Dom
Retten på Frederiksberg
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 13. maj 2011
Sag nr. BS E-2945/2010 + BS E-904/2011:
Mor
(adv. Dorthe Fuglsang, besk.)
mod
Far
(adv. Majken Johansen, besk.)
Sagens baggrund og parternes påstande
Under denne sag har Mor, nedlagt påstand om, at der fortsat skal være fælles forældremyndighed over parternes børn
Barn 1, CPR nr. (Født 2004), Barn 2, CPR nr. (Født 2005), Barn 3, CPR nr. (Født 2006) og
Barn 4, CPR nr. (Født 2008), men at børnene skal have bopæl hos moderen, jf. forældreansvarsloven § 17.
Far, har påstået frifindelse.
Forældrene har fri proces.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Mor og af Far. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
Byrettens bemærkninger:
Ved Københavns Byrets dom af 4. marts 2010, der er stadfæstet ved Østre Landsrets ankedom af 13. august 2010, blev det fastslået, at forældrene skal have fælles forældremyndighed med faderen som bopælsforælder.
Forældrene har siden retsafgørelserne haft samvær i overenstemmelse med en derom indgået aftale efter en 7-7 ordning. Ordningen fungerer. Forældrene beskylder gensidigt hinanden for ikke at efterleve detaljer i den indgåede af-tale. Det er ikke muligt for retten at afklare, hvem der har ansvaret herfor.
STD075186-S01-ST20-K195-T3-L01-M14-\D13
Side 2/2
Der er efter det fremkomne, herunder parternes forklaringer ikke grundlag for at ændre bestemmelsen om, at faderen skal være bopælsforælder.
Sagsøgtes påstand om frifindelse tages derfor til følge.
Thi kendes for ret
Far frifindes for den af Mor nedlagte påstand, om at moderen skal være bopælsforælder.
Ingen af parterne skal betale omkostninger til den anden part eller til stats-kassen.
Dommer
STD075186-S01-ST20-K195-T3-L01-M14-\D13