Dom
D O M
afsagt den 3. maj 2023 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Claus Rohde, Anne Hedegaard Toft og Kim Rasmussen (kst.)) i nævningesag
V.L. S – 1967 – 22
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født 1964
(advokat Karina Skou, Aalborg)
Retten i Herning har den 5. september 2022 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99-1986/2022).
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rej-ste tiltale samt skærpelse.
Anklagemyndigheden har vedrørende den subsidiære tiltale nedlagt endelig påstand om, at der ikke sker domfældelse for blødning i lungernes overflade, blodunderløbne mærker i panden og på højre kind samt hudafskrabning i panden.
- 2 -
Bistandsadvokat Jesper Håkonsson har på vegne af Vidne 2 og Vidne 1 gen-taget påstandene som for byretten om erstatning på 127.677,26 kr. og godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a på 175.000 kr. til hver af forældrene. Der er for landsret-ten nedlagt påstand om, at kravene tillægges renter gældende 30 dage fra den 15. august 2022.
Tiltalte har også for landsretten bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a.
Tiltalte har også for landsretten størrelsesmæssigt anerkendt kravene, bortset fra kravet vedrørende vedligeholdelse af gravsted og kravene vedrørende godtgørelse efter erstat-ningsansvarslovens § 26 a.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne Vidne 4, Vidne 20, Vidne 2, Vidne 1, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 5, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 3, Vidne 23, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 21, Vidne 22, Vidne 14, Vidne 24 og Vidne 19 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 25, Vidne 26 og Vidne 27.
Tiltalte har supplerende forklaret, at hun i et stykke tid, inden hun blev ansat som dagplejer i december 2017, havde søgt jobs, der havde med børn at gøre. Hun havde bl.a. søgt jobs som pædagogmedhjælper. Da jobbet som dagplejer i By 1 blev slået op, søgte hun det. Hun søgte væk fra sit job i tekstilbranchen, hvor hun havde været ansat i 17 år, fordi hun havde for meget arbejde. Hun tænkte, at hvis hun skulle skifte over til at arbejde med børn, så skulle det til at være. I ansøgningen til stillingen som dagplejer beskrev hun sin bolig, og hun var åben og ærlig om, at hun ikke havde anden erfaring med at arbejde med børn, end at hun havde været FDF-leder. Hun havde ingen betænkeligheder ved at skulle arbejde med børn, og hun har heller ikke oplevet udfordringer i jobbet, som har været svære for hende at håndtere.
- 3 -
Hun føler ikke, at hun er temperamentsfuld eller har kort lunte. Det er ikke altid let for hende at vise følelser. Hvis hun bliver såret, vil hun hellere bide tænderne sammen end at vise, at hun føler sig trådt på.
Som udgangspunkt havde hun fire faste børn og plads til et femte barn, der var et gæste-dagplejebarn. Hun fik et særskilt tillæg pr. dag for gæstedagplejebarnet. Hun havde i en periode ikke gæstedagplejebørn, da hun havde et barn med særlige udfordringer, som talte for to børn. I den uge, hvor Forurettede var der, havde hun også Person 8 i gæstedagpleje. Det var tredje uge, Person 8 var der.
Da Forurettede blev afleveret mandag den 25. november 2019, var det første gang, hun mødte hende. Hun var forberedt på, at Forurettede kom. Hun husker ikke i dag, om hun forinden havde talt med Forurettedes faste dagplejer. Hun plejede selv at ringe eller sende en mail til gæstedagplejeren, hvis et af hendes faste børne skulle i gæstedagpleje. Forurettedes faste dagplejer, Vidne 9, holdt ferie. Hun husker ikke konkret sms-beskeden af 19. no-vember 2019 kl. 14.00 fra Vidne 9 med nærmere oplysninger om Forurettedes rutiner, men hun har sikkert modtaget den.
Det er rigtigt, at hun mandag den 25. november 2019 kl. 11.59 sendte en sms-besked til sin mand, hvor hun bl.a. skrev ”Hold kæft en hysterisk unge…” . Hun beskrev Forurettede som hysterisk, fordi hun skreg rigtig meget den formiddag. Hun kan godt være lidt kontant, når hun skriver med sin mand. Hun forsøgte forskellige tricks for at få Forurettede til at stoppe med at skrige. Hun satte hende mellem sine ben på gulvet og forsøgte at aflede hende, men der var intet, der hjalp. Hun skreg bare. Forurettede var helt sikkert ked af det, men hun ople-vede hende som meget højlydt og skrigende. Hun blev frustrereret over, at Forurettede blev ved med at skrige, selvom hun gjorde, hvad hun kunne for at inkludere hende i fællesska-bet med de andre børn. Hun tænkte dog, at Forurettede nok skulle falde til, for hun plejede at kunne finde en løsning. Hun følte ikke, at hun manglede redskaber til at håndtere Forurettede. Da Forurettede om mandagen kom op fra sin middagslur, fandt hun ud af, at hvis bare Forurettede fik lov til at sidde hos hende, så var hun kun ked af det, men hun skreg ikke. Forurettede blev dog ved med at afvise de andre børn, og hvis hun forsøgte at sætte hende fra sig, holdt Forurettede fast i hendes tøj. Eftermiddagen gik derfor med, at hun sad med Forurettede, imens de andre børn legede omkring dem. Da Forurettede blev hentet mandag eftermiddag, fortalte hun Forurettedes mor, at Forurettede havde været meget skrigende, og at hun ikke havde
- 4 -
indtaget hverken vådt eller tørt. Hun fortalte også, at Forurettede faldt til ro, når hun sad hos hende. Tiltalte var ikke bekymret for Forurettede.
Forurettedes adfærd var den samme tirsdag den 26. november 2019. Hun kunne høre Forurettede skrige allerede inden, hun kom ind ad døren. Hun gik også om tirsdagen rundt med Forurettede. Hun havde Forurettede hos sig så meget som muligt, samtidig med at hun håndterede de andre børn. Hun oplevede ikke som sådan Forurettede som en byrde. Det var selvfølgelig en ekstra byrde, at hun hele tiden skulle have hende på armen, men Forurettede var lille, og hun skulle tage sig af hende. Hun ved ikke, om Forurettede forstod, hvad hun sagde til hende. Hun fornemmede ikke dengang, at Forurettede forsøgte at fortælle hende noget, men hun har efterfølgende tænkt, at Forurettede måske forsøgte at fortælle, at der var noget galt. Hun for-talte også den dag Forurettedes mor, at Forurettede havde skreget meget.
Da Forurettede blev afleveret torsdag den 28. november 2019, skreg hun også. Hun kunne også den dag høre hende skrige, inden hun kom ind ad døren. Hun havde onsdag aften fået en sms om, at Forurettede ville blive afleveret lidt senere, da forældrene ville give hende morgenmad hjemmefra. Hun var til et møde, da hun modtog sms’en. Hun husker ikke, om beskeden var fra Forurettedes mor eller far. Det kan godt passe, a t hun svarede på sms’en den 27. november 2019 kl. 21.53. Det passer med, at mødet var slut.
Torsdag morgen tog hun imod Forurettede som sædvanligt. Det var Forurettedes mor, der afle-verede hende. Forurettedes mor var lidt flov over at aflevere Forurettede med noget i bleen. De aftalte, at tiltalte ville tage sig af bleen, og så fik hun overdraget Forurettede, hvorefter Forurettedes mor skyndte sig afsted på arbejde. Der var ikke noget anderledes ved Forurettede. Hun var vågen og ved bevidsthed. Hun havde i løbet af dagen Forurettede på armen så meget som muligt. Hun havde Forurettede under opsyn hele tiden med undtagelse af de par timer, hvor Forurettede lå i barnevognen. Der kiggede hun indimellem til hende.
Det er korrekt, at hun på et tidspunkt torsdag formiddag satte Forurettede på gulvet op ad væggen ved skabet, imens hun skiftede Person 6. Hun kunne se Forurettede hele tiden. Forurettede slog flere gange baghovedet ind mellem væggen og skabsdøren. Det gav et ordentligt rabalder, fordi skabsdøren sad lidt løs. Forurettede skreg, og hun tog hende op. Hun husker ikke, om hun så nogen skader på Forurettede. Der var lidt forvirring, fordi hun samtidig var i gange med at skifte det andet barn. Hun syntes, at Forurettede både før og efter episoden vir-kede mere sløv end de andre dage. Hun forsøgte efterfølgende at give Forurettede noget at
- 5 -
spise. Hun tog Forurettede med ud til køkkenbordet, så hun kunne forsøge at få hende til at spise, imens de andre børn legede. Forurettede afviste dog maden ved at dreje hovedet til siden eller ved ikke at åbne munden.
Hun kontaktede torsdag formiddag dagplejekonsulent Vidne 5. Kommunen havde forskellige pædagoger tilknyttet som konsulenter, og hendes konsulent var Vidne 5. Hun sendte en sms til Vidne 5 kl. 10.07. Det var efter episoden i pus-lerummet, hvor Forurettede havde slået hovedet ind i skabet. Hun skrev og bad Vidne 5 om et godt råd. Hun havde ikke tidligere set Forurettede slå baghovedet ind i væggen. Hun syntes, Forurettede havde en voldsom adfærd, og hun ville gerne vide, hvad hun skulle gøre ved det. Hun følte ikke, at hun manglede redskaber til at håndtere det, men hun ville gerne tale med Vidne 5 om, hvorvidt det var nu, hun skulle ringe til forældrene og bede dem hente Forurettede, da der var gået flere dage, uden at Forurettede var faldet til. Det var ikke vel-anset i kommunen at ringe til forældrene, medmindre børnene var synligt syge. Vidne 5 ringede tilbage, og hun fortalte Vidne 5, hvad der var sket. Hun havde lige puttet Forurettede, da Vidne 5 ringede. De andre børn var ikke blevet puttet endnu. De talte om, at når Forurettede vågnede, skulle hun forsøge at tage barnevognen med ind i legeværelset for at se, om det kunne hjælpe. Hvis ikke det hjalp, skulle hun ringe til Forurettedes forældre og sige, at det ikke gik så godt. Hun har også tidligere været i kontakt med Vidne 5 vedrø-rende andre børn, så det var ikke usædvanligt, at hun kontaktede hende.
Forurettedes middagslur var om torsdagen lidt længere end normalt. Hun havde fået besked om, at Forurettede måtte sove det, hun ville, og derfor lod hun hende sove. Da hun havde taget de andre børn op, og de havde fået noget at spise, ville hun gå med dem ned på lege-værelset. Hun ville derfor flytte Forurettedes barnevogn om til legeværelset, så hun kunne høre hende. Forurettede var dog allerede vågen, da hun kom ud til barnevognen. Forurettede havde åbne øjne. Hun kørte barnevognen rundt om huset og tog Forurettede op. Hun husker ikke, om hun havde øjenkontakt med hende. Hun satte Forurettede fra sig og ville derefter hente sengetøjet. Forurettede faldt omkuld fra stående position. Hun er i tvivl, om Forurettede nåede at tage nogle skridt, inden hun faldt. Derefter var Forurettede ikke længere kontaktbar. Hun ringede med det samme til Forurettedes mor. Hun husker ikke, hvad hun sagde til hende. Hun overvejede ikke at ringe 112. Hun ved ikke hvorfor. Forurettedes tilstand ændrede sig ikke fra det tidspunkt, og indtil moren kom og hentede hende. Hun troede ikke, at der var noget alvorligt galt med Forurettede. Hun troede bare, at Forurettede var besvimet, fordi hun manglede væske. Hvis hun havde vurderet, at det var alvorligt, så ville hun have ringet
- 6 -
112. Hun bemærkede ingen mærker på Forurettede. Forurettedes mor tog ikke Forurettede op med det samme. Hun gik i stedet ud og ringede til lægen. Forurettedes mor talte ikke om at ringe 112. Forurettedes far græd, da han ankom, og han fik Forurettede over til sig. Forurettedes mor og far ankom stort set samtidig.
Hun blev meget ked af det og rystet, da hun fik at vide, at Forurettede var blevet lagt i koma. Hun ringede og talte med Vidne 5, og de aftalte at holde hinanden orienterede. Hun talte også på et tidspunkt med dagplejeleder Vidne 10, der tilbød, at Vidne 5 kunne komme hjem til tiltalte. Det sagde hun ja til. Da Vidne 5 kom, talte de forløbet igennem, og Vidne 5 skrev det hele ned. Da de sad og talte om det, blev der ringet fra kommunen til Vidne 5, og de fik at vide, at Forurettede var død. De blev begge meget kede af det, og de græd.
Hun har ikke slået Forurettede, og Forurettede kan heller ikke været kommet til skade, uden hun har set det. Der kan heller ikke være andre, der har slået Forurettede, imens hun var hos hen-de.
Hun oplevede Forurettede som dårligere om torsdagen end de andre dage. Forurettede virkede nærmest panikslagen, hvis hun forsøgte at sætte hende ned. Hun fik derfor den opfattelse, at Forurettede vidste, at hvis hun skreg højt nok, så ville hun blive taget op.
Da Forurettedes forældre og bedsteforældre besøgte hende lørdag den 30. november 2019, talte de om, hvor længe Forurettede kunne have haft kraniebrud. Forældrene sagde, at de ikke kunne afvise, at Forurettede havde fået kraniebruddet derhjemme.
Hun har ikke i forbindelse med afhentningen af barnevognen sagt til Forurettedes far, at hun var bange for, at politiet skulle komme og tale med hende. Den dag gik hun faktisk og ven-tede på, at politiet skulle komme, fordi de havde sagt, at de ville komme tilbage med hen-des telefon.
For hendes vedkommende var den værste dag nok mandag formiddag, fordi hun på det tidspunkt ikke kendte Forurettede, og hun derfor havde svært ved at aflæse hende. Det hjalp dog, da hun efter luren fandt ud af, at hun bare skulle gå rundt med hende. De andre børn blev også påvirkede af, at Forurettede skreg så meget.
- 7 -
Når hun har gæstedagplejebørn, der er meget kede af det ved afleveringen, er det normalvis sådan, at forældrene ringer eller skriver for at spørge, hvordan det går. Det gjorde Forurettedes forældre ikke.
Når hun har forklaret, at hun blev frustreret og ked af det over, at Forurettede skreg, så var det fordi, hun blev frustreret på Forurettedes vegne. Det var synd for Forurettede, at hun skulle være så ked af det.
Da politiet kontaktede hende, udtalte hun sig med det samme til dem. Hun har flere gange udtalt sig til politiet under sagen. Hun har også givet politiet lov til at undersøge alt det, de gerne ville undersøge, herunder hendes telefon.
Da hun blev anholdt, gik hun i chok. Hun husker ikke præcist, hvad der blev sagt, men der blev vist sagt noget om, at Retslægerådet var nået frem til, at det måtte være sket i hendes arbejdstid. Hun sagde, at det ikke kunne passe, og det er stadig hendes opfattelse, at der må være en regnefejl i forhold til det tidsmæssige forløb.
Kommunen sendte fredag den 29. november 2019 en krisepsykolog hjem til hende. Krise-psykologen sagde, at det var vigtigt, at hun fik talt med nogen om det. Det var kommunen, der hjalp hende med at komme i kontakt med psykolog Vidne 17. Hun var åben og ærlig over for ham. Der var efterfølgende en periode, hvor hun ikke gik til psykolog. Hun kunne ikke fortsætte hos Vidne 17, da han blev afregnet under Falck-abonnementet, og kommunen mente ikke længere, at hun havde brug for psykologbistand. Hun talte dog med sin egen læge om, at det kunne være godt for hende at tale med en psy-kolog igen. Lægen hjalp hende derfor videre til psykolog Vidne 25. Hun gik hos psykolog Vidne 25 fra foråret 2021 og indtil anholdelsen. Hun var der 4-6 gange, og hun var også åben og ærlig over for hende.
Vicestatsobducent Vidne 4 har supplerende forklaret, at han har været inde over personundersøgelsen og obduktionen. Han var ikke selv til stede ved personundersø-gelsen.
Det indgik også i deres undersøgelser at vurdere, om blødningerne i hjernen kunne være opstået før kraniebruddet. Det blev bl.a. undersøgt ved de mikroskopiske undersøgelser. Man vurderer ved de mikroskopiske undersøgelser bl.a. blødningernes alder. De vurderede,
- 8 -
at blødningerne under den hårde hjernehinde og kraniebruddet havde samme alder. Ved de mikroskopiske undersøgelser tager de prøver af f.eks. musklerne, bløddelene eller hjerne-hinden, og så har de en metode til at processere prøverne, så de kan se på dem i et mikro-skop. Ved en blødning under den hårde hjernehinde ved de, at der kan komme bestemte typer celler efter timer, halve døgn eller døgn. De fandt ingen af disse aldringstegn ved den mikroskopiske undersøgelse. Kroppens celler reagerer ikke længere efter dødens indtræ-den.
Forevist foto 6.a og 6.b. af den 3D-printede model af kraniet har han forklaret, at skaderne var placeret i baghovedet. Man kan se de to brudlinjer i nakkebenet på den 3D-printede model. På billede 6.a, hvor kraniet er løftet lidt, ser man til højre dele af det ene brud. Fra det brud gik der en brudlinje nedad og til højre, som ses på billede 6.b. Den gule pil på billedet markerer den støtteforanstaltning, som de satte ind for at holde det løsrevne knog-lefragment på plads. Det løse knoglefragment var løsrevet fra de øvrige knogledele, men blev holdt fast af andre bløddele. Der var også et brud i venstre side af kraniet, der gik lige ned. På den 3D-printede model ser man kraniebruddene ude fra. På foto nr. 28 (ekstrakt fil 1, side 353) markerer de blå pile de samme brud set inde fra kraniekassen. Det er nogle gange lettere at se brudene inde fra kraniekassen. De vurderede, at begge traumer er påført med stor kraft. Hvis man har fået et brud, er det ikke sådan, at det er lettere at lave endnu et brud. Man graduerer ikke den kraft, der skal til for at påføre et traume, i forhold til om der er tale om et barn eller en voksen. Selvom et barns kraniekasse er mere eftergiveligt ved væskeopstemning indefra, skal der stadig stor kraft til for at forårsage kraniebruddet. Han vil næsten tro, at der skal mere til for at forårsage traumerne på et barn.
Man skelner mellem sammentrykningsbrud og indtrykningsbrud. Sammentrykningsbrud er mere lige fortløbende brudlinjer eventuelt med yderligere brudlinjer derfra. Ved indtryk-ningsbrud vil der komme et indhak i kraniet. Ved et stumpt traume er det en påvirkning, der kommer ude fra. Derfor bliver bløddelene udenom også påvirkede.
Det er hans vurdering, at skaderne ikke kan være opstået ved et simpelt fald. Der vil ikke kunne komme kraft nok, og det kan heller ikke forklare, at der er to kraniebrud. Tilsvaren-de er det heller ikke muligt for barnet selv at påføre sig skaderne.
Selvom smerter er subjektive, vil han vurdere, at et barn med så store kranietraumer, vil reagere på smerten ved kraniebruddene. De fandt også en blødning i lillehjernen, som over
- 9 -
tid – minutter eller timer – må forventes at give tryksymptomer med opkast, hovedpine mv., og barnet må forventes at græde. Det er svært at vurdere, hvornår bevidstløshed vil indtræde. Bevidstløsheden kan indtræde med det samme, men det kan også være indenfor minutter eller timer. Han vurderer ikke, at det kan være over dage. Han vurderer heller ikke, at barnet selv vil være i stand til at forværre blødningerne i hjernen.
Om den mikroskopiske undersøgelse af 23. januar 2020 har han forklaret, at man ikke nødvendigvis kan sige noget om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem skaderne i øjne-ne og kraniebruddene. De tolkede på, om der også havde været en anden traumemekanis-me end den, der havde forårsaget kraniebruddet. Den type skader, der blev fundet i øjnene, opstår typisk ved rusken, hvor hovedet bevæger sig frem og tilbage. De kan ikke med sik-kerhed sige, om skaderne i øjnene er opstået før eller efter de øvrige traumer. Han kan hel-ler ikke sige, om der er gået timer imellem de forskellige skaders opståen. Hvis der var gået dage imellem, ville der kunne gives et mere kvalificeret bud på det.
Skaderne på de to brystryghvirvler er ikke forårsaget af den samme traumemekanisme som kraniebruddene. Han vil mene, at der skal have været en anden traumemekanisme til stede for at forårsage disse skader. Skaderne på brystryghvirvlerne vil typisk ikke kunne opstå ved rusken. Skaderne på brystryghvirvlerne vil man ikke kunne se, ligesom barnet ikke nødvendigvis vil give udtryk for påvirkning af det.
Symptomerne med blødning i øjnene vil heller ikke nødvendigvis give sig til kende overfor barnets omsorgspersoner. Han er ikke sikker på, om blødningerne vil give synspåvirkning hos barnet, og han ved ikke, om et barn på ca. 1½ år vil kunne give udtryk for synspåvirk-ning.
Han har set barnet ved obduktionen. Når han laver en obduktionserklæring, kigger han på fundene og tolker på resultaterne ud fra sin viden, erfaring og uddannelse, herunder ved anvendelse af den tilgængelige litteratur. Der er generelt usikkerheder ved hans fag.
Bevidstløshed og opkast kan være symptomer på blødninger i hjernen. Når der sker skader på kraniekassen, hvorved der sker væskeopstemning i hjernen, er der ikke usikkerhed om, hvad der vil ske, men der vil være en vis usikkerhed om, hvornår det vil komme til udtryk f.eks. ved bevidstløshed. Det kan man ikke slå op i en tabel.
- 10 -
Tegningen (ekstrakt fil 1, side 322) er kun en skitsetegning. Han husker det blå mærke i nakken som placeret lidt længere mod højre. Det skraverede felt viser bruddet i kraniets venstre side. Bruddet til højre lå måske lidt udenfor det skraverede felt.
De ældre mærker i ansigtet var de blå mærker i højre side af panden og hudafskrabninger-ne på kinden. Ældre skader er mere end et til halvandet døgn gamle. Skaderne så umiddel-bart ud til at have samme alder. Der var ikke noget karakteristisk ved de skader.
Det tager noget tid, inden der sker opheling af skader på brystryghvirvlerne. Der kan gå 8 – 10 dage, inden man tydeligt kan se en opheling af sådanne skader. De kunne ikke se ophe-ling af knogleskaderne. Ved friske blødninger i hjernen kan der også gå nogle dage, inden man kan begynde at se opheling. Hvis de isoleret så på blødningerne under den hårde hjer-nehinde, ville de indenfor nogle dage kunne se opheling.
Han vurderer, at læger indenfor hans speciale er de bedste til at vurdere skaders alder mv.
De har vurderet, at det ikke er oplagt, at skaderne kan være opstået ved fald fra en trappe eller lignende. Man kan aldrig fuldstændigt udelukke noget, men ud fra de beskrivelser, der var, sammenholdt med hans erfaring, ville man forvente, at der også var andre skader, hvis der var tale om fald fra en trappe. Han vurderede ud fra det samlede billede, at det ikke var muligt, at skaderne var sket ved et fald.
Bruddene i højre og venstre side af kraniet er skader, man typisk ser ved, at man har ramt en plan overflade. Hvis man rammer en kant, vil traumerne have karakter af indtryknings-brud, hvilket ikke var tilfældet. Han vurderer, at skaderne mest sandsynligt er forårsaget ved, at man har ramt en plan flade med stor kraft.
Professor Vidne 20 har supplerende forklaret, at han har sammensat Retslægerådet ved de udtalelser, der ligger i sagen. Retslægerådet beklagede ved udtalelsen af 19. august 2022, at svarene, der blev afgivet i udtalelserne af 29. april 2021 og 12. august 2022, umiddelbart kunne virke modstridende. Det er en fejl, der består i, at Retslægerådet i udta-lelsen af 12. august 2022 forholdt sig meget specifikt til de neuroradiologiske forhold. Kæ-den hoppede af i deres besvarelse, fordi der blev fokuseret for meget på, hvornår nogle processer i hjernen stopper. Denne sag handler oplagt om et traume, og det giver andre forandringer end en diffus iltmangelbetinget skade. Spørgsmål 2 i udtalelsen af 12. august
- 11 -
2022 er et godt eksempel på, at spørgsmålene til Retslægerådet skal være begrundede, så de er forståelige og gennemsigtige. Det samme gælder for Retslægerådets besvarelser. Med det spørgsmål, der blev stillet, var der to veje, de kunne gå, og fejlen bestod i, at Retslæge-rådet ikke var tilstrækkeligt opmærksom på, om besvarelsen af spørgsmålene i udtalelsen af 12. august 2022 hang sammen med de tidligere besvarelser i sagen. Derfor er det også godt, at der under en sag som denne kan skabes en dialog via de supplerende spørgsmål.
I spørgsmål 2 i udtalelsen af 12. august 2022 blev der bedt om en neuroradiologisk vurde-ring med fokus på det tidsmæssige forløb. Det fremhæves, at det tidmæssige forløb er helt centralt, og det er en præmis, der nok ikke holder. Da Retslægerådet kiggede på det igen, var der i Retslægerådet enighed om, at CT-scanningen kan sige noget om, hvilke skader der er, men CT-scanningen er meget dårlig til at sige noget om det tidsmæssige forløb. Ved besvarelsen af spørgsmål 1 i udtalelsen af 12. august 2022 henvises til en diffus hypoxisk skade. Det kan f.eks. være et slag, som giver et tryk, som medfører dårlig blodgennem-strømning, og det kan tage lidt længere tid. Ved at sammenholde alle oplysningerne i sa-gen, kan man se, at skaderne er opstået som følge af et traume, og det giver et andet ska-desbillede. Han tror, uklarheden opstod på grund af spørgsmålenes formulering, men det er selvfølgelig ikke nogen undskyldning. Retslægerådet har ikke været opmærksom på, at rådet har baseret besvarelsen af spørgsmål 2 på forudsætningerne i spørgsmål 1. Han sy-nes, det er helt i orden, at der spørges ind til besvarelsen af spørgsmål 2, men han skal un-derstrege, at der ikke er tvivl om slutkonklusionen i udtalelsen af 30. august 2022.
Det er således konklusionen i Retslægerådet erklæring af 30. august 2022, man kan lægge vægt på, og alle rådets medlemmer er enige om konklusionen. Vedrørende Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1 i erklæringen af 30. august 2022, hvoraf fremgår, at ”Generelt kan Retslægerådet oplyse, at et barn med en hovedskade af den karakter og sværhedsgrad, s om er beskrevet i denne sag…, ikke kan forventes at være i stand til at sidde frit, stå, gå eller opretholde kontakt til andre mennesker umiddelbart efter traumet. Det vil derimod fremstå som et me get sygt, bevidsthedspåvirket og slapt barn” , har han forklaret, at han ikke er eksperten i den sammenhæng. Det er de sagkyndige, der foretager den vurdering, og han samler trådene til sidst. Han kender sagen og kan derfor redegøre for, hvad de læge-lige eksperter har udtalt. Retslægerådet udtaler ved besvarelsen af spørgsmål 1 som en overordnet betragtning, at man ikke vil forvente, at et barn med de skader, som ses i denne sag, vil kunne sidde frit, stå, gå eller opretholde kontakt. Det er udtryk for, at det ikke er en udtalelse, der kun gør sig gældende for det konkrete barn i denne sag, men at det også må
- 12 -
forventes af andre børn med lignende skader. Efterfølgende går rådet i besvarelsen tættere på det konkrete barn og udtaler, at de påviste skader i barnets hjerne ikke er foreneligt med et symptomfrit interval. Det er ikke rådets opgave at vurdere barnets almentilstand ved afleveringen. Det er op til domstolene. Retslægerådet har blot nævnt, at der er beskrivelser af et vågent og reagerende barn.
Det er Retslægerådet, der er blevet enige om, at han under sagen skal repræsentere de sam-lede sagkyndige eksperter, der har deltaget i besvarelsen. Hvis man valgte at afhøre en af eksperterne, ville det ikke nødvendigvis være fair i forhold til at repræsentere de samlede sagkyndige eksperter.
Han har ikke set barnet, men Retslægerådet har adgang til sagens akter, scanningsbilleder-ne og obduktionserklæringerne mv.
Retslægerådet har ved besvarelsen af spørgsmål 4 i erklæringen af 18. januar 2021 vurde-ret, at hvis barnet med de nævnte læsioner havde været ved bevidsthed, må det forventes, at barnet ville have været smertepåvirket, og at dette ville have givet sig til kende for hen-des omsorgspersoner. Retslægerådet kan ikke vide det med sikkerhed, og det er derfor an-ført, at der er tale om et skøn. Det er en lægefaglig vurdering, som er forbundet med en vis grad af usikkerhed, men Retslægerådets skøn er det bedste skøn, man kan forventes at få. Vedrørende Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 6 i samme erklæring har han uddy-bende forklaret, at de forandringer, som er til stede, ikke er forandringer som barnet har påført sig selv, og skaderne er ikke forenelige med et symptomfrit interval.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at han ikke tidligere havde oplevet, at Forurettede græd på den måde ved aflevering i dagpleje, som hun gjorde, da han afleverede hende hos tiltalte mandag den 25. november 2019. Som han husker det, begyndte Forurettede først at græde ved overleveringen.
Det var det samme, der skete ved afleveringen tirsdag den 26. november 2019. Da han samme morgen kom tilbage og afleverede Forurettedes sut, bemærkede han ikke, om Forurettede stadig græd inde i huset. Han havde ikke kontakt med tiltalte eller Forurettede, da han af-leverede sutten. Han åbnede bare døren, lagde sutten ind på bordet, og så gik han igen.
- 13 -
Han overvejede hverken mandag eller tirsdag at kontakte tiltalte i løbet af dagen for at hø-re, hvordan det gik. Han forventede, at Forurettede var hos en professionel, som ville kontak-te forældrene, hvis der var anledning til det. Han var ikke bekymret for Forurettede.
Torsdag den 28. november 2019 var han med til at give Forurettede morgenmad. Både han og Vidne 1 var til stede under morgenmaden. Forurettede blev madet. Han husker ikke, at der var noget usædvanlig ved hende den morgen.
Forurettede kunne godt forstå enkle beskeder. Hvis de f.eks. sagde, ”her er sutten” , så tog hun den. Han ved ikke, om hun kunne forstå, hvis de sagde, at hun skulle i gæstedagpleje.
Han husker ikke, om han og Vidne 1 havde anden telefonisk kontakt i løbet af torsdag den 28. november 2019 ud over samtalen torsdag eftermiddag. Da han ankom til tiltaltes bopæl torsdag eftermiddag, sad tiltalte vist i en sofa i legerummet med Forurettede i favnen. Han gik med det samme hen og tog Forurettede ud af favnen på tiltalte. Tiltalte sagde, at hun lige skulle rejse sig, da Forurettede var helt slap. Det kunne han ikke vente på, så han flåede Forurettede ud af armene på tiltalte. Forurettede havde ikke på noget tidspunkt åbne øjne.
Da de var hjemme hos tiltalte om lørdagen, spurgte tiltalte ikke ind til, om de kunne have afleveret et barn med skader. Han husker heller ikke, at de selv sagde noget om det.
Han husker ikke, hvor lang tid der gik, inden døren blev åbnet, den dag han og hans far kom for at hende barnevognen. Tiltalte sagde, at hun var bange for, at det var politiet, der kom. Hans far var også til stede, da hun sagde det.
Han har ikke set Forurettede komme til skade, inden hun blev afleveret torsdag morgen, og Forurettede havde heller ikke beklaget sig over smerter. Han ved ikke, om Forurettede græd torsdag morgen, inden hun blev afleveret, men han husker det ikke sådan.
Forurettede var ikke en pige, der let fik mærker og skrammer. Foreholdt sin forklaring til politiet den 28. november 2019, jf. afhøringsrapport af 28. november 2019 (ekstrakt fil 1, side 732) hvoraf fr emgår ”Afhørte oplyste sluttel igt, at Forurettede er en meget livlig pige, og er meget nysgerrig og undersøgende. Hun kunne nemt få skrammer - netop af samme år-sag” , har han forklaret, at når man er et livligt barn som Forurettede, kunne man let få
- 14 -
skrammer, men han synes ikke, at de lagde mærke til, at Forurettede fik skrammer, når hun f.eks. legede og klatrede i sofaen.
Torsdag eftermiddag fokuserede han ikke på, om Forurettede havde skrammer eller blå mær-ker. Foreholdt sin forklaring til politiet den 14. juli 2021, jf. afhøringsrapport af 22. juli 2021 (ekstrakt fil 1, side 763), hvoraf fremgår ”Forespurgt, var de r, som afhørte huskede det, ikke synlige skader at se på Forurettede,” , har han forklaret, at de fik oplyst, at Forurettede havde skader i baghovedet, men han bemærkede dem ikke. Han havde set nogle blå mær-ker dagene forinden, men han lagde ikke mærke til, om der var kommet nye skader om torsdagen.
Da Vidne 1 tirsdag den 26. november 2019 sendte ham en sms om, at han gerne måtte kom-me tidligere hjem, tænkte han, at Forurettede havde haft nogle hårde dage, og at hun derfor havde brug for tryghed. Det var ikke sædvanligt, at Vidne 1 bad ham om at komme tidligere hjem.
Han har kontaktet politiet, fordi han var utilfreds med efterforskningen. Det var hans opfat-telse, at politiet havde tunnelsyn, og han følte, at opmærksomheden var rettet meget mod dem. Foreholdt politira pport ”Status med familien” af 4. december 20 19, 3. afsnit, (eks-trakt fil 1, side 778) har han forklaret, at det er korrekt, at han havde en samtale om efter-forskningen med politiet. Han har ikke tidligere læst rapporten, så han kan ikke forklare, hvad der ligger i det, der er gengivet i rapporten.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at hun ingen betænkeligheder havde ved, at Forurettede skulle i gæstedagpleje. Det bekymrede hende heller ikke umiddelbart, da hun i for-bindelse med afhentningen af Forurettede mandag den 25. november 2019 fik at vide, at Forurettede havde grædt i løbet af dagen. Hun tænkte, at det nok skulle gå, da de som forældre ikke fik at vide, at de skulle finde en anden løsning. Tiltalte havde også sagt, at det gik bedre, når Forurettede fik sutten og sad hos hende.
Da de kom hjem, ville Forurettede meget gerne være hos hende. Hun skulle være inden for Forurettedes syns- eller rækkevidde. Der var ikke andet, der gav hende anledning til bekym-ring. Hun husker ikke, at hun fik noget at vide om, hvordan Forurettede havde spist i dagple-jen om mandagen.
- 15 -
Hun tænkte heller ikke over noget om tirsdagen, ud over at tiltalte sagde, at Forurettede må-ske havde ondt i halsen. Hun ville se tiden an og vurdere, om de skulle have fat på lægen om onsdagen. Forurettede var også tryghedssøgende tirsdag eftermiddag.
Billedet af Forurettede ved computeren er taget onsdag eftermiddag. Det er korrekt, at man ikke på billedet kan se, hvornår billedet er blevet taget. Der var intet usædvanligt ved Forurettede onsdag, og de lavede mange ting sammen den dag. Forurettede græd ikke meget den dag. Det var sædvanligt, at Forurettede havde sutten i munden, som hun har på billedet. Hun kan ikke på billedet se mærkerne i Forurettedes pande.
Torsdag den 28. november 2019 spiste de alle tre morgenmad sammen. Hun husker ikke, om både hun og Vidne 2 sad ved bordet, eller om det kun var den ene af dem, der gav Forurettede mad. Hun husker heller ikke, hvem der satte tallerkenen med resterne af morgenma-den over på bordet. Hun fastholder, at der kun var 2-3 teskefulde tilbage af havregrøden, da Forurettede var færdig med at spise.
Efter morgenmaden kørte hun Forurettede i dagpleje. Forurettede havde ikke grædt torsdag morgen, før de kom hen til tiltaltes dør. Hun husker ikke, om døren var åben eller lukket, da de ankom. Hun bemærkede ikke noget særligt hos tiltalte den morgen ud over, at hun kunne lugte, at Forurettede havde lavet i bleen. Hun blev i tvivl om, hvorvidt hun skulle skif-te hende. Tiltalte sagde, at det skulle hun nok gøre, og så fik tiltalte Forurettede overleveret. Forurettede rakte ud efter hende, da hun gik forbi for at gå ud ad døren. Forurettede sagde ikke noget, men hun blev ked af det, da hun gik. Hun overvejede ikke at ringe til tiltalte i løbet af dagen for at høre, hvordan det gik. Hun tror, hun tænkte, at det nok skulle gå.
Da hun ankom til tiltaltes bopæl torsdag den 28. november 2019, sad tiltalte med Forurettede inde i sofaen på legeværelset. Hun har efterfølgende spurgt sig selv tusind gange, hvorfor hun ikke ringede til alarmcentralen. Hun vurderede, at situationen var forholdsvis rolig, for tiltalte bad hende sætte sig ved siden af hende i sofaen, og så forklarede hun, hvad der var gået forud. Hun sad lige ved siden af tiltalte og Forurettede. Det er korrekt, at hun ikke tog Forurettede op med det samme. Tiltalte sagde, at hun skulle være lidt forsigtig, da Forurettede var helt slap. Hun kunne ikke både ringe til lægen og tage Forurettede op, når hun var så slap. Hun ringede derefter til lægen. Hun gjorde sig ingen tanker om, hvad der var galt. Hendes eneste tanke var, at de skulle have en eller anden form for hjælp. Hun fik at vide, at Forurettede tidligere på dagen havde slået hovedet ind i noget, og at hun havde gået et par skridt.
- 16 -
Det var de to oplysninger, hun havde som grundlag for at vurdere situationen. Hun havde svært ved at få informationerne, hun fik fra tiltalte, til at hænge sammen med det, hun ob-serverede.
Hun husker ikke at have sagt til lægen, Vidne 22, at Forurettede havde været utilpas om morgenen. Der var ikke været noget ved Forurettedes adfærd torsdag morgenen, der kun-ne give hende anledning til at sige, at Forurettede var utilpas, ud over at hun var ked af det, da hun blev afleveret.
Hun har ikke set Forurettede komme til skade torsdag, og Forurettede gav heller ikke torsdag morgen udtryk for smerter.
Da hun tirsdag eftermiddag sendte en sms til Vidne 2, hvor hun skrev, at han gerne måtte komme lidt tidligere hjem, var det fordi, hun skulle nå at lave aftensmad til Vidne 2 og Forurettede, inden hun skulle til håndbold. Forurettede ville være hos hende hele tiden, og hun kunne ikke både tage sig af hende og lave mad. Det var ikke sædvanligt, at Forurettede var så ked af det, at hun bad Vidne 2 komme hjem før tid.
Tirsdag så hun to blå mærker i Forurettedes pande. Torsdag, da tiltalte sad med Forurettede, bemærkede hun også et friskt mærke i midten af panden. Foreholdt sin forklaring til politi-et den 14. juli 2021, jf. afhøringsrapport af 27. juli 2021 (ekstrakt fil 1, side 578), hvoraf fremgår ”Spurgt, for klarede afhørte, at de to blå mærker sad omtrent midt i panden hos Forurettede, medens Forurettede, da de torsdag aften så hende på sygehuset, havde endnu et mærke i panden, som afhørte følte sig overbevist om, ikke havde været der, da hun afleve-rede hende hos Tiltalte om mo rgenen” , har hun forkl aret, at hun ikke er sikker på, om hun så det friske mærke hos tiltalte eller på sygehuset.
Foreholdt sin forklaring til politiet den 14. september 2020 jf. afhøringsrapport af 22. sep-tember 2020 (ekstrakt fil 1, side 569), hvoraf f remgår ”Forelagt at hun og Vidne 2 havde sms 'et om skilsmisse og at indtrykket var at de var pressede i hjemmet. Det var bare en almindelig snak. Det var for at få en reaktion fra Vidne 2. Det var ikke afhørtes opfattelse, at hun var presset. Det havde ikke noget med sagen at gø re” , har hun forklaret, at hun godt kan have sagt sådan til politiet, men hun husker det ikke i dag.
- 17 -
Lørdag den 30. november 2019 var første gang, de var hos tiltalte efter episoden om tors-dagen. Hun har ikke sagt noget til tiltalte om, at der kunne være sket noget hjemme hos dem selv.
Vidne 7 har supplerende forklaret, at han første gang mødte tiltalte i forbindelse med mødet hos tiltalte lørdag den 30. november 2019. Det var ham, der fik aftalen om mødet i stand. Han ringede til tiltalte og aftalte mødet med hende. Vidne 2 og Vidne 1 ville gerne hø-re, hvad der var gået forud om torsdagen. Tiltalte virkede også interesseret i at mødes med dem.
Under mødet var det ikke hans indtryk, at Forurettede var kommet til skade hos tiltalte. Vidne 2 og Vidne 1 sagde ikke noget om, at Forurettede kunne være kommet til skade hjemme hos dem selv. Han tror ikke, at Vidne 2 og Vidne 1 på noget tidspunkt har tænkt, at Forurettede kun-ne være kommet til skade hjemme hos dem selv.
Han husker stadig, at tiltalte, da han og Vidne 2 hentede barnevognen om mandagen, sagde ”Nå, er det jer” , og at hun var bange for, at det var politiet. De talte eft erfølgende om, at det var underligt, at hun havde sagt det med politiet. De troede på det tidspunkt stadig, at det var et uheld.
Han og familien blev afhørt af politiet, da de var på Hospital 1. De fik ikke besked på, at de ikke måtte tale med nogen om sagen. Han ved, at Vidne 2 på et tidspunkt har kon-taktet politiet og presset på for, at der skulle ske noget i sagen. Han husker ikke, at han er blevet afhørt om det.
Foreholdt sin forklaring til politiet den 26. november 2020, jf. afhøringsrapport af 7. de-cember 2020 (ekstrakt fil 1, side 1307), hvoraf bl.a. fremgår ”Afhørte forelagt, om den ene kunne dække over den anden med baggrund i deres stærke parforhold - afhørte endvidere gjort bekendt med, at Vidne 2 allerede få dage efter dødsfaldet gav udtryk for, at han øn-skede sagen lukket, hvilket var på et tidspunkt, hvor hverken dødsmåde eller dødsårsag var klarlagt. Der var ikke noget, der var forandret i Vidne 2 og Vidne 1's parforhold. Han kunne ikke forklare, hvorfor Vidne 2 havde sagt det. Vidne 2 og Vidne 1 syntes at det var hårdt at politiet kiggede på dem som mulige gerningsmænd ”, har han forklaret, at han har sagt så-dan til politiet. Han tænkte, at Vidne 2 gerne ville have afsluttet sagen, da det var et stort pres for Vidne 1, at hun var mistænkt.
- 18 -
På hospitalet så han kun Forurettede gennem døren, hvor hun lå livløs, imens de var i gang med at intubere hende. Han så derfor ikke, om Forurettede havde nogen mærker.
Vidne 8 har supplerende forklaret, at Vidne 2 og Vidne 1 på mødet med tiltalte lørdag den 30. november 2019 havde brug for at få at vide, hvad der var sket. De troede alle, at det var en ulykke.
Det var hendes indtryk, at tiltalte virkede følelseskold under mødet. Hvis hun selv havde haft ansvaret for et barn, som var kommet til skade, ville hun synes, at det var forfærdeligt. Hun synes ikke, hun kunne mærke, at tiltalte var påvirket af det. Tiltalte græd f.eks. ikke.
Hun husker ikke i dag, om Vidne 1 og Vidne 2 på mødet sagde noget om, hvorvidt Forurettede kunne være kommet til skade hjemme hos dem selv.
Hun undrede sig ikke over, at Vidne 1 ikke havde ringet 112, for tiltalte sagde under mødet, at da hun ringede til Vidne 1 om torsdagen, så var det ikke for at sige, at hun skulle smide, hvad hun havde i hænderne og komme, men bare at hun nok ikke skulle tage ud og handle, inden hun hentede Forurettede. Hun ved derfor ikke, hvordan Vidne 1 skulle have vidst, at det var så alvorligt.
Torsdag den 28. november 2019 så hun først Forurettede på sygehuset. Hun så to blå mærker i Forurettedes pande og et lille friskt mærke i midten af panden. Vidne 1 spurgte til de blå mær-ker under mødet om lørdagen. Tiltalte vidste ikke, hvor de stammede fra. Foreholdt sin forklaring til politiet den 30. juli 2021, jf. afhøringsrapport af 25. august 2021 (ekstrakt fil 1, side 1346), hvoraf bl.a. fremgår ”og den i panden, alt så den var i hvert fald, ... æh ... det var først, ... vi ser den også først på sygehuset ”, har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun har sagt sådan til politiet. Vidne 1 havde ikke nævnt for hende, at hun havde bemærket et ekstra mærke i panden torsdag eftermiddag.
Vidne 9 har supplerende forklaret, at der ikke var noget ved Forurettedes adfærd, der gav anledning til særlig opmærksomhed. Forurettede var en stille, rolig og glad pige. De før-ste 14 dage var Forurettede lidt ked af det om morgenen. Hun virkede ikke vred eller sur. Hun var bare ked af det, når hun blev afleveret, og så trøstede hun hende. Når Forurettede var
- 19 -
ked af det, satte hun sig ned med Forurettede og læste eller satte noget beroligende musik på. Hun har ikke oplevet Forurettede som hverken hysterisk eller udadreagerende.
Hun har også selv haft børn i gæstedagpleje. Man kender ikke altid de børn, der kommer i gæstedagpleje.
Dagplejekonsulent Vidne 5 har supplerende forklaret, at hun forud for den 28. november 2019 var i løbende kontakt med tiltalte. Der var ikke systematisk kon-takt, så hun husker ikke, hvor ofte de talte sammen.
Der var ikke noget usædvanlig ved den sms, hun modtog fra tiltalte den 28. november 2019 kl. 10.07. Hun opfattede det sådan, at tiltalte gerne ville have sparring i forhold til, at Forurettede var ked af det. Hun tror, det gik tiltalte på, at Forurettede var så ked af det, ellers havde tiltalte nok ikke kontaktet hende. Da de talte sammen, gav tiltalte også udtryk for, at hun havde brug for sparring. Tiltalte fortalte, at hun havde lagt Forurettede ud for at sove. Hun sagde, at hvis Forurettede var lige så ulykkeligt, når hun vågnede, skulle tiltalte kontakte forældrene. Hun fik ikke under samtalen i øvrigt noget indtryk af Forurettedes situation. Til-talte beskrev kun, at Forurettede var blevet så frustreret, at hun havde hamret hovedet mod en skabslåge, og at tiltalte derefter havde taget hende op og hjulpet hende. Situationen virkede almindelig og rolig. Hun oplevede ikke tiltalte som vred eller hidsig. Hvis man har et ulyk-keligt barn i sin varetægt, og man er i tvivl om, hvordan man hjælper barnet bedst, er det nærliggende, at man taler med forældrene om det.
Hun fortalte tiltalte, at Forurettede var død. Tiltalte blev meget ked af det, og der var ikke noget ved tiltaltes reaktion, der undrede hende. Hun havde også efterfølgende kontakt med tiltalte, som var meget påvirket af det hele. Der var heller ikke i det forløb noget ved tiltal-tes reaktion, der undrede hende.
Både tiltalte og Vidne 9 blev meget påvirkede af dødsfaldet. Foreholdt sin forkla-ring til politiet den 14. juni 2021, jf. afhøringsrapport af 14. juni 2021 (ekstrakt fil 1, side 1435), hvoraf fremgår ”Set i bakspejlet var der, som afhørte huskede det, ikke d en store forskel på Tiltaltes reaktion i forhold til den reaktion, hun så hos Vidne 9, da deres reakti-oner havde været me get lig hinanden.” , ha r hun forklaret, at det også er sådan, hun husker det i dag.
- 20 -
Det var hendes indtryk, at de andre forældre var glade for at have deres børn hos tiltalte.
Vidne 10 har supplerende forklaret, at hun ikke var med til at ansætte tiltalte. Tiltalte var allerede ansat som dagplejer, da hun blev ansat som dagplejeleder. Hun kan kun udtale sig om, hvad de i kommunens ser på ved ansættelsen af nye dagplejere, efter hun selv blev ansat som dagplejeleder. Når de ansætter dagplejere, kigger de på hjertevarme og om an-søgeren har en oprigtig interesse for børn og viden om børns udvikling. Den viden kan de have fra egne børn eller fra tidligere ansættelser i vuggestuer eller børnehaver. Der er ikke noget krav om uddannelse.
Opgaven med at placere børn i gæstedagpleje varetages af dagplejekonsulenterne. Det er ikke inde over hendes bord.
De har en sorg- og kriseplan, som de følger, når der opstår situationer som i denne sag. Det typiske vil være, at man som dagplejer ringer til konsulenten eller til dagplejekontoret, hvis der opstår akutte situationer. De har efterfølgende fået etableret en akuttelefon.
Hun tænker, at der i den konkrete situation gik for mange dage, inden konsulenten blev kontaktet. Når man har et barn, der er så ked af det, og som hverken indtager vådt eller tørt, bør man kontakte konsulenten. Det ville også have været naturligt at tale med forældrene om, hvorvidt det var normalt, at barnet ikke hverken spiste eller drak. Konsulenten vil også kunne hjælpe med dialogen med forældrene.
Det er individuelt fra dagplejer til dagplejer, hvor mange forsøg, de giver det, inden de kontakter dagplejekontoret. Det afhænger bl.a. af dagplejerens erfaring. Der er dagplejere, der sætter en stor ære i at klare tingene selv.
Foreholdt sin forklaring til politiet den 28. juni 2021, jf. afhøringsrapport af 30. juni 2021 (ekstrakt fil 1, side 1206), hvoraf fremgår ”Som afhør te oplevede det, var der i perioden, hvor afhørte havde været ansat som leder af dagplejen sket en holdningsændring blandt dagplejerne, men i 2019 var ovenstående en meget udbredt holdning, hvorfor det var van-skeligt at vurdere, hvad, der skulle lægges i Tiltaltes reaktion om, at det, der fredag morgen fyldte hos hende, var, at afhørte havde fritaget hende for tjenesten. Med baggrund i ovenstående undrede det derfor heller ikke afhørte, at Tiltalte først ringede til dagple-jepædagogen, Vidne 5, om torsdagen til trods for, at problemerne med
- 21 -
Forurettede allerede tog sin begyndelse, da hun mandag morgen blev afleveret i gæstedagplej e.” , har hun forklaret, at der nok tidligere var en tendens til, at dagplejerne gerne ville klare tingene selv. De har under hendes ledelse arbejdet med, at man godt kan være sårbar og bede om hjælp.
Hun er forundret over, at tiltalte ikke ringede 112, når hun havde et ukontaktbart barn. Hun mener, at tiltalte skulle have ringet 112, og at hun derefter skulle have ringet til dagpleje-konsulenten eller dagplejekontoret, så der kunne komme en fra dagplejekontoret, som kun-ne hjælpe med at tage vare på de øvrige børn.
Hun har i perioden fra januar 2020 og frem varetægtsfængslingen haft almindelige syge-samtaler med tiltalte. Samtalerne fandt nogle gange sted hver 14. dag og andre gange hver eller hver anden måned. Det er korrekt, at hun oplevede tiltalte som upåvirket af situatio-nen. Hun har hørt tiltalte italesætte, at hun var ked af det, at hun ikke sov om natten, og at hun havde social angst, men hun synes ikke, at hun så det i tiltaltes kropssprog og mimik. Hendes oplevelse var, at det ikke var sammenhæng mellem tiltaltes kropssprog og mimik, men hun ved ikke, om det bare er sådan tiltalte er, eller om det var en forsvarsmekanisme.
Foreholdt sin forklaring til politiet den 28. juni 2021, jf. afhøringsrapport af 30. juni 2021 (ekstrakt fil 1, side 1208), hvoraf f remgår ”men der var for afh ørte ingen tvivl om, at Tiltalte virkelig var ramt af situationen, hvorfor afhørte som hendes leder tænkte, at hun var nød til at favne hende, da hun som nævnt virkelig var ramt af situationen ”, har hun forkla-ret, at det var sådan, hun oplevede tiltalte den 29. november 2019. Det var også derfor, hun sendte Vidne 5 ud til tiltalte, ligesom de fik rekvireret en krisepsykolog.
Forældrene virkede berørte af situation. Hun undrede sig lidt over det overskud, de viste til begravelsen. Hun synes, det var flot, at de ved begravelsen kunne tage imod gæsterne i døren, og at de kunne holde tale ved kisten. Det er hendes egen subjektive opfattelse, og ud fra hvordan hun tror, hun selv ville have reageret.
Det var centerchef Person 15, der om aftenen den 28. november 2019 ringede og sagde, at tiltalte ikke skulle have børn dagen efter, da der var kommet en underretning fra politiet. Det var sent om aftenen, så hun ville ikke ringe til tiltalte. Hun sendte i stedet en sms. Tiltalt e svarede ikke på sms’en. H un bad morgenvagten ringe børnenes forældre op, så de sikrede sig, at der ikke mødte nogen børn op hos tiltalte.
- 22 -
Vidne 11 har supplerende forklaret, at han deltog i mødet med tiltalte den 4. december 2019. Det var på det møde, at tiltalte omtalte Forurettede som rasende og hysterisk. Han hu-sker ikke præcist i hvilken sammenhæng ordene faldt. Det, der strittede på ham ved tiltaltes ordvalg, var f.eks. orden e ”hysterisk” og ”lorteble” , l igesom tiltalte talte om, at barnet ud-viste en bestemt adfærd for at straffe. Han ønskede ikke, at hans medarbejdere havde sådan en tilgang til små børn, der slet ikke ved, hvad det vil sige at være hysterisk eller at straffe.
De forholdt sig ikke til udtalelserne under mødet. Tiltalte fik bare lov til at fortælle om sin oplevelse af dagene fra mandag til torsdag. Der var vist også blevet sagt nogle ting under et personalemøde om onsdagen. Tiltalte virkede forundret over det, der var sket.
Mødet med de andre chefer fredag den 29. november 2019 handlede om, at de skulle hånd-tere en krisesituation. De drøftede, hvordan de skulle håndtere Forurettedes forældre, de an-dre børns forældre, hvem der skulle tilbydes psykologhjælp osv. De talte også om, hvordan de skulle håndtere situationen i forhold til tiltalte som medarbejder. Der var på det tids-punkt intet, der indikerede, at tiltalte havde noget med det at gøre.
Han anså det ikke som et problem, at de sendte tiltalte i praktik i en vuggestue. Det var tænkt som en måde at få tiltalte på fode igen.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at Forurettede virkede ked af det mandag den 25. november 2019. Hun tænkte, at det var naturligt, fordi Forurettede var gæstebarn. Forurettede virkede ikke beklagende. Hun græd bare, som hendes egen søn, Person 6, ville gøre i samme situation. Forurettede græd, som om hun ville give udtryk for, at hun ikke ville være der.
Da hun tirsdag eftermiddag den 26. november 2019 så Forurettede slå hovedet ind i væggen, havde tiltalte sat Forurettede fra sig for at skifte Person 6. Forurettede var i fordelingsgangen med overtøj, så tiltalte kunne ikke se hende fra puslepladsen. Forurettede stod først op ad væggen, men satte sig så ned og begyndte at græde. Kort tid efter Forurettede havde sat sig, slog Forurettede hovedet ind i væggen første gang. Hun nåede ikke at få fat i Forurettede, inden Forurettede slog hovedet ind i væggen anden gang. Hun tog Forurettede op og trøstede hende. Hun beklagede først over for tiltalte, at hun tog Forurettede op, for det gør hun normalt ikke
- 23 -
med andres børn. Hun fortsatte med at tale med tiltalte, imens hun havde Forurettede på ar-men.
Hun kan ikke vurdere med hvilken kraft, Forurettede slog hovedet ind i væggen, men Forurettede lænede sig forover og slog derefter baghovedet ind i væggen. Hun har oplevet det sam-me med sin datter. Det viste sig, at datteren gjorde det, fordi hun skulle have dræn i ørerne.
Hun afleverede også Person 6 torsdag den 28. november 2019 om morgenen. Det var en helt sædvanlig aflevering af 12-15 minutters varighed. Forurettede var på tiltaltes arm under afle-veringen. Hun er sikker på, at hun havde øjenkontakt med Forurettede den morgen. Forurettede græd ikke, men hun kunne se, at Forurettede havde været ked af det. Forurettede græd ikke på noget tidspunkt i tiltaltes arme. Der var hun rolig. Hun kan ikke udtale sig om, hvorvidt Forurettede virkede smertepåvirket. Hun er meget overbevist om, at hun havde øjenkontakt med Forurettede om torsdagen, selvom det kan være svært at vide med sikkerhed efter så lang tid. Hun husker ikke, om hun har forklaret det til politiet.
Da hun kom tilbage for at hente Person 6 torsdag eftermiddag, var Person 6 den sidste, der blev hentet. Der var måske en anden forælder i køkkenet, men det er hun ikke sikker på. Hun har ikke på noget tidspunkt mødt Forurettedes forældre. Tiltalte var chokeret over det, der var sket. Tiltalte troede, at Forurettede var dehydreret. Normalt var tiltalte rolig og fattet, men den eftermiddag var hun grådlabil. Tiltalte forsøgte at holde det tilbage, så Person 6 ikke skulle blive påvirket af det.
Hendes søn stortrivedes hos tiltalte. Han var glad for tiltalte, og hun har kun oplevet tiltalte som et varmt og omsorgsfuldt menneske. Der var ikke noget at sætte en finger på. Tiltalte nævnte tirsdag, at hun var bekymret for, om Forurettede fik væske nok. Hun tilbød at tage hjem og hente noget vælling, men det afslog tiltalte, da forældrene havde sagt, at Forurettede kun måtte få fast føde. Tiltalte var helt stille og rolig, da de talte om det .
Vidne 23 har supplerende forklaret, at hendes datter, Person 7, gik i fast dagple-je hos tiltalte. Hun så Forurettede mandag den 25. november 2019 om morgenen, hvor hun sad på tiltaltes arm med våde øjne.
Det er rigtigt, at hun opfattede tiltalte som fortvivlet over situationen med Forurettede. Tiltal-te gav udtryk for, at hun var ked af, at hun ikke kunne trøste Forurettede, og det var også der-
- 24 -
for tiltalte søgte råd og vejledning hos kollegaer. De talte om det tirsdag eftermiddag, hvor tiltalte nævnte, at hun ville tale med nogle kollegaer om det onsdag aften. Tiltalte fik vist nogle råd til, hvordan hun kunne forsøge at få lidt væske i Forurettede. Hun oplevede ikke tiltaltes fortvivlelse som usædvanlig. De talte om, at det var godt, at de andre børn legede så godt sammen, at tiltalte havde tid til at have Forurettede tæt på.
Hun afleverede også Person 7 torsdag den 28. november 2019 om morgenen. Hun så ikke an-dre forældre, da hun afleverede hende. Det kan godt passe, at hun var der 5-7 minutter. Forurettede græd ikke, men hun virkede som om, hun havde grædt. Forurettede var vågen. Hun havde kortvarig øjenkontakt med Forurettede, men hun fik ingen reaktion fra hende, selvom hun sagde ”hej” med lidt overdreven ansigtsmimik. Hun k an ikke vurdere, om Forurettede havde ondt. Torsdag eftermiddag hentede hun Person 7 til sædvanlig tid. Forurettede var der ikke på det tidspunkt. Hun talte ikke med tiltalte om fredagen, men de skrev vist sammen tors-dag eftermiddag eller aften.
De har været meget glade for at have Person 7 i dagpleje hos tiltalte. Person 7 var også glad for tiltalte. Lige efter Person 7 var startet i dagpleje, blev hun meget syg med RS-virus, og hun blev lagt i respirator. Da de kom hjem, kom tiltalte forbi med gaver, og tiltalte skrev også og spurgte, hvordan det gik. Person 7 har efterfølgende fået konstateret en slags muskelsvind, og tiltalte sørgede for, at de fik ekstra hjælp til det, ligesom hun var ude at købe nyt legetøj, der kunne bruges til træningen i dagplejen.
Tiltalte var meget rolig, og hun har aldrig oplevet hende vred.
Hun har svært ved at vurdere, om Forurettede var mere eller mindre ked af det torsdag den 28. november 2019. Foreholdt sin forklaring til politiet den 24. august 2021, jf. afhørings-rapport af 30. august 2021, (ekstrakt fil 1, side 1487), hvoraf fremgår ”Det var værre om torsdage n, siger hun” , har hun forklaret, at hun godt kan havde forklaret sådan, men hun husker det ikke i dag.
Vidne 15 har supplerende forklaret, at Forurettede flere gange var med Vidne 1 til håndboldkamp. Hun husker ikke, at der var noget anderledes ved Forurettede tirsdag den 26. november 2019. Såret i Forurettedes pande var rødt med skorpe på. De talte ikke om det, og hun tænkte heller ikke videre over det. Hun husker ikke, hvor såret sad.
- 25 -
Da hun hentede Vidne 1, fortalte Vidne 1, at Forurettede var i gæstedagpleje, men ellers talte de ikke om det.
Neuroradiolog Vidne 16 har supplerende forklaret, at en MR-scanning aldrig kommer på tale i den akutte fase, og der var ikke den 28. november 2019 mistanke om ”battered child syndrome” .
Man benytter altid CT-scanningen i den akutte faste, da den er bedst til at vise skader på bløddele og knogledele. MR-scanningen egner sig bedre til udredning af f.eks. blodpropper i hjernen, men ikke i den akutte fase. Han husker ikke CT-scanningsbillederne fra denne sag.
Der var et hurtigt forløb fra CT-scanningen til barnet døde. MR-scanningen foretages ek-sempelvis, hvis patienten ikke vågner, selvom CT-scanningen kun viser små skader. Så kan man bruge MR-scanningen til at vurdere, om der kan være mindre skader i hjernen, der sidder uheldigt, så de forårsager store problemer.
Når døden er indtrådt, giver det ikke mening at foretage en MR-scanning. Han har ikke set barnet. Han har kun set scanningsbillederne, og han kunne ikke på det tidspunkt med sik-kerhed vurdere læsionernes omfang.
Det er fortsat hans opfattelse, at det er behæftet med usikkerhed at fastslå ud fra CT-scanningen, hvornår et traume er indtrådt.
Overlæge Vidne 21 har supplerende forklaret, at hun var hjemme, da hun den 28. november 2019 blev ringet op af den pædiatriske bagvagt, der havde vagten på børneafdelingen. Opgaven gik direkte til bagvagten, da barnet var meget sygt. Det er nor-malt, at der bliver ringet til hende i en så alvorlig sag. Hun er hverken neurokirurg eller akutlæge, men hun sørger for at sikre, at de overholder de nationale retningslinjer for ud-redning af børn ved mistanke om overgreb, herunder at alle de nødvendige prøver foreta-ges, og at retsmedicinere og politiet inddrages. Neurokirurgerne oplyste, at der ikke var noget at gøre for barnet, og derfor ville en MR-scanning ikke give mening på det tidspunkt. Hun så barnets CT-scanningsbilleder i journalen.
- 26 -
Blødninger i øjnene kan opstå ved ruskevold. Der ses på, om blødningerne er til stede i alle lag i øjnene, og i dette tilfælde var blødningerne ret udtalte. Der var mange blødninger, og de var til stede i flere lag i øjnene. Øjebaggrunden har forskellige lag, og det er de lag, man kigger på, når man vurderer skadernes omfang. Blødninger i øjnene udgør en del af den samlede udredning. Blødningerne kan ikke ses med det blotte øje. Det er specialister, der skal vurdere blødningerne. Hvis der er mistanke om, at et barn er blevet påført skade, vil barnet blive tilset af specialisterne.
Da Forurettede blev indbragt på hospitalet, scorede hun meget lavt på glasgow coma scale, som bruges til at vurdere patientens bevidsthedsniveau. Forurettede scorede 3 på skalaen, der går op til 10. Forurettede krampede også. Der ses også på, hvordan barnet trækker vejret. Det blev vurderet, at der var tale om en akut hjernepåvirkning. Hun kan ikke sige, hvornår traumet er blevet påført, men tilstanden var meget alvorlig, så det kunne ikke have stået på i dagevis.
Det betydelige kraniebrud må antages at have påvirket barnet. Det afhænger af traumets karakter, om der øjeblikkeligt indtræder bevidsthedspåvirkning. Hun kan ikke udtale sig om, hvordan det var i den konkrete sag. Børn reagerer forskelligt på et kraniebrud af-hængigt af kraniebruddets karakter.
Det er korrekt, at øjenkontakt uden smil kan være et tegn på, at barnet ikke har det godt. Der vil normalt være god øjenkontakt med et 15 måneder gammelt barn, der er veltilpas, velstimuleret og alderssvarende.
Det er også korrekt, at det generelt er lettere at tidsfæste et traume med en MR-scanning end med en CT-scanning. Det er neurokirurger eller neuroradiologer, der er bedst til at vurdere den slags.
Det er korrekt, at hun har deltaget i et møde med Midt- og Vestjyllands Politi, hvor hun på det generelle plan udtalte sig om børns bevidsthedstilstande i forskellige situationer. Hun kan godt huske, at sagen blev drøftet generelt under mødet. Drøftelserne var generelle, men ud fra den forudsætning, at barnet havde to kraniebrud. Hun kan ikke udelukke, at de to kraniebrud er opstået på forskellige tidspunkter.
- 27 -
Foreholdt sin udtalelse under møde med Midt- og Vestjyllands Politi de 3. maj 2021, jf. ”Rapport Udtalelse CBO” af 10. maj 2021 (ekstrakt fil 1, side 497), hvoraf fremgår ”Vidne 21: "det kan man sagtens, og vi har jo også børn, der kommer ind med et kraniebrud, hvor der ikke er andet og, hvor de er sådan lidt pjevset og pylret. De er ikke rigtige syge, men de er sådan lidt pjevsede ikke", har hun forklaret, at hun gerne vil understrege, at de ikke havde obduktionsrapporterne ved mødet. De drøftede forskellige scenarier ud fra oplysningerne om, at der var et komplekst kraniebrud og et mindre komplekst kraniebrud. Der var flere ting ved traumet, der kunne gøre, at hjernen hævede op. Barnet kunne f.eks. få hypoxi, som kan få hjernen til at svulme op. De talte alene på det generelle plan og ud fra politiets gene-relle forespørgsler. Hvis det skulle være sådan, at barnets symptomer langsomt havde ud-viklet sig over tid, skulle det mindre alvorlige brud være kommet først, og derefter det al-vorlige brud, der medførte et kraftigt ødem i hjernen. Det er korrekt, at man nogle gange oplever, at børn, der har fået kraniebrud, f.eks. ved fald fra pusleborde, blot er pylrede og pjevsede, uden at der er egentlig bevidsthedspåvirkning.
Det er vigtigt at vurdere barnets adfærd i alle kontekster. Det er således vigtigt, om barnets adfærd er kontekstafhængig. Et sygt barn vil udvise tegn på ubehag i alle kontekster, hvor-imod utryghed vil være mere kontekstafhængig. Vi har alle forskellige smertetærskler, men ved et komplekst og alvorligt kraniebrud er barnet meget sygt, og det er svært at forestille sig, at barnet ikke er påvirket af det. Det er ikke noget, man kan gå rundt med i dagevis.
Læge Vidne 22 har supplerende forklaret, at hun ikke husker, hvem af forældrene, der oplyste, at pigen havde været utilpas om morgenen, jf. journalnotat af 28. november 2019. Hun mener, det var moren, der oplyste det, men hun er ikke sikker.
Hun kunne med det samme se, at der var noget helt galt. Barnet havde ikke feber, og der var vejrtrækning. Da der ikke var feber, var det mest nærliggende at antage, at der var en eller anden form for tryk i hjernen. Hvis der er feber, som kan være tegn på en betændel-sestilstand, f.eks. meningitis, skal hun give besked om det, når hun ringer efter ambulan-cen. Det var ikke nødvendigvis noget, der var opstået akut fra kl. 14, hvis barnet var utilpas om morgenen. Hun vidste på det tidspunkt ikke, at barnet var påført et traume. Hun be-mærkede ingen synlige skader på Forurettede, men hun undersøgte hende heller ikke nærme-re. Hun så ingen skader eller mærker i Forurettedes ansigt.
De er fire læger i lægehuset, og lægehuset var fast læge for Forurettede.
- 28 -
Vidne 14 har supplerende forklaret, at hun selv havde ønsket, at hendes datter, Person 8, skulle i gæstedagpleje hos tiltalte. Hun havde det svært med, at Person 8 skulle i gæstedagpleje, for Person 8 havde haft en vanskelig indkøring i dagplejen. Hun forsøgte der-for at undgå, at Person 8 kom i gæstedagpleje. Da Person 8's faste dagplejer skulle sygemeldes i tre uger, var hun dog nødt til at finde en løsning, og hun ønskede derfor tiltalte som gæste-dagplejer. Hun kendte tiltalte fra vuggestuen, hvor hun selv arbejder. Tiltalte kom nogle gange på besøg i vuggestuen med dagplejebørnene. De var der som regel et par timer. Hun kender tiltalte som sød, kærlig og omsorgsfuld. Tiltalte var god til børnene, og hun havde overskud til at hjælpe både sine egne dagplejebørn og vuggestuens børn. Tiltalte var altid meget rolig, og hun har aldrig set tiltalte blive vred eller gå for vidt.
Hun ved ikke, om tiltalte var frustreret over Forurettedes gråd. Hun kunne godt se, at Forurettede var ked af det, når hun afleverede Person 8. Hun undrede sig ikke over, at Forurettede ikke spiste og drak, da hun tidligere havde oplevet, at hendes eget barn havde reageret på sam-me måde. Hun tænkte, at tiltalte var omkring Forurettede og tog sig af hende.
Da hun hentede Person 8 torsdag den 28. november 2019 om eftermiddagen, så hun tiltalte sidde med Forurettede. Hun opfattede det som om, Forurettede sov. Hun tænkte ikke, at der var noget alvorligt galt. Tiltalte sagde, at hun havde kontaktet forældrene, fordi hun var be-kymret for Forurettede. Som hun forstod tiltalte, var Forurettede besvimet, men hun var kom-met til sig selv igen. Tiltalte var bekymret over, at Forurettede nu var så træt. Hun var i sam-me rum som Forurettede, men hun husker ikke, om hun så Forurettedes ansigt. I starten, og in-den hun hørte om skaderne, tænkte hun, at Forurettede måske havde noget medfødt med hjer-tet eller lignende.
Hun husker ikke, om hun så Forurettede torsdag morgen. Hun så Forurettedes forældre torsdag eftermiddag, men hun er ikke sikker på, at hun vil kunne genkende dem i dag. Hun kan ikke mindes, at hun har afleveret Person 8 samtidig med Forurettede.
Hun blev fredag den 29. november 2019 om morgenen ringet op og spurgt, om hun havde brug for en gæstedagplejeplads. Hun sendte den 29. november 2021 kl. 07.52 en sms til tiltalte, hvor hun skrev tak for den tid, hvor Person 8 havde været i gæstedagpleje. Hun skrev også, at de havde stillet en blomst til tiltalte. Hun modtog svar fra tiltalte samme dag. Hun har efterfølgende talt med tiltalte en gang, hvor tiltalte var på besøg i vuggestuen.
- 29 -
Psykolog Vidne 24 har supplerende forklaret, at han har arbejdet som psykolog siden 2001. Han har arbejdet som klinisk psykolog næsten hele tiden, dog ikke på fuld tid, da han også har et andet job som seniorforsker.
Tiltalte havde ca. 18 samtaler af en varighed på 45-50 minutter. Det var flere end sædvan-ligt. Det var hans vurdering, at tiltalte havde brug for samtalerne. Han har hele tiden arbej-det ud fra det perspektiv, at tiltalte havde været udsat for en voldsom begivenhed, hvor et spædbarn var død under ulykkelige omstændigheder. Tiltalte var meget voldsomt beskre-vet i medierne og i lokalsamfundet, og sagen blev aldrig rigtig afsluttet, hvilket selvfølge-lig påvirkede hende. Under de omstændigheder vurderede han, at hun havde behov for flere samtaler. Han aftalte antallet af samtaler i samarbejde med tiltalte.
Hans fokus har hele vejen igennem været ikke at stille spørgsmålstegn, men at hjælpe til-talte med at bearbejde de ulykkelige omstændigheder og de udfordringer, som det gav an-ledning til. Han har ikke haft fokus på, hvad der konkret skete.
Det er hans erfaring, at hvis man dækker over noget så alvorligt, så vil der på et tidspunkt vise sig nogle ”sprækker” . Da han hørte om sagen i pres sen, blev han meget overrasket. Det er udfordrende, når børn græder meget, men det var hans indtryk, at tiltalte havde en meget stor rummelighed, og han vurderede, at tiltalte ikke var affektlabil. Han tror derfor ikke, at hun ville lade sig påvirke uhensigtsmæssigt af det.
Tiltalte har indimellem grædt hos ham. Det var tiltaltes arbejdsgivers sundhedsforsikring, der betalte for samtalerne.
Vidne 19 har supplerende forklaret, at hun ikke i dag husker, hvad barnets far konkret spurgte om i ambulancen. Som hun husker det, stillede faren bare opklarende spørgsmål for at finde ud af, hvorfor hans datter havde det dårligt. Hun husker ikke, at fa-ren henviste til konkrete eller specifikke årsager. Det var mere generelle spørgsmål om, hvad det kunne være.
Foreholdt sin forklaring til politiet den 8. juli 2021, jf. afhøringsrapport af 8. juli 2021 (eks trakt fil 1, side 1401), hvoraf fremgår ”Afhørte me nte, at faren spurgte om forskellige scenarier, kunne være årsag til, at Forurettede var kommet til skade. Fx et fald. Afhørte hu-
- 30 -
skede dog ikke nøjagtigt, hvad faren spurgte om” , har hun forklaret, at hun har sagt sådan, hvis det det fremgår af rapporten. Hun husker det dog ikke i dag.
Psykolog Vidne 25 har forklaret, at hun har været psykolog i 29 år. Hun er praktise-rende klinisk psykolog med speciale i psykoterapi og klinisk psykologi. Hun har i forbin-delse med sit arbejde været med til at vurdere og godkende plejefamilier, herunder pleje-forældres personlighedsstruktur.
Tiltalte startede i et behandlingsforløb hos hende den 14. april 2021. Tiltalte startede på baggrund af en sygesikringshenvisning. Baggrunden var, at tiltalte havde været ude for en hændelse som dagplejer, hvor et barn blev alvorligt syg og døde. Hun havde i alt syv sessi-oner med tiltalte. Den sidste samtale fandt sted den 9. juni 2021.
Tiltalte fortalte under samtalerne om sit livsforløb og om, hvordan hun var påvirket af det, der var sket. Tiltalte oplevede bl.a. angst og depressivitet. Hendes indtryk var, at tiltalte var ærlig og oprigtig. Tiltalte er karakteriseret af en personlighed, som er harmonisk og vel-fungerende. Tiltalte er robust, og hun har god affektregulering. God affekteregulering be-tyder, at man, hvis man bliver følelsesmæssigt påvirket, kan regulere sin affekter, så man ikke handler impulsivt. Tiltalte har god impuls- og selvkontrol, og hun ville gå glat igen-nem, hvis det skulle vurderes, om hun var egnet som plejefamilie. Hun oplevede ingen ”sprækker” , og alt det, som tiltalte forklarede, hang sammen. Tiltalte fremtrådte rolig og med god mentaliseringsevne. En sådan personlighed vil ikke være forenelig med at begå grov vold mod et lille barn. Hun ville have opdaget, hvis der var ”sprækker” , men det var der ikke. Når de f.eks. anvendte terapiformen EMDR og tiltalte blev følelsesmæssigt på-virket, kunne tiltalte efterfølgende godt finde tilbage og affektregulere. Når hun vurderere-de, om der var ”sprækker” , vurdere rede hun bl.a., om der var uoverensstemmelser mellem det, tiltalte fortalte, og tiltaltes reaktioner. Hun udfordrede også nogle gange tiltalte en smule.
Hun sendte et brev til tiltalte, efter tiltalte blev varetægtsfængslet. Hun havde medfølelse med tiltalte, og hun var overbevist om, at tiltalte ville blive frifundet i byretten. Hendes retsfølelse blev krænket, da byrettens dom faldt. Der var i dommen lagt stor vægt på udta-lelserne fra Retslægerådet, og hun har før oplevet, at Retslægerådet har taget fejl. Hendes erfaringer med Retslægerådet ligger ca. 10 år tilbage. Hun har bl.a. oplevet, at Retslægerå-det har udtalt, at børn var blevet slemt hjerneskadede, selvom man efterfølgende kunne
- 31 -
konstatere, at det var de ikke. Hun kan regne ud, at Retslægerådet ikke har mange erfarin-ger, indenfor dette område, da der ikke er lavet forsøg inden for området.
Hun lyttede til tiltaltes behov, og ud fra det – sammenholdt med henvisningsårsagen – vur-derede hun som psykolog, hvad der var vigtigt, at de gik ind i og talte om.
Hun er bekendt med, at tiltalte tidligere har gået hos psykolog Vidne 17. Hun har ikke talt med Vidne 17 om tiltalte. Tiltalte betalte selv for sessionerne.
Vidne 26 har forklaret, at hun tidligere var fællestillidsrepræsentant i Kommune 1. Hun var med til at ansætte tiltalte som dagplejer. Hun er selv tidligere dagplejer, men da hun blev fællestillidsrepræsentant, havde hun ikke længere dagpleje-børn.
Hendes indtryk var, at tiltalte var en meget dygtig dagplejer. Tiltalte var god til at sætte aktiviteter i gang. Hun var meget stille og rolig, fattet og god til at spørge om hjælp, hvis der opstod problemer. Hun var helt tryg ved tiltalte som dagplejer. Hun er selv blevet mormor, og hun vil den dag i dag trygt overlade sine børnebørn til tiltalte. Tiltalte kunne se det enkelte barns behov, og hun kunne give den omsorg og tryghed, som et barn har brug for.
Hun blev tilkaldt umiddelbart efter episoden hos tiltalte. Hun husker ikke ugedagene, men hun var hjemme hos tiltalte kort tid efter episoden. Tiltalte var dybt rystet over det, der var sket. Tiltalte viste legeværelset, og hun ville gerne fortælle, hvad der var sket. Tiltalte var meget chokeret og rystet over barnets reaktioner i dagene op til episoden. Tiltalte forklare-de, at hun havde haft svært ved at få væske i barnet, og hun forklarede rigtig fint, hvordan hun havde forsøgt at give barnet væske med en svamp. Barnet havde også haft en svær opstart i sin faste dagpleje.
Vidnet bad om sin fratrædelse i december 2019, fordi der skete nogle omstruktureringer i Kommune 1, som hun ikke ønskede at være en del af. Hun fratrådte i januar 2020. Hun havde efterfølgende en smule kontakt med tiltalte, men hun har ikke bevaret kontak-ten med tiltalte.
- 32 -
Neurokirurg Vidne 27 har forklaret, at hun er overlæge på neurokirurgisk afde-ling på Aarhus Universitetshospital.
Hun blev den 28. november 2019 kaldt ned på traumestuen for at vurdere barnet. De lave-de en øjebliksvurdering af, om der var noget, de kunne tilbyde kirurgisk. Allerede ud fra de indledende observationer blev det vurderet, at barnet var rigtig dårligt, og at barnet lænede sig op ad hjernedødskriteriet. De vurderede, at de ikke kunne gøre noget for barnet. Hun inddrog også sin kollega, Person 16, i vurderingen.
Da hun undersøgte barnet, kiggede hun bl.a. på pupillerne, der var dillaterede, ligesom hun undersøgte barnets blinkerefleks. Refleksen undersøges ved at stryge hen over patientens hornhinder. Det er også en del af undersøgelserne ved vurderingen af, om hjernedødskrite-riet er opfyldt. Påvirkning af hornhinden vil normalt medføre, at patienten blinker med øjnene, og det er en af de reflekser, der går ind omkring hjernestammen. Hun vurderede også barnets vejrtrækning. Der var tegn på massivt tryk på hjernen, og der var intet de kunne gøre. Hvis patienten var kommet tidligere, kunne man forsøge at udtømme blødnin-gen eller at tage den øverste del af kraniet af, så hævelsen kan falde af sig selv. De var dog ude over det tidspunkt.
Kraniebruddet sad hen over sinus, så hjertet kunne godt pumpe blod til hjernen, men blodet kunne ikke komme væk fra hjernen. Man kan godt sige, at kraniebruddet sad et uheldigt sted.
Foreholdt ”Rapport Afhørin g af Neorolog, Vidne 27” af 28. november 2019 (ekstrakt fil 1, side 268), hvoraf fremgår ”Omkri ng skaderne på Forurettede udtalte Vidne 27, at kraniebruddet havde forårsaget en blodansamling, som havde siddet et yderst uheldigt sted, da det stadig var muligt at tilføre blod til hjernen, men at alt blodet ikke kunne løbe væk igen, hv orfor trykket var øget” , har hun forklaret, at hun sik-kert har sagt sådan. Hun husker det ikke i dag.
Hun kan ikke sige noget om, hvornår skaderne kan være sket. Hun vil tro, at retsmedici-nerne eller neuroradiologerne vil være de bedste til at vurdere det. Hun husker ikke, om hun har sagt til politiet, at hendes vurdering var, at det var mellem timer og nogle dage.
- 33 -
Foreholdt ”Rapport Afhøring af Neorolog, Vidne 27” af 28. nov ember 2019 (ekstrakt fil 1, side 268), hvoraf fremgår ”Neurolog, Vidne 27, kunne ikke sige præcist, hvornår blodansamlingen var opstået, men hendes umiddelbare vurdering lå mel-lem timer og nogle dage. Hun vurderede at blodansamlingen ikke kunne være 1 uge gam-mel” , har hun fo rklaret, at hun sikkert har sagt sådan, men hun er ikke specialist på det område.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet:
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt
” K e n d e l s e:
7 nævninger og 3 dommere udtaler:
Forurettede blev den 28. november 2019 kl. 16.52 indbragt på Hospital 1, hvor hun afgik ved døden den 29. november 2019 kl. 01.53.
Af personundersøgelsen, der blev foretaget den 28. november 2019 kl. 20.15, fremgår, at Forurettede var dybt bevidstløs, da hun blev indbragt til hospitalet. Ved CT-scanning af hovedet blev påvist kraniebrud i nakkebenet på højre side, frisk blødning under den hår-de hjernehinde samt svær væskeopstemning i hjernen. Der var udsættende hjernenervere-flekser, og ved øjenundersøgelse var der i begge øjne påvist udbredte nethindeblødninger. Det blev vurderet, at kraniebruddet med underliggende blødninger under den hårde hjerne-hinde og væskeopstemning i hjernevævet samt nethindeblødningerne var friske og følger efter et kraftigt stumpt traume.
Ved obduktionen blev det konstateret, at Forurettede havde et kompliceret kranie-brud i højre side af nakkebenet med flere brudlinjer og forskudte løstliggende knoglestyk-ker samt brud i venstre side af nakkebenet, som ikke havde forbindelse til bruddet i højre side. Hun havde desuden blødning under den hårde hjernehinde i højre isseregion og blød-ning omkring begge synsnerver.
- 34 -
Efter den supplerende erklæring af 11. maj 2020 fra Institut for Retsmedicin og Retslæge-rådets besvarelse af spørgsmål 1 i udtalelse af 18. januar 2021 lægges det til grund, at Forurettede døde som følge af de påviste kranie- og hjernelæsioner, der medførte blod-ansamling under den hårde og bløde hjernehinde med kvæstelse af hjernen og væskeover-fyldning af hjernen.
Retslægerådet har ved besvarelsen af spørgsmål 7 i udtalelse af 18. januar 2021 og spørgsmål 1 i udtalelse af 29. april 2021 oplyst, at børn med svære kranie- og hjernelæsio-ner vanligvis udvikler symptomer i form af bevidsthedspåvirkning kort tid efter læsionerne er pådraget, og at der med ”kort tid” menes umiddelbart efter pådr agelsen og næppe længe-re end 15-30 minutter efter. Retslægerådet har ved besvarelsen af spørgsmål 1 i udtalelse af 30. august 2022 oplyst, at et barn med en hovedskade af den karakter og sværhedsgrad, som er beskrevet i sagen, og som medfører død af hævelse i hjernen, ikke kan forventes at være i stand til at sidde frit, stå, gå eller opretholde kontakt til andre mennesker umiddel-bart efter traumet, og at barnet vil fremstå som et meget sygt, bevidsthedspåvirket og slapt barn. Det er endvidere oplyst, at de påviste traumatiske skader i Forurettedes hjerne ikke er forenelige med et symptomfrit interval, og at hendes tilstand på afleveringstids-punktet kl. 06.45 er afgørende for, om traumet er påført før eller efter dette tidspunkt.
Det lægges også efter bevisførelsen for landsretten, herunder forklaringerne fra vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 13 og til dels tiltaltes egen forklaring til grund, at Forurettede i dagene forud for den 28. november 2019 var vågen og ved bevidsthed. Hun var ked af det, da hun blev afle-veret hos tiltalte torsdag den 28. november 2019 ca. kl. 06.45, hvilket hun også havde væ-ret, da hun blev afleveret mandag og tirsdag den 25. og 26. november 2019. Det lægges endvidere til grund, at Forurettede forud for afleveringen, i forbindelse med afleve-ringen og i løbet af formiddagen den 28. november 2019 var vågen og ved bevidsthed. Herefter, og når dette sammenholdes med, at de påviste traumatiske skader i Forurettedes hjerne ikke er forenelige med et symptomfrit interval, er det bevist, at de skader, der er beskrevet i den subsidiære tiltale med undtagelse af blødningerne i lungernes over-flade og læsionerne i ansigtet, er blevet påført Forurettede i tidsrummet fra Vidne 1 afleverede Forurettede hos tiltalte den 28. november 2019 ca. kl. 06.45, og til tiltalte samme eftermiddag lidt før kl. 15 kontaktede Vidne 1, fordi Forurettede ikke var kontaktbar.
- 35 -
Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 2 i udtalelse af 12. august 2022, hvoraf fremgår, at ”Traumet er med stor sandsynlighed, mere end 50 %, påført mere end 24 timer før CT -sca nningen” , kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at Retslægerå-det i udtalelse af 19. august 2022 uddybende og præciserende har oplyst, at der ved vurde-ringen skal lægges vægt på, at den påviste hjerneskade er af oplagt traumatisk karakter i modsætning til en diffus iltmangelbetinget hjerneskade. De påviste forandringer er ikke diffuse, men er overvejende lokaliseret i den samme side som de mest udbredte kraniefrak-turer, hvorefter det konkluderes, at de påviste traumatiske hjerneforandringer er vanskelige at tidsfæste, men at de ikke forenelige med et symptomfrit interval. Sidstnævnte er yderli-gere uddybet og præciseret ved Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1 i erklæring af 30. august 2022. Der er endvidere lagt vægt på forklaringen fra professor Vidne 20, der for landsretten blandt andet har forklaret, at Retslægerådets udtalelse af 12. august 2022 beror på en fejl, idet Retslægerådet har forholdt sig meget specifikt til de neuroradiologiske forhold og ikke i tilstrækkeligt omfang har lagt vægt på, at Forurettede havde kra-niebrud, og at der i Retslægerådet er fuld enighed om slutkonklusionen i udtalelsen af 30. august 2022.
Det lægges efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5 og 6 i udtalelse af 18. januar 2021 og Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 2 i udtalelse af 29. april 2021 til grund, at Forurettede ikke selv har påført sig læsionerne, ligesom hun ikke kan have forværret allerede eksisterende blødninger eller kvæstelser i hjernen ved at slå baghovedet ind i en væg.
Efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 2 i udtalelse af 18. januar 2021, der støttes af vicestatsobducent Vidne 4's forklaring, lægges det endvidere til grund, at de påviste kranie- og hjernelæsioner er opstået ved stump vold, enten aktivt ved slag med en stump genstand eller passivt ved anslag mod en fast overflade, og at Forurettede er blevet tildelt i hvert fald to kraftige slag.
Herefter, og da tiltalte er den eneste, der ud over de øvrige dagplejebørn, har været sam-men med Forurettede i det anførte tidsrum, er det bevist, at tiltalte forsætligt har udøvet vold mod Forurettede, idet tiltalte tildelte Forurettede i hvert fald to kraftige slag enten ved slag med en stump genstand eller ved anslag mod en fast overflade, hvorved Forurettede blev påført de skader, som medførte, at hun senere afgik ved døden.
- 36 -
Det er ikke muligt at fastlægge det nærmere hændelsesforløb og de omstændigheder, som volden er udøvet under. Vi finder derfor, at det – uanset omfanget af de skader som Forurettede er blevet påført – ikke er bevist, at det har stået tiltalte klart som overvejen-de sandsynligt eller som en mulighed, som tiltalte har forholdt sig accepterende til, at Forurettede ville dø som følge af voldsudøvelsen. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fri-fundet for overtrædelse af straffelovens § 237.
Efter voldens karakter, herunder at der er udøvet stump vold mod hovedet på et værgeløst barn på 15 måneder, og de skader, som volden medførte, er den udøvede vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter. Der foreligger endvidere særdeles skærpende omstændigheder, idet Forurettede afgik ved døden som følge af skaderne, hvilket findes at være en påregnelig følge, som kan tilregnes tiltalte som uagtsom.
Vi stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i den subsidiære tiltale for overtrædelse af straffelovens § 246, jf. 245, stk. 1, i samme omfang som for byretten. Vi er således enige med byretten i, at tiltalte er frifundet for at have påført Forurettede blødning i lun-gernes overflade og blodunderløbne mærker i panden og på højre kind samt hudafskrab-ningen i panden samt at have rusket hende. Efter det dokumenterede for landsretten er det endvidere ikke bevist, at volden medførte hjernevæv fremhvælvende i bruddet, hvorfor tiltalte frifindes for denne del af tiltalen.
1 nævning udtaler:
Efter bevisførelsen lægger jeg som flertallet til grund, at Forurettede den 28. novem-ber 2019 pådrog sig de kranie- og hjernelæsioner, som hun senere døde af, imens hun var hos tiltalte. Jeg finder dog, at der er en sådan usikkerhed om, hvordan Forurettedes skader er opstået, at det ikke kan anses for bevist, at det er tiltalte, der har påført Forurettede skaderne.
Jeg stemmer derfor for at frifinde tiltalte.
1 nævning udtaler:
Af de grunde, som byrettens mindretal har anført, stemmer jeg for at frifinde tiltalte.
- 37 -
Efter udfaldet af stemmeafgivningen er tiltalte skyldig i den subsidiære tiltale, jf. straffelo-vens § 246, jf. § 245, stk. 1, i samme omfang som for byretten, dog således at hun frifindes for, at volden har medført hjernevæv fremhvælvende i bruddet.
T h i b e s t e m m e s:
Tiltalte er skyldig i den subsidiære tiltale, jf. straffelo-vens § 246, jf. § 245, stk. 1, i samme omfang som for byretten, dog således at hun frifindes for, at volden har medført hjernevæv fremhvælvende i bruddet. “
Straffastsættelse
Straffen fastsættes efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.
Samtlige nævninger og dommere tiltræder efter en samlet vurdering af de forhold, som er anført af byretten, at straffen er fastsat til fængsel i 7 år. Der er tale om en ikke ukomplice-ret straffesag, og den tid, der er gået, siden forholdet er begået, kan derfor ikke føre til et andet resultat.
Erstatning og godtgørelse
Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages Vidne 2 og Vidne 1's på-stand om erstatning til følge med 52.827,78 kr. Den tilkendte erstatning omfatter de poster i erstatningsopgørelsen, som tiltalte ikke størrelsesmæssigt har bestridt.
Udgiften til vedligeholdelse af gravsted anses ifølge praksis ikke for en begravelsesudgift, som kan erstattes efter erstatningsansvarslovens § 12. Tiltalte frifindes herefter for påstan-den om erstatning på 74.849,48 kr. for udgifter til vedligeholdelse af gravsted.
Efter grovheden af voldsudøvelsen, der har medført Forurettedes død, skal tiltalte betale en godtgørelse til Forurettedes forældre, Vidne 2 og Vidne 1, på 75.000 kr. til hver, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a.
Beløbene forrentes fra den 15. september 2022, jf. erstatningsansvarslovens § 16.
- 38 -
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten byrettens dom.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at erstatningen til Vidne 2 og Vidne 1 nedsættes til 52.827,78 kr., og at godtgørelsen efter erstatningsansvarslovens § 26 a til Vidne 2 og Vidne 1 nedsættes til 75.000 kr. til hver.
Beløbene, som skal betales inden 14 dage, forrentes fra den 15. september 2022.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Claus Rohde Anne Hedegaard Toft Kim Rasmussen
(kst.)