Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, jf. § 21 – forsøg på voldtægt af barn under 12 år. Påstand om erstatning og udvisning med indrejseforbud

Retten i OdenseStraffesag1. instans20. oktober 2021
Sagsnr.: 1692/23Retssagsnr.: SS-7416/2021-ODE
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Odense
Rettens sagsnummer
SS-7416/2021-ODE
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1692/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I ODENSE - 11.afdeling

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 20. oktober 2021

Rettens nr. 11-7416/2021

Politiets nr. 2300-72304-00007-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1980)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 9. september 2021. Tilkendegivelse er modta-get den 14. september 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 216, stk. 2, jf. § 21 – forsøg på voldtægt af barn under 12 år

ved én gang på ukendt tidspunkt i tiden mellem november 2015 og februar 2017 på tiltaltes daværende Adresse i By 1, at have forsøgt at have samleje med sin niece Forurettede (født d. Dato 1 2007), idet tiltalte gik i bad med Forurettede, hvorefter han forsøgte at indføre sit lem i hendes vagina, hvilket imidlertid mislykkedes.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 4, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse overfor på-standen om udvisning.

Forurettede har i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og stk. 2 nedlagt påstand om tortgodtgørelse på 75.000 kr. med tillæg af renter, jf. erstatningsansvarslovens § 16.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravet størrelse.

Std 75284

side 2

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at han er farbror til Forurettede. Han kom til Danmark sammen med Forurettede i 2014. Forurettede var på daværende tidspunkt ca. 7 år gammel. Han kom til Danmark, fordi der var krig og uroligheder i det land, de opholdt sig i. Forurettedes far på det tidspunkt i Brasilien. Deres familie boede sammen i samme ejendom, og da der var uroligheder, var de nødt til at forla-de landet. De opholdt sig  i Syrien, men tog videre til Tyrkiet. Han tog Forurettede med sig til Danmark fra Tyrkiet og fungerede som hendes far. Han havde et stærkt forhold til hende. Han var på daværende tidspunkt ca. 35 år, og Forurettedes far er hans bror. Han var godt klar over, at Forurettede var en lille pige, da han tog til Danmark. Da han og Forurettede kom til Danmark, boede de i starten i Sand-holmlejren i 6 måneder og flyttede herefter den 31. marts 2015 til By 1 på Fyn. Den 15. november 2015 flyttede de ind på Adresse i By 1. Forurettede boede hos ham i hele perioden. Det var kun de to, der boede sammen. Forurettedes moster bor i Danmark, men Forurettede kom ikke til at bo hos sin moster, fordi han fik en bolig af kommunen, og skolen lå tæt på hans bopæl. Han regnede med, at resten af familien ville komme til Danmark efter tre måneder, og at Forurettede kun skulle bo hos ham i en kort periode. Han troede egentlig, at Forurettede skulle bo hos mosteren, men han fik at vide af kommunen, at Forurettede skulle bo hos ham. Da de boede sammen på Adresse, fungerede han både som far og no-gen gange også som mor for Forurettede. De legede sammen med legetøj og papir og farver, men lejede ikke kropslige lege, og der var altid afstand imellem dem. Han afviser, at han skulle have bedt Forurettede lægge sig ovenpå ham, og han har heller ikke hjulpet Forurettede, når hun var i bad. Forurettede klagede nogen gange til ham over, at hun ikke rigtig kunne vaske sig, og han sagde til hende, at det måtte de få ordnet, når hun kom over til sin moster og kunne få et rigtig bad. Forurettedes moster hjalp med at give Forurettede et rigtigt bad. Han har aldrig gået ind til Forurettede, mens hun var i bad. Forurettede tog over til sin moster, når hun skulle i bad, men tog brusebad hos ham alene, når hun havde dyrket sport eller været hos sine veninder. Forurettede er en pige, og han kunne ikke finde ud af at rede hendes hår og gøre de ting, der skal gøres ved en pige, og hun kom derfor i rigtigt bad hos sin moster. Hun gik alene i brusebad hjemme hos ham. Han ved ikke, hvad hun gjorde hos hendes moster, men hun kunne godt selv gå i brusebad. Inden hun gik i bad, gik hun ind på badeværelset og tog selv sit tøj af, hvor der var en kurv til vasketøj. Han har aldrig sagt til Forurettede, at de lavede noget, som hun ikke måtte fortælle til andre. Der er ikke sket noget hos ham, som hun ikke måtte fortælle til andre. Det er underligt, at hun har fortalt, som hun har gjort. Han vil også gerne vide hvorfor, men han kan ikke give nogen for-klaring på det. De har ikke haft nogen konflikter eller uoverensstemmelser med hinanden. Forurettede bor nu hos sin mor og far, og han har besøgt familien jævnligt, før episoden blev anmeldt. Når han var på vej, var Forurettede glad for hans besøg og ventede på  ham og omfavnede ham, når han kom. Han husker ikke nøjagtigt, hvornår Forurettedes familie kom til Danmark, men der gik vist to år og tre måneder før de kom til Danmark. Forurettede boede på Adresse indtil 2017. Efter anmeldelsen til politiet har han ikke længere besøgt Forurettedes mor og

side 3

far. Han har heller ikke talt med Forurettede om anmeldelsen eller talt med familien om det. Han blev kontaktet af en bror, der ville undersøge, om det var rig-tigt, og stillede mange spørgsmål. Han sagde, at det var noget mærkeligt no-get, som Forurettede havde fundet på at sige, for det passede ikke. Han vil rigtig gerne vide, hvorfor Forurettede har fortalt det, hun har gjort.

Foreholdt ekstrakten side 86, afhøringsrapport sigtede, har tiltalte oplyst, at han ikke havde gennemlæst eller underskrevet sin forklaring.

Foreholdt ekstrakten side 89 næstsidste afsnit, to sidste linier, har han be-kræftet, at det var rigtigt, at det var meningen, at Forurettede skulle have boet hos mosteren, men det blev aldrig til noget. Han fik at vide af kommunen, at han nu havde fået en bolig til to personer, og det var Forurettedes fars  ønske, at de skul-le bo sammen. Han har fortalt dét til politiet, som han har fortalt her i retten i dag. Hans familie boede i samme hus i Syrien. Forurettede har en mor og to søsken-de. Han og Forurettedes familie var flygtet til Tyrkiet fra Syrien, hvor Forurettedes mor og søskende opholdt sig, og Forurettedes far var i Brasilien. Det var Forurettede, der skulle rej-se sammen med ham til Danmark, idet hendes moster boede i Danmark. Forurettedes storesøster, Vidne 1, var bange, fordi de skulle sejle undervejs på rejsen, og derfor kom hun ikke med. Han fortalte Forurettedes far, at Vidne 1 ikke ville med, og at han ville rejse alene til Danmark. Resten af familien skulle så blive i Tyrki-et. Forurettedes far sagde, at han ville tale med Forurettedes mor om det og herefter få et svar. Han fik herefter at vide, at Forurettede skulle rejse med ham. Han rejste til Danmark med Forurettede, og de forventede at skulle vente 3-6 måneder, indtil Forurettedes mor og søstre kom til Danmark. Men der kom til at gå 2 år og 3 måneder. Forurettede havde i den periode mulighed for at tale i telefon med sin mor og far via Whats App og Skype. Det foregik helt almindeligt, og han fornemmede, at Forurettede savnede sine søskende mere end sin mor og far. Forurettede havde kontakt til sin mor og far hver dag. Forurettede havde sin egen mobiltelefon og kontaktede selv familien via Whats App. Han havde ikke nogen konflikter eller uoverens-stemmelser med Forurettede i Sandholmlejren eller i By 1. Forurettede kunne godt få ma-reridt om natten og komme ind til ham, men så trøstede han hende og hjalp hende tilbage i sin egen seng, idet hun skulle sove i sin egen seng. De har al-drig ligget i samme seng. Han kunne godt sidde ved hende, indtil hun faldt i søvn, men hun skulle sove i sin egen seng. Forurettede fik kram og kys på kinden, når hun var ked af det, da hun boede hos ham. Han vil tro, at Forurettede har set ham en gang nøgen bag en glasdør i badet, men ellers havde de et forhæng. Han har ikke set Forurettede uden tøj på, kun i morgenkåbe. Efter Forurettedes mor og far kom til Danmark, var Forurettede stadig glad for at se ham, og han fik kram og knus, også mens mor og far kiggede på. Han kom på besøg hos familien hver dag. Han blev gift 9 måneder efter, at Forurettedes familie kom til Danmark. Ved brylluppet fornemmede han, at Forurettede reagerede imod hans kone. Når hun så ham sammen med hans kone, ville Forurettede være helt tæt på ham og talte meget om den tid, de havde været sammen. Han syntes ikke, at Forurettede har ændret ad-færd i forhold til ham, da hendes familie kom til Danmark. Han har ikke selv set, at hun skulle have skadet sig selv med cigaretter eller skåret i sig. Han synes dog, at Forurettede efterhånden lød meget voksen. Han har indimellem ople-

side 4

vet, at Forurettede løj, når der var uoverensstemmelser mellem en klasselærer og Forurettede. Han fik på et tidspunkt en sms fra skolen om, at der var problemer på skolen mellem en lærer og Forurettede, hvor hun skulle have tildelt læreren et slag. Forurettede sagde, at det var læreren, der var efter hende. Hun har også sagt, at hun var blevet sendt hjem, når hun skulle have idræt. hvor det ikke passede. Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor Forurettede har forklaret, som hun har.

Der blev under hovedforhandlingen for lukkede døre afspillet DVD- afhøring af Forurettede foretaget den 23. juni 2021.

Vidne 2 oplyste, at hun er 13 år. Hun kender Forurettede, idet de er veninder. De går i parallelklasse. De kan godt fortælle hinanden hemmeligheder. På et tidspunkt betroede Forurettede sig til hende. Hun husker dog ikke, hvornår. Det er lidt tid siden. Nok for et par måneder siden. Forurettede fortal-te hende, at hendes onkel havde rørt ved hende og bedt hende om at røre ved ham. Det skulle være sket på et tidspunkt, hvor Forurettede gik i første klasse. Forurettede turde ikke fortælle det til andre og troede ikke, at det var så alvorligt. Forurettede har også fortalt det til en anden af deres veninder, Person 1. Det skete på et tids-punkt, hvor Forurettede var ked af det og græd. For ca. en måneds tid siden virkede Forurettede ked af det, og hun ville ikke være sammen med nogen eller give nogen forklaring på, hvorfor hun var ked af det. På et tidspunkt, hvor hun var sam-men med Forurettede inde på skolens toilettet, så hun, at Forurettede havde brændt sig selv på låret. Hun spurgte Forurettede, hvad der var sket, og Forurettede sagde, at det var sket, mens hun voksede sine ben. Hun troede ikke på det og syntes, det så slemt ud, men Forurettede bad hende om at lade det ligge. På et senere tidspunkt fortalte Forurettede hende, at hun havde brændt sig på grund af det, der var sket med onk-len, og at hun ikke havde det godt med onklen. De har snakket om det man-ge gange, og det fyldte meget hos Forurettede. Hun sagde til Forurettede, at hun skulle sige det til læreren, der kunne hjælpe hende, men det havde Forurettede ikke lyst til, idet hun ikke ville gøre sin familie ked af det. Der gik ca. en måneds tid, før Forurettede fortalte det til læreren. Forurettede kom grædende i skole og gik ud på toilettet, og hun gik med hende derud. Forurettede sagde til hende, at hun ikke kunne gøre no-get, og vidnet hentede Person 1, og de blev enige om at hente deres lærer. Det endte med, at Forurettede fortalte det til deres lærer, Person 2 og Vidne 3. Vidnet havde en samtale på toilettet, hvor hun så, at der var brændemærker på Forurettedes ben. De gik herefter ud i gangen og satte sig i en dø-råbning, hvor Forurettede græd, og de sad og snakkede. Forurettede fortalte, at onklen hav-de hjulpet hende med at gå i bad og rørt ved hende i hendes tissekone med hænderne. Forurettede skulle også lægge sig ned på en madras, og hendes onkel ville gerne have hende til at røre hans tissemand. Hun ved ikke, om der var tale om samme episode.

Foreholdt afhøringsrapport bilag 1.17-1, punkt 19, side 2 nederst er det kor-rekt, at hun har forklaret, at Forurettede har fortalt hende, at onklen ville vaske hen-des private dele, og at det var Forurettedes tissekone.

side 5

Foreholdt side 4, 3. afsnit, havde hun set at Forurettede cuttede sig, Forurettede havde sagt til hende, at årsagen til, at hun cuttede sig, var problemer derhjemme. Forurettede havde fortalt hende, at hun cuttede sig, fordi hendes forældre ville tage hen-des telefon og låse døren til hendes værelse, så hun kun kunne være der. Det havde vist noget at gøre med, at forurettede kom for sent hjem. Der gik nog-le dage, før hun så brændemærkerne hos Forurettede på toilettet og fik at vide det med onklen. Ved hendes samtale med forurettet om at hun cuttede sig, nævnte Forurettede ikke noget om det, der var foregået mellem hende og onklen. Det var først nogen tid efter, hvor hun så brændemærkerne på Forurettedes lår. Forurettede har ikke fortalt nærmere om episoden end det, vidnet i dag har forklaret. Hun var til stede, da Forurettede fortalte det til deres lærer. Det var nogenlunde det sam-me, Forurettede fortalte deres lærer. Forurettede aldrig fortalt hende, at onklen voldtog hen-de eller forsøgte at trænge ind i hende.

Vidne 3 har forklaret, at hun var lærer på forurettedes skole, og at hun har været klasselærer i 4 år. Vidne 2 og Forurettede sagde til hende, at der var noget, Forurettede gerne ville fortælle hende, men at hun ikke måtte sige det videre. Hun fortalte dem, at hun gerne ville hjælpe. men at det var svært, når hun ikke vidste, hvad hun skulle hjælpe med, og at hun også  i givet fald var nød til at indberette det. På et tidspunkt kom Forurettede dog tilbage og havde besluttet sig for at fortælle, hvad der var sket. Hun fortalte, at hun i en perio-de var alene med onklen i Danmark, hvor hun havde haft nogle oplevelser, hvor onklen tog tøjet af hende og gik i bad med hende og havde rørt hende nogle steder, som hun ikke brød sig om, og at onklen havde bedt hende om at røre ham nogle steder. Vidnet fortalte, at når hun hørte sådan noget, havde hun pligt til at indberette det. Forurettede blev hjulpet af veninderne, da hun fortalte det, men vidnet fornemmede ikke, at Forurettede var presset af pigerne, men at de blot ønskede at hjælpe hende. Forurettede sagde, at hun havde fortalt det til sin mor og far, men at de ikke havde gjort noget ved det. Forurettede var meget berørt over det, der var sket med onklen, og at hun havde fortalt det til sin mor og far. Det var sket for nogen tid siden, men fyldte meget hos hende. Forurettede græd og var ked af det, da hun fortalte om det. Forurettede  var på det tidspunkt selvskaden-de og havde brændt sig på lårene med en lighter for at få smerten væk. Ople-velsen med onklen havde været meget ubehagelig, og hun følte sig krænket. Forurettede afviste, at onklen skulle have voldtaget hende, men at han havde været ganske tæt på, men forklarede ikke nærmere. Det er vidnets fornemmelse, at Forurettede oplevede det som et voldtægtsforsøg og andre gange som berøring. Hun havde ikke grund til at tro, at Forurettede talte usandt. Forurettede var meget påvirket og beskrivende, da hun fortalte om situationen. Vidnet forklarede, at seksualun-dervisningen løbende finder sted i skolen, og børnene kender nok mere til sex i dag end tidligere. Seksualundervisningen indgår under trinløse fag, når em-net dukker op, og det bliver relevant i 5.-6. klasse, når børnene begynder at gå i bad efter idræt og samtidigt er på vej ind i puberteten. Man havde også i klassen talt om #me too og voldtægt og emnet "top cups" har også været op-pe at vende i 6. klasse.

Vidne 1 har forklaret, at hun er storesøster til Forurettede og er 15 år

side 6

gammel. Hun er ca. 2 år ældre end Forurettede. Hun tror, at de kom til Danmark i slutningen af 2017. Hun kom til Danmark med sin mor og søster. Forurettede var al-lerede i Danmark, og Forurettede flyttede sammen med dem og boede ikke længere hos deres onkel. Ca. 2-3 uger efter, at de kom til Danmark, snakkede hun med Forurettede om, hvordan det havde været at bo sammen med onklen. Forurettede sag-de, at det var rigtig godt, men der var noget mere, hun ikke ville fortælle, idet hun ikke turde. Forurettede fortalte hende dog, hvad der var sket, men vidnet husker ikke præcist, hvad Forurettede fortalte hende. Det var noget med, at onklen sagde til hende, at hun skulle gå i bad, og at onklen bagefter ville komme ind til hende. Onklen skulle herefter have løftet Forurettede op mod væggen, og så pille-de han ved hendes private sted, og så gik onklen ud igen. Forurettede fortalte ikke mere, eller om onklen puttede noget ind i hendes private sted. Vidnet forkla-rede, at private sted er tissekonen. Hun husker ikke, at Forurettede skulle have sagt noget om, at hun skulle pille ved hans tissemand. Forurettede sagde det stille og ro-ligt og var ikke nervøs. Forurettede fortalte det til hende 2-3 uger efter de kom til Danmark. Forurettede sagde, at hun ikke kunne lide det. Vidnet gad ikke høre mere om det. Vidnet sagde det til sin mor, og hendes mor sagde det til hendes far, og hun ved ikke, hvad der yderligere skete. Hun fortalte det til sin mor, lige efter Forurettede havde fortalt det til hende. Onklen kom stadigvæk på besøg hos fa-milien, og nogle gange var Forurettede glad, og andre gange ville hun ikke sidde sammen med onklen. Forurettede sagde til hende, at hun ikke havde lyst til at være sammen med onklen. Forurettede var ked af det, der var sket med onklen. Hun tror, at hendes forældre tog en snak med Forurettede om det.

Der blev dokumenteret fremskudt børnesamtale afholdt den 16. juni 2021 efter lov om social Service § 155a, stk. 2 med Forurettede.

Kriminalforsorgen har i sin udtalelse af 20. september 2021 blandt andet op-lyst følgende:

"Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vil-kår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vil-kår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsæt-tes prøvetid.

Kriminalforsorgens begrundelse

Kriminalforsorgen har ved vurderingen af egnethed til samfunds-tjeneste lagt vægt på at Tiltalte er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.

side 7

Der er endvidere lagt vægt på at Tiltalte ikke har et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer.

Tiltalte oplyser ligeledes om gode og stabile sociale- og økonomiske forhold, der ligeledes gør ham egnet til afvikling af samfundstjene-ste."

Udlændingestyrelsen har i sin udtalelse af 13. september 2021 udtalt, at tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark i 7 år, 7 måneder og 9 dage og har vurderet, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er statsløs palæsti-nenser fra Syrien. Han kom til Danmark i 2015. Han blev gift i 2017 og ven-ter sit først barn med sin kone den Dato 2 2021. Han har, siden han kom til Danmark, arbejdet som frisør og har nu købt sin egen salon på Vej i By 2. Han taler og forstår lidt dansk, men kan ikke skrive dansk. Han har en bror i Danmark og familie i Syrien, Libanon og Frankrig og har ofte kon-takt med familien. Han taler og skriver arabisk.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forurettede, der nu er 14 år gammel, har under DVD- afhøringen for-klaret, at hun var ca. 7 år gammel og boede hos tiltalte på Adresse i By 1, hvor tiltalte udsatte hende for et seksuelt overgreb. Forurettedes forklaring bærer præg af, at hun har svært ved at huske forløbet, og at hun på afgørende punkter ikke har været i stand til detaljeret at forklare, hvorledes overgrebet skulle have fundet sted. Forurettedes forklaring i retten om-kring hændelsesforløbet stemmer heller ikke overens med hendes forklaring afgivet under den fremskudt børnesamtale, der fandt sted en uge inden DVD afhøringen, ligesom den heller ikke stemmer overens med forklaringerne afgi-vet af hendes veninde Vidne 2 og hendes søster Vidne 1, hvis forklaringer heller ikke understøtter, at tiltalte ved den pågældende lejlighed skulle have forsøgt at voldtage Forurettede. Forurettede har endvidere forklaret, at hun et par måneder efter, hvor hendes mor kom til Danmark, fortalte sin mor om episoden, uden at der blev taget skridt til un-dersøge forholdet og anmelde det. På den baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt finder retten det ikke godtgjort, at tiltalte har forsøgt at voldtage Forurettede, som beskrevet i tiltalen. Retten finder dog ikke at kunne afvi-se Forurettedes forklaring om, at tiltalte viste sig nøgen for hende, da hun selv skulle bade, hvilket hun fandt ubehageligt og grænseoverskridende, og at tiltalte derved krænkede hende blufærdighed. Retten finder derfor, at forholdet må anses for omfattet af straffelovens § 232. Tiltalte frifindes som følge heraf for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, men findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232.

Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens 232.

side 8

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Retten har ved straffastsættelsen på den ene side lagt vægt på, at forholdet er begået overfor et mindreårigt barn i en periode, hvor tiltalte varetog omsor-gen for barnet i forældrenes fravær, og har på den anden side lagt vægt på, at forholdet fandt sted i tidsrummet mellem 2015 og 2017 samt til tiltaltes gode personlige forhold og ustraffede fortid.

Da tiltalt er idømt en betinget dom, er der ikke grundlag for at udvise tiltalte.

Som følge af sagens udfald har retten ikke fundet grundlag for helt eller del-vist at imødekomme påstanden om erstatning.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 20 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Statskassen skal efter omstændighederne betale sagens omkostninger.

Dommer

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 1674/23
Rettens sags nr.: SS-31/2023-HJR
Ukendt appeltype
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1673/23
Rettens sags nr.: SS-3070/2021-OLR
Anket
1. instansRetten i OdenseODE
DDB sags nr.: 1692/23
Rettens sags nr.: SS-7416/2021-ODE
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Ja
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
2300-72304-00007-21
Påstandsbeløb