Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om, hvorvidt retten skal tiltrædes af sagkyndige medlemmer under hovedforhandlingen

Retten i HillerødCivilsag1. instans12. september 2011
Sagsnr.: 16517/22Retssagsnr.: BS-122/2011-HIL
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Hillerød
Rettens sagsnummer
BS-122/2011-HIL
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16517/22
Sagsdeltagere
PartLærerstandens Brandforsikring G/S

Kendelse

Retten i Hillerød

Udskrift af dombogen

Kendelse

Afsagt den 12. september 2011 i sag nr. BS 2-122/2011:

Lærerstandens Brandforsikring G/S

Farvergade 17

1463  København K

mod

Sagsøgte

Adresse

By

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører om sagsøgte skal erstatte sagsøger den af sagsøger udbetalte forsikringssum tildækning af undersøgelser og udbedring af anmeldt skim-melsvampeskade som følge af utæthed i tag på en tilbygning, som er opført af sagsøgte.

Der er af sagsøger fremlagt en ensidigt indhentet erklæring om svampeskade i tagkonstruktion, samt tilbud på og fakturaer for udførte udbedringsarbejder.

Der er ikke foretaget syn og skøn i sagen og sagsøger har erklæret, at det ik-ke giver meget mening at foretage syn og skøn, da skaden er udbedret, og at sagen er klar til berammelse af hovedforhandling.

Sagsøger har meddelt, at denne i forbindelse med hovedforhandlingen vil føre blandt andet den rådgiver, som foretog undersøgelsen og udfærdigede erklæ-ringen fremlagt i sagen, samt taksator som vidner.

Sagsøgeren har anmodet om, at retten ved hovedforhandlingen sættes med 2 sagkyndige medlemmer, der har byggeteknisk indsigt.

Sagsøger har til støtte herfor anført, at de sagkyndige medlemmer således kan vurdere det tekniske indhold af bilag 2 samt den uddybende forklaring fra Person, som har foretaget undersøgelsen.

Sagsøgtes har protesteret herimod.

Sagsøgte har til støtte herfor anført, at retten kun kan tiltrædes af sagkyndige medlemmer, såfremt disses fagkundskab skønnes at være af betydning for sa-gen, samt at de sagkyndige medlemmers medvirken ikke kan træde i stedet for bevisførelse i sagen.

Sagsøgte har videre anført, at sagsøger alene har fremlagt en ensidigt indhen-tet erklæringer, som f. eks. sagens bilag 2, mens der ikke foreligger sagkyndi-ge erklæringer i form af eksempelvis en skønserklæring, som har et indhold, der afviger fra øvrige tekniske oplysninger i sagen.

Sagsøgte har på baggrund af, at der ikke skal ske sagkyndig bevisførelse eller

STD065879-S01-ST01-K896-T3-L01-M00-\D20

Side 2/3

afhøres sagkyndige vidner gjort gældende, at retten bør træffe bestemmelse om, at der i denne sag ikke bør medvirke sagkyndige medlemmer. Sagsøgt har særligt henvist til UfR 2008/16V.

Sagsøgte har videre anført, at sagsøger på trods af opfordring hertil har fra-valgt syn og skøn, samt at bilag 2 ikke udgør bevis i sagen, idet bilag 2´s ind-hold alene må betragtes som påstande, der gøres gældende af sagsøger, og som ikke er dokumenteret ved afholdelses af syn og skøn, Derfor er der ikke for retten på det foreliggende grundlag behov for at vurdere det tekniske ind-hold af bilag 2. Person fra Bolius kan alene føres som almindeligt vidne og ikke som sagkyndigt vidne, hvorfor der heller ikke er behov for at vurdere Persons eventuelle tekniske påstande i forbindelse med afgivelse af sin forklaring.

Sagsøgte har endeligt anført, at sagsøger ikke skal have mulighed for at "reparere" på sin manglende bevisførelse i form af syn og skøn bed gennem de sagkyndige medlemmer af retten og afhøring af en repræsentant for Bolius at forsøge at påvirke den juridiske dommer til at betragte sagens bilag 2 som bevis eller tilstrækkeligt erstatning for en skønserklæring.

Afsluttende har sagsøgte anførtm at som sagen foreløbigt er oplyst for retten, skal retten ikke tage stilling til spørgsmål, der kræver særlig entrepriseretlige kundskaber, hvorfor sagsøgers begæring om sagkyndige medlemmer bør af-vises også under henvisning til UfR 2008/566Ø.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund, at der under sagen vil ske dokumentation af en af sag-søgers kunde ensidigt indhentede teknisk erklæring, samt vidneførelse ved den person, som har udfærdiget erklæringen.

Det lægges til grund, at der er sket udbedring af den påståede skade og at der ikke forud herfor er foretaget syn og skøn.

Retten finder som udgangspunkt, at det ikke kan udelukkes, at det kan tilføre retten fagkundskab, som kan være af betydning for sagens afgørelse, hvis ret-ten ved hovedforhandlingen tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer.

Idet retten lægger vægt på, at tiltrædelse af sagkyndige medlemmer ikke bør træde i sted for syn og skøn eller anden bevisførelse, finder retten, at tiltræ-delse af sagkyndige medlemmer i nærværende sag på grund af den måde sa-gen er oplyst på, vil føre til stor usikkerhed for parterne om, hvilke forhold, der, på grund af de sagkyndige medlemmers indlevelse i sagen, vil blive lagt vægt på ved rettens afgørelse af sagen. Der henvises herved til retsplejerådets bemærkninger til lovforslaget.

Herefter

bestemmes:

Sagsøger anmodning om at retten ved hovedforhandlingen tiltrædes af sag-kyndige medlemmer tages ikke til følge.

STD065879-S01-ST01-K896-T3-L01-M00-\D20

Side 3/3

Dommer

STD065879-S01-ST01-K896-T3-L01-M00-\D20

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 16518/22
Rettens sags nr.: BS-3034/2011-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i HillerødHIL
DDB sags nr.: 16517/22
Rettens sags nr.: BS-122/2011-HIL
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb