte Skjødt forklarede han supplerende, at det, han så på det tidspunkt af demonstrationen, var roligt. Stemningen var god.

De har nok grinet af, at det bare var en dukke. Det hele tog nok tre-fire mi-nutter. De kaldte som sagt indsatlederen på grund af dukken. Det var for at tænke lidt forud. Det var ikke ham der kaldte op. Det var formentlig gruppe-føreren, en kvinde, der kaldt op til indsatslederen.

De var nok 4-5 ude af vognen. Han husker ikke, om gruppeføreren var ude af vognen. Chaufføren blev i vognen. Der har nok været 3-4 betjente henne ved de tre mænd og dukken. Han vil mene, at alle de betjente kunne se duk-ken. Han ved ikke, om de andre betjente har set skiltet.

Adspurgt af advokat Ulrik Sjølin forklarede han supplerende, at han efter

episoden kun hørte mere om sagen via medierne.

Foreholdt på ny fra afhøringsrapporten, sagens bilag C-22-1-1, hvoraf frem-går, at han skal være blevet gjort bekendt med anledningen til afhøringen, husker han ikke, hvad det var for en anledning, han fik oplyst.

Som regel stiger man ud ad gruppevognen på højre side. Hvis det går vold-somt for sig, stiger alle normalt ud, undtagen chaufføren. Her var der ikke ta-le om nogen højrisikosituation, og han husker ikke, hvor mange af dem, der steg ud. De ville bare sikre sig, at den pågældende var o.k. Han tænkte ikke i retningen af, at de tre fyre havde gjort hende noget. De var lettede over, at det bare var en dukke, og ikke en person, der var kommet til skade.

Senere på aftenen, til sidst, blev det en voldsom demonstration. Det var nok omkring det tidspunkt, hvor den stoppede ved Forum, og demonstranterne blev bedt om at forlade stedet. Dem, der blev tilbage, var dem, der startede balladen.

Han så dukken hænge i lygtepælen, og også da den var i brand. Han kan ikke sige, hvornår det var i forhold til, at det blev voldsomt og demonstrationen blev ophævet. De stod der i lang tid.

Der var alle typer til demonstrationen, familier, børn og unge og gamle, men også autonome typer. Forevist fotos, sagens bilag I-2-1-1, s. 16 og 17, svarer det til, hvordan han husker meget af demonstrationen, og de typer, der var der på det tidspunkt.

Adspurgt af advokat Jonas Christoffersen forklarede han supplerende, at han ikke husker specifikt, hvad indsatslederen briefede dem om inden demonstra-tionen. Foreholdt fra sagens bilag F-4-2, Notat om Men In Black, s. 3, sidste afsnit, forklarede han videre, at briefingen ikke handlede om en beskrivelse af Men In Black, men bl.a. om, hvor mange de skulle være i hver gruppe.

Da de kiggede på dukken, stod de lige ved Forum metrostation.

Adspurgt af retsformanden forklarede han supplerende, at han fik fortalt om skiltet og dukken, inden han blev afhørt telefonisk. Afhøringen fandt sted, mens han stadig var på arbejde. Han var kommet tilbage på stationen og han havde da fået fortalt, hvad der havde stået på skiltet. Han husker som sagt ik-ke, om han kan have noteret sig, hvad der stod på skiltet, da de mødte de tre mænd tidligere på aftenen.

Vicepolitiinspektør Vidne 2 forklarede, at han havde fri lørdag den 23. januar 2021.

Den 9. januar 2021 var der også en demonstration arrangeret af Men In Black. Han havde ansvaret ved demonstrationerne den 9. og den 16. januar.

Hans kollega havde den 23. januar.

Der kom tiltagende modstand mod restriktionerne hen over efteråret. Først

varder tale om fredelige larmedemonstrationer. Men så kom der en

sortklædt gruppe til, bestående bl.a. af rocker/banderelaterede personer og personer fra Vestegnens hooliganmiljø, som prøvede at smelte sammen med de andre demonstrationsdeltagere, og som ønskede, at der skulle ske noget mere. De trak et spor af hærværk efter sig ved en demonstration i november, og omkring jul begyndte de at bruge betegnelsen Men In Black.

Det var så Men In Black, der anmeldte de næste demonstrationer, herunder demonstrationen den 9. januar. De stillede synligt politi op ved Rådhusplad-sen, Christiansborg og Amalienborg og holdt i øvrigt øje med, om situationen udviklede sig. Der var også flere uanmeldte demonstrationer.

De havde ekstra fokus på sikkerheden, også efter stormen på Capitol Hill. De sortklædte skilte sig ud. Borgere ringede ind til dem, fordi det så mistæn-keligt ud. De tog kontakt til mange af de pågældende personer og fandt dem i besiddelse af bl.a. fyrværkeri, bushammere, og kokain. De oprettede sigtel-ser, men lod så de pågældende gå igen. De registrerede ikke almindelige mennesker uden grund, men i alt registrerede de nok 160 mennesker. Ud-gangspunktet er selvfølgelig, at man ikke skal registreres, blot fordi man del-tager i en demonstration. Der skal være et mistankegrundlag eller andet, der kan begrunde det.

Adspurgt af advokat Ulrik Sjølin forklarede han supplerende, at al fodbold var lagt ned i den periode, så man kunne ikke få afløb der. De fik efterretnin-ger om, at hooliganmiljøet derfor søgte ind mod demonstrationerne for at få gang i gaden.

Men In Black ønskede ikke at have dialog med politiet.

Den 16. januar gik det godt, indtil arrangørerne selv valgte at opløse demon-strationen, da der var kommet en lille gruppering til, hvis tilstedeværelse de ikke ønskede, og som de til sidst ikke kunne styre.

Han har ikke fået specifikke dessiner fra ledelsen efter demonstrationen den 9. januar. Men fokus var selvfølgelig på, om der var noget, de kunne gøre bedre.

Efter demonstrationen den 23. januar fik han bare en briefing om, hvordan den overordnet var forløbet. Han husker ikke noget særligt fra den briefing. Dukken blev ikke omtalt. Men det gjorde den så, efter at den var kommet frem i pressen. Han tror ikke, at de talte om straffelovens § 113, men person-ligt ville han da have undret sig over det og ment, at det var højt sat. Han har været i politiet i 30 år, men har aldrig anvendt den.

Politikommissær Vidne 3 forklarede, at han var den overordnede ind-satsleder ved demonstrationen den 23. januar 2021.

Demonstrationen var anmeldt, alt efter hvordan man definerer ”anmeldt” . Anmeldelserne af de demonstrationer kom generelt meget sent. De blev be-kendt med, hvem der ville afvikle demonstrationen og havde også kontakt forinden til arrangøren. Det handlede om, at man syntes, at corona-restriktio-nerne var for restriktive.

14 dage forinden havde en anden demonstration udviklet sig voldeligt, og de tog derfor deres forholdsregler, og vurderede herunder bl.a. på, hvor mange der skulle kaldes på arbejde.

De har en dialogbaseret tilgang og folk, der er uddannet til det. Så de tager også indledningsvis kontakt til demonstranterne på dagen.

Man havde en forventning om, at dele af dem, der ville dukke op, måske ville søge en konfrontation med politiet, men det ændrede ikke på deres dialogba-serede udgangspunkt på gaden.

Sædvanen med registrering er, at der sker registrering, hvis nogen giver an-ledning til mistanke, f.eks. på grund af beklædning med beskyttelsesudstyr el-ler medbragte mistænkelige genstande. Folk, der bare skal til demonstration, skal ikke registreres. Det hænger ikke sammen i hans verden. Man har jo ret til at gå til demonstration.

Demonstrationen startede ved Forum og havde en rute mod søerne og retur til Forum. Det forløb nogenlunde roligt, dog med anvendelse af romerlys, nødblus og kanonslag, men ikke noget usædvanligt.

De måtte omdirigere demonstrationen, da den begyndte at afvige fra ruten. Det førte til et par flaskekast mod politiet på Åboulevarden. Der gik så mel-dinger til de enkelte patruljer og gruppevogne om udviklingen: At der måske var tiltagende uro, og at det kunne udvikle sig.

Demonstrationen kom tilbage til pladsen ved Forum. Der skete en vis afsiv-ning, hvor folk forlod stedet. Han fik en melding om, at der var ild i noget, et banner, men at det var blevet slukket af én i demonstrationen med en pul-verslukker.

De mistede kontakten til demonstrationslederen, som formentlig var gået hjem, idet han nok var færdig med at demonstrere. Derefter udviklede det sig til flaskekast eller kast med dåser mod politiet. Demonstranterne fik herefter opløsningsformularen, vel nok 10 gange hen over 10 minutter, uden effekt. På dette tidspunkt var der nok et par hundrede demonstranter tilbage. Det var et stykke tid efter meldingen om ilden i banneret. Han kan ikke sige, om det var en halv time eller tre kvarter efter, men det var et stykke tid efter.

Senere på aftenen blev han gjort bekendt med, at der var en dukke, der var blevet brændt af. Det er jo overvejende sandsynligt, at det så var den dukke, og ikke et banner, som han ellers havde fået melding om, der var ild i.

Han fik senere en melding fra en delingsfører om, at nogle betjente, tidligere på aftenen, havde taget id på nogen med en dukke. Han fik ikke selv en mel-ding om det på det tidspunkt. Det var nok delingsføreren, betjentene på ste-det havde kontakt til, da de traf de pågældende med dukken. Han hørte som sagt først om dukken senere på aftenen.

Adspurgt af advokat Birgitte Skjødt forklarede han supplerende, forholdt po-litirapport, sagens bilag F-4-3, s. 1, 2. afsnit, at hvis han der har skrevet, at demonstrationen var anmeldt, så var den det. Men han kan ikke sige, om den er anmeldt 24 timer før, og om den blev anmeldt skriftligt eller mundtligt.

Han har set et Facebookopslag med indkaldelse til demonstrationen. Han husker ikke den nærmere ordlyd, men han mener, at det muligvis har været nævnt, at der ville blive brugt fakler. Anmelder ville forsøge at afvikle det så fredeligt som muligt. Det er, hvad han husker om det.

Når han ikke i sin rapport nævner noget om ild i et ”banner” , er det nok for-di, han ikke har fundet det specielt relevant på det tidspunkt, hvor han skrev rapporten.

Han ved ikke, hvor mange der blev registreret under demonstrationen.

Adspurgt af advokat Ulrik Sjølin forklarede han supplerende, at en foretagen registrering bør registreres i deres sagsstyringssystem. Men han skal ikke som indsatsleder nødvendigvis have besked om, at en registrering har fundet sted. Hvis registreringen kan have betydning for indsatsen, vil det imidlertid være dårligt politiarbejde, hvis han ikke får besked om, at den har fundet sted.

Han var selv på gaden den aften og disponerede på baggrund af de meldin-ger, han fik, herunder fra KSN. Så vidt han husker, fik han ikke kamerabille-der, herunder dronebilleder, undervejs.

Ud fra det han så, var forløb demonstrationen indledningsvist ganske roligt.

Adspurgt til politirapport, sagens bilag F-0-1-1, om en hændelse kl. 19.06 forklarede han videre, at stemningen på det tidspunkt, gradvist og tiltagende, blev dårlig, da der som sagt kom et par flaskekast. Det blev dog roligt igen, da demonstrationen kom tilbage på Julius Thomsens Plads, men som sagt skiftede stemningen igen senere og blev på ny tiltagende dårlig.

Det var en blandet skare, herunder almindelige mennesker, også med børn,

der deltog i demonstrationen. Det er svært at svare på, hvor stor en del af de-monstrationen, der var parate til en konfrontation med politiet.

Forevist fotos i politirapport, sagens bilag I-2-1-1, s. 17, forklarede han vide-re, at det svarer meget godt til det, han oplevede, og de meldinger han fik, på det tidspunkt: Altså rimeligt fredeligt.

Han husker det således, at meldingen om ild kom før, de opløste demonstra-tionen. Om der gik et kvarter eller en halv time husker han ikke, men meldin-gen kom ikke umiddelbart før, de opløste demonstrationen.

Ved opløsningen havde sammensætningen af demonstrationen ændret sig i og med, at der var færre personer. Hovedparten af disse var klædt i sort og nok mere konfrontationsparate.

Han fik en melding fra KSN om, at de skulle køre til Christiansborg som føl-ge af, at der skulle have været en dukke og nogle trusler. Han ved ikke, hvor KSN havde deres viden fra. Der kunne være tale om, at dukken ville komme i anvendelse ved Christiansborg. Så fik de en kontramelding om, at det nok snarere var nede ved Forum, de skulle kigge. Men så overgik sagen til en ef-terforskningsleder, og han havde så ikke mere med det at gøre.

De har sikkert snakket om dukken efterfølgende, men han husker det ikke nærmere.

Adspurgt af advokat Jonas Christoffersen forklarede han, at han ikke husker, hvor mange dialogbetjente, de havde på gaden, men det var flere end 2, mås-ke op til 15-20. Hvis stemningen bliver dårlig, trækker dialogbetjentene sig. De har ikke sikkerhedsudstyr på og skal ikke komme til skade.

Tiltalte 1 forklarede supplerende, adspurgt af sin forsvarer, at han fandt de ord, han endte med at bruge på skiltet, ved at søge efter forskellige corona-relaterede ting på nettet. Han er delvis ordblind. Han søgte under di-verse opslag og artikler og fandt her de citater, der endte på skiltet.

Normalt hjælper Tiltalte 3 ham, når han f.eks. skal lave arbejdsrelaterede opslag m.v. Men da Tiltalte 3 ikke var der til at hjælpe ham med det her, copy-pastede han i stedet fra de steder, han fandt, for at undgå de stavefejl, han ellers kan komme til at lave. Han husker ikke i dag nærmere, hvor han fandt de enkelte citater. Han googlede bare og gik søgeresultaterne igennem. Det var hans forståelse, at ordene ”MÅ og SKAL” var kommet fra Forurettede selv.

Adspurgt af anklageren forklarede han videre, at han fandt sætningerne for-skellige steder, ikke samme sted. Han håndplukkede bare fra alt fra avisartik-ler til opslag på f.eks. Facebook. Han husker ikke nærmere, hvorfra de enkel-te citater kom, og i hvilket omfang de var fra artikler henholdsvis opslag.

Sagen sluttet.

Retten hævet kl. 13.30.

Dommer

Retten på Frederiksberg

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 14. september 2022

Rettens nr. 8795/2021

Politiets nr. 0100-70308-00250-2

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1990),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1988) og

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1986)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 3. september 2021.

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er tiltalt for

1.

overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7,

ved den 23. januar 2021, ca. kl. 19.20, på Julius Thomsens Plads på Frede-riksberg i forbindelse med en demonstration mod corona-restriktioner, of-fentligt at have fremsat trusler om vold mod statsminister Forurettede, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, idet de i fore-ning efter forudgående planlægning, forberedelse og aftale medbragte og of-fentligt hængte en mannequindukke med en stofgenstand, løkke eller lignen-de om halsen, hvor der på dukkens ansigt var påsat et billede af statsministe-rens ansigt, ligesom dukken havde et skilt om halsen, hvorpå der stod:

”Vores FÆLLES indsats er helt afgørende.

vi MÅ og SKAL bekæmpe VIRUSSEN.

Vi får brug for SAMFUNDSSIND

HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!” ,

hvorefter der blev sat ild til dukken.

Ved rettens kendelse af 6. september 2022 er den del af sagen, der er om-handlet i anklageskriftets sidste led, "hvorefter der blev sat ild til dukken", af-vist fra retten.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

De tiltalte har nægtet sig skyldige og endeligt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne politibetjent Vidne 1, vicepolitiinspektør Vidne 2 og politikommisær Vidne 3. Forklaringerne gengives ikke i dommen, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 5, jf. § 712, stk. 1.

Oplysningerne i sagen

Der er under sagen bl.a. dokumenteret fra diverse fotorapporter, Whatsapp-kommunikation mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i peri-oden fra den 10. januar til den 23. januar 2021 (sagens bilag I-1-1-1), politi-rapport, Rapport Forsat (sagens bilag F-0-1-1-1) af 24. januar 2021, udfær-diget af politibetjent Person 1, og OSINT-rapporter af 29. januar og 16. februar 2021 (sagens bilag M-2-2-1 og M-2-2-2).

Personlige oplysninger

Tiltalte 1

Der er under hovedforhandlingen dokumenteret fra Kriminalforsorgens un-dersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808 af 29. oktober 2021. Tiltalte 1 har under hovedforhandlingen bekræftet oplysningerne og har om si-ne personlige forhold supplerende forklaret, at han, siden undersøgelsen blev udarbejdet, har lavet en udvidelse af forretningen, idet han nu også kan tilby-de, at fjerne tatoveringer igen. Han skal så småt til at finde en ny bolig, og økonomien hænger godt sammen. Han var 14 år gammel, da han var ansat i en tøjbutik og opnåede sit kendskab til mannequindukkers funktionsmåde.

Tiltalte 2

Der er under hovedforhandlingen dokumenteret fra Kriminalforsorgens un-dersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808 af 28. september 2021. Tiltalte 2 har under hovedforhandlingen bekræftet oplysningerne og har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han, siden undersø-gelsen blev udarbejdet, har fundet sig en kæreste. Han misforstod det med samfundstjeneste. Han troede, at det var en forudsætning, at han skulle tage fri fra arbejde. Han er indstillet på i givet fald at udføre samfundstjeneste.

Tiltalte 3

Der er under hovedforhandlingen dokumenteret fra Kriminalforsorgens un-dersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808 af 13. oktober 2021. Tiltalte 3 har under hovedforhandlingen bekræf-tet oplysningerne og har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han, siden undersøgelsen blev udarbejdet, er blevet prisvindende tatovør, og at forretningen kører bedre. Han har nu en kæreste, som også er flyttet ind i hans lejlighed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Overordnet om trusler efter straffelovens § 119, stk. 1, og om ytrings- og forsamlingsfriheden

I tilfælde, hvor en ytring indeholder flere elementer og kan forstås på flere måder, hvoraf mindst én er, at ytringen er en trussel om vold, må der efter Højesterets praksis, jf. herved dommen gengivet i U 2018.1724 H, ved be-dømmelsen af, om ytringen objektivt er en trussel om vold, omfattet af straf-felovens § 119, stk. 1, foretages en samlet vurdering af ytringens indhold, fremsættelsesmåde, og konteksten, hvori ytringen indgår, og herunder de nærmere omstændigheder, hvorunder ytringen er fremsat. Det gør således ik-ke i sig selv en ytring strafbar efter straffelovens § 119, stk. 1, at ytringen kan forekomme stødende og unødigt aggressiv, og at det vel er muligt at for-stå den som en trussel om vold.

At der i tilfælde, hvor i hvert fald dele af en ytring kan opfattes som tvetydig, derimod må foretages en samlet vurdering af ytringens indhold, fremgår end-videre også af bl.a. dommen gengivet i TfK 2017.1358 Ø, og indirekte af dommen gengivet i U 2021.3864 Ø, hvor Østre Landsret efter en samlet vur-dering ikke fandt, at det var en opfordring til vold mod politiet, eller på an-den måde en strafbar medvirken hertil, at den tiltalte i en tale under en de-monstration, arrangeret af ”Men in Black” , bl.a. spurgte de fremmødte de-monstranter om, hvorvidt de var ”klar til at gå rundt og smadre byen på en ikke-voldelig måde” og ”Er i færdige med at acceptere det lort? Så lad os smadre det venner” , hvorefter hun bl.a. også sagde: ”Folket ind i Folketinget, Smadr det system” og ”Fuck Poli” .

Ved den samlede vurdering af om en ytring objektivt er omfattet af straffelo-vens § 119, stk. 1, må der i øvrigt henses til denne bestemmelses formål om at værne de af bestemmelsen omfattede personer, der handler i offentlig tje-neste, mod vold og trusler om vold. I den forbindelse må der, ud fra omgåel-sessynspunkter, tages højde for, at det ikke i sig selv kan føre til frifindelse, at den tiltalte har valgt at formulere sig bevidst tvetydigt, hvis alle øvrige ele-menter i sagen i øvrigt peger i retningen af, at der er tale om en trussel.

Den tiltaltes subjektive opfattelse af en muligt tvetydig ytring må i øvrigt ef-ter omstændighederne inddrages, når det skal fastlægges, om ytringen objek-tivt er en strafbar trussel. Hvis ytringen er egnet til at blive forstået på denne måde, og den tiltalte har erkendt, at det også var hensigten, at den skulle for-stås på denne måde, vil man således næppe kunne forestille sig, at dom-stolene i et sådant tilfælde vil frifinde, fordi ytringens indhold objektivt og isoleret set kan forekomme tvetydigt.

Trusler, omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, er ikke beskyttet af ytringsfri-heden, som værnet ved Grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskeret-tighedskonventions artikel 10. Men i tilfælde, hvor en ytring er tvetydig, må disse grundrettigheder inddrages i vurderingen af, om ytringen objektivt kan anses for en strafbar trussel, omfattet af straffelovens § 119, stk. 1.

Hvis en ytring, der fremsættes som led i den offentlige debat, f.eks. under en i øvrigt lovlig demonstration, objektivt er en åbenbar og utvetydig trussel omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, er ytringen strafbar efter denne be-stemmelse, men hvis ytringen, der fremsættes under sådanne omstændigheder derimod er tvetydig, må hensynet ikke blot til ytringsfriheden, men også til forsamlingsfriheden, som værnet ved Grundlovens § 79 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11, inddrages i vurderingen af, om ytringen objektivt kan anses for en strafbar trussel, omfattet af straffelovens § 119, stk. 1.

Der må således i sådanne tilfælde i relevant omfang tages højde for bl.a. den fortolkning af artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er fastlagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på området frem-går, at domstolen påser, at de nationale myndigheder, herunder de nationale domstole, i forbindelse med indgreb i eller begrænsninger af ytringsfriheden i øvrigt, anvender konventionens artikel 10, stk. 2, korrekt, og dermed, at de indgreb, der foretages, er proportionale og nødvendige i et demokratisk sam-fund af hensyn til de interesser, der er opregnet i bestemmelsen, herunder hensynet til kriminalitetsbekæmpelse og hensynet til andres rettigheder (jf. herved bl.a. præmisserne 58-62 i dommen af 6. april 2006 i sagen Malisie-wicz-Gasior mod Polen).

Om selve indholdet af beskyttelsen af ytringsfriheden efter konventionens ar-tikel 10 har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gentagne gange fastslået, at bestemmelsen ikke blot finder anvendelse på ” information” or ”ideas” that are favourably recieved or regarded as inoffensive or as a matter of indifference, but also to those that offend, shock or disturb the State or any sector of the population”  (jf. herved bl.a. præmis 49 i dommen af 7. december 1976 i sagen Handyside mod UK, og præmis 56 i dommen af 6. april 2006 i sagen Malisiewicz-Gasior mod Polen).

Domstolen har endvidere, bl.a. i præmis 60 i dommen af 16. marts 2000 i sa-gen Gündem mod Tyrkiet, fastslået, at “the dominant position enjoyed by the State authorities makes it necessary for them to display restraint in re-sorting to criminal proceedings. The authorities of a democratic State must tolerate criticism, even if it may be regarded as provocative or insulting.”

Herudover har domstolen, bl.a. i præmis 57 i dommen af 6. april 2006 i sa-gen Malisiewicz-Gasior mod Polen, fastslået, at ” There is little scope under Article 10 § 2 of the Convention for restrictions on political speech or on debate on questions of public interest.”

Det fremgår endvidere af domstolens praksis, at den ved udøvelsen af sin kontrolfunktion i forhold til bl.a. de nationale domstole foretager bedømmel-sen af, om et konkret indgreb i ytringsfriheden er foreneligt med artikel 10, stk. 2, ” in the light of the case as a whole, including the statements concer-ned, the context in which they were made and also the particular circums-tances of those involved”  (jf. herved bl.a. præmisserne 59 og 62 i dommen af 6. april 2006 i sagen Malisiewicz-Gasior mod Polen).

Ved vurderingen af, om en ytring f.eks. er en opfordring til voldshandlinger, vil domstolen således heller ikke se alene på det anvendte ordvalg, men også på den sammenhæng, i hvilken ytringen fremkommer (jf. herved bl.a. præmis-serne 60-62 i dommen af 8. juli 1999 i sagen Sürek mod Tyrkiet, hvor dom-stolen efter en samlet vurdering fastslog, at de omhandlede ytringer var ” hate speech”  og ” glorification of violence” , hvorfor det var berettiget at straffe fremsættelsen af ytringerne med bøde, og jf. også præmis 51 i dom-men af 4. december 2003 i sagen Gündüz mod Tyrkiet, hvor domstolen efter en helt konkret vurdering kom til det modsatte resultat i en sag om ytringer, der forsvarede sharia, men ikke opfordrede til vold for at få etableret sharia, og jf. endvidere præmisserne 204-208 i dommen af 15. oktober 2015 i sagen Perincek mod Schweiz, hvor domstolen opsummerer sin egen praksis om yt-ringer, der påstås at udgøre en opfordring til eller retfærdiggørelse af vold, og konkluderer, at det i samtlige disse sager var ” the interplay between the various factors rather than any one of them taken in isolation that determi-ned the outcome of the case. The Court’s approach to that type of case can thus be described as highly context-specific” ).

Domstolen har desuden i præmis 44 i dommen af 5. juli 2016 i sagen Ziem-binski mod Polen, fastslået, at de nationale domstole efter omstændighederne må foretage en samlet bedømmelse, hvor der tages højde for, hvis der ved de omhandlede ytringer anvendes satire, ironi eller sarkasme, og at en vis grad af overdrivelse, provokation og umådeholdenhed i den forbindelse kan være tilladeligt.

Ved udøvelsen af sine kontrolbeføjelser vil Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstol i øvrigt også foretage en vurdering af, om de nationale myndig-heders afgørelser er grundet på en acceptabel bedømmelse af de relevante

faktiske omstændigheder (jf. herved bl.a. præmis 59 i dommen af 6. april 2006 i sagen Malisiewicz-Gasior mod Polen) .

Om indholdet af ytringen i denne sag og nødvendigheden af at foretage en samlet vurdering heraf

For så vidt angår ytringen i denne sag bemærker retten, at ytringen for det første består af den i anklageskriftet gengivne samlede ordlyd af det skilt, der hang om den omhandlede dukke, der skulle forestille statsminister Forurettede, og for det andet af den omstændighed, at dukken blev fastspændt oppe i en lygtepæl, og for det tredje, at der efterfølgende blev sat ild til duk-ken.

Som følge af rettens kendelse af 6. september 2022 er ildspåsættelsen imid-lertid ikke en del af den samlede ytring, som retten skal tage stilling til i sa-gen.

For så vidt angår den omstændighed, at dukken blev fastspændt oppe i en lygtepæl, bemærker retten, at det ikke på baggrund af de fremlagte fotos eller forklaringerne i sagen kan lægges til grund, at fastspændingen var udført på en sådan måde, at den skulle illustrere en hængning.

Herefter er det alene ordlyden af skiltet på dukken, sammenholdt med de øv-rige omstændigheder, hvorunder skiltet blev offentliggjort, og den kontekst, hvori ytringen i øvrigt må forstås, der kan indgå i bedømmelsen af, hvorvidt der er tale om en ytring, hvorved gerningsindholdet i straffelovens § 119, stk. 1, objektivt er realiseret.

At der ved denne bedømmelse er behov for en samlet vurdering og fortolk-ning af ytringen følger af, at de tiltalte har nægtet, at der er tale om en trus-sel, og at den del af ytringen på skiltet, der isoleret set kan opfattes som en trussel, er sætningen ”HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!” , der imidlertid efter sin ordlyd – og taget bogstaveligt – ikke er nogen trussel, men derimod et postulat om en angivelig nødvendighed.

Da ordet ”aflives” endvidere sædvanligvis ikke bruges om mennesker, men om dyr, herunder f.eks. også af statsministeren på pressemødet den 4. no-vember 2020, hvorved regeringens beslutning om aflivning af de resterende mink i Danmark blev offentliggjort, og da Tiltalte 1 har af-vist, at sætningen var en trussel mod statsministeren, og da han har forklaret, at han netop ønskede at lave et ordspil bl.a. til den politiske beslutning om nødvendigheden af at aflive minkene, kan det ikke uden videre, alene på bag-grund af sætningens ordlyd og Tiltalte 1's forklaring, lægges til grund, at der objektivt er tale om en trussel omfattet af straffelovens § 119, stk. 1.

Når sætningen ses i sammenhæng med de øvrige, forudgående sætninger på

skiltet – ”Vores FÆLLES indsats er helt afgørende” , ”vi MÅ og SKAL be-kæmpe VIRUSSEN” , og ”Vi får brug for SAMFUNDSSIND” – kan der så-ledes ikke uden videre ses bort fra den mulige forståelse af den samlede yt-ring, at der er tale om et politisk budskab om, at det er lige så bydende nød-vendigt at få fjernet statsministeren fra posten, som det er at få aflivet minke-ne, og at der dermed er tale om en opfordring til at stå sammen og sørge for, at den førte politik kommer til at koste statsministeren hendes politiske liv.

At ytringen ikke uden videre kan tages bogstaveligt, og i stedet må underka-stes en nærmere fortolkning, ses da også af, at anklagemyndigheden har fra-faldet den oprindelige sigtelse i sagen for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens 13. kapitel om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.

Imidlertid må ytringen – hvis den tages bogstaveligt – snarere end en trussel, opfattes som en opfordring til at slå statsminister Forurettede ihjel. At ytringen for så vidt kan forstås som en sådan opfordring, understøttes således af, at konklusionen om, at ”HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!” , som ovenfor anført kommer efter budskaberne om, at ”Vores FÆLLES indsats er helt af-gørende” , og at ”vi MÅ og SKAL bekæmpe VIRUSSEN” , og at ”Vi får brug for SAMFUNDSSIND” .

Anklagemyndigheden har imidlertid heller ikke rejst tiltale efter andre be-stemmelser i straffeloven i overensstemmelse med en sådan bogstavelig for-ståelse af den samlede ytring.

Der er herefter tale om en under de foreliggende omstændigheder tvetydig ytring, der indebærer, at der skal foretages en konkret og samlet vurdering af, om ytringen objektivt er omfattet af straffelovens § 119, stk. 1.

Vurderingen af om ytringen objektivt er omfattet af straffelovens § 119, stk. 1

Som ovenfor nævnt har Tiltalte 1 forklaret, at han med skiltet ønsk-ede at lave et ordspil på udtalelser, som statsminister Forurettede selv var fremkommet med i forbindelse med håndteringen af corona-krisen.

For så vidt angår den første sætning på skiltet, ”Vores FÆLLES indsats er helt afgørende” , bemærker retten, at det af transskriptionen af statsminister Forurettedes pressemøde den 30. marts 2020 og af videoen af presse-mødet, der er tilgængelig på https://www.regeringen.dk/nyheder/2020/stats-ministeren-vores-faelles-indsats-er-helt-afgoerende/, fremgår, at statsminister Forurettede udtalte bl.a. netop ordene ”vores fælles indsats er helt af-gørende” på dette pressemøde.

For så vidt angår den tredje sætning på skiltet, ”Vi får brug for SAM-FUNDSSIND” , bemærker retten, at det af transskriptionen af statsminister

Forurettedes pressemøde den 11. marts 2020 og videoen af pressemø-det, der er tilgængelig på https://www.regeringen.dk/nyheder/2020/statsmini-ster-mette-frederiksens-indledning-paa-pressemoede-i-statsministeriet-om-corona-virus-den-11-marts-2020/ fremgår, at statsminister Forurettede på dette pressemøde udtalte bl.a. netop ordene ”vi får brug for samfunds-sind” .

For så vidt angår den fjerde og sidste sætning på skiltet, ”HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!” , bemærker retten, at det af transskriptionen af statsmini-ster Forurettedes pressemøde den 4. november 2020, der er tilgænge-lig på https://www.stm.dk/presse/pressemoedearkiv/pressemoede-den-4-no-vember-2020/, fremgår, at statsminister Forurettede på dette presse-møde udtalte bl.a.:

”For det første er det nødvendigt at aflive alle mink i Danmark” ,

og:

”Altså, for det første, så må minkbestanden aflives” ,

og:

”Jeg bliver også nødt til at sige, som, som det også har været sagt fra Statens Serum Institut tidligere, at den risikovurdering, der ligger til grund for den her beslutning, kan i vores øjne ikke forhandles eller diskuteres, når der er så stor en risiko forbundet med at fortsætte en minkproduktion, og det handler om den fremtidige værdi og potentielle værdi af en vaccine, så er vi nød-saget til at træffe den her beslutning. Og, og, og den, den konklu-sion lader sig ikke forhandle. Det er vores, det er vores meget klare overbevisning.”

Det kan herefter lægges til grund, at de pågældende sætninger på skiltet spil-ler direkte på udtalelser, som statsministeren er fremkommet med i opfor-dringer og orienteringer til befolkningen i forbindelse med håndteringen af corona-krisen, herunder om den tvingende nødvendighed af at aflive minke-ne.

At der således er tale om et ordspil, bygget over statsministerens egne politi-ske tilkendegivelser og konkrete citater, således som Tiltalte 1 også har forklaret, udelukker ikke i sig selv – men taler dog imod – at der med den samlede ordlyd af skiltet objektivt er tale om en trussel omfattet af straffelo-vens § 119, stk. 1.

Det må i den forbindelse også indgå i vurderingen, at der er tale om citater og politiske budskaber fra statsministeren, der må anses for velkendte, især på det tidspunkt, hvor dukken og skiltet blev præsenteret for offentligheden under demonstrationen den 23. januar 2021. Den samlede ytring på skiltet

lod sig således også forstå i dette lys, og dermed i en overført betydning, af dem, der læste skiltet på daværende tidspunkt.

Arrangørerne af den pågældende demonstration den 23. januar 2021 havde i øvrigt angiveligt i indkaldelser til demonstrationen betonet, at denne skulle være fredelig. Politikommissær Vidne 3, der var indsatsleder under de-monstrationen, har desuden forklaret, at anmelderen af demonstrationen hav-de tilkendegivet, at man ville forsøge at afvikle demonstrationen så fredeligt som muligt.

Efter de tiltaltes egne forklaringer og politividnernes forklaringer, sammen-holdt med den øvrige bevisførelse i sagen, må det endvidere lægges til grund, at deltagerne i den i udgangspunktet lovlige demonstration, udgjorde et – i hvert fald i forhold til alder og køn – bredere udsnit af befolkningen. Politi-kommissær Vidne 3 har bl.a. forklaret, der var tale om ”en blandet ska-re” , herunder ”almindelige mennesker, også med børn” . Det kan således ikke lægges til grund, at der var tale om en demonstration, der udelukkende be-stod af uromagere eller voldsparate personer.

Det kan endvidere ikke på baggrund af de afgivne forklaringer, dokumente-rede fotos og øvrige oplysninger i sagen lægges til grund, at demonstrationen havde udviklet sig til uro eller vold på det tidspunkt, hvor dukken blev fast-spændt til lygtepælen på Julius Thomsens Plads. Det bemærkes herved, at politikommissær Vidne 3 har forklaret, at der gik noget tid fra, at han fik meldingen om ”ild” i det, der viste sig at være den omhandlede dukke, og til de måtte opløse demonstrationen.

Ingen af de tiltalte er tidligere straffet af relevans for denne sag. De tiltalte har forklaret, at de ikke er medlemmer af ”Men in Black” , og ved politiets ransagninger af deres hjem, mobiltelefoner, iPads og computere, er der ikke tilvejebragt oplysninger, der viser, at de tiltalte i øvrigt skulle have et tilhørs-forhold til voldsparate personer, eller at de selv har ønsket at støtte op om voldelige protester mod statsministeren og corona-restriktionerne.

Der er heller ikke andre oplysninger i sagen, der indikerer, at de tiltalte reelt har haft til hensigt at fremsætte en ytring, der kunne forstås som en dødstrus-sel, og at de med henblik på at slippe afsted med en sådan trussel bevidst har valgt at formulere sig tvetydigt. Derimod viser Whatsapp-beskeden, ”Den skal hænges i en galje på statuen” , fra den 10. januar 2021 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 1, sammenholdt med deres forklaringer herom og det efterfølgende faktiske hændelsesforløb, at disse to tiltalte af-stod fra at realisere en idé om at producere eller anskaffe sig en egentlig gal-ge og hænge dukken i en sådan fra en statue.

Som anført ovenfor indebærer bl.a. artikel 10 i Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention, at der må udvises en vis tilbageholdenhed med i en de-mokratisk retsstat at fastslå, at netop ytringer, fremsat under en i øvrigt lov-

lig demonstration, der sigter på kritik af en regerings magtudøvelse, og her-under dens indgreb i borgernes frihedsrettigheder under en særdeles omfat-tende samfundsmæssig krise, er strafbare, medmindre der er en høj grad af sikkerhed for, at ytringerne ikke med rimelighed kan forstås som noget andet end trusler eller opfordringer til vold.

Idet ytringen i denne sag er fremsat under anvendelse af den omhandlede dukke og det omhandlede skilt under netop sådan en demonstration, hvor statsministeren ikke var til stede, er ytringen i øvrigt alene rettet middelbart mod statsminister Forurettede. Også derved adskiller den sig fra andre tilfælde i retspraksis, hvor der er lagt vægt på, at de omhandlede ytringer er fremsat direkte enten mundtligt eller skriftligt, f.eks. ved brev, e-mail, eller opslag på en profil på sociale medier over for den, som ytringen er rettet mod, jf. herved f.eks. dommene gengivet i TfK 2019.453 V og TfK 2020.464 Ø.

Efter en samlet vurdering af indholdet af ytringen i denne sag, fremsættelses-måden og konteksten, hvori ytringen indgik, og herunder de nærmere om-stændigheder, hvorunder ytringen blev fremsat, finder retten herefter ikke, at der er tale om en ytring, der objektivt er en trussel omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, hvorfor alle tre tiltalte allerede af denne grund frifindes.

Retten finder anledning til at fremhæve, at det således ikke følger af rettens vurdering, at det under andre omstændigheder, herunder på nuværende tids-punkt, nødvendigvis vil være lovligt at ytre ”Hun må og skal aflives” om statsminister Forurettede.

Retten finder i øvrigt anledning til at bemærke, at de tiltalte blev sigtet for forholdet den 24. januar 2021, og at anklageskriftet i sagen er fra den 30. au-gust 2021. Sagen kan herefter, og efter sin karakter, ikke siges at være be-handlet inden for rimelig tid.

Thi kendes for ret:

De tiltalte, Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3, frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer