Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 24. august 2022 af Østre Landsrets 4. afdeling
(landsdommerne Olaf Tingleff, Sanne Kolmos og Beth von Tabouillot med domsmænd).
4. afd. nr. S-48-22:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 2
(CPR nr. (Født 1997))
(advokat Erbil Gökhan Edge Kaya, beskikket)
Retten i Roskildes dom af 21. december 2021 (9-4172/2021) er anket af anklagemyndig-heden med endelig påstand om skærpelse, således at tiltalte udvises af Danmark med ind-rejseforbud for bestandig, subsidiært med indrejseforbud af kortere varighed fastsat af landsretten.
Tiltalte har endeligt påstået stadfæstelse.
Personlige forhold
Tiltalte har i landsretten afgivet forklaring om sine personlige forhold.
Tiltalte har forklaret blandt andet, at han er 24 år gammel. Hans far er palæstinenser og har ham bekendt ikke dansk statsborgerskab. Hans mor er fra Polen og har vist noget familie dér. Så vidt han ved, har moderen dansk statsborgerskab. Forældrene gik fra hinanden i 2003, da han var 5 år gammel. Han ved ikke, hvilket sprog forældrene talte med hinanden. De har måske talt polsk. Inden faderen kom til Danmark, var han i Polen, hvor han gik på
- 2 -
sprogskole. Han har ikke kontakt med sin far. Han har tre helsøskende på henholdsvis 31, 27 og 26 år. En af disse, en søster, blev født, før hun kom til Danmark. Han er i kontakt med alle sine søskende. Han ved ikke, hvad hans søskende laver, for han taler ikke så me-get med dem for tiden på grund af varetægtsfængslingen, men han var i kontakt med mode-ren og sine søskende frem til varetægtsfængslingen. Hans mor har besøgt ham under vare-tægtsfængslingen. Han holdt op med at se sin far, fordi faderen udsatte ham for vold. I en alder af 5-6 år blev han anbragt i plejefamilie. Han fik siden en bistandsværge med dansk baggrund, og han har i en kortere periode arbejdet på sin bistandsværges opholdssted som tømrer med at lægge gulv mv. Han kan ikke tale og skrive andre sprog end dansk. Han kan således heller ikke tale engelsk. Han har en niece her i Danmark, og hun taler også dansk. Han er statsløs – han ved ikke hvorfor. Han har et fremmedpas. Da han boede på opholds-sted, rejste han en del til udlandet. Der har aldrig været tale om, at han skulle registreres et eller andet sted. Hvis han udvises, er der ikke et nærliggende land for ham at tage til. Han ved ikke, om han har familie i Polen. Hans mor har i givet fald ikke kontakt med dem. Fa-deren er gift igen. Parret har ikke børn sammen. Han får depotmedicin og skal starte med ny depotmedicin pr. 1. januar 2023, hvorefter medicinen vil have virkning i 3 måneder i stedet for nu 14. dage. Han får hver dag mange piller fordelt over morgen, middag, aften og nat, nok omkring 20 piller i døgnet. Hvis han ikke tog medicinen frivilligt, ville han blive tvangsmedicineret. Han har en søn på 3 år med sin ekskæreste, som han boede sam-men med, inden han blev varetægtsfængslet forud for dommen i 2019. Ekskæresten har eneforældremyndigheden over sønnen. Han har også et ældre barn, som han er DNA-testet som værende far til, men han er ikke registreret som far til dette barn.
Det er korrekt, at han og hans søster Vidne 5 ikke er vokset op sammen, og at han var meget fremmed for hende, da han ringede til hende og flyttede ind hos hende i foråret 2020. I realiteten sov han kun hos hende. Han boede ikke hos sin mor. Hans søskende er også vok-set op på opholdssteder. Det er først som voksne, at de har fået kontakt til hinanden. Det var før dommen af 19. juni 2019, at han boede med ekskæresten. Han har ikke set sønnen siden før varetægtsfængslingen forud for dommen i 2019, men han havde et foto af sønnen hos sig i fængslet. Han så ikke sin søn på det tidspunkt og har heller ikke set ham siden. Fra og med sit fyldte 18. år har han levet af kontanthjælp. Han kan bekræfte, at det var dyrt at købe 5 til 10 g kokain om dagen, og at han ikke kunne finansiere sit forbrug via sin kon-tanthjælp. Han vil helst ikke tale om, hvordan han fik pengene til at købe kokainen. Som barn havde han faderens religion. Han er ikke længere muslim og har ingen trosretning. Han har ingen tilknytning til Palæstina.
- 3 -
Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen vedrører for landsretten spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske udvisning af tiltalte.
Tiltalte, der er statsløs palæstinenser, er født og opvokset i Danmark og havde haft lovligt ophold her i landet i godt 18 år, da han den 14. juli 2020 blev frihedsberøvet i anledning af denne sag. Tiltalte er nu dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling for manddrab efter straffelovens § 237. Landsretten tiltræder på denne baggrund, at betingelserne for udvis-ning efter udlændingelovens § 22, nr. 1, er opfyldt, og finder, at betingelserne for udvis-ning efter udlændingelovens § 22, nr. 3 og nr. 6, tillige er opfyldt.
Tiltalte skal derfor udvises, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Efter udlændinge-lovens § 32, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 7, skal indrejseforbuddet som udgangspunkt fastsæt-tes for bestandig.
Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt en udvisning af tiltalte vil være i strid med artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og den Europæiske Menne-skerettighedskonventions artikel 8 om respekt for privatliv og familieliv.
For så vidt angår Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20 lægges det til grund, at tiltalte ikke er unionsborger. Tiltalte har imidlertid en søn, som er dansk statsborger og derved unionsborger, og som ikke har udnyttet sin ret til fri bevæge-lighed. TEUF artikel 20 og EU-Domstolens praksis herom i relation til afledet opholdsret kan derfor have betydning i en sag som den foreliggende, hvor der er spørgsmål om udvis-ning af en tredjelandsstatsborger, der er forælder til et mindreårigt barn, som er statsborger i et EU-medlemsland, og som ikke har udnyttet sin ret til fri bevægelighed. Som anført i Østre Landsrets dom af 22. april 2021 (gengivet i U2021.3166) kan TEUF artikel 20 og EU-Domstolens praksis herom i relation til afledt opholdsret derfor have betydning i en sag som den foreliggende, hvor der er spørgsmål om udvisning af en tredjelandsstatsbor-ger, der er forælder til et mindreårigt barn, som er statsborger i et EU-medlemsland, og som ikke har udbyttet sin ret til fri bevægelighed. Det følger således af EU-Domstolens praksis, at TEUF artikel 20 er til hinder for en lovgivning i et medlemsland, hvorefter en
- 4 -
tredjelandsstatsborger, som er blevet dømt for et strafbart forhold, skal udvises fra denne medlemsstats område til et tredjeland i tilfælde, hvor der består et kvalificeret afhængig-hedsforhold mellem tredjelandsstatsborgeren og dennes mindreårige barn, og hvor afhæn-gighedsforholdet mellem barnet og forælderen er af en sådan karakter, at barnet reelt vil være nødsaget til at forlade unionens område, såfremt tredjelandsstatsborgeren udvises. En sådan bedømmelse skal baseres på en hensyntagen til barnets tarv og samtlige sagens om-stændigheder, herunder barnets alder, fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følelsesmæssige tilknytning til såvel den forælder, der er unionsborger, som den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og den risiko, som adskillelsen fra sidstnævnte indebærer for barnets ligevægt. En medlemsstat kan dog i ekstraordinære tilfælde vedtage en udvisnings-foranstaltning, forudsat at den er begrundet i denne tredjelandsstatsborgers personlige ad-færd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse i denne medlemsstat, og at den er grundet på en hensyntagen til de forskellige involverede interesser.
Såvel tiltalte søn som dennes mor er danske statsborgere, og de vil således kunne blive boende i Danmark, uanset om tiltalte udvises. Sønnen er 3 år, og tiltaltes har reelt kun boet sammen med sønnen og dennes mor, da sønnen var spæd. Sønnens mor, som har eneforæl-dremyndighed over sønnen, er ubestridt den primære omsorgsperson for sønnen, og tiltalte har været frihedsberøvet på grund af kriminalitet størstedelen af sønnens liv. Der er ikke grundlag for at antage, at det vil påvirke sønnens forsørgelsesgrundlag nævneværdigt, hvis tiltalte udvises. Hertil kommer, at den pådømte kriminalitet er af en sådan art, at den udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende sam-fundsinteresse.
Efter en samlet vurdering tiltrædes det derfor, at en udvisning af tiltalte ikke vil være i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Tiltalte, der er født og opvokset i Danmark, er ikke gift eller samlevende, men har en søn, der som sønnens mor er dansk statsborger. Udvisning vil derfor indebære et indgreb i tiltal-tes privatliv og familieliv, jf. konventionens artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun be-rettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.
Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig for at fore-bygge forbrydelse. Dette beror på en proportionalitetsvurdering, og der foreligger en om-
- 5 -
fattende praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol herom. De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår som anført i byrettens dom bl.a. af Domstolens dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig).
I vurderingen indgår det samfundsmæssige behov for udvisning, særligt under hensyn til karakteren af den kriminalitet, som tiltalte nu og tidligere har begået, samt varigheden af hans ophold her i landet og styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til Danmark. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet, og som har tilbragt sin barndom og ungdom her.
Tiltalte er som nævnt født og opvokset her i landet, hvor han har gået i skole. Han er gået ud af 9. klasse uden afgangseksamen, har ingen uddannelse herudover, har kun i meget ringe omfang været i beskæftigelse og har siden sit 18. år levet af kontanthjælp. Hans søn på 3 år bor i Danmark hos sin mor, og såvel sønnen som dennes mor er danske statsborge-re. Landsretten lægger til grund, at tiltaltes kontakt til barnet har været meget begrænset. Tiltalte har tillige her i landet sin mor, som han har kontakt til, og sine søskende, som han i mindre omfang også har kontakt til, samt sin far, som han længe ikke har kontakt til. Tiltal-te er statsløs og er uden reel tilknytning til de områder, hvor hans far og faderens familie stammer fra. Tiltalte taler og forstår ikke arabisk.
Landsretten lægger således til grund, at tiltalte udelukkende har personlige og kulturelle bånd til Danmark, og at han dermed reelt ikke har nogen tilknytning til andre lande end Danmark.
Det tiltrædes, at tiltaltes kriminalitet indtil denne sag er som anført i byrettens dom, herun-der at de seneste tre domme – der alle blandt andet angår røverier, der er begået efter tiltal-tes fyldte 18. år – og at det aktuelle forhold om manddrab er begået efter, at tiltalte ved dommen af 19. juni 2019 var tildelt en advarsel om udvisning.
Landsretten lægger de lægelige oplysninger, herunder Retslægerådets udtalelse af 2. sep-tember 2021, til grund, hvorefter det findes mest sandsynligt, at tiltalte lider af skizofreni, og at der findes at være stor risiko for recidiv af både misbrug og kriminalitet, såfremt han ikke behandles intensivt psykiatrisk.
- 6 -
5 voterende udtaler herefter:
Vi lægger afgørende vægt på, at tiltalte under denne sag er fundet skyldig i personfarlig kriminalitet af særdeles alvorlig karakter. Tiltalte er også tidligere dømt adskillige gange for forbrydelser af personfarlig karakter. Den nu foreliggende dom for manddrab er den fjerde dom for personfarlig kriminalitet efter tiltaltes fyldte 18. år til trods for, at han kun et år inden han begik drabet ved dom var blevet tildelt en advarsel om udvisning. Vi finder på denne baggrund, at der i denne sag er særdeles tungtvejende grunde til at udvise tiltalte med indrejseforbud for bestandig, navnlig for at forebygge, at tiltalte i Danmark begår yderligere alvorlig personfarlig kriminalitet.
Tiltaltes nævnte stærke tilknytning til Danmark – hvor han er født og opvokset, og hvor hans familie opholder sig, men hvor han dog ikke er blevet særlig integreret i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet – samt at han ingen reel tilknytning har til de palæstinensiske områder, og at han på gerningstidspunktet var og stadig er sindssyg og har behov for behandling, kan efter en samlet konkret proportionalitetsvurdering, henset til ovennævnte særdeles tungtvejende grunde, ikke føre til, at tiltalte alligevel ikke udvises eller alene udvises med et tidsbegrænset indrejseforbud.
Hensynet til respekt for tiltaltes ret til privatliv og familieliv må dermed på denne baggrund efter vores opfattelse i denne sag vige for det væsentlige samfundsmæssige hensyn at fore-bygge forbrydelser. Det bemærkes herved, at tiltaltes barn formentlig vil have mulighed for at besøge tiltalte sidenhen, og at sønnen endvidere vil kunne kommunikere med tiltalte via telefon og internet.
Vi finder således, at udvisning af tiltalte med indrejseforbud for bestandig ikke med sik-kerhed er i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og stem-mer derfor for at tage anklagemyndighedens påstand herom til følge.
1 voterende udtaler:
Af de i den indankede dom anførte grunde stemmer jeg for at stadfæste afgørelsen om, at tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.
Der afsiges dom i overensstemmelse med stemmeflertallet, således at landsretten tager anklagemyndighedens påstand om udvisning med indrejseforbud for bestandig til følge, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 3 og nr. 6, jf. § 32, stk. 4, nr. 7.
- 7 -
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 2 ændres, således at Tiltalte 2 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.