Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 23. april 2024 af Østre Landsrets 1. afdeling
(landsdommerne Jon Fridrik Kjølbro, Annette Dam Ryt-Hansen og Didde Laier-Brodersen (kst.) med nævninger).
1. afd. N nr. S-417-23:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(cpr.nr. Født 2000)
(advokat Anders Rohde, besk.)
Dom afsagt af Retten i Holbæk den 31. januar 2023 (60-3088/2022) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Den for Forurettede beskikkede bistandsadvokat har for landsretten nedlagt på-stand om, at tiltalte skal betale godtgørelse for tort med 50.000 kr. og godtgørelse for svie og smerte med 178.500 kr., subsidiært et mindre beløb, alt med tillæg af procesrente. Bi-standsadvokaten har taget forbehold for yderligere krav i henhold til erstatningsansvarslo-ven, herunder krav om godtgørelse for varigt mén.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne overlæge Vidne 4, statsobducent Vidne 11, Vidne 7 og overlæge Vidne 13.
- 2 -
De i byretten af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10 og Vidne 12 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hovedårsagen til, at de besluttede sig for at bortadoptere Forurettede, var, at hun var så langt henne i graviditet, da hun opdagede, at hun var gravid. Hun og Vidne 1 drøftede længe, om de ville bortadoptere Forurettede, og det var en fælles beslutning at bortadoptere ham. Det spillede også ind, at de var så unge, og at de havde helt andre planer for deres fremtid, herunder studier mv. Det var ligeledes en fælles beslutning, da de besluttede sig for at fragå beslutningen om bortadoption og få Forurettede hjemgivet. Det var deres egen beslutning, og de følte sig ikke pressede i den forbindelse. Hendes familie var ikke inddraget i beslutningerne om først bortadoption og senere hjem-givelse af Forurettede.
Det er rigtigt, at de flyttede fra lejligheden på Vej 1, da de ellers risikerede at blive sat ud af fogeden. Som hun husker det, var der to ”mellemstationer ” fra lejligheden på Vej 1 til sommerhusene i først By 1 og senere By 2. Hun husker ikke, hvorfor de besluttede sig for to sommerhuse, der lå så langt væk fra deres hidtidige bolig, men hun forestiller sig, at det var svært at finde et egnet sommerhus, der lå tættere på. Lejeperioden for sommerhuset i By 2 udløb den 28. november 2021. Hun husker ikke, hvad planen var boligmæssigt i perioden efter udgangen af november 2021.
Hun og Forurettede tog ikke med Vidne 1 til Skotland, da Forurettede ikke havde noget pas, og da de havde en hund, der skulle passes. Vidne 1's ophold i Skotland blev endvidere forkortet, hvilket også var medvirkende til, at de ikke tog over til ham i Skotland. Hun havde ikke problemer med at være alene med Forurettede, og hun følte sig ikke presset af at være alene med ham.
Deres økonomiske situation var trængt, men det påvirkede hende ikke i forhold til håndte-ring af Forurettede. Det var langt fra en optimal økonomisk situation, de befandt sig i, og det er rigtigt, at hun spurgte sine veninder, om de kunne låne penge af dem. De kunne have fået økonomisk hjælp af Vidne 1's familie, hvis de havde spurgt dem herom.
- 3 -
Sms-korrespondancen fra den 17., 18. og 19. november 2021 mellem hende og Vidne 1 vi-ser efter hendes opfattelse, at de ikke havde en optimal økonomi, men at de håndterede det på bedst mulig måde.
Hun husker ikke, hvorfor hun den 3. november 2021 søgte på ”Mødrehjælpen ”på nettet.
Forurettede var ikke kommet til skade den 5. november 2021, men da hun kiggede ind til ham, efter hun havde puttet ham, havde han pludselig en mærkelig vejrtrækning. Hun rystede Forurettede i panik, men det var ikke i udstrakte arme eller på en sådan måde, at hans hoved blev rusket. Da den sundsfaglige person ved alarmcentralen mente, at det kunne være en bøvs med lidt gylp, der havde siddet på tværs i Forurettedes hals eller lignende, og da Forurettede efterfølgende så fin ud, fandt hun ikke behov for i de følgende dage at tage Forurettede til læ-gen.
Hun ved ikke, om hun vil betegne det som en joke, da Vidne 1 natten mellem den 27. og 28. november 2021 skrev, at han ville forlange en faderskabstest, og at han gjorde det forbi mellem dem. De fandt ud af det i løbet af natten og blev gode venner igen.
Da Forurettede ikke trak vejret ordentligt den 28. november 2021 om aftenen, og da det, hun var blevet instrueret i af den sundhedsfaglige person under alarmopkaldet den 5. november 2021, ikke virkede, ringede hun på ny 112. Hun rystede Forurettede, men holdt hans hoved stille, imens hun rystede ham.
Forurettede var midt i et ”tigerspring ” begge gange, da problemerne med vejrtrækning opstod.
Hun kan med sikkerhed udelukke, at hun rystede Forurettede så hårdt, at hans hoved ruskede frem og tilbage.
Vidne 1's familie blev glade, da Vidne 1 fortalte dem, at han skulle være far. Hun og Vidne 1 er ikke længere sammen. Bruddet har ikke noget med sagen eller med Forurettede at gøre. Det var hende, der af andre personlige grunde besluttede sig for at gå fra ham.
Københavns Kommune giver hende månedlige underretninger om Forurettedes trivsel og ud-vikling. Der kan dog godt gå mere end en måned mellem underretningerne. Hun må ikke se Forurettede, men Vidne 1 har set Forurettede og har vist hende videoer af ham. Det er hendes ønske at se Forurettede igen, og hun vil gerne være mor for ham i det omfang, hun kan.
- 4 -
Tiltalte har yderligere forklaret, at grunden til, at hun den 19. november 2021 på nettet søg-te på ”jeg har ikke mere mælk hvad gør jeg ”, nok havde noget at gøre med de dokumente-rede sms-beskeder mellem hende og Vidne 1 samme aften om, at han skulle skaffe penge, så hun kunne købe modermælkserstatning og mad. Det var Vidne 1, der stod for økonomi-en, mens hendes fokus var på at tage sig af Forurettede. Det er vigtigt for hende at understrege, at Forurettede fik mad hver dag.
Overlæge Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at det ikke er et krav, at man forelægger de sager, hvor der er konkret mistanke om, at et barn har været udsat for vold, for børneafdelingen på Herlev Hospital, men at neonatalafdelingen på Rigshospitalet ofte konsulterer børneafdelingen på Herlev Hospital for at sikre, at de følger alle gældende protokoller i disse sager. Han kontaktede selv Vidne 13, der er overlæge på Herlev Hospitals børneafdeling omkring hvilke prøver, der skulle tages i det konkrete tilfælde med Forurettede.
Han konsulterer i de sager, hvor der er mistanke om vold mod børn, oftest børneafdelingen på Herlev Hospital vedrørende hvilke blodprøver, skanninger, procedurer mv, der skal føl-ges. Han kontakter derfor regelmæssigt overlæge Vidne 13 eller hendes kollegaer på børneafdelingen på Herlev Hospital for at sikre, at de følger procedurerne i disse sager. Under sådanne konsultationer får han instruks om hvilke prøver, der skal tages. I journal-notaterne anfører han, at der skal tages blodprøver, men ikke hvor mange.
I denne sag husker han alene at have haft en telefonisk kontakt til overlæge Vidne 13. Det har nok været en samtale af 10 minutters varighed. Han sendte ikke Forurettedes journalmateriale til overlæge Vidne 13, men han oplyste Forurettedes cpr.nr., hvor-ved hun selv kunne læse de noterede oplysninger om Forurettede på Sundhedsplatformen.
Han er ikke bekendt med, at det fremgår af den nationale vejledning, at en af de tre afdelin-ger på landsplan skal inddrages i sager, hvor der er mistanke om, at der er udøvet vold mod et barn, men det er henset til ekspertisen på Herlev Hospital, at de kontakter overlæge Vidne 13 og hendes kollegaer. Man skal følge de anvisninger, der fremgår af vejlednin-gen, men da Forurettede lå i respirator med forhøjet tryk i hjernen, kunne han ikke overflyttes til Herlev Hospital, men skulle blive på Rigshospitalet, indtil det var forsvarligt at flytte ham.
- 5 -
Under samtalen med Vidne 13 oplyste han om de foreløbige undersøgelser, der var foretaget af Forurettede, og han spurgte hende, om var hun er enig i, at der skulle tages de og de prøver.
Det er ham, der i Forurettedes patientjournal den 28. november 2021 har noteret ”giver mis-tanke om NAI ”. NAI er en forkortelse for ”non accidental injury ”, det vil sige en skade, der ikke er kommet ved et tilfælde, men typisk vil være påført ved vold.
Ved undersøgelser af Forurettede blev der konstateret flere slags blødninger af forskellige aldre i hjernen og øjenskader i form af punktformede blødninger i nethinderne, der også var af forskellige aldre. Der var disse skader, der var mistanke om, var påført ved vold.
Forurettede var på skadestidspunkterne kun få måneder gammel, hvorfor han endnu ikke var i gang med at lære at gå. Skaderne kan derfor ikke være opstået ved fald. Selv hvis babyer falder, slår de sig ikke så meget, at de får blødninger i hjernen og øjnene. Blødninger i øj-nene kan opstå ved hjertemassage, men patienten vil ikke få blødninger i øjnene af forskel-lige aldre som en følge af hjertemassage.
Der er efter hans overbevisning foretaget de nødvendige undersøgelser af, om Forurettede led af blødersygdom. Der var ingen tegn på, at Forurettede skulle lide af blødersygdom, hverken efter prøverne eller efter de daglige undersøgelser af ham, herunder ved ilægning af ven-flon i hans blodårer.
Foreholdt rapport 9. december 2021 om politiets telefonisk kontakt til ham, oplyste han, at det er rigtigt, at der var udtaget adskillige blodprøver på Forurettede for at kunne udelukke sjældne sygdomme, f.eks. blødersygdom. Der blev sendt flere prøver afsted til udenlandske laboratorier. Han mener, at resultatet af prøverne blev sendt til Retsmedicinsk Institut.
Foreholdt rapport af 15. februar 2022 om politiets telefonisk kontakt til ham kan han be-kræfte, at der ikke var indikation for, at Forurettede led af blødningsforstyrrelser, og at jour-naludskrifter var blevet overgivet til retsmedicineren. Han ville selvfølgelig ikke have op-lyst til politiet, at prøverne vedrørende blodkoagulation var afsluttet, hvis dette ikke var tilfældet. Foreholdt at statsobducent Vidne 11 i byretten har forklaret, at hun ikke helt præcist vidste, hvilke undersøgelser, der var foretaget af Forurettede, og at man havde forsøgt at få svar fra hospitalet, men at man ikke havde fået sådanne svar, har han ikke nægtet at udlevere nogle prøver til retsmedicinsk afdeling. Det er hans opfattelse, at han har udleve-
- 6 -
ret alle relevante prøveresultater. De prøveresultater, der er foretaget ved udenlandske la-boratorier, opbevares særskilt. Hans kollegaer har anført i patientjournalen, at der er taget sådanne prøver, der er sendt til udenlandske laboratorier. Han ser årligt i hundredvis af prøveresultater og kan ikke huske, om han har set svaret på de blodprøver, der var taget af Forurettede. Der var intet i Forurettedes kliniske fremtoning, der gav anledning til mistanke om blødningsforstyrrelse.
Allerede da resultatet af øjenundersøgelserne forelå, foretog nogle af hans kollegaer under-retning til myndighederne efter sociallovgivningen.
Han har aldrig set skader af den karakter, som Forurettede havde, som er opstået spontant på raske børn.
Det er vanskeligt at udtale sig om, hvor meget kraft, der skal ruskes med, for at der opstår skader af det omfang, som Forurettede blev påført, da der selvsagt ikke kan laves undersøgel-ser herom. Der skal dog nok nogen kraft til for at danne sådanne multiple blødninger inde i hjernen på et barn.
Det vil være almindeligt at overflytte et barn til Herlev Hospital, når behandlingerne på Rigshospitalet afsluttes. Man vil i den forbindelse forinden kontakte overlæge Vidne 13 herom. Som han husker det, var det en samlet lægelig beslutning at overflytte Forurettede til Hvidovre Hospital med henblik på genoptræning. Henset til Forurettedes behov og de muligheder, der var for genoptræning og neurorehabilitering på Hvidovre Hospital, be-sluttede de, at det for Forurettedes vedkommende var mest hensigtsmæssigt, at han blev over-flyttet til Hvidovre Hospital. Han tror ikke, at overlæge Vidne 13 var inddraget i denne vurdering.
Statsobducent Vidne 11 har supplerende forklaret blandt andet, at det forhold, at Forurettede havde hjertestop og iltmangel, ikke kan have forårsaget de skader i form af blød-ninger i hjernen, der var påført Forurettede. De konstaterede blødninger i nethinderne var for-årsaget af et øget tryk i hjernen. Når man griber hårdt fat om et spædbarns brystkasse og rusker det, vil der opstå blødninger i nethinderne, idet trykket i blodkarrene øges som følge heraf.
Muskulaturen i et spædbarns hals er ikke fuldt udviklet, og et spædbarns hoved er meget tungt i forhold til resten af kroppen. Ved rusken forstås en voldsom rykken frem og tilbage
- 7 -
af et barns ikke-understøttede hoved. Spædbarnets hoved bevæges derved hurtigere frem og tilbage, end hjernen kan følge med. Når et spædbarns hoved og hjerne på denne måde ruskes i forskellig hastighed, kan det forårsage, at blodkarrene mellem den tynde og tykke hjernehinde brister, idet de rives over. Almindelig håndtering af et spædbarn kan ikke for-årsage sådanne skader. Hvis spædbarnets hoved understøttes, vil der ikke opstå en så kraf-tig acceleration og deceleration, at det kan forårsage skader i form af bristede blodkar.
Deres viden om hvor meget kraft der skal til, for at rusken af et spædbarn kan forårsage skader af varierende omfang, er bl.a. baseret og underbygget af de tilståelsessager, de har gennemgået. Der skal tilstrækkelige mange og kraftige rusk til for at forårsage skader, men hun kan ikke sige præcist hvor mange rusk og med hvilken kraft, de skal udføres for at forårsage skader af den karakter, Forurettede har. Det er usandsynligt, at skader af denne karakter kan opstå ved, at et barn rykker hovedet frem og tilbage i forbindelse med, at man løfter barnet op.
Vidne 7 har supplerende forklaret blandt andet, at hun har været plejemor i 30 år, og at hun gennem årene har haft 6 plejebørn boede. Hun havde over for kommunen givet udtryk for bekymring i forhold til Tiltalte og Vidne 1's økonomiske forhold, men sagsbehandleren i kommunen havde beroliget hende på dette punkt. Tiltalte talte meget om alle de ting, hun skulle købe til Forurettede og alle de steder, de skulle flytte hen, men der skete aldrig rigtig noget. Tiltalte og Vidne 1 havde heller ikke bil, og hun måtte køre dem i forbindelse med deres samvær med Forurettede, selv om aftalen var, at de selv skulle stå for transport af Forurettede. Hun fik fornemmelsen af, at der var flere ting, der ikke hang sammen, og derfor var hun bekymret. Det bekymrede hende også at se Tiltalte give Forurettede mad, herunder den måde Tiltalte holdt sutteflasken på, når hun gav Forurettede mad. Ligeledes bekymrede det hende, at Tiltalte var meget alene og dermed i vidt omfang stod med forældreskabet alene.
Hun var på besøg hos Tiltalte og Vidne 1 i forbindelse med hjemgivelsen af Forurettede. Det var ikke hendes opfattelse, at de havde forberedt sig på hjemgivelsen af Forurettede. Der manglede de mest nødvendige remedier til et spædbarn, herunder puslepude, vugge og andre nødvendige ting. De havde alene købt en ”nest ” eller en rede til sengen, som Forurettede kunne ligge i.
- 8 -
Tiltalte og Vidne 1 var på besøg hos dem en enkelt gang inden hjemgivelsen af Forurettede. Det var den ene af de to gange gang, hun så Vidne 1 sammen med Forurettede inden hjemgi-velsen.
Hun er fortsat plejemor for Forurettede. Han udvikler sig, men det går meget langsomt, og han er slet ikke alderssvarende. De arbejder meget med sansemotorik, fysisk træning og sang og musik. Hun træner hans hjerne. Han kan sige få ord, men kan stadig ikke forme mun-den, hvilket er nødvendigt for at få et talesprog. Han kaster stadig op 3-4 gange om dagen. Han kan ikke synke, og der kommer meget slim op. Han smager på alt, men kan ikke tygge det. Raske mennesker synker deres mundvand ca. 600 gange om dagen, mens Forurettede kun synker mundvand ca. 25 gange om dagen.
Forurettede kravler ikke, men kan møve sig frem. De bruger meget tid på at lære ham at gå. Forurettedes største traume er, hvis han slår sit hoved, f.eks. ved at støde ind i noget. Han bry-der helt sammen, tager sig til hovedet og er for en tid utrøstelig. Han er ellers glad og gri-ner, selv om han er meget plaget på alle måder. Han lever af sondeernæring 6 gange i døg-net. Det er en klap, der er indopereret i hans mave. Han følger sin vækstkurve, men han hader sondeernæring og græder hver gang, han skal have sondemad. De prøver at aflede ham, f.eks. ved at se fjernsyn samtidig med, at han får sondeernæring. Forurettede har selv udviklet nogle tegn, så de kan kommunikere, men hun taler altid til ham i almindeligt sprog. Hun sover med Forurettede hver nat.
Tiltalte har afbrudt samværet med Forurettede. Vidne 1 er ikke dukket op til de aftalte samvær inden for de sidste 6 måneder. Inden da havde Vidne 1 samvær med Forurettede nogle gange af ca. 45 minutters varighed pr. gang.
Hun er af kommunen blevet anmodet om at udarbejde statusmails hver måned. De er skre-vet med en positiv vinkel, da hun ved, at forældrene får kopi af hendes mails. Om sta-tusmailen fra januar 2024 oplyste hun, at det ene foto af Forurettede er fra julen 2023, mens det andet er ca. 6 måneder gammelt. Hun husker ikke, hvornår det tredje foto er taget. I oktober 2021 skrev hun endnu ikke statusmeddelelser.
Overlæge Vidne 13 har supplerende forklaret blandt andet, at det var i forbindelse med landsrettens afgørelse om, at hun skulle afgive en udtalelse i sagen, at hun kontaktede overlæge Vidne 4, der gjorde hende opmærksom på, at hun var blevet telefonisk konsulteret i sagen. Inden da havde hun i forbindelse med straffesagen ikke haft slået op i
- 9 -
patientjournalen. Overlæge Vidne 4 oplyste, at det fremgik af Forurettedes patientjour-nal, at hun var blevet kontaktet den 30. november 2021, og at hun havde skrevet et notat i patientjournalen om, at hun havde vejledt om den videre udredning, kontakt til myndighe-der i henhold til sociallovens § 153 og lukning af forældrenes adgang til Sundhedsplatfor-men. Hun fik ikke til sendt journalmateriale i forbindelse med hendes vejledning. Hun har ikke nogen erindring om samtalen og kan derfor ikke udtale sig om varigheden heraf.
Det er hende, der den 30. november 2021 har skrevet notatet i Forurettedes patientjournal om samtalen med overlæge Vidne 4. Hendes noteringer betyder ikke, at hun har læst journalmaterialet. Det var den eneste samtale, hun havde med overlæge Vidne 4.
De betegner de skader, som Forurettede har, som påførte hovedskader, og ikke som shaken baby syndrom, idet skader af denne karakter kan være forårsaget både af kraftig og vedva-rende rysten af barnets hoved, men også ved at barnets hoved slås ned i et underlag.
I forbindelse med landsrettens afgørelse fik hun overbragt en stor mængde journalmateriale vedrørende Forurettede. Hun har ikke læst materialet, da hun ikke mener, at det er hendes op-gave. Hun er læge. Hun mener, at en udtalelse skal afgives af Retslægerådet. Herudover er landsrettens afgørelse truffet på et forkert faktuelt grundlag, da det viste sig, at hun i overensstemmelse med retningslinjerne var blevet konsulteret i sagen. Hun mener således ikke, at man kan pålægge hende at afgive en udtalelse i sagen.
Hendes afdelings opgave er at modtage, undersøge og udrede børn, der har været udsat for omsorgssvigt eller vold. Andre hospitaler, der modtager et barn og har mistanke om, at barnet har været udsat for vold, kan henvise barnet til børneafdelingen på Herlev Hospital, hvor hun er overlæge. Det kræver alene et opkald. Forurettede krævede intensiv behandling, og hun går ud fra, at Forurettedes tilstand medførte, at han ikke var i stand til at blive overflyt-tet til Herlev Hospital på det tidspunkt. Hun vil i de fleste tilfælde anbefale, at et barn, hvor der er mistanke om vold, overflyttes til hendes afdeling. I langt de fleste tilfælde vil under-søgelserne af sådanne børn foregå på deres afdeling. Når hun ikke har anbefalet det i Forurettedes tilfælde, vil hun som nævnt gå ud fra, at Forurettede var i en så dårlig tilstand, at det ikke ville give mening at overflytte ham. Rigshospitalet har både en intensiv afdeling, hvor bør-nene ligger i respirator, og en neurokirurgisk afdeling. Den specialiserede genoptræning af børn, der har påførte hovedskader, foregår ikke på børneafdelingen på Herlev Hospital.
- 10 -
Opgaven var i det konkrete tilfælde, hvor Forurettede ikke kunne overflyttes til Herlev Hospi-tal, at få foretaget de nødvendige undersøgelser, der kunne udelukke sjældne sygdomme. Det er ikke i alle tilfælde, at de børn, der har modtaget intensiv behandling på andet hospi-tal, ved behandlingens afslutning overflyttes til børneafdelingen på Herlev Hospital. Hvis det vil være mere hensigtsmæssigt, at barnet overflyttes til et hospital, hvor der er mulig-hed for genoptræning, vil det ikke give menig at overflytte barnet til børneafdelingen på Herlev Hospital.
Det fremgår af den nationale vejledning hvilke prøver og undersøgelser, der skal foretages i tilfælde af mistanke om vold udøvet mod et barn, herunder hvilke blodprøver og billeddi-agnostiske materiale, der skal udføres. Blodprøverne tages for at udelukke sjældne syg-domme, f.eks. blødersygdomme, infektion, anden form for blødningstilstand eller sjældne genetiske sygdomme, hvor man kan se blødninger i hjernen.
Når de på børneafdelingen på Herlev Hospital bliver kontaktet af andre hospitaler i anled-ning af mistanke om vold begået mod børn, spørger de ind til barnets alder, tilstand og skader. De tager på den baggrund stilling til, om de mener, at der er risiko for, at barnet kan have været udsat for vold. Hvis der er mistanke om vold, anbefaler de, at barnet over-flyttes til børneafdelingen på Herlev Hospital. Det, hun har anført i Forurettedes patientjour-nal, er udtryk for, at hun havde fundet, at der var mistanke om vold.
Personlige oplysninger
Tiltalte har om sine personlige forhold oplyst, at hun startede med at gå til psykolog, mens hun var varetægtsfængslet. Det er i den forbindelse konstateret, at hun udviser tegn på Diagnose. Hun læser til Uddannelse på Skole og arbejder for et vikarbureau. Hun bor hos sin storebror og hans kæreste, hvilket hun er meget glad for. Det er hendes plan at fortsætte med at gå til psykolog for at få bearbejdet alt det, der er sket. Hun ønsker også at færdiggøre sin uddannelse.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 30. november 2021 til den 1. maj 2023.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:
- 11 -
” Også efter bevisførelsen for landsretten finder 9 nævninger og 3 dommere af de grunde, der er anført af byretten, at Tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.
Om det af forsvareren anførte om, at proceduren i Sundhedsstyrelsens specialeplan for 2017 ikke er iagttaget, herunder at Forurettede ikke som foreskrevet blev under-søgt på børneafdelingen på Herlev Hospital, bemærkes, at det efter overlægerne Vidne 4 og Vidne 13's forklaringer for landsretten lægges til grund, at proceduren blev fulgt. Det lægges således til grund, at overlæge Vidne 4 telefonisk konsulterede overlæge Vidne 13 den 30. november 2021, og at overlæge Vidne 13 skrev et notat om samtalen i Forurettedes patientjournal, herunder at hun bl.a. havde vejledt om den videre udredning. Det lægges efter forklaringerne videre til grund, at Forurettedes til-stand nødvendiggjorde fortsat behandling på Rigshospitalet, idet han bl.a. lå i respirator, hvorfor det ikke var muligt at flytte ham til Herlev Hospital. Det lægges efter forklaringer-ne endelig til grund, at der blev foretaget de nødvendige blodprøver og undersøgelser af Forurettede med henblik på at udelukke sjældne sygdomme, herunder blødersygdomme, at overlæge Vidne 4 havde konsulteret overlæge Vidne 13 omkring hvilke yderligere prøver, der skulle foretages, og at hverken prøverne eller Forurettedes kliniske fremtoning gav mistanke om sjældne sygdomme.
Om det af forsvareren anførte om, at skaderne på Forurettede kan være opstået på anden måde end ved ruskevold, bemærkes, at det efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål nr. 1 og 2 lægges til grund, at blødninger under den hårde hjernehinde og blødninger i øjnenes net-hinder opstået over flere tidspunkter ikke kan opstå spontant hos et raskt barn. Det lægges videre efter statsobducent Vidne 11 og overlæge Vidne 13's forklaringer til grund, at almindelig håndtering af et spædbarn, herunder ved at ryste det, mens man under-støtter barnets hoved eller ved at løfte barnet op uden samtidig at understøtte dets hoved, ikke vil medføre skader af den karakter og det omfang, som Forurettede blev påført.
Om det af forsvareren anførte om forsæt bemærkes, at det efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål nr. 14 kan lægges til grund, at blødningerne i hjerne/nethinder kun kan være opstået ved voldsom rusken af Forurettedes hoved. Det lægges videre efter overlægerne Vidne 4 og Vidne 13's samt statsobducent Vidne 11's forklaringer til grund, at der skal tilstrækkelig mange rusk af en vis kraft til for at forårsage skader af den karakter, som Forurettede blev påført. Henset hertil tiltræder alle nævninger og dommere, at tiltalte havde forsæt til overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, på den i anklageskriftet angivne måde ved begge episoder. Det tiltrædes videre, at forholdet er omfattet af straffelovens §
- 12 -
246. Da de alvorlige følger endvidere findes at kunne tilregnes tiltalte som uagtsomme, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, på den i anklageskriftet angivne måde.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes tiltalte herefter skyl-dig i den rejste tiltale.
Thi bestemmes:
Tiltalte findes skyldig i den rejste tiltale. ”
Strafudmåling
Der er afgivet 18 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år.
Samtlige voterende har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i ved to tilfælde at have udsat sin 3 måneder gamle og værgeløse søn for vold under særdeles skærpende omstændigheder ved at holde fast om hans bryst samtidig med, at hun rystede hans hoved så voldsomt, at det medførte hjertestop og svær iltmangel samt skader i form af blødninger under den hårde hjernehinde og i nethinderne. Volden har efter Retslægerådets udtalelse medført svær og varig hjerneskade samt betydelig mindskning af både kognitive, sproglige, sociale, sansemæssige og bevægerelaterede forhold, således at Forurettede fremad-rettet vil være afhængig af andre og skønnes ude af stand til at kunne modtage almindelig skolegang. Der er videre lagt vægt på den skærpelse af strafniveauet for grov vold med en tredjedel, som skete ved lov nr. 358 af 29. april 2018. Det forhold, at tiltalte ringede 112 i begge tilfælde, at hun var i en presset situation, og at hun har gode personlige forhold, kan på den baggrund ikke medføre, at straffen udmåles til mindre end 5 års fængsel.
Erstatning
De juridiske dommere tiltræder, at godtgørelsen for tort efter forholdets karakter og grov-hed og henset til de betydelige skader og følger, der er overgået Forurettede, er fastsat til 30.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4.
Det følger af erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1, jf. § 15, stk. 3, at godtgørelse og erstat-ning kan kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse, og at det er takster-ne for dette tidspunkt, der finder anvendelse. Da tiltalte først var i stand til at bedømme
- 13 -
godtgørelsens størrelse i forbindelse med byrettens behandling af sagen, er det taksterne for 2023, der finder anvendelse ved fastsættelse af godtgørelsen for svie og smerte. Beløbet fastsættes herefter til 85.500 kr., der svarer til det maksimale beløb efter taksterne for 2023, jf. erstatningsansvarslovens § 3.
Det tiltrædes, at beløbet, der forrentes med procesrente fra den 11. februar 2023, skal ind-sættes i en godkendt forvaltningsafdeling, jf. værgemålslovens § 35, stk. 1.
T h i k e n d e s f o r r et :
Tiltalte straffes med fængsel i 5 år.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 115.500 kr. til Forurettede, c/o bistandsadvokat Dan Jordy, Sports Allé 5 B, 1. th., 4300 Holbæk. Beløbet forrentes med procesrente fra den 11. februar 2023.
Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.