Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 28. april 2023 af Østre Landsrets 7. afdeling
(landsdommerne Finn Morten Andersen, Alex Puggaard og Stine Fink Hansen (kst.)).
7. afd. nr. S-1979-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 11
(CPR nr. 11 (Født 1973))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-1981-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 12
(CPR nr. 12 (Født 1984))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-1982-21:
Anklagemyndigheden
- 2 -
mod
Tiltalte 13
(CPR nr. 13 (Født 1988))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-1983-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 14
(CPR nr. 14 (Født 1989))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-1985-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 15
(CPR nr. 15 (Født 1987))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-1987-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 17
(CPR nr. 17 (Født 1998))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
- 3 -
og
7. afd. nr. S-1988-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 18
(CPR nr. 18 (Født 2001))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-1989-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 19
(CPR nr. 19 (Født 1986))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-1993-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 20
(CPR nr. 20 (Født 1964))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-1996-21:
Anklagemyndigheden
mod
- 4 -
Tiltalte 22
(CPR nr. 22 (Født 1991))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-1998-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 23
(CPR nr. 23 (Født 1988))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-2000-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 24
(CPR nr. 24 (Født 1997))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-2001-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 25
(CPR nr. 25 (Født 1983))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
- 5 -
7. afd. nr. S-2003-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 27
(CPR nr. 27 (Født 1995))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-2004-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 28
(CPR nr. 28 (Født 1974))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-2005-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
(CPR nr. 1 (Født 1982))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-2006-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 2
(CPR nr. 2 (Født 1988))
- 6 -
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-2008-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 4
(CPR nr. 4 (Født 1991))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-2011-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 5
(CPR nr. 5 (Født 1995))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-2014-21:
Anklagemyndigheden
Mod
Tiltalte 6
(CPR nr. 6 (Født 1990))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
- 7 -
7. afd. nr. S-2016-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 7
(CPR nr. 7 (Født 1973))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-2017-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 8
(CPR nr. 8 (Født 1982))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-2018-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 9
(CPR nr. 9 (Født 1984))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-2020-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 10
(CPR nr. 10 (Født 1972))
- 8 -
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-2022-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 26
(CPR nr. 26 (Født 1980))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-2034-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 16
(CPR nr. 16 (Født 1988))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
7. afd. nr. S-2036-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 21
(CPR nr. 21 (Født 1990))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
og
- 9 -
7. afd. nr. S-2037-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 3
(CPR nr. 3 (Født 1997))
(advokat Niels Jørn Friborg og
advokat Louise Wichmann Madsen)
Retten i Nykøbing Falsters domme af 29. juni 2021 i ovennævnte sager (S-2547-21- S-2552-21, S-2554-21-S-2559-21, S-2620-21-S-2626-21, S-2628-21, S-2629-21 og S-2931-21-S-2637-21) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale.
De tiltalte har heroverfor påstået stadfæstelse, subsidiært strafbortfald og mere subsidiært en mildere straf.
Tiltalte 15 har tillige anket dommen mod ham (Retten i Nykøbing Falsters sag S-2624-21, landsrettens sagsnr. S-1985-21) med påstand om frifindelse for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, subsidiært strafbortfald og mere subsidiært en mildere straf.
Anklagemyndigheden har heroverfor påstået stadfæstelse af denne del af dommen.
Anklagemyndigheden har anmodet om tilladelse til at berigtige anklageskrifterne i sagerne således, at der efter ”§ 13, stk. 1, ” tilføjes ”og stk. 3, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23 ”.
Forsvareren har oplyst, at det på den korte tid, der har været til rådighed, kun er lykkedes at drøfte spørgsmålet med to af de tiltalte (Tiltalte 15 (S-1985-21) og Tiltalte 2 (S-2006-21)), som har samtykket i berigtigelsen. På vegne af de øvrige tiltalte protesteres der derfor mod berigtigelsen.
Sagen er efter aftale mellem parterne fremmet uden de tiltaltes tilstedeværelse.
Supplerende sagsfremstilling
- 10 -
Der er for landsretten afspillet videooptagelse fra februar 2021, der viser de omhandlede slæbebådes arbejde ud for kysten.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet forklaring af vidnet kontorchef Vidne 2.
Den i byretten afgivne forklaring af kontorchef Vidne 1 er dokumenteret i med-før af retsplejelovens § 923.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at hun er kontorchef i kontoret for Forlængelser og Erhverv under SIRI. De arbejder i teams, og der er bl.a. et team, der beskæftiger sig med arbejdstilladelser på søterritoriet. De er 10 medarbejdere i teamet, heraf 3 dedikerede medarbejdere til det pågældende område. Hun startede den 1. november 2022, hvor der blev oprettet et nyt kontor, og hun ved ikke, hvordan det var organiseret tidligere. Hun ved ikke, hvor mange dedikerede medarbejdere, der tidligere var allokeret til området. Da hun overtog området pr. 1. november 2022, lå der ikke nogen sager, der afventede behandling, bortset fra sager til efterbehandling.
Det afgøres efter lovens § 13, om der kræves en arbejdstilladelse. Hvis der kræves en ar-bejdstilladelse, kan de pågældende ansøgere afhængigt af situationen anvende en hvilken som helst ordning. Det kunne være efter bl.a. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6.
Kontoret modtog i 2020 i alt 612 ansøgninger, i 2021 i alt 1.840 ansøgninger, i 2022 i alt 1.413 ansøgninger og i 2023 frem til 1. marts i år i alt 117 ansøgninger.
Sagsbehandlervejledningerne er kun til intern brug. Hun mener ikke, at deres ”SIRI Sags-vejledninger ” er offentligt tilgængelige. Man kan søge om aktindsigt heri, og det mener hun også, at der er givet. Man kan på hjemmesiden nyidanmark.dk finde praksisnotater m.m.
Hun kender ikke til et afholdt online ”stakeholdermøde ” i denne sag.
Regelgrundlag
Det fulgte af den tidligere bekendtgørelse nr. 196 af 23. maj 1980 om udlændinges adgang til og ophold i Danmark, § 38:
- 11 -
”Udlændinge må ikke uden arbejd stilladelse tage beskæftigelse her i landet el-ler ved arbejder på søterritoriet og kontinentalsoklen. Arbejdstilladelse kræves tillige til beskæftigelse på dansk skib eller fly, der regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn.”
Om bestemmelsen er det i betænkning nr. 882/1979 om udlændingelovgivningen, Admini-strative retningslinier, anført, s. 97ff.:
”Bestemmelsen fastsætter ligesom udlændingelovens § 9 og den gældende be-kendtgørelses § 24, stk. 1, den almindelige regel, at udlændinge ikke må tage arbejde her i landet uden tilladelse. Om baggrunden herfor og for det nugæl-dende fremmedarbejderstop henvises til betænkningens kapitel I.
Medens udlændingebekendtgørelsens § 24 blot fastslår, at arbejdstilla-
delse kræves til beskæftigelse her i landet, præciserer forslaget til § 39, stk. 1, 1. punktum, at arbejdstilladelse også kræves til beskæftigelse ved arbejder på det danske søterritorium og på den danske kontinentalsokkel. Dette gælder, uanset om arbejdet finder sted efter bevilling i henhold til lov nr. 181 af 8. maj 195o om efterforskning eller indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks un-dergrund, eller efter tilladelse i henhold til lov nr. 237 af 8. juni 1977 om rå-stoffer eller om arbejdet lovligt kan udføres uden særlig tilladelse.
Det danske søterritorium er afgrænset ved kgl. anordning nr. 437 af 21.
december 1966.
Søterritoriet for Færøerne og Grønland er afgrænset ved anordning nr.
128 af 18. marts 1976, jfr. anordning nr. 191 af 27. maj 1963.
Tilladelse kræves ikke til arbejde på skibe, der passerer søterritoriet på
vej til danske eller udenlandsk havn, medmindre det drejer sig om et dansk skib, der regelmæssigt anløber dansk havn, jfr. 2. punktum. I det omfang uden-landske skibe efter saltvandsfiskeriloven eller internationale overenskomster kan drive fiskerivirksomhed på dansk søterritorium, kræves heller ikke arbejds-tilladelse hertil. Udtrykket "arbejder på søterritoriet" sigter således til virksom-heder, der drives fra faste anlæg af enhver art samt virksomheder, der drives fra flydende anlæg, der befinder sig på søterritoriet med henblik på anlægsvirk-somhed eller udnyttelse eller udforskning af ikke levende naturforekomster. Under hensyn til den ringe praktiske betydning af afgrænsningen har udvalget ikke fundet det nødvendigt at præcisere afgrænsningen mere detaljeret i be-kendtgørelsesteksten.
Kontinentalsoklens udstrækning følger af anordning nr. 259 af 7« juni
1963 vedrørende udøvelse af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel sammenholdt med konventionen om den kontinentale sokkel undertegnet i Ge-neve den 29. april 1958. Regler om udnyttelse af kontinentalsoklen er givet i lov om kontinentalsoklen, lovbekendtgørelse nr. 182 af 1. maj 1979, som i § 1, stk. 1, bestemmer, at kontinentalsoklens naturforekomster tilhører den danske stat og kun må udnyttes og udforskes af andre efter bevilling eller tilladelse. Ved naturforekomster forstås efter § 1, stk. 2, mineraler og andre ikke levende forekomster samt visse fastsiddende levende organismer. Efter lovens § 3 gæl-der dansk ret med visse undtagelser for anlæg, som med henblik på udforsk-ning eller udnyttelse af kontinentalsoklen befinder sig på sokkelområdet samt i sikkerhedszoner omkring anlæg. Det følger således af kontinentalsokkelloven, at arbejdstilladelse kræves til arbejde på anlæg, der befinder sig på kontinental-soklen med henblik på udforskning eller udnyttelse af soklens naturforekom-
- 12 -
ster, således som disse er defineret i lovens § 1, stk. 2. Således vil der f.eks. kræves tilladelse til udlændinge, der ønsker at arbejde på boreplatforme, uanset om de er mobile. Arbejder på skibe, der ikke kan karakteriseres som anlæg af den nævnte karakter, kræver ikke arbejdstilladelse efter stk. 1.
§ 39, stk. 1, 2. punktum, fastsætter, at arbejdstilladelse tillige kræves til
beskæftigelse på dansk skib eller fly, der regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn. Der er ikke herved tilsigtet realitetsændringer i forhold til de gældende regler om arbejdstilladelse til søfolk eller flypersonale. Af be-stemmelsen følger nemlig modsætningsvis, at der ikke kræves arbejdstilladelse til beskæftigelse af udlændinge på danske skibe eller fly, som ikke regelmæs-sigt ankommer til dansk havn eller lufthavn, jfr. nu udlændingebekendtgørel-sens § 24, stk. 2, nr. 3, og ej heller til besætningsmedlemmer på udenlandske skibe eller fly, selvom disse regelmæssigt ankommer til danske havne eller lufthavne, jfr. til dels udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 2, nr. 4.
…”
Med ikrafttræden den 1. oktober 1983, jf. lov nr. 226 af 8. juni 1983, fik udlændingelovens § 13 følgende ordlyd:
”Udlændinge skal h ave arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæf-tigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. Arbejdstilladelse kræves tillige til beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart eller iøvrigt regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til arbejde på søterritoriet eller kontinentalsoklen ”
Derudover blev det i bekendtgørelse nr. 19 af 18. januar 1984 (udlændingebekendtgørel-sen) § 29, stk. 1, der trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, bestemt:
”Ud lændinge skal foruden i de i lovens § 13, stk. 1, nævnte tilfælde have ar-bejdstilladelse til arbejde på søterritoriet og kontinentalsok len.”
Bestemmelserne havde deres baggrund i betænkning nr. 968/1982 om udlændingelovgiv-ningen, Udkast til ny udlændingelov, hvori det anføres, s. 194f.:
”…
Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum fastslår, at udlændinge skal have arbejdstil-ladelse for at arbejde her i landet. Reglen gælder enhver form for lønnet eller ulønnet beskæftigelse, enhver form for selvstændig erhvervsvirksomhed og en-hver form for udførelse af tjenesteydelser mod eller uden vederlag. Bestem-melsen svarer til udlændingelovens § 9, stk. 1, 1. og 3. punktum, idet der dog er foretaget nogle redaktionelle ændringer til tydeliggørelse af bestemmelsen.
- 13 -
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med udkastet til § 33, der inde-
holder nogle undtagelser fra reglens anvendelsesområde for forskellige grupper af udlændinge, jfr, nedenfor.
Bestemmelsen i 2. punktum svarer til reglen i udlændingebekendtgørel-
se 196/1980 § 38, stk. 1, 2. punktum. Efter bestemmelsen kræves der kun ar-bejdstilladelse til beskæftigelse på et dansk skib eller fly, der regelmæssigt an-kommer til dansk havn eller lufthavn, men ikke til beskæftigelse på et i Dan-mark registreret skib eller fly, som er i udenrigsfart og derfor ikke regelmæs-sigt ankommer til Danmark. Bestemmelsen opretholder således de hidtil gæl-dende regler om arbejdstilladelse til søfolk og flypersonale, men da den på et specielt område fører til et andet resultat end reglen i 1. punktum, finder udval-get det rigtigst, at bestemmelsen overflyttes fra bekendtgørelsen til loven.
Af bestemmelsen følger nemlig modsætningsvis, at der ikke kræves ar-
bejdstilladelse til beskæftigelse af udlændinge på danske skibe eller fly, som ikke regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn og ej heller til be-sætningsmedlemmer på udenlandske skibe eller fly, selv om disse regelmæssigt ankommer til danske havne eller lufthavne.
ad stk. 2
Udlændingelovgivningen gælder på dansk territorium, det vil sige land-
sø- og luftterritoriet. Arbejdstilladelse kræves dog ikke til arbejde, der udføres på skibe eller fly, der passerer dansk sø- eller luftterritorium, medmindre det drejer sig om dansk skib eller fly, som regelmæssigt anløber dansk havn eller lufthavn, jfr. stk. 1, 2. punktum. For så vidt angår den danske kontinentalsokkel gælder dansk ret, herunder udlændingelovgivningen, for anlæg, som med hen-blik på udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen befinder sig på sok-kelområdet, samt i sikkerhedszoner omkring anlægget, jfr. § 3, stk. 1, i be-kendtgørelse nr. 182 af 1. maj 1979 af lov om kontinentalsoklen.
Efter bestemmelsen bemyndiges jus titsministeren til […] at fastsætte
nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til arbej-de på søterritoriet eller kontinentals oklen. […]
De politiske og arbejdsmarkedsmæssige hensyn m.v., som vil være af-
gørende for indholdet af sådanne regler, har ikke en sådan fasthed, at en nær-mere lovregulering er mulig. De gældende regler er fastsat i udlændingebe-kendtgørelse 196/1980, § 38, stk. 1, der pålægger udlændinge at have arbejds-tilladelse ved arbejder på søterritoriet og kontinentalsoklen. Om denne be-stemmelse og anvendelse af dansk udlændingelovgivning på søterritoriet og kontinentalsoklen henvises til betænkning 882/1979, side 97-99.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Ad anklagemyndighedens anmodning om berigtigelse
Landsdommerne Finn Morten Andersen og Stine Fink Hansen udtaler:
Under de foreliggende omstændigheder, hvor anklagemyndigheden alene ønsker at ændre subsumptionen ved at tilføje en henvisning til § 23 i udlændingebekendtgørelsen, som alle-rede er omfattet af beskrivelsen i tiltalen, og da de tiltaltes forsvarer har haft mulighed for at forholde sig hertil, finder vi, at en præcisering af tiltalen kan tillades også for de tiltalte, som har protesteret herimod. Vi bemærker herved, at selvom berigtigelsen ikke var sket,
- 14 -
ville det være nødvendigt at forholde sig til den omhandlede bestemmelse i bekendtgørel-sen ved afgørelsen.
Landsdommer Alex Puggaard udtaler:
Anklagemyndigheden har for landsretten anmodet om tilladelse til at berigtige anklage-skriftet, således at tiltalen udvides til også at udgøre en overtrædelse af udlændingebe-kendtgørelsens § 23.
Jeg bemærker hertil, at byrettens domme i sagerne blev afsagt den 29. juni 2021, og ankla-gemyndighedens ankemeddelelser af 7. juli 2021 indeholder ikke en anmodning om berig-tigelse. Anklagemyndighedens anmodning er således først fremsat umiddelbart forud for hovedforhandlingen i landsretten den 13. marts 2023, og jeg finder, at det ikke mod de tiltaltes protest, kan tillades, at sagerne gennemføres på grundlag af anklagemyndighedens berigtigede tiltale. Under hensyn til, at de tiltalte Tiltalte 15 (S-1985-21) og Tiltalte 2 (S-2006-21) har samtykket i berigtigelsen, findes der i deres sager ikke at foreligge reelle betænkeligheder ved at tillade berigtigelsen. Jeg voterer derfor for, at det tillades, at deres sager gennemføres på grundlag af anklagemyndighedens berigtigede tiltale.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet således, at det tillades anklagemyndigheden at berigtige anklageskriftet for alle de tiltalte.
Ad tiltalen for manglende arbejdstilladelse:
Der er mellem parterne enighed om, at det kan lægges til grund, at samtlige tiltalte er sø-mænd med russisk statsborgerskab, som på tidspunktet for anholdelsen den 9. marts 2021 var beskæftiget på to russiske slæbebåde med opgaver som beskrevet i tiltalen. Der er vide-re enighed om, at de pågældende, som således arbejdede på dansk søterritorium, kun havde været i land ved påmønstring, og at de skiftende sømænd, som var beskæftiget på de to slæbebåde, herefter alene var i land ved afmønstring. Endelig er det ubestridt, at ingen af de tiltalte havde eller havde søgt at opnå dansk arbejdstilladelse.
Landsdommerne Finn Morten Andersen og Stine Fink Hansen udtaler:
Det fremgår af § 13, stk. 1, i udlændingeloven, at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. Det fremgår videre af § 23 i udlændingebekendtgørelsen, at udlændinge foruden i de tilfælde, der er nævnt i
- 15 -
udlændingelovens § 13, stk. 1, skal have arbejdstilladelse til arbejde på søterritoriet og kontinentalsoklen.
Det må lægges til grund, at der gælder særlige regler for personale på skibe. Det fremgår således af § 13, stk. 1, 2. pkt., i udlændingeloven og af § 24 i udlændingebekendtgørelsen, at blandt andet personale på skibe under visse omstændigheder er fritaget for krav om ar-bejdstilladelse. Som anført i byrettens domme fremgår det videre af forarbejderne og efter en modsætningsslutning til udlændingelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., at der ikke kræves ar-bejdstilladelse til personale på udenlandske skibe, selvom disse regelmæssigt ankommer til danske havne. Rækkevidden af denne undtagelse er ikke nærmere præciseret.
Som det fremgår af byrettens domme, er det i den citerede betænkning fra 1979 anført, at udvalget ikke dengang fandt anledning til nærmere at præcisere udtrykket ”arbejder på søterritoriet ” i lovgivningen. En sådan præcisering i lovgivningen er heller ikke sket efter-følgende.
Vi finder derfor, at det er uklart, hvorvidt arbejde af den omhandlede karakter krævede arbejdstilladelse, eller om det var omfattet af den fritagelse, som gælder for personale på i hvert tilfælde visse former for skibe eller sejlads i dansk farvand.
Sammenfattende finder vi, at selvom de tiltalte havde en naturlig grund til at søge afklaret, om deres arbejde på de omhandlede slæbebåde krævede en arbejdstilladelse, så består der en sådan uklarhed om regelgrundlaget, at der ikke er det fornødne sikre grundlag for at straffe for manglende arbejdstilladelse i den foreliggende situation.
Herefter og i overensstemmelse med straffelovens § 1 tiltræder vi derfor, at de tiltalte er frifundet for tiltalen for at have arbejdet uden arbejdstilladelse.
Landsdommer Alex Puggaard udtaler:
Det fremgår af udlændingelovens § 13, stk. 1, at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. Arbejdstilladelse kræves tillige til beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart, eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn. Efter § 13, stk. 3, fastsætter
- 16 -
ministeren nærmere bestemmelse om, i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til arbejde på søterritoriet eller kontinentalsoklen.
Efter indholdet af bestemmelsen samt dennes forarbejder må det lægges til grund, at der gælder særlige regler for krav om arbejdstilladelse til personale på skibe, og jeg tiltræder, at det følger af forarbejderne og efter en modsætningsslutning til udlændingelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., at der ikke kræves arbejdstilladelse til personale på udenlandske skibe, selv-om disse regelmæssigt måtte ankomme til danske havne.
Jeg tiltræder herefter, at de tiltalte er frifundet for overtrædelse af udlændingelovens § 13, stk. 1.
Det fremgår videre af udlændingebekendtgørelsens § 23, at udlændinge foruden i de tilfæl-de, der er nævnt i udlændingelovens § 13, stk. 1, skal have arbejdstilladelse til arbejde på søterritoriet og kontinentalsoklen. Herom er det i betænkning nr. 882/1979 om udlændin-gelovgivningen, Administrative ret ningslinier, anført bl.a., at ”Udtrykket "arbejd er på sø-territoriet" sigter således til virksomheder, der drives fra faste anlæg af enhver art samt virksomheder, der drives fra flydende anlæg, der befinder sig på søterritoriet med henblik på anlægsvirksomhed eller udnyttelse eller udforskning af ikke levende naturf orekomster.” Desuden fremgår det, at udvalget – under hensyn til den ringe praktiske betydning af af-grænsningen – ikke dengang fandt det nødvendigt at præcisere afgrænsningen mere detal-jeret i bekendtgørelsesteksten. En sådan præcisering i lovgivningen er heller ikke sket ef-terfølgende.
Efter indholdet af forarbejderne, herunder betænkning nr. 882/1979, finder jeg, at det i tiltalen beskrevne arbejde med slæbebådene ikke udgør en overtrædelse af udlændingebe-kendtgørelsens § 23, og med denne begrundelse voterer jeg ligeledes for at frifinde de til-talte for overtrædelse af denne bestemmelse.
Samtlige voterende udtaler herefter:
Ad tiltalen mod Tiltalte 15 for manglende visum:
Som det fremgår af tiltalen, havde tiltalte ved indrejsen i Danmark i december 2020 et vi-sum, som dog kun var gyldigt til den 5. marts 2021. Det må således lægges til grund, at tiltalte ved anholdelsen den 9. marts 2021 ikke var i besiddelse af et gyldigt visum.
- 17 -
Som sagen er forelagt landsretten, lægges det til grund, at visum i den foreliggende situati-on kun var nødvendigt ved på- og afmønstring, hvor det kunne være nødvendigt at rejse gennem Danmark. Tiltalte kunne således lovligt opholde sig på slæbebåden uden gyldigt visum, og at han ville således først have behov for et gyldigt visum, hvis han ved afmøn-string skulle i land i Danmark. Det er ikke oplyst, om han inden afmønstring ville have kunnet opnå gyldigt visum, eller om han kunne afmønstre i et andet land uden at komme i land i Danmark.
Under disse omstændigheder finder landsretten ikke fornødent grundlag for at straffe tiltal-te for det manglende visum, da han blev anholdt og bragt i land af politiet.
Tiltalte 15 frifindes derfor for tiltalen for overtrædelse af udlændingelovens §
59, stk. 2.
Med denne begrundelse afsiges der dom som nedenfor bestemt, idet det bemærkes, at efter resultatet skal statskassen i alle sagerne betale sagens omkostninger for begge retter.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens domme i sagerne mod de tiltalte, Tiltalte 11, Tiltalte 12, Tiltalte 13, Tiltalte 14, Tiltalte 17, Tiltalte 18, Tiltalte 19, Tiltalte 20, Tiltalte 22, Tiltalte 23, Tiltalte 24, Tiltalte 25, Tiltalte 27, Tiltalte 28, Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 4, Tiltalte 5, Tiltalte 6, Tiltalte 7, Tiltalte 8, Tiltalte 9, Tiltalte 10, Tiltalte 26, Tiltalte 16, Tiltalte 21 og Tiltalte 3, stadfæstes.
Statskassen skal i sagerne mod disse tiltalte betale sagens omkostninger for landsretten.
Tiltalte 15 frifindes.
Statskassen skal i sagen mod Tiltalte 15 betale sagens omkostninger for begge retter.
(Sign.)
- 18 -