Sag om, hvorvidt et søgsmål skal tillægges opsættende virkning, og dom i sag om gyldighed af Finanstilsynets påbud om foretagelse af kreditværdighedsvurdering i forbindelse med ydelse af banklån til en forbruger, og om gyldighed af en konkret kreditaftale

ØSTRE LANDSRET

KENDELSE

afsagt den 28. juni 2022

Sag BS-10730/2022-OLR

(14. afdeling)

Resurs Bank, Filial af Resurs Bank Aktiebolag, Sverige

(advokat Ole Spiermann)

mod

Finanstilsynet

(advokat Peter Hedegaard Madsen)

Hovedintervenient

Forbrugerombudsmanden

(selv v/ Partsrepræsentant)

Landsdommerne Inge Neergaard Jessen, Rikke Skovby og Stine Fink Hansen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Kendelsen angår, om søgsmålet skal tillægges opsættende virkning. Spørgsmå-let har været udskilt til forlods afgørelse og er behandlet under en mundtlig formalitetsprocedure.

Påstande

Sagsøgeren, Resurs Bank, Filial af Resurs Bank Aktiebolag, Sverige, har nedlagt påstand om, at Resurs Banks stævning af 8. februar 2022 tillægges opsættende virkning.

Sagsøgte, Finanstilsynet, har nedlagt påstand om, at anmodningen om opsæt-tende virkning ikke imødekommes.

2

Hovedintervenienten, Forbrugerombudsmanden, har tilsluttet sig Finanstilsy-nets påstand.

Sagens oplysninger

Sagen angår gyldigheden af Finanstilsynets påbud af 12. januar 2022 om, at Re-surs Bank efter nærmere angivne retningslinjer skal foretage kreditværdigheds-vurderinger i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, mv.

Sagen rejser spørgsmål om fortolkningen af kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, som implementerer artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler (2008/48/EF).

Finanstilsynet meddelte den 7. februar 2020 Resurs Bank, at Finanstilsynet – som opfølgning på en undersøgelse af udvalgte bankers kreditværdighedsvur-dering fra marts 2019 – iværksatte en ny undersøgelse af pengeinstitutters kre-ditværdighedsvurdering i forbindelse med ansøgning om lån op til 300.000 kr. uden pant i fast ejendom eller andelsbolig, og Finanstilsynet bad i denne for-bindelse Resurs Bank om en redegørelse.

Den 6. oktober 2020 meddelte Finanstilsynet Resurs Bank, at tilsynet havde fo-relagt ”en generel stillingtagen til kravene til en kreditværdighedsvurdering” for sin bestyrelse, og at undersøgelsen afventede dette. Finanstilsynet har op-lyst, at denne undersøgelse endnu ikke er afsluttet, og at Finanstilsynet den 8. februar 2021 iværksatte en ny parallel undersøgelse, som alene angik kredit-værdighedsvurderinger i de tilfælde, hvor en rente- og gebyrfri kredit omdan-nes til en kredit, hvor der tilskrives renter og gebyrer.

I april 2021 udsendte Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden en vejledning om kreditværdighedsvurdering, der nærmere beskriver, hvordan kreditvær-dighedsvurderingen kan/skal foretages. Vejledningen har til formål at hjælpe forbrugslånsvirksomheder med at efterleve forpligtelsen til at vurdere forbru-geres kreditværdighed inden bevilling af lån.

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden udsendte den 6. april 2021 en pres-semeddelelse om vejledningen, hvoraf fremgår bl.a., at der ikke stilles krav om, at alle långivere skal anvende en bestemt metode til kreditværdighedsvurde-ringen, ligesom vejledningen ikke udelukker, at forbrugere med et lavt rådig-hedsbeløb kan låne penge.

I efteråret 2021 udstedte Finanstilsynet påbud til flere banker med krav til disse bankers kreditværdighedsvurderinger. Disse påbud efterleves efter det oplyste og er ikke påklaget.

Den 12. januar 2022 traf Finanstilsynet afgørelse om bl.a. at påbyde Resurs Bank

3

at foretage en kreditværdighedsvurdering i overensstemmelse med kreditafta-lelovens § 7 c, stk. 1, jf. § 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder forud for indgåelsen af en kreditaftale for lån, herunder:

”

at beregne låntagers rådighedsbeløb for alle lån

at foretage vurderingen af låntagers kreditværdighed på baggrund af fyldestgørende oplysninger, hvilket indebærer, at Resurs Bank indhen-ter dokumenterede oplysninger om låntagers faktiske indtægter og fak-tiske faste udgifter

at beregne låntagers udgifter til det ansøgte lån på baggrund af scenari-et med den højeste ydelse i de tilfælde, hvor låntager først vælger en af-betalingsordning og dermed den månedlige ydelse, efter kreditaftalen er indgået

i alle tilfælde at foretage en individuel vurdering af, om låntagers rå-dighedsbeløb er tilstrækkeligt til, at låntager kan servicere lånet.”

Resurs Bank har den 8. februar 2022 indbragt denne del af Finanstilsynets afgø-relse for domstolene med påstand om, at afgørelsen ophæves. Finanstilsynet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning.

Ved Københavns Byrets kendelse af 16. marts 2022 er sagen henvist til behand-ling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1.

Ved kendelse af 31. maj 2022 tillod landsretten i medfør af retsplejelovens § 251, stk. 1, Forbrugerombudsmanden at indtræde som part i sagen.

Tvisten angår bl.a., om Finanstilsynets påbud sammenholdt med vejledningen om forbrugerkreditvurderinger er i strid med kreditaftaleloven og forbruger-kreditdirektivet, herunder fordi der efter Resurs Banks opfattelse ikke efterla-des banken et skøn i forbindelse med kreditværdighedsvurderinger.

Anbringender

Resurs Bank, Filial af Resurs Bank Aktiebolag, Sverige, har til støtte for anmod-

ningen om opsættende virkning anført bl.a., at Finanstilsynet ikke har en væ-sentlig interesse i, at påbuddet skal efterleves med det samme. Påbuddet udgør et væsentligt brud med tidligere praksis og vejledninger, og der må gælde en skærpet bevisbyrde for, at Finanstilsynet har en særlig interesse i, at påbuddet skal efterleves nu. Denne bevisbyrde er ikke løftet, hvilket også understreges af det forhold, at afgørelsen udspringer af Finanstilsynets anmodning af 7. februar 2020 og derfor har været næsten to år undervejs.

Heroverfor må der lægges vægt på, at det har betydelige skadevirkninger for Resurs Bank at efterleve påbuddet. Banken har ikke haft mulighed for at tilpas-

4

se sine forretningsprocedurer, og låneansøgninger må i højere grad undergives manuelle processer. Efterlevelsen af påbuddet har allerede medført, at det antal lån, som banken udsteder, er faldet med mere end 50 procent. Det økonomiske tab er som udgangspunkt uopretteligt, og banken kan blive nødt til at tilpasse eller afvikle sin forretning i Danmark. Hertil kommer de konkurrenceforvri-dende effekter af påbuddet. Finanstilsynet har anført, at banken vil få en urime-lig konkurrencefordel, hvis søgsmålet tillægges opsættende virkning. Det for-holder sig imidlertid omvendt, idet de påbud, der er meddelt navnlig Ekspres Bank og Basisbank på flere punkter er mindre byrdefulde.

Finanstilsynets ændrede praksis vil desuden påvirke adgangen til forbruger-kreditmarkedet og medfører således risiko for samfundsmæssige skadevirknin-ger, idet i øvrigt kreditværdige forbrugere afskæres fra at optage lån. Det er i strid med et af de grundlæggende formål med forbrugerkreditdirektivet, der bl.a. skal sikre et velfungerende marked.

Der er et rimeligt grundlag for påstanden om ugyldighed. Påbuddet er i strid med kreditaftaleloven, det bagvedliggende forbrugerkreditdirektiv og praksis, hvorefter der i forbindelse med valget og prioriteringen af de oplysninger, som kreditgiver anvender ved kreditværdighedsvurderingen, må tillægges kredit-giver et vist skøn. Den proportionalitetsvurdering, som dette er udtryk for, er ved påbuddet blevet frataget banken.

Endelig er parterne uenige om indholdet af EU-retten, hvilket kan begrunde, at der skal forelægges et eller flere spørgsmål for EU-domstolen. Hensynet til en effektiv beskyttelse af rettighederne i henhold til EU-retten taler således yderli-gere for, at søgsmålet tillægges opsættende virkning.

Finanstilsynet har anført bl.a., at betingelserne for undtagelsesvis at tillægge

søgsmålet opsættende virkning ikke er opfyldt. Sagens principielle karakter har ikke i sig selv betydning for spørgsmålet om opsættende virkning.

Der er et betydeligt offentligt hensyn knyttet til at sikre opretholdelsen og gen-nemførelsen af påbuddet, idet påbuddet sikrer, at Resurs Bank ikke bevilger lån til flere forbrugere på baggrund af en mangelfuld kreditværdighedsvurdering. Beskyttelsen knytter sig til både den enkelte forbruger og de afledte samfunds-mæssige konsekvenser, ligesom det skal sikres, at Danmark opfylder sine EU-retlige forpligtelser efter forbrugerkreditdirektivet. Påbuddet udspringer af Fi-nanstilsynets anmodning om en redegørelse af 8. februar 2021 og har ikke været undervejs i to år som anført af banken.

Det er udokumenteret, at Resurs Bank som følge af påbuddet har lidt skade, eller at en eventuel skade er uoprettelig. Den omsætningsnedgang, som Resurs Bank påstår at have haft, er i givet fald en følge af, at banken ikke fulgte regler-

5

ne, hvilket i juridisk forstand ikke er at anse som en økonomisk skade. En even-tuel skade vil desuden alene være økonomisk, hvilket efter praksis ikke nyder beskyttelse i forbindelse med vurderingen af, om et søgsmål skal tillægges op-sættende virkning.

Alle aktører på det danske marked bliver mødt med de samme krav, og det vil give Resurs Bank en urimelig konkurrencefordel, hvis søgsmålet tillægges op-sættende virkning, idet banken i så fald vil kunne tilbyde forbrugerkredit i strid med lovgivningen og på mere lempelige vilkår end andre aktører. I forhold til de øvrige medlemsstater fremgår det af Kommissionens kortlægning af praksis, at en lang række medlemsstater har en mere restriktiv fortolkning og praksis end Danmark.

Der er heller ikke et rimeligt grundlag for sagsøgtes påstand om ugyldighed, og der bør i den foreliggende sag lægges vægt på hensynet til en effektiv håndhæ-velse af kreditaftalelovens regler set over for Resurs Banks rent økonomiske interesser.

Forbrugerombudsmanden har tilsluttet sig det af Finanstilsynet anførte og sup-

plerende gjort gældende bl.a., at overgældssætning er et samfundsmæssigt problem. Forbrugerombudsmanden modtog den første klage i denne forbindel-se i 2019 og har siden behandlet 245 sager. Der er siden implementeringen af direktivet sket en udvikling på lånemarkedet, herunder siden de første kvik-låns-firmaer kom til Danmark i 2009. Hvis søgsmålet tillægges opsættende virkning, vil Resurs Bank videreføre sin praksis, hvilket i nogle tilfælde vil medføre overgældssætning. Finanstilsynet kan ikke udføre sin opgave, hvis søgsmålet tillægges opsættende virkning.

Landsrettens begrundelse og resultat

Som fastslået ved Højesterets kendelse af 24. august 1994 (gengivet i UfR 1994.823) og en række senere afgørelser kan domstolene undtagelsesvis uden udtrykkelig lovhjemmel tillægge et søgsmål vedrørende prøvelse af en admini-strativ afgørelse opsættende virkning. Den konkrete afgørelse af, om et søgsmål bør tillægges opsættende virkning, beror på en afvejning af det offentliges in-teresse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke udsættes, over for arten og om-fanget af den skade, som den pågældende derved kan blive påført. Det må des-uden tillægges betydning, om der efter en foreløbig vurdering foreligger et ri-meligt grundlag for den nedlagte påstand.

Landsretten finder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for undtagelsesvis at tillægge retssagen opsættende virkning. Resurs Banks økonomiske interesser kan således ikke opveje det offentliges in-teresse i at sikre en effektiv håndhævelse af forbrugerbeskyttelsen i kreditaftale-

6

loven og forbrugerkreditdirektivet. Det af Resurs Bank anførte om gyldigheden af den trufne afgørelse kan ikke føre til et andet resultat.

THI BESTEMMES:

Den af Resurs Bank, Filial af Resurs Bank Aktiebolag, Sverige, nedlagte påstand om, at retssagen tillægges opsættende virkning, tages ikke til følge.

Publiceret til portalen d. 28-06-2022 kl. 10:00

Modtagere: Sagsøgte Finanstilsynet, Hovedintervenient

Forbrugerombudsmanden, Sagsøger Resurs Bank, Filial af Resurs Bank Aktiebolag, Sverige

Dom i sag mellem Resurs Bank og Finanstilsynet samt Forbrugerombudsmanden

Dom afsagt: 22. marts 2024

Østre Landsret har den 22. marts 2024 afsagt dom i en sag, som Resurs Bank havde anlagt mod Finanstilsynet om gyldigheden af tilsynets påbud fra januar 2022 om de nærmere rammer for bankens foretagelse af kreditværdighedsvurderinger ved ydelse af lån.

Forbrugerombudsmanden var desuden indtrådt i sagen som såkaldt hovedintervenient med henblik på at få tilsidesat en konkret kreditaftale mellem Resurs Bank og en forbruger (låntager) som ugyldig.

Sagen er blevet behandlet af landsretten i 1. instans.

Finanstilsynets påbud til Resurs Bank indeholder efter sin ordlyd en forpligtelse for Resurs Bank til: ” at beregne låntagers rådighedsbeløb for alle lån, at foretage vurderingen af låntagers kreditværdighed på baggrund af fyldestgørende oplysninger, hvilket indebærer, at Resurs Bank indhenter dokumenterede oplysninger om låntagers faktiske indtægter og faktiske udgifter, at beregne låntagers udgifter til det ansøgte lån på baggrund af scenariet med den højeste ydelse i de tilfælde, hvor låntager først vælger en afbetalingsordning og dermed den månedlige ydelse efter kreditaftalen er indgået, og at foretage en individuel vurdering i alle tilfælde af, om låntagers rådighedsbeløb er tilstrækkeligt til, at låntager kan servicere lånet” .

Resurs Bank gjorde under sagen overordnet gældende, at påbuddet ikke havde tilstrækkelig hjemmel i lovgivningen, og at påbuddet i øvrigt var i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.

Landsretten har ved dommen i det væsentlige opretholdt Finanstilsynets påbud og har således ikke fundet, at påbuddet går ud over rammerne i kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, således som denne bestemmelse må forstås i lyset af forbrugerkreditdirektivet og praksis fra EU-domstolen, eller at påbuddet ikke er proportionalt. Landsretten har dog fundet, at den del af påbuddet, der angik, at Resurs Bank som led i kreditværdighedsvurderingen skulle indhente dokumenterede oplysninger om låntagers faktiske indtægter og faktiske udgifter, var for vidtgående. Påbuddet måtte forstås således, at der skulle indhentes dokumenterede oplysninger i alle låneforhold, og et krav herom ville reelt fratage Resurs Bank et skøn over, hvornår der forelå fyldestgørende oplysninger til brug for

kreditværdighedsvurderingen. Et generelt krav herom, der blev stillet uafhængigt af omstændighederne i forbindelse med indgåelsen af kreditaftalen, herunder f.eks. lånets størrelse og kreditgivers forudgående kendskab til forbrugeren, havde derfor ikke den fornødne hjemmel i kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1. Denne del af påbuddet blev derfor tilsidesat.

Landsretten frifandt endvidere Resurs Bank for den påstand, som Forbrugerombudsmanden havde nedlagt om tilsidesættelse af en konkret kreditaftale indgået mellem Resurs Bank og en forbruger (låntager). Landsretten fandt således efter en samlet vurdering af oplysningerne i den konkrete sag, at Forbrugerombudsmanden ikke havde løftet bevisbyrden for, at der forelå en så grov tilsidesættelse af pligten til at foretage kreditværdighedsvurdering, at der var grundlag for at tilsidesætte kreditaftalen som ugyldig.