Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for seksuelt misbrug af mindreårig over en længere årrække. Påstand om udvisning

Retten i SønderborgStraffesag1. instans13. marts 2023
Sagsnr.: 1298/23Retssagsnr.: SS-5863/2022-SON
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Sønderborg
Rettens sagsnummer
SS-5863/2022-SON
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1298/23
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantJonna Hjeds; PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I SØNDERBORG

D O M

afsagt den 13. marts 2023

Rettens nr. K01-5863/2022

Politiets nr. 3300-72305-00137-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato 1 1977

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift af 13. juni 2022 er modtaget den 8. september 2022.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 232, stk. 1 - blufærdighedskrænkelse,

ved i perioden fra omkring den 1. maj 2008 og frem til den 14. april 2012 i

tiltaltessoveværelse på tiltaltes bopæl henholdsvis Adresse 1 i

By 1 og Adresse 2 i By 2, adskillige gange og ikke under 2 gange i måneden, at have befølt Forurettede, født Dato 2 2004, på kønsdelene under og oven på tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettedes blufærdighed.

2.

straffelovens § 216, stk. 2 - voldtægt af barn under 12 år, (i perioden fra 15. april 2012 til den 30. juni 2013 dagældende straffelovs § 222, stk. 2 og 3)

ved i perioden fra omkring den 15. april 2012 til den 14. april 2016 på forskellige steder i Danmark, herunder i tiltaltes soveværelse på tiltaltes bopæl henholdsvis Adresse 2 i By 2 og Adresse 3 i By 1 og i tiltaltes bil, herunder i tiltaltes bil på tiltaltes arbejdsplads Virksomhed A/S 1 i By 3 og i flere skovområder, bl.a. i en skov nær Område 1, adskillige gange og ikke under 2 gange i måneden, under udnyttelse af sin fysiske og psykiske overlegenhed, at have skaffet sig samleje med Forurettede, født Dato 2 2004, idet tiltalte havde vaginalt samleje med Forurettede, selvom hun var i alderen omkring 8 år til 12 år.

3.

principalt

Std 75274

side 2

straffelovens § 216, stk. 1, og § 222, stk. 1, jf. til dels § 225 - voldtægt af barn under 15, til dels ved andet seksuelt forhold end samleje, (dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2 og § 222, stk. 1, jf. til dels § 225),

ved i perioden fra den 15. april 2016 til den 14. april 2019 på forskellige steder i Danmark, herunder i tiltaltes soveværelse på tiltaltes bopæl henholdsvis Adresse 2 i By 2 og Adresse 3 i By 1 og i tiltaltes bil, herunder i tiltaltes bil på tiltaltes arbejdsplads Virksomhed A/S 1 og i flere skovområder, bl.a. i en skov nær Område 1, adskillige gange og ikke under 2 gange i måneden, ved anden ulovlig tvang at have skaffet sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede, født Dato 2 2004, idet tiltalte tiltvang sig vaginalt, analt og oralt samleje med Forurettede, idet tiltalte truede med at åbenbare privatlivet tilhørende forhold, idet han fortalte Forurettede, at han havde filmet og fotograferet hende i forbindelse med tidligere seksuelle overgreb, som anført i forhold 1 og 2, og fortalte hende, at ukendte personer havde hacket de pågældende videoer og fotos af hende, og disse ville blive delt med hendes familie og venner, hvis ikke hun havde samleje med tiltalte, samt at tiltalte kunne få de ukendte personer til at misbruge Forurettede, hvis ikke hun havde samleje og andet seksuelt forhold end samleje med ham adskillelige gange, alt hvorved tiltalte havde samleje med Forurettede uden hendes samtykke.

subsidiært

straffelovens § 222, stk. 1 og stk. 3, jf. til dels § 225 - samleje med barn under 15 år, til dels ved andet seksuelt forhold en samleje, (for perioden fra den 15. april 2016 til den 1. juli 2016 jf. dagældende straffelovs § 222, stk. 1, jf. til dels § 225)

ved i perioden fra 15. april 2016 til den 14. april 2019 på forskellige steder i Danmark herunder i tiltaltes soveværelse på tiltaltes bopæl henholdsvis Adresse 2 i By 2 og Adresse 3 i By 1 og i tiltaltes bil, herunder i tiltaltes bil på tiltaltes arbejdsplads Virksomhed A/S 1, og i flere skovområder, bl.a. i en skov nær Område 1, adskillige gange og ikke under 2 gange i måneden, under udnyttelse af sin fysiske og psykiske overlegenhed, at have skaffet sig samleje med Forurettede, født Dato 2 2004, idet tiltalte havde vaginalt, analt og oralt samleje med Forurettede, selvom Forurettede var i alderen 12 år til 15 år.

4.

straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225 – voldtægt, til dels ved andet seksuelt forhold end samleje, (dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2, jf. til dels § 225 – erstattet af nugældende straffelovs § 216, stk. 1 den 1. januar 2021 )

ved i perioden fra den 15. april 2019 til ultimo december 2021 på forskellige steder i Danmark, herunder på tiltaltes bopæl Adresse 3 i By 1, og i tiltaltes bil, herunder i tiltaltes bil på tiltaltes arbejdsplads Virksomhed A/S 1 og i flere skovområder, bl.a. i en skov nær Område 1, adskillige gange og ikke under 2 gange i måneden, ved anden ulovlig tvang

side 3

at have skaffet sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede, født Dato 2 2004, idet tiltalte tiltvang sig vaginalt, analt og oralt samleje med Forurettede, idet tiltalte truede med at åbenbare privatlivet tilhørende forhold, idet han fortalte Forurettede, at han havde filmet og fotograferet hende i forbindelse med tidligere seksuelle overgreb, som anført i forhold 1, 2 og 3, og fortalte hende, at ukendte personer havde hacket de pågældende videoer og fotos af hende, og disse ville blive delt med hendes familie og venner, og at tiltalte kunne få de ukendte personer til

at misbruge Forurettede, hvis ikke hun havde samleje og andet seksuelt forhold

endsamleje med tiltalte adskillelige gange, alt hvorved tiltalte havde

samleje med Forurettede uden hendes samtykke.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte gives et forbud mod uden politiets tilladelse at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år (boligforbud), jf. straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2, samt mod at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen (besøgsforbud), jf. straffelovens § 236, stk. 1, nr. 3.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at påbuddet jf. straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2 og 3 gives indtil videre, jf. straffelovens § 236, stk. 4.

Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om, at tiltalte udvises i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6, med et indrejseforbud gældende for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har påstået frifindelse over for påstanden om bolig-og besøgsforbud samt over for påstanden om udvisning.

Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 9.000.000 kr. i tortgodtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, subsidiært et efter rettens bestemmelse mindre beløb, alt med tillæg af procesrente fra den 2. januar 2023.

Tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Af personopslag fremgår, at tiltalte havde adresse på Adresse 2 i By 1 i perioderne fra 2. november 2002 til 1. maj 2009, fra 1. marts 2010 til 1. juli 2014 og fra 29. november 2017 til 1. januar 2018. I de mellemliggende perioder havde han adresse på Adresse 1 i By 1 fra 1. maj 2009 til

side 4

1. marts 2010 og Adresse 3 i By 1 fra 1. juli 2014 til 29. no-vember 2017. Tiltalte fik atter Adresse 3 i By 1 den 1. januar 2018.

Af rapport, Ransagning Adresse 3, By 1, vedrørende ransagning foretaget på adressen den 28. december 2021, fremgår blandt an-det:

"...

I soveværelse blev der i højskabet fundet et stativ til fotoapparat, der blev sikret til sagen under

nr. 101: stativ med blank 3-fod

...

og

nr. 102: ældre kamera, mrk. JAY-tech

der blev sikret med henblik på udlæsning.

I plast kommoden i soveværelset blev fundet en følgende effekter, der blev sikret til sagen under

nr. 103: Ipad i sort cover

nr. 104: sort GoPro kamera med sd kort

nr. 105: mørkegrå GoPro kamera, mrk. HP ac200w

nr. 106: sort GoPro kamera, HD1080P

med henblik på udlæsning

nr. 107: plast etui med holder til GoPro kamera

der blev sikret som bevis i sagen

nr. 108: Iphone med blankt cover

nr. 108a: håndskrevet seddel med TekstTekst

som bevis i sagen

og

nr. 109: Ipod med blankt cover

med henblik på udlæsning

side 5

Fra en brun kommode i forgangen blev følgende effekter sikret til sagen:

nr. 110: Superpad III i originalemballage

nr. 111: bærvar pc, mrk. Toshiba m. grønt cover

og

nr. 112: ekstern harddisk mrk. Seagate

med henblik på udlæsning.

I et skab i køkkenet blev fundet et usb stik, der blev sikret til sagen under

nr. 113: usb stik, mrk. Virksomhed A/S 1

og

nr. 114: Samsung mobiltelefon med blå cover

der blev sikret med henblik på udlæsning.

I højskabet i forgangen blev fundet en iPad, der blev sikret til sagen under

nr. 115: iPad 2 m. defekt skærm og tilhørende lader, i sort tilhørende taske...."

Der er under sagen dokumenteret fotomappe med fotografier fra politiets ransagning på Adresse 3 i By 1.

Den 28. december 2021 foretog politiet endvidere ransagning af tiltaltes bil af mærket Nissan Qashqai med Reg. nr.. Bilen blev i forbindelse med anholdelsen af tiltalte den 28. december 2021 sikret med henblik på nærmere undersøgelse. Den 10. februar 2022 blev bilen undersøgt af Natio-nalt Kriminalteknisk Center (NKC) i Fredericia. Af rapport af 11. februar 2022 vedrørende foreløbig udtalelse - undersøgelse af Nissan Qashqai frem-går blandt andet:

"...

Torsdag den 10. februar 2022, kl. 1345 meddelte NKC ved Person 1, at bilen var undersøgt. Hendes foreløbige udtalelse var, at der i bilens bagage-rum i venstre side var fundet spor af sæd, ligesom der på en t-shirt og et stykke papir i bagagerummet var fundet sæd.

Bilen var i øvrigt blevet aftørret for DNA.

..."

Den 3. marts 2022 blev der på ny foretaget ransagning på adressen samt ran-sagning af tiltaltes båd og bil. Af ransagningsrapport af 13. marts 2022 frem-går, at ransagningen af bilen og båden ingen fund gav. Ved ransagning af

side 6

boligen blev følgende koster sikret:

"...

Rum B (Stue):Der blev i en kasse lige inden for døren fundet et simkort, sikret under koster nr. 600 I samme kasse sås kalender og kuverter med breve tilhørende Tiltalte

Rum C (Vidne 1's

værelse):I en kasse i reol under tv blev der fundet en iPhone XR og et sim-kort, sikret under koster nr. 800

I garderobeskab blev der fundet en Samsung Tablet, sikret under koster nr. 801

Rum D (Vidne 2's

værelse):Intet fundet

Rum E (Køkken):I køkkenskab øverst blev der fundet en hvid iPhone, sikret til sagen under koster nr. 500

Rum F (Entre/

fordelergang):I reol langs mur imellem de toilet/badeværelse blev der fundet en printplade og kortlæser, de blev sammen sikret under koster nr. 700

På reol langs væggen mellem dør til sove-værelse A og stue B blev der fundet Iphone + kasse hertil sikret til koster nr. 701

I kasse beregnet til værktøj blev der fundet en mayland kalender 2019 fra Virksomhed, sikret under koster nr. 702

3 tomme indpakninger til SD- kort sikret sam-men under koster nr. 703

1 stk. usb., Huawei mobil bredbånd sikret un-der koster 704

I samme kasse blev der fundet et udløbet fører-kort tilhørende Tiltalte, hvorfor de fundne ting antages at tilhøre sigtede.

I garagen på samme

adresse:Blev der fundet 7 cd-r disk og en kasse med 5 Minidisk, hvor de 4 var uåbnet, dette blev samlet sikret til sagen under koster nr. 1000..."

Af retsgenetisk erklæring af 7. februar 2022 fremgår blandt andet:

side 7

"...

KONKLUSION 1)

Prøver/effekter sikret af politiet

a) KT nr. 19: Et par trusser

Ifølge fremsender sikret fra: Medbragt i pose til By 1 pg. af forurettede

DNA-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. er-klæring C2022-01076-1, taler for, at en del af det undersøgte dna fra område 1 stammer fra Forurettede selv.

Det er ikke beregnet, hvorvidt dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, taler for eller imod, at en del af det undersøgte dna fra område 1 stammer fra Tiltalte på grund af særlige forhold ved dna-profilerne.

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, taler for, at en del af det undersøgte dna i sædcellefraktionen fra område 2 stammer fra Tiltalte.

Dna-profilen for sædcellefraktionen fra område 2 blev beregnet til at være mere en 1.000.000 gange mere sandsynlig af observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøg-

te dna stammer fra Tiltalte. Beregningen er baseret på hyp-pigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til Tiltalte.

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, taler imod, at noget af det undersøgte dna i sædcellefaktionen fra område 2 stam-mer fra Forurettede.

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt taler for, at en del af det undersøgte dna i restcellefraktionen fra område 2 stammer fra Forurettede selv.

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt taler imod, at noget af det undersøgte dna i restcellefraktionen fra område 2 stam-mer fra Tiltalte..."

Af retsgenetisk erklæring af 8. marts 2022 fremgår blandt andet:

"...

KONKLUSION 1 )

Prøver/effekter sikret af politiet

b) KT nr. 23: Vatpind(e) med materiale

Ifølge fremsender sikret fra: KT 21: Undersiden af hattehylden i bagage-

side 8

rummet

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæ-ring C2022-01076-3, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være 221.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop fem per-soner, og at den resterende del af det undersøgte dna stammer fra fire tilfæl-dige personer i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sam-menligning med nære slægtninge til Forurettede.

Dna-profilen taler ligeledes for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stam-mer fra Tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra net-op fem personer, og at den resterende del af det undersøgte dna stammer fra fire tilfældige personer i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte.

c) KT nr. 27: Vatpind(e) med materiale

Ifølge fremsender sikret fra: KT 21 : Bilens bundplade - forreste del i baga-gerummet

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæ-ring C2022-01076-3, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stam-mer fra Forurettede, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra net-op fem personer, og at den resterende del af det undersøgte dna stammer fra fire tilfældige personer i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Forurettede.

Dna-profilen taler ligeledes for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stam-mer fra Tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen

side 9

er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra ne-top fem personer, og at den resterende del af det undersøgte dna stammer fra fire tilfældige personer i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte.

d) KT nr. 24: Et stykke stof

Ifølge fremsender sikret fra: KT 21 : Bilens bundplade bagtil til venstre for midten

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf.

erklæringC2022-01076-3,talerimod,atdetundersøgtednaisædcellefraktionenstammerfraForurettedefremforentilfældig anden person.Dna-profilentalerfor,atdetundersøgtednaisædcellefraktionenstammerfra Tiltalte frem for en tilfældig anden person.

Dna-profilen for sædcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis sæden stammer fra Tiltalte, end hvis sæden stammer fra en tilfældig anden mand i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte

Dna-profilen taler for, at en del af det undersøgte dna i restcelle-fraktionen stammer fra Forurettede.

Dna-profilen for restcellefraktionen blev beregnet til at være 189.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop fire personer, og at den resterende del af det undersøgte dna stammer fra tre tilfældige personer i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Forurettede.

Dna-profilen taler ligeledes for, at en del af det undersøgte dna i restcelle-fraktionen stammer fra Tiltalte.

Dna-profilen for restcellefraktionen blev beregnet til at være 541 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop fire personer, og at den resterende del af det undersøgte dna stammer fra tre tilfældige personer i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte.

e) KT nr. 26: En T-shirt

Ifølge fremsender sikret fra: KT 21 : Bilens bagagerum i venstre side

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2022-01076-3, taler imod, at det undersøgte dna i sædcellefraktionen stammer fra Forurettede frem for en

side 10

tilfældig anden person.

Dna-profilen taler for, at det undersøgte dna i sædcellefraktionen stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden person.

Dna-profilen for sædcellefraktionen blev beregnet til at være mere end

1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis sæden stammer fra Tiltalte, end hvis sæden stammer fra en tilfældig anden

mandi den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved

sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte.

Dna-profilen taler for, at den større mængde dna i restcellefraktionen stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden person.

Dna-profilen for den større mængde dna i restcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis den større mængde dna stammer fra Tiltalte, end hvis den større mængde dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte.

Dna-profilen taler imod, at den større mængde dna i restcellefraktionen stammer fra Forurettede frem for en tilfældig anden person.

Dna-profilen taler for, at den mindre mængde dna stammer fra Forurettede frem for en tilfældig anden persen.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være 93 gange mere sandsynlig at observere, hvis den mindre mængde dna stammer fra Forurettede, end hvis den mindre mængde dna stammer fra

entilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er

foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop to personer, og at den resterende del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Forurettede..."

Af rapport af 15. maj 2022 vedrørende udlæsning og analyse af elektroniske medier fremgår:

"I herværende sag blev der medtaget mange elektroniske medier, for største delen gjorde det sig gældende, at de var i en forfatning, der ikke gjorde det muligt at udlæse dem

./. Særskilt rapport vedr. udlæsninger vedlagt.

I forbindelse med analyse af kosterne var det hovedsageligt søgen efter bille-der/videoer optaget med "go-pro" kamera, idet forurettede allerede i sin ind-ledende afhøring gjorde opmærksom på, at der gennem mange år blev taget billeder og videoer af hende, men også hvor der blev begået overgreb mod hende.

Vidne 1 og sigtede selv, har gjort opmærksom

side 11

på, at go-pro kameraer med stativ osv. blev brugt til montering på mc for at optage køretuer, ligesom det blev brugt til at filme, når de var ude og sejle.

I forbindelse med den tekniske ransagning er der ikke fundet nogen af oven-stående videoer/billeder, hverken af forurettede eller af ture på mc eller i båd.

Der konkluderes herud af, at politiet under anholdelse og ransagninger ikke har fundet og sikret de medier optagelser fra go-pro kameraet bliver gemt på"

Af rapport vedrørende gennemgang af sigtedes iPhone fremgår, at der ikke blev fundet noget af interesse for sagen.

Der er under sagen endvidere dokumenteret forurettedes tegning af området, hvor Virksomhed A/S 1 er beliggende samt oversigtsfotos af området.

Der er under dørlukning tillige dokumenteret fotomappe med offentligt til-gængelige fotografier af forurettede på hendes Instagramkonto.

Forklaringer

Tiltalte, har forklaret, at han i nogle år omkring 2000–2003/04 var kærester med Person 2, som har en søn, der hedder Vidne 1. Person 2's søster er Vidne 3, som er mor til Forurettede. Tiltalte og Vidne 1 havde et far/søn-lignende forhold, og han og Person 2 aftalte derfor, at han skulle fortsætte med at se Vidne 1 hver anden weekend, efter de gik fra hinanden. Vidne 1 havde ikke kontakt til sin bi-ologiske far. Vidne 1 betragtede tiltalte som sin far.

Han har kendt Forurettede næsten hele hendes liv. Han var med til hendes barnedåb, og når de i øvrigt havde familiesammenkomster. Tiltalte havde en normal relation til Forurettedes forældre. De sås ca. hver 3-4 måned, men på et tidspunkt begyndte Vidne 1 og Forurettedes bror, Vidne 4, at ses oftere – ca. 1 gang om måneden. De boede ca. 20-25 km fra hinanden. Tiltalte boede i den periode i By 2 og By 1, og Vidne 4 boede hos sine forældre i By 4. Da Vidne 4 var 16 år, boede han også i en periode hos tiltalte. Tiltalte var ikke venner med Forurettedes far. Han var en bekendt. Han var alkoholiker, og Forurettede kunne ikke lide ham. Efter hun stoppede på efterskole i 2019, kom hun meget hos tiltalte, og hun sagde til ham, at han ikke måtte fortælle hendes far, hvor hun var henne.

Vidne 4 og Vidne 1 legede sammen som børn. Forurettede var yngre, og fordi hun stadig brugte ble og ikke kunne ”passe sig selv” , var hun ikke med, når Vidne 4 var på besøg for at lege med Vidne 1. Da hun blev omkring 10 år,

spurgtehun,omhunikkemåttekommemed.Hunvarnokogsåmedenenkeltgangellerflerelegepladsen,dahunvar5-6år,menhunvarderikkeenhelweekend.Detkangodtvære,athunvar7år,dahunvarmed

side 12

første gang. Den legeplads, som de besøgte, lå overfor hans bolig på Område 2 i By 2. Tiltaltes mor, som også boede der, var nogle gange med på legepladsen. Vidne 4 og Forurettedes forældre var ikke med. De afleverede børnene hos tiltalte om formiddagen og hentede dem igen om eftermiddagen. Tiltalte hentede dem også nogle gange. Det var nok ca. 50/ 50. Vidne 1 legede også hos dem. Når Forurettede var med, gik hun som regel med ud for at lege med Vidne 4 og Vidne 1, men de kom nogle gange op at skændes, fx om hvem der havde rutsjebanen først. Han kan i hvert fald huske én gang, hvor Forurettede blev ked af det, og han sagde, at de skulle finde ud af det, og en gang, hvor Forurettede hentede ham, fordi de var ved at komme op og slås.

Adspurgt om han har været alene med Forurettede i huset, mens de andre børn har leget udenfor, svarede han, at de altid legede sammen. Det kan godt være, at hun var 7-10 år, da hun begyndte at komme hos ham. Han ville først have dem på besøg, når de kunne gå på toilettet og tørre sig selv. Der har ikke været nogen episoder, hvor Forurettede har været afklædt foran ham eller, hvor han var afklædt foran hende. Han tror ikke, at Forurettede var i hans soveværelse, når hun var på besøg. Forurettede overnattede første gang hos ham, da hun var 12-13 år. Han boede dengang på Adresse 3 i By 1. Da hun blev 15-16 år og begyndte at feste, var der flere weekender, hvor hun overnattede hos ham. Forurettede har ikke besøgt tiltalte, mens han boede på Adresse 1 i By 1. Han boede der fra 2008-2010 med sin daværende kæreste Person 3.

Foreholdt at politiet fandt en Samsung tablet og en iPad under ransagningen på tiltaltes adresse, forklarede tiltalte, at han kun har købt Apple-produkter. Han købte en iPad, dengang de kom frem. Vidne 4 havde en Samsung tablet. Tiltalte havde et GoPro-kamera. Han kan ikke huske, hvornår han købte det. Han brugte det til at filme, når han kørte på motorcykel, var på jagt eller sejlede. Han har ikke optaget andre ting med kameraet. Sidste gang han brugte det, var i sommeren 2021, da han var ude at sejle. Han gemte optagelserne fra kameraet på sin computer i en almindelig mappe.

Om forhold 1 har tiltalte forklaret, at Forurettede ikke overnattede hos ham i den nævnte periode. Han har ikke rørt hende på kønsdelene – heller ikke uden på tøjet.

Tiltalte har om forhold 2 forklaret, at han fra 2011-2017 havde en kæreste, der hed Person 4. De boede sammen i By 1. Hun havde to piger på ca. samme alder som Forurettede. Forurettede kom hos dem for at lege med pigerne og Vidne 1. Forurettede var på besøg hos dem nogle gange.  Hun var der til halloween eller fastelavn. Han kan ikke huske, om hun overnattede der. Han mener først, at hun overnattede hos ham, da hun var 13 år. Tiltalte og Person 4 gik fra hinanden af flere forskellige grunde. Han havde et normalt forhold til hendes børn. Han betragtede dem ikke som sine egne, som han gjorde med Vidne 1.

side 13

I perioden fra april 2012 - april 2016 arbejdede ha n hos Virksomhed A/S 1 i By 3 og havde en firmabil først af mærket Peugeot, senere en Renault. Han havde derudover en Chrysler, som var hans private bil. På et tidspunkt skiftede han Chrysleren ud med en sølvfarvet Audi A6. Forurettede har været med ude at køre i hans bil, når han skulle hente eller aflevere hende. Han mener ikke, at han og Forurettede har været alene sammen i bilen. Vidne 1 eller en anden var altid med. Adspurgt forklarede han, at han ikke mener, at han sammen med Forurettede er kørt ud i en skov. Han betragtede Forurettede som et familiemedlem. Han tror også, at hun opfattede ham som familie – måske som en onkel. Han har ikke haft Forurettede med ude på sit arbejde ved Virksomhed A/S 1 i perioden omfattet af forhold 2. Hun var faktisk ikke så tit hjemme hos ham i den periode.

Adspurgt forklarede han, at han havde nogle kameraer i den periode. Forurettede har ikke set kameraerne. Han havde ikke mange. Han skiftede dem løbende ud, og han brugte kun ét ad gangen. Hun var ikke i hans soveværelse. Han ved ikke, om hun har været der, når han ikke har været hjemme. I soveværelset på Adresse 3 havde han en seng, et klædeskab og et fjernsyn. Der hang et spejl på klædeskabets låge. Han mener ikke, at der var noget spejl i soveværelset på Adresse 2 i By 2.  Han havde samme relation til Forurettede i den periode, som han havde, da hun var yngre. Han så hende ikke afklædt eller uden tøj. Hun så heller ikke ham uden tøj på. Der var ikke noget seksuelt mellem dem. Han har ikke haft samleje med hende i den periode. Der er heller ikke sket noget i den periode, som Forurettede kan have misforstået sådan.

Tiltalte har om forhold 3 forklaret, at han boede på Adresse 3 i By 1 i perioden omfattet af forholdet. Han havde måske kortvarigt adresse i By 2, i forbindelse med at han og Person 4 gik fra hinanden, men han boede der ikke. Hans og Forurettedes forhold var uændret. Forurettede overnattede os ham i forbindelse med, at hun havde legeaftaler med Person 4's piger, men ellers ikke. Han kan ikke huske, hvor ofte hun var på besøg hos dem – måske hver anden måned.

Han arbejdede i perioden fra 2016 -  2019 stadig hos Virksomhed A/S 1 og havde fortsat firmabilen og sin Audi A6. Han var ikke alene sammen med Forurettede i den periode. Han har ikke kørt med hende alene i sin bil. De har været ude at køre sammen, men der var andre med i bilen, fx når de skulle på McDonald’s. Han og Forurettede var ikke i skoven i den periode– heller ikke sammen med andre. Han så hende heller ikke afklædt i den periode. Der var ikke noget seksuelt mellem dem. Han havde ikke sex med Forurettede i den periode. Så vidt han ved, var hun heller ikke i hans soveværelse i den periode. Hun så ham ikke uden tøj på, og han har ikke vist hende sine GoPro-kameraer. Hun har sikkert set hans kameraer, når de har været ude at sejle. Han havde også et kamera på sin motorcykel, men hun har ikke været med ham ude at køre. Videoerne fra kameraerne ligger på hans computer.

side 14

Han har ikke på noget tidspunkt sagt til Forurettede, at han er blevet hacket. Der er i den periode heller ikke sket noget, som Forurettede kan have misforstået.

Om forhold 4 har tiltalte forklaret, at hans relation til Forurettede var uændret. På et tidspunkt – han mener det var i 2019 - skrev Forurettede til ham, at hun havde fået arbejde i Netto i By 3, og om hun kunne overnatte hos ham, fordi det var tættere på. Han sagde ja, og hun overnattede derefter hos ham, når hun havde vagt. De så stadig hinanden som familiemedlemmer, og deres forhold forblev uændret. Forurettede sov i stuen, når hun overnattede hos ham. Han boede i den periode på Adresse 3 i By 1, og han arbejdede stadig ved Virksomhed A/S 1. Han havde fortsat en Audi A6 og en firmabil af mærket Renault. I slutningen af 2019 fik han en Nissan Qashqai. Forurettede kørte nogle gange med tiltalte i hans Audi A6, fx hvis de fulgtes til arbejde. Hvis de havde fri på samme tid, kørte hun nogle gange med hen til hans arbejde for at hente værktøj eller for at skifte bil.

Deres forhold var uændret frem til 2021 – måske 2020, hvor de på et tidspunkt havde sex. Det skete bare. Det var ikke noget, de havde planlagt. Forurettede var næsten 16 år eller lige blevet 16 år, da det skete. Han mener, at hun har fødselsdag i marts. Han mener ikke, at han havde nogen kæreste på det tidspunkt. Første gang de havde sex, var i hans Nissan Qashqai. Det var vist på hans arbejdsplads ved Virksomhed A/S 1. Han kan ikke huske, om det var hende eller ham, der lagde op til det. De snakkede lidt, pjattede og kyssede, og så havde de sex. De startede på forsædet, og bagefter flyttede de sig om i bagagerummet. Det var vaginal sex. De havde ikke snakket om det forinden. Efter den episode så de ikke helt hinanden som familiemedlemmer længere. Han var ikke stolt af, at de havde haft sex. Han syntes, det var meget pinligt, når de havde haft en tæt familierelation. Det føltes ikke rigtigt. Det fortsatte flere gange derefter. Han syntes fortsat det var pinligt. Han ved ikke, hvorfor han fortsatte.

Foreholdt sin forklaring under fristforlængelse den 23. marts 2022, ekstrakten side 34, 5. afsnit, linje 1 -  4, forklar ede han, at han ikke kan huske, at han forklarede, at Forurettede var 17 år, da de havde sex første gang. Det mener han ikke, at han har sagt. Da han blev afhørt af politiet den 28. december 2021, sagde han, at han ikke havde haft sex med Forurettede. Da han blev fremstillet i grundlovsforhør den 29. december 2021, fastholdt han, at han ikke havde haft sex med hende. Han kan ikke huske, om han under afhøringerne fortalte, hvornår hun var hjemme hos ham første gang.

Foreholdt sin forklaring under grundlovsforhøret den 29. december 2021, ekstrakten side 29, 6. afsnit, hvoraf fremgår, at han forklarede, at Forurettede var 10-11 år, første gang hun besøgte ham, forklarede han, at han ikke hæftede sig ved, om hun var 7 eller 10 år. Han fastholdt under afhøringerne, at han ikke havde haft sex med hende, fordi han syntes, det var meget pinligt i forhold til hendes familie, og fordi han havde en kæreste. Han var bange

side 15

for, at Vidne 3, Vidne 1 og Vidne 4 ville blive skuffede. Han håbede på, at sagen ville blive frafaldet, så ingen ville få at vide, at de havde haft sex. Der var ingen familie eller venner til stede under afhøringerne. Han erkendte senere, at han havde haft sex med hende. Det gjorde han, fordi han ikke kunne gøre andet, efter politiet havde fundet hans DNA i sæd fra Forurettedes trusser.

Han kan ikke huske, hvor mange gange han har haft sex med Forurettede, men det er ca. 10 gange. Han arbejdede som rejsemontør og var derfor meget væk. De havde ikke sex hver gang, han var hjemme, men måske ca. en gang om måneden. Anden gang de havde sex, foregik på samme måde som den første. Han kan ikke huske, hvor det skete. Det kan have været i hans bil eller hjemme hos ham i soveværelset. De har haft sex tre gange i hans seng i lejligheden på Adresse 3. De har også én gang haft sex i en skov mellem By 1 og By 4. Han kan ikke huske, hvor mange gange, de har haft sex i bilen på hans arbejde. Det var måske 3 gange.

Foreholdt ikke underskrevet afhøringsrapport af 18. marts 2022, ekstrakten side 58, 4. afsnit, hvorefter han skulle have forklaret, at de havde sex 4-5 gange ved hans arbejdsplads. Han kan i dag ikke huske, om de havde sex der 3, 4 eller 5 gange. De havde sex på hans arbejde, fordi der var fred og ro. Der var for mange mennesker hjemme hos ham. De havde aftalt hjemmefra, at de kørte hen til hans arbejde for at have sex. De talte om det i lejligheden, når der ikke var andre i nærheden. Han mener ikke, at de skrev om det på telefonen. Inden Forurettede fik arbejde i Netto, var hun også tit på besøg hos ham. De sendte desuden beskeder til hinanden på Snapchat. Det var hende, der valgte, at de skulle kommunikere der. Han har ikke sagt til hende, at de skulle skrive sammen på Snapchat. De skrev ikke om sex på Snapchat. Det talte de kun om ansigt til ansigt. Han skrev også med Vidne 4 og Vidne 1 på Snapchat. Det var dem, der havde vist tiltalte, hvordan det fungerede. Han skrev med Vidne 1 mindst én gang om dagen. Vidne 1 og Vidne 4 pjækkede meget fra skolen. Han kunne ved hjælp af Snapchat se, hvor de var. Han kunne også via appen se, hvor Forurettede befandt sig henne, men han har ikke fulgt hende.

Han og Forurettede havde sædvanligvis vaginal sex, men de har også haft

oralsex.Somregelvardethende,derudøvedeoralsexham,mennårdevarhjemme,gjordededetvedhinanden.Hanvedikke,hvormangegangedehavde oralsex.Han kanikke huske,om dehar haftanalsex. Dehar ikkehaft sex, mens der var andre, herunder Vidne 1, i lejligheden.

Han har ikke filmet Forurettede med et GoPro-kamera. Forholdt at politiet ved ransagningen af hans lejlighed fandt et SD-kort i hans GoPro-kamera og indpakningen til to øvrige SD-kort, forklarede tiltalte, at det ene kort blev ødelagt i hans firmatelefon, og det andet sidder i en GPS i hans båd. Han havde ikke fået smidt indpakningen ud. Han har ikke en app, hvor man kan gemme billeder eller en app, som kan låses med en særskilt kode. Han har ikke snakket med Forurettede om, at han skulle være blevet hacket.

side 16

Foreholdt at politiet ved ransagningen af hans soveværelse fandt en kode til et Apple-ID, forklarede han, at det var Forurettedes. Han havde skiftet skærmen på hendes telefon, og han skulle bruge ID’et i den forbindelse. Han sagde til hende, at hun gerne måtte skifte sin kode, men at hun skulle skrive den ned, så hun ikke glemte den. De har ikke på noget tidspunkt delt Apple-ID, og hun har ikke haft adgang til hans Apple-konto.

Der har ikke været noget i deres seksuelle relation, som Forurettede kan have misforstået. Ca. 4-5 måneder efter, at han og Forurettede havde sex første gang, blev han kærester med Person 5. Der opstod nogle uoverensstemmelser mellem ham og Forurettede i den forbindelse. Forurettede kunne ikke lide hende og synes, at hun skulle smides ud. Forurettede syntes, at Person 5 rodede og var irriterende. Der kan godt være opstået uoverensstemmelser mellem ham og Forurettede på grund af det. Vidne 1 var heller ikke glad for Person 5. Tiltalte var kærester med Person 5 i ca. 6 måneder. Han havde sex med Forurettede to gange, efter at han var blevet kærester med Person 5.

Foreholdt afhøringsrapport af 18. marts 2022, ekstrakten side 58, 5. afsnit, 6. linje, forklarede han, at han har forklaret til politiet, at han og Forurettede havde sex 3 gange, mens han var kærester med Person 5. Han har ikke talt, hvor mange gange det var. Han ved ikke, hvorfor han er blevet anmeldt i sagen. Der har ikke været noget, som Forurettede kan have misforstået. De har aldrig snakket om, at de skulle have noget fast.

Adspurgt forklarede han, at han var sammen med Person 4 i 6 år. Han boede med hende og hendes to piger. Hans relation til pigerne var normal. Han ved ikke, hvordan de så på ham. Den ene af pigerne var på alder med Forurettede. Den anden var 2 år yngre. Han har ikke haft lignede oplevelser med dem, som han har haft med Forurettede. Der var på et tidspunkt noget, der blev misforstået i relationen mellem ham og pigerne, hvor han blev beskyldt for nogle ting, som han ikke havde gjort.

Der var ikke tale om hård sex mellem ham og Forurettede, og de lagde begge op til det. Han ved ikke, hvorfor hun har forklaret, at han har filmet det, eller at han skulle have sagt, at han var blevet hacket. Han har ikke sagt noget om, at han kunne få andre til at have sex med hende.

Den forklaring, han har afgivet for retten i dag, er den sande.

De brugte ikke sexlegetøj eller glidecreme. Han kender ikke noget til en lyserød dildo, andet sexlegetøj eller glidecreme.

Han har en iPhone. Det havde Forurettede også. På et tidspunkt for mange år siden var Vidne 3 i en park med sine 4 børn, hvor Forurettede mistede sin telefon. Vidne 3 kontaktede tiltalte for at få hjælp til at lokalisere hende via Find My

side 17

iPhone-appen. Vidne 3 gav ham derfor kodeord og Apple-ID til Forurettedes telefon, så han kunne finde den for hende. Han havde ikke Forurettedes kode i forvejen. Forurettede har skiftet telefon siden, og han har ikke beholdt koden.

Det var efter, Forurettede var kommet på efterskole, at de havde sex første gang. Forurettede havde da haft sex før. Det fik han indtrykket af, fordi hun snakkede med Vidne 1 og de andre om de forskellige kærester, hun havde haft og sovet hos. Hun virkede tryg den første gang, de havde sex.

Tiltalte og Forurettedes uoverensstemmelse vedrørende Person 5 var ikke løst, da han blev anmeldt i december 2021. Forurettede var på det tidspunkt kæreste med Person 6. De havde været on/off kærester i ca. et år. Person 6 slog på et tidspunkt op med Forurettede, hvilket medførte, at hun fik en depression. Det var i sommeren 2021, da de to havde været sammen i ca. et halvt år. Person 6 boede på Fyn. Forurettede boede på det tidspunkt hos tiltalte, men han havde ikke set hende i 4-5 uger. Det var unormalt, for hun overnattede normalt hos ham i stuen 2-3 gange på forskellige dage i løbet af en uge. Vidne 1 sagde til tiltalte, at Forurettede havde fået en depression og ikke var taget på arbejde. Hun ringede også selv til tiltalte, fordi hun var depressiv. Forurettede og Person 6 blev kærester igen, men de havde efterfølgende flere konflikter. Umiddelbart inden tiltalte blev anmeldt, gik Person 6 og Forurettede fra hinanden igen. De var uenige om fremtid og bopæl. Tiltalte kendte ikke meget til Person 6, men Forurettede fortalte, at han ville uddanne sig til tjener eller kok. Forurettede ville gerne uddanne sig til designer i By 5.

Forurettede havde ingen nøgle til tiltaltes lejlighed. Han havde kun to nøgler til lejligheden. Han havde den ene, og Vidne 1 havde den anden. Person 5 havde ingen nøgle. Der var i lejligheden et soveværelse, Vidne 1's værelse, en stue og et ekstraværelse, som tiltaltes kollega, Vidne 2, brugte. Forurettede sov i stuen. Der var et TV i Vidne 1's værelse og et i tiltaltes soveværelse. Vidne 2 havde sit eget TV. Der var ikke et TV i stuen. Det var kun tiltalte, Person 5 og Forurettede, der så TV i tiltaltes soveværelse. Vidne 4 og Vidne 1 opholdt sig mest i Vidne 1's værelse. Forurettede var også nogle gange med Vidne 1 og Vidne 4Vidne 1's værelse.

Tiltalte har forklaret, at han ikke forskelsbehandlede børnene. De andre børn syntes dog, at han forkælede Forurettede mere end dem. Vidne 4 og Vidne 1 mente fx, at de oftere fik lov til at få penge til pizza, hvis Forurettede spurgte frem for dem. Det skyldtes imidlertid, at Vidne 4 og Vidne 1 begge havde et misbrug af hash, og han stolede derfor mere på, at Forurettede brugte pengene på at købe pizza, end hvis han gav pengene til dem. Tiltalte passede mere på Forurettede, da børnene var små og kom op og slås, fordi hun var en pige. Fra 2019 og frem gav han nogle gange børnene penge til at købe mad for, når han var ude at rejse. Han gav også nogle gange Forurettede cigaretter, når hun bad om det. Det skete ca. hver 14 dag. Han gav hende 3-4 pakker ad gangen. De andre børn røg også, men Vidne 1 rullede selv sine cigaretter. Tiltalte købte derfor ikke cigaretter, men tobak til ham. Tiltalte købte ikke cigaretter til

side 18

Vidne 4, for han fik dem af sin mor.

Tiltaltes soveværelse lå op ad de andres værelser i lejligheden i By 1. Der var lydt, så man kunne høre, hvad der foregik i hele lejligheden. Person 5 boede i en lejlighed ca. 200 meter fra hans, og hun boede kun hos ham noget af tiden, mens de var kærester. Tiltalte og Person 5 havde jævnligt sex i lejligheden. Det var mest i weekenderne. De havde også sex i lejligheden, mens Vidne 1 og de andre var hjemme, men Vidne 1 var for det meste ude at køre. Tiltalte tror ikke, at Vidne 2 kunne høre det. Tiltalte er kommet ud af soveværelset efter sex, hvor der har siddet nogen i køkkenet. Han ved ikke, hvorfor Forurettede ville have sex med ham, når hun så ham som sin onkel. Det var ikke planlagt. Han er sikker på, at hun havde lyst, fordi hvis hun ikke havde haft lyst, havde hun afvist ham. Han har haft det psykisk hårdt efter sagen. Han ved ikke, hvorfor Forurettede har anmeldt ham. Han er ikke sur på hende, men han ønsker heller ikke at have en relation til hende fremover.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at hun er Forurettedes mor. Den 27. december 2021 var hun hjemme sammen med sin kæreste, Person 7. Forurettede boede hjemme på det tidspunkt, og hun var sammen med sin daværende kæreste, Person 6. Omkring kl. 22.30 kom Person 6 og sagde, at Forurettede ville snakke med hende. Han sagde, at det var vigtigt. Vidnet spurgte i sjov, om Forurettede var gravid, og Person 6 svarede, at det var værre end det. Vidnet gik ind til Forurettede, som sad under dynen og rystede. Vid-net kunne se, at det var slemt. Forurettede spurgte vidnet, om hun kunne huske episoden med Person 4's børn og sagde, ”det er sket” . Vidnet spurgte Forurettede, om Kaldenavn havde forgrebet sig på hende. Kaldenavn var tiltaltes kaldenavn. Forurettede svarede ja og fortalte, at det var begyndt længe før 2018, hvor hun var til afhøring i sagen med Person 4's børn, og hun fortalte, at det var begyndt, før vid-net og Forurettedes far gik fra hinanden. De gik fra hinanden vist i 2010. Vid-net krammede hende og undskyldte for, at hun ikke havde opdaget det. Hun var chokeret. Forurettede fortalte, at Kaldenavn havde forgrebet sig på hende flere gange, og at hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Forurettede græd og ryste-de. Forurettede fortalte ikke andet den aften. De anmeldte det til politiet dagen efter, fordi Forurettede ikke ville anmelde samme aften af hensyn til vidnets yngre børn. Vidnet og Forurettede har talt meget om det efterfølgende. Forurettede har fortalt vidnet, at det startede, da hun var på weekend ved Kaldenavn, mens han boede hos sin mor i By 2.

Forurettede begyndte med at komme på weekend hos Kaldenavn, da hun blev blefri. Kaldenavn ønskede ikke at skifte ble. Forurettede blev blefri, da hun var ca. 3,5 år. Vidne 1 var hendes fætter. Forurettede, Vidne 4 og vidnets ældste dreng, Person 8, kom på weekend hos Kaldenavn, så de kunne lege med Vidne 1. I begyndelsen overnattede Forurettede ikke hos Kaldenavn. Vidnet boede på det tidspunkt i By 6 ca. 25 km fra By 2. Kaldenavn hentede dem om formiddagen og afleverede dem igen ved aftensmadstid. De var på besøg hos Kaldenavn ca. hver anden weekend, hvor han havde Vidne 1. Vidne 1 var også nogle gange på besøg

side 19

hos dem. Tiltalte ringede selv til vidnet og spurgte, om han ikke måtte hente dem, fordi han gerne ville have, at de skulle komme og lege med Vidne 1.

Da Forurettede var omkring 4 -  4 ½ år gammel gik vidn et og Person 9 fra hinanden. Kaldenavn begyndte at komme hos Person 9, og vidnet snakkede derefter ikke meget med Kaldenavn i en længere perioden. Da Forurettede blev 8-9 år, begyndte vidnet og Kaldenavn igen at snakke sammen. I den periode, hvor vidnet og tiltalte ikke talte sammen, kom Forurettede hos Kaldenavn, når Person 9 havde hende på weekend. Forurettede fortalte i den periode ofte vidnet, at de havde været på besøg hos Kaldenavn. Det var fortsat ca. hver anden weekend.

Adspurgt har hun forklaret, at hun ikke havde mistanke om, at der var foregået noget sådant, som det Forurettede fortalte. Der havde på et tidspunkt været en periode, hvor Forurettede ikke ville ud til Kaldenavn. Det var på et tidspunkt, hvor tiltalte var sammen med Person 4. Det var han i 5-6 år frem til 2018. Forurettede sagde, at det var fordi, hun ikke ville lege med Person 4's børn, eller fordi hun havde ondt i maven. Det undrede hende, at Forurettede ikke ville derud, for de lavede altid mange sjove ting hos Kaldenavn. De var fx i svømmehal, i Jump A Lot eller ved stranden. Forurettede opfattede Kaldenavn som sin onkel.

Der har været perioder, hvor Forurettede ikke har haft det godt psykisk. På et tidspunkt omkring konfirmationsalderen havde hun selvmordstanker. De tog hende med til læge og psykolog. Forurettede fortalte, at det var på grund af skilsmissen, og fordi vidnets ældste dreng kunne være voldelig. Da Forurettede blev omkring 10 år, begyndte hun at skære i sig selv. Vidnet opdagede det, da Forurettede var 11-12 år. Hun har fortsat nogle gange tilbagefald.

Forurettede tog 9. klasse på Efterskole, som ligger mellem By 7 og By 8. Hun var på det tidspunkt 15-16 år. Hun var nogle gange hjemme på weekend. Vidnet troede, at hun tog toget fra en station ved efterskolen og til stationen i By 9, hvor vidnet hentede hende. Forurettede har, efter det hele er kommet frem, fortalt, at Kaldenavn hentede hende og kørte hende til toget i By 3, så hun kunne tage toget det sidste stykke til By 9. Så så det ud som om, at hun var kørt med toget hele vejen fra efterskolen.

Kaldenavn hentede nogle gange Forurettede hos vidnet eller fra arbejdet i Netto. Han har også to gange hentet hende hos en veninde i By 10 og kørt hende derfra og hjem til vidnet. Kaldenavn boede i By 1, og vidnet boede i By 11, som ligger tættere på By 10. Kaldenavn sagde, at han hentede hende, fordi han også var i By 10 og derfor bare lige ville køre hende hjem. Forurettede sagde også, at Kaldenavn havde hentet hende, fordi vidnet ikke ville have, at hun var sammen med den veninde, som hun besøgte, og hun derfor ikke ville bede hende om at hente hende.

side 20

Forurettede flyttede i sommeren 2022 til By 5, hvor hun bor i dag. Vidnet har et godt forhold til hende. De taler stadig om sagen. Hun har svært ved at forstå, at Forurettede blev ved med at komme hos tiltalte, når sådan noget foregik, men Vidne 1 og Vidne 4 var der jo også. Forurettede har det psykisk dårligt i dag, har svært ved at sove og svært ved at følge med i undervisningen. Hun går til psykolog.

Forurettede opholdt sig hos Kaldenavn fra hun sluttede i 10. klasse og frem til december 2021. Det var ca. et år. Hun opholdt sig hos ham, fordi hun havde arbejde i Netto i By 3, og busforbindelserne fra Kaldenavn til By 3 var bedre end fra vidnets bopæl. Det var vidnet, der foreslog Forurettede, at hun kunne være hos Kaldenavn, når hun skulle på arbejde, fordi vidnet havde svært ved at få det til at gå op, hvis hun skulle køre hende. Først spurgte Forurettede, om det var nødvendigt, at hun skulle opholde sig hos Kaldenavn, men vidnet sagde, at hun ikke kunne få det til at gå op, og derfor gik Forurettede med til det. Vidne 4 var også meget hos Kaldenavn i den periode, idet han var meget sammen med Vidne 1.

I den periode hvor Forurettede boede hos Kaldenavn, blev hun mere og mere indelukket, og hun tabte sig. Hun spurgte ikke direkte vidnet, om hun måtte komme hjem, men hun har nok hentydet til det, fx ved at spørge, om vidnet ikke havde mulighed for at køre hende på arbejde om morgenen. Forurettede havde sit eget værelse hos vidnet. Det havde hun ikke hos Kaldenavn. Der sov hun på sofaen.

Forurettede og Person 6 flyttede sammen til By 5, men de er ikke sammen længere. Person 6 ville gerne være kok eller tjener og Forurettede designer. I den periode, hvor de var kærester, var de ved at gå fra hinanden 2-3 gange. Vidnet ved ikke hvorfor. På et tidspunkt omkring Sankt Hans var de fra hinanden i ca. en måned. Forurettede havde det dårligt, græd og hørte sørgelig musik. Hun tog også til flere fester. I december 2021 var Person 6 og Forurettedes forhold godt. De havde holdt jul hos Person 6's far og kom begge hjem til vidnet for at holde nytår.

Vidnet har ikke indtryk af, at Kaldenavn forskelsbehandlede børnene, men børnene har haft indtryk af, at Kaldenavn favoriserede Forurettede. Hun fik andre ting til fødselsdage mv. Hun var den eneste pige og blev derfor generelt mere forkælet af alle - også af vidnet. De andre bø rn drillede Forurettede lidt og sagde ”du kan bare få ved Kaldenavn” .

Politiets videoafhøring i Børnehuset den 21. februar 2021 af Forurettede er afspillet for retten. Afspilningen er sket for lukkede dø-re.

Forurettede har for lukkede døre som vidne supplerende for-klaret, atDørlukning

side 21

Dørlukning

side 22

Dørlukning

side 23

Dørlukning

side 24

Dørlukning

Vidne 4 har som vidne forklaret, at Forurettede er hans søster. Udover Forurettede har han to mindre brødre og to storebrødre, Person 8 og Person 10. Tiltalte er hans onkel. Da han var yngre, var han nogle gan-ge ude hos tiltalte i By 2. De kom der for at være sammen med deres fæt-ter, Vidne 1, som kom hos tiltalte. Vidne 1 boede dengang på Lolland. De var der nok en gang om måneden. Det afhang af hvor ofte Vidne 1 var hos tiltalte. Når de var dernede, spillede de PlayStation, hyggede og var på legepladsen, som lå 300 m fra tiltaltes bopæl. Han er kommet hos tiltalte, så længe han kan huske. Han er kommet der, fra han var 3-5 år. Person 8 og Forurettede var også med. De var stort set med hver gang. Det skete måske en gang imellem, at tiltalte kom og hentede ham alene. Tiltalte var ikke med, når de var på le-gepladsen. De skulle ned på legepladsen for at få luft, når de havde spillet PlayStation i længere tid. Forurettede tegnede på en iPad eller lavede noget an-det på den, når de spillede. Drengene spillede Call of Duty. Forurettede spille-de ikke. Det fangede ikke hende at spille de spil. Nogle gange gik Forurettede tilbage fra legepladsen, fordi de drillede hende. Han gik også selv nogle gan-ge tilbage, fordi Vidne 1 og Person 8 drillede ham. Person 8 og Vidne 1 fik så skæld ud af tiltalte, når de kom tilbage, fordi de ikke måtte være efter de små.

De er altid kommet hos tiltalte ca. 1 gang om måneden.

side 25

Da han i 20017/18 begyndte på VUC, flyttede han ind hos tiltalte i By 1. Han var hos tiltalte i hvert fald fra mandag til fredag. Han boede fortsat hos sin mor, men der kunne gå 1 måned eller 2 mellem, at han var hjemme hos hende. Vidne 1 boede der også i den periode. Der boede desuden en person mere. Han husker ikke, hvornår Forurettede begyndte at arbejde i Netto. Han og Forurettede var hos tiltalte nogenlunde samtidig. Han mener ikke, at Forurettede gik i skole i den periode.

Han havde et godt forhold til tiltalte, da han boede hos ham. Tiltalte var som en far for ham, fordi han ikke kunne med sin biologiske far. De kunne godt blive lidt uvenner, hvis han havde gjort noget dumt.

Det havde været hans indtryk, at tiltalte og Forurettede havde et godt forhold. Forurettede var prinsessen i familien. Drengene skulle arbejde på at få lov til tingene. Han følte lidt, at hun fik særbehandling. Forurettede måtte fx altid bruge iPaden. De måtte ikke bruge den. Hun var sat op på en piedestal, hvilket hun har været, så længe han kan huske. Forurettede kunne altid skrive til tiltalte og bede om penge. Hun fik pengene, mens de andre skulle begrunde det mere. Han begyndte først rigtigt at lægge mærke til det, da de begge var blevet teenagere. Han ved ikke, om forskelsbehandlingen begyndte tidligere. Tiltalte overførte penge via mobilepay. De fik Forurettede til at spørge om penge, hvis de gerne ville på MacDonalds, fordi de så vidste, at de ville få dem. Hvis de selv spurgte, kunne de få at vide, at de kunne købe mad i Kvickly.

Han stoppede med at komme hos tiltalte i december 2020/2021. Han blev uvenner med Vidne 1, fordi han blev kæreste med Vidne 1's ekskæreste. Han har ikke mødt Vidne 5.

Vidne 5 har som vidne forklaret, at hendes mor arbejde-de sammen med tiltaltes mor. Vidnet lærte der igennem tiltalte at kende. Hendes mor sagde, at tiltalte var venlig og en god fyr. De blev kærester. Hun opsagde sin lejlighed og flyttede ind hos tiltalte, fordi hun havde meget gæld og ubetalte regninger. Deres forhold var på grund af en masse ting turbulent og ustabilt. Det skyldtes blandt andet økonomiske forhold, og at tiltalte var sur over, at hun skrev med mange forskellige mennesker. Det skændtes de om. Tiltaltes søn boede fast i lejligheden. Hendes fætter, Vidne 2, boede der også i en kort periode. Det var tiltalte og hans søns navn, der stod på dørskiltet. Hun boede sammen med tiltalte fra august til september 2021. Hun søgte arbejde i den periode, men fik ikke noget, idet hun var syg på det tidspunkt.

Nogle gange kom der en, der hed Forurettede i lejligheden. Hun talte ikke rigtigt med hende. Hun spurgte hende, hvorfor hun kom der. Hun sagde, at hun havde familie, der kom i lejligheden en gang imellem. Forurettedes mor og bror kom nogle gange i lejligheden, ligesom der kom en mand, som ikke

side 26

var Forurettedes biologiske far. Hun så måske Forurettede 4-5 gange i den periode, hvor hun boede der. Det var hendes opfattelse, at tiltalte ville hjælpe Forurettede. Han kørte hende på arbejde i Netto og hentede hende måske også. Forurettede havde ikke selv bil eller kørekort. Vidnet var med i bilen nogle gange. Forurettede forekom meget trist og træt. Vidnet fik ikke helt en forklaring på, hvorfor hun var det. Hun havde syntes, at det var underligt. Forurettede tog hendes dyne en gang, hvilket hun undrede sig over. Forurettede sov i stuen. Forurettede overnattede der 4-5 gange. Hun var der nok i nogle dage, når hun overnattede. Andre gange var hun der kun i nogle timer. Hun spurgte tiltalte og hans søn om, hvorfor Forurettede var der, men fik ikke noget konkret svar. Hun syntes, det var mærkeligt, at Forurettede kom og overnattede der. Hun burde måske have draget mere omsorg for hende, men gjorde det ikke, fordi hun selv var syg. Forurettedes far har efterfølgende skrevet til hende.

Vidnet havde sine ting stående i lejligheden. Hendes fjernsyn var pakket ud. Hun havde sit tøj i skabet. Hun prøvede at gøre lidt rent og indrette lejligheden, men hun var ikke oppe i gear på grund af sin sygdom.

Hun har aldrig set glidecreme eller en lyserød vibrator i lejligheden.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at han opfatter tiltalte som sin far. Tiltalte har altid været der for ham, uanset hvor i landet han har boet med sin mor. Tiltalte hentede ham hver 14. dag, da de boede på Lol-land, fra han var 5 år og 8-9 år frem. Han var i den periode hos tiltalte en hel weekend ad gangen. Tiltalte boede lidt i By 9, men primært på Adresse 2 i By 2. Tiltalte boede med sin mor og sin kæreste Person 3. Tiltalte boede måske også i By 1.

Vidnets fætre, Vidne 4 og Person 8, og kusine, Forurettede, kom nogle gange, da tiltalte boede i By 2. Det var primært Person 8 og Vidne 4, der kom hos tiltalte. Forurettede var der nogle få gange. Som børn var de på legepladsen. Det var primært vidnet, der spurgte, om han kunne være sammen med sine fætre. Nogle gange ville Forurettede gerne med. Han har ikke en fornemmelse af, hvor mange gange Forurettede var der. Han var hos tiltalte hver 14. dag. De andre var der hist og pist. Det var meget forskelligt, hvor ofte de var der. Der kunne nogle gange være fire gange i træk, hvor de ikke var der. Når de spillede PlayStation, sad Forurettede ved siden af. De måtte ikke spille hele tiden, fordi de også skulle underholde Forurettede. Tiltalte havde en iPad, som han fik, da de første kom på markedet. Tiltalte havde ikke altid den nyeste teknologi. Han beholdt og brugte det så længe, det var muligt. Tiltalte havde et GoPro kamera, som de havde med, når de var ude at dykke. Tiltalte havde en båd. Han har været med ude på tiltaltes båd. Der var et GoPro kamera på båden. Han ved ikke, om tiltalte har brugt kameraet i andre sammenhænge.

De kunne som drenge nogle gange komme op at slås. Det var forskelligt, hvem der sloges med hvem. Hvis de kom op at slås, var der en der løb hjem

side 27

til tiltalte, og de andre fik en skideballe, når de kom hjem fra legepladsen. Det var primært Vidne 4, de var onde mod. De har måske også været onde mod Forurettede et par enkelte gange.

Da han flyttede til Jylland sammen med sin mor, så han sine fætre og kusine oftere. Da han var fyldt 17 år og skulle begynde på produktionsskole, flyttede han ned til tiltalte, hvor han mest så Vidne 4. Forurettede fulgte ikke med som en pakkeløsning. Person 8 kom nogle enkelte gange.

På et tidspunkt flyttede en af tiltaltes arbejdskollegaer, Vidne 2, ind, efter at en anden af tiltaltes kollegaer var flyttet ud. Han husker ikke, hvornår Vidne 2 flyttede ind. Vidne 4 var der rigtigt meget.  Vidne 2 flyttede til Polen i begyndelsen af december 2021. Han kom aldrig rigtig tilbage. Han vil gætte på, at Vidne 2 boede hos tiltalte i ca. 1 år.

Forurettede var bare en del af familien. Han opfattede det som om, at tiltaltetog sig af dem, når de var der. Tiltaltes relation til Forurettede var ikkeanderledes, end hans forhold til de andre børn. Selv fik han særbehandling,fordi tiltalte opfattede ham som sit barn. Forurettede var hos tiltalte, når hun

 

 

skulle på arbejde i Netto i By 3. Hun sov på sofaen. Hun tog hjem til By 4, når hun ikke skulle på arbejde.

Det sidste stykke tid, han boede i lejligheden, blev alle behandlet som voksne. Der var ingen, der fik særbehandling. Han spurgte ikke om lov hos tiltalte, inden han gjorde noget, men satsede på tilgivelse, når han kom hjem. De havde frie tøjler. De kom og gik, som de lystede.

Han og Vidne 4 fik i hoved og røv, men Forurettede var der ikke så tit og havde derfor ikke fået så meget. De fik derfor hende til at spørge, når de gerne ville have noget fra tiltalte.

Tiltalte og Forurettedes forhold var som hans og tiltaltes forhold. De holdt sig meget for sig selv i lejligheden, medmindre de skulle spise eller ryge en cigaret.

Nogle gange tog Forurettede bussen på arbejde, og andre gange kørte hun med tiltalte og Vidne 2, når de skulle på arbejde. Tiltalte og Vidne 2 arbejdede altid sammen. Vidne 2 arbejdede under tiltalte. Vidnet arbejdede også hos Virksomhed A/S 1 i 6 måneder frem til november 2021, hvor han blev vinterfyret. Da tog de alle afsted samtidig. Tiltalte hentede Forurettede, når hun ringede efter ham. Han kørte hende også hjem til hendes kæreste eller hjem til hendes mor. De ringede til tiltalte, hvis de havde brug for et lift. Han kender ikke til, at tiltalte kørte Forurettede nogen steder hen alene. Tiltalte kørte, så vidt han ved, ikke med Forurettede alene. Der var altid et formål, når de kørte i bilen sammen med Forurettede. De kørte ikke bare en tur. Det var hans indtryk, at Forurettede kørte med frivilligt. Hun var hurtigt inde i bilen.

side 28

Forurettede var hos tiltalte fra mandag til torsdag eller fredag. Senere fik hun også nogle lørdagsvagter, mens hun andre gange arbejdede fra tirsdag til torsdag eller onsdag til fredag. Det svingede. Forurettede kom dagen inden, hun skulle på arbejde. Hvis hun havde en enkelt mellemliggende fridag, blev hun i tiltaltes lejlighed. Hvis hun havde sidste ugentlig arbejdsdag om torsdagen, tog hun nogle gange bussen direkte fra arbejde hjem til sin mor. Så vidt han husker, overnattede hun ikke hos dem, hvis hun ikke skulle på arbejde dagen efter. Det var nemmere for Forurettede at komme fra dem og på arbejde end hjemme fra sin mor. Det var nemmere med bussen. Det var hans indtryk, at Forurettede havde det fint. Hun har aldrig givet udtryk for, at hun ikke gad være der. Hun fik mad. Hun virkede noget deprimeret, men det var hun også, når hun var hjemme hos sin mor. Han tænkte, at det skyldtes, at hun var blevet teenager. Hendes adfærd var den samme, uanset om hun var hjemme hos tiltalte eller hos sin mor.

Han, Forurettede, Person 8 og Vidne 4 brugte alle Snapchat. Tiltalte var også på Snapchat, men de skrev ikke til ham der. Han og tiltalte ringede sammen eller skrev beskeder på Messenger. Tiltalte lagde billeder op på Snapchat. Han ved ikke om tiltalte og Forurettede kommunikerede på Snapchat. Så vidt han ved, kommunikerede tiltalte og Forurettede også på Messenger og telefon. Han har set beskeder fra Forurettede til tiltalte. Tiltalte viste ham dem. Han hørte dem også tale i telefon sammen.

Tiltalte har skiftet skærm for ham, Forurettede og Vidne 4. Nogle gange skulle tiltalte bruge deres Apple-Id i den forbindelse. Han ved ikke, om tiltalte i den forbindelse har fået Forurettedes Apple-id.

Når han tænker tilbage, har han ikke haft indtryk af, at der var noget underligt i forholdet mellem Forurettede og tiltalte. Der har aldrig været humørsvingninger eller karakterskifte hos Forurettede. Han har aldrig kunnet finde noget, som indikerede, at der var noget helt mærkeligt i forholdet mellem dem.

Når Forurettede var hos tiltalte, kørte vidnet nogle gange med Forurettede ned for at handle. Han har også kørt hende hjem et par gange. De drak sammen et par gange. Forurettede mødtes ofte med sine venner eller tog på gågaden, når hun havde fri, ellers lå hun primært hjemme i lejligheden og kiggede på sin telefon.

Der var meget lydt i tiltaltes lejlighed. Man kunne høre gennem væggene. Han havde værelse lige ved siden tiltaltes soveværelse. Han har aldrig hørt tiltalte have sex – heller ikke Vidne 5. Tiltalte har nok hørt ham have sex.

Han har aldrig nogensinde mistænkt, at tiltalte og Forurettede skulle have haft sex sammen.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at han har arbejdet sammen

side 29

med tiltalte hos Virksomhed A/S 1. Vidnets bror var formand i Virksomhed A/S 1, og derigennem kom han i kontakt med tiltalte. Fysisk arbejdede de forskellige steder i landet, men mest i Københavns området. Han boede hos tiltalte fra foråret 2021 til december 2021. På det tidspunkt boede tiltaltes kæreste hos tiltalte i 1 måned eller 2. Tiltaltes søn, Vidne 1, boede der også. Der var også en gang imellem en pige med lyserødt hår. Pigen hed Forurettede. Han så sjæl-dent Forurettede hos tiltalte. Hun var der somme tider. Nogle gange var hun der 1 gang om ugen, og i andre perioder gik der lang tid, hvor hun ikke var der. Han og tiltalte var i København fra mandag til fredag. Han var hovedsa-geligt i lejligheden i weekenderne.

Han og tiltalte var meget tætte. Han tog nogle gange en drink med tiltalte. Han og tiltalte var også på ferie sammen i Polen 1-2 gange.

Tiltalte og Forurettede røg sommetider cigaretter sammen i køkkenet. Der var ikke tegn på, at der foregik noget unormalt mellem dem. Han har aldrig bemærket, at der foregik noget intimt mellem tiltalte og Forurettede.

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Af mentalerklæring afgivet den 6. april 2022, udfærdiget af Overlæge ved Psykiatrien i Region Syd-danmark, Psykiatrisk Afdeling, Middelfart, fremgår blandt andet:

"KONKLUSION OG BEGRUNDELSE:

44-årig mand, der ikke er tidligere straffet, nu sigtet for blufærdighedskræn-kelse og voldtægt.

Observanden er født i Columbia af samboende forældre som nr. 2 af 3 sø-skende. Forældrene blev skilt i observandens barndom, og da observanden var 16 år gammel, flyttede observanden sammen med sin mor og lillesøster til Danmark, idet moderen havde truffet en dansk mand.

Observanden har gået på sprogskole og har været på arbejdsmarkedet siden tidlig ungdom. Har de sidste 13 år arbejdet som overfladebehandler hos Virksomhed A/S 1 i By 3.

Observanden flyttede hjemmefra som 22-årig, hvor han flyttede sammen med en kæreste, der var gravid, da de mødte hinanden, og senere fik en søn,

somobservandenefterfølgendefungeredesomenslagsfarfor,ogsåeftersamlivsforholdet med sønnens mor ophørte. Observanden har siden bruddetmedstedsønnensmorhaftflerekæresteforholdmellemår-4år.Aktuelthavdeobservandenenkæreste,hanhavdetruffetisommeren2021.Detteforhold ophørte i forbindelse med nuværende varetægtsfængsling.

Observanden har aldrig været i kontakt med psykolog eller psykiater. Han er

side 30

såvel fysisk som psykisk sund og rask, har aldrig haft misbrug af alkohol el-ler euforiserende stoffer. Han drikker en sjælden gang alkohol og har enkelte gange som ung drukket så meget alkohol, så han ikke har kunnet huske, hvad han har foretaget sig. Han har aldrig haft abnorm reaktion på alkohol.

Observanden er ikke sindssyg, og han findes begavet inden for normalområ-det. Han er derfor ikke omfattet af den i straffelovens § 16, stk. 1 eller 2 om-handlende personkreds. Det er også tvivlsomt om observanden er omfattet af den i straffeloven § 69 omhandlende personkreds.

Såfremt observanden findes skyldig i det nu påsigtede, kan man ikke mhp. imødegåelse af ny ligeartet kriminalitet anbefale andet og bedre end straf som forskyldt.

..."

Den 7. februar 2023 blev der foretaget § 26-afhøring af tiltalte. Af afhørin-gen fremgår blandt andet:

"...

Ad udlændingens tilknytning til det danske samfund

1. Varigheden af udlændingens samlede (lovlige og ulovlige) ophold i

landet

Han kom til Danmark i 1994, så han har samlet været i landet i 29 år

2. Varighed af tidligere frihedsberøvelser i Danmark

Har ikke tidligere været frihedsberøvet.

3. Integration i det danske samfund og i andre medlemsstater

Han har en dansk omgangskreds. 80 % er herboende danskere og resten er europæiske arbejdskollegaer.

4. Opvækst, skolegang og uddannelsesforløb

Han gik i Skole i Esbjerg til og med 9. klasse, efter-følgende tog han et forløb på teknisk skole, dog uden at afslutte en egent-lig uddannelse. Han har efterfølgende modtaget en del kurser i overflade-behandling, som han brugte i sit nuværende arbejde.

5. Arbejde i Danmark og i andre medlemsstater

Han havde forskellige jobs som murerarbejdsmand forskellige steder, hvor der manglede arbejdskraft. Han arbejdede en del år hos Virksomhed A/S 2, By 13 med reparation af lastvognstrailere. Så havde han for-

skellige småjobs som afløser, hvor han var lastvognschauffør herunder ved firmaer i By 13. I 2009 blev han ansat ved Virksomhed A/S 1, som timelønnet overfladebehandler, han blev senere udnævnt formand. Ansat her til anhol-delse.

6. Fagbevægelse

Medlem af Krifa de sidste mange år, herunder imens han arbejdede ved

side 31

Virksomhed A/S 1.

7. Skriftlige/mundtlige danskkundskaber

Flydende dansk mundtlig og skriftlig.

8. Aktiv deltagelse i foreningsliv

Han forklarede, at han havde gået til skydning siden siden 2007 i Forening. Han gik der som regel en gang om ugen og deltog i frivillige arrangementer derude.

Ad udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold

9. Alder

46 år

10. Helbredstilstand, herunder misbrug af euforiserende stoffer

Afhørte forklarede, at han ikke var syg. Han har og har ikke haft misbrug i nogen form.

11. Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet

Ad udlændingens tilknytning til herboende personer

12. Ægteskab/registreret partnerskab

Ugift og har ikke tidligere været gift.

13. Fast samlivforhold/kæreste

Har gennem årene boet sammen med flere kærester af længere varighed. Senest ved anholdelse.

14. Børn

Vidne 1, 22 år. Vidne 1 er ikke afhørtes biologiske søn, men både afhørte og Vidne 1 anser hinanden for far og søn.

15. Forældre, øvrig familie og omgangskreds her i landet

Afhørtes mor og søster og hendes mand bor i Danmark. De ses så ofte som muligt. Nogle gange hver måned andre gange oftere, dette var afhængig af, hvordan hans arbejde var planlagt, idet han ofte lå ude (mest i Danmark) i arbejdsrelation.

Ad udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære

slægtninge

16. Ægtefælles/registreret partner/mindreårige børns tilknytning til

Danmark

Alle familiemedlemmer bor i Danrnark og har gjort i mange år.

17. Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvisning,

side 32

og er der årsager til, at de vil have særligt vanskeligt at følge udviste til hjemlandet

Familien vil formentlig blive i Danmark, idet det er her de har deres hjem.

Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet

18. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlandet

Afhørte forklarede, at han sidst og eneste gang var i Colombia i 2008 for at besøge sin far. Afhørtes far er siden død. Han har ingen kontakt med nogen i Colombia i dag.

19. Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få et

udstedt

Han har gyldigt nationalpas.

20. Aftjening af værnepligt i hjemlandet

Nej

21. Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i

hjemlandet

22. Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kund-

skaber

Han taler og skriver spansk. Han gik i skole i Colombia til han var ca. 15 år.

Han ved ikke, om han pt. ville kunne klare sig sprogmæssig på en

arbejdsplads eller lignende i Colombia. Han mener i hvert fald ikke at kunne skriftlig

..."

Udlændingestyrelsen har den 7. februar 2023 udtalt blandt andet:

"...

Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte fik den 18. marts 1996 opholdstilladelse med mulig-hed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 indtil den 16. maj 1996. Denne tilladelse er senest den 19. juni 1996 meddelt tidsubegræn-set.

Den 13. oktober 1994 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).

Længden af pågældendes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmel-serne regnes fra den dato, hvor pågældende indgav ansøgning om opholdstil-ladelse, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1. Da der er usikkerhed om det præcise tidspunkt for indgivelse af ansøgning lægges til grund, at Tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark siden 13. oktober 1994, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, hvilket er ca. 28 år og 4 måneder,

side 33

jf. udlændingelovens § 27.

At Udlændingestyrelsen ikke præcist kan oplyse længden af pågældendes lovlige ophold i Danmark, ses ikke at have betydning for hjemlen, da pågældende uanset hvad har opholdt sig i Danmark i mere end 9 år..."

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forkla-ret, at han ikke har nogen spansktalende venner i Danmark. Hans udenlands-ke venner taler polsk og litauisk. Han taler spansk med sin mor en gang imellem, men derudover taler han ikke spansk med nogen. Han har måske en fætter eller to i Colombia, som han ikke har personlig kontakt med. Han ”hilser” på dem på internettet. Han er ikke så god til at læse og skrive spansk. Han tvivler på, at han vil kunne få et arbejde i Colombia. Han ken-der ingen, han kan bo hos i Colombia. Han har sidst været i Columbia i 2008. Han har ikke kontakt til nogen i Colombia i dag. Han mener ikke, at han vil kunne få arbejde som rejsemontør i Colombia. Han ved ikke, hvorfor det ikke skulle være muligt.

Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 28. december 2021.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

3 dommere og 3 nævninger udtaler:

Forurettede, har afgivet en yderst troværdig, nøgtern og detaljeret forklaring uden tendens til overdrivelse eller overdramatisering, herunder om hvor krænkelserne og overgrebene har fundet sted, og om de nærmere omstændigheder. Forurettede har endvidere selv givet udtryk for tvivl, når hun har været usikker, herunder om begyndelsestidspunktet for krænkelserne, og om hvor ofte krænkelserne og overgrebene har fundet sted. Denne usikkerhed anses som en naturlig følge af hendes unge alder under de tidligste forhold.

Forurettedes forklaring er delvist understøttet af politiets efterfølgende fund af sædrester fra tiltalte i forurettedes trusser, sædrester fra tiltalte i den udpegede bil sammen med andet DNA-spor fra både tiltalte og forurettede samme sted samt kamerastativ i tiltaltes soveværelse og GoPro kameraer.

Heroverfor står tiltaltes forklaring, der har fremstået usammenhængende og delvist konstrueret. Således har tiltalte under sagens forløb ændret sin forklaring fra benægtelse af enhver seksuel kontakt med forurettede til -efter fundet af DNA-spor -  erkendelse af et seksuel t forhold, fra hun var omkring 16 år. Tiltalte har tillige afgivet divergerende forklaring om, hvornår forurettede begyndte at komme i hans hjem. Tiltalte har endvidere ikke kunnet give en plausibel forklaring på, hvordan hans forhold til forurettede skulle have ændrede sig fra en familiær relation, hvor han selv

side 34

og forurettede betragtede ham som en onkel, til at han og forurettede indledte en frivilligt seksuelt forhold.

På denne baggrund findes tiltaltes forklaring ikke troværdig.

Det findes herefter ubetænkeligt at lægge forurettedes forklaring til grund som bevis for det passerede i de enkelte forhold, og disse voterende finder derfor tiltalte skyldig i følgende omfang:

I forhold 1 i overensstemmelse med tiltalen, dog således at krænkelserne ikke har fundet sted på Adresse 1 i By 1 og således, at tiltalte i hvert fald i perioden fra marts 2010 til den 14. april 2012 adskillige gange, jævnligt og kontinuerligt, har krænket forurettede som anført i tiltalen.

I forhold 2 i overensstemmelse med tiltalen, dog således at det i tiltalen beskrevne har fundet sted adskillige gange, jævnligt og kontinuerligt i perioden fra 15. april 2012 til 14. april 2016.

I forhold 3 i overensstemmelse med den principale tiltale, dog således at det i tiltalen beskrevne har fundet sted adskillige gange, jævnligt og kontinuerligt i perioden fra den 15. april 2016 til den 14. april 2019.

I forhold 4 i overensstemmelse med tiltalen, dog således at det i tiltalen beskrevne har fundet sted adskillige gange, jævnligt og kontinuerligt i perioden fra den 15. april 2019 til ultimo december 2021.

1 nævning udtaler:

Ovennævnte tiltrædes, men efter forurettedes detaljerede og præcise forklaring findes det yderligere bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 1 for så vidt angår hele perioden fra den 1. maj 2008.

1 nævning udtaler:

Det ses ikke til domfældelse i en straffesag med tilstrækkelig sikkerhed bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i den rejste tiltale. Denne nævning stemmer derfor for at frifinde i det hele.

1 nævning udtaler:

Det ses ikke til domfældelse i en straffesag med tilstrækkelig sikkerhed bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i forhold 1, 2 og 4. Efter forurettedes og tiltaltes forklaring om det seksuelle forhold findes det bevist, at det er begyndt på et tidspunkt efter den 15. april 2016 og før forurettede fyldte 15 år, men der ses ikke ved forurettedes forklaring at være ført tilstrækkeligt bevis for, at det er sket under udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed. Denne nævning stemmer derfor for alene at domfælde for den

side 35

subsidiære tiltale i forhold 3 ved overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1, til dels jf. § 225.

Efter stemmeudfaldet vil tiltalte være at kende skyldig i overensstemmelse med ovennævnte udtalelse fra 3 dommere og 3 nævninge.

Thi bestemmes:

Tiltalte kendes skyldig i forhold 1 vedrørendeperioden fra marts 2010 til 14. april 2012, i forhold 2, i den principale tiltalei forhold 3 og i forhold 4, i alle forhold for et antal tilfælde svarende tiladskillige gange, jævnligt og kontinuerligt.

Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsættes efter straffelovens § 232, stk. 1, § 216, stk. 2 (tidl. straffe-lovens § 222, stk. 2 og 3), § 216, stk. 1, og § 222, stk. 1, jf. til dels § 225 (tidl. straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2 og § 222, stk. 1, jf. til dels § 225), og § 216, stk. 1, jf. til dels § 225 (tidl. straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, jf. til dels § 225).

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år.

Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdenes karakter og grovhed, herunder at tiltalte påbegyndte krænkelserne mod forurettede, da hun var et lille barn, og at krænkelserne derpå udviklede sig til egentlige seksuelle overgreb, som tiltalte begik kontinuerligt mod forurettede gennem hele hen-des barndom, herunder for en betydelig dels vedkommende i tiden efter strafskærpelsen, som var tilsigtet med lov nr. 635 af 8. juni 2016, der trådte i kraft den 1. juli 2016. Der er endvidere lagt vægt på, at forholdene er begået i situationer, hvor tiltalte skulle varetage omsorgen for forurettede, eller hvor hun grundet omstændighederne var i et afhængighedsforhold til ham. Tillige er der lagt vægt på, at tiltalte i forbindelse med overgrebene har udnyttet det tillidsforhold og den nære tilknytning, der i øvrigt bestod mellem tiltalte og forurettedes familie.

Bolig- og besøgsforbud

Tiltalte er ikke tidligere straffet for ligeartet kriminalitet.

Samtlige voterende finder imidlertid, at der må antages at være fare for, at tiltalte vil begå ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed, og at et bolig-og besøgsforbud vil være egnet til at forebygge denne fare.

Der er herved lagt vægt på karakteren og omfanget af de seksuelle overgreb, og at overgrebene er fortsat uændret efter den 1. januar 2020, hvor området for at pålægge blandt andet bolig-og besøgsforbud blev udvidet ved ikraft-

side 36

trædelsen af lov nr. 1425 af 17. december 2019. Der er endvidere lagt vægt på omstændighederne, hvorunder overgrebene er begået.

Henset til grovheden af de seksuelle overgreb, og idet oplysningerne om til-taltes personlige forhold i øvrigt ikke taler herimod, findes der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at påbuddene gives for tiden.

Samtlige voterende stemmer herefter for at pålægge tiltalte besøgs- og bolig-forbud for tiden, jf. straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. stk. 5, tidligere stk. 4.

Udvisning

Tiltalte, der er colombiansk statsborger, er nu idømt en straf på fængsel i 8 år for blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232, stk. 1, voldtægt af barn under 12 år, jf. straffelovens § 216, stk. 2, voldtægt af barn under 15 år, til dels ved andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffelovens § 216, stk. 1, og § 222, stk. 1, jf. til dels § 225 samt voldtægt, til dels ved andet seksuelt forhold end samleje i medfør af straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225.

Det følger herefter af udlændingelovens § 22, nr. 6, jf. § 26, stk. 2, at tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Ifølge artikel 8, stk. 2, må

ingenoffentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret,

medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund bl.a. for at forebygge uro eller forbrydelse. Afgørelsen af, om et indgreb er nødvendigt, beror navnlig på en proportionalitets-vurdering. I bedømmelsen indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for ud-visning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet.

Tiltalte, der nu er 45 år, kom til Danmark i 1994. Han er født og opvokset i Colombia, hvor han gik i skole, til han var ca. 15 år. Han taler og skriver spansk. Efter hans forklaring for retten lægges det endvidere til grund, at han har familie i Colombia i form af nogle fætre. Tiltalte har, siden han kom til Danmark, været i Colombia én gang, tilbage i 2008.

Det vurderes på den baggrund, at tiltalte ikke er uden forudsætninger for at kunne etablere sig i Colombia, hvis han udvises.

Tiltaltes mor, søster og svoger bor i Danmark. Tiltalte har haft skolegang i

side 37

Danmark og taler og skriver dansk. Tiltalte har endvidere haft fast arbejde i Danmark i mange år.

Henset til karakteren og grovheden af den pådømte kriminalitet, og henset til at tiltalte har haft en væsentlig del af sin opvækst i Colombia og ikke har etableret sin egen familie her i landet, findes de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte at have større vægt, end de hensyn der taler imod udvisning på baggrund af tiltaltes tilknytning til Danmark. Det vil herefter ikke være en uproportional foranstaltning at udvise tiltalte med henblik på at forebygge uro og forbrydelse.

Retten bemærker i denne sammenhæng, at tiltaltes familie vil have mulighed for at opretholde kontakten til tiltalte, herunder ved besøg i Colombia og ved kommunikation via telefon og internet.

Efter en samlet vurdering af de forhold, som har ført til udvisning af tiltalte, og henset til at tiltalte ikke har etableret sin egen familie her i landet sammenholdt med hans umiddelbart gode forudsætninger for at etablere sig i Colombia, findes et indrejseforbud for bestandigt endvidere ikke at være uproportionelt.

Samtlige voterende stemmer med denne begrundelse for at tage den af an-klagemyndigheden nedlagte påstand om udvisning med et indrejseforbud for betandigt til følge, jf. udlændingelovens § 22, nr. 6, jf. § 32, stk. 4, nr. 7.

Erstatning

De juridiske dommere tager den nedlagte erstatningspåstand til følge som neden for bestemt. Dommerne har ved fastsættelsen af beløbets størrelse lagt vægt på, at der ved lov nr. 140 af 28. februar 2018, som trådte i kraft 1. april 2018, blev indført en nedre grænse på 150.000 kr. i tortgodtgørelse i sager om grove tilfælde af seksuelt misbrug af børn, samt at der i nærværende sag blandt andet er tale om adskillige tilfælde af overgreb i form af fuldbyrdede samlejer begået kontinuerligt over en lang årrække mod et barn fra omkring 8 års alderen og under omstændigheder, hvor barnet var i tiltaltes varetægt.

Erstatningskravet forrentes som påstået fra den 2. januar 2023.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, skal straffes med fængsel i 8 år.

Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte forbydes indtil videre uden politiets tilladelse at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år, samt at modtage besøg af børn under 18 år,

side 38

der ikke er ledsaget af en voksen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 200.000 kr. til Forurettede, co. advokat Jonna Hjeds, Sønderborg.  Beløbet forrentes med procesrente fra den 2. januar 2023.

Dommer 1 Dommer 2Dommer 3

Domsresume

Dom i sag om seksuelt misbrug af mindreårig

Dom afsagt: 13. marts 2023

Et nævningeting ved Retten i Sønderborg har den 13. marts 2023 idømt en mand 8 års fængsel for seksuelt misbrug af en pige, fra hun var omkring seks år, til hun var 17 år.

Pigen, der var datter af nære bekendte til tiltalte, kom oprindeligt hos ham sammen med andre børn til legeaftale. Misbruget omfattede blufærdighedskrænkelse indtil omkring 8 års-alderen, hvorefter det gik over til andet seksuelt forhold og samleje. I de sidste år blev der anvendt anden ulovlig tvang ved trussel om at åbenbare film og fotografier af forholdene samt trussel om at blive misbrugt af hackere med kendskab til filmene.

3 nævninger og de 3 juridiske dommere var enige om, at tiltalte havde gjort sig skyldig i dette omfang ved adskillige tilfælde, jævnligt og kontinuerligt gennem årene, og i medfør af straffelovens § 232, stk. 1, § 216, stk. 1 og 2, § 222, stk. 1, jf. til dels § 225, alt jf. tidligere bestemmelser i straffelovens § 222, stk. 2 og 3, § 216, stk. 1, nr. 2.

En nævning tiltrådte dette og fandt yderligere tiltalte skyldig i tidligere forhold af

blufærdighedskrænkelse.

En nævning stemte for frifindelse i det hele.

En nævning stemte for domfældelse alene for en subsidiær påstand om seksuelt forhold til pigen i perioden, hvor hun var fra 12 til 15 år, i medfør af straffelovens § 222, stk. 1, jf. til dels § 225.  

Efter dette afstemningsresultat blev tiltalte kendt skyldig i overensstemmelse med flertallets afgørelse.

Der var enighed om, at straffen fastsættes til fængsel i 8 år. Desuden blev tiltalte idømt bolig- og besøgsforbud i forhold til børn under 18 år.

Tiltalte blev endelig udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Forurettede blev tilkendt 200.000 kr. i tortgodtgørelse.

Tiltalte ankede staks dommen til frifindelse og blev fortsat varetægtsfængslet under anken.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 2187/23
Rettens sags nr.: SS-615/2023-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i SønderborgSON
DDB sags nr.: 1298/23
Rettens sags nr.: SS-5863/2022-SON
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
3300-72305-00137-21
Påstandsbeløb