Kendelse
RETTEN PÅ FREDERIKSBERG
KENDELSE
afsagt den 28. februar 2022
Det forbydes principalt indstævnte Sagsøgte 1 og indstævnte Sagsøgte 2 at offentliggøre eller viderebringe enhver billed- eller lydopta-gelse af Sagsøger, foretaget af eller under instruktion af Sagsøgte 2, i perioden 1. januar 2018 til 8. august 2019, subsidiært alene
2
for så vidt angår skjulte optagelser, forstået som optagelser foretaget uden re-kvirentens viden. Forbuddet omfatter også medvirken til offentliggørelse og vi-deregivelse, herunder igennem selskabet Virksomhed ApS.
Forbuddet påstås principalt nedlagt uden sikkerhedsstillelse, subsidiært mod sikkerhedsstillelse på mindre end 3 mio. kr.
Det påbydes de indstævnte at udlevere sådanne medier (såsom memory cards, hard discs og computere og telefoner samt lignende medier til opbevaring af optagelser), som indeholder billed- og lydoptagelse omfattet af et forbud i nær-værende sag, inklusive eventuelle sikkerhedskopier, og som er i deres besid-delse, til retten.
Det påbydes i øvrigt de indstævnte at afstå fra at få udleveret de medier med optagelser omfattet af et forbud i nærværende sag, som Københavns Politi har beslaglagt, og i stedet acceptere, at også disse udleveres til retten.
Påbuddet påstås principalt nedlagt uden sikkerhedsstillelse, subsidiært mod sikkerhedsstillelse på mindre end 3 mio. kr.
Sagsøgte 2 har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse,
tertiært at nedlæggelse af forbud og/eller påbud betinges af sikkerhedsstillelse på ikke under 3 mio. kr., mere tertiært at nedlæggelse af forbud og/eller påbud betinges af sikkerhedsstillelse på et mindre beløb fastsat efter rettens skøn.
Sagsøgte 1 har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Kendelsen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 b.
Det fremgår af sagen, at Sagsøger og Sagsøgte 2 i slutningen af 2017 i forbin-delse med Sagsøgers udgivelse af bogen ”Titel” kom i kontakt.
Fra begyndelsen af 2018 og frem til sommeren 2019 foretog Sagsøgte 2 adskillige film- og lydoptagelser af Sagsøger i forbindelse med tilblivelsen af en doku-mentar, som de havde aftalt skulle produceres om hende.
Den 4. maj 2018 indgik Sagsøgte 2, Sagsøgte 1 og Vidne 1 en iværksætterkontrakt om stiftelse af et iværksætterselskab ”Virksomhed IVS” med filmproduktion som formål og med en startkapital på 300 kr.
Af kontrakten fremgår blandt andet følgende:
3
”…
4.2
Selskabet ejer alle resultater af det arbejde, som ejerne udfører i forbin-delse med selskabet, herunder alle immaterielle rettigheder og knowhow.
…”
Samme dag blev stiftelsen af selskabet anmeldt til CVR med Sagsøgte 2, Sagsøgte 1 og Vidne 1 som stiftere og ejere, via holdingselskaber, af hver en tredjedel af selska-bet og med de pågældende tre som direktører.
Den 31. august 2018 underskrev Sagsøger en filmkontrakt for dokumentaren med ”Virksomhed IVS” . Det fremgår af kontraktens indledning, at produk-tionsselskabet i kontrakten kaldes Instruktøren/Producenterne, og at Sagsøger kaldes Hovedpersonen. Sagsøgte 2, Sagsøgte 1 og Vidne 1 skrev ligeledes alle under på filmkontrakten.
Det fremgår af kontrakten om filmen:
”…
Dokumentarfilmen som instruktør Sagsøgte 2 har til hensigt at dokumentere er, at observere og følge Sagsøger, ufiltreret, på sin per-sonlige rejse i hendes tid, som debutforfatter. Instruktøren er interesse-ret i de personlige historier og forestillinger, som måtte komme til ud-tryk bag om kulissen på den store scene i hendes liv. Han vil følge en person, som på meget kort tid har formået at sætte en enorm dagsorden i den danske samfundsdebat.
…”
Optagelsesperioden angives i filmkontrakten som 30. januar 2018 til 1. novem-ber 2018 med mulighed for forlængelse til 1. december 2018 ved yderligere nød-vendighed.
Om hovedpersonens rettigheder angives blandt andet følgende:
”…
Hovedpersonen har frit for at beslutte hvor grænsen går, når det kom-mer til besvarelse af private spørgsmål fra instruktøren.
Der kommer ikke til at foreligge noget materiale i Filmen, som går imod eller kan skade Hovedpersonens værk ”Titel” eller evt. frem-tidige værker. Heller ej juridiske elementer eller årsager af en sådan ka-rakter, som Hovedpersonen allerede på forhånd har beskyttet sig imod.
4
…
Hovedpersonen har ret til at se det gennemarbejdede materiale efter post-produktionen, og må gerne komme med bemærkninger eller øn-sker.
Hovedpersonen er forpligtet til at medvirke i dokumentarfilmen indtil de seneste optagelser den 1. november 2018, og kan ikke uden videre afbryde projektet før færdiggørelsen af filmen.
Hovedpersonen stiller sig til rådighed ved behov for eventuelle enkelte optagelser, som Instruktøren måtte have til hensigt at filme i form af mangler eller andet efter det aftalte slut tidspunkt for produktionen.
…”
Det fremgår af kontraktens pkt. 5, at ”Virksomhed IVS” har eneret til at råde over filmen ved at fremstille eksemplarer og ved at gøre filmen tilgængelig for almenheden på enhver måde.
Det fremgår af kontraktens pkt. 7, at alle udgifter forbundet med optagelserne afholdes af produktionsselskabet.
Det fremgår af udskrift af CVR om Virksomhed IVS, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 den 12. oktober 2018 ophørte som ejere af og direktører i selskabet, og at Vidne 1 herefter står registreret som eneejer og direktør af selskabet.
Den 20. november 2018 afholdt Sagsøgte 1 og Vidne 1 et møde om overdragelse af ”Virksomhed IVS” til Sagsøgte 2, idet Vidne 1 ønskede at udtræde.
På baggrund af mødet skrev Vidne 1 til Sagsøgte 1 ved e-mail af 23. november 2018 følgende:
”…
Hej Sagsøgte 1,
Sig endelig til hvis jeg mangler noget eller du vil have andet tilføjet.
Her har jeg skrevet de ting ned, som vi har talt om og aftalt i tirsdags:
l. Jeg træder ud af firmaet Virksomhed IVS, som ejer, med CVR nr., og overdrager firmaet 100 % til Sagsøgte 2. Jeg træder samtidig ud af projektet, og dokumentarfilmen, som produceres om Sagsøger, som producer.
5
2. Jeg overdrager domænerne Hjemmeside 1, Hjemmeside 2 og Hjemmeside 3 til dig.
Alle kvitteringer til dags dato er sendt til :
E-mailadresse
…
3. Jeg har været med til at producere halvdelen af produktionen af den nuværende dokumentarfilm, som er svarende til 50 % af producerløn-nen(honorar) af kr. 315.000(budgetteret). Dette svare til kr. 157.500, som jeg aflønnes med i takt med at finansieringen til filmen kommer på plads.
l tilfælde af, at filmens budget bliver andet beløb end de 3 mio., som el-lers budgetteret, beregnes 5 % af det samlede budget til Vidne 1, som til-falder filmen. Kan selvfølgelig først ses og vurderes, når filmens budget endeligt er afsluttet. Hele aflønningen sker dog senest den dato, hvor hele finansieringen er kommet på plads. (Usikkerhedsmargin på pro-duktionsbudgettet er ikke medregnet).
4. Kr. 6.170 overføres til min konto for udlæg.
…
5. Jeg overføre de kr. 50.000 fra Politikens-Fond, hvis de når at komme ind på min konto inden den egentlige overdragelse af firmaet.
6. Der er aftalt med Person 1, at de får deres 10 % af et indsamlet beløb, senest 8 dage efter, at vi har modtaget et givent beløb fra en fond. Fx. Politikens Fonden.
Er beskrivelsen i mailen her OK ?
…”
Det fremgår af udskrift af CVR, at Sagsøgte 2 den 14. december 2018 stiftede en enkeltmandsvirksomhed ”Virksomhed 1” med branchekoden filmproduktion.
Vidne 2 blev ansat som ny producer på dokumentarfilmen i maj 2019.
Det fremgår endvidere af udskrift af CVR, at Sagsøgte 1 den 2. august 2019 stif-tede et filmproduktionsselskab ”Virksomhed ApS” med ham som direktør og eneejer.
6
Den 4. august 2019 modtog Sagsøger en ny filmkontrakt, der angav at være mellem hende og selskabet ”Virksomhed 1” .
I mailkorrespondance af 5. og 6. august 2019 skrev Vidne 2 og Sagsøger om praktiske forhold omkring den forestående rejse til Irak, og Vidne 2 ryk-kede Sagsøger for en underskrift på den nye filmkontrakt. Det fremgår af Sagsøgers svar blandt andet:
”…
Med al respekt, hvad er det I ikke forstår, når jeg skriver at jeg har det skidt og ikke har energi og overskud til at få kigget sådan en tung sag igennem? I står ikke i en position, hvor I skal presse mig - jeg er presset nok i forvejen!
Fremover, foretrækker jeg mere forståelse og mere respekt for hvor jeg står. I har haft siden november sidste år til at få det ordnet, og I har på intet tidspunkt selv nævnt det. I får kontrakten, når I får den - længere er den ikke!
…”
Sagsøger underskrev ikke den nye kontrakt.
Ved e-mail af 8. august 2019 skrev Vidne 2 følgende til Sagsøger:
”Kære Sagsøger,
Da der ikke længere er tillid til, at denne film kan realiseres som aftalt, lukker vi hermed projektet.
Du ønskes held og lykke fremover.
Venlig hilsen
Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Vidne 2.”
Den 10. august 2019 sendte Sagsøgte 1 en SMS til Sagsøger med følgende ind-hold:
”Du kan kontakte Vidne 2 og indlede en forhandling om at købe det materi-ale vi nu har brugt over 1.5 million på. Mvh”
Advokat Person 2 rettede ved e-mail af 23. august 2019 henvendelse til ”Virksomhed IVS” , att. Vidne 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte 1 og
7
Vidne 2, på vegne af Sagsøger med henblik på at få optagelser udleve-ret, eventuelt mod et vederlag i forhold til dokumenterede omkostninger.
Ved e-mail af 6. september 2019 svarede Vidne 2 følgende:
”…
Jeg skriver på vegne af Virksomhed IVS, der ejer materialet til dokumen-tarfilmen om Sagsøger og kan fortælle, at råmaterialet, samt rettighe-derne dertil, ikke kan erhverves eller overdrages, hverken vederlagsfrit eller på anden vis, da de ikke er til salg. Vi opfatter derfor denne sag for afsluttet.
Bemærk, at Vidne 1 ikke længere har noget med selskabet eller produktio-nen at gøre, og derfor ikke er cc denne mail.
…”
Ved e-mail af 23. september 2019 rettede advokat Person 2 fornyet hen-vendelse til Vidne 2. Henvendelsen blev ikke besvaret.
Vidne 1 afgav den 17. januar 2020 følgende erklæring:
”…
Jeg meddeler hermed Sagsøger en evigtvarende og uigenkendelig ret til at forbyde og forhindre enhver brug af disse optagelser. Det betyder, at hvis nogen måtte vise optagelserne – herunder i korte klip – eller træffe forberedelse til at vise disse optagelser offentligt eller på anden måde til tredjemand, er Sagsøger berettiget til i eget navn af forbyde og forhindre denne brug. Denne ret for Sagsøger giver Sagsøger ret til at håndhæve ophavsretten til filmen og ejendomsretten til råmateria-let, som om hun var indehaver af disse rettigheder.
Jeg afstår uigenkaldeligt fra at give nogen tilladelse til at bruge doku-mentarfilmen, herunder korte klip, fra at sælge aktiverne af noget som helst fra dokumentarfilmen om Sagsøger, på noget som helst tids-punkt, fra selskabet Virksomhed IVS eller give kontrollen af doku-mentarfilmen videre med det til andre, med mindre Sagsøger på for-hånd skriftligt meddeler samtykke til det.
…”
I løbet af sommeren og efteråret 2021 tilkendegav Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 via op-slag på deres respektive Facebook-profiler og i diverse artikler, herunder i Forlag 1, at de ville genoptage produktionen og gøre filmen færdig, men at det ville blive en anden film end oprindeligt planlagt.
8
Af Sagsøgte 1's Facebookopslag af 26. juli 2021 fremgår følgende blandt andet:
”…
Hvad der fremover lander i landets medier om selve Sagsøger vil jeg/vi overlade til landets journalister. Jeg vil lade vores dokumentar tale for sig selv, når den udkommer. Vi har besluttet os for at færdiggør filmen, da vi mener at denne har en vigtig samfundsrelevans.
…”
Af Sagsøgte 2's Facebookopslag af 27. juli 2021 fremgår følgende blandt andet:
”…
Men nu gør jeg filmen færdig. Selvom filmen knækker midt i det hele.
…
Som Sagsøgte 1 skriver på sin status, så forstår jeg også godt alle der bliver såret eller vred når de høre disse udtalelser om Sagsøger. Men ingen er mere såret end os. Vi støttede hende allermest. Mere end mediedanmark og mere end hendes forlag nogensinde ville gøre for hende. Vi løftede hende og hvis hendes historier ikke var løgne, hvad vi rørt alle til tårer med den film.
Men nu bliver det en anden film. Den knækker midt over. Og baserer sig på facts og ikke påstande og falske rygter.
…”
Af Sagsøgte 2's Facebookopslag af 11. september 2021 fremgår følgende blandt an-det:
”…
Jeg er igang med at færdigklippe en promo til dokumentarfilmen om forfatterinden Sagsøger, som har været undervejs sidden start 2018. En lang rejse med uforudsigeligt og meget ubehagelige oplevelser samt skræmmende vendepunkter.
Virkeligheden overgår vitterligt fiktionen. Jeg påbegyndte filmen som en ildsjæl, lukkede den af udmattelse og chok og åbnede den atter igen. Rejsen formede sig ikke som jeg troed eller håbede at den ville. Langt fra.
…”
I en artikel af 1. oktober 2021 i filmmagsinet Forlag 2 er Sagsøgte 1 citeret for blandt andet følgende udtalelse:
”…
9
”For at være helt ærlig så håber jeg på, at filmen vil koste Sagsøger karrieren. Det, hun har gjort, er ikke i orden. Hun skal stå til regnskab for det. Hun skal stoppes.”
”Vi har selvfølgelig sikret os rettighederne til materialet. Og hvis vi ikke kan lave en aftale med en tv-station eller en streamingtjeneste, må vi i værste fald bare lægge den ud på YouTube eller Facebook. Vi er i gang med at klippe, og planen er, at filmen kommer ud i starten af 2022.”
…”
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Sagsøgte 2, Sagsøgte 1, Vidne 3, Vidne 1 og Vidne 2.
Sagsøger har til retsbog af 22. november 2021 (lukkede døre) forklaret føl-
gende:
10
11
12
13
14
Sagsøger har til retsbog af 19. januar 2022 (delvist lukkede døre) forklaret føl-
gende:
”[Dørene blev lukket]
[Dørene blev åbnet]
Adspurgt af advokat Nyborg forklarede Sagsøger supplerende, at de første optagelser fandt sted allerede i december 2017. Hun havde tele-
15
fonsamtaler med Vidne 2, hvor hun fortalte, at Sagsøgte 2 be-handlede hende dårligt.
Det er ikke korrekt, at hun ikke har været i et patriarkalsk muslimsk miljø. Hendes romaner er romaner. Hun er ikke en til en med hoved-personen. Hun skriver om ting, som hun har set, oplevet eller erfaret.
Hun modsatte sig ikke søgning af fonde til filmen, men når de fik afslag herpå, fik hun skylden. Hun fik også skylden for Sagsøgte 1's konkurs.
Hun har én falsk profil, som ikke er i hendes eget navn, så hun kan se, hvad folk skriver om hende.
Sagsøgte 2 havde hendes koder til telefon og bærbar.
Hun blev chikaneret af nogle somaliere, men hændelsen blev ikke an-meldt. Sagsøgte 2 pressede hende til at anmelde det, fordi det var spæn-dende for dokumentaren. Hun lod Sagsøgte 2 tro, at hændelsen var an-meldt.
Adspurgt af advokat Trier forklarede Sagsøger supplerende, at episo-den med somalierne i 2018 ikke blev anmeldt, men at hun efterfølgende har talt med politiet om det.
Hun hyrede selv advokat Person 2, der også er Medies For-lags advokat, i 2019/2020, idet hun havde behov for juridisk bistand. Sagsøgte 1 havde sagt, at hun skulle henvende sig til Vidne 2, hvis hun ville have materialet, som hun havde rettighederne til.
Det forholdt sig anderledes med det kontraktsmæssige, end de havde forventet, og det arbejdede de med. Sagsøgte 2 var stukket af med opta-gelserne, da Vidne 1 skrev under på erklæringen. Vidne 1 lå ikke inde med optagelserne.
Hun mødte Vidne 2, efter at han var blevet producent. Hun modtog den nye kontrakt om dokumentaren den 4. august 2019. Hun blev presset til at skrive under på kontrakten. Hun havde telefonisk kontakt til Vidne 2, hvor hun sagde, at hun blev behandlet dår-ligt.
Det er ikke muligt for hende at angive, hvor mange procent der er af hende selv i bøgerne.
16
Adspurgt af advokat Fazal forklarede Sagsøger supplerende, at hun ikke var interesseret i at finansiere dokumentaren.
Der var en mundtlig aftale med Sagsøgte 2 om, at rettighederne til doku-mentaren var hendes. Hun sagde til advokat Person 2, at hun havde rettighederne til dokumentaren ifølge mundtlig aftale. Sagsøgte 2 benægtede, at hun havde rettighederne. Hun havde et møde med advo-kat Person 2 og Vidne 1, hvor de talte tingene igennem. Sagsøgte 2 reagerede ikke på skrivelser fra hendes advokat. På den bag-grund blev erklæringen udformet i 2020.”
Sagsøger har til retsbog af 2. februar 2022 forklaret følgende:
”Sagsøger forklarede supplerende blandt andet, at der blev lavet en skjult lydoptagelse på hospitalet i august 2018, da hun var indlagt. Afte-nen før indlæggelsen var hun blevet behandlet dårligt af Sagsøgte 2. Hun fik besøg af Vidne 1 på hospitalet, idet hun havde brug for at fortælle, hvad hun var blevet udsat for af Sagsøgte 2 gennem tiden. Hun viste Vidne 1 ubehagelige beskeder fra Sagsøgte 2. Sagsøgte 2 dukkede senere op på ho-spitalet, og hun var frygtelig bange for ham.
Tilbage i september 2018 sendte Sagsøgte 2 et billede af sig selv til hende, hvor han var maskeret og skulle ud med sin Gruppe.
Hun var klar til at rejse til Irak i 2018, men der var problemer med Sagsøgte 2's rejsedokumenter. I august 2019 blev der igen gjort klar til at rejse til Irak. Hun gjorde Sagsøgte 2, Vidne 2 og Sagsøgte 1 opmærksom på de sikkerhedsmæssige risici ved rejsen. Sagsøgte 2 tog det ikke seriøst. Hun fik ikke noget at vide om, at der var lavet en aftale med et sikker-hedsfirma. Den 8. august 2019 traf hun beslutning om ikke at under-skrive kontrakt nr. 2.
Adspurgt af advokat Fazal forklarede Sagsøger supplerende blandt andet, at hun bærer en overfaldsalarm døgnet rundt. Hun beskyttes både af egne sikkerhedsvagter og statens sikkerhedsvagter alt efter om-stændighederne. Risikovurderingen foretages i samråd mellem de pri-vate sikkerhedsvagter og statens sikkerhedsvagter.
Hun vil ikke svare på, om hun har fået ting fjernet om sig selv fra nettet.
Adspurgt om den af læge Vidne 3 udfærdigede attest af 15. oktober 2021 forklarede hun, at hun har været sygemeldt gennem læn-gere tid på grund af Sagsøgte 2.
17
Sagsøgte 2 fik lov til at optage hende, fordi han sagde, at hvis der opstod uenighed, ville hun få udleveret alt, hvad der var filmet, og rettighe-derne skulle tilhøre hende.
Adspurgt af advokat Trier forklarede Sagsøger supplerende blandt andet, at hun gerne ville rejse til Irak, men hun afventede en sikker-hedsplan fra filmholdet og viden om, at det var sikkert at rejse.
Hun sendte en e-mail til Sagsøgte 2 den 3. august 2019, hvor hun skrev, at hun ville sige fra over for projektet. Hun læste e-mailen af 6. august 2019 fra Vidne 2 om TV2 og DR. Da hun modtog den nye kontrakt den 8. august 2019 sagde hun fra, og dokumentaren blev derfor lukket. I den forbindelse kontaktede hun telefonisk Vidne 2, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, men hun oplevede, at hun blev affejet af dem hver især.
Da hun var indlagt på hospitalet i august 2018 kom Vidne 1 på besøg. Han kom som værende en del af selskabet og projektet, fordi hun havde til-lid til ham.”
Sagsøger har til retsbog af 7. februar 2022 forklaret følgende:
”Sagsøger forklarede supplerende blandt andet, at hun både havde politibeskyttelse og private sikkerhedsvagter under flere arrangemen-ter, hvor Sagsøgte 2 var til stede. Sagsøgte 2 beskyldte hende for, at hun havde skadet en hel befolkningsgruppe, og han ville ændre hendes synspunkt om, at muslimske miljøer har en patriarkalsk struktur.
Adspurgt af advokat Fazal forklarede Sagsøger supplerende blandt andet, at hendes private sikkerhedsvagter har været i kontakt med poli-tiet, og at hun har drøftet sin sikkerhedssituation med politiet. Hun konstaterer, at der bliver passet på hende, når hun færdes.
Adspurgt af advokat Trier forklarede Sagsøger supplerende blandt andet, at der blev filmet løbende fra december 2017 og frem til somme-ren 2019. Det varierede, om det var hver uge, eller om der var en kor-tere pause. Sagsøgte 2 optog hele tiden. Der var ikke plads til at sige fra. Vidne 2 kom ind 3-4 måneder før, det hele stoppede. Hun talte med forlaget om filmprojektet i 2019. De vidste, at hun blev fulgt. I starten var hun glad for projektet, men det ændrede sig efterhånden som Sagsøgte 2's adfærd ændrede sig. Pitch-dokumentet, der beskriver doku-mentaren, er ikke udtryk for hendes opfattelse.
18
Hun anser sig selv som skønlitterærforfatter med vigtige budskaber. Hun har alene mødtes med udlændinge- og integrationsminister Person 4 én gang. Hun er taknemlig for at få sine budskaber ud.”
Sagsøgte 2 har til retsbog af 22. november 2021 (lukkede døre) forkla-
ret følgende:
Sagsøgte 2 har til retsbog af 19. januar 2022 (delvist lukkede døre) forklaret følgende:
”Sagsøgte 2 forklarede blandt andet, at han er fil-minstruktør og forfatter og har lavet flere film. Han er født og opvokset i en muslimsk familie, men han er ikke muslim.
Han mødte Sagsøger i 2015 eller 2016. De skrev sammen på de sociale medier og mødtes en enkelt gang. Sagsøger fortalte blandt andet om sit hårde liv, og at hun ville udgive en bog. Kontakten stoppede herefter.
Han skrev tillykke til hende i 2017 efter udgivelsen af Titel. De mødtes et par gange. Sagsøger skulle holde en nytårstale på Deadline, som han hjalp hende. Sagsøger var glad for hans hjælp.
Sagsøger spurgte ham flere gange, om han ville lave en dokumentar om hende. Hun havde fået andre tilbud, men hun stolede ikke på dem. Han fandt hendes historie interessant, men han kunne ikke finde en ny vin-kel. En aften nævnte Sagsøger sin mormor, og at hun gerne ville rejse til Irak for at sige farvel til hende, og den historie ville han gerne følge. Sagsøger havde mistillid til andre mennesker på grund af de ting, som hun havde været igennem, og hun ville derfor ikke delagtiggøre andre i, at de skulle til Irak.
Han gik i gang med at lave optagelser i februar eller marts 2018. Han fulgte hendes foredrag, særligt det der foregik bagved. Han optog samt-lige interviews med de journalister, der kom til hende.
19
Sagsøgte 1 havde de faciliteter, der skulle bruges til at lave en do-kumentarfilm, herunder studie og kontor. Han afholdt alle udgifterne til dokumentaren, herunder husleje for klipperummet og indkøb af ud-styr for ca. 200.000 kr.
Han blev ikke lønnet som instruktør. På et tidspunkt skulle de søge fonde for at finansiere projektet, men Sagsøger forhalede det, fordi historien om, at der skulle laves en dokumentar, ikke skulle offentliggøres, idet rejsen til Irak var livsfarlig for hende. De fik senere 50.000 kr. fra Politik-kens Fond og en tilkendegivelse fra Det Danske Filminstitut (DFI) om støtte til rejsen til Irak.
Det var hans ide at få Vidne 1 ind i selskabet, idet Vidne 1, Sagsøgte 1 og han kunne være en god treenighed. Han skulle oplære Vidne 1 som producent, og Vidne 1 skulle have det økonomiske ansvar, idet han var god til at fundraise. Vidne 1 udfyldte imidlertid ikke sin rolle, og fundraising blev ikke til noget.
Da Virksomhed IVS blev stiftet var alene 3 pct. af dokumentaren fær-dig. Der kom yderligere materiale til efter selskabets stiftelse. Doku-mentaren skulle have været færdig i 2018, men de kom ikke videre med projektet, der blev udskudt af forskellige årsager, herunder Sagsøgers hel-bred. Han og Sagsøger var gode venner, så hun tilbød at betale for filmen. Det ville han ikke dog ikke tage imod, da han ville have lov til at være kritisk.
På et tidspunkt fik han problemer med Sagsøgers troværdighed. Der var ikke sammenhæng mellem det, hun sagde offentligt, og det hun sagde privat. Eksempelvis gik han sammen med hende overalt, men han kunne samtidig læse, at hun levede under politibeskyttelse, og det kunne han ikke forstå, når der ingen PET-vagter var til stede. Sagsøger sagde, at han ikke havde forstand på, hvordan hun havde beskyttelse. Sagsøger sagde, at hun var blevet overfaldet, men han troede ikke på det, og Sagsøger indrømmede senere, at det var noget, som hun havde fundet på. Han hørte også om andre historier, hvor Sagsøger skulle være blevet overfal det, men hun havde i virkeligheden været oppe at skændes med sin lil-lesøster, som havde revet hende i ansigtet. Sagsøger siger i offentligheden, at hun har oplevet eller været vidne til alt i bogen, og at hun er mor til en dræbt datter. Han spurgte forgæves ind til den omstændighed, at hun knytter sig selv til bogen under sine foredrag.
På grund af Sagsøgers manglende troværdighed besluttede han ikke at gå videre med dokumentaren. Han stolede ikke længere på det, som hun sagde. Han følte sig manipuleret med og orkede det ikke mere. Han var
20
bekymret for rejsen og sin egen sikkerhed, fordi han ikke vidste, hvad der var op og ned. På dette tidspunkt var der lavet 5 pct. af filmen. Det var for det meste kun ham, der var inde over optagelserne. Han fik nogle gange lidt hjælp af nogle assistenter.
Han har ca. 300 timers optagelser, der sagtens kan klippes til en doku-mentar af 100 minutters varighed, men det vil blive en anden fortælling end oprindeligt tænkt. Nu ønsker han at genåbne projektet. Hvis han skal kunne fortælle historien om Sagsøger med værdighed, må han resear-che baggrunden for Sagsøgers påstande. F.eks. besluttede han at spørge Sagsøgers far, om hun blev tvunget til ægteskab. Han tog også kontakt til Sagsøgers eksmand i maj eller juni 2021 for at få be- eller afkræftet oplysninger fra Sagsøger.
Virksomhed IVS blev aldrig overdraget til Vidne 1. Der blev ikke un-derskrevet noget dokument. IVS’et blev omdannet til et ApS. Under denne sag fandt han ud af, at han ikke længere stod som ejer af selska-bet. Han og Sagsøgte 1 var bare blevet smidt ud. Der er blevet sendt en skrivelse til Selskabsstyrelsen vedrørende ejerskabet og rettighederne i selskabet. Han har aldrig overdraget rettighederne til optagelserne. Det har altid været hans film. Vidne 1 forlod selskabet. Sagsøger var skuffet over Vidne 1, da han forlod selskabet. Sagsøgte 1 og Vidne 1 havde et møde, hvor Vidne 1 overdrog alt til Sagsøgte 1 og ham. Vidne 1 havde ikke rigtig lavet noget arbejde i relation til dokumentaren. Vidne 1 kan alene linkes til 4-5 timers optagelse af de 300. Han var med på ture til henholdsvis Fyn og Sverige, fordi Sagsøger, Vidne 1 og han var gode ven-ner.
Han har aldrig påvirket Sagsøger på nogen måde. Han har alene sagt, at hun skulle stoppe med at lyve. Han er ikke medlem af nogen grupper og har ikke dræbt nogen eller begravet nogen i Hareskoven.
Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede Sagsøgte 2 blandt andet, at Vidne 1 vidste, at Virksomhed IVS var noget, som han havde fundet på, fordi de på det tidspunkt udviklede på en eventyrhistorie med det navn. Vidne 1 havde ingen filmerfaring, men han var god til at fun-draise. Der var ikke aftalt et honorar, fordi Vidne 1 skulle oplæres som producent. Vidne 1 havde en slags praktikantstilling. DFI ville ikke godkende Vidne 1 som producer.
21
DFI havde meddelt ham, at den næste producer efter Vidne 1 skulle være en rigtig producer. Vidne 2 blev på anbefaling antaget som ny producer, da Vidne 1 forlod selskabet, og varetog alt omkring produktion og kontakt til DFI. Vidne 2 har produceret mange film, og de havde et godt samarbejde med ham. Vidne 2 og Sagsøgte 1 lavede en aftale om honorar til Vidne 2. Der blev lavet en promo for dokumentaren af ca. 10 minutters varighed. Sagsøger så den i maj eller juni 2018 og blev meget rørt og stolt. Vidne 2 blev også vildt rørt over promoen og blev forelsket i Sagsøgers historie.
Efter at produktionen af dokumentaren var stoppet, modtog de et brev fra advokat Person 2. De takkede nej til at sælge rettighederne og oplyste, at Vidne 1 ikke længere var producer, og at Vidne 2 var ny producer. Han fik først kendskab til Vidne 1's erklæring un-der denne sag. Vidne 1 har ikke kontaktet ham herom, og han har ikke set Vidne 1, siden Vidne 1 stoppede på projektet. Han konstaterede på et tidspunkt, at Vidne 1 fortsat var registreret i selskabet, og det blev aftalt, at Sagsøgte 1 skulle tage fat i Vidne 1 herom.
På Sagsøgte 1's opfordring startede han dokumentaren op igen midt i 2020. Han skyldte penge til Sagsøgte 1, Vidne 2 og Vidne 1, så han skulle lave den færdig. Den sidste optagedag med Sagsøger var i 2019. Den færdige dokumentarfilm skal vises på DR eller TV2 eller som bio-grafdistribution med støtte fra DFI. Sagsøger skal have lejlighed til at kom-mentere på dokumentaren forinden, og han er åben for at have en co-instruktør.
Han modtog ikke klager over sin adfærd, men Sagsøger sendte mails til Vidne 2 og Sagsøgte 1 herom. Det er imidlertid ikke sandt, hvad hun skrev.
Adspurgt af advokat Erik Nyborg forklarede Sagsøgte 2 blandt andet, at henvisningen til ”ulve” i beskeder til og fra Sagsøger er en reference til folk, der begår godt i denne verden. Ulve opfattes af indianerne som smukke og åndelige.
Han skrev også i en besked, at de blev overvåget. Han følte sig konstant overvåget, men han ved ikke, hvem der overvågede ham. Sagsøger sagde også, at hun blev overvåget. Det var ligesom et særligt sprog, de havde sammen.
22
Han havde det dårligt med at stille spørgsmål om Sagsøger til Sagsøgers far. Fa-ren ønskede at beskytte sin ”sharif” (ære) ved at fortælle sin version af historien til de danske medier.
Rejsen til Irak, som er dokumentarens omdrejningspunkt, er uomtalt i kontrakten fra august 2018, idet Sagsøger bad om, at det ikke skulle stå der.
Han foretog ikke som sådan skjulte optagelser af Sagsøger, for de havde i august 2018 mundtligt aftalt, at der skulle optages skjult. Første gang var i 2018 på et hotel, hvor de kom op og skændes. Desuden er der skjulte optagelser af telefonsamtaler. Formålet med de skjulte optagel-ser var, at Sagsøger skulle være sig selv.
Han havde ingen kontakt til sin søster under arbejdet med dokumenta-ren, så det er ikke korrekt, når der i en samtale mellem Sagsøger og hans sø-ster refereres til, at han skulle have talt med søsteren under dokumenta-ren.
Der er ingen andre, der har mere omfattende kopier af materialet til do-kumentaren.
Vidne 1 gennemførte ikke en ansøgning til DFI. Han hjalp ham med det, og Vidne 1 stod som underskriver, fordi Vidne 1 gerne ville være producer og skulle hjælpes på vej.
Adspurgt af advokat Fazal forklarede Sagsøgte 2 supplerende blandt an-det, at advokat Person 2 forsøgte at købe materialet, fordi Sagsøger ville stoppe dokumentaren. De talte ikke om at få en advokat til at læse kontrakten igennem i august 2018, men der var ikke noget, der hin-drede Sagsøger i at have ladet kontrakten læse igennem af en advokat.
Adspurgt af advokat Trier forklarede Sagsøgte 2 supplerende blandt an-det, at han var bekendt med, at Sagsøger havde et team på 3-4 personer fra Politiken, som hjalp hende med bogudgivelserne, og at han mødte flere af dem.
Han skønner, at det vil tage 20-30 uger at klippe filmen færdig.
[Dørene blev lukket.]
23
Sagsøgte 2 har til retsbog af 7. februar 2022 forklaret følgende:
”Sagsøgte 2 forklarede supplerende blandt andet, at der ikke er noget om vold, sygdom eller PTSD-anfald i løbet af de 300 timers optagelser. Der er scener, hvor Sagsøger græder foran kameraet, og dette vil enhver anden person også have gjort i den pågældende situa-tion. Der er ingen skjulte optagelser. Der er alene foretaget én skjult lyd-optagelse, da Sagsøger over for Vidne 1 anklagede ham for at have begået vold mod hende. Det var derfor, at Vidne 1 og han kom skævt ind på hinanden. Han ville gerne have haft mulighed for at fremlægge optagelserne i ret-ten, for så ville påstanden blive afvist.
Adspurgt af advokat Trier forklarede Sagsøgte 2 supplerende blandt andet, at Sagsøger er en magtfuld person, der mødes med vigtige personer. Hendes indflydelse på samfundet ses under op-tagelserne. Han betragtede Sagsøger som en rollemodel, da han startede fil-men, og derfor fortjente hun at få fortalt sin historie. Sagsøger har ikke været under politibeskyttelse, mens han har været sammen med hende. Det er korrekt, at hun har en overfaldsalarm.”
Sagsøgte 1 har til retsbog af 19. januar 2022 (delvist lukkede døre) forklaret følgende:
”Sagsøgte 1 forklarede blandt andet, at han har været stand-up ko-miker i 25 år og medejer af flere produktionsselskaber i de sidste 10 år. Han har primært lavet comedy og i øvrigt koncentreret sig om sam-fundsmæssige emner. Han mødte Sagsøgte 2 for 13 år siden, og de blev gode venner. Han var bekendt med Sagsøger, men de havde ikke kon-
24
takt. Det var Sagsøgte 2's idé at lave en dokumentarfilm. Han var selv skeptisk over for projektet. I foråret 2018 talte de om dokumentaren. Han skulle være producent på filmen, hvorved han ville få det overord-nede ansvar for det endelige produkt. I starten var hele projektet tidssat til seks måneder. Han købte en del udstyr privat og lidt udstyr gennem sit holdingselskab og sit andet produktionsselskab ”Virksomhed 2” . Han understøttede også Sagsøgte 2 privat, idet Sagsøgte 2 ikke fik løn. Der blev ikke lavet budgetter, da optagelserne startede. Der blev in-vesteret 2-300.000 kr. i udstyr og yderligere 4-500.000 kr. for at holde lo-kalerne kørende. Han ville opsige lejemålet i december 2018, men det skulle holdes kørende, indtil Sagsøgte 2 var kommet hjem fra rejsen til Irak.
Virksomhed IVS blev stiftet af ham, Vidne 1 og Sagsøgte 2. De ejede hver 1/3. Produktionen startede i august 2018, hvor der blev afholdt et opstartsmøde og skrevet kontrakt. Han, Sagsøgte 2, Sagsøger og Vidne 1 var alle til stede. Vidne 1 forlod selskabet den 20. november 2018, og indtil da dukkede han bare op en gang imellem. Vidne 1 skulle honoreres for produktionen. Han ville have 120.000 kr., men Sagsøgte 2 mente, at det nærmere var 20-25.000 kr. Det blev kommunikeret tilbage til Vidne 1. De fik ikke holdt et møde om det. Han anmodede flere gang om, at Vidne 1 skulle omregistrere selskabet.
Vidne 1 stoppede i selskabet, fordi han blev fornærmet over, at det var Sagsøgte 2, der traf beslutningerne. Vidne 1 mente, at det var uprofessio-nelt, at de skubbede en reklamefilm for at tage et møde med DFI i ste-det. Vidne 1 var med på få optagelser og brugte mest tid sammen med Sagsøgte 2. Det var nok mest af social karakter. Vidne 1 har ingen produ-cer-erfaring. Vidne 1's funktion var det administrative. Det er en vigtig funktion, hvorfor han fik en ejerandel.
Han gik konkurs med sit holdingselskab i sommeren 2019. De troede stadig på projektet og på Sagsøger. Han fik lovning på, at rejsen til Irak ville finde sted, og at projektet ville blive afsluttet, men der skulle skaffes ny kapital, der skulle skydes ind i et nyt selskab, som han ejede alene. Han hævede sin pension og indskød ca. 500.000 kr. Vidne 1 overdrog IVS’et og dokumentaren til Sagsøgte 2 den 20. november 2018.
Vidne 1 meddelte ved e-mail af 23. november 2018, at han udtrådte af Virksomhed IVS som ejer. Han sagde, at han ville overdrage selskabet og filmen. Det blev kommunikeret til Sagsøger, at Vidne 1 var ude, og hun blev introduceret for Vidne 2 som ny producent. Vidne 2 var rigtig producer.
25
De modtog en mail fra advokat Person 2 om køb af optagel-serne. Han skrev en besked til Sagsøger om, at hun kunne kontakte Vidne 2, der var producer, herom. Der var ingen afpresning eller trussel i hans svar. Det undrede ham, at advokat Person 2 også have skrevet til Vidne 1, for han havde ikke noget med det at gøre. Optagel-serne blev ikke solgt til Sagsøger, da Sagsøgte 2 havde sat sit tydelige kunstne-riske udtryk på materialet. Det var en fælles beslutning, om de skulle sælge optagelserne, selv om han principielt selv kunne have truffet den.
Umiddelbart før denne retssag blev han gennem en telefonsamtale med Vidne 1 bekendt med, at Vidne 1 havde givet filmen til Sagsøger. Han har ikke talt med advokat Person 2 herom. Han blev også bekendt med, at Vidne 1 står registreret som ejer af Virksomhed IVS hos Er-hvervsstyrelsen.
Han finansierede projektet og skulle på sigt lønnes som producent. Sagsøgte 2 ejede optagelserne og råbåndene. Den, der kommer med idéen, ejer den. Vidne 1 havde ikke en ejerandel i Sagsøgte 2's optagelser, men et tilgodehavende for sin tid på projektet.
Han har nok set 50 timer af optagelserne. Optagelserne viser en modig kvinde, der er ved at blive verdensberømt og høster anerkendelse og ros, men som også kæmper med ting privat. Filmen skal vise, at de tro-ede på Sagsøger og investerede alt i at fortælle historien indtil et vende-punkt, hvor de fandt ud af, at det ikke var sandt. Filmen skal dække Sagsøger som offentlige person, men også hendes personlige historie. Fil-men skal samtidig rejse debat om, hvad vi gør med personer, der holder os alle sammen for nar. Han er enig i, at filmen skal vises for Sagsøger, og at hun skal have lejlighed til at kommentere.
Adspurgt af advokat Fazal forklarede Sagsøgte 1 blandt andet, at han i starten var skeptisk over for projektet med Sagsøger, idet hendes of-fentlige udtalelser er generaliserende. F.eks. at man som muslim går ind for kvindeundertrykkelse. Han hørte hendes særlige historie og beslut-tede at skyde midler i projektet, fordi Sagsøgte 2 konstant arbejdede på det.
De tre stiftere af Virksomhed IVS ejede 1/3 hver. Vidne 1 skulle fun-draise, og det gjorde han ikke. Han havde ikke været med i projektet, hvis de havde vidst det på forhånd. Omkostningerne til projektet skulle gøres op på et tidspunkt, og udlæg skulle dækkes først. De skulle lave en aftale med Vidne 1 om honorering for erlagte timer.
26
Han havde en forventning om, at projektet ville blive en succes. Sagsøgte 2 er dygtig, og Sagsøger havde solgt rigtig mange bøger. De kunne nemt have skabt en omsætning på 2-3 mio. kr. Det er Sagsøgers skyld, at de ikke kom i mål. Han vil fortsat gerne afslutte arbejdet, fordi filmen har samfundsrelevans.
Han holdt et møde med Vidne 1 i november 2018, hvor film og selskab blev overdraget til Sagsøgte 2, ellers havde han ikke skudt sin egen pen-sion ind i projektet efterfølgende. Vidne 1 og Sagsøger lavede en aftale bagom de andre, som advokat Person 2 forsøgte at udføre. Som selskabsejer burde han have set erklæringen af 17. januar 2020, hvor Vidne 1 overdrog rettighederne til Sagsøger. Han vil under ingen omstændig-heder sælge filmen nu, for det har kostet dem for meget at nå hertil.
Sagsøger giver offentligheden indtryk af, at hun har erfaring med social kontrol mv., hvilket imidlertid ikke er sandt. Der er dog ikke noget i do-kumentaren, som skulle være problematisk for Sagsøgers privatliv. Han sy-nes, at det er hyklerisk, at Sagsøger forsøger at begrænse deres ytringsfri-hed.
Adspurgt af advokat Nyborg forklarede Sagsøgte 1 blandt andet, at han mødte Sagsøger ad to omgange til møder. Der var et opstartsmøde i august 2018. Det andet møde var et par måneder senere, idet Sagsøger syntes, at Sagsøgte 2 talte hårdt til hende, og hun ville gerne have, at der blev talt om, hvordan de skulle kommunikere med hinanden. Han talte med Sagsøgte 2 om det. Det var Sagsøgte 2's opfattelse, at han talte pænt til Sagsøger, men at Sagsøger selv blev vred, hvis der blev stillet kritiske spørgsmål. Sagsøgte 2 havde stor respekt og beundring for Sagsøger, og det var hans op-fattelse, at Sagsøger var fascineret af Sagsøgte 2 og forelsket i ham. Der var god kemi mellem dem, og han var tryg ved relationen.
Han var ikke til stede under optagelserne, men Sagsøger blev ikke optaget i det skjulte. Der er alene tale om én enkelt skjult optagelse. Han har en kopi af en enkelt optagelse. Ingen andre har kopier af optagelserne.
Han har ikke opgjort omkostningerne ved projektet, idet han ikke er in-teresseret i at sælge. Det lyder rigtigt, at firmaet, der skulle stå for sik-kerheden i Irak, hed Firma, at de skulle have 6.000 kr. i depositum og 40.000 kr. dernede. Sagsøgte 2 fandt tolken, der skulle have været med til Irak. De nåede at aflyse tolken, så der var ingen udgifter forbundet hermed.
Virksomhed IVS var det selskab, som indgik aftale med Sagsøger i august 2018. Selskabet skulle eje rettighederne, men de blev overdraget til
27
Sagsøgte 2, da Vidne 1 ikke længere ønskede at være en del af selskabet. Vidne 1 bad om et beløb, når der kom penge i selskabet. De nåede al-drig at mødes alle tre for at få en afklaring på betalingen.
Han indskød 500.000 kr. i Virksomhed ApS, der blev stiftet den 2. au-gust 2019 efter den sidste gennemførte optagelse. Pengene gik til Vidne 2's løn på 150.000 kr.-200.000 kr., småudgifter og indskud i sel-skabet.
Han vidste ikke, at Vidne 1 var forblevet ejer af IVS’et. Det er rigtigt, at han har ejet indtil syv andre selskaber, og at Erhvervsstyrelsen sender brev om direktørskifte.
Han burde have tjekket det, men han troede, at han fortsat var ejer af Virksomhed IVS. Han har ikke underskrevet regnskaber eller været indkaldt til generalforsamling.
Han kender ikke noget til Sagsøgte 2's Gruppe. Det er alene udtryk for en mistænkeliggørelse af Sagsøgte 2. Sagsøgte 2 har engang sagt, at han skulle mødes med Gruppe.
Hans udsagn til artiklen af 1. oktober 2021 i magasinet Forlag 2 stemmer overens med aftalens vilkår, idet han fandt ud af, at forudsætningerne for projektet var løgn, og at Sagsøger talte usandt om sin egen historie.
Adspurgt af advokat Trier forklarede Sagsøgte 1 supplerende blandt an-det, at Sagsøgte 2 havde sagt, at han skulle mødes med Gruppe. Gruppe bru-ges til at samle ind til personer i nød.
Virksomhed IVS var efter hans opfattelse tømt og uden aktivitet. Da han hævede sin pension, skulle de underskrive en ny kontrakt med Sagsøger, fordi de opgav at få kontakt med Vidne 1. Sagsøgte 2 skød filmen ind i det nye selskab.
Adspurgt af advokat Fazal forklarede Sagsøgte 1 supplerende blandt an-det, at rettighederne fra starten lå hos Sagsøgte 2, som det er kutyme i branchen. De konstruerede det således, at IVS’et skulle udgive filmen og afholde omkostningerne. Det har aldrig været meningen, at Vidne 1 skulle have alle rettighederne.
[Dørene blev lukket.]
28
Sagsøgte 1 har til retsbog af 7. februar 2022 forklaret følgende:
”Sagsøgte 1 forklarede supplerende blandt andet, at han har set 40-50 timer af optagelserne gennem hele forløbet. Han har ikke set noget, som tyder på, at Sagsøger skulle have været udsat for vold eller pression. De var i gang med en følgedokumentar. I den periode ville de portrættere Sagsøger så smukt som muligt. Han pressede på for at få det fulde billede. Alt det, der er sket, er sket på bagkant. Han opfattede ikke Sagsøger som rol-lemodel i starten, men Sagsøgte 2 fortalte om hendes gennemslagskraft over for udsatte kvinder. Hun har stor indflydelse i samfundet.
Adspurgt af advokat Fazal forklarede Sagsøgte 1 supplerende blandt andet, at han var gået konkurs med sit holdingselskab og ville gerne starte op igen så hurtigt som muligt, idet han havde fået lovning på, at nu ville rejsen til Irak finde sted. Dokumentaren kan ikke dække hele hans tab, men det vil kunne dække noget. Alle de penge, der er skudt ind i firmaet, er udlæg, som vil skulle tilbagebetales som det før-ste.
Adspurgt af advokat Nyborg forklarede Sagsøgte 1 supplerende, at Virksomhed ApS blev stiftet den 2. august 2019.”
Vidne 3 har til retsbog af 2. februar 2022 forklaret følgende:
29
30
Vidne 1 har til retsbog af 2. februar 2022 forklaret følgende:
”Vidne 1 forklarede blandt andet, at han har en bachelor i filosofi og i øvrigt beskæftiger sig som selvstændig. Han har en tolkevirksom-hed og et selskab, der producerer film. Han mødte Sagsøgte 2, og de gik godt i spænd. De aftalte at starte et filmproduktionsselskab sammen. Sagsøgte 1 kom først ind i billedet senere. De startede officielt selskabet i maj 2018. Han var ansvarlig for det administrative og økonomien, her-under budget og funding. Han deltog mange gange i optagelserne fra februar 2018 til oktober 2018. Det er hans opfattelse, at Sagsøgte 2 igangs-atte projektet med dokumentaren, idet Sagsøgte 2 skrev i ansøgningen til DFI, at han spontant filmede Sagsøger. Det gik godt med optagelserne i begyndelsen, men så ændrede noget sig, og han havde svært ved at se sig selv være en del af projektet efter tre måneder. Der manglede sam-arbejdsvillighed. Sagsøgte 2's adfærd var ikke særlig rar, og Sagsøgte 2 var ekstremt nedladende over for Sagsøger. Sagsøger og han forsøgte at italesætte det over for Sagsøgte 2, men det var en vanskelig situation for vidnet at være fanget i. Han har selv både set og hørt manipulerende og nedla-dende snak fra Sagsøgte 2. F.eks. var de i Odense, hvor Sagsøger skulle holde et foredrag. Efterfølgende spurgte Sagsøger, hvad de syntes om det. Sagsøger søgte tydeligt Sagsøgte 2's anerkendelse. Sagsøgte 2 sagde, at det var kede-
31
ligt. Han gav selv udtryk for, at det var gået godt. Han og Sagsøger var overrasket over Sagsøgte 2's reaktion.
Sagsøgte 2 forklarede detaljeret om, at Gruppe er en gruppe, som er ude at redde børn fra pædofile. Gruppens formål er at redde flygtningebørn fra en organiseret underverden, hvor der bliver handlet med dem. Den danske regering er 100 pct. vidende om det. Han har flere gange tænkt, om det kunne være sandt. Det var grænseoverskridende og underligt, men Sagsøgte 2 har paranoide tendenser. Sagsøgte 2 fortalte også, at han og Sagsøger blev overvåget.
Sagsøgte 2 mente, at Sagsøger løj om alt. Sagsøgte 2 blev også ved med at sige, at Politikken havde lavet et plot mod danske muslimer, og han kendte til det, fordi han overvågede Sagsøger.
Han hørte Sagsøgte 2 true Sagsøger én gang, hvor Sagsøgte 2 helt umotiveret sagde til Sagsøger: ”Hold kæft din lille kurder, eller jeg smadrer dig” . Der var dårlig stemning og grim retorik, indtil han forlod projektet. Sagsøgte 2 brugte ham også mod Sagsøger.
Han vidste, at Sagsøger led af PTSD og var psykisk skrøbelig, idet hun itale-satte det flere gange. Han besøgte hende på hospitalet i august 2018. Hospitalet havde indtalt en besked på hans telefon om, at han skulle komme til hospitalet. Sagsøger videresendte nogle beskeder til ham, som Sagsøgte 2 havde sendt til hende. Der stod blandt andet, at hun var blevet rusket i og kaldt skældsord på grund af kontrakten. Hun fortalte også, at hun var blevet retraumatiseret af en episode med Sagsøgte 2 aftenen før på et hotelværelse, hvor der var blevet kastet med ting. Hvis bare en lille brøkdel af det, Sagsøger fortalte, var sandt, hvilket det senere viste sig at være, så ville han ikke drive virksomhed på den måde. Han var i tvivl om, hvorvidt Sagsøger var bange for Sagsøgte 2. Han sagde til Sagsøger, at han ville ringe til Sagsøgte 2 og tale med ham. Han, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 holdt herefter et krisemøde, hvor Sagsøgte 2 var truende over for ham, idet han sagde: ”Hvis jeg ikke elskede dig, ville jeg havde smadret tæn-derne ud på dig lige nu” . Baggrunden var, at han troede på det, som Sagsøger havde fortalt ham om Sagsøgte 2's opførsel.
Han kan lide ordentlighed og struktur, hvilket han forsøgte at tilføre selskabet. Sagsøgte 2 ville ikke have nogen kontrakter, fordi der så ville være nogle betingelser, som man skulle leve op til. Vidnet insisterede imidlertid på kontrakter, da det ellers ikke ville være muligt at søge funding. Det var efter hans opfattelse uhørt, at der ikke var en kontrakt.
32
Adspurgt om rejsen til Irak i 2018 forklarede han, at Sagsøgte 2 ikke har dansk pas og ikke har lyst til at ordne sådanne praktiske ting, hvorfor han med fuldmagt fra Sagsøgte 2 påtog sig at kontakte Udlændingestyrel-sen og anmode om, at ansøgningen om et rejsedokument blev behand-let.
Adspurgt om iværksætterselskabskontrakten forklarede han, at han ud-færdigede den. Adspurgt om kontraktens pkt. 4.2 om rettigheder for-klarede han, at det var helt naturligt, at rettighederne lå i selskabet, som han, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 startede sammen. Han ved ikke, hvor rettig-hederne ellers skulle ligge.
Adspurgt om filmkontrakten med Sagsøger fra 2018 forklarede han, at han også udfærdigede den. Adspurgt om kontraktens pkt. 6.4 forklarede han, at den passus blev indsat på grund af den nedladende stemning, og at betingelsen blev accepteret af alle parter.
Adspurgt til ansøgningen om udviklingsstøtte til DFI forklarede han, at han selv arbejdede med at udfylde ansøgningen over længere tid fra april 2018, og at han sendte den fra sin egen mail.
Virksomhed IVS blev stiftet med 1/3 ejerandel til hver af dem. Han stod for alt i forbindelse med stiftelsen af selskabet, herunder foretog han registrering af selskabet og anmeldelse. De modtog et brev fra SKAT om økonomisk sikkerhedsstillelse, idet selskabet ikke kunne blive momsregistreret. Baggrunden herfor var, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 var blevet erklæret uegnet til at drive virksomhed. Sagsøgte 1 havde for stor en skattegæld, hvorfor selskabet ikke kunne momsregistreres, hvis han var med. Sagsøgte 2 kunne ikke få en erhvervskonto, hvorfor selska-bet ikke kunne registreres med en erhvervskonto, hvis Sagsøgte 2 var med. Han var nødt til selv at drive selskabet, og de aftalte, at han skulle registrere deres udtræden som direktører og anpartshavere, hvilket han gjorde den 16. oktober 2018. Det blev aftalt, at de skulle med ind igen senere.
Han har ikke set dokumentation for afholdte omkostninger til projektet. Det kørte sådan, at den, der havde penge, lagde ud. Han forstår dog ikke, at Sagsøgte 1 skulle være gået konkurs på grund af dokumentaren.
I november 2018 ville han gerne ud af projektet og selskabet, og han forsøgte at overdrage selskabet til Sagsøgte 2. Efter et møde med Sagsøgte 1 sendte han en e-mail af 23. november 2018, hvor han opridsede betin-gelserne for en overdragelse i overensstemmelse med det aftalte på mø-det. Der gik to uger, og han fik ingen tilbagemelding. Han bad Sagsøgte 1
33
se på e-mailen. Sagsøgte 1 sagde, at han lige skulle tale med Sagsøgte 2 om det. Der skete fortsat ikke noget. I februar 2019 ringede han på ny til Sagsøgte 1, og pludselig sagde Sagsøgte 1, at det var Sagsøgte 2's film, og at de skulle have jurister ind over. Der skete imidlertid ingen ting, og han hørte ikke yderligere. Han modtog ikke betaling for sine udlæg under projektet, og han forstod ikke, hvorfor Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 ikke sagde ok til overdragelsen.
Han erfarede, at Sagsøgte 2 i december 2018 havde oprettet en enkelt-mandsvirksomhed, men han var ikke blevet spurgt om overdragelse af filmrettighederne til dette firma.
Han opfattede sig fortsat som ejer af selskabet, Virksomhed IVS. Der var en lang række forpligtelser, som skulle iagttages. F.eks. aflagde han årsregnskab tre år i træk. Han blev ikke på noget tidspunktet kontaktet af Sagsøgte 2 eller Sagsøgte 1.
Han fortalte ikke Sagsøger om rodet i selskabet, da det ikke kom hende ved.
Adspurgt om erklæringen af 17. januar 2020 forklarede han, at han af-gav erklæringen. Han gav blot Sagsøger de rettigheder, som hun allerede havde i forvejen. Han havde ikke hørt noget fra Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 i et år. Han kendte slet ikke status på dokumentaren. Han talte med Sagsøgte 1, inden han underskrev erklæringen, selv om han slet ikke var forpligtet til det. Sagsøgte 1 sagde, at han havde slettet alt materialet, projektet var stoppet, og dokumentaren var et lukket kapitel. Sagsøgte 1 sagde også, at DFI havde øremærket 900.000 kr. til dokumentaren. Det kunne han ikke forstå, for den ansøgning, som han havde sendt til DFI, omhandlede udviklingsstøtte og lød ikke på 900.000 kr.
Adspurgt af advokat Fazal forklarede Vidne 1 blandt andet, at han in-gen erfaring havde som producer eller filmerfaring i øvrigt, men han havde erfaring som iværksætter. Det var ikke noget, der blev italesat. Det var ham og Sagsøgte 2, der talte om at starte selskabet. Han skulle le-vere budget, økonomi og administration. Han er god til at eksekvere blandet andet på finansiering, og det gik fint. Han fik indgået filmkon-trakten med Sagsøger, og der blev lavet en partnerskabskontrakt med et mindre firma, der skulle stå for funding. Der var 4-5 ansøgninger ude om funding. Han havde lavet et budget på 3,3 mio. kr. Ansøgningerne var tænkt som startkapital.
Virksomhed IVS blev stiftet med 1/3 til hver. Det var deres holdings-elskaber, der ejede selskabet. Sagsøgte 2 optog, og vidnet forsøgte længe at få lavet en kontrakt mellem dem, for der var ingen rettigheder før
34
det. De havde en mundtlig aftale om at stifte et selskab. Der blev ikke indgået en skriftlig aftale om at flytte noget før stiftelse af selskabet. Adspurgt om hans og Sagsøgte 1's roller i selskabet ifølge iværksætter-kontrakten forklarede han, at de ifølge kontrakten havde samme rolle. Efter hans opfattelse handler det ikke om, hvorvidt man er kendt og har erfaring, for at man kan opnå filmstøtte.
Adspurgt til filmkontrakten med Sagsøger forklarede han, at han udfærdi-gede den. Dokumentaren skulle slutte 1. november 2018 med mulighed for en måneds forlængelse. Dokumentaren blev ikke færdigproduceret. Der var nok 150 timers optagelser ultimo 2018. Han var ikke længere til stede i selskabet fra primo november 2018, fordi han gerne ville over-drage firmaet.
Adspurgt til e-mail af 23. november 2018 forklarede han, at e-mailen er udtryk for den aftale, som der efter hans opfattelse blev indgået i for-bindelse med hans forsøg på at overdrage selskabet til Sagsøgte 2. Han holdt et møde med Sagsøgte 1, hvor de talte om det og sammen konklu-derede, hvad han skulle have for sin deltagelse i projektet. På dette tids-punkt var ca. 80 pct. af optagelserne færdige, og de havde ikke fået no-gen penge ind. DFI meddelte som svar på ansøgningen om udviklings-støtte, at DFI ville give 150.000 kr., dvs. ca. halvdelen af det ansøgte be-løb. De fik også 50.000 kr. fra Politikens Fond. Det er korrekt, at DFI havde sine overvejelser om, hvorvidt der skulle en erfaren producer på projektet, hvorfor der i budgettet blev afsat penge til en producerassi-stent.
Efter mundtlig aftale med Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 foretog han omregistre-ring af selskabets direktører og anpartshavere. Der var ingen skriftlig aftale herom. Han udfærdigede heller ikke nogen dokumenter, herun-der en skriftlig overdragelsesaftale, da han overførte 2/3 af selskabet til sig selv og derved overtog selskabet 100 pct. Han rådførte sig ikke med en rådgiver i den forbindelse.
Adspurgt til erklæringen af 17. januar 2020 forklarede han, at teksten primært er udfærdiget af advokat Person 2. Han talte med Sagsøger, og der blev holdt et møde med advokat Person 2. Han kunne for så vidt have skrevet erklæringen selv. Den blev sendt til ham pr. e-mail, og han underskrev den derhjemme efter at fået foretaget forskel-lige tilføjelser og rettelser. Han er administrerende direktør i selskabet og har en filmkontrakt med Sagsøger, så han var berettiget til at disponere over rettighederne, som lå i hans selskab, og som i øvrigt var Sagsøgers ret-tigheder.
35
Han har ikke hørt om den mundtlige aftale mellem Sagsøger og Sagsøgte 2 om rettighederne, men det er det, som han selv havde tænkt var arrange-mentet.
Adspurgt af advokat Trier forklarede Vidne 1 blandt andet, at han ikke overvejede at kontakte Sagsøgte 2 i forbindelse med erklæringen. Han talte alene med Sagsøgte 1. Han forestiller sig, at der var 250-300 ti-mers optagelser på det tidspunkt. Han gjorde sig ikke overvejelser om, hvad værdien var af det overdragne. Det kunne være alt fra 100.000 kr. til 5 mio. kr. Han husker ikke, hvad advokat Person 2 sagde om værdien. Erklæringen gælder, hvor filmkontrakten gør sig gældende. Han synes, at det var mærkeligt, at de fortsatte en produktion, som de ikke havde ejerskabet over. Rettighederne lå i hans selskab. Han kan ikke gøre for, at de producerede videre. Han fik ikke noget vederlag for at overdrage rettighederne. Der var heller ikke tale om, at han gav en gave.
Hans kontakt til Sagsøger har primært været af professionel karakter i rela-tion til dokumentaren. Der var en længere periode i 2019, hvor de slet ikke havde kontakt.
Sagsøgte 1's firma stillede det udstyr, som Sagsøgte 2 benyttede, til rådig-hed. De benyttede det kontor, som Sagsøgte 1's selskab allerede havde. Han betalte ikke tilskud til huslejen for kontoret, for det var ikke nød-vendigt for dem at benytte det kontor på det tidspunkt.
Der var en aftale om, at han skulle træde ud af projektet. Han sendte en tilbudsmail, men han fik aldrig noget svar retur. Sagsøgte 1 og han af-talte, at han skulle have et vedlagskrav, men det blev aldrig godkendt eller aftalt. Han prøvede at træde ud af selskabet og havde samtaler med Sagsøgte 1 herom ad flere omgange. Han kender ikke Vidne 2, der blev ny producer. Han modtog en e-mail fra Vidne 2. Han overvejede ikke at kontakte ham.”
Vidne 2 har til retsbog af 2. februar 2022 forklaret følgende:
”Vidne 2 forklarede blandt andet, at han er cand.mag. i film med speciale om forfattere i dokumentarer. Han har været producer på flere ting, herunder et par spillefilm og en enkelt dokumentar.
Han blev ringet op af en kollega, der sagde, at der var et projekt, som han ville interessere sig for. Han læste om det og syntes, at det lød in-teressant. Han tog et møde med Sagsøgte 2. De klikkede, så han kom ind som ekstern producer, og de skrev kontrakt i maj 2019. Sagsøgte 1 udbe-
36
talte løn til ham, men han husker ikke, hvorfra lønnen kom. Dokumen-taren skulle produceres hos Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2. Han fik oplyst, at der tidligere havde været en producer tilknyttet.
Han ville normalt ringe til den tidligere producer, men han kunne mærke interne stridigheder, og han havde alt det materiale, som han skulle bruge. Han havde således ikke noget med Vidne 1 at gøre.
Han startede forfra i forhold til producerarbejdet. Vidne 1 havde været med på en ansøgning til DFI, men det var blevet lukket ned, fordi der ikke var blevet fulgt op. Projektet kørte, men ikke på producerdelen. Sagsøgte 2 fortalte ham, at Vidne 1 ikke kunne bruges som producer af DFI.
Han talte med DFI, der var interesserede i projektet. Han kunne også godt selv se potentialet i projektet. Han kontaktede også DR, men der var ingen interesse i først omgang. Det er helt typisk, at DFI skal på ba-nen først, og så kommer der en broadcaster efterfølgende.
De afleverede et pitch-dokument til Nordisk Forum. Projektet skulle fremstå professionelt. De nåede imidlertid ikke til at præsentere filmen på Nordisk Forum, idet filmen blev cuttet efter aftale mellem Sagsøgte 2, Sagsøgte 1 og ham selv. Der var uenigheder mellem Sagsøger og Sagsøgte 2, og Sagsøgte 2 sagde, at han ikke kunne mere. Han var alene tilknyttet projek-tet i 3-4 måneder.
Adspurgt til mailkorrespondancen mellem ham og Sagsøger i august 2019 forklarede han, at de skrev om kopi af hendes pas og med henblik på at få kontrakten på plads. Det var vigtigt, at papirerne var i orden. Han havde tidligere talt med Sagsøgte 2 om kontrakten og rykket for den. Sagsøgte 2 sagde, at Sagsøger havde været dårlig. De skulle lige til at tage af sted til Irak, så han tog sig selv af kontrakten og kontakten til Sagsøger. DFI var lige ved at ”greenlighte” pengene, så det ville være forkert, hvis kontrakten ikke var på plads. Det var Sagsøgte 2 og Sagsøger, der skulle rejse til Irak med en tolk. Han tog kontakt til sikkerhedsfirmaet, Firma, idet han fik indtryk af, at Sagsøger og Sagsøgte 2 var bekymrede for, hvad der kunne ske i Irak.
Dokumentarfilm udvikler sig altid organisk. De havde store tanker om deres fortælling, men de kunne ikke stå inde for resultatet. Sagsøgte 2 kunne i stedet lave den film, som han gerne ville, og som de havde søgt penge til, men filmen blev lukket ned, fordi Sagsøgte 2 ikke kunne mere. Han forestiller sig, at denne film ville tage en drejning. Filmen ville starte med et smukt portræt af Sagsøger, men ville knække undervejs til no-
37
get andet i form af en afslørende dokumentar, hvor de påstande, der lå for, ville skulle undersøges tæt.
Det vil tage minimum 16 uger at lægge filmen og klippe den færdig, for det er et omfattende materiale. En assisterende journalistisk person kunne hjælpe, hvis Sagsøgte 2 ønsker det. Det ville gøre broadcasterne trygge.
Han havde meget lidt kontakt til Sagsøger, men da han mødte hende første gang, fik han indtryk af en stærk kvinde, der havde noget på hjertet. Det gav tryghed for Sagsøger, at det var en inderkreds med Sagsøgte 2, Sagsøgte 1 og ham selv. Sagsøger virkede glad og positiv.
På et tidspunkt modtog han et opkald fra Sagsøger, hvor han fik en kæmpe skideballe. Han havde svært ved at finde rundt i det. Sagsøger ville gerne have mere respekt fra Sagsøgte 2, men hun sagde samtidig, at han ikke måtte sige til Sagsøgte 2, at hun havde ringet. Han sagde, at de måtte ar-bejde med åbenhed og ærlighed. Han indskærpede over for Sagsøgte 2, at der skulle være en respektfuld kommunikation. Sagsøger og Sagsøgte 2 havde deres egen lukkede verden og egen særlige kommunikation. De talte meget direkte til hinanden. Sagsøger kunne også hæve stemmen over for Sagsøgte 2 og sige fra. Han tilskrev det deres kemi. Det var et venskab, som havde udviklet sig. Sagsøgte 2 instruerede ikke, hvad Sagsøger skulle som sådan.
Adspurgt til sin e-mail af 8. august 2019 til Sagsøger om, at hele projektet blev lukket, forklarede han, at Sagsøger sagde, at de lige kunne sove på det. Det var hans opfattelse, at Sagsøger på dette tidspunkt fortsat gerne ville vi-dere med filmen.
Der var ingen dialog med advokat Person 2, der blot meddelte, at de skulle lukke det hele ned. Sagsøger ville have sikring for, at materialet var destrueret. Dengang havde de internt en dialog om, hvorvidt de skulle sælge filmen, da selskabet manglede penge. Filmen var imidler-tid ikke til salg. De betragtede filmen som værende lukket.
Han hørte først om erklæringen i marts 2021. Sagsøger vidste godt, at han var den nye producer. Han kunne ikke forstå, hvordan Vidne 1 kunne over-drage filmen. Det var Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's selskab, og det var Sagsøgte 2 materiale. Vidne 1 havde slet ikke bedt om at få materialet fra dem. Ma-terialet var i Sagsøgte 2's varetægt.
Adspurgt af advokat Fazal forklarede Vidne 2 blandt andet, at han ikke oplevede Sagsøgte 2 udøve fysisk eller psykisk vold over for
38
Sagsøger. Han var bekendt med, at hun havde særlig brug for tryghed, og efter hans opfattelse følte Sagsøger sig tryg. Han vidste ikke, at hun led af PTSD. Han ved ikke, hvad et PTSD-anfald er.
Som dokumentarist er det vigtigt, at man forholder sig til virkelighe-den. Ændrer virkeligheden sig, så går man den vej, eller også lukker man ned, fordi man ikke kan fortælle en usand historie. Det er holdet, der bestemmer, om man fortsætter en dokumentar. Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og han ville skulle træffe den beslutning. Det er ikke den medvirkende, der bestemmer, om man fortsætter en dokumentar, og det ville være ren reklame, hvis hovedpersonen selv betalte for dokumentaren.
Adspurgt om værdiansættelse af de 300 timers optagelse forklarede han, at optagelserne har den værdi, som en færdig film vil bone ud med. Han tror, at man kunne tjene godt på filmen, idet den ville være salgbar. Den havde stor værdi – formentlig flere mio. kr.
Det er svært at være medvirkende i en dokumentar. Der bliver lavet af-taler, og der kommer en film ud af det til sidst. De 300 timers optagelser udgør ikke en færdig film. Der skal laves et dybdeborende journalistisk arbejde, som skal indgå, før filmen er færdig.
Dokumentaren tog en anden drejning, idet Sagsøgte 2 fortalte ham, at Sagsøger løj om politibeskyttelse, voldeligt ægteskab mv.
Dokumentaren har samfundsinteresse. Hvis nogen bygger en identitet op omkring følsomme emner, som f.eks. at være udsat for vold, og det så efterfølgende viser sig ikke at være sandt. Hvis det man siger er sandt, vil det ikke være problematisk med en dokumentar.
Han fik 10.000 kr. om ugen i løn. Hvis filmen gik videre og skulle pro-duceres, så skulle han have en højere løn. En almindelig producerløn vil være det samme som instruktørløn.
Adspurgt af advokat Nyborg forklarede Vidne 2 blandt andet, at han startede som producer i maj 2019. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's firma, Virksomhed IVS, må have været hans arbejdsgiver.
Adspurgt til e-mail af 6. september 2019 forklarede han, at han skrev på vegne af Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, og at de bad ham om at skrive fra Virksomhed IVS. Han var ikke med på nogen optagelser. Han var bekendt med, at der blev foretaget skjulte optagelser. Sagsøgte 2 følte, at han havde behov for at beskytte sig selv. Det var telefonoptagelser, som han ville sikre sig selv med. Han var bekendt med den eksisterende kon-
39
trakt med Sagsøger. Han har ikke tidligere set sådan en bestemmelse som kontraktens pkt. 6.4.
Det var nyt for ham at etablere sikkerhed i forbindelse med rejsen til Irak. Han rådførte sig med forskellige. Sagsøgte 2 fortalte ham, at Sagsøger havde sagt, at der var nogle områder, som var farlige. Det var det, der var hans sikkerhedsvurdering. Han kommunikerede med sikkerheds-firmaet Firma om, hvad der var realistisk at foretage sig i Irak. Sagsøger ville gerne indvi sin bog på et offentligt sted, men det kunne firmaet f.eks. ikke stå inde for. Der skulle være to sikkerhedspersoner til stede 24/7. Han husker ikke, hvad det skulle koste. De havde brugt 8.000 kr., da de lukkede projektet ned. Det kan godt passe, at det skulle koste 40.000 kr. dernede. Det var realistisk med den pris, for det var firmaets vurdering. Der var ikke nogen underskreven kontrakt med sikkerheds-firmaet på det tidspunkt, hvor rejsen var nært forestående. Det var efter hans opfattelse ikke uansvarligt.
Adspurgt om, hvad en dokumentarisk spillefilm er, forklarede han, at det er en dokumentar i spillefilms længde. De var ikke i gang med at lave fiktion.
Det er kutyme, at instruktøren overdrager distributionsrettighederne til producenten.”
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sammenfattende processkrift af 12. november 2021 an-ført følgende:
” 4.1 Til støtte for de nedlagte forbudspåstande gøres det gældende,
at de handlinger, der påstås forbudt, strider mod rekvirentens ret,
idet retten til at offentliggøre de omhandlede optagelser ikke tilhører hverken indstævnte Sagsøgte 2 eller indstævnte Sagsøgte 1, men produk-tionsselskabet, Virksomhed IVS, jf. bilag 1, Iværksætterselskabskon-trakt pkt. 4.2, og bilag 3, Kontrakt for dokumentarfilm pkt. 5, samt bilag 12, e-mail af 23. august 2019 fra Vidne 2 til Person 2, og
idet Virksomhed IVS i henhold til erklæring af 17. januar 2020, ui-genkaldeligt har afstået fra at bruge og vise disse optagelser, herunder i korte klip, og har overladt det til rekvirenten at forbyde en sådan brug, og idet indstævnte Sagsøgte 2 og indstævnte Sagsøgte 1 ved e-mail af 8. au-gust 2019 over for rekvirenten har tilkendegivet, at dokumenta filmen ikke færdiggøres, og
40
idet Virksomhed IVS herudover, ved ikke at overholde filmkontrak-
tens bestemmelser om medindflydelse for rekvirenten og respektfuld behandling af rekvirenten, groft har misligholdt samme, og dermed har mistet retten til at producere og offentligøre filmen eller dele heraf, og
idet der derfor, uafhængigt af eksistensen af ovennævnte erklæring af 17. januar 2020, ikke længere eksisterer noget aftaleretligt grundlag for at benytte og vise optagelserne, og
idet det herefter vil være i strid med rekvirentens grundlæggende ret-tigheder til eget billede, privatliv, gode navn og rygte mv., at optagel-serne offentliggøres uden rekvirentens samtykke, og
idet en række af optagelserne er optagelser af en sådan privat karakter, at offentliggørelse vil være i strid med straffelovens § 264 d,
at formålet vil forspildes, hvis rekvirenten henvises til at gennemføre al-mindelig rettergang,
idet begge de indstævnte offentligt har erklæret at ville offentligøre do-kumetarfilmen og en ”promo” heraf i den nærmeste fremtid,
idet en offentliggørelse af optagelserne reelt ikke kan omgøres, når først offentliggørelse er sket, og
idet indstævnte Sagsøgte 2 og indstævnte Sagsøgte 1 praktisk taget øjeblik-keligt vil kunne offentliggøre optagelserne, herunder på Youtube og an-dre internationalt tilgængelige gratis medier, med eller uden filmmæs-sig redigering, enten når det beslaglagte materiale måtte blive udleveret af politiet, eller ud fra det kopi-materiale, de indstævnte tilsyneladende er i besiddelse af,
idet i hvert fald indstævnte Sagsøgte 2 allerede har vist sin vilje hertil ved at have offentliggjort enkelte lydoptagelser, og
idet det forhold, at offentliggørelse af en del af optagelserne vil være omfattet af straffelovens § 264 d, ikke nødvendigvis vil forhindre offent-liggørelse, og i hvert fald ikke vil forhindre sådan offentliggørelse af op-tagelser, som ikke måtte være omfattet af straffeloven, og endelig
41
idet et forbud imod offentliggørelse af optagelserne også sker med hen-
blik på beskyttelse af rekvirentens fysiske sikkerhed, således at formålet forspildes, hvis de forbundne sikkerhedsrisici aktualiseres,
at straf eller erstatning, eller en eventuelt af de indstævnte tilbudt sik-kerhed, ikke vil yde rekvirenten tilstrækkeligt værn,
idet der henvises til de ovenfor anførte begrundelser;
at forholdet mellem den skade eller ulempe, et forbud vil påføre de indstævnte, ikke står i åbenbart misforhold til rekvirentens interesse i,
at forbud nedlægges,
idet offentliggørelse vil krænke rekvirentens rettigheder i henhold til EMRK’S artikel 8 om ret til respekt for rekvirentens privatliv og artikel 10 stk. 2 om rekvirentens ret til beskyttelse af sit gode navn og rygte,
idet offentliggørelse af en række af optagelserne kan påføre rekvirenten betydelige sikkerhedsmæssige risici i form af risiko for æresdrab og ter-rorangreb, idet de indstævntes erklærede formål med en offentliggø-relse er at stoppe rekvirentens kritiske udtalelser om religiøst motiveret voldelig behandling af kvinder i dele af det muslimske samfund, og dermed at begrænse hendes ytringsfrihed,
idet et forbud er et midlertidigt retsmiddel, og derfor kun er gældende i en periode, indtil det under en justifikationssag, og efter en afgjort straf-fesag, kan konstateres, om forbuddet er nedlagt med rette – et forbud er derfor et relativt mindre indgreb,
idet rekvirenten ikke, ved en offentliggørelse fra de indstævntes side, vil være beskyttet af de Vejledende regler for god presseskik, som til-fældet ville have været, hvis offentliggørelse skete i massemedie omfat-tet af medieansvarslovens § 1,
idet de indstævntes interesse i og eventuelle ret til offentliggørelse i henhold til EMRK’s artikel 10 stk. 1, på trods af manglende ejerskab til rettighederne til optagelserne, er ubetydelig i forhold hertil og
idet dette gælder selvom rekvirenten i et vist, men begrænset, omfang er en ”public figure” ;
at forbud derfor i medfør af retsplejelovens § 411, jf. §§ 413 og 415, bør nedlægges.
42
4.2 Specielt til støtte for den principale forbudspåstand gøres det gæl-
dende,
at det er åbenbart, at indstævnte Sagsøgte 2 og indstævnte Sagsøgte 1 vil
krænke rekvirentens ret,
at de indstævnte ikke har rettighederne til optagelserne, og ikke har af-holdt hverken dokumenterede eller væsentlige omkostninger vedrø-rende disse.
at det forhold, at de indstævnte måtte have gjort sig forestillinger om udbetaling af vederlag fra Virksomhed IVS i tilfælde af, at dette sel-skab modtog indtægter, ikke er relevant for en eventuel sikkerhedsstil-lelse.
4.3 Til støtte for påbudspåstanden gøres det gældende,
at det må befrygtes, at de omhandlede optagelser vil blive misbrugt, hvis de er i de indstævntes besiddelse, og
at optagelserne derfor bør sikres, også efter afslutningen af den straffe-mæssige efterforskning, ved udlevering til retten.
4.4 Specielt til støtte for den principale påbudspåstand gøres det gæl-
dende,
at berettigelsen af påbuddet er åbenbar,
at de indstævnte ikke kan lide noget tab ved ikke at have optagelser, omfattet af et forbud, til rådighed, og
at optagelserne, ex tuto, vil kunne tilbagegives af retten og
at en eventuel sikkerhedsstillelse bør være minimal.
4.5 Modanbringender over for indstævnte Sagsøgte 2's anbringender
4.5.1 Indstævnte Sagsøgte 2 gør gældende, at rekvirenten ikke har begæ-ret forbud nedlagt inden for rimelig tid, i og med at der er forløbet 2 år fra optagelsernes afslutning.
Heroverfor gøres det gældende
43
at det er uden betydning herfor, hvornår optagelserne er afsluttet,
at det afgørende herfor er, hvornår rekvirenten er blevet bekendt med,
at de indstævnte agtede at offentligøre dokumentarfilmen, og
at dette er sket i juni 2021, hvorefter forbudsbegæringen er indgivet 12. august 2021 hvilket indiskutabelt er inden for rimelig tid.
4.5.2 Indstævnte Sagsøgte 2 har videre gjort gældende, at hans ytringsfri-hed er beskyttet efter grundlovens § 77 og EMRK’s artikel 10. Grundlovens § 77 beskytter den formelle ytringsfrihed, men det bestri-des selv-agt ikke, at Sagsøgte 2's materielle ytringsfrihed er beskyttet efter EMRK’s artikel 10.
Men denne ytringsfrihed kan og skal underlægges de begrænsninger, der følger af artikel 10 stk. 2, herunder med henblik på at beskytte an-dres gode navn og rygte eller rettigheder, og skal i øvrigt bedømmes også ud fra rekvirentens ret til beskyttelse af sit privatliv, jf. EMRK arti-kel 8 stk. 1.
I en forbudssag skal der foretages en afvejning af blandt andet disse modstående hensyn, jf. retsplejelovens § 414, stk. 2.
Udover de allerede under pkt. 4.1 anførte anbringender om resultatet af en sådan afvejning, gøres det yderligere gældende
at de indstævnte ikke kan påberåbe sig EMRK’s artikel 10 til støtte for
at offentliggøre et filmværk, for hvilket de ikke har retten til offentlig-gørelse
idet de indstævnte har overdraget retten til offentliggørelse, og dermed til at forbyde en sådan offentliggørelse, til Virksomhed IVS, jf. bilag 1 pkt. 4.2, bilag 3, pkt. 5 og bilag 12, og
idet Virksomhed IVS har videreoverdraget retten til at forbyde en så-dan offentliggørelse til rekvirenten.
4.5.3 Indstævnte Sagsøgte 2 har så gjort gældende, at han skulle have er-hvervet ”projektet” og/eller ”filmrettighederne” i kraft af en e-mail af 23. november 2018 fra Vidne 1 til indstævnte Sagsøgte 1 (bilag B).
Det gøres heroverfor gældende
44
at denne mail, som er et tilbud om erhvervelse af 100% af ejerskabet til
Virksomhed IVS, ikke om overdragelse af filmrettigheder, ikke førte til at Sagsøgte 2 erhvervede noget ejerskab, hverken til selskabet eller (dermed) til filmprojektet
idet tilbuddet ikke blev accepteret af Sagsøgte 2 og
idet de i tilbuddet anførte betingelser aldrig blev tiltrådt, hvilket er un-derstøttet af
at den i tilbuddet forudsatte betaling aldrig blev foretaget,
at en ejerændring aldrig blev registreret hos Erhvervsstyrelsen, og
at Vidne 1 efterfølgende alene og uden deltagelse af Sagsøgte 2 har videre-ført selskabet som ejer og enedirektør, og herunder har afholdt generalforsam-linger og aflagt årsrapporter i de siden forløbne tre år.
4.5.4 Indstævnte Sagsøgte 2 gør i svarskriftet side 6 nederst gældende, at dokumentaren har stor samfundsmæssig interesse.
Dette afvises – en offentliggørelse af dokumentaren vil indebære store sikkerhedsmæssige risici for rekvirenten – det kan derimod ikke lægges til grund, at der eksisterer en samfundsmæssig interesse, endsige en stor sådan.
4.5.5 Indstævnte Sagsøgte 2 gør gældende at have tilbageholdsret i det materiale, der begæres udleveret til retten.
Tilbageholdsret kan imidlertid kun udøves over for en debitor, ikke over for en domstol. Rekvirenten kræver ikke materialet udleveret til Virksomhed IVS, som antageligt må være den, Sagsøgte 2 mener at have et vederlagskrav imod.
4.5.6 Indstævnte Sagsøgte 2's øvrige anbringender e r allerede tilbagevist i rekvirentens selvstændige anbringender.
4.6 Modanbringender over for indstævnte Sagsøgte 1's anbringender
4.6.1 Indstævnte Sagsøgte 1 gør i sit svarskrift gældende, at optagelserne til dokumentarfilmen ifølge ”fast branchekutyme” skulle tilhøre in-struktøren/tilrettelæggeren.
Det anførte er en misforståelse af både den ophavsretlige rettighedssitu-ation og af branchekutymerne.
45
Et filmværk er en værkstype, hvori mange forskellige rettighedstyper indgår. Ophavsretligt følger det af ophavsretslovens § 1, at ophavsret-ten tilkommer ophavsmændene, for så vidt angår de af dem skabte ret-tigheder, personligt. Dette gælder også filminstruktører.
Den næsten undtagelsesfrie fremgangsmåde i filmbranchen er imidler-tid, at filminstruktøren, og andre ophavsmænd, overdrager deres rettig-heder til et produktionsselskab. Dette skyldes, at der som nævnt oftest er flere ophavsmænd til en film.
Fremgangsmåden er ikke ganske undtagelsesfri, men de indstævnte, og Vidne 1, har fulgt den sædvanlige fremgangsmåde i branchen, og har overdraget alle deres immaterielle rettigheder til produktionssel-skabet, Virksomhed IVS, jf. overdragelseserklæringen herom i Iværk-sætterselskabskontrakt for Virksomhed IVS, af 4. maj 2018, pkt. 4.2.
Den senere kontrakt med Sagsøger fra august 2018, angiver i overens-stemmelse hermed, at Virksomhed IVS har eneret til at råde over do-kumentarfilmen (pkt. 5, jf. kontraktens indledning).
Over for indstævnte Sagsøgte 1's anbringende gøres det derfor gældende,
at hverken indstævnte Sagsøgte 1 eller indstævnte Sagsøgte 2 er indehaver
af rettigheder til dokumentarfilmen, bortset fra uoverdragelige rettighe-der, idet de har overdraget alle sådanne rettigheder til Virksomhed IVS,
at Indstævnte Sagsøgte 1 som ikke aktiv producer ikke har nogen (med)ophavsret til dokumentarfilmen og ej heller har erhvervet nogen medophavsret og
at Sagsøgte 2's og Sagsøgte 1's eventuelle økonomiske mellemværender med hinan-den og Virksomhed IVS er nærværende sag uvedkommende.
4.6.2 Indstævnte Sagsøgte 1 har ligesom Sagsøgte 2 påberåbt sig EMRK’s artikel 10 til støtte for, at forbud ikke bør nedlægges.
Dette anbringende er allerede tilbagevist ovenfor under pkt. 4.5.2 og pkt.4.1, hvortil henvises.
4.6.3 Indstævnte Sagsøgte 1 har videre gjort gældende, at rekvirenten skulle være beskyttet af de Vejledende regler for god presseskik.
46
Dette afvises, allerede fordi de indstævnte, og Virksomhed IVS, ikke er omfattet af de Vejledende regler for god presseskik, jf. medieansvars-loven §§ 1 og 35.
I øvrigt indeholder kontrakten mellem Rekvirenten og Virksomhed IVS i pkt. 3 en bestemmelse om forelæggelse, men uden sanktionsret, og heller ikke, som de Vejledende regler for god presseskik, en ret til gen-mæle i forbindelse med offentliggørelse. Også denne bestemmelse er derfor uden betydning for rekvirentens retsstilling.
4.6.4 Indstævnte Sagsøgte 1's øvrige anbringender i svarskriftet til støtte for, at begæringen om forbud ikke opfylder retsplejelovens regler herom, er allerede tilbagevist ovenfor.”
Sagsøgte 2 har i påstandsdokument af 12. november 2021 anført følgende:
”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at rekvirenten ikke har tilstrækkelig specificeret omkring, hvilket materiale der ønskes forbud imod, hvorfor det ikke kan udgøre en domskonklusion.
Det gøres gældende, at rekvirenten indenfor rimelig tid skal indgive en anmodning om midlertidigt forbud og påbud for at kunne benytte sig af dette retsmiddel, i nærværende sag har hændelsesforløbet været i lø-bet af 2018 og der er derfor gået mindst 2 år fra hændelsesforløbet til indgivelsen af anmodningen, anmodningen er således ikke indgivet in-denfor rimelig tid. Det er rekvisitus’ opfattelse at rekvirenten ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at rekvirentens muligheder for at opnå sin ret vil forspildes, ved at afvente tvistens retlige afgørelse ved en civil sag.
Det gøres gældende, at idet nærværende sag omhandler immaterialret-lig tvist, skulle rekvirenten have indgivet sin anmodning om beslaglæg-gelse af materialet efter Rpl kap. 57 a.
Derudover gøres det gældende, at idet rekvisitus har den fulde ad-komst til det materiale der blev frembragt i forbindelse med udarbejdel-sen af dokumentarfilmsprojektet, kan rekvirenten ikke nedlægge for-bud overfor rekvisitus, jf. Rpl § 413, stk. 1, nr. 1.
Ydermere gøres det gældende, at rekvisitus ikke har gjort det nødven-digt at der foretages et fogedforbud, hvorfor betingelsen i Rpl § 413, stk. 1, nr. 2 ikke er opfyldt.
47
Herudover gøres det gældende, at rekvirentens mulighed for eventuelt at opnå ret til materialet i sagen ikke forspildes ved at afvente tvistens retlige afgørelse, jf. Rpl § 413, stk. 1, nr. 3.
Endvidere gøres det gældende, at et forbud vil stride imod Rpl § 414. Det gøres endvidere gældende, at materiale som rekvisitus har tilveje-bragt med rekvirenten, ikke har et eksplicit indhold.
Ydermere gøres det gældende, at rekvisitus’ ytringsfrihed er beskyttet efter grundlovens § 77, samt EMRK art. 10, jf. i øvrigt Rpl § 413, stk. 1.
Derudover gøres det gældende, at dokumentaren har stor samfunds-mæssig interesse, hvorfor der er tungvejene grunde imod at nedlægge forbud og/eller påbud.
[…]
Endvidere gøres det gældende, at i fald der nedlægges forbud og/eller påbud, skal der stilles sikkerhed, jf. retsplejelovens § 415 og denne sik-kerhedsstillelse skal være på minimum 3.000.000 kr.
Subsidiært gøres det gældende, at såfremt retten skulle komme frem til, at rekvisitus ikke har rettighederne til dokumentarfilmen, har rekvisitus udøvet sin tilbageholdsret i materialet idet denne ikke har modtaget be-taling for sit arbejde.”
Sagsøgte 2 har endvidere i processkrift af 19. november 2021 anført følgende:
”Det gøres gældende, at rekvirenten ved ikke at indlede nærværende sag i 2 år, har udvist retsfortabende passivitet.
Hertil gøres det gældende, at rekvirenten sagtens kunne have afventet tvistens retlige afgørelse, hvis denne havde indgivet stævning umiddel-bart efter den 6. september 2019.
Ydermere gøres det gældende, at idet rekvirenten selv har undladt at indlede nærværende sag i 2 år, bør sagen ikke have en så hastende ka-rakter nu, at der er behov for at indlede foreløbige retsskridt.
Det gøres således gældende, at rekvisitus adfærd ikke nødvendiggør et forbud og/eller påbud, jf. Rpl § 413, stk. 1, nr. 2, idet rekvisitus’ indstil-ling og adfærd har været den samme i 2 år.
48
Derudover gøres det gældende, at lægeerklæringerne i bilag 22 og bilag 30, ikke lever op til de almindelige standarder for sådanne og de der-med ikke kan tillægges bevismæssig værdi. Hertil skal det også bemær-kes, at bilag 30 er afgivet i forbindelse med en sygemelding til en eksa-men.”
Vedrørende sagens omkostninger er det anført, at sagsgenstanden skal opgøres til ikke under 5 mio. kr.
Sagsøgte 1 har i svarskrift af 29. oktober 2021 anført følgende:
”3.1 Sagens kerne – ytringsfrihed og ophavsret
Sagsøger har ingen rettigheder i forhold til materialet, som er ophavs-retligt beskyttet og tillige beskyttet af instruktørens ret til at formidle det indhentede materiale, herunder lyd- og billedoptagelser, jf. EMRK artikel 10, jf. Rpl § 413, nr. 1. Der henvises til Komm Rpl (2018) side 1261-1264, herunder beskrivelsen af den ledende afgørelse U.2010.1859H (Møllen). Materialet angående Sagsøger er beskyttet som researchmateriale til en færdiggørelse af en dokumentarudsen-delse, hvor der er en vidtgående beskyttelse allerede fordi Sagsøger er en offentlig person (”public figure”) med en betydelig gennemslags-kraft, jf. tillige kriterierne, der bl.a. følger af Axel Springer v. Germany, som eksempelvis beskrives af Medieretten (Schaumburg Müller, 2021) side 171-175.
3.2 Der er ikke grundlag for nedlæggelse af forbud
Der henvises til ovenfor anførte om Rpl § 413, hvor det tillige er væsent-ligt, at de øvrige grundbetingelser ikke er opfyldte allerede fordi sagen ikke er aktuel og Sagsøger må afvente en retlig afgørelse udenom for-budsreglerne.
Endvidere har § 414, stk. 1 helt særlig betydning her, hvor dokumentar-filmens omtale af Sagsøger efter helt sædvanlig og anerkendt praksis forudgående skal præsenteres for hende, herunder med ret til at udtale sig. Dette følger allerede af forelæggelsesreglen, jf. regel 3 og 4 i det gældende regelsæt om god presseskik, som vil finde anvendelse:
49
”3. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtel-sesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de brin-ges, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæg-gelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.
4. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn.”
Endvidere er Sagsøger beskyttet af straffelovens kapitel 27, herunder § 264 d og § 267.
Det gøres tillige gældende, at betingelserne i loven og praksis ikke er opfyldte, herunder at et forbud vil være uproportionalt.
Subsidiært gøres gældende, at rekvirenten skal stille sikkerhed, der af-spejler råmaterialets værdi og betydning.”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Formelle indsigelser
Den af Sagsøger nedlagte forbudspåstand er efter rettens opfattelse tilstrække-ligt klar og konkret til, at den kan indgå i en afgørelse om forbud, hvis overtræ-delse er sanktioneret med straf.
Dokumentarprojektet blev ifølge det oplyste lukket ned i august 2019, og Sagsøger anlagde sagen den 12. august 2021 umiddelbart i forlængelse af de sagsøgtes offentlige tilkendegivelser om at genoptage dokumentarfilmprojektet ultimo juli 2021. På den baggrund finder retten, at Sagsøger ikke har udvist en sådan passivitet, at hun har fortabt muligheden for at få nedlagt et midlertidigt forbud eller påbud.
Retten tager derfor ikke den af de sagsøgte nedlagte afvisningspåstand til følge.
Forbud
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Sagsøger og Sagsøgte 2 i slutningen af 2017 eller i begyndelsen af 2018 mundtligt aftalte, at Sagsøgte 2 skulle lave en dokumentar om hende, hvorefter han begyndte sine optagelser.
50
Sagsøgte 2 involverede først Vidne 1 og senere Sagsøgte 1 i dokumentar-projektet, og den 4. maj 2018 indgik de tre en iværksætterkontrakt og stiftede selskabet ”Virksomhed IVS” , der blev registreret i CVR (Det Centrale Virk-somhedsregister).
Retten lægger efter sagens oplysninger til grund, at selskabet primært blev stif-tet med henblik på produktionen af dokumentaren om Sagsøger. Sagsøgte 2 har forklaret, at alene 3 pct. af dokumentaren var færdig, da selskabet blev stiftet, og at yderligere materiale kom til efterfølgende. Sagsøgte 2, Vidne 1 og Sagsøgte 1 ejede selskabet med 1/3 hver og var alle tre angivet som direktører. Endvidere var Sagsøgte 2 i kontrakten angivet som filminstruktør, der skulle stå for den kreative del af forretningen, mens Sagsøgte 1 og Vidne 1 var angivet som producere, der skulle stå for funding, økonomi, administration mv.
Det fremgår af iværksætterkontraktens pkt. 4.2, at selskabet ejer alle resultater af det arbejde, som ejerne udfører i forbindelse med selskabet, herunder alle im-materielle rettigheder og knowhow.
Sagsøgte 1 og Vidne 1 har herom forklaret, at selskabet skulle eje rettighederne til do-kumentaren. Sagsøgte 2 har derimod forklaret, at han ikke overdrog rettighe-derne.
På baggrund af bevisførelsen, herunder Sagsøgte 1's og Vidne 1's forklaringer sam-menholdt med ordlyden af iværksætterkontrakten, lægger retten til grund, at selskabet ”Virksomhed IVS” ejede rettighederne til optagelserne til dokumen-taren.
Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer sammenholdt med indhol-det af filmkontrakten, lægges det endvidere til grund, at Sagsøger den 31. au-gust 2018 indgik en filmkontrakt med ”Virksomhed IVS” . Kontrakten omfat-ter optagelser i perioden fra den 31. januar 2018 til den 1. november 2018 med mulig forlængelse til den 1. december 2018.
Det lægges efter Vidne 1's forklaring sammenholdt med udskrift af CVR til grund, at han i oktober 2018 var nødsaget til at afregistrere Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 som me-dejere og direktører i selskabet, idet selskabet grundet Sagsøgte 1's og Sagsøgte 2's økonomiske forhold ellers ikke ville kunne blive momsregistreret og få en er-hvervskonto. Vidne 1 har forklaret, at han gjorde det efter mundtlig aftale med Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, hvilket understøttes af, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 ikke gjorde indsigelse mod Erhvervsstyrelsens skrivelser om ændringen.
Den 20. november 2018 afholdt Vidne 1 og Sagsøgte 1 et møde, idet Vidne 1 ønskede at forlade dokumentarprojektet og overdrage selskabet til Sagsøgte 2. Selskabet blev efter Sagsøgte 2's og Sagsøgte 1's opfattelse overdraget på mødet den 20. november
51
2018. Sagsøgte 1 har således forklaret, at rettighederne til dokumentaren i den forbindelse blev overdraget til Sagsøgte 2, og Sagsøgte 2 har samtidig både forkla-ret, at selskabet aldrig blev overdraget til Vidne 1, og at IVS’et blev omdannet til et ApS.
I e-mail af 23. november 2018 til Sagsøgte 1 opregnede Vidne 1 det, som efter hans opfattelse blev aftalt på mødet, herunder at han som ejer ville udtræde af sel-skabet og overdrage dette 100 pct. til Sagsøgte 2, med henblik på at opnå Sagsøgte 1's og Sagsøgte 2's accept af betingelserne for aftalen. Det i e-mail af 23. november 2018 anførte er efter rettens opfattelse i overensstemmelse med det ovenfor anførte om, at Vidne 1 på dette tidspunkt var eneejer af selskabet.
Vidne 1 har forklaret, at han aldrig modtog svar tilbage fra Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 på sit tilbud, uagtet at han rykkede dem flere gange, hvorfor der aldrig blev ind-gået en aftale om overdragelse af selskabet. Vidne 1 forlod dokumentarprojektet som producer, men forblev eneejer af og direktør for selskabet. De følgende år aflagde han årsregnskab for selskabet og varetog alle de øvrige forpligtelser, der var forbundet med selskabet, uden indsigelser fra Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2.
På baggrund af de for retten fremlagte oplysninger ses der ikke at være oplys-ninger, der støtter Sagsøgte 2's og Sagsøgte 1's forskellige forklaringer om selskab-soverdragelsen. Forklaringerne ses således ikke at være understøttet af f.eks. en omregistrering i CVR. Tværtimod ses Sagsøgte 2 at have stiftet en ny enkelt-mandsvirksomhed ”Virksomhed 1” den 14. december 2018. Hertil kommer endvidere, at de sagsøgte først under sagen den 12. november 2021 har gjort indsigelse mod ejerforholdet i ”Virksomhed IVS” .
Retten lægger herefter til grund, at tilbuddet om overdragelse af selskabet al-drig blev accepteret.
Det lægges efter de afgivne forklaringer til grund, at optagelserne med Sagsøger fortsatte i 2019, og at den sidste optagelse blev foretaget i juli 2019. I maj 2019 blev Vidne 2 ansat som ny producer på projektet. Sagsøgte 1 stiftede den 2. august 2019 et nyt selskab ”Virksomhed ApS” . Vidne 2 sendte en ny film-kontrakt til Sagsøger den 4. august 2019, hvoraf det fremgik, at hun indgik kontrakt med selskabet ”Virksomhed 1” . Den nye kontrakt inde-holdt andre vilkår og betingelser end den oprindelige kontrakt, ligesom den nye kontrakt omfattede alle optagelserne i både 2018 og 2019. Sagsøger har forklaret, at hun ikke blev oplyst om, at det var et nyt produktionsselskab, som var angivet i kontrakten. Hun skrev imidlertid ikke under, og ved e-mail af 8. august 2019 meddelte Vidne 2, at projektet blev lukket, da der ikke var tillid til, at dokumentaren ville kunne realiseres som aftalt. Sagsøgte 2 har forklaret, at 5 pct. af dokumentaren var færdig på dette tidspunkt. Efter de afgivne forklarin-
52
ger og sagens øvrige oplysninger lægger retten til grund, at der var enighed mellem parterne om, at projektet blev lukket.
Det må efter forklaringerne fra Vidne 1 og Sagsøger lægges til grund, at hun ikke kendte nærmere til selskabskonstruktionen og ejerkredsen bag ”Virksomhed IVS” . Det må endvidere lægges til grund, at hun gennem første halvår af 2018 vedvarende havde spurgt Sagsøgte 2 om en filmkontrakt. Det må tillige lægges til grund, at Vidne 1 havde vanskeligt ved at få indgået iværksætterkontrakten såvel som filmkontrakten, idet Sagsøgte 2 ikke ønskede nogen kontrakter.
Herefter, og idet det må lægges til grund, at produktionsselskabet ”Virksomhed IVS” forsømte at klargøre, hvad der skulle gælde efter filmkontraktens ud-løb den 1. december 2018, og idet der ikke førend i august 2019 blev udarbejdet og af Vidne 2 fremsendt en ny filmkontrakt til Sagsøger, finder retten, at parterne stiltiende accepterede en forlængelse af filmkontrakten fra 2018.
Sagsøger forsøgte forgæves ultimo august 2019 via sin advokat at erhverve rå-materialet og rettighederne hertil fra ”Virksomhed IVS” . Vidne 2 har for-klaret, at han efter instruks fra Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 skrev på vegne af ”Virksomhed IVS” , at dette selskab ejede materialet, og at det ikke kunne erhverves eller overdrages. Retten lægger herefter til grund, at de sagsøgte også på dette tids-punkt i forløbet var af den opfattelse, at rettighederne lå i ”Virksomhed IVS” .
Den 20. januar 2020 afgav Vidne 1 en erklæring, hvori han som eneejer i og direktør for selskabet ”Virksomhed IVS” gav Sagsøger ret til i eget navn at hånd-hæve ophavsretten til optagelserne og ejendomsretten til råmaterialet. Vidne 1 har forklaret, at han i den sammenhæng telefonisk kontaktede Sagsøgte 1 og fik op-lyst, at projektet var lukket, og at alt råmaterialet var slettet.
Under disse omstændigheder, finder retten det efter en samlet vurdering i hvert fald sandsynliggjort, at Sagsøger har den ret, der søges beskyttet ved forbud-det, jf. retsplejelovens § 413, nr. 1.
Henset til de under sagen afgivne forklaringer sammenholdt med det, der frem-går af Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's egne opslag på Facebook fra juli og september 2021 og en artikel i Forlag 2 fra oktober 2021 om, at Sagsøgte 2 var i gang med at fær-digklippe en såkaldt promo, og at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 planlagde at færdig-gøre og offentliggøre dokumentaren i begyndelsen af 2022, samt at dokumen-tarfilmen vil blive lagt på YouTube eller Facebook, hvis der ikke indgås aftale med en tv-station eller en streamingtjeneste, finder retten efter en samlet vurde-ring, at det i hvert fald er sandsynliggjort, at de sagsøgtes adfærd nødvendig-gør, at der meddeles forbud som anmodet, og at Sagsøgers mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis hun henvises til at afvente tvistens retlige afgø-relse, jf. retsplejelovens § 413, nr. 2 og 3.
53
Af disse grunde tages Sagsøgers principale forbudspåstand til følge over for Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 for så vidt angår perioden fra den 30. januar 2018, tids-punktet for filmkontraktens begyndelsen, til den 31. juli 2019, sidste optagelses-dag, jf. retsplejelovens § 413. Påstanden tages ikke til følge for så vidt angår ”Virksomhed ApS” , idet selskabet ikke er indstævnet.
Da ingen af de i retsplejelovens § 414 nævnte forhold skønnes at foreligge, og idet hensynet til ytringsfriheden efter Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions artikel 10, stk. 1, ikke kan føre til et andet resultat, er betingelserne i retsplejelovens § 413 for at meddele forbud således opfyldt.
Påbud
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har begge forklaret, at de ikke er i besiddelse af original-optagelserne, og at de heller ikke er i be-siddelse af kopier heraf.
Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens regler om forbud og påbud, at en midlertidig afgørelse om forbud eller påbud ikke bør gå længere end det, der er nødvendigt for at gennemføre en tilfredsstillende midlertidig retstilstand.
Herefter finder retten, at det ikke er nødvendigt at tage første led af Sagsøgers påbudspåstand til følge for at gennemføre en tilfredsstillende midlertidig ret-stilstand.
For så vidt angår andet led af påbudspåstanden finder retten, således som på-standen er formuleret, ikke grundlag for at tage den til følge, idet den ikke ses at indeholde et pålæg om at foretage sig noget.
Sikkerhedsstillelse
For så vidt angår spørgsmålet om sikkerhedsstillelse bemærkes det, at de sagsøgte har gjort gældende, at der som betingelse for et eventuelt forbud, skal stilles sikkerhed på ikke under 3 mio. kr.
Da Sagsøger alene har sandsynliggjort, at hun har den ret, som søges beskyt-tet, betinges meddelelse af forbud af, at hun stiller en sikkerhed.
Navnlig henset til, at dokumentarprojektet hovedsageligt har ligget stille siden sommeren 2019, at der under sagen ikke er dokumenteret udgifter til projektet, at optagelserne ifølge Vidne 2 forklaring ikke udgør en færdig dokumentar, idet der skal laves yderligere journalistisk arbejde, at der ikke er indgået nogen aftale med en broadcaster, og at DR ifølge Vidne 2's forklaring afviste at være broadcaster på dokumenta-ren i 2019, finder retten efter en samlet vurdering, at Sagsøger som betingelse
54
for forbuddet skal stille en sikkerhed, som skønsmæssigt fastsættes til 250.000 kr., jf. retsplejelovens § 415.
Konklusion
Sagens samlede resultat bliver herefter, at retten, hvis Sagsøger inden 7 dage stiller en sikkerhed på 250.000 kr. i form af en bankgaranti, tager Sagsøgers principale påstand om forbud til følge, dog således at påstanden tages til følge for så vidt angår perioden fra den 30. januar 2018 til den 31. juli 2019 og alene for så vidt angår Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2.
THI BESTEMMES:
Hvis Sagsøger senest den 7. marts 2022 stiller en sikkerhed på 250.000 kr. i form af en bankgaranti, vil retten meddele følgende forbud:
”Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 forbydes at offentliggøre eller viderebringe enhver billed- eller lydoptagelse af Sagsøger foretaget af eller under instruktion af Sagsøgte 2 i perioden fra den 30. januar 2018 til den 31. juli 2019.”
Retten vil træffe afgørelse om sagens omkostninger, når fristen for sikkerheds-stillelse er udløbet.
