Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens kendelse ændres, således at kærendes begæring om, at retten under hovedforhandlingen tiltrædes af to sagkyndige medlemmer tages til følge

Østre LandsretCivilsag2. instans13. oktober 2011
Sagsnr.: 16518/22Retssagsnr.: BS-3034/2011-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-3034/2011-OLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16518/22
Sagsdeltagere
Rettens personaleM. Stassen; PartLærerstandens Brandforsikring G/S; PartsrepræsentantKristian Svith; PartsrepræsentantJens R. Andersen; Rettens personaleBirgitte Lund-blad; Rettens personaleMichael Kistrup

Kendelse

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 13. oktober 2011 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, Køben-havn.

Som dommere fungerede landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Birgitte Lund-blad (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede kontorelev Medarbejder ved retten.

Der foretoges   

10. afd. kære nr. B-3034-11:

Lærerstandens Brandforsikring G/S

(advokat Kristian Svith)

mod

Indkærede, tidligere Sagsøgte

(advokat Jens R. Andersen)

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 16. september 2011, hvorved Lærerstandens Brandforsikring G/S har kæret Hillerød Rets kendelse af 12. september 2011 (BS 2-122/2011) om, at sag-søgers anmodning om, at retten ved hovedforhandlingen tiltrædes af sagkyndige medlem-mer, ikke tages til følge, dommerens fremsendelsesbrev af 21. september 2011 og udskrift af dombogen indeholdende den kærede afgørelse.

- 2 -

Der fremlagdes endvidere kæresvarskrift af 30. september 2011 og kærereplik af 3. oktober 2011.

Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Det fremgår af sagen, at Lærerstandens Brandforsikring G/S ved stævning af 20. januar 2011 har nedlagt påstand om, at Indkærede, tidligere Sagsøgte skal erstatte den af Lærerstandens Brand-forsikring G/S udbetalte forsikringssum på 304.662,50 kr. til dækning af undersøgelser og udbedring af anmeldt skimmelsvampskade som følge af utæthed i taget på en tilbygning, som er opført af Indkærede, tidligere Sagsøgte. Til brug for vurderingen af skaden er der inden sagsan-lægget indhentet en rapport af 21. oktober 2010 udfærdiget af Bolius Rådgivning/Person (bilag 2).   

I forbindelse med sagens behandling i byretten har Lærerstandens Brandforsikring G/S i processkrift af 9. august 2011 anmodet om, at retten under hovedforhandlingen tiltrædes af to sagkyndige medlemmer med bygningsteknisk indsigt, jf. retsplejelovens § 20, stk. 1. Formålet er, at ”disse kan vurdere det tekniske indhold af bilag 2 samt den uddybende fo r-klaring af Person (Bo lius)” .

Lærerstandens Brandforsikring G/S har i øvrigt under sagen tilkendegivet, at det ikke giver mening at foretage syn- og skøn, da skaden er udbedret.

Ved processkrift af 24. august 2011 har Indkærede, tidligere Sagsøgte modsat sig, at retten tiltrædes af to sagkyndige medlemmer, idet det navnlig er gjort gældende, sagkyndige dommer ikke kan træde i stedet for bevisførelse.

I kæreskriftet af 16. september og i kæreduplik af 3. oktober 2011 har Lærerstandens Brandforsikring G/S kommenteret Indkæredes, tidligere Sagsøgte synspunkter.   

Efter votering afsagdes sålydende

- 3 -

k e n d e l s e :

Henset til at det af byrettens kendelse fremgår, at byretten ikke kan udelukke, at det kan tilføje retten fagkundskab, som kan være af betydning for sagens afgørelse, hvis retten til-trædes af to sagkyndige dommere, og henset til at den erklæring, som er indhentet forud for sagens anlæg, og som der skal afgives vidneforklaring om, blandt andet vedrører spørgsmål om årsagen til skimmelsvampens opståen og behovet for udbedring, er der efter landsrettens opfattelse grundlag for, at byretten tiltrædes af to sagkyndige dommere, hvor-for   

b e s t e m m e s :

Byrettens kendelse ændres, således at kærendes begæring om, at retten under hovedfor-handlingen tiltrædes af to sagkyndige medlemmer tages til følge.

Spørgsmålet om omkostninger i forbindelse med kæremålet afgøres af byretten i forbindel-se med sagens afslutning.

Kæreafgiften tilbagebetales.

Retten hævet.

(Sign.)

___  ___  ___

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 16518/22
Rettens sags nr.: BS-3034/2011-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i HillerødHIL
DDB sags nr.: 16517/22
Rettens sags nr.: BS-122/2011-HIL
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb