Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 28. februar 2013 af Østre Landsrets 1. afdeling (landsdommerne Olaf Tingleff, Jan Uffe Rasmussen og Peter Thønnings).
1. afd. nr. B-2166-11:
Appellant, tidligere Sagsøgte
(advokat K. L. Németh)
mod
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger
(advokat Brian Christian Werner Larsen)
Frederiksberg Rets dom af 17. juni 2011 (BS H-8/2009) er anket af Appellant, tidligere Sagsøgte med endelig påstand om frifindelse.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået Appellant, tidligere Sagsøgte tilpligtet at betale hende 583.680 kr. med tillæg af procesrente af 276.036 kr. fra den 10. december 2008 og af 307.644 kr. fra den 23. august 2011, subsidiært et mindre beløb fastsat efter rettens skøn.
Supplerende sagsfremstilling
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har for landsretten fremlagt henholdsvis en dansk og iransk udgave af ”erklæringsbevis ” underskrevet den Dato 1 1991, der angives at have været opbevaret hos en slægtning, Person 4, i Iran.
Der er for landsretten indhentet yderligere en kriminalteknisk erklæring fra Nationalt Kri-minalteknisk Center, Kriminalteknisk Sektion, Dokumentsektionen. I denne erklæring er
- 2 -
bilag 1 A og bilag 1 B anført som de for byretten fremlagte erklæringsbeviser på henholds-vis dansk og iransk, mens bilag 18 angiver de angiveligt fra Person 4 modtagne erklærings-beviser på henholdsvis dansk og iransk. Af konklusionen i erklæringen, der er dateret den 21. november 2012, fremgår blandt andet:
”Undersøgelsen viste, at de omstridte dokumenter KT 1 (Bilag 1 A), KT 2 (Bilag 1B), KT 3 (Bilag 18) og KT 4 (Bilag 18) i deres hele foreligger i origi-nal.
KT 3 (Bilag 18) er således ikke en kopi af KT 1 (Bilag 1A), og KT 4 (Bilag 18) er ikke en kopi af KT 2 (Bilag 1B).
I forbindelse med undersøgelsen af, hvorvidt KT 4 er en kopi af KT 2, er der ikke anvendt en persisk tolk, idet en oversættelse af den arabiske tekst ikke er nødvendig for at afgøre, hvorvidt der er tale om kopier eller originale doku-menter.
Endvidere er det overordentligt sandsynligt, at de omstridte undersk rifter ”Appellant, tidligere Sagsøgte” på KT 1 (Bilag 1 A), KT 2 (Bilag 1B), KT 3 (Bilag 18 ) og KT 4 (Bilag 18) er udfærdiget af Appellant, tidligere Sagsøgte.”
Af erklæringen fremgår under pkt. 7.0 Undersøgelse blandt andet:
”Ved en sammenligning imellem KT 2 (bilag 1 B) og KT 4 (bilag 18) ses KT 4 (bilag 18) ikke at være en direkte kopi af KT 2 (bilag 1 B), idet der ses for-skel le i skrifttegnene på de enkelte linier.”
Der har for landsretten været fremlagt en kopi af Appellants, tidligere Sagsøgte moders pas vedrøren-de indrejse i Danmark i forbindelse med parternes bryllup.
Tolkens har for landsretten oplyst, at der er forskelle i erklæringsbeviset på henholdsvis dansk og iransk, idet der i den danske udgave er anført ”lån ” og i den iranske udgave ”op-bevare ”. Endvidere er Appellants, tidligere Sagsøgte cpr. nr. anført forskellig i de to dokumenter.
Forklaringer
Der er for landsretten afgivet supplerende forklaringer af Appellant, tidligere Sagsøgte, Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1.
Endvidere er der for landsretten afgivet forklaring af Vidne 5.
- 3 -
Appellant, tidligere Sagsøgte har forklaret blandt andet, at han ikke har oversat en bekræftelse og an-befaling vedrørende Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, da han ville være inhabil hertil. Bodelings-overenskomsten vedrørende ejendommen i By 2 er underskrevet i banken, hvor de begge mødte op. Person 3 skrev under som et af vitterlighedsvidnerne. Det andet vitterlig-hedsvidne var med i banken efter Appelindstævntes, tidligere Sagsøger ønske. Han så først erklærings-beviset i 2008 i forbindelse med påkravsskrivelsen. De dokumenter, som han skrev under på i forbindelse med brylluppet var en erklæring om at betale 240 guldmønter i medgift til familien. De under ankesagen fremlagte erklæringsbeviser på henholdsvis dansk og per-sisk har han først set i forbindelse med ankesagen. Det ligner hans underskrift, men han har ikke skrevet dokumenterne under. Hans moder deltog i deres bryllup. Hun indrejste i Danmark i juli og var der i 6 uger. Det var først i byretten, at han hørte, at lånet vedrører hans moder. 240 guldmønter er et stort beløb, som man kan købe 10 lejligheder for. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har ikke før august 2008 fremsat krav noget krav vedrørende guldmøn-terne, heller ikke i forbindelse med bodelingen. Han så, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger rev med-giftspapiret i stykker.
På bryllupsdagen kom hans daværende svigerfader, som talte og skrev meget lidt dansk, med dokumenterne, der blev skrevet under efter den danske vielse, men før den iranske. Størrelsen af medgiften var ikke til forhandling. De nærmere betingelser, herunder om for-faldstid, var ikke anført. Der skulle ske betaling, når hustruen anmodede om det. Han har i afdrag á 1.000 kr. – 2.000 kr. betalt et beløb svarende til 240 guldmønter. Betalingen skete kontant og det sidste beløb blev betalt umiddelbart før, han og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger blev uvenner. Hans daværende svigerfader var enig i, at der var sket indfrielse vedrørende de 240 guldmønter. Det er rigtigt, at hans daværende svigerfader ydede et lån i forbindelse med brylluppet, men det har ikke noget med de førnævnte betalinger at gøre.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har forklaret blandt andet, at dokumenterne først er underskrevet efter begge ceremonier. Det er hende, der skylder pengene til Person 4, hvis officielle navn er Person 4. Det er i Iran sædvanligt, at man har et navn på sin dåbsattest, men har et andet kaldenavn. Pengene blev overbragt til Appellants, tidligere Sagsøgte moder 2 – 3 uger før, hun skulle rejse til Danmark. Der blev sendt en dansk og iransk kopi af dokumentet til Person 4 i Iran. Hun bad i 2003 mundtligt Appellant, tidligere Sagsøgte om at betale pengene, og hun har fremsat kravet flere gange. Det var efter råd fra myndighederne, at hun på grund af deres datter ventede med at fremsætte kravet. Den fremlagte bekræftelse og anbefaling, som ved-rører en periode, hvor hun som 13 – 14-årig havde haft arbejde, skulle bruges til at søge
- 4 -
ind på kvote 2 til farmaceutuddannelse. Hun spurgte Appellant, tidligere Sagsøgte om at få det over-sat, men hun har ikke spurgt om, han ville oversætte det pågældende. Når hun har skrevet under på, at de hver hæfter for sin gæld, vedrører det også guldmønter. Hun var ikke Kø-benhavn på tidspunktet for underskriften af bodelingsoverenskomsten vedrørende ejen-dommen i By 2. Hun har ikke set bodelingsoverenskomsten før nærværende sag og har aldrig set Person 3. Hun har betalt 30.000 kr., som de lånte i forbindelse med bryl-luppet, tilbage til sin fader med 1000 kr. om måneden. Hun betalte dette beløb af sin SU. De 240 guldmønter er ikke betalt tilbage. Det er hende, der har lånt, hvad der svarer til 240 guldmønter af Person 4, og videregivet dette beløb til Appellant, tidligere Sagsøgte. Person 4 har flere gange anmodet om at få betaling. Det er Appellant, tidligere Sagsøgte, der har udfærdiget alle 4 fire dokumenter, og det er også ham, som har bestemt indholdet.
Vidne 5 har forklaret blandt andet, at hun er fra Iran og kom til Danmark i 1994. Hun var indtil 1999 gift med Appelindstævntes, tidligere Sagsøger broder. Hun var ikke med til Appellants, tidligere Sagsøgte og Appelindstævntes, tidligere Sagsøger bryllup i 1991, men hun har, da hun kom ind i fa-milien, set en film fra parternes bryllup. Hun så filmen umiddelbart efter, at hun var blevet gift med Appelindstævntes, tidligere Sagsøger broder. Det fremgår af filmen, at der er tale om medgift, men man ser ikke noget dokument blive underskrevet. Hun fik at vide, at det skal holdes hemmeligt. Traditionen tilsiger, at en pige i forbindelse med sit bryllup skal have en med-gift. Hun fik fortalt, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger fader havde tvunget Appellant, tidligere Sagsøgte til at yde en medgift på 240 guldmønter. Det er meget normalt, at man foruden det officielle navn har et kaldenavn. Det har hun også.
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at pengene er modtaget omkring 2 uger før Appellants, tidligere Sagsøgte moder kom til Danmark. Han ringede til forskellige vekselerer for at få op-lysning om værdien af guldmønter. Erklæringsbeviset blev underskrevet i forbindelse med brylluppet i henholdsvis 2 danske eksemplarer og 2 iranske eksemplarer. Teksten er i alle 4 dokumenter ens. Det er ikke vidnet, der har udfærdiget erklæringerne, idet han ikke er i stand til at skrive dansk. I forbindelse med brylluppet lånte han Appellant, tidligere Sagsøgte og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger 30.000 kr., men det er to adskilte ting. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har tilba-gebetalt dette lån med 1.000 kr. om måneden. 41.000 kr. var dengang størrelsen på lån sva-rende til 240 guldmønter. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger skylder fortsat 240 guldmønter.
Person 4 er kaldenavnet for hans kones fætter. Dennes officielle navn er Person 4.
- 5 -
Procedure
Appellant, tidligere Sagsøgte har for landsretten henholdt sig til påstandsdokumentet for byretten og har supplerende i sit påstandsdokument for landsretten anført:
”Der nedlægges påstand om at … der sker frifindelse i medfør af Danske Lov 5-1-2, der henvises til processkrift af 20. februar 2012 … Indstævntes krav er af en sådan beskaffenhed og indstævntes procesførelse, herunder fremlæggelse af forfalskede bilag, bringer processen på et sådant niveau at danske domstole ikke skal beskæftige sig med kravet.
Det gøres gældende, at indstævnte også for Landsretten har fremlagt forfalske-de bilag (det nye bilag 18) … disse dokumenter [er], ikke som angivet … k o-pier, men originaler. Disse afviger væsentligt fra de tidligere fremlagte bilag 1A + 1B …
Dette bilag er første gang omtalt i forbindelse med Vidne 1's forklaring
…
I ankereplik … er indstævnte opfordret til at fremlæ gge original gældsbrev, fremsendt til Person 4, oversættelsen udleveret til Person 4 og kopi af originalt tak-kebrev, som vidnet omtalte.
I ankeduplik … anfører indstævntes advokat: ” Ad appellantens ulitrerede op -fordring, … i ankereplikken, at originalgældsbre v på iransk og dansk nu mod-taget fra Iran (fra Person 4) og fremlægges som bilag 18. Takkebrev findes desværre ikke længere”
For byretten forklarede vidnet, der første gang omtalte de nævnte bilag: ” Jeg har ikke underskrevet andre dokumenter, end de dokumenter, som er fremlagt som bilag 1A og 1B, men dokumenterne blev som nævnt underskrevet i 4 ek-semplarer, 2 til sagsøgte og 2 til Person 4. Det ene eksemplar står der kopi på” .
Der henvises til kriminalteknisk erklæring, indhentet til brug for Landsretten
…
Det er efter appellantens opfattelse utvivlsomt at bilag 18, fremlagt under anke-sagen, er udfærdiget til brug for ankesagen og har ikke eksisteret tidligere.
Indtil selve dagen for hovedforhandlingen for byretten har indstævnte i sine processkrif ter gjort gældende … ” Som det fremgår af erklæringen i sagens b i-lag 1, skyldes lånet oprindelig til sagsøgers familie, men overdrages med det samme videre, således at tilgodehavendet tilhører sagsøger.”
Sagsøgte anførte i svarskriftet … Umiddelbart forud for parternes indgåelse af ægteskab den Dato 1 1991 stillede sagsøgerens far krav om at sagsøgte skulle underskrive den som bilag 1 A og bilag 1 B fremlagte erklæring. Sagsø-gerens far tilkendegav, at sagsøgte ikke ville få lov til at indgå ægteskab med sagsøgeren, med mindre erklæringen blev underskrevet.”
- 6 -
Appellanten gjorde allerede i svarskriftet gældende, at sagsøgte aldrig har modtaget guldmønter fra sagsøgeren eller sagsøgerens familie, og at erklærin-gen ikke er udtryk for reel juridisk forpligtelse. Appellanten bestred, at der fo-relå et gældsbrev.
Appellanten har stedse gjort gældende, at de oprindelige erklæringer var blevet destrueret, og at det fastholdes, også under ankesagen. Indstævnte har aldrig godtgjort at indstævnte eller indstævntes familie har indkøbt ” 240 guldemø n-ter” og udleveret dem til appellanten.
Den nye forklaring indstævnte og indstævntes vidner afgav for byretten om baggrunden for ”dokumentet” er urigtige forklaringer, opfundet til formålet.
…
Appellanten har på intet tidspunkt bestridt, at appellanten har underskrevet 2 dokumenter der ligner bilag 1A og bilag 1B, men der ikke er identisk med disse bilag og at dokumenterne, der alene blev underskrevet i 2 eksemplarer, er destruerede i forbindelse med gennemførelsen af bodelingen.
…
Bilagene 1A, bilag 1B og bilag 18 … er alle forfalskede med forskelligt in d-hold, selv om de fremtræder som oversættelse og kopi. Landsretten skal ikke befatte sig med dette forhold og det løfte der er afgivet, som fra appellantens side strider mod lov og ærbarhed, såfremt det løfte skulle opretholdes. Hertil kommer at det dokument, der blev udarbejdet, blev revet i itu ved underskrivel-se af bodelingsoverenskomsten.
…
Den person, der i byretsdommen omtales som Person 4, findes åbenbart ikke.
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres endvidere gældende, at appellanten aldrig har modtaget de omhandlede guldmønter og skal derfor heller ikke tilba-gelevere dem.
…
Appellanten protesterer mod forhøjelse af påstanden, der er ganske uhjemlet.”
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har for landsretten vedrørende Appellants, tidligere Sagsøgte frifindelsespå-stand som følge af Danske Lov 5-1-2 anført, at dette anbringende først er fremsat i Appellants, tidligere Sagsøgte ankeprocesskrift 1 og er derfor fremsat for sent til at kunne tages under på-kendelse. I øvrigt er grundlaget for en frifindelse ikke tilstede, idet byretten allerede har taget stilling til sagskomplekset.
Afgørelsen i en ankesag træffes på det grundlag, der foreligger under ankebehandlingen. Omstændigheder, der er indtrådt efter afsigelsen af den indankede dom, tages i betragtning, såfremt de gøres gældende under anken. Forhøjelsen af påstanden skyldes alene udviklin-gen i prisen på guldmønter, og derfor kan påstanden forhøjes, jf. UfR 1952. 583 H.
- 7 -
I øvrigt har Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i sit påstandsdokument anført:
”Særligt ad materien i sagen:
at Bilag 1A, bilag 1B og bilag 18 er gyldige gældsbreve, der ikke forældes efter § 1908 loven og således ikke er forældet,
at Bilag 1A og 1B og bilag 18 udspringer af- og omhandler samme gældsfor-hold,
at bialg 18 er et, som bilag 1A og 1B, tilsvarende gældsbrev udfærdiget mel-lem parterne og betegnelsen ”kopi” angivende at de er afskrevet fra bilag 1A og 1B – og i betydning ens med bilag 1A og 1B ligesom bilag 18 er tiltrådt af denne samme persongruppe,
at bilag 18 var det sæt dokumenter/gældsbreve, der blev udleveret til Person 4 (der i dommen er betegnet Person 4 – hans kæle/øgenavn),
at det på dansk udarbejdede originaldokument, bilag 1A skal lægges til grund for den danske domstols fortolkning af parternes aftale og ordlyden af bi-lag 1A skal have fortolkningsmæssig forrang i forhold til eventuelle for-skelligheder i forhold til ordlyden ved oversættelse af bilag 1B fra farsi til dansk,
at bilag 1A og 1B og 18, er udarbejdet af appellanten selv og underskrevet af appellanten selv,
at Bilag 1A og 1B (og bilag 18) er et selvstændigt-, og helt i forhold til det mellem parterne indgåede ægteskab, uafhængigt gældsbrev,
at indstævnte er berettiget til at kræve guldmønter eller som anført i denne stævning modværdien af guldmønterne betalt af appellanten,
at indstævntes krav på betaling ikke er bortfaldet pga. passivitet eller forældelse,
at appellantens ændring af forklaring om først at anerkende at have underskrevet bilag 1A og 1B for derefter ikke længere at anerkende at have underskrevet bilag 1A og 1B skal tillægges appellanten bevismæssig væsentlig skadevirkning,
at appellanten har i gældsbrevet bilag 1A 1B under som: Appellant, tidligere Sagsøgte og at det indstævnte er godt gjort at dette ikke er usædvanligt for appel-lanten,
at rigspolitiets gentagne kriminaltekniske afdelings undersøgelser af dokumenterne 1A og 1B og 18 for ægtheden af appellantens underskrift på dokumenterne, blot bekræfter at appellanten har underskrevet dokumen-t erne og derved tiltrådt gældsforholdet.”
- 8 -
Landsrettens begrundelse og resultat
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har i sit svarskrift for landsretten forhøjet sin påstand og har anført, at Appellant, tidligere Sagsøgte skal betale guldmønternes værdi. Den forhøjede påstand angives at svare til dagsværdien for de 240 guldmønter. Da Appellant, tidligere Sagsøgte har tilstrækkelig mulig-hed for at varetage sine interesser, tillades Appelindstævntes, tidligere Sagsøger forhøjelse af påstanden i medfør af retsplejelovens § 383, stk. 2, 2. pkt.
Landsretten finder, at beskaffenheden af Appelindstævntes, tidligere Sagsøger krav eller Appelindstævntes, tidligere Sagsøger procesførelse ikke kan medføre frifindelse efter DL 5-1-2.
Efter bevisførelsen, herunder Appellants, tidligere Sagsøgte og Vidne 5's forklaringer for landsretten, samt den omstændighed, at den under sagen omstridte aftale blev indgået den Dato 1 1991 samme dag, parterne blev gift, lægges det til grund, at det var en aftale om ”brudepris ”, som parterne indgik.
En samlet vurdering af de lidt forskellige tekster i de fremlagte skriftlige dokumenter fra den Dato 1 1991 kan ikke føre til et andet resultat. Det kan således ikke lægges til grund, at aftalen skulle vedrøre et lån fra en i Iran bosiddende fætter til Appelindstævntes, tidligere Sagsøger moder, samt at lånebeløbet i Iran skulle være udbetalt til Appellants, tidligere Sagsøgte moder flere uger inden brylluppet. I vurderingen heraf indgår, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger nærmere for-klaring herom først fremkom under hovedforhandlingen i byretten medio 2011 ca. 3 år efter, at skriftvekslingen mellem parternes advokater om aftalen var påbegyndt.
Det er ligeledes indgået i denne vurdering, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i perioden fra aftalen om ”indbofordeling” af 11. november 2001 til hendes advokats brev af 12. august 2008 ikke skriftligt rejste krav om betaling i henhold til aftalen af Dato 1 1991, uagtet parterne blev separeret den 18. december 2001 og skilt den 17. juli 2002, samt at det i skilsmissebe-villingen er anført, at fællesboet er delt.
Som følge heraf og uanset at parterne ikke er enige i begrundelsen for, hvorfor Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke har et tilgodehavende vedrørende aftale om brudepris, har Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke ført et tilstrækkeligt bevis for, at Appellant, tidligere Sagsøgte skylder hende et beløb vedrørende aftalen fra den Dato 1 1991.
- 9 -
Landsretten frifinder derfor Appellant, tidligere Sagsøgte.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger skal betale sagsomkostninger for begge retter til Appellant, tidligere Sagsøgte med i alt 61.940 kr. Beløbet omfatter 6.940 kr. til retsafgift og 55.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advo-katbistand er der ud over sagens værdi og udfald taget hensyn til sagens særlige karakter og atypiske forløb.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Appellant, tidligere Sagsøgte frifindes.
I sagsomkostninger for begge retter skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, betale 61.940 kr. til Appellant, tidligere Sagsøgte.
Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
(Sign.)