5 års fængsel for ruskevold mod 3 måneder gammelt spædbarn jf. straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1. Påstand om erstatning

RETTEN I HOLBÆK

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 31. januar 2023

Rettens nr. 60-3088/2022

Politiets nr. 1200-73261-00001-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

Født 2000

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 15. august 2022, og tilkendegivelse er modtaget den 13. oktober 2022.

Tiltalte er tiltalt for

overtrædelse af straffelovens § 246, jf. straffelovens § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter med betydelig skade på legeme eller helbred til følge og af så grov beskaffenhed og med så alvorlige skader til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder,

ved på et ukendt tidspunkt i den første halvdel af november 2021 på adressen Adresse 1 i By 1 samt på et ukendt tidspunkt umiddelbart op til den 28. november 2021 kl. 19.00 på Adresse 2 i By 2 at have udsat sin søn, Forurettede, født 2021, for vold af særlig rå brutal eller farlig karakter, idet tiltalte ruskede og klemte Forurettede på kroppen, hvilket medførte, at der opstod fare for Forurettedes liv, ligesom der opstod blødninger under den hårde hjernehinde samt i øjnenes nethinder med varig og svær hjerneskade til følge.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf af fængsel i ikke under 5 år.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Den for Forurettede beskikkede bistandsadvokat, advokat Dan Jordy, har påstået, at Tiltalte til Forurettede skal betale

godtgørelse for tort med 30.000 kr. og svie og smerte med i alt 84.000 kr. vedrørende perioden fra november 2021 til 31. december 2022, alt med tillæg af rente fra den 11. februar 2023. Bistandsadvokaten har taget forbehold for yderligere krav i henhold til erstatningsansvarsloven, herunder krav om godtgørelse for varigt mén.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men ikke kravets opgørelse, bortset fra at hun har gjort gældende, at maksimeringen af godtgørelsen af svie og smerte i erstatningsansvarslovens § 3 må føre til, at kravet på svie og smerte må begrænses til 83.000 kr., svarende til 2022-niveau.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring til retsbog af tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12 og Vidne 13.

Forklaringerne er i retsbogen gengivet således:

"Tiltalte forklarede, at hun i ca. 5½ år har dannet par med Vidne 1, som hun i dag er forlovet med. De har haft et helt almindeligt og godt forhold. De boede sammen i en lejelejlighed på Vej 1 i Bydel 1 i København, da hun opdagede, at hun var gravid i 7. måned. Vidne 1 arbejdede på det tidspunkt hos sin onkel, mens hun arbejdede i Virksomhed A/S. Hun var lige blevet optaget på universitetet. Graviditeten kunne ikke ses, og hun kunne heller ikke mærke noget, så det kom som et chok for dem. I begyndelsen fortalte de ikke deres respektive familier om graviditeten, men hun fortalte herom til flere af sine veninder, bl.a. Vidne 6 og Vidne 5.

Vidne 1 var ikke med til fødslen, fordi han blev forsinket, men Vidne 6 var med. Fødslen foregik ved et planlagt kejsersnit. Vidne 1 havde været på arbejde, og han kom til hospitalet et par timer efter fødslen. Det havde hun det fint med. Forinden fødslen havde hun og Vidne 1 aftalt med kommunen, at Forurettede skulle bortadopteres. Efter at Forurettede var kommet til verden, fik hun lov til at holde ham i 25 minutter, hvorefter han blev overgivet til plejeforældrene. Hun og Vidne 1 fortrød efterfølgende, at de havde sagt ja til bortadoption, og efter 14 dage kom de i dialog med kommunen om en hjemgivelse. De havde talt om, hvordan de skulle få det til at hænge sammen, herunder økonomisk, hvis de fik Forurettede hjem igen. Hun er ikke uvant med småbørn, da hun tidligere har arbejdet i en vuggestue, og hun har også flere familiemedlemmer, der har fået børn.

Hun har kontakt til sin storebror, sin svigerinde og til sin søster. Da Forurettede var blevet født, ville Vidne 1's familie gerne møde hende. Hun havde ikke set dem før. Den første, hun mødte, var Vidne 1's onkel, Vidne 12. Derefter mødte hun hans far og en anden onkel. Hun har talt i telefon med Vidne 1's mor, men

aldrig mødt hende.

Hjemgivelsen af Forurettede skete gradvis. Det var deres egen beslutning at få Forurettede hjem, og de var enige herom. De så først Forurettede i en time om ugen i Børnehuset, og senere fik de ham hjem i nogle timer ad gangen. På den måde blev der bygget op til en hjemgivelse. Det kan godt passe, at hjemgivelsen var den 8. oktober 2021. Det var plejemor Vidne 7, der kom med ham. Vidne 1 var ikke til stede, da han arbejdede med sin onkel. På det tidspunkt boede de stadig på Vej 1. Forurettede var sund og rask og livlig, da de fik ham hjem. Han var et roligt barn. De begyndte så småt med mavetræning mv. Hendes veninde Vidne 8 kom indimellem for at hjælpe hende. Det gik fint, også selvom det er hårdt at have et lille barn. De havde købt tøj og udstyr til ham, og de fik også noget fra Vidne 7. I løbet af oktober 2021 skulle Vidne 1 til Skotland for at besøge sin familie der. Hun kunne godt være alene med Forurettede.

De var nødt til at flytte fra Vej 1, da de var ved at blive sat ud af fogeden. De flyttede først på hotel i København og senere i By 3, og derefter tog hun til et lejet sommerhus i By 1. Deres økonomi var ikke speciel stram, og Vidne 1 havde styr på den. Hun var i sommerhuset i By 1 fra begyndelsen af november til engang midt i november. Derefter tog hun til et lejet sommerhus i By 2. Hun havde deres hund, Navn, med. Da de skulle op til det første sommerhus i By 1, kørte Vidne 1 dem halvdelen af vejen dertil. På grund af tæt trafik måtte han sætte dem af på halvvejen, hvorefter hun og Forurettede tog en taxa resten af vejen. Senere samme dag tog hun og Forurettede en taxa fra sommerhuset til By 4, idet Forurettede skulle klippes der. Mens hun var i By 1, facetimede hun dagligt med både Vidne 1 og nogle af sine veninder. Vidne 1 var ikke med i sommerhusene, da han tog til England for at besøge sin mor, men der var også noget med, at hans onkel Vidne 12 sagde, at det var bedst, at han var i England. Hun har ikke kørekort og havde ikke bil med til sommerhusene. Hun havde heller ikke nogen barnevogn, men hun havde en autostol og en slynge til Forurettede. Det første sommerhus lå 20 minutters gang fra en lille by. Økonomien var på det tidspunkt trang, men ikke alarmerende. Hun fik ved en fejl Vidne 1's engelske hævekort med i stedet for hans danske hævekort, og det kunne ikke benyttes alle steder, selv om Vidne 1 satte penge ind på det flere gange. Hun og Vidne 1 talte sammen og sms’ede dagligt. Samtalerne handlede om Forurettede, men også om økonomi. Vidne 1 var mere presset over deres økonomiske situation, end hun var. Hun og Forurettede manglede ikke mad. Det var Vidne 1, der betalte for begge sommerhuse. De kunne ikke forlænge lejeperioden for det første sommerhus, og derfor skiftede hun til det næste sommerhus.

Foreholdt sms-korrespondance af 16. november 2021 (fil 1. sms-korrespondance s. 24ff.) om salg af PlayStation og spil for at få råd til at betale for sommerhuset, forklarede tiltalte, at de havde en trang økonomi, men det var ikke noget, der slog hende ud. Vidne 1 gik meget op i, at hun og Forurettede ikke skulle mangle noget. I en periode talte de dagligt om, hvad hun

skulle bruge, og hvad der skulle betales. Når hun skulle købe ind, gik hun over nogle marker, mens hun bar Forurettede i en slynge. Hun kunne for 20 kr. få 2 mælk til Forurettede. Hun var klar over, at den dårlige økonomiske situation var for en periode og ikke for evigt, så hun opfattede det ikke som et pres, men Vidne 1 ville gerne have, at alt var i orden. At sidde i sommerhuset uden penge var ikke et pres for hende. Økonomien pressede hende ikke så meget, at hun var slået ud af det. De fik alle mad.

Forurettede var en glad baby, og generelt havde han det godt. Han var sund og rask. Han græd ikke specielt meget. Han tog nogle tigerspring i sin udvikling. Han er et lidt sensitivt barn. Han sov generelt ok, og når han ikke gjorde, hjalp det altid at tage ham i armene. Han var glad for fysisk kontakt. Det havde hun lært af plejemor Vidne 7.

Den 5. november 2021 ringede hun 112. Forurettede havde været særligt pylret og havde sent om eftermiddagen et anfald af gråd. Han fik mad kl. 16.00 og blev lagt i seng. Da hun tjekkede ham ca. 5 minutter senere, havde han en mærkelig vejrtrækning og havde fået dynen op over hovedet. Der var ikke sket noget, der kunne gøre, at han var kommet til skade. Han var to gange blevet væltet af hunden, men det var vist nogle dage før. Forurettede var da trillet til side, mens han lå på maven i forbindelse med, at hunden løb forbi. Da det skete, tog hun ham op og trøstede ham og vuggede ham forsigtigt. Hans hoved lå på hendes arm, da hun vuggede ham. Hun gik i panik, da han den 5. november 2021 ikke trak vejret. Hun tog ham op og lagde ham i vuggeposition, således at hans hoved var på hendes underarm og hans krop på hendes overarm. Hun har på intet tidspunkt vugget ham hårdt, men alene tilpas. Men den 5. november tog hun ham op i armene og kiggede på ham. Han havde svært ved at række vejret, og hans arme var meget slappe. Hun rystede ham i panik. Det var ikke hendes intention, at der skulle ske ham noget. Hun ringede herefter 112. Hun kiggede på ham, da hun rystede ham. Hans hoved var hele tiden på hendes arm, da hun rystede ham, og hovedet lå stille. Hun tænkte selvfølgelig på at passe på hans hoved. Hun talte med en sundhedsfaglig person hos alarmcentralen, og imens lagde hun ham på siden på sit skød. Det blev hun instrueret i af alarmcentralen. Hun har ikke på noget tidspunkt rystet ham ukontrolleret eller holdt ham på brystet og rystet ham.

Anklageren afspillede lydfil af opkaldet til alarmcentralen (ekstrakt 1, side 104 ff.). Tiltalte forklarede hertil, at der kom en bøvs og lidt gylp fra ham, og så fik han det bedre og faldt i søvn i hendes arme. Senere fik han noget mad. Et par dage efter episoden var Forurettede sig selv igen.

Inden hun tog i sommerhus, var det meningen, at Forurettede skulle tilses af en sundhedsplejerske, men det blev udskudt, fordi Vidne 1 ikke var hjemme. Vidne 1's hjemkomst blev rykket mange gange. Det gjorde hende selvfølgelig ked af det, at Vidne 1 ikke kom hjem, men de talte i telefon sammen hver dag.

Økonomien i tiden derefter står ikke tydeligt i hendes erindring, da det ikke er det, der har fyldt mest hos hende i tiden derefter. Hun havde selv indtægt i form af barsels-SU, men hun bad også Vidne 1 om penge, mens hun var i sommerhus. Vidne 1 havde hendes hævekort, så derfor var hun nødt til at bede om penge af ham.

Hun havde ikke besøg af nogen, mens hun var i de to sommerhuse. Da hun skulle skifte fra det ene til det andet, blev hun og Forurettede kørt af noget personale fra bureauet. Der var lidt problemer i forhold til betaling af det andet hus, og det er det, som hendes og Vidne 1's korrespondance om salg af PlayStation og spil for at skaffe penge, handler om. Hun skrev med sine veninder, mens hun var i sommerhus, men hun så ikke nogen af dem, og hun bad ikke om hjælp fra sine veninder. Da de blev sat ud af deres lejlighed på Vej 1, talte hun med en sagsbehandler fra kommunen, men hun mente ikke, at de havde brug for hjælp.

Det andet sommerhus var lejet frem til den 1. december 2021. Det var meningen, at Vidne 1 skulle komme hjem den 1. december, hvor de så skulle fortælle om Forurettede til hendes familie, men det skete ikke. De havde fået en lejlighed i Bydel 2.

Foreholdt sms-korrespondance af 25. november 2021 og frem (fil 3. sms korrespondance, side 47), forklarede tiltalte, at hun gerne ville flytte ind i lejligheden, men Vidne 1 ville vente til efter jul. Han var ikke så begejstret for at skulle bo i den pågældende lejlighed. Derfor var der en drøftelse af andre muligheder. Hun ved ikke, om der var 20.000 kr. til at flytte i en Airbnb. Møblerne fra lejligheden på Vej 1 var opmagasineret. Vidne 1 og hans onkel ville sørge for at købe nye møbler. Det var meningen, at de skulle flytte ind i den nye lejlighed den 28. november 2021, men der kom andre ting i vejen den dag.

Foreholdt sms-korrespondance af 27. november 2021 (fil 4. sms-korrespondance s. 2ff.), hvor Vidne 1 skriver, at hun skal sørge for at spise noget, forklarede hun, at hun har en kromosomfejl, og hun har altid været undervægtig, men det var ikke sådan, at hun ikke spiste. Hun kan ikke så nemt tage på. Hun gik ikke sulten i seng. Hun havde det overordnet godt, mens hun var i sommerhus. Den sms-korrespondance, hun og Vidne 1 havde om, hvorvidt han er far til Forurettede, foregik den efterfølgende nat (fil 4. sms-korrespondance s. 7ff.). Forurettede var kommet sent i seng, og hun var vågen. Hun blev ked af de sms-er, Vidne 1 sendte, men hun vidste inderst inde, at han ikke mente det. Hun ved ikke, om man kan kalde det en joke. Vidne 1 kunne godt finde på at skrive sådan noget. Emojien med hænderne, der holdes sammen, og som fremgår af sms-besked af 28. november 2021, kl. 01.21.46, kan enten forstås som en klapsalve eller som en highfive. Firkanten i samme sms er enten en firkant eller et hjerte.

Den 28. november 2021 var en god dag. Hun og Forurettede lavede forskellige ting. På et tidspunkt, da han sad i sin autostol med ble på, blev han pylret, og hun tog ham op. Han gav et skrig, og han fik det dårligt. Hun husker ikke, om han lige havde spist. Hun gjorde ligesom ved episoden den 5. november og lagde ham i vuggeposition, men det hjalp ikke denne gang. Efter skriget fik han en mærkelig vejrtrækning, og hun rystede ham lidt, men hun holdt hans hoved stille, for at få ham til at trække vejret. Der gik nok ca. 2-3 minutter, hvorefter hun ringede 112. Hun blev af alarmcentralen guidet til, hvad hun skulle gøre.

Hun reagerede alene, fordi han fik det dårligt. Hun holdt ham, som hun plejede, med hovedet liggende stille i hendes arme. Hun holdt ham aldrig ud i strakt arm, så hans hoved kørte rundt.

Anklageren afspillede lydfil af opkaldet til alarmcentralen, gengivet ekstrakt 1, side 94ff. Tiltalte forklarede hertil, at opkaldet sluttede, da hun kunne se ambulancen, og hun løb derud med Forurettede i armene. De blev kørt på hospitalet. Forurettede lå bagi, og hun sad inde hos føreren. Hun blev undervejs orienteret om, hvad der blev gjort ved Forurettede. Der blev bl.a. suget mælkeopkast op. De kørte til Holbæk Sygehus, hvor Forurettede blev indlagt på akutmodtagelsen, og efter 1-2 timer kørte de til traumecenteret på Rigshospitalet. Personalet var mest fokuseret på, at han havde haft et hjertestop. Efter scanningen fik hun at vide, at han havde nogle blødninger i hjernen. Hun kontaktede Vidne 1 med det samme. Hun talte med ham i telefonen, mens hun kørte i ambulancen. Vidne 1 kom hjem næste dag. Hun blev på Rigshospitalet, indtil hun blev anholdt. Da hun fik at vide, at han havde blødninger i hjernen, var hun den første til at spørge, hvordan det kunne være sket. Hun var forvirret og forstår det fortsat ikke. Hun har givet ham førstehjælp, men ellers ved hun ikke, hvordan han kan have fået det, som han har. Hun tænker bl.a., om det er noget, han er født med, eller om der er sket noget hos plejefamilien. Hun har alene rystet ham i forbindelse med alarmopkaldene. Han har på intet tidspunkt været alene med andre end hende, bortset fra et helt kort tidsrum, hvor Vidne 8 var sammen med Forurettede.

Hun tænker, at han fremadrettet kan komme hjem og være sammen med sine forældre igen. Hun glæder sig til at se ham igen. Der er ikke noget hun hellere vil end være hans mor.

Adspurgt af forsvareren om deres økonomi, jf. sms-korrespondance fra 16.-28. november 2021 (fil 1. sms-korrespondance og fil 4. sms-korrespondance), forklarede hun, at de generelt har haft en fin økonomi. Det var dog en periode, hvor økonomien var stram, men det var ikke normalt, at de skrev sådan sammen. Tidligere havde de begge indtægter, de kunne bruge. Vidne 1's familie ville have hjulpet, hvis de havde bedt om det. Vidne 1 har en engelsk bankkonto, vist i Barclays Bank, fordi hans mor bor i Skotland. Tiltalte og Vidne 1 byttede kort, da han skulle til England. Det var ikke altid let at bruge det engelske kort herhjemme. Der skulle være penge på

det engelske kort, for at hun kunne bruge det, og derfor var der en del snak og korrespondance om økonomi. Hvis ikke de havde byttet kort, havde det hele set anderledes ud. Det, at kortene var byttet rundt, og at de var i hver sit land, gjorde tingene lidt vanskelige. ”Acha Bubu” , som hun skriver i en sms til Vidne 1, 1. sms korrespondance, side 56, er urdu og betyder ”okay skat” . Hun har bestilt mad masser af gange, og hun har også fået mad. Just Eat er et firma, hvor man kan bestille mad online, og det har hun benyttet sig af. Hun har spist alle dage. Der er korrespondance om det engelske kort, men kortet virkede. Det var omsorg for Vidne 1, når hun skrev, at hun ikke ville have, at han stressede for meget, og det var også unødvendigt, for hun og Forurettede havde, hvad de skulle bruge, og ingen af dem gik sultne i seng. Hun er mere rolig end Vidne 1, og han stresser nemmere, end hun gør.

Tiltalte blev foreholdt afhøringsrapport af 29. november 2021, side 2, 3. afsnit (ekstrakt 2, side 6), hvor der er anført:

”For en måned eller halvanden siden havde Forurettede et lille tilfælde, hvor han lavede en ranglende lyd, muligvis fordi han havde slugt noget spyt. Forurettede var lagt i seng men begyndte at skrige, og da afhørte tog ham op, lavede han nogle meget voldsomme vejrtrækninger.”

Tiltalte vedstod forklaringen. Hun syntes, at det var vigtigt at oplyse det. Det kunne have betydning i forhold til behandlingen af Forurettede. Hun nævnte det også i grundlovsforhøret. Hun kan endvidere bekræfte som forklaret i grundlovsforhøret om den første episode, hvor der er anført:

”Hun har ringet til 112 en gang forud for den 28. november 2021. Det var i starten af november, hvor hun havde lagt Forurettede til at sove i sin seng. Efter en halv time var han begyndt at lave en mærkelig lyd. Hun gik ind til ham. Han så mærkelig ud og havde mærkelig vejrtrækning. Hun tog ham op og kiggede på ham. Hun ruskede ham, fordi hun gik i panik. Hun ringede 112, mens hun lagde ham om på siden. Hun ringede til Vidne 1 næsten samtidig. Vidne 1 gik også i panik. Lige, som Forurettede kom om at ligge på siden, begyndte han at græde eller skrige, og han kunne trække vejret. På det tidspunkt talte hun med en sundhedsplejerske fra 112. Da han derefter kunne trække vejret, skete der ikke mere. Sundhedsplejersken sagde, at det var normalt, at babyer kunne få spyt galt i halsen. Han blev ikke undersøgt nærmere efterfølgende. Hun har efterfølgende været meget opmærksom på ham.”

Hun har ikke i den tid, hvor hun har været alene med Forurettede, været så presset, så hun på nogen måde har været fysisk over for ham, og hun har ikke rusket ham eller noget andet.

Men hensyn til sms-korrespondancen om møbler mv. (fil 4. sms korrespondance, side 44-47) handlede korrespondancen om, hvilke møbler der skulle købes til den nye lejlighed i Bydel 2. Der var korrespondance

mellem dem, da hun var på traumeafdelingen, sådan som det fremgår af fil 4. korrespondance side 57. ”Jaanu” , som hun tit skriver, betyder skat på urdu. De skrev også om hunden, som var alene i sommerhuset, da hun var taget afsted til hospitalet. Hun forsøgte at få fat i flere af sine veninder, mens hun var på hospitalet. Hun talte med mange medarbejdere på Rigshospitalet. Hun fortalte en sygeplejerske, at Forurettede var blevet væltet af Navn to gange. Hun fortalte også sygeplejersken om opkaldet den 5. november. Hun og sygeplejersken talte sammen i 20-25 minutter. Da hun ankom til Holbæk Sygehus, talte hun med en anden sygeplejerske i ca. 10 minutter. Der er flere ansatte på hospitalet, som hun har talt med flere gange. Hun husker, at der på et tidspunkt blev talt om, hvorvidt Forurettede havde haft feberkramper, men det er blevet afkræftet efterfølgende.

Hun tog mange billeder og videoer af Forurettede, mens de var i sommerhus. Billederne i ekstrakt 2, side 43 ff., er nogle, som politiet har modtaget, mens hun har været varetægtsfængslet. Det første billede er Forurettede og Vidne 1 på Vej 1. De billeder, hvor Forurettede har langt hår, er taget på Vej 1, mens de billeder, hvor han har kort hår, er taget i et af de to sommerhuse. Det er hende, der har taget billederne. Hun sendte nogle af billederne og videoklippene videre til Vidne 1. Når Forurettede lå på maven, lagde hun altid noget under ham, som han kunne ligge opad. Der er et foto, hvor han ligger på hendes arm, der er bøjet. Det var en sædvanlig måde for hende at holde ham på, fordi så havde hans hoved støtte. Forevist billeder fra 15. november 2021, der er udlæst fra hendes telefon, forklarede tiltalte, at billederne er taget i det næste sommerhus. Der var intet usædvanligt i, at Forurettede lå tæt op ad hunden. På billedet fra den 23. november kan man se ham ligge på hendes ben. Det var ikke usædvanligt, at han lå på den måde. I forbindelse med, at hun og Vidne 1 sms’ede om møbler til den nye lejlighed, har hun også nævnt, at der kun var 1 ble tilbage. Det var normalt, at hun gav ham besked, inden de løb tør.

…

Vidne 1 forklarede, at han mener, at han mødte Tiltalte i 2017. De blev kærester næsten med det samme. De flyttede sammen i december 2020 eller januar 2021. Hun blev ikke præsenteret for hans familie bortset fra en kusine og en fætter. Han mødte ikke hendes familie. De talte af og til om at få børn. Det kom som et chok, da han hørte, at hun var gravid. Han havde blandede følelser med graviditeten. De besluttede, at de ville bortadoptere barnet, fordi de ikke var forberedt. Han talte med sin tante og sin kusine om det. De ville støtte ham i det valg, han tog. De talte også om at beholde barnet, og det ville tanten og kusinen også støtte dem i, hvis de traf det valg.

Han var ikke med til fødslen. Han kan ikke klare sådan noget med blod, og da de heller ikke skulle beholde barnet, ønskede han ikke at se barnet. Han kom hen til sygehuset samme dag eller dagen efter. Han så derfor slet ikke Forurettede før senere. Senere ombestemte de sig, for jo mere han tænkte over

det, jo mere fik han lyst til at få Forurettede hjem. De var enige om det. Tiltalte tog kontakt til kommunen og gav besked om, at de ville have ham hjem. Det kan godt passe, at dette var et par uger efter fødslen.

De havde gjort sig tanker om, hvordan de skulle klare sig, og hvor de skulle bo. De havde på det tidspunkt en lejlighed på Vej 1. Deres økonomi var fin. Han var studerende og havde deltidsjob hos sin onkel og far. Han og Tiltalte havde også en virksomhed med byggepladsopgaver sammen, hvor de arbejdede og tjente penge. Der opstod uenighed med udlejeren af lejligheden på Vej 1. Udlejeren påstod, at der var husleje, der ikke var betalt, selv om den var betalt, men det endte med en fogedforretning. De besluttede at finde en anden lejlighed. I slutningen af oktober 2021 fik de en anden lejlighed på Vej 2 på Bydel 3. Der var stadig skriverier med udlejer omkring møbler og ting fra den gamle lejlighed. Tiltalte tog i sommerhus, mens han tog til Skotland, da han skulle mødes med sin mor. Han var hos sin mor i Skotland den dag, Forurettede kom hjem. Han var taget med sin far til Skotland af personlige årsager. Der var en grund til, at han ikke ville være i Danmark, da der var nogle mennesker, der ville presse ham. Det var hans far og hans onkel Vidne 12, der opfordrede ham til at tage til Skotland. Han skulle komme tilbage den 7. december, og så var det meningen, at resten af familien skulle møde Forurettede. Han skulle alene have været i Skotland i 2 uger, men hans mor blev syg. Mens han var i Skotland, studerede han online. Han fik SU., men man kan godt sige, at deres økonomi var presset. Han havde en konto, der blev lukket, og han kunne ikke få adgang til de penge, der stod på den. Det tog 3 måneder at få åbnet en ny konto. Det skete først i slutningen af januar 2022. Tiltalte manglede også en konto. De havde en engelsk konto, men han glemte kortet her i Danmark, da han tog af sted. I England skal man bruge selve kortet, når man skal sætte penge ind på det. Han gav så penge til forskellige, der overførte penge til den konto, det engelsk kort var tilknyttet. Der blev overført penge på den måde næsten hver dag, da han ikke havde så mange kontanter. Planen var at flytte ind i lejligheden på Bydel 3, når han kom hjem, og han skulle arbejde, og Tiltalte og Forurettede skulle mødte resten af hans familie. Tanken var også at blive gift på et tidspunkt, men der var intet planlagt. Det, han skrev i sms-korrespondancen med Tiltalte om en faderskabstest, var en joke. Der var ikke knas i deres forhold, og de talte sammen flere gange om dagen. Hun var glad, når de talte sammen. Han var med til at vælge sommerhusene. Det skulle være et sommerhus fremfor et hotelværelse på grund af hunden. Han kørte hende halvvejs dertil, og så tog hun en taxa derfra. Han havde selv en bil, men den var lånt ud, og da han ikke kunne få den tilbage, lånte han en anden bil til at køre dem til sommerhuset. Undervejs var der imidlertid meget trafik, og da lånebilen skulle leveres tilbage, kørte han dem ikke hele vejen. Tiltalte har ikke kørekort.

Mens han var væk, talte de sammen om Forurettede, og han så ham hver dag over Facetime. Han så sund og rask ud. Han har ikke set syg ud på noget tidspunkt. Det var ikke så fedt at være væk fra Forurettede, og han ville gerne

hjem. Den 5. november skrev Tiltalte, at han skulle ringe, for der var noget galt med Forurettede. Han ringede, og hun sagde, at Forurettede ikke trak vejret ordentligt. Hun sagde, at hun havde talt med alarmcentralen, som havde sagt, at der ikke var noget. Næste dag havde Forurettede det fint, og Tiltalte sendte videoer af ham. Op til den 28. november hørte han heller ikke noget om, at Forurettede ikke havde det godt. Den 28. november talte de sammen på Facetime ca. 20 min før, at hun skrev, at der var noget galt. Hun sagde, at Forurettede havde været lidt pylret i løbet af dagen, men ellers var der ikke noget påfaldende. Hun skrev, og han ringede til hende, og da hun endelig tog den, sagde hun, at der var noget galt, og at ambulancen var kommet. De talte også sammen, mens hun og Forurettede kørte med ambulancen. Forurettede trak ikke vejret.

Han fløj hjem næste morgen og tog til Rigshospitalet. De spurgte lægen, hvad der var sket, men fik ikke rigtig noget svar. Han har ikke oplevet episoder, hvor Forurettede er kommet til skade. Han skal se Forurettede i næste uge. Han har ikke set ham i et år, da der har været afbrudt samvær. Han vil gerne have ham hjem på et tidspunkt, men det afhænger af, hvad der er bedst for Forurettede.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hvis Forurettede er frisk og rask nok til at være hos ham, vil han gerne have Forurettede hjem. Det er kommunen, der har sagt, at han indtil nu ikke har måttet se Forurettede. Han har klaget over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. Den 28. november 2021 havde han foruden med Tiltalte også Facetime-kontakt med Forurettede. Det var ca. ½-1 time før, at Tiltalte skrev, at der var noget galt med ham. Han har fuld tillid til, at Tiltalte har håndteret Forurettede korrekt.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring, sådan som den er gengivet i retsbogen fra grundlovsforhøret, ekstrakt 1, side 42 øverst, hvoraf fremgår:

”Der har været problemer med Forurettede på et tidspunkt. Han kan ikke huske den præcise dato. Tiltalte skrev til ham, at han skulle ringe, fordi der var noget galt. Han ringede, men hun svarede ikke. Hun ringede derefter tilbage og fortalte, at hun havde ringet 112, fordi han var livløs og ikke trak vejret, men at alt var ok. Hun havde fået at vide af sygeplejersken, at det nok var, fordi han havde fået spyt galt i halsen. Det var ikke noget, han blev undersøgt nærmere for. De holdt derfor ekstra øje med ham - eller rettere, Tiltalte holdt ekstra øje med ham.

Han vil tro, at det var omkring kl. 6.30 den 28. november 2021, at der skete noget med Forurettede. Han havde lige haft kontakt med Tiltalte, hvor Forurettede havde haft det fint. Han fik pludselig en besked om, at han skulle ringe. Han ringede, og Tiltalte fortalte, at Forurettede ikke trak vejret, og at ambulancen var der, og at de arbejdede på ham. Hun forklarede, at han havde grædt, og at hun havde løftet ham, hvorefter han pludselig ikke havde trukket vejret. Han sagde til hende, at han ville sende sin onkel til hospitalet. Han har

efterfølgende ringet og skrevet mange gange for at høre, hvad der skete. Han har blandt andet talt med en læge på Holbæk Sygehus, hvor han fik oplyst, at de arbejdede på Forurettede, og at han ville blive flyttet til Rigshospitalet."

Vidnet vedstod forklaringen om begge episoder, dog fandt episoden den 28. november 2021 sted kl. 18.30 og ikke kl. 6.30.

Han kan vedstå sin forklaring til afhøringsrapport af 9. februar 2022, side 5, 5. afsnit (ekstrakt 2, side 93), hvoraf fremgår:

”Sigtede forklarede videre, at han på dagen, hvor Forurettede fik det dårligt, havde haft Face-time kontakt med Forurettede, hvor han sad i autostolen i stuen og så TV. Der var intet usædvanligt at se på denne kontakt.”

Tiltalte ville selvfølgelig gerne have, at han kom hjem fra Skotland, men der var ikke noget pres. Hun vidste, hvornår det var meningen, at han skulle komme hjem.

Han kom ved en fejl til at efterlade sit engelsk kort her, da han rejste, og derfor havde Tiltalte det, men det var ikke hendes kort. Han havde også et dansk kort. Tiltalte havde ikke noget kort og ingen konto. De ventede på det tidspunkt på, at deres nye bank åbnede en konto til dem.

...

Vidne 2 forklarede, at han er ambulanceredder. Den 28. november 2021 blev han kaldt til et sommerhus sammen med en kollega. De fik oplyst, at en person havde vejrtrækningsbesvær. Undervejs blev det ændret til hjertestop hos et barn på vist nok omkring ½ år. De kom til det pågældende sommerhus. Vidnets kollega gik ind i sommerhuset og kom ud med barnet, der kun havde en ble på, på armen og sagde, de skulle gøre udstyret klar. Barnet var slapt, livløst og trak ikke vejret, så de tog det ind i ambulancen og gik i gang med livreddende førstehjælp i form af ventilering og hjertemassage. Vidnet så ingen synlige skader på barnet. De havde primært fokus på, at barnet havde hjertestop. En kollega, der kørte akutbil, stødte til og assisterede med genoplivningen. Vidnet kørte ambulancen, da de kørte til sygehuset, mens hans kollega og den tilstødende kollega var hos barnet. Barnets mor sad også i førerhuset. Senere stødte der en lægebil til. Moderens tilstand svingede mellem, at hun var i tvivl, om hun havde gjort det rigtige, og til at hun var rolig og fattet. Moderen sagde, at barnets far var bortrejst. Han var på forretningsrejse, vist i England. Hun var i telefonisk kontakt med ham, hvor hun fortalte, at hun var på vej til sygehuset. Vidnet erindrer ikke, om samtalen var på medhør, men han kunne høre, hvad moderen sagde.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 29. november 2021 (ekstrakt 2, side 127 nederste afsnit), hvoraf fremgår:

”Moren oplyste, at hun havde klasket barnet i ryggen i forbindelse med den livreddende førstehjælp. Derefter havde hun startet hjerte-lungeredning, fortalte hun.”

Vidnet forklarede, at han ikke husker at have forklaret sådan, men det må han have gjort. Han husker heller ikke i dag, hvad hun sagde.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at moderen oplyste, at der havde været en episode før, hvor barnet havde vejertrækningsbesvær.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapporten (ekstrakt 2, side 126), hvoraf fremgår:

”Adspurgt om moren sagde noget om hvor lang tid barnet havde haft det skidt, svarede vidnet, at det nok fortabte sig lidt i stresstågerne. Han huskede det ikke. [Han] fortalte, at moren havde fortalt, at der havde været et tidligere tilfælde, hvor hun havde kontakt til sundhedsplejersken. Det var noget med noget mad, der formentlig var fejlsunket af barnet. Dengang holdt barnet også op med at trække vejret et øjeblik. Men denne gang tog det længere tid, sagde moren.”

Vidnet vedstod forklaringen.

Vidnet blev endvidere foreholdt sin forklaring til afhøringsrapporten (ekstrakt 2, side 126, 3. sidste afsnit), hvoraf fremgår:

”Forespurgt til morens reaktion på det hændte oplyste vidnet, at han kørte ambulancen væk fra stedet og til Holbæk Sygehus. Barnets mor sad ved siden af foran i ambulancen. Hun virkede relevant og reagerede forventelig på alle parametre. Der var ikke noget at udsætte på hendes adfærd.”

Vidnet vedstod at have forklaret sådan. Han mente, at hun reagerede naturligt i situationen.

Han ved ikke, om der blev foretaget sugning af barnet under kørslen. Ved motorvejsrundkørslen ved By 5 mødte de en akutlæge, der sammen med en assistent kom ind i ambulancen og hjalp med behandlingen af barnet.

…

Vidne 3 forklarede, at han er ambulanceredder. Den 28. november 2021 kørte han sammen med sin kollega Vidne 2, hvor de blev kaldt til et sommerhus. Den første melding lød på et barn, der ikke var til at komme i kontakt med. Senere, da de var tæt på adressen, fik de at vide via alarmcentralen, at barnet var livløst. Da de ankom til sommerhuset, var der meget mørkt, og alt var tillukket. Vidnet forsøgte at finde indgangen og gik rundt om huset, hvor han blev modtaget af en kvinde med et barn i

hænderne. Barnet var livløst. Barnet var slapt og gråmeleret, men vidnet så ikke umiddelbart nogen skader. Barnet var lidt vådt i håret og havde alene ble på. De startede deres gængse procedure med genoplivning, hvilket vil sige hjertemassage og ventilering. Der kom en kollega, Person 1, til stede, som assisterede vidnet inde i ambulancen. Det er Person 1, der har skrevet præhospital patientjournal. Barnet kastede ikke op, og de sugede ikke på noget tidspunkt, som vidnet erindrer det.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 29. november 2021 (ekstrakt 2, side 130, 4. nederste afsnit) hvoraf fremgår:

”På et tidspunkt kom der en del mælkehvidt opkast op af barnet, hvorfor de sugede barnet, ventilerede videre og fortsatte hjertemassage”

Vidnet vedstod forklaringen. Han husker dog ikke i dag, at de sugede barnet. Det er ikke usædvanligt, at der suges. De satte udstyr på barnet, som måler puls og iltindhold i blodet, men der blev ikke sat elektroder på barnet. De rekvirerede et lægehold undervejs. Inden de mødte med lægebilen, fik de vejrtrækning på barnet. Da lægen stødte til, intuberede lægen barnet for at sikre frie luftveje. De kørte til Holbæk Sygehus. Alternativt skulle man være kørt til Rigshospitalet.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke talte så meget med moderen, men han spurgte vist, om der var sket noget, og det sagde hun nej til. Foreholdt præhospital patientjournal den 28. november 2021 kl. 21.50 om ”sugning af barns luftveje for sekret af mælk” (ekstrakt 1, side 130), forklarede vidnet, at så må det have været sådan. Moderen kiggede ind i ambulancen, da de påbegyndte genoplivning. De bad efter sædvanlig procedure hende om, at hun pakkede nogle ting til at tage med.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 29. november 2021 (ekstrakt 2, side 130 øverst) , hvoraf fremgår:

”Vidnet tog barnet med det samme og vidnet og hans makker startede behandling i bilen. Moren kom over til sidedøren og spurgte om hun måtte komme ind, hvilket hun fik lov til.”

Vidnet vedstod forklaringen. Moderen var selvfølgelig i panik og dybt ulykkelig. Foreholdt sin forklaring til samme afhøring om, at moderen havde mange spørgsmål, bekræftede han, at han har forklaret sådan til politiet. Foreholdt sidste afsnit i afhøringsrapporten om, at moren opførte sig relevant, forklarede vidnet, at han højst sandsynligt har forklaret sådan.

…

Vidne 4 forklarede, at han er overlæge på Rigshospitalets afdeling for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, også kaldet

neonatalafdelingen. Afdelingen behandler børn, der er op til to år gamle. Det er den mest specialiserede afdeling for nyfødte i Danmark.

Det omhandlede barn kom ind fra Holbæk Sygehus. Man havde via CT-scanning konstateret, at barnet havde adskillige blødninger i hjernen og kom fra Traumecentret over til neonatalafdelingen. Der var højt tryk i barnets kranium, så de forsøgte at lette trykket i kraniet. Det er normalt, at et barn på op til 14-15 år med hjertestop på Sjælland bliver kørt til Rigshospitalet. Vidnet gik stuegang og tilså barnet, da det havde været der et par dage. Der blev foretaget CT-scanning på traumeafdelingen. De foretog også senere en MR-scanning. Forskellen på en CT-scanning og en MR-scanning er, at en MR-scanning kan vise finere nuancer af forskellige blødninger i hjernen. En CT-scanning tager kun et øjeblik, mens en MR-scanning tager længere tid.

CT-scanningen viste flere blødninger i hjernevævet og under hjernehinden. Radiologen oplyste, at der var flere blødninger i hjernen, og at blødningerne havde forskellige aldre, hvorfor nogle af blødningerne må være opstået før hjertestoppet. På grund af blødningerne blev der tilkaldt en øjenlæge, der gennemførte øjenlægetilsyn. Øjenlægen sagde, at der var multiple punktformede blødninger i nethinden, og de havde ligeledes forskellige aldre. Blødninger ser forskellige ud, alt efter hvor gamle de er, på samme måde som blå mærker gør. Han må henholde sig til, hvad radiologen har sagt om blødningerne i hovedet.

Vidnet erindrer ikke andre skader. Der blev gennemført helrøntgenundersøgelse, da der var mistanke om et brud på en knogle i baghovedet, men det viste sig 14 dage efter, da der blev taget kontrolrøntgen, at dette ikke var tilfældet. Vidnet erindrer ikke noget om, at han skulle have beskrevet barnets læbebånd.

Vidnet havde fokus på, at barnet havde så højt tryk i hjernen. Det var så højt, at det var tæt på, at hjernen blev presset ud gennem kraniet. Vidnet havde ikke specielt fokus på blå mærker. Han mener, at de gav barnet koncentreret salt og sugede spinalvæske ud af hjernen for at mindske trykket heri. Barnet blev holdt bedøvet i flere dage for at begrænse aktiviteten i hjernen mest muligt, indtil man kunne konstatere, at trykket var normaliseret.

Da vidnet i starten tilså barnet, var han meget pessimistisk med hensyn til barnets mulighed for at overleve. Barnet viste nogle af de tegn, der er på, at hjernen bliver presset ned igennem det hul, der er bagerst i kraniet. Det baserer han på, man i de situationer ændrer vejrtrækning, får lavere puls og voldsomt forhøjet blodtryk, ligesom pupillerne bliver store og ikke reagerer på lys. Det var nogle af de symptomer, barnet havde. De var bange for, at hjernen havde været trykket ned. Når der er øget tryk i kraniet, flytter hjernen sig derhen, hvor der er plads. Problemet er, at hjernestammen, der står for vejrtrækning m.v., er placeret der, hvor hjernen bevæger sig hen. De blev meget bekymrede, da det blev konstateret, at der var blødninger med

forskellige aldre. Dette kan være tegn på, at barnet har været udsat for vold. Når man konstaterer dette, sættes en række procedure i gang, hvor man foretager en række yderligere undersøgelser af barnet, hvilket også skete her. Således foretog man helkropsrøntgenundersøgelsen, og der blev foretaget en række blodprøver for at undersøge, om barnets blod størkner normalt, altså om barnet havde en blødersygdom. Havde barnet en blødersygdom, ville man ved en meget lille kraft kunne udløse en blødning, herunder i hovedet. De sendte flere blodprøver til test, og de var alle var normale. Prøverne blev sendt flere forskellige steder. Der var også blodprøver, der blev sendt til udlandet. Han mener ikke, at der var svar om, at der var andet end normal blødningsstørkning. De konsulterede også kolleger på Herlev Hospital, hvor landets specialafdeling for rystevold ligger.

Det, der typisk skaber blødninger i et barns hjerne, er, hvis barnet bliver rusket med hovedet frit.

Under indlæggelsen viste en scanning, at der var udbredte iltmangelskader i hjernen. Det skyldes langt overvejende nok hjertestoppet, men hjertestoppet skyldes højst sandsynligt presset på hjernen, herunder at hjernestammen var blevet presset ned. En akut blødning i hovedet påvirker hjernestammen og den måde, man trækker vejret på, og det kan give hjertestop. Omvendt kan et hjertestop medføre, at hjernen kommer til at mangle ilt. Han kunne konstatere både blødninger og iltmangelskader i hjernen. Da vidnet slap behandlingen af barnet, trak barnet selv vejret, men kunne ikke synke sit spyt. Barnet reagerede ikke på smerte og åbnede ikke øjnene. I dette stadie, der kaldes ”minimal vegetativ state” , er man i live, men man er nærmest en ”grøntsag” . Barnet blev overført til Hvidovre Hospital, og vidnet har ikke set det siden.

Hvis barnet havde haft hjertestop i 20 minutter, skulle blodprøverne fra Holbæk efter hans opfattelse have set anderledes ud. Derfor studsede han over dem. Han betvivler ikke, at barnet har haft hjertestop, men han undrer sig over, at barnet har haft hjertestop i 20 minutter. Han synes, det lyder mærkeligt, hvis man af alarmcentralen skulle blive stillet om til en sundhedsplejerske, når man ringer om et barn, der ikke trækker vejret, men det giver bedre mening, hvis det er en anden sundhedsfaglig person end en sundhedsplejerske.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at barnet ifølge journalen er blevet behandlet for hjertestop på Holbæk Sygehus. Han vedstod sin forklaring til afhøringsrapport af 29. november 2021, hvoraf fremgår: ”Ved ambulancens ankomst kunne personalet konstatere asystoli, som er en grad af hjertestop.” (ekstrakt 2, side 107, 2. afsnit, 4. linje). Asystoli betyder, at hjertet ikke trækker sig sammen. Han mener, at han studsede over, at blodprøven ikke var mere skæv, end den var, i forhold til en der havde haft hjertestop. Et hjertestop medfører ændringer i blodet i form af ophobning af bl.a.

mælkesyre i blodet.

Vidnet blev foreholdt afsnit 4 på samme side i afhøringsrapporten, hvoraf fremgår:

”Afhørte kan ej heller udelukke ved ambulancens ankomst til stedet i By 6, herunder ved indtransporten af Forurettede til Holbæk, at elektroder ikke har været sat ordentligt på Forurettede, idet et hjertestop så længe, som lægepersonalet tilknyttet ambulancen har konstateret ikke hænger sammen med de efterfølgende fine blodprøver.”

Vidnet vedstod forklaringen. Foreholdt at det fremgår af præhospital patientjournal (ekstrakt 1, side 130), at der havde været hjertestop, forklarede vidnet, at han kunne henholde sig til det, han forklarede tidligere. Uoverensstemmelser i forhold til hjertestop kan hænge sammen med, at barnet havde været meget kold. Det kan også hænge sammen med, hvor længe efter hjertestoppet prøven er taget.

Barnet fik antiepileptisk medicin på Rigshospitalet, og det plejer man at give, når der har været kramper. Han erindrer ikke, om der blev givet krampemedicin, men det blev der højst sandsynligt. Når man forsøger at sænke trykket i hjernen, giver man ofte krampemedicin. Det kan godt passe, at han forklaret, at der ikke var blå mærker at se. Han husker ikke, at moderen har oplyst om en tidligere episode.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapporten (ekstrakt 2, side 109, 5. afsnit), hvoraf fremgår:

”Hospitalet er bekendte med, at der har været et tidligere tilfælde i starten af oktober 2021, hvor forældrene ringer 112, idet Forurettede havde fået noget galt i halsen. Tiltalte havde forklaret til afhørte, at hun i forbindelse med sit opkald til 112 i oktober 2021, var blevet stillet om til en sundhedsplejerske, hvilket afhørte finder mærke ligt. Forurettede var dog i forbindelse med 112-opkaldet i oktober 2021 kommet hurtigt til sig selv, herunder fået normale vejrtrækninger. Afhørte kan derfor ikke ude lukke, at det var derfor, at personalet ved 112 har omdirigeret kaldet til en sundhedsplejerske.”

Vidnet vedstod forklaringen. Det lyder mærkeligt, at man stilles om til en sundhedsplejerske, når et barn ikke trækker vejret normalt, men andet sundhedspersonale giver god mening.

På Herlev Hospital er de eksperter i vold mod børn i afdelingen social pædiatri, og derfor spørger man altid Herlev, om man følger protokollen, når der er mistanke om vold. Når et barn er i respirator, vil barnet være på Rigshospitalet. Vidnet vil ikke betegne sig selv som ruskevoldsekspert, men han har i årenes løb set en del børn, der har været udsat for ruskevold. Der er en overlæge ved navn Vidne 13 på enheden i Herlev, der er specialist på området med ruskevold. Han husker ikke hendes efternavn. De ser på hans afdeling

hvert år flere børn, der har været udsat for ruskevold.

Det afgørende her var, at der var blødninger i både hjerne og øjne, der i begge tilfælde havde forskellige aldre. Vidnet har ikke konkret kendskab til, hvor meget der skal til for at skabe en blødning inde i et hoved på et barn, men børn, der helt sædvanligt falder en del gange, når de er ved at lære at gå, får ikke blødninger i hjernen.

…

Vidne 5 forklarede, at hun er tæt veninde med Tiltalte, som hun har kendt siden 0. klasse. Hun har kun mødt Vidne 1 ganske kort, og det var vist blandt andet til Tiltaltes 18. års fødselsdag. Tiltalte fortalte på et tidspunkt, at hun var gravid. Det var ret sent i graviditeten. Vidnet havde forinden tænkt, at Tiltalte var gravid, og havde spurgt Tiltalte, men Tiltalte havde afvist det. Forurettede var det ikke et ønskebarn skulle derfor bortadopteres. Tiltalte sagde, at hun ikke havde lyst til at knytte sig til ham. Vidnet var med på hospitalet i forbindelse med fødslen, men det var Vidne 6, der var med til fødslen. Hun så ikke barnet, før han var hjemgivet til Tiltalte og Vidne 1. I slutningen af oktober 2021 var vidnet og Vidne 6 hjemme hos Tiltalte, som var meget ked af det. Tiltalte stod meget alene med barnet. Vidne 1 var ikke til stede. De havde haft et skænderi, og Vidne 1 ville gå fra hende og tage barnet med sig. Tiltalte sagde, hun også havde haft en sms-korrespondance med Vidne 1 om, at han ville gå fra hende. Tiltalte ønskede ikke at tage imod hjælp. Tiltalte har det med at pakke tingene lidt ind og sige, at det går godt, men hun kan godt lukke lidt op og bede om hjælp. Tiltalte spurgte senere, om hun kunne låne penge af vidnet, men det havde vidnet ikke mulighed for. Tiltalte tog i sommerhus, fordi fogeden havde låst døren. De skrev og talte lidt sammen, mens Tiltalte var i sommerhus, om hvordan det gik, og at hun var alene. Vidne 1 var vist i Skotland. Tiltalte svarede, at det gik godt. Vidnet tror, at det var et glansbillede. Hun havde indtryk af, at Vidne 1 var lidt hård mod Tiltalte, og at Vidne 1 traf nogle hurtige beslutninger. Hun ved ikke, hvorfor Vidne 1 var i Skotland. Hun har hørt lidt om, at Tiltalte og Vidne 1 havde en virksomhed sammen, men hun kender ikke nærmere til det og ved ikke, hvilken branche der skulle være tale om.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun har mødt Vidne 1 3 gange. Den første gang var inden, Tiltalte og Vidne 1 blev kærester. Sidste gang var til Tiltaltes 18-års fødselsdag. Hendes opfattelse af Tiltalte og Vidne 1's forhold bygger på det, Tiltalte har fortalt, og den sms-korrespondance, hun har set. Tiltalte sagde, at Vidne 1 havde skrevet til hende, at de skulle gå fra hinanden, og at en af dem skulle have barnet. Tiltalte siger altid, at tingene nok skal gå. Vidnets seneste kontakt med Tiltalte var omkring det tidspunkt, da Forurettede blev indlagt. Hun husker ikke præcist datoen.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 6. december 2021 (ekstrakt 2, side 141, 4. afsnit afsnit), hvoraf fremgår:

”Adspurgt om, hvorledes Tiltalte havde det, forklarede afhørte, at hun ikke mente, at Tiltalte havde det godt, da det var afhørtes og andres veninders opfattelse, at forholdet mellem Tiltalte og hendes mand ikke fungerede” .

Vidnet vedstod at have forklaret sådan. Hun fastholder, at Tiltaltes korrespondance med Vidne 1 om at gå fra hinanden var fra sidst i oktober 2021, hvor vidnet var sammen med Tiltalte.

Vidnet oplevede Tiltalte som en almindelig mor, der var træt, fordi hun var alene, men hun viste det ikke over for Forurettede, og hun gjorde alt, hvad hun kunne for ham. Tiltalte sagde ja, når vidnet spurgte, om hun havde det godt, men vidnet fornemmede, at det ikke var rigtigt. Den 29. november 2021 skrev Tiltalte, at Forurettede havde fået hjertestop.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til samme afhøringsrapport samme side, hvoraf fremgår:

”Adspurgt oplyste afhørte, at hun ikke havde bemærket noget usædvanligt i relation til hverken Tiltalte eller barnet. Tiltalte agerede godt som moder” .

Vidnet vedstod forklaringen.

På et tidspunkt havde Tiltalte og Vidne 1 en god økonomi, men det ændrede sig. Tiltalte er gavmild, og det var svært at forstå, at hun pludselig spurgte efter penge.

…

Vidne 6 forklarede, at Tiltalte er hendes nære veninde gennem flere år. Hun har mødt Vidne 1 2-3 gange. Vidnet fik som den første at vide, at Tiltalte var gravid. Tiltalte var ked af det og chokeret. Vidnet var med ved fødslen. Efter fødslen var det lidt svært for Tiltalte, fordi hun skulle skille sig af med Forurettede. Tiltalte viser ikke altid sine følelser, men prøvede at være stærk. I starten var Tiltalte og Vidne 1 ret sikre på, at de ikke ville beholde Forurettede, men de ombestemte sig. Det havde noget med ære at gøre i forhold til Vidne 1's religion, og at det var en dreng. Tiltalte har ikke sagt dette, men det er vidnets indtryk. Vidnet besøgte nogle gange Tiltalte og aflastede hende lidt, fordi hun var meget alene med Forurettede og nok var lidt presset. Den aften, hvor vidnet var hos Tiltalte sammen med Vidne 5, var Tiltalte meget ked af det. Hun og Vidne 1 var blevet uvenner, og Vidne 1 havde sagt, at han ville gå fra hende og tage Forurettede med. Bortset fra det gik det godt, sagde Tiltalte. Tiltaltes økonomi var sidst i oktober 2021 ikke god, og de havde ingen penge. Tiltalte spurgte flere gange vidnet, om hun måtte låne penge. Det var både små og store beløb, Tiltalte efterspurgte, men det kunne vidnet ikke hjælpe med. Da Tiltalte var i sommerhus, skrev de sammen. Tiltalte skrev, at hun og Forurettede var alene, men der var ro på.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Tiltalte virkede omsorgsfuld overfor Forurettede. Når vidnet var der om aftenen, vuggede enten vidnet eller Tiltalte Forurettede i søvn.

…

Vidne 7 forklarede, at hun og hendes mand er plejeforældre for Forurettede. De fik Forurettede ca. 10 min efter fødslen på Hvidovre Hospital. De var ca. 3 uger forinden blevet adviseret om, at der var en frivillig bortadoption på vej. Jordemoderen kom med drengen i en vugge og overleverede ham. Forurettede er en elskelig og dejlig dreng. Han blev født 14 dage før termin, og hans fødselsvægt var ikke så stor, men han var et velskabt barn. Han var meget sensitiv og havde det derfor svært med larm og mennesker, som han ikke kender, omkring sig.

Han blev testet af sundhedsplejersken, lige inden han skulle tilbage til Tiltalte, og da var han sund, rask og fremmelig. Overgangsfasen i forbindelse med hjemgivelsen begyndte med et enkelt samvær, hvor både Tiltalte og Vidne 1 deltog, men Vidne 1 deltog ikke ved de efterfølgende samvær. Tiltalte havde en udmærket tilgang til Forurettede, men to gange har vidnet nævnt for Tiltalte, at Tiltalte, når hun skulle trøste Forurettede, gik rundt med lidt for hurtige skridt og rystede ham for voldsomt. Vidnet så det 3 gange og sagde 2 gange til Tiltalte, at hun skulle holde ham ind til sig og vugge ham, når hun skulle trøste ham. Vidnet viste det for Tiltalte. Samværet var både hos vidnet og hendes mand og hos Tiltalte. Vidnet havde et fint forhold til Tiltalte. Forurettede var hjemme hos Tiltalte på overnatning fra en onsdag til torsdag, og da Forurettede reagerede på de mange skift, aftalte vidnet med Tiltalte, at hvis det var ok med Vidne 1, kunne Forurettede blive hos dem, og så ville vidnet tale med sagsbehandleren i kommunen herom. Det må have været onsdag den 6. oktober 2021, at han blev afleveret. Hun så ham om fredagen den 8. oktober, og derefter så hun ham ikke mere i den omgang. Hun talte ikke efterfølgende med Tiltalte, bortset fra en enkelt gang i forbindelse med noget mælkepulver, der var bestilt til vidnet, og som hun fik omadresseret til Tiltalte. Reglerne er, at vidnet under de omstændigheder, hvor Forurettede er hjemgivet, ikke må tage kontakt til Tiltalte.

Den 29. november 2021 blev hun ringet op sent om aftenen med besked om, at Forurettede var blevet indlagt, og at man ikke vidste, om han ville overleve, og om hun kunne komme til stede. Hun tog en taxa til hospitalet. Der var nogle af Vidne 1's onkler til stede. Hun så Forurettede omkring kl. 01.00. Hun blev indlagt med ham, frem til han blev udskrevet den 18. januar 2022. Herefter fik vidnet og hendes mand ham hjem. Hun knokler med ham. Det drejer sig om ro og omsorg samt sansemotorisk og fysisk træning. Han er ikke helt så sensitiv mere. Han får sondemad gennem en mave-sonde, som generer ham. Han har problemer med, at han ikke synker sit mundvand så tit som andre. Han synker sit mundvand ca. 25 gange om dagen, hvor andre synker ca. 300 gange om dagen. Han kaster derfor meget op - nogle dage op

til 4-5 gange om dagen. Han kan godt drikke vand, og nogle gange kan han også godt synke det, men andre gange spytter han det ud. Der kommer ugentlig en ergo- eller fysioterapeut, som hun samarbejder med. Hun har indrettet et værelse med sanselegetøj mv. til ham. Han kan ikke kravle endnu, da han ikke kan holde sit hoved. Han vil gerne gå, men kan ikke selv endnu, selvom han øver sig med en gangvogn. De arbejder på, at han får et sprog, men tiden vil vise, om det bliver sådan. Han kan ikke sidde selv. Han skal have støtte. Han er nok ca. 5 måneder bagud i sin udvikling. Han kommer med mange lyde, og ergoterapeuten mener, at han godt kan få et sprog, når han nu kommer med så mange lyde. Han kan f.eks. sige muh til koen, men han former ikke munden helt endnu. Han er ved at lære at trille, og det kan han næsten selv. Han er meget nysgerrig og er en pilfinger. Børn- og ungeudvalget har besluttet, at der skulle være et enkelt overvåget samvær med Vidne 1 i sidste uge, men Vidne 1 mødte ikke op til det planlagte tidspunkt. Det forlød, at han var punkteret på motorvejen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun og hendes mand kan have øjenkontakt med Forurettede, og det går fremad. Han følges på Rigshospitalets øjenafdeling. Han er målt til minus 2,5 på begge øjne, så han skal nok have briller på et tidspunkt. Han kan smile, fnise og grine, og det er han ret god til.

Ved vidnets observationer af Tiltaltes måde at trøste og vugge Forurettede, havde hun Forurettede liggende på sin arm. Hun gik rundt med ham og rystede ham lidt, men hovedet lå ikke frit. Hun har kun set Vidne 1 to gange. Da de fik Forurettede hjem anden gang, viste det sig, at han ikke havde været til 3 måneders undersøgelse, og han havde ikke fået de fornødne vaccinationer, mens han var hjemgivet. Hun kan ikke svare på, om hun har opfattet Tiltalte som en kompetent mor, men hun har ikke som sådan bemærket Tiltalte som en dårlig mor. Tiltalte har beskrevet Forurettede som utrøstelig ved 4-tiden om morgenen. Vidnet er af kommunen blevet spurgt, om hun var betænkelig ved hjemgivelsen. Hun svarede, at hun var lidt bekymret over den måde, Tiltalte trøstede Forurettede på, og over, at Tiltalte var så meget alene, men der var ikke noget alarmerende i deres hjem. Hun mener, at Tiltalte måske omgik sandheden lidt lemfældigt, idet der var en del snak om, hvor de skulle flytte hen, og Tiltalte fortalte om en masse udstyr, de havde købt, men som ikke var der , da vidnet kom hos dem. Tiltalte lånte en autostol og en puslepude af dem.

Foreholdt, at følgende fremgår af den børnefaglige undersøgelse (ekstrakt 1, side 203 nederst):

”Plejemor oplever mor Tiltalte og far Vidne 1 som meget kompetente forældre, og hun er på ingen tænkelig måde bekymret for forældrenes evner. Plejeforældrene har endvidere oplevet et rigtig godt samarbejde med forældrene.”

forklarede vidnet, at hun ikke helt kan genkende fortolkningen af hendes

udsagn. Vidnet har ikke givet udtryk for, at forældrene var meget kompetente, men hun har nok sagt kompetente. Det er ikke gengivet korrekt, at hun på ingen tænkelig måde var bekymret. Hun har dog haft et godt samarbejde med Tiltalte.

…

Vidne 8 forklarede, at hun har kendt Tiltalte siden 2016. De har ”klinget” og været meget tætte, siden de mødtes. Hun mener, at hun så Tiltalte ca. 1 uge inden, Forurettede kom på hospitalet. Hun husker ikke, at Tiltalte skulle have været i et sommerhus i ca. 1 måned. Hun så Tiltalte nogle uger inden, vidnet blev afhørt i december. Det var i en lejlighed i Bydel 1. Der kom en socialrådgiver fra kommunen, mens vidnet var der. Forinden havde de holdt et års pause, hvor de ikke havde set hinanden, fordi vidnet kæmpede med nogle ting. Derefter begyndte de at have kontakt på daglig basis vist i 2-3 måneder. De havde ikke kontakt, da Tiltalte fødte, men der var kontakt i forbindelse med, at Tiltalte skulle have forældremyndigheden. Hun har set Forurettede 3-4 gange i lejligheden. Derefter hørte vidnet ikke fra Tiltalte, før Forurettede var blevet indlagt. Forurettede var i en plejefamilie på Møn, og det stressede Tiltalte. Det gav hende ro, da ham kom hjem. Tiltalte klarede det efter omstændighederne til ug som mor. Tiltalte glemte sig selv lidt, fordi hun var så meget om Forurettede. Hun var meget kærlig over for ham. Vidnet sagde til Tiltalte, at hun skulle huske at spise. Tiltalte ringede hende grædende op, da Forurettede var blevet indlagt. Hun ville vende tilbage senere, men det gjorde hun ikke. Forurettede havde vist fået blodpropper i hjerne og lå i respirator.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at hun tog kontakt til Tiltalte, da Forurettede var 1½ måned gammel. Hun har set Vidne 1 4-5 gange. Tiltalte virkede ikke utilfreds med forholdet til Vidne 1. Hun virkede derimod glad. Hun var mere stresset end træt. Hun havde løbende kontakt med Tiltalte op til Forurettedes indlæggelse. Tiltalte har ikke spurgt, om hun kunne låne penge af vidnet.

…

Vidne 9 forklarede, at han er plejefar for Forurettede og gift med Vidne 7. Han har haft kontakt med Tiltalte nogle få gange, når Forurettede var på samvær hos Tiltalte. Han har mødt Vidne 1 en eller to gange. Den ene gang kom Vidne 1 lidt senere. Tiltalte tog Forurettede til sig, men man kunne godt se, at hun var en yngre mor, og at det var hendes første barn. Når hun gik rundt med Forurettede på armen, vuggede hun ham på en lidt hoppende måde. Der var også en hund, som hun prøvede at holde på afstand af ham. Det håndterede hun udmærket. Han havde tillid til, at Tiltalte og Vidne 1 var klar og kunne håndtere Forurettede. Vidne 1 havde også en udmærket tilgang til Forurettede. Både Tiltalte og Vidne 1 samt deres hund har været nede hos ham og Vidne 7 på Møn på samvær. Ved en lejlighed kom de for sent, da bilen var punkteret på vejen.

Han sagde ikke noget til Tiltalte om, at han syntes, at hun vuggede Forurettede på en lidt hoppende måde.

…

Vidne 10 forklarede, at hun er sygeplejerske på intensivafdelingen for nyfødte på Rigshospitalet. Hun husker Tiltalte. Hun startede en vagt med at overtage Tiltaltes barn, og Tiltalte var der. De talte sammen om den behandling, der var iværksat. Vagten var på 8 timer. Vidnet sad fast på stuen, da Forurettede var i respirator, og Tiltalte var der. Hun husker ikke noget specielt. Hun husker, at hun talte med Tiltalte om muligheden for psykologhjælp. Tiltaltes mand var ikke i Danmark, så de talte om det at stå med tingene alene. Tiltalte fortalte sin version af det, og den var, at Forurettede havde siddet i stolen, og det havde været en normal dag. Han havde fået noget galt i halsen og ikke kunnet få luft og blev hentet i ambulance. Tiltalte var relevant bekymret og spurgte ind til hans behandling. Hun var ked af, at han havde det dårligt. Hun fortalte åbent om, hvad der var sket, inden hun ringede 112.

…

Vidne 11 forklarede, at hun indestår for vurderingen i de retsmedicinske erklæringer. Det er en yngre Læge 1, der har indsamlet dokumentation og undersøgt barnet. Vidnet var den erfarne retsmediciner på sagen.

Anklageren dokumenterede personundersøgelsen, ekstrakt 1, side 174ff, og spørgetemaer side 179f., 181f og 185ff.

Når det fremgår af konklusionen i erklæringen, at der ikke påvistes tegn på vold, er det udtryk for, at der ikke blev påvist synlige blå mærker eller lignende på de steder af barnet, som det var muligt at undersøge.

Både MR-skanningen og CT-skanningen viste en blodansamling under den hårde hjernehinde. Hjernen er beskyttet af en blød hjernehinde og en hård hjernehinde. Mellem disse to lag er der normalt rygmarvsvæske, og det var mellem disse to lag, man over begge dele af storhjernen så blodansamlinger. Der blev ved undersøgelsen fundet både frisk blødning og væske, der indikerede, at der var noget, der var ved at hele op. MR-skanningen viste klare tegn på iltmangel. Barnet havde haft hjertestop, og ved et hjertestop får man massiv iltmangel. Det kan give skader inde i hjernen. Hjertestop og iltmangel kan ikke forårsage de omtalte blødninger i hjernen. Blødningen er en følge af, at der er blodkar, der er gået i stykker. Det kan ske mekanisk, hvis barnets hoved ruskes frem og tilbage. Den brist, der opstår, kan ikke ske ved et hjertestop. Kar kan også briste ved sygdomstilfælde, herunder ved en blødersygdom, men det blev udelukket ved undersøgelsen. Når man får mistanke om ruskevold, er der på en børneafdeling en fast procedure for at

gennemføre en række undersøgelser med henblik på at udelukke, at f.eks. sygdommen glutarsyreuri og blødningsforstyrrelser kan være årsag til blødningerne i hjernen.

Blødningerne i nethinden kan hænge sammen med blødningen under den hårde hjernehinde. Hvis man griber hårdt om barnets brystkasse i forbindelse med, at man rusker barnet, vil der opstå blødninger i nethinden, overvejende på grund af trykket på brystkassen. Blødningerne i nethinden kan ikke opstå på anden måde på spædbørn Når det er anført i undersøgelsen, at blødningerne i øjnene er opstået ved stump vold, menes der f.eks. ruskevold i modsætning til vold med en skarp genstand. Som anført i konklusionen kan skaderne være følger af kraftig rusken af barnet. Skaderne kan ikke opstå ved almindelig leg eller almindelig håndtering af barnet. Med skader som de foreliggende skal der være tale om en kraftig og længerevarende rusken. Det er ikke muligt at sige, hvor længe man skal have rusket barnet. Når man taler om ruskevold, sker det typisk ved, at barnet gribes om brystkassen og ruskes frem og tilbage. Da musklerne i barnets hals ikke er så veludviklede i den alder, og da barnets hoved er meget stort i forhold til kroppen, vil hovedet bevæge sig hurtigt frem og tilbage, uden at hjernen kan følge med. Derved bevæger hjernen sig i et andet tempo end hovedet, hvilket medfører, at blodkar mellem den tynde og den tykke hjernehinde brister, og der opstår blødninger og dermed skader på barnet.

Man kan ikke være i tvivl om, at man har rusket et barn, der har været udsat for ruskevold. Almindelig fornuftig håndtering af barnet kan ikke medføre, at karrene brister. Det kræver, at hovedet og hjernen har en anden rytme end den øvrige krop.

Med hensyn til Forurettedes fremtidsudsigter kan hun ikke sige meget mere end det, der står i erklæringen. Det kræver en overvågning af hans udvikling over tid, før man kan sige mere.

Foreholdt notat fra et udskrivningsmøde (ekstrakt 1, side 172), hvoraf fremgår, at Forurettede er slap i kroppen og har ufrivillige trækninger i arme og ben, forklarede vidnet, at det er ikke hendes spidskompetence at vurdere børns udviklingsmuligheder, men som det er beskrevet, er han et handicappet barn, der vil kræve pleje og støtte.

Forurettede havde hjertestop, så det giver sig selv, at han var i livsfare.

Hjertemassage, ventilering og sugning er helt normalt, når der er tale om hjertestop. Det er helt sædvanligt, at man kaster op, når man har hjertestop og får hjertemassage.

Det er hendes vurdering, blødningen under den hårde hjernehinde var årsag til hjertestoppet.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det ikke kan udelukkes, at der

er noget, der har blokeret barnets luftveje, som har medført en tilstand af iltmangel og hjertestoppet. Det kan imidlertid udelukkes, at et hjertestop kan medføre blødning i hjernen og i nethinden i øjnene. Hun kan ikke være sikker på, om der har været hjertestop eller alene nedsat hjertefunktion.

Man ved fra tidligere tilståelsessager, hvad ruskevold medfører af skader. Skaderne vil typisk vise sig på et senere tidspunkt. Hun kan ikke udtale sig om, hvorvidt flere mindre rystelser kan give skader, men hvis hovedet er understøttet, burde det ikke kunne give skader. At vugge barnet i sine arme eller hoppe på en hoppebold kan ikke giver skader som her, selvom hovedet rykker lidt til siden. Det skal være en kraftig rusken med acceleration og deceleration, for at der opstår blødninger i hjernen. Der skal en betydelig kraft til.

Vidnet blev foreholdt svaret på spørgsmål 2 i erklæringen af 17. februar 2022, hvoraf fremgår:

”De af os tidligere afgivne konklusioner må fastholdes også med et mindre forbehold, da det ikke hverken af hospitalsjournalen eller medsendte uddrag af politirapport fremgår, hvilke undersøgelser for blødningsforstyrrelser, der er udført fraset laboratoriesvar, hvor blodstørkningsparametrene ligger inden for et område, der ikke kræver behandling.”

Vidnet forklarede hertil, at hun ikke ved præcist, hvilke undersøgelser der er foretaget. Man har forsøgt at få svar fra hospitalet, men det har man ikke fået.

Hvis et barn får vejrtrækningsbesvær, fordi det har fået noget galt i halsen, og man rusker det for at få det til at trække vejret, kan det godt give skader. Hvis hovedet er understøttet, er det mindre sandsynligt, at der kan ske skader. Der er intet, der indikerede forudgående sygdom med tendens til vejrtrækningsbesvær hos Forurettede.

…

Vidne 12 mødte som vidne…

Vidnet forklarede, at Vidne 1 er hans storebrors søn. Han har et nært forhold til Vidne 1. Vidnet hørte første gang om Vidne 1's forhold til Tiltalte, da Forurettede blev født. Før da troede han bare, at Tiltalte var en veninde. Vidne 1's far bor i Vej 3 i By 7. Vidnet mener, at Vidne 1 også boede der. Et par dage efter fødslen skrev Vidne 1, at han havde fået en søn. Vidnet fortalte det videre til Vidne 1's forældre. Vidne 1's familie ville gerne se drengen, men de var alle ude at rejse, så det var først i november, at de så barnet første gang. Der blev ikke talt om bortadoption. Der var noget med kommunen, men det handlede vist om, at Vidne 1 og Tiltalte ikke var voksne nok. Vidne 1 er den eneste dreng i sin søskendeflok, så det at han havde fået en søn var en

stor begivenhed. Vidne 1's mor og søstre bor i Skotland. Der var snak om, at alle i familien skulle mødes i juleferien og få talt om, hvordan fremtiden skulle gribes an. I slutningen af oktober eller begyndelsen af november 2021 var der en ceremoni, hvor Forurettede fik fjernet sit hår. Det er en traditionel pakistansk ceremoni. Dagen efter tog Vidne 1 og hans far til England.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 14. december 2021 (ekstrakt 2, side 151, sidste afsnit), hvoraf fremgår:

”Afhørte forklarede videre, at Vidne 1 havde opholdt sig i Skotland fra den 10. eller 15.09.21 til den 22. eller 23.09.21. Han rejste tilbage til Skotland den 03.10.21 og opholdt sig der til den 22.10.21. Vidne 1 var i Danmark til den 03.11.21, hvor han sammen med sin far tog tilbage til Skotland.”

Vidnet vedstod forklaringen. Han skrev datoerne i en mail, som han sendte til politiet, og der var også datoer på de billeder, som vidnet har taget af Forurettede. Vidne 1 var meget i Skotland for at undersøge hans og Tiltaltes muligheder for at flytte derover for at studere. Vidnet mener, at der også var noget med, at Vidne 1 havde nogle udfordringer på privatfronten, men vidnet har ikke spurgt nærmere ind til det.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til samme afhøring (ekstrakt 2, side 151, 2. afsnit), hvoraf fremgår:

”Han forklarede videre, at afhørte i starten af september 2021 tog til Skotland for at besøge sin søster. Da han var ankommet til lufthavnen Heathrow, skrev Vidne 1 til afhørte, at han var ude i nogle problemer, idet han havde problemer med nogle kriminelle, der afpressede ham. Ligeledes skrev Vidne 1, at han havde et barn.”

Vidnet vedstod forklaringen.

Vidnet skrev lidt med Tiltalte og spurgte, hvordan det gik med barnet. De har også skrevet sammen om noget brugt mærketøj til Forurettede, som vidnet skulle købe i udlandet. Vidnet ved ikke, om det er korrekt, at Vidne 1 var på flugt fra nogle kriminelle. Vidnet så Forurettede første gang til hårfjerningsceremonien. De valgte at få ceremonien gennemført, inden Vidne 1 tog afsted til Skotland.

Vidnet har lånt Tiltalte og Vidne 1 penge. Vidnet hørte fra sin anden storebror, at Forurettede var kommet på hospitalet. Vidne 1 kom hjem fra Skotland, da Forurettede blev indlagt. Vidnet har set Forurettede i Tiltaltes og Vidne 1's lejlighed, og han oplevede kun ren og skær kærlighed til barnet fra deres side. Han har svært ved at forstå, at dette skulle være sket.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til samme afhøring (ekstrakt 2, side 152), hvoraf fremgår:

”I perioden fra 22.10.21 til 02.11.21 opholdt Vidne 1 sig hos familien i By 8 ligesom han fulgtes med afhørte til arbejde næsten hver dag.”

Vidnet vedstod forklaringen. Vidne 1's far bad vidnet om at finde ud af, hvad der var op og ned med hensyn til Vidne 1's historier om de kriminelle. Vidne 1 kunne i øvrigt godt finde på at sige, at han tog hjem efter arbejde, men så tog han i stedet over til Tiltalte og barnet.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det ikke var noget problem, at Vidne 1 fik et barn. Vidne 1 er enebarn, og Forurettede var familiens første barnebarn, så det var selvfølgelig en stor begivenhed og noget, som man i familien var glade for. Tiltalte og Vidne 1 kom forbi ham i By 4 med Forurettede. Tiltalte og Vidne 1 havde fremtidsplaner, og de var fyldt med kærlighed til barnet.

Foreholdt fotos i ekstrakt 2, side 156 ff., forklarede vidnet, at det er fotos, som vidnet har afleveret til politiet. De tre fotos er taget på vidnets kontor.

…

Vidne 13 mødte som vidne …

Vidnet forklarede, at hun ikke kender den konkrete sag. Hun arbejder som overlæge på børneafdelingen på Herlev Hospital. Hun er endvidere specialist i socialpædiatri. På afdelingen modtages, undersøges og behandles børn, der angiveligt har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. I Sundhedsstyrelsens specialplan fra 2017 er det besluttet, at den slags undersøgelser skal foregå 3 forskellige steder i landet. Det drejer sig om sygehusene i henholdsvis Skejby, Odense og Herlev. Herlev Hospital dækker København og Sjælland. Afdelingen er højt specialiseret. Der er udarbejdet en national vejledning, hvoraf fremgår, at en af de 3 afdelinger i landet skal inddrages i sager om vold mod børn. Hun har en konsultativ funktion, så andre læger kan kontakte hende, når der er mistanke om vold. Vidnet har også en undervisningsfunktion, hvor kommende børnelæger og andre faggrupper undervises i afdækning og behandling mv. af fysiske overgreb mod børn. Når der er mistanke om ruskevold mod et barn, undersøges barnet på almindelig vis. De kalder det ”påførte hovedskader” og ikke ”shaken baby syndrome” , for der kan være tale om andre ting end rystelser. 2-3 måneder gamle spædbørn kan ikke så meget, og de kan selvfølgelig ikke fortælle, hvad der er sket. Derfor er man meget grundig, når der kommer et spædbarn ind med tegn på ruskevold.

Man foretager en bred udredning, hvis et barn indlægges med alvorlige symptomer. Udredningen består af skanninger og radiologiske undersøgelser, ligesom der tages blodprøver for at klarlægge forholdene. Det er alvorligt, hvis der er blødninger under den hårde hjernehinde og evt. blødninger i

øjenbaggrunden.

Der er ingen, der ved, hvor meget rusken der skal til, for at der opstår sådanne alvorlige skader, men almindelig håndtering af spædbørn forårsager ikke alvorlige skader. Børn, der er faldet ned fra et puslebord eller ud af en lift, får ikke så alvorlige blødninger i hjernen.

Hvis et barn rystes og får skader som blødninger i hjernen, vil barnet som regel få lette symptomer med det samme, og derefter vil der være en udvikling over de næste mange timer. Man ved ikke, hvilken mindste kraft der skal til for at påføre et barn alvorlige skader som blødninger i hjernen og i nethinden. Hun kan ikke svare på, om jævnlige mindre rystelser kan give skader som i det omhandlede tilfælde, men ved almindelig håndtering og pleje af børn opstår der ikke skader. Hvis et spædbarn får noget mad i halsen og får blokeret luftvejene, vil der være tale om mælk, og det vil nok kortvarigt kunne give vejrtrækningsproblemer, men barnet vil hoste mælken op, hvorefter det vil trække vejret normalt igen. Hvis man får stoppet ilttilførslen, vil det kunne give skader i hjernen, men ikke blødninger, for de er ikke forårsaget af iltmangel.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at blødninger under den hårde hjernehinde opstår ved en overrivning af vener. Dette kræver acceleration, deceleration og ofte rotation af hovedet. Det er svært at forestille sig, at det vil kunne ske, hvis hovedet bevæges sammen med kroppen.”

Sagens oplysninger

Retspatologisk afdeling har den 29. november 2021 udfærdiget en personundersøgelse vedrørende Forurettede, hvoraf fremgår blandt andet:

”…

KONKLUSION:

Ved undersøgelsen den 29-11-2021 kl. 14:15 af Forurettede, cpr.nr. født 2021 fandtes en efter det oplyste 3-måneder gammel dreng med alderssvarende udseende. Undersøgte var bedøvet og lå på ryggen i en hospitalsseng og var tilkoblet diverse behandlingsudstyr såsom adgange til blodåre[r]ne og måleudstyr.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds.

Der fandtes ingen tegn på sygdom.

Der påvistes ingen tegn på vold.

Af hensyn til behandlingen blev huden på ryg, nakke og baghoved ikke

set.

Af oplysninger fra de billediagnostiske undersøgelser fremgår, at der påvistes blodansamlinger under den hårde hjernehinde strækkende sig over begge halvdele af storhjernen. Blødningerne vurderedes at have en alder på omkring én til to uger på den første skanning fra den 28-11-2021. Blodansamlingerne vurderes på MR skanning at kunne være af forskellig alder.

Desuden påvistes der blødninger i nethinden i begge øjne af forskellig alder.

Der påvistes ingen brud af kranie, ribben, lemmer eller andre knogler.

Undersøgelse for stofskiftesygdommen gluasyreuri type 1 var normale. Der foreligger endnu ikke svar på prøver analyseret for eventuelle blødningsforstyrrelser.

De påviste blødninger i øjnenes nethinder og under den hårde hjernehinde må antages at være følger efter stump vold. Blødningerne under den hårde hjernehinde var op til to uger gamle og muligt af forskellig alder, de kan være opstået ved mindst én muligt to episoder.

Blødningerne kan være opstået ved såkaldt ruske-/rystevold og ses oftest hos børn under 6 måneder og opstår ved, at barnet gribes om brystkassen og under rysten/rusken bevæges barnets relativt store hoved voldsomt frem og tilbage, hvorved der kan ske overrivning af de små blodkar under den hårde hjernehinde.

Hos et barn i undersøgtes alder er disse blødninger i den akutte fase livstruende, hvorfor det må antages, at undersøgte har været i livsfare.

Konklusionen er med forbehold for resultatet af analysen for eventuel blødningsforstyrrelse. Politiet bedes indhente svar på dette, hvorefter der kan udfærdiges en supplerende erklæring.

Der er ikke vedlagt bilag til denne erklæring.”

Af spørgetema af 7. januar 2022 fra Retspatologisk afdeling fremgår blandt andet:

”…

Spørgsmål 1

I forbindelse med erklæring vedr. personundersøgelse af Forurettede, født 2021 er bl.a. anført at ” blødningerne under den hårde hjernehinde var op til to uger gamle og muligt af forskellig alder…”

I forbindelse med vor samtale den 16.12.21 blev det oplyst, at blødninger var opstået ved mindst én episode, men at der ikke kan udelukkes, at de nyeste blødninger er reblødninger fra tidligere blødning.

Det ønskes oplyst om blødningerne er op til to uger gamle (regnet fra 28.11.21) eller om den først opståede blødning kan være af ældre dato – altså: kan blødningerne være ældre end to uger regnet fra 28.11.21 – og i givet fald, hvor gamle kan blødningerne være.

Svar

Det vurderes at de påviste blødninger, inklusive de eventuelt ældste, er op til to uger gamle regnet fra den 28-11-2021.

Spørgsmål 2

Der er jf. erklæringen konstateret ”blødninger i nethinden i begge øjne af forskellig alder” . Der ønskes gerne nærmere oplysninger om alderen på disse blødninger.

Svar

På nuværende tidspunkt kan der ikke gives nærmere oplysninger om den specifikke alder på disse blødninger. I øjenlægens journalnotat fra den 29-11-2021 er der anført følgende ”Tages op på børneoftalmologisk konference mhp. om vi nærmere kan udtale os om varighed af blødninger.”

Politiet anmodes venligst om at indhente journal fra øjenafdelingen, Rigshospitalet og tilsende Instituttet for en eventuel afklaring af dette spørgsmål.

Svarene er med forbehold for analysen for eventuel blødningsforstyrrelse.”

Af spørgetema af 2. februar 2022 fra Retspatologisk afdeling fremgår blandt andet:

”Ved udstedelse af den retsmedicinske erklæring 05.01.835.21 og

spørgetema 10.02.2.22,

vedrørende Forurettede, cpr nr. født 2021, forelå ikke svar på alle planlagte og udførte undersøgelser, hvorfor spørgsmål 2 i spørgetemaet ikke kunne besvares.

Der resterede resultaterne af følgende undersøgelser:

• Undersøgelse for blødningsforstyrrelse

• Notat fra børneøjenlæge-konference vedrørende varighed af nethindeblødninger

Efter aftale med ka. Person 2, Midt- og Vestsjællands Politi, blev der taget telefonisk kontakt til Overlæge Vidne 4, Børneafdelingen, Rigshospitalet med henblik på indhentelse af ovenstående journalkopier. Journalkopierne blev afhentet af undertegnede læge på Børneafdelingen, Rigshospitalet, hvor Overlæge Vidne 4 oplyste, at der ikke forelå et notat fra en Øjenbørnelæge-konference vedrørende alder på blødningerne.

Spørgsmål 2

Der er jf. erklæringen konstateret ”blødninger i nethinden i begge øjne af forskellig alder” . Der ønskes gerne nærmere oplysninger om alderen på disse blødninger.

Supplerende svar på spørgsmål 2.

Af de supplerende journaloplysninger fremgår, at der ved blodprøver ikke er umiddelbare fund, der tyder på blødningsforstyrrelse.

Samlet er der således ved de udførte undersøgelser af øjenbaggrunden den 29-11-2021 fundet blødninger i begge øjnes nethinder af forskellig alder og den 06-12-2021 ved fornyet undersøgelse påvist aftagende blødninger, hvor nogle var helt forsvundet og andre resterer men i opheling. Der er ikke påvist nytilkomne blødninger.

Samlet kan det konkluderes at de ved undersøgelsen den 29-11-2021 påviste blødninger i øjnenes nethinder er opstået forud for indlæggelsen. Med viden om generel heling af disse på mellem 2-4 uger, må de antages at være opstået i tidsperioden mellem senest øjenundersøgelse den 6-12-2021 og optil 4 uger tidligere.”

Af spørgetema af 21. februar 2022 fra Retspatologisk afdeling fremgår blandt andet:

”På begæring af Midt- og Vestsjællands Politi, fremsendes svar på spørgetema vedrørende Forurettede, cpr nr. født 2021, som muligt havde været udsat for vold den 28-11-2021, hvorfor der blev foretaget en retsmedicinsk personundersøgelse den 29-11-2021, jf. erklæring 05.01.835.21.

Af to mails tilsendt Instituttet henholdsvis den 16-02-2022 og den 17-02-2022, fra ka. Person 2

Person 2, Midt- og Vestsjællands Politi, fremgik nedenstående spørgsmål, hvor forsvareren for den ene sigtede havde anmodet om spørgsmål 2.…

Spørgsmål 1

Der anmodes om yderligere oplysninger om risikovurdering i forhold til invaliditet og varige mén efter de konstaterede blødninger hos

Forurettede, født 2021.

Svar

Blodansamlinger under den hårde hjernehinde og blødninger i øjenbaggrunden samt følgerne heraf vides at kunne give varige mén i form af kognitive, motoriske, adfærdsmæssige og følelsesmæssige forstyrrelser samt epilepsi og nedsat syn.

Følgeskader ses først efter nogen tid og i løbet af barnets opvækst. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt udtale os om eventuel invaliditet og varige mén eller omfanget heraf.

Forsvareren har på baggrund af oplysningerne i vedhæftede rapport af 15. februar 2022 vedrørende blødningsforstyrrelser og kontakt til læge Vidne 4 anmodet om, at der indhentes en endelig erklæring fra retsmedicineren, som på nuværende tidspunkt må være i stand til at fremkomme med en konklusion uden forbehold. Følgende spørgsmål er formuleret.

Spørgsmål 2

Der anmodes om erklæring vedr. mulige blødningsforstyrrelser hos personundersøgte Forurettede, født 2021.

Svar

Af politirapport af den 15-02-2022 fremgår, at politiet har talt med Læge Vidne 4 og der angives i rapporten, at der ikke var nogle indikationer på, at Forurettede led af nogen former for blødningsforstyrrelser.

De af os tidligere afgivne konklusioner må fastholdes også med et mindre forbehold, da det ikke hverken af hospitalsjournalen eller medsendte uddrag af politirapport fremgår, hvilke undersøgelser for blødningsforstyrrelser, der er udført fraset laboratoriesvar, hvor blodstørkningsparametrene ligger indenfor et område, der ikke kræver behandling.

Ved yderligere spørgsmål anmoder vi om, at kontakt til retslægerådet overvejes.”

Af Retslægerådets udtalelse af 27. juli 2022 fremgår blandt andet:

”…

Spørgsmål 1:

Hvad kan ifølge Retslægerådet være årsagen til blødningerne under den hårde hjernehinde?

Blødningerne under den hårde hjernehinde, opstået over flere

tidspunkter, kan ikke opstå spontant hos et raskt barn. Der skal enten en ydre påvirkning eller en svær blødningsforstyrrelse til eller begge dele være tilstede for at det kan ske. Blødningerne er klassiske for børn der ruskes. Herved forskubbes hjernehinderne indbyrdes og de fine kar, der løber imellem hjernehinderne (det subdurale rum), brister, og derved bløder det ud i mellemrummet (subdural blødning).

Spørgsmål 2:

Hvad kan ifølge Retslægerådet være årsagen til blødningerne i begge øjnes nethinder?

Blødningerne i forskellige lag i begge øjnes nethinder og med forskellig aldre, kan umuligt opstå spontant hos et rask barn. De opstår ikke som følge af de subdurale blødninger. Selv ved svær blødningsforstyrrelse vil sådanne blødninger ikke opstå spontant. De opstår ved, at barnet ruskes og klemmes, således at der som følge deraf opstår overtryk i karrene i nethinden, og de brister og bløder. Det er ikke rusken i sig selv, der forårsager blødningerne. Blødninger af den nævnte karakter i nethinderne kan hos voksne opstå i forbindelse med procedurer ved genoplivning. Men aldrig hos børn.

Spørgsmål 3:

Hvad kan Retslægerådet udlede af, at der ved CT-scanninger er set en ”mulig udisloceret fraktur svarende til os occipitalis” ?

Den mulige udislocerede fraktur svarende til os occipitalis er et usikkert fund og kan ikke tillægges betydning hos et så ungt barn, hvor sammenføjningerne (suturerne) i kraniekalotten er under udvikling og vækst. Der kan således være tale om et normalt fund.

Spørgsmål 4:

Under besvarelsen af spørgsmål 1, 2 og 3 bedes det fremgå, om blødningerne/frakturen kan være påført ved vold, samt i givet fald en beskrivelse af den påførte vold.

Der er ikke ved røntgen af skelettet fundet sikre tegn til nylige eller tidligere brud. Der er heller ikke fundet tegn på traumer mod hud (f.eks. blå mærker, sår afskrabninger). Blødningerne i hjernehinder og øjnenes nethinder er udelukkende forårsaget af ydre påvirkning. Den påførte vold er sket over flere omgange og har, efter Retslægerådets vurdering, bestået i rusken af Forurettede og klemning af hans brystkasse. Herved er de subdurale blødninger opstået, ligesom der er opstået overtryk i nethindens kar, med blødning i øjets nethinder.

Spørgsmål 5:

Retslægerådet bedes vurdere alderen på blødningerne under den hårde hjernehinde og i øjnenes bindehinder.

Retslægerådet vurderer, at første blødning er opstået 2 til 4 uger før anden blødning og anden blødning i umiddelbar forbindelse med indlæggelsen, hvor Forurettede skulle genoplives. Dette er bedømt ud fra det forhold, at det kan tage 2 til 4 uger for at en tidligere blødning i nethinden er forsvundet. Men den var fortsat tilstede i det umiddelbare efterforløb af den akutte indlæggelse. Som anført tidligere kan genoplivning ikke i sig selv føre til nethindeblødning hos et barn.

Spørgsmål 6:

Retslægerådet bedes ved besvarelse af spørgsmål 5 oplyse, om blødningerne ifølge Retslægerådets opfattelse er opstået ved en eller flere episoder, herunder i givet fald, hvor mange episoder, der kan være tale om.

Begge blødninger (subdurale og nethinde) er opstået samtidig, idet de har samme årsagsmekanisme af ydre påvirkning. Der har efter Retslægerådets bedste skøn været 2 episoder. Da der ikke er konstateret knoglefrakturer eller følger af sådanne kan de ikke bidrage til yderligere eller mere præcis stadfæstelse af alder eller antal af ydre påvirkning.

Spørgsmål 7:

Hvorledes harmonerer de konstaterede blødninger under den hårde hjernehinde og i øjnenes bindehinde med oplysningerne om den tilstand, Forurettede var i, da Tiltalte ringede 112 og da ambulancepersonalet ankom?

Forurettede har været i en meget svær og meget kritisk tilstand og ville have været død, hvis ikke redningsfolk kom tilstede rettidigt nok til, at det netop ikke skete. Der er her tale om både subdural blødning, som følge af rusk, og påvirkning af Forurettede på en sådan måde, at han ikke kunne få vejret og ikke kunne få ilt til hjernen. De beskrevne forandringer i hjernen og øjnene er således forenelige med betydelig påvirkning af hjernen og evnen til at trække vejret, hvilket medfører bevidstløshed, påvirket respiration og påvirket hjerteaktion med svær iltmangel til følge.

Spørgsmål 8:

Hvorledes harmonerer de konstaterede blødninger under den hårde hjernehinde og i øjnenes bindehinder med oplysningerne hændelserne, der førte til, at Tiltalte den 5. november 2021 også kontaktede alarmcentralen?

Der har ikke været masseeffekt af den subdurale blødning på hjernen i sig selv, og i en sådan grad, at den ville have påvirket trykket i hjernen. Hvis det var tilfældet, så ville det havde medført øget tryk i hjernen og

deraf følgende kompromitteret blodforsyning til hjernen. Hjernens hulrum var ikke forstørrede, og der var således ikke kompromitteret normalt dræn af væske fra disse hulrum. Men hjernen var svært påvirket og udsat for iltmangel og i en sådan grad og længde, at vejrtrækningen svigtede. Dette skete udelukkende ved ydre påvirkning. Moderen Tiltalte ringede, da Forurettede var på sit yderste, som følge af nævnte forhold. Moderens beskrivelse stemmer således overens med bevidsthedspåvirkning og udsættende vejrtrækning og muligvis påvirket hjerteaktion, som følge af den svære ydre påvirkning.

Spørgsmål 9:

Hvorledes harmonerer de konstaterede blødninger under den hårde hjernehinde og i øjnenes bindehinder med de ovenfor omtalte fotos af Forurettede fra dagene før den 28. november 2021?

Det harmonerer med, at Forurettede er rask og tilsyneladende ser upåvirket ud på billederne den ene dag og den næste er døende, hvilket tyder på, at hans skader efterfølgende var nyopståede.

Spørgsmål 10:

Kan blødningerne under den hårde hjernehinde og i øjnenes bindehinder skyldes en blødningssygdom? Svaret bedes uddybet.

Hvis Forurettede havde en blødersygdom, så skulle der have været tale om enten en svær grad af faktor VIII blødersygdom eller svær grad af von Willebrand blødersygdom. Ved disse tilstande er risiko for spontan blødning af det subdurale rum henholdsvis 1:267000 eller 1:4000. Følgende taler imod, at blødningerne under den hårde hjernehinde og i øjnenes bindehinder hos Forurettede skyldes en blødningssygdom:

1.Langt de fleste blødninger, der indikerer en blødersygdom, manifesterer sig ved henholdsvis led- og muskelblødninger og næseblod eller blødning fra slimhinder.

2.Det er utænkeligt, at man kan have en svær blødersygdom, der manifesterer sig så voldsomt det ene øjeblik og derefter ikke længere giver symptomer uden behandling.

3.Blødersygdom er genetisk set ikke knyttet til kromosom 13 eller 14 eller translokationer involverende disse kromosomer. Men for hæmofili knyttet til X kromosomet. Og von Wildeband blødersygdom er knyttet til en del forskellige genetiske ændringer forskellige steder på arvemassen.

4.Selv om moder skulle have en translokation, der involverer kromosom 13 og 14, er der intet, der indikerer, at det skulle føre til en svær grad af blødersygdom.

5.Der findes andre sjældne og mildere grader af blødersygdom, men det vil være meget sjældent, at nogen af disse fører til spontane blødninger af nogen art.

6.Der er hos Forurettede ikke fundet blødersygdom. Analyse heraf er altid grundig og dækkende.

7.Analyse med tromboelastografi (TEG) er kun relevant i forbindelse med store operationer med betydelig blødning. Selv da er analysemetoden usikker.

8.Nethindeblødning kan ses ved den metaboliske sygdom glutasyre aciduri type 1. Der blev ikke fundet tegn hertil.

Spørgsmål 11:

Hvilke særlige undersøgelser for blødningsforstyrrelse/ blødningssygdom vil det være muligt at foretage af [Forurettede]?

Der henvises til besvarelsen i spørgsmål 10.

Spørgsmål 12:

Vil det efter Retslægerådets opfattelse være nødvendigt at foretage en eller flere af sådanne særlige undersøgelser for blødningsforstyrrelse/ blødningssygdom for at kunne udelukke, at [Forurettedes] blødninger i hjernen og/eller i øjnenes bindehinder kan hidrøre fra en blødningsforstyrrelse/blødningssygdom eller lignende, som ikke har noget med vold eller rystelse at gøre?

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 10.

Spørgsmål 13:

Har Forurettede været i livsfare som følge af hændelsesforløbet og/eller blødningerne? Svaret bedes i givet fald uddybet.

Da redningsmandskabet ankommer, viser EKG hjertestop, hvilket er udtryk for overhængende livsfare. Forurettede har været i overhængende livsfare som følge af den ydre påvirkning af kroppen, der har fundet sted, herunder rusk af en sådan sværhedsgrad at hjernen holdt[] op med at fungere, som har ført til:

1.Subdurale blødninger.

2.Blødninger i retina.

3.Kompromitteret ilttilførsel til hjernen og en efterfølgende betydende og varig hjerneskade.

Som tidligere beskrevet har de subdurale blødninger og blødningerne i nethinden i sig selv ikke været direkte årsag til den svære hjernepåvirkning. Men et symptom på at en svær ydere påvirkning har fundet sted, som har ført til de ovennævnte punkt 1, 2 og 3.

Spørgsmål 14:

Kan blødningerne under den hårde hjernehinde og/eller i øjnenes bindehinder være opstået ved at Forurettede er blevet rusket som af Tiltalte, der efter det oplyste holdt hans hoved roligt?

De (s)Subdurale blødninger og blødningerne i øjnenes nethinde har været forårsaget af rusk og øget tryk på brystkassen. Det kan ikke lade sig gøre, at holde ved kroppen og ruske, samtidigt med at hovedet holdes så stille, at hovedets indre ikke påføres skade. Blødningerne i hjerne/nethinder kan således kun være opstået ved voldsom rusken af hovedet.

Spørgsmål 15:

Kan det forventes, at der hos Forurettede vil opstå forbigående eller varige men som følge af hændelsesforløbet og/eller blødningerne under den hårde hjernehinde eller i øjnenes bindehinder? I givet fald hvilket/hvilke men.

Forurettede vil have svær hjerneskade fremadrettet. Dette relaterer sig først og fremmest til, at den ydre påvirkning, der har ført til iltmangel til hjernen af en sådan sværhedsgrad og længde, at Forurettede var nær-død og fik påført varig og svær hjerneskade, men også til blødningerne. Skaderne medfører betydelig mindskning af både kognitive, sproglige, sociale, sansemæssige og bevægerelaterede forhold. Forurettede vil fremadrettet være afhængig af andre og hjælpemidler og skønnes at ville være ude at stand til at kunne modtage almindelig skolegang.

Spørgsmål 16:

Retslægerådet bedes generelt oplyse, hvor ofte små børn, der udsættes for ryste/ruske-vold (shaken baby syndrom) får blivende skader og i givet fald hvilke skader.

Det bemærkes, at der kun findes få opgørelser. Omkring 50% vil være skadet for livet og i en sådan grad, at de er afhængige af andre. Mange andre får mindre alvorlige skader. Det er kendt, at hjerneskade ved ryste/ruske-vold (også kaldet Abusive Head Trauma) hos nogle børn kan være langsomt fremadskridende. I en nylig australsk opgørelse havde 81 % moderat til svært handicap, 53 % adfærdsforstyrrelser, 44 % nedsat syn, cirka 25 % fin – og grovmotoriske problemer og 16 % havde epilepsi ved en opgørelse 5 år efter traumet. Aktuelle sag er svær at sammenligne med alle børn udsat for ryste/ruske-vold, da hjertestoppet og den meget svære iltmangel forbundet hermed giver en yderligere alvorlig langtidsprognose.

Spørgsmål 17:

Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?

Nej.”

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 2. maj 2022, udarbejdet af Læge 2 og tiltrådt af Overlæge blandt andet:

"Konklusion

Observanden er herefter ikke sindssyg, ligesom hun ikke var sindssyg på tidspunktet for det påsigtede forhold, hvor hun ikke var påvirket af alkohol eller rusmidler. Observanden er normalt begavet og lider ikke af epilepsi.

Observanden er opvokset i Bydel 4 med sine søskende hos sin mor og fra 11-årsalderen hos sin bror på mors side. Kontakten til faren har været sporadisk. Opvæksten hos moren var præget af omsorgssvigt på grund af morens alkoholmisbrug, hvorfor observanden blev anbragt i netværkspleje hos sin bror, og opvæksten var herefter tryg og stabil. Skolegangen var normal, og observanden blev student som 18-årig. Hun var netop optaget på en uddannelse, da hun opdagede, at hun var gravid med forurettede, og har derefter modtaget SU under barsel. Observanden er i et forhold med forurettedes far, og de bor hos hans forældre i By 7. Forurettede, der blev født i Måned 2021, er anbragt i plejefamilie.

Observanden er ikke tidligere kendt med psykiatrisk sygdom, ligesom hun heller ikke tidligere har haft misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. Ved aktuelle lægelige undersøgelse fremstår hun venlig og samarbejdsvillig, men bagatelliserende og afglidende omkring den verserende sag. Klinisk er der ingen holdepunkter for, at hun er sindssyg eller lidende af anden dybereliggende psykopatologi. Personlighedsmæssigt virker hun umoden og naiv. Den psykologiske test finder, at observanden er velbegavet, uden forekomst af dybere psykopatologi, men karakteriseret af histrioniske personlighedstræk.

Observanden er herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt hun findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, som mere formålstjenlig end straf."

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 30. november 2021 til den 31. januar 2023.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

” Kendelse:

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra tiltalte og plejemor Vidne 7, lægger vi til grund, at Forurettede forud for hjemgivelsen til sine forældre den 8. oktober 2021 var sund og rask. Der er ingen oplysninger om ændringer i hans tilstand frem til starten af november, hvor tiltalte tog i sommerhus med Forurettede. I de lægelige akter er der ikke beskrevet nogen sygdomstegn, herunder tegn på blødersygdomme.

Vi lægger efter bevisførelsen, herunder navnlig Retslægerådets erklæring af 27. juli 2022 med svar på spørgsmål 2, 4, 5, 8, 13 og 14, endvidere til grund, at Forurettede i to tilfælde – første gang på et tidspunkt i første halvdel af november 2021 og anden gang umiddelbart inden den 28. november 2021, kl. 19.00 – var udsat for en ydre påvirkning i form af, at han blev rusket voldsomt og klemt. Herved blev han påført de blødninger under den hårde hjernehinde og blødninger i forskellige lag i begge øjnes nethinder, der siden blev konstateret ved scanninger af hans hoved og undersøgelse af hans øjne. Der var ifølge Retslægerådet tale om rusk af en sådan sværhedsgrad, at hans hjerne første gang var svært påvirket og anden gang helt holdt op med at fungere. Blodansamlingerne i hjernen og i øjnenes nethinder må efter personundersøgelsen antages at være følger efter stump vold i form af ruske-/rystevold.

Efter Retslægerådets svar på spørgsmål 7 og 13 var Forurettede som følge af blødningerne i hjernen og det heraf følgende hjertestop i en meget svær og kritisk tilstand, da ambulanceredderne kom til sommerhuset den 28. november 2021. Han var i overhængende livsfare og ville have været død, hvis ikke han havde modtaget livreddende førstehjælp fra ambulanceredderne. Det kan efter Retslægerådets svar på spørgsmål 15 lægges til grund, at Forurettede har fået svær og varig hjerneskade som følge heraf.

Tiltalte har forklaret, at hun kort forud for sit første opkald til alarmcentralen den 5. november 2021 var taget med Forurettede i først et sommerhus i By 1 og siden et andet sommerhus i By 2, og at hun i hele perioden var alene med Forurettede i de to sommerhuse. Hendes forklaring understøttes af hendes kæreste Vidne 1's forklaring og af sagens øvrige oplysninger.

Vi finder det herefter bevist, at det er tiltalte, som har udøvet den i Retslægerådets erklæring beskrevne vold imod Forurettede med de i erklæringen

angivne skader til følge. Under hensyn til det anførte i Retslægerådets erklæring og forklaringen fra Vidne 11 om, at de skader, Forurettede havde, var følger efter kraftig og længerevarende rusken, er det bevist, at tiltalte i den anførte periode udsatte Forurettede for grov vold i form af klemning af Forurettede om kroppen og kraftig rusken, og at hun havde det fornødne forsæt hertil. Volden havde betydelig skade på Forurettedes legeme eller helbred til følge og findes derfor omfattet af straffelovens § 245, stk. 1. Det er endvidere bevist, at Forurettedes skader efter volden i form af varig og svær hjerneskade er så alvorlige, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 246.

Vi finder herefter, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Thi bestemmes:

Tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.”

Sanktionsspørgsmålet

Samtlige voterende udtaler:

Tiltalte er fundet skyldig i to tilfælde af grov vold under særdeles skærpende omstændigheder mod sin værgeløse søn på 3 måneder. Den grove vold førte til, at han fik blødninger under den hårde hjernehinde og i nethinderne og hjertestop. Han var således i livsfare og har i dag svær og varig hjerneskade som følge af volden. På denne baggrund udmåles straffen til fængsel i 5 år, jf. straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.

Erstatning

De juridiske dommere har taget påstanden om godtgørelse for tort med 30.000 kr. og svie og smerte med 84.000 kr. til følge som nedenfor bestemt, idet der er lagt vægt på forholdets karakter. Beløbet på i alt 114.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 11. februar 2023 skal indsættes i godkendt forvaltningsafdeling, jf. værgemålslovens § 35, stk. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 5 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 114.000 kr. til Forurettede, c/o bistandsadvokat Dan Jordy, Holbæk Sportsby, Sports Allé 5 B, 1. th., 4300 Holbæk. Beløbet forrentes med procesrente fra den 11. februar 2023.

Dommer

5 års fængsel for ruskevold mod 3 måneder gammelt spædbarn.

Dom afsagt: 31. januar 2023

Ung kvinde idømt 5 års fængsel for i november 2021 at have udsat sin dengang 3 måneder gamle søn for ruskevold i 2 tilfælde. Barnet har på grund af volden fået svær og varig hjerneskade.

Sagsnummer: 60-3088/2022

Sagen kort fortalt

Barnet blev den 28. november 2021 indlagt på Holbæk Sygehus med vejrtrækningsbesvær og hjertestop. Barnet blev på vej til sygehuset genoplivet i ambulancen. Barnet blev samme dag overført til Rigshospitalet. Her blev der konstateret blødninger af forskellige aldre både under den hårde hjernehinde og i begge øjne.

Retslægerådet har udtalt, at blødningerne under den hårde hjernehinde og i øjnene alene kunne være opstået som følge af en ydre påvirkning i form af vold, der efter Retslægerådets opfattelse bestod i klemning af barnets brystkasse og kraftig rusken. Volden var sket over mindst 2 omgange: Den første gang 2 – 4 uger forud for indlæggelsen den 28. november 2021 og den anden gang umiddelbart forud for indlæggelsen. Volden har forårsaget svær og varig hjerneskade på barnet.

Barnet havde opholdt sig alene med sin mor i sommerhus i Odsherred fra starten af november 2021 og frem til indlæggelsen.

Anklagemyndigheden havde rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, det vil sige vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter med betydelig skade på legeme eller helbred til følge og af så grov beskaffenhed og med så alvorlige skader til følge, at der foreligger skærpende omstændigheder.

Den unge kvinde nægtede sig skyldig.

Dommens resultat

Et enigt nævningeting fandt det bevist, at den unge kvinde i 2 tilfælde udsatte barnet for vold i form af klemning og kraftig rusken med det resultat, at barnet blev påført varig og svær hjerneskade.

På den baggrund vurderede nævningetinget, at kvinden var skyldig i den rejste tiltale.

Anklagerens påstand om straf var fængsel i ikke under 5 år.

Forsvarerens påstand om straf var fængsel i ikke over 2 år.

Straffen blev fastsat til fængsel i 5 år.

Nævningetinget lagde ved strafudmålingen vægt på voldens farlighed, at volden blev udøvet over flere gange, at volden blev udøvet mod et hjælpeløst barn, og de meget alvorlige skader.

Hun blev endvidere dømt til at betale barnet godtgørelse for svie og smerte og tort.

Den unge kvinde valgte at anke dommen.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Holbæk den 31. januar 2023.