Kendelse
ØSTRE LANDSRET
KENDELSE
afsagt den 26. november 2020
Sag BS-33579/2020-OLR
(14. afdeling)
Kærende A/S, tidligere Sagsøgte
(advokat Henriette Gernaa)
(advokat Jacob Skude Rasmussen)
mod
1)Kærende 1, tidligere Sagsøger 1
2)Kærende 2, tidligere Sagsøger 3
3)Kærende 3, tidligere Sagsøger 4
4)Kærende 4, tidligere Sagsøger 2
5)Kærende 5, tidligere Sagsøger 7
6)Kærende 6, tidligere Sagsøger 5
7)Kærende 7, tidligere Sagsøger 6
8)Kærende 8, tidligere Sagsøger 9
9)Kærende 9, tidligere Sagsøger 14
10) Kærende 10, tidligere Sagsøger 10
11) Kærende 11, tidligere Sagsøger 13
12) Kærende 12, tidligere Sagsøger 11
13) Kærende 13, tidligere Sagsøger 12
14) Kærende 14, tidligere Sagsøger 8
15) Kærende 15, tidligere Sagsøger 20
16) Kærende 16, tidligere Sagsøger 15
17) Kærende 17, tidligere Sagsøger 18
18) Kærende 18, tidligere Sagsøger 17
19) Kærende 19, tidligere Sagsøger 19
20) Kærende 20, tidligere Sagsøger 16
Kærende 20, tidligere Sagsøger 16
21) Kærende 21, tidligere Sagsøger 21
2
22) Kærende 22, tidligere Sagsøger 23
23) Kærende 23, tidligere Sagsøger 24
24) Kærende 24, tidligere Sagsøger 27
25) Kærende 25, tidligere Sagsøger 22
26) Kærende 26, tidligere Sagsøger 26
27) Kærende 27, tidligere Sagsøger 25
28) Kærende 28, tidligere Sagsøger 30
29) Kærende 29, tidligere Sagsøger 32
30) Kærende 30, tidligere Sagsøger 29
31) Kærende 31, tidligere Sagsøger 31
32) Kærende 32, tidligere Sagsøger 33
33) Kærende 33, tidligere Sagsøger 34
34) Kærende 34, tidligere Sagsøger 28
35) Kærende 35, tidligere Sagsøger 38
Kærende 35, tidligere Sagsøger 38
36) Kærende 36, tidligere Sagsøger 40
37) Kærende 37, tidligere Sagsøger 35
38) Kærende 38, tidligere Sagsøger 36
39) Kærende 39, tidligere Sagsøger 39
40) Kærende 40, tidligere Sagsøger 37
41) Kærende 41, tidligere Sagsøger 42
42) Kærende 42, tidligere Sagsøger 44
43) Kærende 43, tidligere Sagsøger 47
44) Kærende 44, tidligere Sagsøger 43
Kærende 44, tidligere Sagsøger 43
45) Kærende 45, tidligere Sagsøger 45
Kærende 45, tidligere Sagsøger 45
46) Kærende 46, tidligere Sagsøger 48
47) Kærende 47, tidligere Sagsøger 41
48) Kærende 48, tidligere Sagsøger 46
49) Kærende 49, tidligere Sagsøger 49
Kærende 49, tidligere Sagsøger 49
50) Kærende 50, tidligere Sagsøger 51
51) Kærende 51, tidligere Sagsøger 53
52) Kærende 52, tidligere Sagsøger 54
53) Kærende 53, tidligere Sagsøger 52
54) Kærende 54, tidligere Sagsøger 50
55) Kærende 55, tidligere Sagsøger 56
56) Kærende 56, tidligere Sagsøger 60
57) Kærende 57, tidligere Sagsøger 59
58) Kærende 58, tidligere Sagsøger 58
59) Kærende 59, tidligere Sagsøger 57
3
60) Kærende 60, tidligere Sagsøger 55
61) Kærende 61, tidligere Sagsøger 62
62) Kærende 62, tidligere Sagsøger 61
63) Kærende 63, tidligere Sagsøger 63
(advokat Ole Frands Sigetty)
(advokat Sven Gert Hougaard)
og
Sag BS-33645/2020-OLR
(14. afdeling)
1)Kærende 1, tidligere Sagsøger 1
2)Kærende 2, tidligere Sagsøger 3
3)Kærende 3, tidligere Sagsøger 4
4)Kærende 4, tidligere Sagsøger 2
5)Kærende 5, tidligere Sagsøger 7
6)Kærende 6, tidligere Sagsøger 5
7)Kærende 7, tidligere Sagsøger 6
8)Kærende 8, tidligere Sagsøger 9
9)Kærende 9, tidligere Sagsøger 14
10) Kærende 10, tidligere Sagsøger 10
11) Kærende 11, tidligere Sagsøger 13
12) Kærende 12, tidligere Sagsøger 11
13) Kærende 13, tidligere Sagsøger 12
14) Kærende 14, tidligere Sagsøger 8
15) Kærende 15, tidligere Sagsøger 20
16) Kærende 16, tidligere Sagsøger 15
17) Kærende 17, tidligere Sagsøger 18
18) Kærende 18, tidligere Sagsøger 17
19) Kærende 19, tidligere Sagsøger 19
20) Kærende 20, tidligere Sagsøger 16
Kærende 20, tidligere Sagsøger 16
21) Kærende 21, tidligere Sagsøger 21
Kærende 21, tidligere Sagsøger 21
22) Kærende 22, tidligere Sagsøger 23
23) Kærende 23, tidligere Sagsøger 24
24) Kærende 24, tidligere Sagsøger 27
25) Kærende 25, tidligere Sagsøger 22
26) Kærende 26, tidligere Sagsøger 26
27) Kærende 27, tidligere Sagsøger 25
28) Kærende 28, tidligere Sagsøger 30
4
29) Kærende 29, tidligere Sagsøger 32
30) Kærende 30, tidligere Sagsøger 29
31) Kærende 31, tidligere Sagsøger 31
32) Kærende 32, tidligere Sagsøger 33
33) Kærende 33, tidligere Sagsøger 34
34) Kærende 34, tidligere Sagsøger 28
35) Kærende 35, tidligere Sagsøger 38
Kærende 35, tidligere Sagsøger 38
36) Kærende 36, tidligere Sagsøger 40
37) Kærende 37, tidligere Sagsøger 35
38) Kærende 38, tidligere Sagsøger 36
39) Kærende 39, tidligere Sagsøger 39
40) Kærende 40, tidligere Sagsøger 37
41) Kærende 41, tidligere Sagsøger 42
42) Kærende 42, tidligere Sagsøger 44
43) Kærende 43, tidligere Sagsøger 47
44) Kærende 44, tidligere Sagsøger 43
Kærende 44, tidligere Sagsøger 43
45) Kærende 45, tidligere Sagsøger 45
Kærende 45, tidligere Sagsøger 45
46) Kærende 46, tidligere Sagsøger 48
47) Kærende 47, tidligere Sagsøger 41
48) Kærende 48, tidligere Sagsøger 46
49) Kærende 49, tidligere Sagsøger 49
Kærende 49, tidligere Sagsøger 49
50) Kærende 50, tidligere Sagsøger 51
51) Kærende 51, tidligere Sagsøger 53
52) Kærende 52, tidligere Sagsøger 54
53) Kærende 53, tidligere Sagsøger 52
54) Kærende 54, tidligere Sagsøger 50
55) Kærende 55, tidligere Sagsøger 56
56) Kærende 56, tidligere Sagsøger 60
57) Kærende 57, tidligere Sagsøger 59
58) Kærende 58, tidligere Sagsøger 58
59) Kærende 59, tidligere Sagsøger 57
60) Kærende 60, tidligere Sagsøger 55
61) Kærende 61, tidligere Sagsøger 62
62) Kærende 62, tidligere Sagsøger 61
63) Kærende 63, tidligere Sagsøger 63
(advokat Ole Frands Sigetty)
(advokat Sven Gert Hougaard)
mod
5
Kærende A/S, tidligere Sagsøgte
(advokat Henriette Gernaa)
(advokat Jacob Skude Rasmussen)
Landsdommerne Anne Bendfeldt Westergaard, Rosenløv og Stine Fink Hansen (kst.) har deltaget i sagernes afgørelse.
Ved kendelse af 2. juni 2020 har Københavns Byret (sag BS-59538/2019-KBH) truffet afgørelse om at afvise en anmodning om henvisning til Østre Landsret, og at sagen sættes i bero på Østre Landsrets afgørelse af eventuelle prøvesager eller sagskompleks.
Kærende A/S, tidligere Sagsøgte har med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 14. august 2020 ved kæreskrift af 28. august 2020 kæret afgørelsen med principal påstand om, at sagen henvises til behandling ved landsretten, subsidiært at sagen ikke sættes i bero ved Københavns Byret.
Kærende 1, tidligere Sagsøger 1 m.fl. (Investorerne) har med Procesbevillingsnævnets til-ladelse af 14. august 2020 ved kæreskrift af 28. august 2020 ligeledes kæret afgørelsen med påstand om, at sagen henvises til behandling ved landsretten, og at sagen ikke sættes i bero ved Københavns Byret. Der er efterfølgende indleveret supplerende kæreskrift af 13. september 2020 og supplerende kæreskrift 2 af 12. november 2020.
Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålene.
Det er for landsretten oplyst, at der ved Københavns Byret verserer en række lignende sager mod Kærende A/S, tidligere Sagsøgte. Det drejer sig – ud over det foreliggende sagskompleks – bl.a. om et gruppesøgsmål anlagt af advokatfirmaerne Advokatfirma 1 og Advokatfirma 2, 19 sager anlagt af Advokat fra Advokatfirma 3 på vegne af amerikanske institutionelle investorer og 54 sager anlagt af KLAR Advokater på vegne af yderligere en gruppe investorer.
Parternes anbringender
Kærende A/S, tidligere Sagsøgte har de støtte for de nedlagte påstande navnlig gjort gældende, at
byrettens kendelse er udtryk for en forkert retsanvendelse. Det er uomtvistet, at sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Samtidig har landsretten tiltrådt byrettens vurdering af, at det var mest hensigtsmæssigt at lade henvisning gå forud for eventuel udvælgelse af prøvesager, selvom de 225 sager blev anlagt på forskellige tidspunkter i perioden frem til byrettens henvisningskendelse af 9. december 2019.
6
Havde sagen således været anlagt allerede den 9. december 2019, var den tilsvarende blevet henvist til landsretten. Det er derfor inkonsekvent og i strid med retsanvendelsen i de henviste sager at afvise henvisning til landsretten af denne sag.
Kendelsen betyder, at de specifikke spørgsmål i byretssagen ikke kommer til at indgå i grundlaget for landsrettens udvælgelse af prøvesager i sagskomplekset for landsretten, selvom afklaring af disse spørgsmål kan have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfunds-mæssig rækkevidde i øvrigt, herunder da en række øvrige aktionærer har anlagt sager eller varslet krav mod Kærende A/S, tidligere Sagsøgte. Det kan således ikke på forhånd afvises, at denne sag konkret kan være egnet og repræsentativ som prøvesag for det samlede sagskompleks.
Det er Kærende A/S', tidligere Sagsøgte standpunkt, at der skal fastlægges rammer for forberedelse af det samlede sagskompleks således, at de prøvesager, der måtte blive udvalgt, i vidt omfang kan blive retningsgivende for afgørelsen af øvrige sager. Da der foreligger forskellige omstændigheder i de enkelte sager, navnlig om ejerperiode for ejerskab til aktier og i forhold til adækvans, kausalitet og tab, vil rammerne for en samlet forberedelse skulle tage højde for at få oplyst øvrige sager til et niveau, der muliggør en hurtig og effektiv behandling og vurdering af afgørelser i udvalgte prøvesager i forhold til de enkelte sager, der ikke er udvalgt som prøvesager.
Det er vanskeligt at se, hvorfor de konkrete omstændigheder i denne sag ikke skal indgå i landsrettens grundlag for udvælgelse af prøvesager, herunder da der i denne sag er fremlagt en ensidigt indhentet erklæring vedrørende tabsopgørelsen. Tilsvarende vil Kærende A/S, tidligere Sagsøgte kunne indgive en moderklæring om tabsopgørelsen. Sagen vil derved på et centralt tema blive belyst på anden måde end de henviste sager, hvor sagsøgerne har oplyst, at de endnu ikke har lagt sig fast på tabsopgørelsen.
Samtidig strider kendelsen mod det anførte i byrettens henvisningskendelse af 9. december 2019 i sagerne for landsretten, hvor byretten fandt, at ”stillingtagen til dette spørgsmål [dvs. spørgsmålet om udvælgelse af prøvesager] tilkommer den ret, som skal behandles i sagerne i 1. instans” , dvs. landsretten. Byretten har ved at afskære denne sag fra at blive henvist indsnævret landsrettens udvælgelsesgrundlag og derved delvist forudskikket landsrettens udvælgelse af prøvesager og rammer for den samlede forberedelse af komplekset.
Kendelsen skal videre ses i lyset af landsrettens foreløbige behandling af de henviste sager. På det forberedende retsmøde den 30. juni 2020 blev det besluttet, at der skulle ske yderligere skriftveksling og afholdelse af et nyt
7
forberedende retsmøde den 22. marts 2021, før der var tilvejebragt det fornødne grundlag for landsrettens eventuelle udvælgelse af prøvesager. Landsrettens foreløbige behandling af spørgsmålet om prøvesager støtter, at det er for tidligt, sådan som byretten har gjort, på forhånd at afvise visse sager som egnede prøvesager.
Samlet set bør landsretten omgøre kendelsen og henvise sagen til forsat behandling ved landsretten. Kærende A/S', tidligere Sagsøgte synspunkt synes også foreneligt med landsrettens beslutning af 20. maj 2020, hvorved landsretten fandt, at ”samtlige sager skal behandles af landsretten i 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 5, jf. stk. 1”
Subsidiært gøres det gældende, at sagerne skal fremmes for byretten. En udsættelse af denne sag vil gøre den samlede sagsbehandlingstid uoverskuelig og give en uacceptabel tidshorisont til betydelig skade for parterne. Det er helt uacceptabelt ud fra den beskyttelse, der ligger i retten til en effektiv og hurtig rettergang.
Investorerne har til støtte for påstanden om henvisning navnlig anført, at byrettens kendelse af 2. juni 2020 indebærer, at sagen hverken behandles af Østre Landsret eller af Københavns Byret, men i stedet er sat i bero i en ubestemt årrække i byrettens forhåbning om, at de øvrige henviste sager ikke forliges i mellemtiden, men afgøres med præjudikatsværdi for denne sag. Forliges sagerne vil hverken byretten, landsretten eller kærende nødvendigvis have indsigt i forligets indhold og baggrund, og den foreliggende sag risikerer derfor at skulle genstartes på fuldstændig ubehandlet grundlag. Ingen af parterne havde fremsat begæring om udsættelse, og byrettens beslutning om at udsætte sagen på 228 landsretssager er sket af egen drift og uden at høre parterne.
Til forskel fra stævningerne indleveret i de 228 sager indeholder kærendes stævning dels en begrundet analyse af Kærende A/S', tidligere Sagsøgte motiv for ikke at standse de ulovlige aktiviteter i Land, da ledelsen blev bekendt med disse, dels en meget omfattende analyse af, hvilke offentliggjorte oplysninger om Kærende A/S', tidligere Sagsøgte forhold, der faktisk medførte de omfattende kursfald i tiden september 2017 og frem – det såkaldte ”event study” . Synspunkterne vedrørende Kærende A/S', tidligere Sagsøgte interesse har stor principiel betydning, idet det søges belyst og gøres gæl-dende, at Kærende A/S, tidligere Sagsøgte har tjent meget betydelige milliardbeløb på selve de valutaomvekslinger, transaktionerne fra Land med ca. DKK 1.500.000 milliarder medførte. Belysningen heraf er i høj grad af samfundsmæssig interesse, hvilket pressedækningen omkring hvidvaskskandalen dokumenterer, ligesom spørgsmålet kan få væsentlig betydning for kursdannelsen på Kærende A/S, tidligere Sagsøgte-aktien.
8
Det omfattende event study dokumenterer efter sagsøgernes opfattelse kausaliteten mellem Kærende A/S', tidligere Sagsøgte handlinger og undladelser/fortielser og den faktiske negative udvikling i aktiekursen fra september 2017 og frem. Analysen dokumenterer helt specifikt aktionærernes reaktion på sandheden omkring Kærende A/S', tidligere Sagsøgte aktiviteter i Land, efterhånden som de offentliggøres – en reaktion, der modsvarer den positive kursdannelse på aktien, mens ulovlig-hederne og fortielserne stod på. Analysen er desuden en internationalt anvendt metode til opgørelse af aktionærernes tab i det sekundære marked. En sådan metode berøres ikke i de 228 stævninger, som kærende via aktindsigt nu har fået indsigt i.
Der er desuden mange forskelle på kærendes anbringender ud over den åbenlyse forskel vedrørende tabsopgørelsen. Det er derfor investorernes opfattelse, at ingen af de allerede henviste sager vil egne sig som prøvesag for den foreliggende sag. Det vil være både konsekvent og hensigtsmæssigt og i tråd med byrettens henvisningskendelse af 9. december 2019, hvis landsrettens vurdering af egnede prøvesager også kommer til at omfatte kærendes sag.
Betingelserne for henvisning af sagen til landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1, er herefter opfyldt.
Uddrag af retsgrundlaget
Muligheden for henvisning af en sag til landsret til behandling i 1. instans blev ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreformen) indskrænket til sager af principiel karakter og sager, der efter indhentet udtalelse fra landsretten findes mest hensigtsmæssigt at kunne behandles i forbindelse med en anden sag, der verserer ved landsretten.
Af forarbejderne til loven, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1 i lovforslag L 168 af 1. marts 2006 (Folketingstidende 2005-06, Tillæg A) fremgår bl.a.:
”Om Højesterets rolle i instansordningen anfører Retsplejerådet, at Højesterets centrale opgaver er at sikre retsenheden i landet og at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Derimod bør den øverste domstols ressourcer efter Retsplejerådets opfattelse som udgangspunkt ikke benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områder, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret...”
Justitsministeriet tilsluttede sig Retsplejerådets synspunkter.
9
Retsplejelovens § 226, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 84 af 28. januar 2014 om ændring af retsplejeloven m.v. (Sagstilgangen til Højesteret m.v.), og det fremgår nu, at byretten efter anmodning fra en part kan henvise en sag til behandling ved landsret,
“hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.”
Af forarbejderne til loven, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.6.1 i lovforslag L 96 af 11. december 2013 (Folketingstidende 2013-14, Tillæg A) fremgår bl.a.:
”Ved domstolsreformen er det forudsat, at centrale elementer i Højesterets opgaver er at sikre retsenheden og at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Derimod bør Højesterets ressourcer som udgangspunkt ikke benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områder, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret.
Justitsministeriet finder det afgørende, at det sikres, at Højesteret fortsat kan indtage denne helt centrale rolle i det samlede domstolssystem. Det er i den forbindelse vigtigt, at Højesteret - i overensstemmelse med forudsætningerne bag domstolsreformen - kan koncentrere ressourcerne om behandlingen af principielle sager, som har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, eller som i øvrigt har væsentlig samfundsmæssig betydning.”
Af de specielle bemærkninger til § 226, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 226, stk. 1)) fremgår:
”For at skabe større sikkerhed for, at de sager, der indbringes for Højesteret, er egnede til at sikre, at domstolsreformens mål vedrørende Højesterets rolle kan nås, foreslås det, at betingelserne for, at en sag kan henvises fra byretten til behandling i landsretten i 1. instans – og dermed indbringes direkte for Højesteret som 2. instans – tydeliggøres ved at indskrive betingelserne i selve loven.
Det foreslås nærmere, at en sag kan henvises fra byretten til landsretten til behandling i 1. instans, hvis sagen er af principiel karakter og har
10
generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
Vurderingen af, om en sag har “principiel karakter” , forudsættes at være den samme som hidtil. Det drejer sig således navnlig om sager, der vedrører lovfortolkning, eller som i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål. Uden for kategorien af sager af principiel karakter falder således fortsat f.eks. sager, hvis afgørelse hovedsagelig beror på en konkret bevismæssig vurdering eller på en skønsmæssig afvejning af en række momenter, hvor denne afvejning er uden vidererækkende betydning.
Henvisning kan kun ske, hvis sagen ud over sin principielle karakter også har en generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller en væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Der vil efter omstændighederne være tale om en skønspræget vurdering, hvor det navnlig må indgå, om sagen efter sin karakter er egnet til at sikre, at domstolsreformens mål vedrørende Højesterets rolle kan sikres, og derfor bør kunne indbringes for Højesteret som 2. instans uden særlig tilladelse.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen rejser spørgsmål om, hvorvidt Kærende A/S, tidligere Sagsøgte er erstatningsansvarlig for en række tab opgjort af i alt 63 investorer, som i perioden 4. september 2017 til 15. maj 2019 angiver at have ejet aktier i Kærende A/S, tidligere Sagsøgte. Det er i stævningen anført, at retten ved afgørelsen af sagen navnlig skal tage stilling til, om Kærende A/S, tidligere Sagsøgte kan ifalde erstatningsansvar over for sine aktionærer for overtrædelse af hvidvasklovgivningen og værdipapirhandelsloven samt tilsidesættelse af sine Corporate Finance forpligtelser, alt i bankens Udenlandsk filial, herunder hvorledes aktionærernes tab kan opgøres.
Ved kendelse af 9. december 2019 henviste Københavns Byret 228 sager til landsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Disse sager er ligeledes anlagt af en række investorer mod Kærende A/S, tidligere Sagsøgte med påstand om erstatning for angivelig ansvarspådragende adfærd og undladelser i forbindelse med håndteringen af hvidvaskkontrollen i bankens Udenlandsk filial, herunder påståede overtrædelser af offentlig reguleringslovgivning og bankens børsretlige forpligtelser. Byretten anførte i henvisningskendelsen, at problemstillingen i sagerne var af principiel karakter, og at sagerne desuden havde generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Østre Landsret tiltrådte ved retsbog af 20. maj 2020 henvisningen af sagerne, jf. retsplejelovens § 226, stk. 5.
11
Landsretten tiltræder, at de allerede henviste sager repræsenterer en tilstrækkelig variation over sagernes faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstandene støttes, som muliggør, at der blandt disse sager vil kunne findes egnede prøvesager. Afgørelsen af de pågældende prøvesager, som vil kunne indbringes for Højesteret, må forventes at afklare de principielle retsspørgsmål, der er rejst, således at afgørelsen af de resterende sager beror på en konkret bevismæssig vurdering eller på en skønsmæssig afvejning af en række momenter, hvor denne afvejning er uden vidererækkende betydning.
Henset hertil og til de mål vedrørende Højesterets rolle, der er nævnt senest med ændringen af retsplejelovens § 226, stk. 1, jf. lov nr. 84 af 28. januar 2014, og da det af parterne i øvrigt anførte, herunder navnlig investorernes henvisning til det fremlagte event study, ikke kan føre til andet resultat, tiltræder landsretten, at betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise sagen til landsretten ikke er opfyldt.
Byretten har, i tilslutning til afgørelsen om at afslå henvisning af sagen, desuden truffet afgørelse om – indtil videre – at berostille forberedelsen af sagen. Landsretten finder på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte byrettens vurdering af, at det er påkrævet at udsætte forberedelsen af sagen, jf. retsplejelovens § 345.
Det bemærkes, at landsretten i sagerne BS-33400/2020-OLR m.fl., BS-33399/ 2020-OLR m.fl. og BS-33524/2020-OLR, der vedrører samme sagskompleks som de allerede henviste sager, ved samtidig kendelse har truffet afgørelse om at stadfæste byrettens afslag på henvisning til behandling ved landsret i 1. instans og afgørelse om at berostille forberedelsen af sagerne.
THI BESTEMMES:
Byrettens kendelse stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger for landsretten til den anden part.