Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 29. august 2022 af Østre Landsrets 4. afdeling
(landsdommerne Olaf Tingleff, Beth von Tabouillot og Sarah Schæffer (kst.) med doms-mænd).
4. afd. nr. S-3070-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1980))
(advokat Sten Møller, besk.)
Retten i Odenses dom af 20. oktober 2021 (11-7416/2021) er anket af anklagemyndighe-den med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale, idet anklagemyndigheden dog under hovedforhandlingen har præciseret gerningsperioden til at være fra november 2015 til 30. juni 2016, samt skærpelse.
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse af byrettens dom.
Anklagemyndigheden og tiltalte har ikke haft bemærkninger til spørgsmål fra retten om, hvorvidt det omhandlede forhold i givet fald vil kunne henføres under straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 2, om andet seksuelt forhold end samleje (berøring af den andens kønsdel), såfremt der ikke findes at være bevis for forsøg på samleje.
Forklaringer
- 2 -
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 1. Endvidere er videoafhøring af Forurettede afspillet i landsretten.
Der er i landsretten endvidere afgivet forklaring af vidnerne Vidne 4 og Vidne 5.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at det oprindelig var aftalt, at han skulle have Forurettedes søster, Vidne 1, med til Danmark, men Vidne 1 turde ikke tage med. Han planlagde derefter at rejse alene. Imidlertid aftalte han og Forurettedes forældre, at Forurettede skulle med i stedet. Forældrene sagde, at Forurettede gerne ville med. Aftalen var, at Forurettede skulle bo hos sin moster, når de kom til Danmark, men sådan blev det ikke. Kommunen bestemte, at han skulle være værge for Forurettede. Til at begynde med faldt det ham svært at være omsorgsperson for Forurettede. Han talte med sin bror, Vidne 5, om det. Vidne 5 bad ham holde ud og sagde, at det blot drejede sig om to måneder, før de fik tilladelse til familiesammenføring og kom til Dan-mark. I Syrien boede hele familien i forskellige lejligheder i samme ejendom. De havde et fællesskab og var i kontakt med hinanden hver dag. Dengang havde han ikke en omsorgs-rolle for Forurettede, som han fik i Danmark.
Når Forurettede skulle tage et ”rigtigt ” bad – det vil sige, hvor hun skulle vaske både håret og kroppen – skulle hun gøre det hos sin moster. Det fandt sted en gang om ugen, typisk i weekenden. Forurettede gik også i bad hjemme hos ham en gang om ugen. Han ved ikke præcis, hvordan det foregik, da han ikke var i badeværelset, når hun gik i bad. Hun sagde, at hun havde brug for hjælp til at vaske håret og ryggen. Han hjalp hende ikke. Forurettede lukkede dø-ren, når hun var i bad hos ham, men låste ikke. Han erindrer ikke, at der har været en epi-sode i eller ved badeværelset, som Forurettede kan have misforstået.
Han lærte sin ægtefælle at kende i 2016 og blev gift 9 måneder efter, at Forurettedes familie kom til Danmark. Hans ægtefælle har ikke opholdt sig i hans lejlighed samtidig med Forurettede eller været på besøg i lejligheden. Der har været andre kvinder i lejligheden. Han har ikke været i bad i lejligheden med nogen af disse kvinder. Han tror ikke, at Forurettede kan have set ham væ-re sammen med nogen af disse kvinder. Han ved ikke, hvorfor Forurettede har forklaret, som hun har gjort. Han ville aldrig skade et barn og har aldrig tænkt i sådanne baner.
- 3 -
Da Vidne 5 kom til Danmark, besøgte han i begyndelsen Vidne 5 hver dag og senere to-tre gange om ugen. Efter han blev gift den 23. oktober 2017 mødtes de normalt en gang om ugen hjemme hos ham, hos Vidne 5 eller hos deres fælles bror. Forurettede var også til stede, når de mødtes. Når han trådte ind ad døren hos Vidne 5's familie, blev Forurettede begejstret over at se ham og gav ham et knus. Han har ikke i byretten forklaret, at Forurettede lød meget voksen, da familien kom til Danmark. De var gode venner, men deres forhold har ændret sig på grund af denne sag.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at hun og Forurettede er bedste veninder. De har været veninder, siden de begyndte i skolen for syv år siden. De gik i 6. klasse, da Forurettede fortalte om episoden med hendes onkel. Det skulle være sket, da de gik i 1. klasse. Hun tror, at Forurettede ikke turde fortælle det før. Forurettede sagde, at hun ikke ville ødelæg-ge sin familie. De havde ikke haft seksualundervisning lige før, at Forurettede fortalte om episo-den. Forurettede fortalte, som forklaret for byretten, at onklen og hun havde været i bad sammen, og at han havde rørt ved hendes tissekone. Hun tænkte, at det, som Forurettede fortalte, var sandt. Man lyver ikke om noget så alvorligt, som kan ødelægge folks liv. Hun har ikke oplevet, at Forurettede har talt usandt.
Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at hun forstod det sådan, at Forurettede fortalte om noget, der var sket flere gange. Forurettede fortalte, at onklen havde holdt hen-de op mod en væg og presset sig ind mod hende. Hun spurgte Forurettede, om onklen havde sin penis inde i hende, hvilket hun afviste. Forurettede fortalte, at hun skulle røre onklens penis, som var erigeret.
Da Forurettede betroede sig til hende, havde hun en fornemmelse af, at det havde været undervejs et stykke tid. Forholdet mellem Forurettede og hendes forældre var på dette tidspunkt lidt ”rocky” . Hun havde opfattet det som almindelige teenageproblemer. Når hun tænker tilbage, synes hun ikke, at Forurettedes humør var anderledes i perioden, inden hun betroede sig. Hun ved ikke, hvorfor hun betroede sig på dette tidspunkt, hvor hun gik i 6. klasse. De havde ikke haft seksualundervisning umiddelbart før, hun betroede sig. På baggrund af sit kendskab til Forurettede og sine mange år som lærer, har hun ikke grund til at tro, at Forurettede talte usandt. Hun havde indtryk af, at Forurettede var presset på dette tidspunkt. Hun har ikke tidligere set piger i den alder brænde sig på låret med en lighter. Hun har været klasselærer for Forurettede i 3-4 år og tillige været lærer for hende i modtageklassen. Hun har ikke oplevet, at Forurettede har talt usandt eller haft en livlig fantasi. Hun har måske snydt med at gå i bad efter idræt og lignende, som er
- 4 -
på et andet niveau end det, der her er tale om. Forurettede er ikke en ”storyteller.” Efter hendes bedste overbevisning talte Forurettede sandt. Forurettede har ikke haft problemer med lærere i skolen eller lignende.
Hun husker ikke, at Forurettede har fortalt, at onklen har forsøgt at kysse hende.
For så vidt angår afhøringsrapport af 9. juli 2021, hvoraf fremgår:
”I badet ha vde onklen holdt forurettede op mod en mur, således at de havde deres hoveder ud for hinanden. Forurettede sagde, at onklen ikke havde voldtaget hende, men at han hav-de forsøgt at kysse hende, ligesom hun skulle røre ved hans tissemand. Afhørte havde spurgt, om forurettede mente, at onklen havde haft sin tissemand inde i hende, siden hun sagde, at han ikke havde voldtaget hende, hvortil hun sagde, at det ha vde han ikke” , har hun forklaret til politiet, at onklen havde forsøgt at kysse Forurettede, hvis det står i afhørings-rapporten. Hun har også i øvrigt forklaret som angivet. Forurettede fortalte hende, at hun skulle røre ved onklens tissemand. Hun spurgte, hvordan tissemanden var, hvortil Forurettede svarede, at den var stiv.
Forurettede gik i 1. klasse for 6 år siden i skoleåret 2015-2016.
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at hun troede på det, som Forurettede fortalte. Forurettede plejer at tale sandt. Hun havde ikke grund til at lyve. Forurettede virkede helt normal, da hun fortalte det.
Hun og Forurettede boede væk fra hinanden i ca. fire år. I denne periode talte de sammen via Fa-ceTime. Hun lånte sin mors telefon, når hun talte med Forurettede. Forurettede fortalte ikke noget særligt i telefonen. Hun sagde, at det sjovt at bo sammen med onklen, men at hun savnede famili-en. Forurettede virkede ikke ked af det, når de talte sammen, og hun tænkte ikke dengang, at der var noget galt. Familien sad sammen, mens hun talte med Forurettede. Hun mener, at de talte sammen omkring to gange om måneden, men hun husker det ikke nærmere.
Da hun kom til Danmark, spurgte hun Forurettede, hvordan hun havde haft det. Hun kunne mær-ke, at der var noget, som Forurettede ikke ville fortælle. De har kun talt om det ved en enkelt lej-lighed, hvor de var ved at tømme opvaskemaskinen. Det var første gang, at vidnet hørte om det.
- 5 -
Efter hun var kommet til Danmark, besøgte onklen dem omkring en gang månedligt. Han kom på besøg i deres hjem, og de spiste sammen eller sad og snakkede. Nogle gange var Forurettede til stede, og andre gange ville hun bare sidde på sit værelse. Forurettede havde nogle gange lyst til at snakke med onklen. Forholdet mellem hendes forældre og onklen var normalt.
Vidne 5 har forklaret blandt andet, at det ikke var muligt for hele familien at rejse til Danmark på det tidspunkt, hvor familien befandt sig i Tyrkiet, mens han selv var i Brasilien. Forurettede ville selv gerne rejse til Danmark. Hun var topmotiveret for at tage med sin onkel – hans bror – som hun holdt meget af. Hun skulle bo sammen med hans bror, indtil familien kunne komme til Danmark. Han havde ikke et decideret ønske om, hun skulle bo hos hans bror, men det var et vilkår. De regnede med, at det ville tage tre måne-der at få tilladelse til familiesammenføring og komme til Danmark, men det kom til at tage over to år.
Han talte med Forurettede via videoopkald, mens hun boede i Danmark. Nogle gange kunne der gå tre dage mellem samtalerne, andre gange en uge. Det var hans indtryk, at Forurettede var glad for at bo hos onklen i Danmark. Han kom til Danmark med familien i februar 2017. Det tog lang tid, fordi der var problemer med papirerne, og Udlændingestyrelsen var længe om at træffe afgørelse.
Forurettede fortalte sin søster om en episode med onklen, som søsteren fortalte til hans ægtefælle. Ægtefællen fortalte det videre til ham i september 2017, omkring seks måneder efter deres ankomst til Danmark. Han fik at vide, at der var tale om et forsøg. Han ved ikke nærmere, hvad han skal kalde det. Ægtefællen fortalte, at onklen havde taget Forurettede i bad. Det er ikke normal adfærd i deres kultur at gå i bad med en lille pige. Det har ikke med skam at gøre, men man bør ikke gøre det. Han fik ikke flere detaljer om episoden. Han fik ikke at vide, om der var sket noget seksuelt. Han var i tvivl, om det, som Forurettede havde fortalt, var sandt, eller om det var en drøm eller noget opdigtet. Han kunne ikke tale med sin bror om det, da det kunne skabe problemer uden grund, hvis det ikke var sandt.
Han fik at vide, at Forurettede havde fortalt sine veninder om onklen, og at dette var blevet fortalt videre til læreren og kommunen. Han var ked af, at Forurettede fortalte det i skolen. Han ville øn-ske, at hun havde fortalt det til ham. Han havde ikke hørt om det i detaljer. Han havde ikke talt med Forurettede om det, fordi han tænkte, at det var et sårbart emne, og at hun kunne blive
- 6 -
ked af det og flov. Forurettede var dengang 8 år, og han ville ikke tale med hende om seksuelle ting. Han fik ikke flere detaljer at vide, da skolen var blevet inddraget.
Foreholdt at Forurettede har forklaret, at hun har talt med sin far om episoden, efter at skolen var blevet inddraget, forklarede han, at de har talt om det på den måde, at han har spurgt Forurettede, hvorfor hun ikke fortalte det til ham. Han sagde, at hun skulle have tillid til ham. De havde så talt om visse detaljer. Forurettede har fortalt, at onklen kom ind i badeværelset, tog hendes un-derbukser af og tog hende med i bad. Han har spurgt ind til, om onklen havde prøvet at åbne hendes ben eller forsøgt noget andet. Han prøvede at spørge, om det var et forsøg på voldtægt. Forurettede svarede nej. Han ville gerne vide præcis, hvad der var sket. Det har betyd-ning for ham, om der var tale om en voldtægt. Det ville være et stort problem. Det har ikke noget med skam eller Forurettedes fremtid at gøre, men det ville være et problem, hvis hans bror havde brudt hans tillid. Han ved ikke, om de var nøgne inde i badet. Ægtefællen havde sagt, at broren havde haft shorts på.
Når Forurettede gør skade på sig selv ved at skære i sig selv eller bruge en lighter, er det en slags pres overfor familien. Det sker, når hun ikke får sin vilje. Han har talt med Forurettede om det og har tillige bedt kommunen om hjælp. Forurettede siger, at hun gør skade på sig selv, fordi hun er ked af det eller utilpas. Hvis han f.eks. vil tage Forurettedes telefon fra hende, protesterer hun på denne måde. Det har ikke noget med episoden med onklen at gøre. Forurettede har altid været forkælet.
Han taler ikke med sin bror i dag på grund af den verserende sag. De afventer en afgørelse. Hans egen familie har trukket sig fra onklen, så Forurettede kan komme videre i livet. Forurettede bliver presset fra alle sider, herunder af politiet, kommunen og familien, og har derfor ikke lyst til at tale mere om det, der skulle være sket. I perioden frem til skolen blev involveret, sås han en gang imellem med broren, men det skete ikke så ofte. Det skyldtes, at de havde travlt og muligvis også det, som Forurettede havde fortalt. Når hele familien skulle samles, deltog han dog også med sin familie. Forurettede reagerede ved disse lejligheder helt normalt, når hun så onklen. Hun sad nogle gange ved siden af ham. Han husker to gange, hvor hun løb hen og kram-mede sin onkel.
Da Forurettede var i Danmark med onklen, havde hun sin egen telefon. Hun talte i telefon med sin mor hver dag eller hver anden eller tredje dag. Han ved ikke, om hun talte alene med sin søster. Han var ikke selv til stede i Tyrkiet.
- 7 -
Før han hørte om episoden i badet ca. seks måneder efter, at de var kommet til Danmark, var han sammen med sin bror en gang hver eller hver anden uge eller en gang månedligt. Efterfølgende sås de i næsten samme omfang. Forurettede ændrede adfærd, da hun havde fortalt hans ægtefælle om episoden, idet hun blev lidt genert overfor ham. Tidligere ville hun f.eks. altid gerne med på ture, men det ville hun ikke længere. Han ved ikke, om hun æn-drede adfærd overfor sin onkel.
Vedrørende afhøringsrapport af 6. september 2021, hvoraf fremgår: ”Afhør tes kone fortalte det derefter videre til ham. Han havde fået det at vide 2-3 måneder efter, at de kom til Danmark” ,
kan han godt kan have forklaret omtrent således. I dag husker han ikke præcis, hvor længe efter, at de var kommet til Danmark, at han fik det at vide. Til politiet sagde han vist 3-4 måneder.
Vedrørende samme afhøringsrapport, hvoraf fremgår:
”Forurettede havde oplyst, at sigtede var kommet ind på badeværelset t il hende tre gange” og ”Afhørte nævnte dog, at forurettede havde sagt, at han skrubbede hende” , har han forklaret således til politiet. Det var det, hans datter fortalte ham.
Vidne 4 har forklaret blandt andet, at hun kom til Danmark i 2017 sammen med to af sine døtre, Vidne 1 og Person 3.. Hendes datter Forurettede var da allerede i Danmark sam-men med tiltalte. Hendes ægtefælle kom til Danmark fra Brasilien ca. to uger efter vidnet. Hun og hendes døtre boede i Tyrkiet sammen med tiltalte og hendes svoger Person 4 og hans familie, før de rejste til Danmark. De havde planlagt at rejse samtidig, men det kunne ikke lade sig gøre. Det var oprindelig meningen, at det var Vidne 1, der skulle rejse med tiltal-te til Danmark, men Vidne 1 skiftede mening og ville ikke rejse. Forurettede insisterede på, at hun i stedet ville rejse med tiltalte til Danmark. I Tyrkiet boede de alle under samme tag og hav-de en god relation. Hun var tryg ved at lade Forurettede rejse med tiltalte til Danmark. Hun for-ventede at rejse til Danmark en eller to uger efter Forurettede og tiltalte, men ankom først til Danmark godt to år senere. Tiltalte og Forurettede kom til Danmark i 2014-2015. Tiltalte fortalte hende, at de danske myndigheder havde bestemt, at han skulle have ansvaret for Forurettede, og at hun skulle bo hos ham. Vidnets mor og søskende boede i By 3, da Forurettede og tiltalte ankom til Danmark. Hun talte i telefon med Forurettede mindst hver anden eller hver tredje dag, mens Forurettede boede hos tiltalte. Forurettede har aldrig sagt i telefonen, at hun var ked af det, men det virke-
- 8 -
de som om, at der var noget, hun gerne ville fortælle. Vidnet tænkte, at hun savnede sin familie.
To-tre måneder efter, at vidnet var ankommet til Danmark, kom Vidne 1 til hende og fortalte, at Forurettede havde fortalt hende om en episode, hvor tiltalte havde taget hende med i bad, hvor han havde holdt hende op ad væggen og foretaget nogle bevægelser. Han havde ”klistret ”eller ”klasket ” hende til væggen. Der havde endvidere været en anden episode, hvor Forurettede skulle ligge ovenpå tiltalte. Den første episode fandt sted i Sandholmlejren. Vidnet ved ikke, hvilken af episoderne, der var den første. Ved episoden i badet havde tiltalte og Forurettede været nøgne. Hun forstod på Vidne 1, at der var tale om et ”overgreb ”, og at det havde været ubehageligt for Forurettede. Vidne 1 sagde ikke noget nærmere om de omtalte bevægelser.
Vidnet talte med Forurettede senere samme dag. Forurettede gentog og uddybede det, hun havde fortalt Vidne 1. Forurettede fortalte, at tiltalte havde insisteret på at gå med hende i bad, at de begge var nøgne, og at han havde holdt hende op mod væggen. Vidnet spurgte ikke Forurettede om bevæ-gelserne. Hun spurgte senere samme dag Forurettede, om det havde gjort ondt, om hun havde grædt, om ”der var kommet noget ud ”, og om det havde blødt. Vidnet sigtede med disse spørgsmål til, om tiltaltes lem havde været inde i Forurettedes skede. Hun gentog sine spørgsmål flere gange for at være sikker på, at Forurettede havde forstået hende. Forurettede sagde hver gang, at det ikke havde været tilfældet.
Forurettede havde ikke fortalt hende om episoden i telefonen, før vidnet kom til Danmark. Det skyldtes formentlig, at Forurettede ikke dengang indså, at det ikke var normalt.
Det hænder, at Forurettede lyver, ligesom andre børn, men vidnet føler sig sikker på, at hændelsen i badet har fundet sted. Forurettede har jo også fortalt det samme til en veninde, Vidne 2, og en læ-rer, som hun har fortalt til vidnet. Forurettede har vist også betroet sig til en anden veninde, Person 1, før vidnet kom til Danmark.
Da hun havde talt med Forurettede, talte hun med sin ægtefælle, der blev chokeret. De drøftede, om de skulle politianmelde forholdet, men gjorde det ikke, da de frygtede en skandale og desuden ikke mente, at det nyttede noget, da tiltalte blot ville benægte. Vidnet har ikke talt med tiltalte om sagen. Hun og hendes ægtefælle blev enige om at opretholde en overfladisk relation til tiltalte. Forurettede har set tiltalte efterfølgende, men hun har helst villet undgå at møde ham.
- 9 -
Personlige oplysninger
Det fremgår af Udlændingestyrelsens supplerende udtalelse af 26. august 2022 blandt an-det:
”Anklagemyndigheden har anmodet Udlændingestyrelsen om at oplyse:
•om det har betydning for tiltaltes opholdsgrundlag, at hans hustru ven-ter deres fælles barn?
•det fremgår af udtalelse af 13. september 2021, at tiltaltes opholdstilla-delse senest den 14. februar 2020 er forlænget indtil den 14. februar 2022. Er opholdstilladelsen yderligere forlænget?
•har det betydning for Udlændingestyrelsens udtalelse om udvisnings-spørgsmålet, at tiltalte forventes at blive far, inden der afsiges dom i Østre Landsret?
Udlændingestyrelsen kan supplerende oplyse, at Tiltalte den 5. januar 2022 fik sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, for-længet indtil den 15. februar 2024. Ægtefællens graviditet ændrer ikke på på-gældendes opholdsgrundlag.
Vi kan endvidere oplyse, at bliver pågældende far inden, der afsiges dom i Østre Landsret, så ændrer det på nuværende tidspunkt ikke på vores udtalelse af 13. september 2021.”
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han nu er selvstændig erhvervsdrivende med egen frisørsalon og er blevet far til en søn.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
Forurettede har under en videoafhøring den 23. juni 2021 forklaret blandt andet, at tiltalte gik med hende ind i badet, at de begge var nøgne, og at tiltalte løftede hende op ad væggen og holdt i hendes arme, så de stod ansigt til ansigt. Han holdt samtidigt om sit lem og skubbede sig ind mod hende. Han forsøgte at indføre sit lem i hendes ”private ”[skede]. Hendes private blev rørt, men han trængte ikke ind i hende. Hun ved ikke, hvorfor han opgav sit forehavende. I øvrigt berørte han ikke hendes private. Forklaringen fremstår tro-værdig og overbevisende, om end der af forståelige grunde er usikkerheder om nogle detal-jer.
Forklaringen støttes til dels af notatet fra en børnesamtale med Forurettede den 16. juni 2021, hvorefter Forurettede har forklaret blandt andet, at tiltalte var med hen-de i bad, at de begge var nøgne, og at han trykkede hende op ad væggen og holdt hende
- 10 -
fast i armene og rørte ved hende på ubehagelige steder, samt af vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 1 og Vidne 4's i det væsentlige overens-stemmende forklaringer om Forurettedes betroelser til dem hver især. Vidne 3, Vidne 1 og Vidne 4 har således forklaret blandt andet, at tiltalte løfte-de eller holdt Forurettede op mod væggen i badet og berørte Forurettedes kønsdel eller foretog bevægel-ser, ligesom Vidne 2 har forklaret blandt andet, at tiltalte under en episode i badet berørte Forurettedes kønsdel.
Landsretten lægger på denne baggrund til grund, at tiltalte på et tidspunkt i perioden fra november 2015 til 30. juni 2016, hvor Forurettede gik i 1. klasse, befandt sig på badeværelset med Forurettede, at de begge var nøgne, og at tiltalte havde løftet Forurettede op mod væg-gen og holdt hende fast, således at de stod ansigt til ansigt, hvorefter han berørte/befølte hendes kønsdel. Det findes derimod ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed be-vist, at tiltalte har forsøgt at indføre sit lem i hendes skede. Ingen af vidnerne har forklaret, at Forurettede til dem skulle have oplyst, at tiltalte forsøgte at presse sit lem ind i hendes skede, og der kan ikke bortses fra, at Forurettede vedrørende dette punkt kan have misforstået situationen, der fandt sted mindst 5 år inden videoafhøringen, mens hun var ca. 8 år gammel.
Landsretten finder det herefter bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af straf-felovens § 225, jf. § 216, stk. 2, ved andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede, og i dette omfang er skyldig i tiltalen.
Strafudmåling
Straffen fastsættes i overensstemmelse med den på gerningstidspunktet gældende praksis til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 2.
Der er ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på forholdets karakter og grovhed, herunder at forurettede var ca. 8 år på gerningstidspunktet, og at tiltalte var overladt ansvaret og om-sorgen for forurettede i hendes forældres fravær.
Der er efter forholdets karakter ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.
Udvisning
Samtlige voterende udtaler:
- 11 -
Tiltalte indrejste i Danmark den 7. november 2014 og blev den 4. februar 2015 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, indtil den 4. februar 2020, hvilken tilladelse senest den 5. januar 2022 er forlænget til den 15. februar 2024. Da længden af tiltaltes lovlige ophold i Danmark regnes fra meddelelse af opholdstilladelsen, jf. udlæn-dingelovens § 27, stk. 2, jf. stk. 1, har tiltalte således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 7 år og 6 måneder.
Idet tiltalte i landsretten er idømt en ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af straffelo-vens § 225, jf. § 216, stk. 2, er betingelserne for udvisning i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, opfyldt, og tiltalte skal derfor udvises af Danmark, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens dagældende § 26, stk. 2.
Tiltalte, der nu er 42 år, er opvokset i Syrien, hvor han også har haft sin skolegang. Han kom til Danmark som voksen i 2014. Han har været i beskæftigelse som frisør siden 2017 og er nu selvstændig erhvervsdrivende med egen frisørsalon. Han taler og forstår lidt dansk og taler og skriver arabisk flydende. Tiltalte blev gift i 2017 med en herboende kvinde, der ligeledes kommer fra Syrien, og med hvem han nu har et barn på nogle måneder. Det vil ifølge Udlændingestyrelsen ikke have opholdsretlige konsekvenser for ægtefællen, hvis tiltalte bliver udvist. Tiltalte har to brødre i Danmark. Han har endvidere søskende i Syrien, som han ofte er i kontakt med.
En udvisning af tiltalte vil udgøre et indgreb i hans ret til respekt for sit privatliv og fami-lieliv, og det beror herefter på en konkret proportionalitetsafvejning, om et sådant indgreb er berettiget med henblik på at forebygge uro og forbrydelse, jf. Den Europæiske Menne-skerettighedskonventions artikel 8, stk. 1 og 2.
4 voterende udtaler herefter:
Efter en samlet afvejning af karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet, tiltaltes personlige og familiemæssige forhold og hans tilknytning til henholdsvis Danmark og Sy-rien finder vi, at udvisning af tiltalte udgør en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro og forbrydelse. Da udvisning dermed ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, finder vi, at tiltalte skal udvises af Danmark. Indrejseforbuddet fastsættes til 6 år i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5, jf. udlændingelovens daværende § 32, stk. 3.
- 12 -
2 voterende udtaler:
Efter en samlet vurdering af de samme forhold, som er nævnt af flertallet, finder vi, at det vil det være en uproportional foranstaltning at udvise tiltalte af Danmark. Da udvisning af tiltalte herefter vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, finder vi, at til-talte skal frifindes for udvisningspåstanden og i stedet skal udvises betinget efter udlæn-dingelovens dagældende § 24 b.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Tiltalte udvises derfor af Danmark med indrejseforbud i 6 år.
Erstatning
Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages påstanden om godtgørelse for tort til følge som nedenfor bestemt, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 2.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at straffen forhøjes til fængsel i 6 måneder.
Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år, der regnes fra udrejse eller udsen-delse.
Tiltalte skal i godtgørelse for tort inden 14 dage til Forurettede c/o advokat Jess Lykke Gregersen betale 15.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. november 2021.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
- 13 -