Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsrettens kendelse om ikke at henvise sagen til Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, stadfæstes

HøjesteretCivilsag3. instans15. september 2008
Sagsnr.: 604/23Retssagsnr.: BS-201/2008-HJR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Højesteret
Rettens sagsnummer
BS-201/2008-HJR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
3. instans
Domsdatabasens sagsnummer
604/23
Sagsdeltagere
PartstilknyttetDansk Erhverv; PartF. Salling A/S; PartsrepræsentantLars Gregersen; PartsrepræsentantLars Alexander Borke; Rettens personaleNiels Grubbe; Rettens personalePoul Dahl Jensen; PartÅrhus Kommune; Rettens personalePer Sørensen

Kendelse

UDSKRIFT

AF

HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt mandag den 15. september 2008

Sag 201/2008

Århus Kommune

(advokat Lars Gregersen)

mod

Dansk Erhverv Arbejdsgiver som mandatar for F. Salling A/S

(advokat Lars Alexander Borke)

I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 15. afdeling den 13. marts 2008.

Procesbevillingsnævnet har den 16. maj 2008 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbringes for Højesteret.

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Per Sørensen, Niels Grubbe og Poul Dahl Jensen.

Påstande

Kærende, Århus Kommune, har påstået landsrettens kendelse ophævet, således at sagen fort-sat behandles ved Retten i Århus som første instans.

Indkærede, Dansk Erhverv Arbejdsgiver som mandatar for F. Salling A/S, har påstået stadfæ-stelse.

Landsretten har udtalt, at kendelsen er afsagt uden kendskab til det nærmere indhold af lands-rettens sag B-1640-07, som Århus Kommune havde henvist til i sit kæresvarskrift for lands-retten, og hvori landsretten afsagde ankedom den 14. marts 2008.

- 2 -

Anbringender

Århus Kommune har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at sagen ikke er af principiel karak-ter. Overgangsbestemmelsen i sygedagpengelovens § 82, stk. 3, er klar, og spørgsmålet om fortolkning af bestemmelsen har ikke længere principiel betydning, idet Vestre Landsret alle-rede har taget stilling hertil i sagen B-1640-07.

I sagen B-1640-07 konstaterede landsretten, at den klare ordlyd af § 82, stk. 3, der støttes af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen, må gå forud for en uoverensstemmende be-mærkning til lovforslaget, og der ses ikke at være behov for at få prøvet dette spørgsmål på ny.

Da landsretten afsagde sin kendelse, var sagen B-1640-07 optaget til dom, hvorfor der allere-de på det tidspunkt ikke var behov for yderligere prøvelse af fortolkningsspørgsmålet.

Dansk Erhverv Arbejdsgiver som mandatar for F. Salling A/S har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at sagen fortsat er principiel. Ordlyden af overgangsbestemmelsen i sygedagpen-gelovens § 82, stk. 3, er i direkte modstrid med lovforslagets bemærkninger til den nugælden-de § 78. Sygedagpengelovens § 82, stk. 3, har dermed fået et andet indhold end tilsigtet af Folketinget.

Ved desuagtet ensidigt at lægge vægt på ordlyden af § 82, stk. 3, lader landsretten i sagen B-1640-07 således en fejlagtig implementering af en lovbestemmelse være gældende ret.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen rejser et væsentligt spørgsmål om fortolkning af ikrafttrædelses- og overgangsbestem-melserne i lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som har generel betydning for rets-anvendelsen.

Højesteret tiltræder derfor, at sagen angår et principielt retligt spørgsmål, og stadfæster ken-delsen.

Thi bestemmes :

- 3 -

Landsrettens kendelse stadfæstes.

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 604/23
Rettens sags nr.: BS-201/2008-HJR
Afsluttet
2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 603/23
Rettens sags nr.: BS-2012/2007-VLR
Kæret
1. instansRetten i AarhusARH
DDB sags nr.: 602/23
Rettens sags nr.: BS-1744/2007-ARH
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
Landsrettens kendelse om ikke at henvise sagen til Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, stadfæstes — domsdata.dk