Dom
Retten på Frederiksberg
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 17. juni 2011 i sag nr. BS H-8/2009:
Sagsøger
Adresse 1
By
mod
Sagsøgte
Adresse 2
2500 Valby
Sagens baggrund og parternes påstande.
Denne sag, der er anlagt den10. december 2008, vedrører spørgsmål om sag-søger har krav på betaling af modværdien af 240 guldmønter i henhold til do-kument, der angives at være underskrevet af parterne i forbindelse med ind-gåelse af ægteskab.
Sagsøgers påstand er, at Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger kr. 276.036,00 med tillæg af renter fra sagens an-læg, subsidiært et mindre beløb fastsat efter rettens skøn.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagsøger har indleveret supplerende påstandsdokument med forhøjelse af påstanden til 466.080,00. Dette er sket efter forberedelsens afslutning og ef-ter fristen for fremlæggelse af påstandsdokument.
Efter sagsøgtes protest har retten ikke tilladt en forhøjelse af påstanden.
Oplysningerne i sagen.
Parterne blev gift i Århus den Dato 1 1991. Samme dag underskrev parter-ne et dokument, dels skrevet på farsi og dels på dansk. Dokumenterne blev underskrevet til vitterlighed vedrørende sagsøger af dennes far Vidne 1 og for så vidt angår sagsøgte af Vidne 2. Ifølge dokumentet affattet på dansk, som er fremlagt af sagsøgeren under sagen og forevist i original, erklærer sagsøgte i tilstedeværelse af de nævnte vitterlighedsvidner at have lånt 240 gulde mønter, 21 karat af 7,3 gram af sin kones familie, som han i følge dokumentet skal videregive til sin kone, Sagsøger barn af Vidne 1. Det fremgår endvidere af dokumentet, at sagsøgte skal aflevere 240 gulde mønter til sagsøger, når hun kræver det. Herudover er der indsat bestemmelser om, at hvis mønterne ikke kan skaffes, skal sagsøgte betale pri-
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D72
Side 2/13
sen på mønterne til dags dato pris.
Sagsøger har indhentet erklæring fra farsi og pasthu tolk, Person 1. Af erklæringen fremgår: ".....Indeholdet i den danske tekst er den samme og jeg kan bekræfte, at de er identiske....." Således at den danske tekst har samme indhold som teksten på farsi.
Sagsøgte har efter sagens anlæg indhentet erklæring af 2. oktober 2009 fra autoriseret tolk, Person 2, vedrørende de to erklæringer. Henholdsvis er-klæring affattet på dansk og erklæring affattet på iransk. I tolkens erklæring fremgår vedrørende 1. afsnit, 5. linie i den iranske udgave, at oversættelsen er :"Min svigerfamilie har stillet 240 gulde mønter af 21 karat med en vægt af 7,3 gram pr. stk., i sikkerhed hos mig, som skal videregives til min kone, Sagsøger, på et senere tidspunkt."
Parterne blev separeret den 18. december 2001 og skilt ved bevilling den 17. juli 2002. Separationen og skilsmissen blev meddelt på vilkår af, at sagsøger fik forældremyndigheden over parternes fællesbarn, Barn, født den Dato 2 1997. Det fremgår af skilsmissebevillingen, at fællesboet er delt. Der har efterfølgende mellem parterne været uenighed om forældremyndigheden over fællesbarnet. Der har verseret sag herom i 2003 og 2005.
I forbindelse med separationen underskrev parterne den 11. november 2001 aftale benævnt: "Indbofordeling." Det fremgår heraf, at parterne overtager hver deres bilgæld og anden personlige gæld. Det fremgår endvidere, at sag-søgte overtager den tidligere fælles ejendom og derved gæld i ejendommen. Der er endvidere fremlagt bodelingsoverenskomst udfærdiget af Advokat, advokatfirmaet Kromann Reumert, hvorefter sagsøgte over-tager sagsøgers andel af den tidligere ejendom ved overtagelse af sagsøgers del af restgælden. Bodelingsoverenskomsten angives at være underskrevet af sagsøger den 25. november 2001 og af sagsøgte den 26. november 2001. Vitterlighedsvidner er angivet Vidne 3 med angivelse af stillingen Autoværksted, samt af Person 3, bankelev.
Ved brev af 12. august 2008 fra sagsøgers daværende advokat anmodede sagsøger om udlevering af guldmønterne eller betaling til den pris, hun vil købe guldmønterne for. Det anførtes, at guldmønterne til dagens værdi er på mellem 266.904,00 kr. og 279.036,00 kr. Henvendelsen blev besvaret af sag-søgtes daværende advokat med afvisning af kravet med angivelse af, at er-klæringen af Dato 1 1991 blev afgivet under omstændigheder, der indebar ulovlig tvang fra sagsøgers fars side. Denne sag blev herefter anlagt den 6. januar 2009 med påstand som ovenfor anført.
Efter sagens anlæg er der indhentet en kriminalteknisk erklæring fra Krimi-nalteknisk Center, Dokumentsektionen. Det fremgår blandt andet af erklæ-ringen:
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D72
Side 3/13
"Formål:
Det ønskes undersøgt, hvorvidt de omstridte underskrifter "Sagsøgte" på KT 1 (bilag 1A), KT 2 (bilag 1B) og KT 5 (bilag 15) er udfærdiget af Sagsøgte.
Der ønskes foretaget undersøgelse af, hvorvidt de omstridte underskrifter "Sagsøger" på KT 6 (bilag D) og KT 8 (bilag M) er udfærdiget af Sagsøger.
"Det ønskes undersøgt, hvorvidt den omstridte underskrift "Vidne 3" på KT 6 (bilag D) er udfærdiget af Vidne 3.
2.0 Konklusion
Det er overordentlig sandsynligt, at de omstridte underskrifter "Sagsøgte" på KT 1 (bilag 1A), KT 2 (bilag 1B) og KT 5 (bilag 15) er udfær-diget af Sagsøgte.
Der er overordentlig stor sandsynlighed for, at de omstridte underskrifter "Sagsøger" på KT 6 (bilag D) og KT 8 (bilag M) er udfærdiget af Sagsøger.
Vedrørende de anvendte konklusioner i håndskrift, henvises der til kommen-tarerne efter erklæringen."
Vedrørende den omstridte underskrift "Vidne 3" på bilag D, fremgår det, at underskriften på bilag D og skriftprøvematerialet kvalitativt og kvantitativ ikke er egnet til brug i en underskriftsundersøgelse, hvorfor materialet udgør undersøgelsen.
Det fremgår endvidere: "Det kan ikke afgøres, hvorvidt alle de omstridte un-derskrifter er udfattet af én og samme person, idet de tre underskrifter "Sagsøgte", "Sagsøger" og "Vidne 3" ikke er ind-byrdes sammenlignelige.
I erklæringen er det angivet, at der benyttes følgende konklusion:
"Der er en til sikkerhed grænsende sandsynlighed for, at...
Der er en overordentlig stor sandsynlighed for, at...
Der er overordentligt sandsynligt, at...
Det er overvejende sandsynligt, at...
Det kan ikke udelukkes, at...
Der er konstateret overensstemmelser, der indicerer...
Sandsynlighedsskalaen kan ikke defineres i procentvise sandsynligheder."
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D72
Side 4/13
I kommentaren vedrørende konklusionerne: "Overordentlig stor sandsynlig-hed..., Overordentligt sandsynligt..., Overvejende sandsynligt... " angives:
"Der er flere forskellige grunde til, at en sikker identifikation ikke kan nås i en sag. Konklusionen afhænger af kvaliteten og kvantiteten af materialets indhold af karakteristika.
De konklusioner peger alle stærkt mod en bestemt skriver.
Konklusionen " Overordentlig stor sandsynlighed " indeholder således flere og/eller stærkere karakteristika end " Overordentlig sandsynligt ", ligesom konklusionen " Overordentlig sandsynligt " indeholder flere og/eller stærkere karakteristika end " Overvejende sandsynligt."
Forklaringer.
Der er under sagen afgivet forklaringer af Sagsøger, Sagsøgte, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4.
Sagsøger har blandt andet forklaret, at hun lærte sagsøgte at kende via en bekendt, Vidne 2. Inden de blev gift talte de om, hvorvidt det var muligt at hjælpe sagsøgte og hans familie økonomisk. Sag-søgte var på det tidspunkt tandlægestuderende, og hun var selv HF-studeren-de. Sagsøgte virkede også som tolk. Sagsøgte var kommet til Danmark i 1985 og havde optaget lån, for at kunne komme ud af Iran. Han havde derfor en gæld hjemme i Iran. Sagsøgtes forældre boede fortsat i Iran. Hans far var hjerneskadet, og hans lillebror var krigsskadet. Hendes familie i Iran var vel-havende. Hendes far spurgte, om det var i orden, at han lånte nogle penge til sagsøgte af hendes mors fætter Person 4, som boede i Iran og var meget velha-vende. Det var hendes far, der lånte pengene af Person 4 på sagsøgtes vegne. Det blev aftalt, at lånet skulle gives på den betingelse, at sagsøgtes mor i Iran kom og hentede pengene hos Person 4, og det var en betingelse, at sagsøgte betalte pengene tilbage til hendes familie, således at pengene skulle betales til hende. Det var kontantbeløb, der blev afleveret til sagsøgtes mor, men der skulle ikke beregnes renter og for, at pengene ikke skulle miste deres værdi, omregnede de beløbet svarende til 240 guldmønter. Det er en sædvanlig må-de at handle på i Iran. Penge mister deres værdi, og derfor "oversætter" man til guldmønter. Pengene blev overleveret i Iran til sagsøgtes mor 2-3 uger før, de blev gift. Hendes far havde en klar aftale med sagsøgte om, at der skulle underskrives en skyldnerkendelse inden ægteskabet. Sagsøgte lavede selv er-klæringerne. Det gælder både bilag 1A og 1B. Hun har ikke selv set ham skrive dem, men han havde fortalt, at han havde skrevet dem. Det maskinsk-revne eksemplar på dansk er skrevet på maskine hos Dansk Flygtningehjælp, hvor sagsøgte arbejdede som tolk.
De blev gift den Dato 1 1991. Først foregik der en iransk ceremoni på hen-
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D72
Side 5/13
des forældres bopæl i Århus. Efterfølgende gik de på Rådhuset kl. 13 og blev gift. Inden de skulle på Rådhuset, kom sagsøgte med erklæringerne og sagde, at han havde holdt sit løfte, og at de nu skulle underskrive dem, inden de gik på Rådhuset. Udover sagsøgte og hende selv, var også hendes far og Vidne 2 til stede. Sagsøgte læste selv op, hvad der stod i den danske udgave. Han havde underskrevet med navnet Sagsøgte. De spurgte hvorfor, og han sagde, at han havde skiftet navn. Sagsøgte har tidligere hed-det Navn. Det var sagsøgte, der underskrev først og derefter underskrev hun, herefter hendes far og til sidst Vidne 2. Der var ingen tvang. De var netop blev viet på iransk vis.
De blev skilt i 2001. I 2007 så hun et foto af sagsøgte i B.T. i forbindelse med, at han blev gift på ny. Barn havde ikke set sin far i flere år. Hun opfor-drede Barn til at kontakte ham. Barn ringede til sagsøgte. De talte sammen i højst to minutter. Barn blev meget ked af det. Hun sagde, at hun aldrig vil-le tale med sagsøgte igen. Sagsøgte blev ved med at ringe for at sige unds-kyld. Hun sagde til sagsøgte, at han ikke skulle bruge Barn mod hende. Hun gav samtidigt sagsøgte én måneds varsel til, at tilbagebetale de penge, som han havde lånt af hendes familie. Sagsøgte var overhovedet ikke i tvivl om, hvad hun talte om. Sagsøgte blev ved med at forsøge, at bruge Barn som våben mod hende. Statsforvaltningen rådede hende til at vente med at rejse kravet på ny overfor sagsøgte, indtil Barn blev ældre.
Hun har netop været i Iran med Barn for at få hendes øjne kontrolleret. Barn blev tidligere opereret i Iran. Hun har fået forældremyndigheden over Barn i Iran. Hun indrykkede i forbindelse hermed de annoncer, som hun skulle. Det foregår sådan i Iran, at hvis manden melder sig, kan han modsæt-te sig en rejsetilladelse. Da de kom til Iran i år, blev de nærmest anholdt. Barn fik at vide, at hendes far havde forbudt hendes udrejse. Det lykkedes via en bestemmelse i den iranske lovgivning at komme ud. De måtte dog be-tale 20.000 kr. for at få sagen hastebehandlet, ellers ville de blive tilbageholdt i Iran i op til 6 måneder. Sagsøgte stillede i forbindelse hermed som betingel-se for at give tilladelse til at rejse, at hun trak denne sag tilbage.
Hun kom selv til Danmark i 1981. Hendes familie kom i samme forbindelse. Foreholdt bilag 4, aftale underskrevet den 11. november 2001, vedrørende indbofordeling forklarede hun, at når det anføres, at hver part overtager der-es personlige gæld gælder det for sagsøgtes vedkommende også hans gæld til hendes familie.
Det er korrekt, at det i forbindelse med skilsmissen blev erklæret, at fælles-boet var delt. Hun var ejer af halvdelen af den ejendom de tidligere boede i. Det var først i forbindelse med denne sag, at hun blev klar over, at hun ikke længere var medejer. De har aldrig truffet aftale om sagsøgtes nærmere over-tagelse. De havde blot aftalt i forbindelse med erklæringen fra 11. november 2001, at han ville overtage ejendommen. Hun har aldrig underskrevet bode-lingsoverenskomsten fremlagt som bilag D. Hun er sikker herpå. Som led i
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D72
Side 6/13
sit arbejde skriver hun aftaler i sin kalender. Hun kan konstatere, at hun den pågældende dag var i Århus.
Sagsøger har supplerende forklaret, at hun aldrig har set Vidne 4 før og har aldrig været i rum med ham.
De penge, som sagsøgte lånte af hendes familie, er brugt i Iran.
Sagsøgte har forklaret, at han kom til Danmark i 1984 som politisk flygtning. Han arbejdede senere som tolk. Han lærte herigennem sagsøgerens familie at kende. Den dag han blev gift med sagsøgeren, skrev han under på to dokumenter, som ligner bilag 1A og 1B, men det er ikke i overensstem-melse hermed. Han forklarede i den forbindelse, at det gik op for ham, at sagsøgerens far var en voldelig og truende mand. Han havde et par uger før brylluppet overfaldet ham. Han forlangte, at han skrev under på to dokumen-ter. Ét udfærdiget på dansk og ét på farsi. Han skulle skrive under på, at han skulle stille et depositum på 240 guldmønter. Han forklarede herved, at det er en tradition i Iran, at manden underskriver en erklæring om, at han skal af-levere 240 guldmønter, hvis ægteskabet hurtigt bliver opløst på grund af mandens forhold. Det var ikke et lån, som han skrev under på.
Dokumenterne var på forhånd skrevet af sagsøgerens far. Han har ikke selv udfærdiget nogen dokumenter. Den samme dag, som dokumenterne blev un-derskrevet, blev de gift. De var først på Rådhuset kl. 11.00 for at blive gift. Bagefter blev der afholdt en ceremoni i hjemmet. Det var ikke nogen iransk vielse. Han kan ikke huske, om han skrev under på dokumenterne før eller efter, de blev gift. På det tidspunkt vidste alle, at han havde taget navnefo-randring til Sagsøgte. De talte derfor ikke om, hvorfor dette navn var angivet. Hans familie i Iran havde ikke økonomiske problemer. Det er korrekt, at hans bror blev krigsskadet omkring 1990. Den historie, som sag-søger har forklaret, har han aldrig hørt før. Han har aldrig hørt, at det er ble-vet påstået, at hans familie skulle låne penge af sagsøgerens familie. Som vit-terlighedsvidne for ham underskrev Vidne 2 og sagsøgerens far skrev også under som vitterlighedsvidne.
Da han og sagsøger blev separeret i 2001, skulle de gennemføre en bodeling. Sagsøgeren og hendes far kom hjem til ham. De sagde, at de skulle beslutte, hvad der skulle ske. Til stede var endvidere Vidne 4. Vidne 4 er nu hans svoger, idet Vidne 4 er gift med hans kones søster. Dokumentet som er fremlagt som bilag 4, blev oprettet den dag. Han blev presset til at be-tale 4.000 kr. til sagsøgeren. Det var sagsøgeren, der havde skrevet erklærin-gen. De skrev begge under. Det hele handlede om grundlaget for skilsmissen. Sagsøgeren havde haft en affære. Det var en kæmpe æretab for familien. I forbindelse med underskrivelse af bilag 4 sagde sagsøgeren, at hun herefter ville rive de dokumenter, som han tidligere havde underskrevet, i stykker. Hun tog dokumenterne frem. Han nåede ikke at se dem. Hun rev dem i styk-ker. Hans personlige gæld på det tidspunkt udgjorde banklån og studielån.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D72
Side 7/13
Han kontaktede efterfølgende en advokat for at få lavet en bodelingsover-enskomst i forbindelse med hans overtagelse af huset. Sagsøgeren kom hjem til ham for at læse erklæringen igennem, og hun skrev under hos ham. De skrev under samme dag. Han så, at hun skrev under. Vidne 3, der er mekaniker, var tilfældigt til stede. Han er en fælles ven. Han skrev under til vitterlighed. Bankmanden som også har underskrevet til vit-terlighed, var ikke til stede. Han sendte herefter dokumenterne tilbage til ad-vokaten. Sagsøgeren har ikke tidligere givet udtryk for, at hun var i tvivl om, hvem der nu ejede ejendommen.
I 2002 var de i Statsforvaltningen for at blive skilt. De var enige om, at fæl-lesboet var delt. De viste også bilag D, som er bodelingsoverenskomsten. Gældsbrevet med guldmønter blev ikke omtalt.
I forbindelse med skilsmissen fik sagsøgeren forældremyndigheden over fæl-lesbarnet Barn. De to forældremyndighedssager, som er anlagt, har ikke haft nogen forbindelse med denne sag og er ikke anlagt for at presse sagsø-geren. I 2007/2008 ringede sagsøgeren til Vidne 4 og fortalte, at Barn gerne ville i kontakt med ham. I de forløbne 8 år havde sagsøgeren konstant forsøgt at ødelægge hans og Barns forhold. Han talte med Barn. Hun ville gerne mødes med ham. Vedrørende telefonsamtalen med Barn kom hun med udtalelser, som ikke svarer til en 10 årigs udtalelser. Han fik først forelagt de erklæringer, som nu er fremlagt som bilag 1A og 1B i 2008. Han har aldrig underskrevet disse dokumenter. Det er ikke hans underskrift på dokumenterne.
Sagsøgere har fået erklæret ham død i Iran og på den baggrund, har hun i Iran fået forældremyndigheden over Barn. Han vidste ikke, at sagsøgeren og Barn i 2011 befandt sig i Iran. Han fik det oplyst gennem folk fra ambas-saden. Det var gennem flere folk fra ambassaden, blandt andet ambassadøren. Det er korrekt, at Vidne 4 arbejder på den iranske ambassade, men det er ikke fra ham, at han har fået oplysningerne. Han havde rettet henven-delse til ambassaden, fordi han blot ville dokumentere, at han var i live.
Han har en advokat i Iran. Han er ikke bekendt med, at denne advokat på noget tidspunkt har drøftet Barns udrejse fra Iran i sammenhæng med denne sag. Han har ikke bedt sin advokat om at fremlægge denne sag. Hans advo-kat vidste godt, at han havde en sag kørende i Danmark mod sagsøger, men ikke det konkrete indhold.
Det er ikke ham, der har underskrevet på bilag 15, som er bilaget stemplet med "Dansk Flygtningehjælp".
Sagsøgte har supplerende forklaret, at hans far var død, da han lærte sagsø-geren at kende. Han har aldrig modtaget nogen fakturaer fra Vidne 3.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D72
Side 8/13
Vidne 1 har forklaret, at han er uddannet ingeniør i Iran. Han kom til Danmark for 24-25 år siden. Han kunne ikke få noget arbejde. Han åbnede et pizzeria i Århus sammen med sin søn. Det blev lukket igen. Derefter har han, sammen med sin kone, drevet skrædder og renseriforretning. Han er nu på pension.
Sagsøgte arbejdede som tolk for Dansk Flygtningehjælp. Dengang hed han Navn. Sagsøgte spurgte via forskellige bekendtskaber, om han kunne kom-me i kontakt med sagsøger. Sagsøgte var en meget venlig og høflig mand. Han ville gerne fri til vidnets datter. Hun sagde ja. Før ægteskabet blev ind-friet, fortalte sagsøger ham, at sagsøgtes mor boede i Iran, faderen var syg, og broderen var handicappet efter en krigsskade. Sagsøgte var bekendt med, at vidnets familie i Iran var velhavende. Sagsøgeren sagde, at hvis de kunne hjælpe ham økonomisk, ville han kunne betale dem, når han var færdig med sin uddannelse som læge. Han spurgte sagsøger, om det var ok. Hun sagde ja. Hun var sikker på, at sagsøgte kunne tilbagebetale lånene, når han kom på arbejdsmarkedet. Cirka 3 uger før brylluppet talte de med hans kones fætter, Person 4, i Iran.
Sagsøger havde også sagt, at sagsøgtes far havde fået en blodprop i hjernen. Person 4 ville gerne udlåne pengene. De talte om hvem, der skulle hente penge-ne. Sagsøgte sagde, at det kunne hans mor gøre. Sagsøgte sagde, at han hav-de brug for 10 millioner. Person 4 sagde ok. De spurgte sagsøgeren, om hun kunne garantere, at sagsøgte ville betale pengene tilbage. De var ikke selv sikre på, at de blev i Danmark. De blev derfor enige om at lave et dokument, hvorefter pengene skulle tilbagebetales til sagsøgeren.
14 dage før brylluppet blev det aftalt, at sagsøgtes mor skulle hente pengene hos Person 4. Der blev ringet derfra. Sagsøgte godkendte, at det var hans mor, der befandt sig hos Person 4, og hun fik udleveret pengene. Person 4 forlangte, at der i det dokument, der skulle underskrives af sagsøgte, skulle der stå, at pengene tilbagebetales i guldmønter. De spurgte i en forretning, hvad en guldmønt var værd og fik oplyst, at det var omkring 41.000 kr. Lånebeløbet blev herefter omregnet til 240 guldmønter for at kunne fastholde værdien. Aftalen mellem ham og sagsøgte var, at der skulle underskrives to dokumen-ter på dansk og to på iransk. Det ene eksemplar skulle sendes til Person 4. Hver gang han inden brylluppet spurgte sagsøgte efter dokumenterne, sagde sagsøgte, at han havde haft travlt. Den Dato 1 1991 blev parterne gift efter iransk tradition hjemme hos dem. Der kom en tyrkisk imam. Herefter var der bestilt tid på rådhuset. Efter den iranske vielse gik gæsterne. Sagsøgeren sag-de, at han nu havde papirerne med. Udover vidnet selv, var også sagsøger, sagsøgte og Vidne 2 til stede. Sagsøgte og Vidne 2 kendte hinanden i forvejen. Sagsøgte sagde, at han godt kunne god-kende, at Vidne 2 skrev under som vitterlighedsvidne for ham.
Forevist bilag 1A og 1B forklarede vidnet, at det var de dokumenter, der blev underskrevet. Sagsøgeren underskrev først i hans overværelse, hvorefter
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D72
Side 9/13
han selv skrev under. Herefter underskrev sagsøgte og til sidst Vidne 2. Han er 100 % sikker på, at det er de dokumenter, der er frem-lagt som bilag 1A og 1B, som blev underskrevet.
Vidnet har endvidere forklaret, at sagsøgte på ingen måde har været under pres for at underskrive dokumenterne. Han har ikke underskrevet andre do-kumenter end de dokumenter, som er fremlagt som bilag 1A og 1B, men do-kumenterne blev som nævnt underskrevet i 4 eksemplarer, 2 til sagsøgte og 2 til Person 4. Det ene eksemplar står der kopi på.
Han har aldrig været truende eller voldelig overfor sagsøgte i forbindelse med, at denne skulle skrive under på dokumenterne.
Forevist bilag 4 forklarede vidnet, at han aldrig har set dokumentet før. Han har ikke på noget tidspunkt haft et møde med Vidne 4, hvor der blev oprettet et dokument.
Forespurgt af sagsøgtes advokat forklarede vidnet, at det papir han har med-bragt er notater om, hvad der er sket. Det er ham selv, der har skrevet det. Alle de oplysninger, der fremgår af notatet, er som sagen er forekommet. Han er ingeniøruddannet og vant til at lave notater. Det blev lavet i går aftes.
Da han sendte de to eksemplarer af dokumentet til Person 4, henholdsvis på dansk og iransk, blev det sendt med et følgebrev, hvor han takkede for lånet. Han har senere haft telefonisk kontakt med Person 4, der har bekræftet, at han havde modtaget dokumentet.
Vidne 2 har forklaret, at han er venner med begge parter i sa-gen. Sagsøgte har tolket for ham, før han lærte sagsøgers familie at kende. Han er uddannet fiskebiolog i Iran og arbejder fortsat som sådan i Danmark.
Forevist bilag 1A og 1B forklarede han, at underskriften på begge dokumen-ter er hans. Omstændighederne var, at der blev afholdt bryllup. Han skulle hjælpe de to familier. Sagsøgte kom med nogle dokumenter. Sagsøgte havde på det tidspunkt ændret sit navn til Sagsøgte. Sagsøgte skrev under på dokumenterne. Han skulle bare godkende, at sagsøgte skrev under. Sag-søgerens far var med. Han så, at sagsøgte skrev under på dokumenterne. Der forelå to af hvert af dokumenterne. Han har selv skrevet under 4 gange. Han så, at alle fire personer, der er angivet på dokumentet, skrev under. Han har ikke oplevet, at sagsøgte skulle være blevet truet til at skrive under. Han læ-ste ikke dokumenterne igennem, før han underskrev dem. Det var ikke nød-vendigt.
Vidne 3 har forklaret, at han lærte parterne at kende for 15-16 år siden gennem fælles venner. Han er ikke længere ven med sagsøgte. Venskabet ophørte for cirka 1 år siden. Det skete nogenlunde samtidigt, som han underskrev erklæringen fremlagt i sagen som bilag 11.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D72
Side 10/13
Han har repareret bil for sagsøgte et par gange mod betaling. Han skrev altid regninger ud i hånden. Sagsøgte har modtaget nogle af disse regninger.
Forevist bilag D forklarede vidnet, at navn og adresse angivet på dokumen-tet, er hans. Det er ikke hans underskrift, der er angivet som vitterlighedsvid-ne. Han har ikke noget kendskab til, at parterne skulle have lavet en bode-lingsoverenskomst.
Han har været sammen med parterne flere gange efter 2001.
På spørgsmål fra sagsøgtes advokat forklarede han, at han først til mødet hos sagsøgers advokat i går fik forevist det dokument, som han skulle have skre-vet under på. Han blev bedt om at lave en underskrift på dokumentet. Han skriver ikke under med stillingsbetegnelse "Autoværkstedet".
Vidne 4 har forklaret, at han lærte sagsøgte at kende i hvert fald i 2001, hvor han læste på tandlæge Højskolen. Han er kommet i parternes hjem, hvor sagsøgeren også var til stede. Han fik privat undervisning af sag-søgte. Han befandt sig derfor i parternes hjem sammen med sagsøger og sag-søgte, på et tidspunkt, hvor der blev talt noget om børnepenge. Til stede var sagsøger og hendes far og det var stort set kun dem, der talte. Stemningen var meget truende fra deres side. Der blev oprettet et dokument. Han så ik-ke, hvad der blev skrevet. Der blev også talt om et dokument, der skulle ri-ves i stykker. Han så, at sagsøgeren rev et dokument i stykker. Hun beholdt stykkerne. Der blev også talt om billån, som sagsøgte blev pålagt at betale. Der blev fra sagsøgeren og hendes fars side også udtalt, at hvis sagsøgte skulle se sin datter igen, skulle han overtage billånet og betale børnepenge.
Han har arbejdede på den iranske ambassade. Han har ikke givet sagsøgte oplysninger om, at sagsøgeren og datteren var i Iran. Han har ikke haft kend-skab hertil.
Parternes synspunkter.
Sagsøgeren har til støtte for påstanden gjort gældende, at der i henhold til de fremlagte bilag 1A og 1B foreligger et gældsbrev. Det er ikke bestridt, at do-kumenterne udgør et gældsbrev. Dokumenterne er underskrevet med vitter-lighedsvidner, hvoraf Vidne 2 er udpeget af sagsøgte.
Sagsøgte har i svarskriftet og duplikken ikke bestridt ægtheden, men alene gjort gældende, at dokumenterne er underskrevet af ham under tvang. Først efterfølgende efter at sagsøger har efterkommet sagsøgtes opfordring til at fremlægge de originaler dokumenter, har sagsøgte gjort gældende, at doku-menterne er falske.
Sagsøgte har erkendt, at han i forbindelse med brylluppet underskrev to do-kumenter. Der er enighed om, at dokumenterne omhandler 240 guldmønter,
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D72
Side 11/13
som skal tilbagebetales. Sagsøgte har forklaret, at dokumenterne blev under-skrevet under tvang. Sagsøgtes forklaring herom og forklaring om, at erklæ-ringer, han har underskrevet vedrørende 240 guldmønter, alene vedrører eventuel tilbagebetaling, hvis han bryder ægteskabet, giver anledning til at stille spørgsmål om, hvorfor han i givet fald, ikke har sikret sig en kopi af de underskrevne erklæringer. Det følger af gældsbrevet, fremlagt som bilag 1A og 1B, at sagsøgte har lånt pengene af sagsøgers familie, men at beløbet skal tilbagebetales til sagsøger.
Sagens bilag D, som er en bodelingsoverenskomst er med til at belyse den manglende troværdighed af sagsøgtes forklaring. Sagsøgte har forklaret, at sagsøger skulle have skrevet under samme dag som ham. Dokumentet er imidlertid forsynet med to forskellige datoer for sagsøger og sagsøgtes un-derskrift.
Sagsøger skulle endvidere have underskrevet en søndag, hvor hun har forkla-ret, at hun befandt sig i Århus. Vidne 3 har endvidere for-klaret, at han ikke har underskrevet som vitterlighedsvidne, som det er angi-vet på dokumentet. I forbindelse med underskriftsundersøgelsen har sagsøger fremlagt bilag 15, som er et bilag forsynet med sagsøgtes underskrift og stemplet "Dansk Flygtningehjælp". Sagsøgte forklarer nu, at han heller aldrig har underskrevet dette dokument.
Vidne 4's forklaring bestrides af sagsøgeren. Selv om han skulle have deltaget i et møde, hvor han har set et dokument blive revet i stykker, dokumenterer dette ikke, at det vedrører erklæringer fremlagt som bilag 1A og 1B.
Den omstændighed, at parterne erklærede, at fællesboet er delt, beviser ikke, at der ikke foreligger nogen gældsforpligtelse. Gældsforpligtelser går ikke i fællesboet. I øvrigt er det anført i bilag 4, at hver part udtager bilgæld og an-den personlig gæld. Det omhandlede krav vedrører sagsøgtes personlige gæld. Beløbet skal tilbagebetales til sagsøger, men vedrører gæld til dennes familie.
Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at de doku-menter, der er fremlagt som bilag 1A og 1B, ikke er underskrevet af ham. Sagsøgte har herved anført, at det er flintrende utroværdigt, hvad sagsøgeren og hendes far har forklaret. Sagsøgtes advokat har herved bemærket, at sag-søgers advokat har skabt en historie efter aftale med sagsøgeren og har her-ved anført, at det er uacceptabelt, at sagsøgers advokat har holdt møder med vidner forud for hovedforhandlingen. Sagsøgeren fremkommet med nye for-klaringer om et påstået skyldforhold 10 år efter, at det skulle være etableret og 2½ år efter sagens anlæg. Sagsøgeren fremkommer nu med en ny forkla-ring om, at det ikke er et lån, som sagsøgte har fået, men at det skulle være lån, som dennes familie har fået. Sagsøgte har allerede i svarskriftet anmodet om dokumentation, og da sagsøger har undladt at opfylde disse, må det kom-
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D72
Side 12/13
me sagsøger til skade. Det er først under hovedforhandlingen, at det forkla-res, at der skulle foreligge 4 dokumenter. Hvorfor har sagsøger ikke fremlagt de andre eksemplarer. Det er bekræftet af Vidne 4, at han har set et dokument blive revet i stykker.
Det fremgår endvidere, at parterne har indgået aftale om, at fællesboet er delt. Eventuelt gældsbrev ville selvfølgelig gå ind som aktiv i fællesboet, men det er ikke nævnt.
Vidne 2's forklaring om, at han i forbindelse med under-skrivelse som vitterlighedsvidne af et dokument, ikke har læst dokumentet, er derfor ganske værdiløs.
Bodelingsoverenskomsten fremlagt som bilag D er fuldstændig underordnet i forhold til det fremsatte krav. Bodelingsoverenskomsten indeholder alene formuleringer af det, der er aftalt i henhold til bilag 4.
Rettens begrundelse og afgørelse.
Det fremgår af dokumentet, fremlagt som bilag 1A, dateret den Dato 1 1991, at sagsøgte har lånt 240 gulde mønter af sagsøgers familie, og at møn-terne eller modværdien heraf skal afleveres til sagsøgte når det kræves. Ind-holdet i den danske tekst er i følge erklæring fra farsi og pashtu tolk, Person 1 identisk med indholdet i dokument fremlagt som bilag 1 B dateret samme dag, der er affattet på farsi. I følge erklæring fra autoriseret tolk, Person 2, afviger indholdet i bilag 1A fra bilag 1B, idet 1. afsnit, 5. linje he-ri angives at være: "Min svigerfamilie har stillet 240 guldmønter ---------, i sikkerhed hos mig, som skal videregives til min kone, Sagsøger, på senere tidspunkt".
Der er mellem parterne enighed om, at de begge den Dato 1 l991, hvor de blev gift, underskrev dokument på dansk og dokument affattet på Iransk med deltagelse af sagsøgers far Vidne 1, og Vidne 2, der begge underskrev til vitterlighed. Herudover har parterne og vidner afgi-vet klart modstridende forklaringer om de nævnte dokumenter, idet sagsøgte har bestridt, at de dokumenter, som han underskrev, er identiske med bilag 1A og 1B, ligesom der er afgivet klart modstridende forklaring om under-skrivelse af bodelingsoverenskomst fremlagt som bilag D. Herved bemærkes, at Vidne 3 har forklaret, at han ikke har under-skrevet til vitterlighed, og at underskriften på bilaget ikke er hans.
Efter en samlet vurdering af de afgivne forklaringer og konklusionen i den kriminaltekniske erklæring finder retten, at det efter sagsøgers forklaring, der støttes af sagsøgers fars forklaring og særligt af forklaring afgivet af Vidne 2, som begge har bekræftet, at underskrifterne på bilag 1A og 1B er deres, at dokumenterne er underskrevet af sagsøgte.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D72
Side 13/13
Det fremgår af dokumenterne, at såvel bilag 1A og 1B er underskrevet i 2 eksemplarer, som forklaret af Vidne 1, og Vidne 2.
Der foreligger ifølge dokumenterne en ubetinget skylderklæring, hvorefter sagsøgte forpligter sig til at tilbagebetale lån ydet af sagsøgers familie, såle-des at betaling skal ske til sagsøger efter påkrav. I denne situation findes det uden betydning, at sagsøger i forbindelse med skilsmisse har erklæret fælles-boet for delt, idet tilgodehavendet ikke udgør et aktiv for sagsøger. Parterne har i forbindelse med underskivelse af bilag 4 indgået aftale om, at hver part skal overtage deres egen gæld.
Da forklaringen afgivet af Vidne 4 og sagsøgers manglende opfyldelse af provokationer ikke kan føre til andet resultat, finder retten det herefter bevist, at sagsøger i forbindelse med lån fra sagsøgers familie har forpligtet sig til at tilbagebetale lånet efter påkrav fra sagsøger. Sådan som sagen foreligger til afgørelse tages sagsøgers påstand herefter til følge.
Efter sagens udfald skal sagsøgte betale sagens omkostninger med kr. 42.000. Heraf udgør kr. 7.000 retsafgift og kr. 35.000 passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte, skal inden 14 dage til Sagsøger, betale 276.036 kr. med tillæg af procesrente fra den 10. december 2008 og sagens omkostninger med kr. 42.000.
Dommer
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D72