Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
___________
Afsagt den 24. oktober 2011 af Østre Landsrets 5. afdeling
(landsdommerne Mogens Kroman, Anne Thalbitzer og Mette van de Ven (kst.)).
5. afd. a.s. nr. B-1634-11:
Appellant, tidligere Sagsøger
(advokat Mette Lauritzen, besk.)
mod
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte
(advokat Niels Anker Rasmussen)
Københavns Byrets dom af 1. april 2011 (BS 11D-1865/2010) er anket af Appellant, tidligere Sagsøger med påstand om, at der meddeles parterne skilsmisse i medfør af ægteskabslovens § 33, nu tillige i medfør af lovens § 32.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, har taget bekræftende til genmæle.
Appellanten har haft fri proces under anken.
Appellanten har under hovedforhandlingen i landsretten fremlagt en vielsesattest på urdu, påført stempel fra det pakistanske udenrigsministerium. Hun har endvidere forevist en række bryllupsfotografier, herunder to fotografier hvor parterne underskriver et vielsesdokument.
Forklaringer
For landsretten har parterne afgivet supplerende forklaring.
- 2 -
Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret blandt andet, at hun siden byretssagen har været i Pakistan, hvor hun har fremskaffet den vielsesattest, som hun har fremlagt for landsretten. Det er en origi-nal attest, som Union Council har udlånt til hende. Hun skal aflevere dokumentet tilbage, når denne sag er afsluttet. Hun blev dansk statsborger i 1989. Hendes ægtefælle kom til Danmark i forbindelse med deres ægteskab, og han blev dansk statsborger for omkring fire år siden.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har bekræftet, at den fremlagte vielsesattest er den vielsesattest, som blev udstedt på urdu i forbindelse med deres ægteskab, og at det er den vielsesattest, som man kan se, at de underskriver på de fremlagte fotografier.
Procedure
Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
Parterne har endvidere henvist til, at de nu har levet adskilt i mere end 2 år som følge af uoverensstemmelser, jf. ægteskabslovens § 32.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det fremgår, at indstævnte den 26. oktober 2001 fik opholdstilladelse her i landet, idet Udlændingestyrelsen i den forbindelse lagde til grund, at parterne var gift. Det fremgår endvidere, at parterne har levet sammen frem til samlivsophævelsen i 2009, og at de har en datter, født i Måned 2007, som de har fælles forældremyndighed over. Parterne ønsker nu skilsmisse.
Appellanten og indstævnte har såvel i byretten og landsretten forklaret, at de den 23. no-vember 2000 indgik ægteskab med hinanden i Pakistan, og under ankesagen er disse for-klaringer understøttet af en række fremlagte fotografier. Appellanten har under anken endvidere fremlagt en vielsesattest, som angives at være den originale vielsesattest. Denne attest er dog ikke legaliseret eller i øvrigt søgt verificeret.
- 3 -
Uanset at den fremlagte dokumentation for vielsen ikke på alle punkter svarer til den do-kumentation, som efter Familiestyrelsens vejledning nr. 9244 af 27. maj 2010 normalt bør være til stede ved vurderingen af, om en udenlandsk vielse kan anerkendes, finder lands-retten det efter en samlet vurdering af samtlige foreliggende oplysninger ubetænkeligt at lægge til grund, at parterne blev viet i Pakistan den 23. november 2000. Da der ikke i øv-rigt er fremkommet oplysninger, som taler mod en anerkendelse af vielsen, tages anmodningen om skilsmisse herefter under påkendelse.
Efter bevisførelsen findes det godtgjort, at betingelserne for skilsmisse i medfør af ægteskabslovens § 33 er opfyldt, hvorfor der gives dom til skilsmisse.
Der er mellem parterne enighed om, at der skal være fortsat fælles forældremyndighed over Fællesbarn, født Dato 2007 . Parterne har endvidere sam-stemmende oplyst, at fællesboet er delt, og at appellanten har overtaget lejekontrakten ved-rørende lejligheden Adresse 1, By 1.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Ægteskabet mellem Appellant, tidligere Sagsøger, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, opløses ved skilsmisse.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til stats-kassen.