Dom
S299700O-TSS
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 13. marts 2024 af Østre Landsrets 18. afdeling
(landsdommerne Ulla Staal, Peter Thønnings og Amelie Brofeldt (kst.) med domsmænd).
18. afd. nr. S-2997-22:
Anklagemyndigheden
mod
1) Tiltalte 3
(CPR nr. (Født 1986))
(advokat Jonas Christoffersen, besk.)
2) Tiltalte 1
(CPR nr. (Født 1990))
(advokat Birgitte Skjødt, besk.)
3) Tiltalte 2
(CPR nr. (Født 1988))
(advokat Ulrik Sjølin Pedersen, besk.)
Dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 14. september 2022 (8795/2021) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskrif-tet for byretten, dog således at anklageskriftets sidste sætning – ”hvorefter der blev sat ild til dukken ”– udgår.
De tiltalte Tiltalte 3, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har påstået stadfæstelse.
- 2 -
Supplerende oplysning i sagen
Foto af mannequindukken med skilt ophængt i en lygtepæl:
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte.
De i byretten af vidnerne politibetjent Vidne 1, vicepolitiinspektør Vidne 2 og politikommissær Vidne 3 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte 3 har supplerende forklaret bl.a., at mannequindukken bestod af flere dele, og som han husker det, var der tale om et hoved, en torso, to arme og en underdel med to ben. Hans bistand i forbindelse med ophængningen af mannequindukken i lygtepælen bestod i at holde og understøtte dele af dukken, mens den blev fastgjort. Han husker, at det var lidt ”bøvlet ” at få mannequindukken op at hænge,
- 3 -
men han husker ikke, om der i første omgang blev forsøgt ophængning med en strop om-kring dukkens liv.
Tiltalte 1 har supplerende forklaret bl.a., at mannequindukken bestod af fem dele, nemlig et hoved, en torso, to arme og en underdel med to ben. Det er rigtigt, at mannequindukken på flere af de foreliggende fotos ser ret stabil ud, men der var også ind-bygget låsemekanismer i dukken, således at dens hoved, arme og underdel med ben kunne fastgøres til torsoen. På overgangen mellem torso og underdel med ben havde han dog på-sat gaffatape for yderligere at sikre fastgørelsen. Det var ikke let at få mannequindukken op at hænge i lygtepælen, fordi den faldt fra hinanden, og de måtte derfor foretage flere ophængningsforsøg, før det lykkedes. Han husker ikke, om der var tale om forskellige ty-per ophængningsforsøg, herunder forsøg med en strop omkring mannequindukkens liv.
Det var via søgninger på internettet, herunder Google og Facebook, at han fandt citater fra statsministeren, som han dels copy-pastede dels brugte som inspiration til teksten på skil-tet, der blev hængt om mannequindukkens hals. To af de fire sætninger på skiltet var ord-rette citater, mens de to øvrige var inspireret af statsministerens udtalelser.
Tiltalte 2 har supplerende forklaret bl.a., at mannequindukken var svær at hænge op, fordi den flere gange faldt fra hinanden. De forsøgte bl.a. ophængning med en rem omkring mannequindukkens liv, men det fungerede ikke, da dukken herved gled ned, således at remmen kom op under armene, der herefter blev løsrevet fra torsoen. Som det ses på flere fotos, var det ham, der kravlede op i lygtepælen og fastgjorde dukken med en lastbilstrop rundt om halsen. Der var ikke tale om, at ophængningen skulle simule-re en hængning af dukken, men det var ikke muligt at fastgøre dukken med lastbilstroppen rundt om livet, da der herved som nævnt dels var risiko for, at dukken ville glide ned og armene falde af, dels at dukkens overkrop ville vippe ud fra lygtepælen.
Personlige oplysninger
Tiltalte 3 har om sine personlige forhold sup-plerende forklaret, at de i det væsentlige er uændrede siden byrettens dom, dog venter han og hans kæreste barn til sommer.
- 4 -
Tiltalte 1 er tidligere straffet bl.a.
ved Retten på Frederiksbergs dom af 3. maj 2022 med bøde på 2.500 kr. for overtrædel-se af færdselslovgivningen,
ved den 11. april 2023 udenretligt at have vedtaget et bødeforelæg fra Københavns Poli-ti på 3.000 kr. og betinget frakendelse af førerretten for overtrædelse af færdselslov-givningen, og
ved Københavns Byrets dom af 24. august 2023 ved med bøde på 3.000 kr. for overtræ-delse af færdselslovgivningen.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at de i det væsentlige er uæn-drede siden byrettens dom, idet han dog har fået stabiliseret økonomien i sin forretning.
Tiltalte 2 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han for fem måneder siden blev far, og at han nu bor sammen med moren til sit barn. Efter varetægtsfængslingen var han i en kortere periode arbejdsløs, men han blev herefter genan-sat som stilladsarbejder hos sin tidligere arbejdsgiver.
De tiltalte har alle været frihedsberøvet fra den 24. januar 2021 til den 23. marts 2021.
Retsgrundlag
I straffelovens § 119 hedder det bl.a.:
”§ 119. Den, som øver vold, truer med at øve vold eller offentligt eller med
forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under ud-førelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpen-de omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, el-ler at forholdet er begået mod den pågældende i dennes fritid.
…
Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen for trussel om vold efter stk. 1 skal der
lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den pågæl-dendes udførelse af tjenesten eller hvervet. Derudover skal det ved fastsættelse af straffen for trussel om vold efter stk. 1 betragtes som en skærpende omstæn-dighed, at lovovertrædelsen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat eller i øvrigt har til formål at forhindre den forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige debat. ”
- 5 -
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 har følgende ordlyd:
”Artikel 10
Ytringsfrihed
Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og
frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel forhin-drer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling.
Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar,
kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straf-febestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offent-lig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundhe-den eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettighe-der, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.”
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en række domme foretaget en nærmere afgrænsning af ytringsfriheden som omhandlet i artikel 10.
I Domstolens dom af 7. december 1976 i sagen Handyside mod Storbritannien (no. 5493/72) hedder det om artikel 10 i præmis 49 bl.a.:
“49. …
… Freedom of expression constitutes one of the essential foundations of such
a society, one of the basic conditions for its progress and for the development of every man. Subject to paragraph 2 of Article 10 (art. 10-2), it is applicable not only to "information" or "ideas" that are favourably received or regarded as inoffensive or as a matter of indifference, but also to those that offend, shock or disturb the State or any sector of the population. Such are the demands of that pluralism, tolerance and broadmindedness without which there is no "demo-cratic society". This means, amongst other things, that every "formality", "con-dition", "restriction" or "penalty" imposed in this sphere must be proportionate to the legitimate aim pursued.”
I Domstolens dom af 8. juli 1999 i sagen Sürek mod Tyrkiet (No. 3) (no. 24735/94) hedder det om artikel 10 i præmis 37 bl.a.:
“37. The Court further recalls that there is little scope under Article 10 § 2 of
- 6 -
thorities but also of public opinion. Furthermore, the dominant position which
I Domstolens dom af 8. juli 1999 i sagen Sürek mod Tyrkiet (No. 1) (no. 26682/95) hedder det om artikel 10 i præmis 62 og 63 bl.a.:
“62. …
… The Court reiterates that the mere fact that “information” or “ideas” of-
fend, shock or distu rb does not suffice to justify that interference (see …).
What is in issue in the instant case, however, is hate speech and the glorifica-tion of violence.
63. While it is true that the applicant did not personally associate himself with
the views contained in the letters, he n evertheless provided their writers with an outlet for stirring up violence and hatred. The Court does not accept his ar-gument that he should be exonerated from any criminal liability for the content of the letters on account of the fact that he only has a commercial and not an editorial relationship with the review. He was an owner and as such had the power to shape the editorial direction of the review. …”
I Domstolens dom af 16. marts 2000 i sagen Özgür Gündem mod Tyrkiet (no. 23144/93) hedder det om artikel 10 i præmis 60 bl.a.:
“60. The Court reiterates that the dominant position enjoyed by the State au-
thorities makes it necessary for them to display restraint in resorting to criminal proceedings. The authorities of a democratic State must tolerate criticism, even if it may be regarded as provocative or insulting. …”
I Domstolens dom af 6. april 2006 i sagen Malisiewicz-Gąsior mod Polen (no. 43797/98) hedder det om artikel 10 i præmis 57 bl.a.:
“57. There is little scope under Article 10 § 2 of the Convention for re-
strictions on political speech or on debate on questions of public interest (see …). Moreover, the limits of acceptable criticism are wider as regards a politi-cian as such than as regards a private individual. Unlike the latter, the former inevitably and knowingly lays himself open to close scrutiny of his words and deeds by journalists and the public at large, and he must consequently display a greater degree of tolerance …”
- 7 -
I Domstolens dom af 16. juni 2015 i sagen Delfi AS mod Estland (no. 64569/09) hedder det om artikel 10 i præmis 136 og 140 bl.a.:
“136. Moreover, the Court has held that speech that is incompatible with the
values proclaimed and guaranteed by the Convention is not protected by Arti-cle 10 by virtue of Article 17 of the Convention. The examples of such speech examined by the Court have included statements denying the Holocaust, justi-fying a pro-Nazi policy, linking all Muslims with a grave act of terrorism, or portraying the Jews as the source of evil in Russia (see …).
…
140. The Court notes that it is not disputed that the comments posted by read-
ers in reaction to the news article published in the comments section on the ap-plicant company’s Internet news portal were of a clearly unlawful nature. In-deed, the applicant company removed the comments once it was notified by the injured party and described them as “infringing” and “illicit” before the Cham-ber (see …). Moreover, the Court is of the view that the majority of the im-pugned comments amounted to hate speech or incitements to violence and as such did not enjoy the protection of Article 10 (see …). Thus, the freedom of expression of the authors of the comments is not in issue in the present case. ”
I Domstolens dom af 15. oktober 2015 i sagen Perinçek mod Schweiz (no. 27510/08) hed-der det om artikel 10 i præmis 204-208 bl.a.:
“(β) Calls to violence and “hate speech”
204. The Court has been called upon to consider the application of Article 10
of the Convention in a number of cases concerning statements, verbal or non-verbal, alleged to stir up or justify violence, hatred or intolerance. In assessing whether the interference with the exercise of the right to freedom of expression of the authors, or sometimes publishers, of such statements was “necessary in a democratic society” in the light o f the general principles formulated in its case-law (see …), the Court has had regard to several factors.
205. One of them has been whether the statements were made against a tense
political or social background; the presence of such a background has generally led the Court to accept that some form of interference with such statements was justified. …
206. Another factor has been whether the statements, fairly construed and
seen in their immediate or wider context, could be seen as a direct or indirect call for violence or as a justification of violence, hatred or intolerance (see … ). In assessing that point, the Court has been particularly sensitive towards sweeping statements attacking or casting in a negative light entire ethnic, reli-gious or other groups (see …, all of which concerned generalised negative statements about non-European and in particular Muslim immigrants in France; …, which concerned statements linking all Muslims in the United Kingdom with the terrorist acts in the United States of America on 11 September 2001; …, both of which concerned vehement anti-Semitic statements; … which con-cerned statements portraying non-European immigrant communities in Bel-gium as criminally minded; …, which concerned direct calls for violence against Jews, the State of Israel, and the West in general; and …, which con-cerned allegations that homosexuals were attempting to play down paedophilia and were responsible for the spread of HIV and Aids).
- 8 -
207. The Court has also paid attention to the manner in which the statements
were made, and their capacity – direct or indirect – to lead to harmful conse-quences. Examples include …
208. In all of the above cases, it was the interplay between the various factors
rather than any one of them taken in isolation that determined the outcome of th e case. The Court’ s approach to that type of case can thus be described as highly context-speci fic.”
I Domstolens dom af 5. juli 2016 i sagen Ziembiński mod Polen (No. 2) (no. 1799/07) hedder det om artikel 10 i præmis 44 bl.a.:
”44. … The use of sarcasm and irony is perfectly compatible with the exer-
cise of a journalist’s freedom of expression (see …). However, it appears that the domestic courts did not take sufficient account of these features, even though they noted that the applicant had intended to mock the officials and had earlier published an ironic article on the same subject. In this context, the Court reiterates that, while any individual who takes part in a public debate of general concern – like the applicant in the instant case – must not overstep certain lim-its, particularly with regard to respect for the reputation and rights of others, a degree of exaggeration or even provocation is permitted; in other words, a de-gree of immoderation is allowed (see …).”
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldspørgsmål
Efter bevisførelsen, herunder de tiltaltes forklaringer og de foreliggende fotos af manne-quindukken ophængt i en lygtepæl, lægger landsretten til grund, at de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i fællesskab planlagde til en demonstration mod corona-restriktionerne at medbringe en dukke, som skulle ligne statsminister Forurettede, og at de til brug herfor erhvervede en mannequindukke i fuld legemsstørrelse, som de gav tøj og paryk på, og på hvis ansigt de påsatte et billede af statsministerens ansigt. Om man-nequindukkens hals hængte de et skilt med den i tiltalen angivne tekst, der var udfærdiget af Tiltalte 1, og som med store, røde versaler fremhævede udsagnet: ”HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!” . Efter b evisførelsen lægger landsretten endvidere til grund, at alle tre tiltalte deltog i demonstrationen mod coronarestriktioner den 23. januar 2021 på Julius Thomsens Plads, og at de på et tidspunkt sammen forlod demonstrationen for i Tiltalte 1's nærliggende forretning at hente mannequindukken, som de ville hænge op, så andre demonstranter kunne se den. Uanset at Tiltalte 3 i forbindelse med ophængningen til de medtiltalte bemærkede, ”at det var en rigtig dårlig idé, og at det var en dødstrussel” , valgte de tiltalte alligevel i fællesskab at ophænge mannequindukken i en lygtepæl med en lastbilstrop rundt om hal-
- 9 -
sen, hvorved mannequindukken og skiltet blev synlige for øvrige demonstranter og andre personer i området.
På denne baggrund finder landsretten, at de tiltaltes ophængning af mannequindukken med skiltet udgjorde en offentligt fremsat trussel om vold mod statsminister Forurettede i anledning af statsministerens udførelse af hvervet som statsminister, og at truslen havde baggrund i statsministerens lovlige ytringer i den offentlige debat, jf. straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7. Landsretten finder endvidere, at de tiltalte i hvert fald indså mulighe-den for, at mannequindukken med skiltet udgjorde en trussel mod statsministeren, og at de accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk forholdt sig på denne måde. De tiltalte har derfor haft det til domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, fornødne forsæt.
Landsretten finder det herefter bevist, at de tiltalte i det anførte omfang er skyldige i tilta-len for landsretten. Menneskerettighedskonventionens artikel 10 om ytringsfrihed kan ikke føre til et andet resultat, da de tiltaltes ytringer efter deres karakter ikke kan antages at nyde beskyttelse efter denne bestemmelse, da bestemmelsen bl.a. ikke beskytter ytringer, der tilskynder til voldshandlinger, jf. f.eks. Menneskerettighedsdomstolens dom af 8. juli 1999 i sagen Sürek mod Tyrkiet (No.3), præmis 37, og dom af 16. juni 2015 i sagen Delfi AS mod Estland, præmis 136 og 140.
Sanktion
Straffen fastsættes efter straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, – for Tiltalte 1 tillige med citering af straffelovens § 89 – for hver tiltalt til fængsel i 40 dage.
Vold eller trussel om vold mod personer i offentlig tjeneste eller hverv i anledning af udfø-relsen af tjenesten eller hvervet (straffelovens § 119, stk. 1) straffes som udgangspunkt med ubetinget fængsel, jf. bl.a. Højesterets dom af 20. november 2018 (UfR 2019.751H). Landsretten finder, at hverken omstændighederne ved trusselsforholdet eller det, som er oplyst om de tiltaltes personlige forhold, eller den tid, der er forløbet, siden forholdet blev begået, giver grundlag for at fravige udgangspunktet om ubetinget fængsel.
Landsretten ændrer således byrettens dom i overensstemmelse med det anførte.
- 10 -
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom ændres, således at de tiltalte Tiltalte 3, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 hver straffes med fængsel i 40 dage.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.