Dom
Retten i Glostrup
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 5. september 2022
Rettens nr. AL-14299/2021
Politiets nr. 0700-73112-00017-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1998)
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 3. december 2021.
Tiltalte er tiltalt for
1.
forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 89,
ved den 22. september 2021 ca. kl. 11.30 på parkeringspladsen ved Adresse 1 i By 1, med knivstik, at have forsøgt at dræbe Forurettede 1, der herved pådrog sig en delvist sammenklappet lunge på venstre side, en læsion af mellemgulvsmusklen, en rift i det 5. ribben på vens-tre side, en rift i venstre nyre, væske i bughulen, en læsion af mavesækken samt afværgelæsioner i form af stik-/ snitsår på venstre over- og underarm og hænderne, hvilket forsøg mislykkedes, idet Forurettede 1 overlevede.
2.
overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 89,
ved den 10. december 2020 ca. kl. 23.30 på Kro, Adresse 2 i By 2, at have slået tjenestegørende politiassistent Forurettede 2 på armen og i forlængelse af sin anholdelse tildelt ham flere knæspark mod benet.
3.
overtrædelse af straffelovens § 121, jf. § 89,
ved i forlængelse af det i forhold 2 beskrevne, at have overfaldet tjenestegø-
Std 75274
side 2
rende politiassistent Forurettede 2 og politiassistent Forurettede 3 med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale, idet tiltalte udtalte ”møgdyr” , ”idioter” , ”narrøve” , ”fucking idioter” og ”møgsvin" eller lignende rettet mod dem.
4.
legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 89,
ved den 2. juli 2021 ca. kl. 22.00 i den sydlige ende af tunnelen under Lyng-by St., Ulrikkenborg Plads i Kgs. Lyngby, i forening og efter forudgående af-tale eller efter fælles forståelse med en ukendt gerningsmand, at have slået Forurettede 4 i hovedet med en ukendt genstand, hvorefter Forurettede 4 blev tildelt adskillige spark og slag på kroppen, hvilket medførte, at Forurettede 4 fik flere behandlingskrævende skader i hovedet, herunder en brækket kæbe og en brækket næse.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået tiltalte dømt i overensstemmelse med an-klageskriftet og har påstået tiltalte straffet med fængsel.
Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1, subsidiært straffrihed efter straffelovens § 13, stk. 1 eller stk. 2, mere subsidiært at for-holdet henføres under straffelovens § 245, stk. 1, frifindelse i forhold 2, sub-sidiært at forholdet henføres under straffelovens § 119, stk. 4, domfældelse i overensstemmelse med tiltaltes erkendelse i forhold 3 samt frifindelse i for-hold 4, subsidiært at forholdet henføres under straffelovens § 244, stk. 1.
Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale 50.000 kr. i tortgodtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 med forrentning fra den 23. september 2022 og i øvrigt taget forbehold for erstatning for tabt er-hvervsevne og for varigt mén med videre.
Tiltalte har har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.
Forurettede 4 har påstået, at tiltalte skal betale 25.000 kr. i tort-godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, subsidiært § 26, stk. 4, med forrentning i henhold til erstatningsansvarslovens § 16 og har øvrigt taget forbehold for erstatning af helbredsudgifter og anndet tab, erstat-ning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte, godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.
Sagens oplysninger
side 3
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, overlæge Vidne 1, Vidne 2, politiassistent Forurettede 2, Vidne 3, Vidne 4 og Forurettede 4.
Tiltalte har forklaret, at han var på Adresse 1 i By 1 den 22. september 2021 kl. ca. 11.30. Han ken-der Forurettede 1. De er ikke venner.
Forurettede 1 var sur på tiltalte. Tiltalte havde nogle dage tidligere hjulpet Forurettede 1 med at hente noget værktøj. Forurettede 1 havde bedt tiltalte om at køre bilen, fordi Forurettede 1 var påvirket. Tiltalte kørte derfor bilen. Bilen stod ved Forurettede 1's gara-geport. Det skrånede lidt nedad. Tiltalte satte bilen i frigear, hvorved bilen trillede baglæns og lavede et mærke i garageporten. Det syntes Forurettede 1, at til-talte skulle betale 40.000 kr. for, hvilket de blev uvenner over. Tiltalte syn-tes, at det var noget forsikringen måtte klare, og han syntes ikke, at han skul-le betale noget til Forurettede 1. Forurettede 1 beskyldte ham også for at have stjålet no-get tøj fra ham. Tiltalte havde lånt en jakke af Forurettede 1, som mente, at tiltalte havde stjålet jakken fra ham. Først blev de uvenner over porten, og et par da-ge senere klandrede Forurettede 1 tiltalte for at have stjålet jakken.
Tiltalte kender Vidne 4, som han også kendte i september 2021. Han var hjem-me hos Vidne 4 den 22. september 2021. Vidne 4 var ked af det og havde kære-steproblemer, hvorfor tiltalte var taget med Vidne 4 hjem. Tiltalte var hos en kammerat, hvor han havde fået et par øl. Vidne 4 hentede ham hos kammeraten. Det kan godt passe, at Vidne 4 hentede ham kl. 3 om natten. De kørte herefter hjem til Vidne 4. Tiltalte havde kun fået et par øl. Han havde ikke taget stoffer. Tiltalte var ikke i By 3 for at hente stoffer. Tiltalte tog med Vidne 4 hjem, for-di Vidne 4 ikke ville være alene. De gik i seng kort efter, at de kom hjem til Vidne 4. Tiltalte sov på sofaen. Han tog ikke stoffer i løbet af natten. Han ved ik-ke, hvornår han vågnede dagen efter. Han var træt og kunne godt mærke, at han havde fået et par øl dagen før.
Tiltalte havde ikke været vågen så længe, da Forurettede 1 kom. Da han vågnede, gik han ud i haven, hvor han stod og røg en cigaret. Han så, at Forurettede 1 kom kørende. Forurettede 1 sad i sin bil. Det så ud som om, at Forurettede 1 talte i telefon. Forurettede 1 var alene i bilen, og han talte i telefon over bilanlægget.
Da Forurettede 1 så tiltalte, hoppede Forurettede 1 ud af bilen og gik over mod tiltalte med et bat i hånden. Tiltalte gik ind i Vidne 4's køkken, hvor han tog en kniv for at skræmme Forurettede 1. Tiltalte sagde til Forurettede 1, at han skulle ”skride” og ”pisse ind i sin bil” . Tiltalte blev bange, da han så Forurettede 1 gå frem mod ham med battet. Forurettede 1 svingede battet mod tiltalte, og tiltalte løftede benet op mod brystet for at afværge et slag. Tiltalte fik et chok, da battet ramte hans ankel. Forurettede 1 slog herefter mod tiltaltes hoved, og tiltalte prøvede at afværge
side 4
med armen. Battet ramte først underarmen, hvorved battet gled ned ad ar-men. Forurettede 1 løftede battet igen og slog tiltalte på ny. Denne gang ramte Forurettede 1 tiltalte i baghovedet, hvor han fik en kæmpe bule. Imens svingede til-talte med kniven for at afværge. Han slog ud med armen, og han må have ramt Forurettede 1 meget uheldigt i brystkassen. Han var selv rigtig rystet over si-tuationen. Det var en voldsom situation. Det var ikke meningen, at det skulle udvikle sig sådan. Det var meget chokerende. Han så stjerner, og det sortne-de for hans øjne, da han blev ramt af battet i baghovedet. Tiltalte skyndte sig herefter at komme væk. Han var skræmt fra vid og sans.
Tiltalte lavede en bevægelse med kniven, hvorved kniven kan have ramt Forurettede 1 tilfældigt. Tiltalte afværgede med den arm, han holdt kniven i, og derfor må han have ramt Forurettede 1 øverst på brystet. Tiltalte havde håbet, at Forurettede 1 ville være kørt derfra, da han så, at tiltalte havde hentet en kniv.
Tiltalte skyndte sig væk bagefter, da han som nævnt var skræmt fra vid og sans. Han løb derfra og mødte tilfældigt en kollega, som samlede ham op. Kollegaen tog tiltalte med hjem til sig, hvor tiltalte lå på kollegaens sofa de følgende dage med hjernerystelse. Han fandt ud af, at han var efterlyst. Han tog herefter på skadestuen for at få dokumenteret sine skader.
Forevist foto af gerningsstedet på parkeringspladsen (bilag A-1-2-1-0, side 1, den digitale ekstrakt side 27) forklarede tiltalte, at han stod midt på vejen på parkeringspladsen uden for Vidne 4's have. Forurettede 1 holdt uden for Vidne 4's have. Forurettede 1 talte i telefon, inden han steg ud af bilen. Forurettede 1 steg ud af bilen og havde et bat med.
Et par dage forinden havde Forurettede 1 ringet til tiltalte og truet ham. Forurettede 1 havde råbt og skreget. Forurettede 1 havde herunder sagt, at han ville smadre tiltal-te og tiltaltes far, og at tiltalte skulle betale de penge, han skyldte efter at væ-re kørt ind i garageporten. Tiltalte var blevet meget chokeret. Tiltalte blev bange for Forurettede 1, men han ringede ikke til politiet. Han ved ikke, hvorfor han ikke ringede til politiet – måske af frygt.
Tiltalte hentede en kniv, der lå ved køkkenvasken, da Forurettede 1 kom gående mod ham med et bat. Det var en almindelig kniv med et sort skaft. Kniven var 10-15 cm lang. Tiltalte håbede, at Forurettede 1 ville blive bange og køre igen. Han havde kun til hensigt at skræmme Forurettede 1.
Efterfølgende kastede tiltalte kniven i en busk i By 1. Tiltalte er ikke så kendt i By 1, så han ved ikke nærmere, hvor han kastede kniven. Efter det sidste slag med battet, løb han venstre om bygningen. Han smed først kniven, da han var kommet længere væk fra området. Han vil tro, at han smed kniven inden for en radius af 2 km fra Vidne 4's bopæl. Tiltalte blev samlet op af sin kollega på en hovedvej. Han smed kniven, før han mødte sin kolle-ga. Adspurgt nærmere til hvor han smed kniven, forklarede tiltalte, at han smed kniven ud af bilvinduet, efter han blev samlet op af kollegaen og var ca.
side 5
2 km væk fra Vidne 4's lejlighed.
Det var tilfældigt, at tiltalte mødte sin kollega. Kollegaen hedder Person 1 og bor i By 4. Han kender ikke kollegaens adresse. Tiltalte var i lære i det firma, som Person 1 også arbejdede i. Firmaet hedder Virksomhed.
Tiltalte tog kniven for at skræmme Forurettede 1 og for at Forurettede 1 ikke skulle slå ham med battet. Køkkenet i Vidne 4's lejlighed ligger lige ud til haven, så han trådte kun et par skridt ind i lejligheden for at tage kniven i køkkenet.
Forevist foto af parkeringspladsen (bilag A-1-2-1-0, side 3, den digitale eks-trakt side 29) forklarede tiltalte, at han gik ud på vejen ved parkeringspladsen med kniven i hånden. Forurettede 1 slog med battet efter tiltaltes knæ, men tiltalte løftede benet for at afværge, og Forurettede 1 ramte anklen i stedet. Det var et me-get smertefuldt slag.
Forurettede 1 er stor og vejer 20-30 kg mere end tiltalte. Det andet slag prøvede tiltalte også at afværge. Battet ramte først armen og ramte derefter rent i baghovedet. Det sortnede for tiltaltes øjne, og han så stjerner. Han skyndte sig herefter væk.
Efter første slag brugte tiltalte kniven til at forsvare sig med. Han lavede måske først en stikkende bevægelse med kniven og dernæst nogle mere skæ-rende bevægelser. Han stak bare ud i luften og tænkte slet ikke over det. Han følte ikke, at han stak hårdt. Han tænkte kun på at forsvare sig og beskytte sit hoved. Han registrerede, at han stak Forurettede 1. Han så ikke, hvor han ramte Forurettede 1.
Han havde ingen intention om at bruge kniven, eller at Forurettede 1 skulle komme i livsfare. Han ved godt, det ikke er særlig godt at ramme én i brystet med en kniv. Tiltalte vidste ikke, at han havde ramt Forurettede 1 på den måde, før politiet eller hans forsvarer fortalte ham det. Det var ikke hans intention at bruge kni-ven.
Tiltalte stak med kniven, som han havde i sin højre hånd. Han stak kniven i lommen bagefter og lynede jakken. Han stak en eller to gange. Han ramte Forurettede 1 to gange med kniven. Første gang ramte han Forurettede 1 på brystet ved kravebenet. Han ramte Forurettede 1 en eller to gange med et stik. Han ramte Forurettede 1 to-tre gange i alt. Han vil mene, at det i et tilfælde var et stik, og de andre gange var det mere "ridsende bevægelser", som ramte Forurettede 1, da tiltalte svingede med armene for at forsvare sig, da Forurettede 1 fægtede med battet. Han mener, at Forurettede 1 havde battet i højre hånd. Tiltalte snittede efter den arm, som Forurettede 1 havde battet i. Tiltalte prøvede at afværge Forurettede 1's bat. Det gik hurtigt, og det hele var kaotisk. Tiltalte var meget chokeret over hændelsen.
Forevist skitse af Forurettede 1's skader fra personundersøgelsen på Ret-spatologisk Afdeling den 22. september 2021 (bilag C-3-8-0-0, side 6, den
side 6
digitale ekstrakt side 141), forklarede tiltalte, at skade nr. 3 nok skyldtes, at Forurettede 1 prøvede at gribe ud efter tiltalte og kniven. Derved blev Forurettede 1 snit-tet i sine hænder. Forurettede 1 havde afværgelæsioner på overarm og underarm fra kniven. Det var Forurettede 1, der var den aggressive part. Stikket i venstre side af brystet var uheldigt, og han tror, at det var det første stik. Tiltalte så ikke, om Forurettede 1 blødte. Det sortnede for tiltaltes øjne efter slaget i baghovedet. Tiltalte blev ikke ved med at stikke, han kæmpede kun for sit liv. Tiltalte stak ikke bevidst efter Forurettede 1's venstre side.
Tiltalte overvejede ikke at gå ind og lukke døren for Forurettede 1, da Forurettede 1 kom til Vidne 4's adresse. Han tænkte, at Forurettede 1 kunne smadre døren med battet. Han ved ikke, om han kunne have forladt stedet gennem Vidne 4's hoveddør el-ler bare være løbet derfra. Han var kommet ind ad havedøren og kendte kun den vej. Han talte ikke med Vidne 4 om, at Forurettede 1 kom. Vidne 4 sagde ikke til til-talte, at han skulle gå ud ad hoveddøren. Vidne 4 var der slet ikke. Tiltalte så ikke Vidne 4 i hele forvirringen.
Tiltalte løb fra stedet, selv om Forurettede 1 havde slået ham på foden. Han kunne godt løbe, men han haltede og kunne godt mærke, at der var noget galt. Han kørte på adrenalin i kroppen. Da han sad i kollegaens bil, gjorde det ondt. Han kunne efterfølgende ikke støtte på benet. Foden hævde op, og han havde fået et voldsomt slag i baghovedet. Han gik på krykker i 10 uger efter, og han kom ind på politistationen i rullestol. Det slag, han fik med battet i bag-hovedet, gjorde, at han var helt rundt på gulvet, da han de følgende dage lå på sofaen hjemme hos kollegaen. Han kom i kontakt med kollegaen, Person 1, fordi han så Virksomheds logo på bilen.
Han sov på Person 1's sofa og var kun der, indtil han fandt ud af, at han var efter-lyst. Person 1 bor i Bydel. Tiltalte kan godt finde stedet igen, men han kender ikke adressen – måske Vej eller noget i den retning. Han var hos Person 1 i dagene efter den 22. september 2021. Person 1 hentede mad til ham og passede ham. Han overvejede ikke at ringe efter en ambulance eller til lægen. Da til-talte i nyhederne så, at han var efterlyst, tænkte han, at han måtte have doku-menteret sine skader. Han var skæmt fra vid og sans og vidste, at det var no-get rod.
Dagen efter tog tiltalte kontakt til politiet gennem sin forsvarer. Han kan ikke huske, om det var dagen efter den 22. september. Han ringede ikke selv til politiet, men han ringede til sin advokat. Han fik anbefalet Advokat af en ven. Han kontaktede politiet gennem forsvareren, fordi han tænkte, at det var sådan, man gjorde.
Da han meldte sig på politistationen, var han skaldet og havde en kæmpe bu-le i baghovedet. Han havde barberet sig skaldet, fordi han skulle se, hvad der var sket efter slaget i baghovedet. Først barberede han en plet af, men det så dumt ud, og derfor barberede han resten af håret af. Han barberede sig ikke skaldet for, at folk ikke skulle genkende ham.
side 7
Anklageren dokumenterede tiltaltes forklaring gengivet i grundlovsforhøret den 27. september 2021 (den digitale ekstrakt side 9), hvoraf fremgår:
” Sigtede forklarede, han kom ind på Albertslund politistation i går, fordi han havde set i avisen, at han var efterlyst for knivstik. Han havde ligget derhjemme med hjernerystelse og forstuvet fod, fordi Forurettede 1 havde slået ham med et baseballbat.
Sigtede er bekendt til Forurettede 1. De har kendt hinanden et stykke tid. Forurettede 1 er begyndt at være dybt underlig og paranoid. Han har nogle diagnoser. Forurettede 1 har ved en tidligere lejlighed bedt sigtede om at gå, fordi han var bange for at gøre sigtede noget.
Den 22. september 2021 fik sigtede baseballbattet i hovedet. Vidne 4 er en fæl-les bekendt, og en som Forurettede 1 laver penge med. Vidne 4 var ulykkelig, fordi Forurettede 1's kæreste havde sagt til Vidne 4's børns mor, at han tog stoffer. Vidne 4 spurgte sigtede, om han ikke ville gå en tur med ham, fordi han var ude af den. De var sammen, og Vidne 4 spurgte også, om de kunne sove sammen.
Sigtede sov derfor på Vidne 4's sofa. Om formiddagen den 22. september kom Forurettede 1 til Vidne 4's adresse. Sigtede så, at han kom kørende ude foran i bil. Sigtede stod ved døren. Han ved ikke om det var hoveddøren eller bagdø-ren. Det var den dør, han var kommet ind ad. Forurettede 1 kom, fordi Vidne 4 og Forurettede 1 samarbejder om noget.
Da sigtede gik over mod bilen for at sige hej, trak Forurettede 1 et aluminiumsbat, som lå på passagersædet, og slog ud mod sigtede. Han prøvede at afværge ved at løfte venstre ben op. Bildøren var lukket, da sigtede kom over til bil-en.
Da sigtede var kommet hen til bilen, havde sigtede sagt hej. Forurettede 1 havde spurgt, om sigtede havde skrevet til Forurettede 1's ekskæreste. Det må være noget, Forurettede 1 har bildt sig selv ind. Det sagde sigtede til Forurettede 1. Forurettede 1 havde i øvrigt selv tidligere skrevet til en tøs, som sigtede havde noget kørende med.
Derpå åbnede Forurettede 1 bildøren med battet i hånden og steg ud. Sigtede hav-de ingen kniv eller noget som helst. Forurettede 1 stod med battet langs siden og sagde ”jeg ved det er dig” og slog ud mod sigtede og ramte to gange. Før-ste gang mod skinnebenet og anden gang mod hovedet, så det sortnede for sigtedes øjne. Forurettede 1 ramte sigtede i baghovedet. Sigtede prøvede at dukke sig for ikke at blive ramt i ansigtet. Derefter skyndte han sig at løbe derfra.
Han ved ikke, hvor Vidne 4 var under episoden. Han var nok inden i lejlighe-den. Han så ingen andre mennesker. Han mødte ingen på sin vej, da han forlod stedet. Han så ingen kniv på noget tidspunkt.
side 8
Sigtede forklarede, at Forurettede 1 har problemer med mange mennesker. Sigtede går ikke med kniv og ved, at man ikke må gå med kniv. Han løb afsted, fordi han fik et bat i hovedet. Han er selv meget rystet over hele situationen.
Foreholdt vidneforklaringen fra Vidne 4 om, at han så sigtede trak en kniv, ved sigtede ikke, hvorfor Vidne 4 skulle have forklaret det.
Han så billedet af sig selv i pressen et par dage efter, at han havde ligget derhjemme med hjernerystelse. Han havde ikke selv tænkt sig at melde Forurettede 1 for overfaldet mod ham selv. Det plejer han ikke at gøre, hvis der sker noget.
Han skulle lige på skadestuen først. Måske skulle han have anmeldt det, men han har ikke tænkt over at prioritere det.
Forurettede 1 er meget større og mere aggressiv end sigtede.
Adspurgt af forsvareren forklarede sigtede, at han skulle på skadestuen. Der var han en dag eller to, før han tog på politistationen. Det kan godt passe med, at der er en skadestueattest fra lørdag. Det tog 5 timer på skadestuen. Det var grunden til, at han ikke fik meldt sig hos politiet lørdag.
Sigtede kan huske alt. Der er ikke af episoden, der er uklart.
Han så ikke Vidne 4 i nærheden af Forurettede 1. Han hørte ikke Vidne 4 sige eller gøre noget.
Adspurgt af retsformanden, forklarede sigtede, at han løb ud mod vejen, ef-ter han var blevet slået. Han løb ikke ind til Vidne 4 igen. Han mødte en tidli-gere arbejdskollega, Person 1, som samlede ham op i sin firmabil. De arbejdede sammen i sigtedes læretid, som murer i Virksomhed.”
Tiltalte forklarede hertil, at han ikke nævnte kniven i grundlovsforhøret, fordi han var bange for, hvad der ville ske med ham selv. Han var bange for at komme i fængsel, og han bekymret for Forurettede 1. Han havde ikke tænkt, at Forurettede 1 ville komme i livsfare. Han var bekymret, og han var meget nervøs, da han var i grundlovsforhør. Han har haft god tid til at tænke i fængslet, og der er stor forskel på, om man bliver sigtet for drabsforsøg eller grov vold. Han havde inden grundlovsforhøret ligget hjemme hos Person 1, og han var helt rundt på gulvet efter at været blevet slået i hovedet med et baseballbat i alu-minium. Han har nu valgt at sige sandheden.
Foreholdt skadestuejournal vedrørende tiltalte af 25. september 2021 (bilag N-4-1-2-0, den digitale ekstrakt side 349), hvoraf fremgår blandt andet, at han først blev undersøgt på skadestuen den 25. september 2021, forklarede tiltalte, at han først tog på skadestuen den 25. september 2021, fordi han så i medierne, at han var efterlyst. Han lå med hjernerystelse og tænkte ikke så
side 9
meget. Han havde ikke efter hændelsen den 22. september 2021 fået andre til at lave skaderne på sig – sådan noget ville han ikke frivilligt udsætte sig selv for.
Anklageren dokumenterede skadestuejournal af 25. september 2021 (bilag N-4-1-2-0, den digitale ekstrakt side 349).
Tiltalte bekræftede oplysningerne i skadestuejournalen, herunder at han ikke nævnte noget om kniven til lægen. Det er derfor, at lægen ikke har skrevet noget om en kniv. Han sagde ikke noget om kniven, fordi han var bange for, hvad der ville kunne ske. Han fik at vide, at foden var forstuvet og ikke brækket.
Anklageren dokumenterede personundersøgelse på Retspatologisk Afdeling af tiltalte den 26. september 2021 og skitse af læsioner (bilag N-4-1-3-0, den digitale ekstrakt side 354-358).
Tiltalte forklarede, at han afværgede et slag med armen. Han havde lidt ondt i armen og kunne mærke, at der havde været et slag. Battet ramte ham to gange på armen. Han var øm, men der var ikke sår. Det var meget værre med hovedet, hvor han blev ramt med fuld kraft.
Tiltalte var ikke ude hos sin far i dagene op til anholdelsen. Det er korrekt, at han tidligere har boet hos sin far i dennes kolonihavehus.
Tiltalte fik ikke nogen til at køre ud til Vidne 4 om aftenen for at tale med Vidne 4 om episoden. Tiltalte har hørt, at nogen har sagt, at han fik én, der hedder Person 2, til at tage derud. Det passer ikke. Han lå hjemme hos Person 1 med hjer-nerystelse.
Tiltalte skrev til Vidne 4 den 26. september 2021 på Messenger.
Tiltalte fik forevist tråd med korrespondance på Messenger mellem ham og Vidne 4 (bilag H-2-4-0-0, side 2-18, den digitale ekstrakt side 234-249), hvoraf fremgår bl.a.:
” Tiltalte: hey hvordan går det høar du fået det bedre??
Tiltalte: har
Tiltalte: du var jo helt ude af den med eksen der
Tiltalte: var Vidne 4?
Vidne 4: Mener du
Tiltalte: ja du fortalte jo du overvejede slå Person 3 ihjel hvor jeg sagde du lige måtte tage den med ro engang og kom og var sammen med dig fordi du hav-de det sy… …it hovede
side 10
Vidne 4: Uanset hvad. Så bliver det her jeres egen hovedpine. Det der var langt over grænsen hvor min familie bor, så er jeg ligeglad med hvordan og hvorledes tingene hænger sammen. Har faktisk haft en nogenlunde dag. Så kan slet ikke magte at kommentarer på det.”
Tiltalte: ej lad os stoppe den her tror vi begge 2 godt ved hvad der skete. prø-ver du seriøst holde med ham fordi i laver penge sammen eller hvad? er ik-ke med på hvad du mener? så syntes jeg du skal skaffe nogle video optagel-ser fra dine naboer for ...unne hjælpe mig meget i retten Vidne 4: Det styrer i selv.
Vidne 4: Alt det hovedpine er ikke min ting.
Tiltalte: vi ses Vidne 4.
Vidne 4: Mine naboer er rigeligt skræmte, samt min familie, tror jeg er kom-plet sindssyg, med alt det her der er sket.
Tiltalte: Forurettede 1 er sindssyg og psykopat som vi har snakket om! gider ikke hø-re på mere nu jeg kan ikke klare det psykisk
skaf nogle optag...er hvis du vil hjælpe din loyal… i stedet for den løgner og tyveknægt og hvad…
Vidne 4: Det er der kommet styr på det efter alt det her
Tiltalte: når det godt at høre ven pas på dig selv
Vidne 4: Er det dig der skriver?
Tiltalte: ja er det ikke Vidne 4 jeg skriver med? Bare du har det godt godnat hopper i seng
Vidne 4: Jeg har det sgu da dir sindsygt over alt det her altså.? Vidne 4: For
Tiltalte: også mig har selv ligget med hjernerystellse i 3 dage med forstuvet fod og har fået kørestol og krykker. de har kørt den op til noget helt sindsygt i medierne. blev fucking smadret med et alubat, manden er top psykopat og utilregnelig som du også selv har sagt. hold da op’
Tiltalte: godnat har så meget hovedpine mit hoved banker konstant! og har møde imorgen’
Vidne 4: Hele hændelsen er video opttaget af alle naboerne. Er slet ikke med på hvad du mene...
Vidne 4: Jamen har du talt med politet da.?
Vidne 4: Politiet*
Tiltalte: hvad tænkler du?
Vidne 4: Ja du skrev du skulle til afhøring
side 11
Tiltalte: har lige skrevet jeg tar til afhøring i morgen
Vidne 4: Tror politiet har de ting de skal
Vidne 4: Men snak med dem
Tiltalte: så skal jeg nok snakke med dem der
Tiltalte: hvad er det de h… du kan ikke… jeg sku ha været i fængsel for noget andet ik det her!. men det her er ikke andet end og dårlig omtale og prøve få mig ned med nakken. fordi manden tror jeg skriver til hans eks. og har problem med mig. det ham der fucking ikke har rent mel i posen! jeg kender intet til nogle fucking kniv! jeg sortnede fuldstændig efter nr 2 slag og løb hvor jeg mødte gammel arb kolega der samlede mig op! Tiltalte: sov godt !
Tiltalte: fandme ked af at høre det andet der med Forurettede 1, jeg sku ikke et dår-ligt menneske. … har lært af mine fejl for år ti…ge hvor jeg fik noget sam-fundstjeneste
Tiltalte: bliver virkelig ked af det når du skriver i var begge mine venner. du vidste ikke hvem du skulle ringe til og jeg sagde med det samme du kommer bare her, og tar med hjem til dig senere også fordi du har det sygt. som og-så var forståeligt nok. du sagde til mig for lang tid siden Forurettede 1 er ikke din ven, og det samme den anden vej han skider dig et stykke og taler så grimt bag din ryg som jeg også har fortalt før. ik fordi jeg skal sidde og kaste mudder men du ved manden er ikke normal
…
Tiltalte: … optagelser som du siger dine naboer har taget Vidne 4: Jamen politiet har snakket med dem alle sammen jo, så hvad vil du have mig til.
Vidne 4: At i to vælger at ikke at kunne snakke sammen. Det kan jeg altså ikke ændre på sorry. Men det er virkeligheden jo.
Vidne 4: Kan godt se den ikke er rar for nogle af jer
Vidne 4: Du skal i fængsel og Forurettede 1 er mærket resten af hans liv. Nu må i fandme lige have noget respekt for i har skræmt min fucking fa…os. Men jeg synes du skal ringe og få en ende på det. For magter ærligt talt ikke det. Er ked af det endte sådan der Tiltalte. Jeg synes sku du var en fin fyr ellers, og det var cool du var forbi mig da jeg havde dame problemer, men fra det af og til den her hovedpine. Der er rigtigt langt
Vidne 4: I skulle fucking brae have afsluttet de små penge den gang i var u-venner over længe er den jo praktisk talt ikke. Se hvordan det er endt. Kan godt se det er en lorte situation. Men jeg har ingen magt her.
Tiltalte: ik noget glem d…arer forhåbentlig frisag da der vidner fra førhen hvor han truede med jeg sku bide over kantsten og slagte min familie. samt
side 12
han slår et bat helt umotiveret da jeg kommer over til hans bil for at få løst problemet så mener han ligepludselig jeg sku ha skrevet til hans dame Tiltalte: det ham der skriver til folks damer og er rablende sindssyg Vidne 4: Jeg vælger helt At blande mig uden om, og hvis i mener det er nok det der er sket, til at ende i sådan en situation, så er i begge skører jo. I begge ved min famili…or tæt på, Forurettede 1 var ved a..ste livet Tiltalte, du har også Mærket mig for livet.
Vidne 4: I var begge mine venner. Det her er u tilgiveligt. Du skulle være gået ud af den anden dør, som jeg sagde. Jeg vidste i ikke kunne klarer synet af hinanden
Vidne 4: Det er sååå fuuuucking dumt det her
Vidne 4: Du har lige bedt mig 12 timer for inden, få lidt ro på, og få Lidt mad, og så sker det her
Vidne 4: Altså mit hoved kører jo rundt forhelvede. Folk er helt oppe og støde jo..
Tiltalte: … grimt bag din ryg som jeg også har fortalt før. ik fordi jeg skal sidde og kaste mudder men du ved manden er ikke normal Tiltalte: så jeg skal tage det som om vi ik er venner mere hvad? omg Vidne 4: Jeg kan godt forstå, du bliver ked af jeg skriver sådan, men hvis du ikke kan se det her fra min side af, så ved jeg ikke hvilket ben jeg skal stå på Vidne 4: Men ven, skal snart i seng er helt færdig
Tiltalte: det helt op til dig selv. jeg ku rigtig godt lide dig. og ... ikke mit ven-skab til hvem ..m helst og … med de ting du skriver er du hvertfald ikke min ven. jeg er også udkørt.
Vidne 4: Er ikke helt med på hvad du mener ven.?
Tiltalte: du kunne måske ha sørget for når jeg kommer og er der for dig der ikke dukker en psykopat op du ved der vil gøre mig ondt, og har et bat med også enda. helt absurt.
Tiltalte: gider ikke tale mere om det du har tydeligvis en helt forskruet opfat-telse af situationen.
Vidne 4: Jeg havde aldrig forstilet, det her ville ske
Vidne 4: Er ked af det lige som dig, det skal du vide
Vidne 4: Lad os lige tales ved i morgen, så må vi lige få vendt det hele orden-ligt, og for resten, ved godt du ikke er en dårlig fyr. Og hvis det faktum bare kunne ændre det hele havde det været fint. Men det gør det ikke. Skriv imor-gen ven. Er mere frisk der, er lige hos en brormand her nemlig”
Tiltalte bekræftede korrespondancen med Vidne 4 på Messenger. Han ved ikke,
side 13
hvilken dato Messenger tråden er fra. Tiltalte spurgte Vidne 4, om han havde det bedre. Det kan godt passe, at tråden er fra den 26. september 2021, og at beskederne er sendt om natten. Tiltalte ved ikke, hvorfor han var vågen på det tidspunkt, men det var formentlig, fordi, han var sygemeldt og ikke skulle på arbejde. Han kontaktede Vidne 4 uden at nævne hændelsen den 22. septem-ber 2021. Vidne 4 havde fortalt tiltalte nogle vilde ting om sin ekskæreste, og tiltalte ville tale Vidne 4 til ro. Tiltalte ville hellere høre, hvordan Vidne 4 havde det end tale om hændelsen med Forurettede 1. Tiltalte spurgte ikke Vidne 4 om Forurettede 1. Det møde, tiltalte henviste til, var mødet hos politiet. Vidne 4 havde ikke sagt til tiltalte, at tiltalte skulle gå ud ad en anden dør den 22. september 2021. Han ved ikke, hvorfor Vidne 4 skrev det. Vidne 4 skrev, at det hele var vi-deooptaget. Da Vidne 4 skrev, at tiltalte skulle i fængsel, og at Forurettede 1 var mær-ket for livet, vidste tiltalte det nok godt, og han tænkte selv det samme på det tidspunkt. Han havde ramt Forurettede 1 med en kniv og vidste godt, hvad der så ville ske. Tiltalte tænkte, at han skulle i fængsel, selv om det var sket i selvforsvar. Det havde han hørt om i andre lignende sager.
Tiltalte fandt kniven ved køkkenvasken i Vidne 4's lejlighed.
Forevist fotorapport af 23. september 2021 fra ransagning af Adresse 1 i By 1 (bilag L-2-1-1-0, foto 1-3, den digitale ekstrakt side 265-266), forklarede tiltalte til foto 1, at det var den terrassedør, han gik ind ad, da han hentede kniven. Køkkenet ligger i forlængelse heraf. Foto 3 er et foto af Vidne 4's køkken. Kniven lå til højre for vasken. Kniven var 10-15 cm lang. Den var nogle cm bred og endte i en spids som en almindelig køkkenk-niv. Kniven var nok tættere på 10 cm lang, da den kunne være i lommen på ydersiden af tiltaltes jakke, som han lynede op, da han efterfølgende lagde kniven i lommen.
Forevist rapport af 22. september 2021 (bilag L-2-2-0-0 med foto af knive, den digitale ekstrakt side 271), forklarede tiltalte, at kniven ikke lignede de knive. Kniven, han brugte, havde et sort skaft.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at Forurettede 1 og tiltalte havde været uvenner i tiden op til episoden på grund af en jakke og en skade på en gara-geport. Det var en dyr Moncler jakke til 5-7.000 kr. Der var ikke noget sær-ligt ved jakken. Den havde ikke nogen speciel affektionsværdi. Forurettede 1 havde været ivrig for, at tiltalte skulle prøve Forurettede 1's Gucci sko og tøj. De var ikke uenige over noget med kvinder.
Da Forurettede 1 kom til adressen, var der vel 10 meter fra terrassedøren og hen til Forurettede 1. Vinduerne i bilen var lukkede. Forurettede 1 kom først ud af bilen. Tiltalte så Forurettede 1 med battet, og tiltalte skyndte sig ind for at hente en kniv. Han sagde til Forurettede 1, at han skulle pisse af og skride. Han var meget bange i situ-ationen. Forurettede 1 råbte, at han skulle ”have de penge der” . Forurettede 1 havde tidli-gere nævnt, at tiltalte skulle betale 40.000 kr. for garageporten. Denne dag nævnte Forurettede 1 ikke noget beløb, men Forurettede 1 var meget fokuseret på penge.
side 14
Da Forurettede 1 kom kørende, var der 10-15 meter mellem dem. Forurettede 1 talte i te-lefon, da han kom til stedet.
Der var ikke andre til stede end Forurettede 1, Vidne 4 og tiltalte. Der var ingen nabo-er at se.
Tiltalte så Forurettede 1, som steg ud af bilen. Bilen holdt midt på vejen.
Det første, der skete, var, at tiltalte blev slået på foden. Tiltalte trak benet op, og han fik et chok, da han blev ramt. Det var ikke her, tiltalte brugte kniven. Forurettede 1 trak battet til sig og slog igen. Forurettede 1 slog mod tiltaltes hoved. Det var nok ved det andet slag, som var rettet mod hovedet, at han svingede med kniven. Tiltalte drejede hovedet og afværgede med den arm, som han holdt kniven i. Forurettede 1 bevægede sig meget og var frembrusende og råbte og skreg. Han kan ikke huske, hvad Forurettede 1 råbte, kun at det var om penge. Forurettede 1 var meget pengefikseret. Forurettede 1 stod ikke stille, men slog om sig med armene og rykkede i den forbindelse med kroppen. Forurettede 1 trak sin venstre side lidt til-bage, da han slog med battet med højre arm mod tiltaltes hoved. Tiltalte stak da ud med den hånd, som han havde kniven i, fordi han ville forsvare sig med kniven.
Vidne 4 må have været inde i lejligheden. Tiltalte har ikke styr på, hvor Vidne 4 var. Han tror ikke, at Vidne 4 så noget. Tiltalte erindrer ikke, hvilket tøj de hav-de på bortset fra, at han selv havde en mørk jakke på. Tiltalte havde de sam-me bukser på, da han var på skadestuen som på gerningstidspunktet.
Forevist foto af tiltalte ved anholdelsen (bilag L-4-8-1-1, den digitale eks-trakt side 331-334) forklarede tiltalte, at han havde de samme mørke bukser på som på billedet. Han husker ikke, hvilket mærke bukserne er. Tiltalte hav-de ikke noget på hovedet på gerningstidspunktet.
Tiltalte erindrer ikke, hvornår han tog kontakt til Vidne 4. Det var måske to-tre dage senere. Det kan godt passe, at det var dagen efter episoden. Tiltalte husker ikke, hvornår han skulle mødes med politiet. Tiltalte var på skadestu-en i et par timer.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2, at han den 10. december 2020 var på Kro med sin daværende kæreste, der hedder Person 4. Politiet kom til stedet, fordi han og Person 4 havde råbt og diskuteret med hinanden. Han ved ikke, om det var Person 4, der havde ringet efter politiet.
Da politiet ankom, bad tiltalte dem om at gå, idet han og Person 4 havde styr på situationen. En af betjentene tog fat i tiltaltes krave. Tiltalte skubbede be-tjentens hånd væk, hvorefter betjentens kollega hoppede på tiltalte fra siden, hvilket fik tiltalte til at vælte. Tiltalte sagde, at de skulle slippe ham, hvorefter betjentene gav ham peberspray i øjnene. Han fik hænderne i håndjern på ryg-gen, og betjentene trak ham udenfor i en gårdhave. I gårdhaven satte betjen-
side 15
tene et knæ mod tiltaltes ribben, mens han havde armene på ryggen. Han råb-te og skreg, fordi det gjorde så ondt. Han blev taget med på politistationen, hvor han sov i detentionen. Næste morgen vågnede tiltalte med et kæmpe sæbeøje, som han var blevet påført af betjentene.
Tiltalte lå og græd og ”rallede” i smerte, mens betjentene gav ham håndjern på. Han var ikke anholdt på det tidspunkt, hvor betjenten tog ham i kraven, og han skubbede betjentens arm væk. Det var politiet, der tog fat i ham. Han blev kastet ned i en radiator, fordi en politikollega ”jumpede på" ham fra si-den. Derefter fik han peberspray. Sæbeøjet kom af et slag undervejs i forlø-bet. Han fik én på hovedet og voldsomme tryk på ribbenene. Det kunne han mærke.
Tiltalte har ikke bevidst givet nogen knæspark. Han har ikke slået betjentene. Tiltalte erindrer ikke, om han var blevet anholdt på det tidspunkt, hvor han fik peberspray.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at det er rigtigt, at han svinede be-tjentene til og kaldte dem alt muligt, men han erindrer ikke det præcise ord-valg. Han husker, at han kaldte betjentene ”idioter” og ”fucking idiot” . Han kan også sagtens have sagt de andre ord, der er nævnt i anklageskriftet, men han ved ikke, om betjentene har ”pyntet” på det. Tiltalte blev sur, fordi be-tjentene overfaldt ham så groft. Person 4 prøvede også at få betjentene til at slappe af. Det var undervejs i forløbet, at han sagde skældsordene til betjen-tene. Han sagde først skældsordene efter, at betjentene var voldelige over for ham.
Anklageren afspillede videooptagelse fra Person 4's telefon (digital fil 0700-73112-00017-21(Temple), mappe j.nr. 2300 -70305-00086-20, mappe koster 1, video 1, og den digitale ekstrakts side 432-433).
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han havde rygsmerter efter epi-soden den 10. december 2020, hvilket han fortsat havde, da han var hos læ-gen i september 2021. På en skala fra 1-10 havde han smerter svarende til ni-veau 8. Tiltalte har ikke set videoen før og vidste ikke, at det var Person 4, der havde tilkaldt politiet. Det er korrekt, at der var husspektakler. Han og Person 4 var uvenner den aften. De havde drukket to-tre flasker vin, og han var fuld. Tiltalte genkendte situationen i videosekvensen, hvor han – mens han lå ned – gav en betjent et knæspark. Det gjorde han, fordi han prøvede at komme fri, da det gjorde så ondt. Det var ikke et bevidst spark.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 4 blandt andet, at han ikke var ved tunnellen under Lyngby Station den 2. juli 2021 om aftenen.
Tiltalte kender Forurettede 4. Forurettede 4 er en tidligere kollega. De arbejdede sammen for nu to-tre år siden. De var venner dengang. Tiltalte erindrer ikke, om de ar-bejdede sammen den 2. juli 2021. Den pågældende dag havde tiltalte givetvis
side 16
været på arbejde. Han mødte normalt kl. 6 eller 7 om morgenen. Tiltalte har aldrig været på det omtalte sted i Lyngby, og han har aldrig ønsket at gøre Forurettede 4 ondt. Tiltalte har heller været på Forurettede 4's bopæl eller Forurettede 4's ekskones bopæl, ligesom han ikke har talt med Forurettede 4's ekskone. Tiltalte har aldrig væ-ret sur på Forurettede 4. Tiltalte kender ikke noget til, at han skulle have været sur på Forurettede 4 over nogle mistede hovedtelefoner. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 4 har beskyldt ham for det. Tiltalte kender ingen, der kunne finde på at gøre det. Han har ikke sparket eller slået Forurettede 4. Han aner ikke, hvor Forurettede 4 eller Forurettede 4's ekskone bor. Han har ikke fået overført 3.000 kr. fra Forurettede 4's ekskone.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han og Forurettede 4 arbejdede i det samme firma. Det var forskelligt, om de var på samme opgave, men de havde ofte arbejdet sammen. Tiltalte kan godt beskrive, hvordan Forurettede 4 ser ud. Forurettede 4 er mørkhåret med lidt strithår. Tiltalte kender ikke en person ved navn Person 5. Han kender ikke noget til, at der i juli 2021 blev overført 3.000 kr. til en Person 5. Tiltalte kender ikke Person 5. Til-talte erindrer ikke, hvilket telefonnummer han anvendte i sommeren 2021.
Vidnet Forurettede 1 har forklaret, at han kender tiltalte. Han vil mene, at han og tiltalte har været venner, men de var de højst sandsynligt ikke venner den 22. september 2021. De var inden da blevet uvenner. Han var sur på tiltalte, fordi tiltalte havde stjålet noget af vidnets tøj. Han kender ikke noget til, at de skulle være uvenner på grund af en garageport. Vidnet havde været sur på tiltalte i omkring 14 dage, fordi tiltalte havde stålet noget af vidnets tøj. Han og tiltalte havde ikke haft kontakt op til episoden, og de skulle ikke mødes den 22. september 2021. Vidnet kom udelukkende til ad-ressen, fordi han skulle besøge Vidne 4, der var en kammerat.
Da vidnet kom til stedet, kom tiltalte over til vidnet tre gange. Tredje gang steg vidnet ud ad bilen, og så gik det løs. Tiltalte trak en kniv og ”møgede den ind i brystet” på vidnet. Efter fire stik løb vidnet hen til sin bil, hvor han hentede et alubat. Tiltalte stak også vidnet med kniven, mens vidnet stak ho-vedet ind i bilen for at finde battet.
Det var tiltalte, der angreb vidnet først – ikke omvendt. Det er ikke korrekt, at vidnet havde battet i hånden, inden tiltalte stak ham med kniven.
Vidnet havde en sort VW Touran. Da vidnet kom til stedet, opsøgte tiltalte ham, mens han sad og talte i telefon i sin bil. Vinduet var rullet ned, da tiltal-te kom over til bilen. Vidnet erindrer ikke, hvad tiltalte sagde til ham. Efter den første henvendelse gik tiltalte igen. Tiltalte virkede måske hidsig, men han husker det ikke rigtigt. Vidnet var måske også selv sur, da han så tiltalte. Da vidnet så tiltalte, tænkte vidnet, at tiltalte ragede ham en skid. Vidnet tænkte, at det nok ikke var det fedeste tidspunkt at komme forbi for at besø-ge Vidne 4, når tiltalte også var der.
Da tiltalte kom over tredje gang, gad vidnet ikke mere, og han bad flere gan-
side 17
ge tiltalte om ”at fise af” . Vidnet har hørt om episoden fra andre. Han husker kun selv brudstykker fra episoden. Han husker, at han steg ud af bilen, og at tiltalte stak ham, og at han slog tiltalte med hånden. Han husker, at han blev stukket med kniv i siden, derefter sortnede det for ham. Han slog tiltalte i ho-vedet med sin hånd efter det første stik. Derefter stak tiltalte ham igen, og det var først på det tidspunkt, at han hentede battet i sin bil.
Forevist oversigtsfoto af parkeringspladsen ved Adresse 1 i By 1 (bilag A-1-2-1-0, den digitale ekstrakt side 27), forklarede vidnet, at han ikke aner, hvor hans bil holdt. Han husker ikke, hvor langt han og tiltalte stod fra hinanden. Da tiltalte stak vidnet, kan tiltalte ikke have været mere end en me-ter fra vidnet. Vidnet erindrer ikke, om tiltalte sagde noget. Vidnet så bare kniven. Tiltalte satte sig på hug og "plantede" kniven i lungen på vidnet. Til-talte gik således lidt ned i knæ, tog tilløb og” hakkede” vidnet i lungen. Vid-net ved ikke, hvor lang kniven var. Det blev vådt, men vidnet kunne ikke mærke noget. Derefter slog vidnet tiltalte med en knytnæve i hovedet. Han erindrer ikke hvor i hovedet, men han kan ikke forestille sig, at det var i bag-hovedet. Derefter stak tiltalte vidnet igen. Det sortnede for vidnet, hvorfor han ikke kan huske detaljerne. Vidnet fik et blackout. Vidnet kan se af sine ar på kroppen, at der blev stukket fire-fem gange, men han erindrer ikke, hvor-dan han fik det enkelte ar. Han har ar under armhulen, på armene og maven. Han erindrer ikke så meget efter det første stik, kun at det gik meget stærkt. Vidnet erindrer, at han løb over til sin bil for at hente battet. Mens han stak hovedet ind i bilen efter battet, stak tiltalte ham igen. Vidnet fik fat i battet og svingede battet, så hårdt han kunne, men han ramte ikke tiltalte. Tiltalte stak af. Vidnet dejsede om, da han så, at tiltalte stak af. Vidnet slog ikke til-talte på foden. Vidnet sigtede efter tiltaltes hoved. Hvis han havde ramt tiltal-te i hovedet, ville tiltaltes hoved være flækket som en æggeskal. Vidnet fik afværgelæssioner på armene, og han fik knivstik i brystet og ribbenene.
Vidnet erindrer herefter, at han kom ind i ambulancen, hvor han fik lagt dræn. Derefter husker han ikke mere.
Vidnet erindrer ikke, om tiltalte sagde noget til ham, eller om tiltalte sagde noget til Vidne 4. Vidne 4 stod i baggrunden. Hvis tiltalte havde sagt noget til Vidne 4, ville vidnet ikke kunne høre det.
Foreholdt tiltaltes forklaring om, at vidnet slog først med battet, forklarede han, at det ikke er korrekt. Tiltalte stak ham først, og vidnet hentede først herefter battet i bilen. Han svingede battet mod tiltalte, men han ramte ikke tiltalte med battet. Han slog tiltalte i hovedet med hånden, da tiltalte havde stukket ham med kniven første gang.
Vidnet blev foreholdt, at han blev afhørt af politiet på Rigshospitalet den 28. september 2021 (bilag D-3-2-3-0, den digitale ekstrakt side 158-166), og at det fremgår af rapporten, at han ønskede at gennemlæse sin forklaring. Vid-net forklarede hertil, at han ikke erindrer at have gennemlæst sin forklaring.
side 18
Han var meget påvirket af medicin, da han blev afhørt af politiet. Han har ik-ke underskrevet forklaringen.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring af forurettede den 28. sep-tember 2021 på Rigshospitalet (bilag D-3-2-3-0, side 5, 1. afsnit, den digitale ekstrakt side 162), hvoraf fremgår:
” Tiltalte gik tilbage til Vidne 4's hus og afhørte, der ikke længere talt med Person 6, skrev en sms til Vidne 4, hvor han skrev noget i stil med, at "når ham bøssen var der, så ville han bare køre videre". Han havde jo også sikret sig, at Vidne 4 var okay og ikke alene.” ,
forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har forklaret sådan, men han havde ikke umiddelbart lyst til at blive der, når tiltalte var der, og han kan derfor sagtens have forklaret som anført i afhøringsrapporten.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring af forurettede den 28. sep-tember 2021 på Rigshospitalet (bilag D-3-2-3-0, side 5, 2. og 3. afsnit, den digitale ekstrakt side 162), hvoraf fremgår:
” Afhørte var nu trillet forbi den del af parkeringspladsen, der ligger tæt på Vidne 4's hus og have og var på vej mod udkørslen. Tiltalte kom igen ud gennem haven og henvendte sig igen til afhørte.
Afhørte steg ud af bilen. Han havde ikke rigtigt tænkt på, hvad der skulle ske, men han havde ikke tænkt på slåskamp. Måske skulle de diskutere deres uenighed om penge og sådan.” ,
forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret sådan. Han kan ikke huske, om det var sådan, det forholdt sig.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring af forurettede den 28. sep-tember 2021 på Rigshospitalet (bilag D-3-2-3-0, side 5, 3. afsnit, den digitale ekstrakt side 162), hvoraf fremgår:
” Han var nærmest lige kommet ud, da Tiltalte pludselig trak en stor foldek-niv fra sin højre bukselomme. Han svingede straks kniven, som ramte afhør-te højt i brystkassens venstre side og gik langt ind.” ,
forklarede vidnet, at han det er korrekt, men han erindrer ikke at have forkla-ret det. Han kan se på sine ar, at det er rigtigt. Han husker, at kniven gik ind. Han ved ikke, hvilken kniv der var tale om. Han ved ikke, om det var en fol-dekniv eller en smørkniv. Han ved bare, at tiltalte trak en kniv.
Han er ikke bange for nogen, og han er heller ikke bange for at afgive forkla-ring i retten.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring af forurettede den 28. sep-
side 19
tember 2021 på Rigshospitalet (bilag D-3-2-3-0, side 5, 6. afsnit, den digitale ekstrakt side 162), hvoraf fremgår:
” Adspurgt hvad der skete, da han var steget ud af bilen forklarede afhørte: "Så trækker han en meter tilbage og så hiver han en dolk op fra lommen og folder den ud, og så løber han over og så stikker han mig direkte i hjertet.",
forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret sådan. Han husker i dag ikke noget nærmere om kniven.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring af forurettede den 28. sep-tember 2021 på Rigshospitalet (bilag D-3-2-3-0, side 5, 7. afsnit, den digitale ekstrakt side 162), hvoraf fremgår:
” Afhørte beskrev kniven, som han så Tiltalte trække op af højre bukselomme, som en foldekniv med et blad på 15-20 cm's længde og måske 4-5 cm i bred-den. Det var en bred foldekniv.” ,
forklarede vidnet, at han ikke erindrer at have forklaret sådan, eller om det var sådan, kniven så ud.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring af forurettede den 28. sep-tember 2021 på Rigshospitalet (bilag D-3-2-3-0, side 5, 8. afsnit, den digitale ekstrakt side 162), hvoraf fremgår:
” Afhørte har den opfattelse, at det første stik var det øverste af de to knivs-tik, han har i brystkassen. Det punkterede lungen og mavesækken.” ,
forklarede vidnet, at han ikke erindrer at have forklaret sådan. Det første stik ramte ham i brystkassen. Han fik to stik i brystkassen, og det første stik, til-talte gav ham, ramte ham i brystkassen. Han har to ar i brystkassen.
Forevist fotorapport af 22. september 2021 vedrørende forurettedes skader optaget på Rigshospitalets traumecenter (bilag C-3-6-0-0, den digitale eks-trakt side 117- 125) forklarede vidnet, at han ikke ved, om et af de to ar i brystkassen, stammer fra det dræn, han fik lagt. Han ved, at han har to ar i brystkassen.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring af forurettede den 28. sep-tember 2021 på Rigshospitalet (bilag D-3-2-3-0, side 6, 3. afsnit, den digitale ekstrakt side 163), hvoraf fremgår:
” Efter det første knivstik stak Tiltalte afhørte to eller tre gange, hvor afhørte fik afværget med hænderne. Han har derfor nogle store sår på armene.” ,
forklarede vidnet, at han, at han ikke husker at have forklaret således, eller om det var sådan, det var. Han kan se, at han har ar efter at have forsøgt at
side 20
afværge stik med kniven.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring af forurettede den 28. sep-tember 2021 på Rigshospitalet (bilag D-3-2-3-0, side 6, 4. afsnit, den digitale ekstrakt side 163), hvoraf fremgår:
” Det kom det til tumult mellem afhørte og Tiltalte. Afhørte forsøgte at for-svare sig og forsøgte at vriste kniven ud af hånden på Tiltalte. Tiltalte svinge-de kniven og ligesom skar eller snittede afhørte flere gange i venstre arm. Afhørte har nogle stor sammensyede sår efter det. De var kommet nogle me-ter væk fra bilen i kampen om kniven og Vidne 4 var kommet til.” ,
forklarede vidnet, at han erindrer, at Vidne 4 kom til på et tidspunkt. Vidne 4 stod i baggrunden. Vidne 4 gjorde "ikke en skid". Vidnet erindrer ikke, om Vidne 4 sagde eller råbte noget. Vidne 4 stod i baggrunden, hvilket Vidne 4 havde gjort længe, og Vidne 4 gjorde intet.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring af forurettede den 28. sep-tember 2021 på Rigshospitalet (bilag D-3-2-3-0, side 6, 5. afsnit, den digitale ekstrakt side 163), hvoraf fremgår:
” Afhørte ved ikke om Tiltalte prøvede at stikke eller skære afhørte på det tidspunkt. Han var vist mest optaget af ikke at miste grebet om kniven.” ,
forklarede vidnet, at han ikke erindrer at have forklaret sådan, og han ved ik-ke, om det forholdt sig således.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring af forurettede den 28. sep-tember 2021 på Rigshospitalet (bilag D-3-2-3-0, side 6, 6. afsnit, den digitale ekstrakt side 163), hvoraf fremgår:
” Afhørte ved ikke om Vidne 4 tog fat på Tiltalte eller blot snakkede med ham, men han fik i hvert fald taget opmærksomheden, så afhørte fik lidt ro. Han var chokeret og blødte kraftigt fra såret i brystkassen og sårene på armen. Han gik tilbage til bilen, som var 10-15 meter væk, og fortsat stod med fø-rerdøren åben. Han gik hen til den åbne dør og lænede sig ind i bilen. Han ville tage sin telefon og husker, at han ville ringe til sin kæreste, Person 7. Hun er sygeplejerske og måtte kunne hjælpe eller ringe 112.” ,
forklarede vidnet, at han ikke erindrer at have forklaret således, eller om det var sådan, det var, men han ved, at han talte med Person 7. Det ved han, for-di han var sammen med Person 7 efterfølgende, og de har snakket om det mange gange siden.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring af forurettede den 28. sep-tember 2021 på Rigshospitalet (bilag D-3-2-3-0, side 6-7, 7. afsnit, den digi-tale ekstrakt side 163-164), hvoraf fremgår:
side 21
” Afhørte nåede ikke at ringe, for I det han stod med overkroppen lænet ind over førersædet for at finde sin mobiltelefon frem, kom Tiltalte ind mod ham bagfra. Han mærkede endnu et knivstik i brystet, ikke langt fra det første. Han tror, at det gav det andet sammensyede knivstik i hans brystkasse, men ved det ikke helt. Det var ikke fordi, at det gjorde specielt ondt. Han fik så-dan en varm eller væskende følelse, der hvor han blev stukket.” ,
forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret sådan. Han kan huske, at han ikke mærkede det første stik i brystkassen, men han fik en varm eller våd fornemmelse.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring af forurettede den 28. sep-tember 2021 på Rigshospitalet (bilag D-3-2-3-0, side 7, 1. nye afsnit, den di-gitale ekstrakt side 164), hvoraf fremgår:
” Han ved ikke helt, hvordan han kom op igen, men Vidne 4 havde vist endnu engang trukket Tiltalte væk. Vidne 4 råbte, at Tiltalte skulle stoppe. Han husker, at han hørte Tiltalte sagde til Vidne 4: "Jeg kan ikke stoppe, for jeg er nødt til at slå ham ihjel, ellers kommer han retur" eller noget lignende.” ,
forklarede vidnet, at han ikke erindrer at have forklaret sådan, og at han ikke ved, om det var sådan, det var. Vidnet mindes ikke, at tiltalte talte med Vidne 4. Tiltalte sagde ikke noget til vidnet undervejs i forløbet.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring af forurettede den 28. sep-tember 2021 på Rigshospitalet (bilag D-3-2-3-0, side 7, 2. afsnit, den digitale ekstrakt side 164), hvoraf fremgår:
” Han forstod det sådan, at Tiltalte ville stikke ham yderligere - slå ham helt ihjel - for at sikre sig, at afhørte ikke hævnede sig på ham. Afhørte ville der-for kunne forsvare sig. Han gik rundt om bilen og åbnede en af dørene i passagersiden og tog et baseballbat, som han havde liggende. Det lå bag i bilen eller i passagersiden.” ,
forklarede vidnet, at han ikke erindrer, om han forklarede sådan, men det godt kan passe, at det var sådan, det var. Vidnet havde battet inde i bilen. Battet lå i passagersiden.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring af forurettede den 28. sep-tember 2021 på Rigshospitalet (bilag D-3-2-3-0, side 7, 5. afsnit, den digitale ekstrakt side 164), hvoraf fremgår:
” Afhørte fik battet ud af bilen og løb efter Tiltalte. Han ville tæve ham. Det var en slags selvforsvar, altså for at Tiltalte ikke slog afhørte ihjel, men det var også for at smadre ham.” ,
side 22
forklarede vidnet, at han ikke erindrer at have forklaret sådan. Vidnet ved, at han svingede ud efter tiltalte med battet, men han ramte ikke tiltalte.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring af forurettede den 28. sep-tember 2021 på Rigshospitalet (bilag D-3-2-3-0, side 8, 1. afsnit, den digitale ekstrakt side 165), hvoraf fremgår:
” Afhørte kunne ikke fange Tiltalte, som efter en tur rundt om bilen løb væk fra stedet. Afhørte husker, at han derefter kollapsede og faldt ned på jorden. Han var udmattet og havde mistet meget blod. Han kunne ikke trække vejret. Da han lå på jorden, så han, at Tiltalte halvt vendte og gik tilbage mod ham.” ,
forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret således. Vidnet erind-rer, at tiltalte løb fra stedet, men han erindrer ikke, om tiltalte vendte om.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring af forurettede den 28. sep-tember 2021 på Rigshospitalet (bilag D-3-2-3-0, side 8, 2. afsnit, den digitale ekstrakt side 165), hvoraf fremgår:
” Tiltalte havde stadig kniven fremme i hånden og han opfattede det sådan, at Tiltalte havde set afhørte falde sammen og nu kom for at stikke ham yderlige-re med kniven. Afhørte erkender, at den del er ren spekulation, men det er altså sådan, han forstår situationen.” ,
forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret sådan.
Forevist foto af en sort VW Touran (bilag B-1-1-1-0, foto 3, den digitale ekstrakt side 44) forklarede vidnet, at det er vidnets bil. Der var ikke blod på bilen i forvejen. Blodet på bilen må derfor stamme fra denne hændelse.
Forevist fotomappe af 29. september 2021 vedrørende undersøgelse af bilen VW Touran (bilag B-1-4-1-0, foto 4 C, 4 D og 5, den digitale ekstrakt side 71) forklarede vidnet, at foto 4C og 4 D viser det bat, han fik fat i. Blodet på papiret på foto 5 var der ikke i forvejen. Blodet kan således godt stamme fra vidnet den pågældende dag.
Foreholdt udtræk fra vidnets telefon af 22. september 2021 med bl.a. besked-korrespondance mellem vidnet og Vidne 4 (bilag L-2-4-1-0, side 4, den digitale ekstrakt side 283), hvoraf fremgår bl.a.:
” Skulle lige til at komme forbi dig men kan se ham bøssen er der så smutter igen ikk” og ” kommer lige tilbage skal lige ud til brother hos Person 8.”
forklarede vidnet, at han ikke husker, om han skrev disse beskeder til Vidne 4 den pågældende dag.
side 23
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han kom til stedet for at tjekke op på sin kammerat, Vidne 4. Tiltalte var der, og det er korrekt, at tiltalte kom hen til vidnet tre gange. Vidnet erindrer ikke, hvorfor han ikke kørte fra ste-det, da han så, at tiltalte var der. Vidnet erindrer ikke, hvorfor han steg ud af bilen. Vidnet husker ikke, om han før sin forklaring under hovedforhandlin-gen har forklaret, at han slog tiltalte med en knytnæve, eller om han tidligere har forklaret, at tiltalte gik ned i hug, da han første gang stak vidnet med kni-ven.
Vidnet ved ikke, om han ramte tiltalte med knytnæven i hovedet foran eller i baghovedet eller på benene. Vidnet mener ikke, at det var på benene.
Vidnet vil anslå det stjålne tøjs værdi til 10.000 kr. Tøjet er af mærket Moncler. Det var en jakke og nogle sko. Det var noget tøj, tiltalte stjal fra vidnet 14 dage før denne episode. Vidnet i gik ikke til politiet for at anmelde tyveriet. Vidnet husker ikke, om han krævede tøjet tilbage, eller om han kræ-vede penge for tøjet.
Vidnet var alene i bilen. Han blev kørt derud og kørte således ikke selv bilen. Han var alene i bilen, da tiltalte kom. Vidnet husker ikke, om han havde nøg-ler til bilen.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring af forurettede den 28. sep-tember 2021 på Rigshospitalet (bilag D-3-2-3-0, side 4, 5. afsnit, den digitale ekstrakt side 161), hvoraf fremgår:
” Afhørte har ikke kørekort og kørte ikke bilen selv. Han ønsker ikke at for-tælle, hvem der så kørte den, men han endte altså alene i bilen, som er en sort VW Touran på papegøjeplader, ude på parkeringspladsen ud for Vidne 4's hus på Adresse 1.”
forklarede vidnet, at han ikke erindrer, om han forklarede sådan til politiet.
Adspurgt af anklageren på ny forklarede vidnet, at han ikke husker, om han lagde battet tilbage i bilen.
Vidne 1 har forklaret, at hun er overlæge ved Retsmedicinsk Institut. Hun har blandt andet til opgave at supervisere yngre læger og kvalitetssikre personundersøgelser. Vidnet er aldrig selv til stede ved personundersøgelser, men hun er med til at kvalitetssikre perso-nundersøgelser, hvor personundersøgelsen gennemgås med den yngre læge, der har gennemført personundersøgelsen. Alle personundersøgelser kvalitets-sikres af en seniorlæge, der superviserer sagerne.
Vidnet var således ikke til stede ved undersøgelsen af Forurettede 1 den 22. september 2021 eller ved undersøgelsen af tiltalte den 26. sep-tember 2021.
side 24
Anklageren dokumenterede erklæring og skitse vedrørende personundersø-gelse af Forurettede 1 (bilag C-3-8-0-0, den digitale ekstrakt side 136-141).
Vidnet forklarede til personundersøgelsen af Forurettede 1, at det ikke var muligt at besigtige undersøgtes venstre arm og venstre side af brystet, fordi der omkring venstre over- og underarm var påsat en komprime-rende forbinding, ligesom der opadtil på venstre side af brystet var påsat for-binding. Forbindingerne havde den betydning, at personundersøgeren ikke kunne undersøge selve stiksåret på venstre side af brystkassen samt venstre under- og overarm, hvorfor de ikke kunne udtale sig om stiksårenes form og stikkanalens retning og dybde, ligesom de ikke kunne udtale sig om, hvilken type genstand, der var anvendt, herunder stikvåbnets form. Oplysningen om, at der var tale om stiksår, kom fra sygehusjournalen.
Beskrivelsen af behandlingen på skadestedet og i ambulancen viser, at Forurettede 1 var i en tilstand, hvor han havde behov for akut be-handling. Hvis han ikke havde fået den akutte behandling på stedet, kunne han have været i akut livsfare. Det forhold, at man har behandlet Forurettede 1 med blodstørknende medicin og blodproduktserstatning - ly-oplasma - tyder på, at man vurderede, at der var risiko for indre blødninger og derfor behandlede forebyggende allerede i ambulancen. Forurettede 1 havde ikke et stort blodtab, men man brugte ”blodlægemidlerne” , fordi man fandt en læsion, og fordi Forurettede 1 trak vejret dår-ligt og havde en dårlig iltmætning. Forurettede 1 kunne have væ-ret i livsfare, hvis han ikke havde fået denne akutte lægelige behandling på skadesstedet og i ambulancen. Det er vidnets vurdering, at den behandling, Forurettede 1 fik af akutredderne, var livreddende behandling.
Det fremgik af hospitalsjournal, at CT-skanning af bryst- og bughule viste en delvis sammenklappet lunge på venstre side, læsion af mellemgulvsmusklen med tarme beliggende i venstre lungehule, rift i det 5. ribben på venstre side, rift i venstre nyre samt væske i bughulen. Det fremgik videre, at undersøgte blev kørt til akut operation hvor man yderligere konstaterede læsion af mave-sækken. Læsionen i mellemgulvsmusklen og i mavesækken blev sammensyet.
Vidnet kan vedrørende Forurettede 1's læsioner i lunge, mellem-gulvsmuskel med tarme beliggende i venstre lungehule, rift i det 5. ribben på venstre side, rift i venstre nyre samt væske i bughulen ikke sige præcist, hvor langt knivstikket var gået ind, men brystkassens væg er ca. 1,5-2 cm tyk alt efter tykkelsen på fedtvæv og underhud. Hun kan derfor som retsmediciner ikke sige det mere præcist end, at knivstikket gik ”2 cm og nogle cm yderli-gere” ind i lungehulen og videre ind i mellemgulvsmusklen. Det, at der blev fundet tarme beliggende i venstre lungehule, betyder, at der var en læsion i lungen og videre ind i mellemgulvet. Derved kan tarmen være presset ind i lungehulen. Dette kan have haft betydning for Forurettede 1's
side 25
vejrtrækning, der var svag.
Forurettede 1 blev opereret akut, fordi man på CT-skanningen kunne se læsionerne på mellemgulvet og nyren. Man var derfor nødt til at operere, herunder for at sikre sig at der ikke var indre blødninger.
Der blev ikke fundet skader på vævsmaterialet i armen. Dette tyder på, at der her snarere var tale om mere overfladiske snit end egentlige stik. Da den un-dersøgende læge ikke kunne se selve læsionerne, da de var forbundet, kan vidnet ikke sige det mere præcist. Det eneste, vidnet kan sige ud fra sygehus-journalen, er, at man formentlig konkluderede på baggrund af læsionernes dybde, at det var snit snarere end stik.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der kun var ét stik i brystet. Vidnet kan ikke sige noget om rækkefølgen af de påførte snit og stik.
Stikket i brystet var den mest alvorlige læsion. Adspurgt om styrken af stik-ket, forklarede vidnet, at det forhold, at der konstateredes en rift i en rib-bensknogle, tyder på, at stikket har haft en vis styrke. Man skal bruge en del kraft for at lave en rift på en knogle.
Foreholdt erklæringens side 2, 6. afsnit, 8.-9. linje (bilag C-3-8-0-0, den digi-tale ekstrakt side 137, 6. afsnit, 8.-9. linje), hvoraf fremgår bl.a.:
” Der blev konstateret et stiksår opadtil på venstre side af brystet ...” ,
forklarede vidnet, at dette alene er udtryk for placeringen af stiksåret på kroppen, men det siger ikke noget om stikkets retning.
Anklageren foreviste baseballbat i aluminium (koster 708), og foreholdt vid-net, at tiltalte under hovedforhandlingen har forklaret, at tiltalte prøvede at afværge et slag med battet, og anklageren forespurgte vidnet, om der ville have været en skade på tiltalte, hvis han havde afværget et slag med det fore-viste bat. Vidnet forklarede hertil, at man kan afværge slag med bat eller en anden genstand på mange måder. Man kan for eksempel tage fat i battet med sin hånd og derved undgå slag og herunder undgå at få mærker efter slag. Det er derfor ikke muligt at give et sort/hvidt svar på spørgsmålet om, hvor-vidt det at afværge et slag med et bat vil give skader og i givet fald hvilke.
Vidnet forklarede vedrørende de skader, der blev konstateret ved undersø-gelsen af tiltalte, at undersøgelsen af tiltalte blev foretaget tre dage efter, at hændelsen efter det oplyste skulle have fundet sted. Det blev konkluderet, at skaderne muligt kunne være opstået efter slag med et bat, men at anden op-ståelsesmåde ikke kunne udelukkes.
Foreholdt tiltaltes forklaring om, at han med sin underarm havde afværget et slag med battet mod sit hoved, hvorved battet gled ned ad armen, forklarede
side 26
vidnet, at der ikke var konstateret en skade eller en bløddelshævelse på tiltal-tes arm, og at det derfor ikke var så sandsynligt, at slaget var sket som for-klaret af tiltalte. Hvis et slag med battet havde ramt armen først og dernæst hovedet, ville man formentlig kunne se et mærke på armen. Man kan afværge med en arm i forskellige retninger. Ved undersøgelsen af tiltalte konstaterede man ikke mærker på armen.
Forevist skitse med tiltaltes skader (bilag N-4-1-3-0, side 355, den digitale ekstrakt side 358) med henvisning til skade nr. 5 – to blåviolette underhuds-blødninger med bløddelshævelse målende henholdsvis 14x4 cm. og 5x3 cm. på venstre fods yder- og inderside – forklarede vidnet, at hvis man får et hårdt slag med et bat på foden, vil man ved en undersøgelse tre dage senere godt kunne se blodudtrædninger på begge sider af foden, selv om slaget kun havde ramt på den ene side af foden.
Foreholdt konklusionen på erklæringen vedrørende personundersøgelse af til-talte (bilag N-4-1-3-0, side 357, 3. afsnit, den digitale ekstrakt side 354-357), hvoraf fremgår blandt andet:
” Af tegn på vold påvistes en bløddelshævelse i baghovedet (1) og under-hudsblødninger og hævelse
af venstre fod (5). Læsionerne var knapt friske og meget vel opstået på hæn-delsestidspunktet ved let
stump vold, muligt efter slag med bat, som i sagen oplyst, men anden opstå-elsesmåde kan ikke udelukkes.” ,
forklarede vidnet, at det ikke er nemt at vurdere, om bløddelshævelser og blodudtrædninger er tre eller fire dage gamle. Når skader er mere end to da-ge gamle, er skaderne knapt friske. Det kan ikke med sikkerhed siges, hvor-dan skaden er opstået. Der lægges et forbehold om opståelsesmåde ind, fordi man også kan have fået skaden på anden måde, for eksempel ved at tumle rundt eller falde og derved slå sit hoved eller sin fod på eksempelvis et gulv. Forbeholdet betyder således, at skaderne også kan være opstået på andre må-der end ved slag med et bat.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det ikke vil have nogen betyd-ning for skadens omfang eller størrelse, om man havde ligget på en sofa nog-le dage efter hændelsen og nogle dage før undersøgelsen, ligesom det ikke ville have betydning, om man havde støttet på foden i dagene efter hændelsen og inden undersøgelsen.
Beklædning – herunder hovedbeklædning – kan have betydning for de skader, man får. Det, der har størst betydning for den skade, man får, er, om skaden er påført med en genstand, og hvilken genstand der er anvendt.
Vedrørende skade nr. 1 – en bløddelshævelse målende 5x3 cm. i venstre side af baghovedet – forklarede vidnet, at denne blev vurderet til at være opstået
side 27
ved let stump vold. Der benyttes ved undersøgelserne en graduering med tre grader af stump vold – let, moderat og svær. Ved skader efter let stump vold er der ikke kvæstningssår. Moderat stump vold kan være i tilfælde, hvor hu-den er brudt, mens svær stump vold kan angå tilfælde med eksempelvis knoglebrud. I dette tilfælde er skaderne vurderet som værende let stump vold. Adspurgt om slagenes styrke, forklarede vidnet, at læsionerne blev vur-deret til at være opstået ved let stump vold.
Adspurgt af anklageren vedrørende skadestuejournal af 25. september 2021 vedrørende tiltalte (bilag N-4-1-2-0, den digitale ekstrakt side 349-350), for-klarede vidnet, at skadestuerapporten viste, at tiltalte var blevet CT-skannet, og at der blev ikke fundet friske blødninger, knoglebrud eller andre læsioner i tiltaltes hoved. Symptomer som hovedpine og kvalme kan være tegn på hjer-nerystelse, men disse symptomer fremgik ikke af det materiale, de modtog fra politiet. Tiltalte kunne godt have haft en lille hjernerystelse, selvom dette ikke omtales i journalen.
Vidne 2 har adspurgt af forsvareren forklaret vedørende forhold 1, at hun i september 2021 var vidne til en episode på en parkeringsplads i By 1, hvor hun boede. Den 22. september 2021 så hun en mand med en kasket, en skaldet mand og en mand iført fragtmandsu-niform. Hun kender ikke tiltalte. Hun kan ikke genkende tiltalte.
Hun husker manden med kasket som værende dansk af udseende. Han havde shorts og en trøje med lynlås på. Hun husker tøjet som sort eller måske gråt. Hun så ikke, om manden havde noget i hænderne.
Manden i fragtmandsuniformen var ham, der endte med at hjælpe ham, der lå på jorden og blødte. Vidnet erindrer manden i fragtmandsuniform som en normal, dansk udseende mand. Han havde shorts, arbejdssko og en trøje med logo på. Han havde muligvis skæg.
Den tredje mand var skaldet, og han var større end de andre. Det var ham, der blev overfaldet. Så vidt vidnet erindrer, havde han en sort trøje og sorte bukser på.
Hun var i sin lejlighed, og hun var ved at gøre rent i sit køkken, da hun hørte et skænderi uden for. Vidnets lejlighed var meget åben, og der var en altan ved køkkenet ud mod parkeringspladsen. Vidnets veninde var på besøg. Ve-ninden var i bad. Vidnet hørte nogen, der skændtes uden for på parkerings-pladsen. Det er ikke unormalt, når man bor i By 1. Vidnet tænkte: ”Nå, lad mig lige lytte med” . Vidnet hentede sin veninde, så hun også kunne lytte med. De sad ved døren til altanen og lyttede i smug, så de kunne høre, men ikke se, hvad der skete. Veninden havde kun et håndklæde rundt om sig. De gik derfor ind på værelset for at hente noget tøj til veninden. Da de kom tilbage, var det allerede sket.
side 28
Hun kan ikke gengive præcist, hvad der blev sagt uden for. Det er længe si-den, og det er ikke så ”nice” at tænke tilbage på, hvorfor hun ikke husker præcist, hvad der blev sagt, men hun kunne høre, at mændene var uenige. Ef-ter kort at have set de tre mænd, trak vidnet sig tilbage. Hun ville ikke vise sig, idet der var tre mænd, som diskuterede, og hun ville ikke opdages af mændene.
Forevist oversigtsbillede (bilag A-1-2-1-0, side 1, den digitale ekstrakt side 27), forklarede vidnet, at hendes lejlighed lå på 2. sal ud for den parkerede røde bil ud for ejendommen. Hun bor ikke i lejligheden længere. De tre mænd befandt sig i nærheden af den lyse bil, der var parkeret skråt. Vidnet husker, at der var en bil, og at fragtmanden og manden med kasketten stod på hver sin side af bilen. Som vidnet erindrer det, stod fragtmanden på højre side af bilen, mens manden med kasketten stod på venstre side af bilen.
Forevist foto af parkeringspladsen (bilag A-1-2-1-0, side 3, den digitale eks-trakt side 29), forklarede vidnet, at mændene stod ved den røde cirkel. To af mændene – fragtmanden og den skaldede mand – stod på venstre side af cirklen og en af mændene – manden med kasketten – stod på højre side af cirklen.
Vidnet erindrer ikke, hvad der blev sagt, men mændene talte højt, og der var frustration i deres stemmer. Vidnet erindrer tydeligst den af mændene, der ef-terfølgende lå på jorden og blødte. Fragtmanden sagde, at der var styr på det.
Vidnet talte lidt senere med politiet. Vidnet havde ikke så meget lyst til at være en del af det eller at tale med politiet, men vidnets veninde sagde til hende, at hun skulle.
En af mændene må være kommet til stedet i bil, men hun så ikke hvem af dem. Vidnet mener, at en løb fra stedet, eller måske kørte han derfra i bil. Hun ved det ikke. Bilen var væk efterfølgende, så det var nok ham, der hav-de gjort det, der havde taget bilen.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende vidnet den 22. september 2021 (bilag H-9-1-0-0, side 1, 1. afsnit, den digitale ekstrakt side 256, 1. afsnit), hvoraf fremgår:
” Afhørte forklarede, at hun boede i en lejlighed, der havde vindue lige u-middelbart ud til gerningsstedet. Hun havde fra sin lejlighed hørt tre mænd diskutere. Den ene mente afhørte var identisk med anmelder, den anden var identisk med forurettede og den tredje var steget ud af en bil på parkerings-pladsen, da skænderiet begyndte. Hun mente, at denne var gerningsmanden. Han var steget ud af en bil, som afhørte beskrev som værende en personbil som havde samme størrelse som en VW Touran.” ,
forklarede vidnet, at hun godt kan huske den første del af det, og det er rig-
side 29
tigt, men hun kan ikke genkende det med bilen, fordi hun ikke kender noget til bilmærker. Det må være noget, politiet har fortalt hende.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende vidnet den 22. september 2021 (bilag H-9-1-0-0, side 2, 1. afsnit, den digitale ekstrakt side 257, 1. afsnit), hvoraf fremgår:
” De tre mænd havde skændtes, og afhørte havde på et tidspunkt set anmel-
der forsøge at holde forurettede tilbage.” ,
forklarede vidnet, at hun godt kan huske at have forklaret således. Det er korrekt, at det foregik sådan. Forurettede var ham, der blev slået. Anmelder var fragtmanden. Så vidt vidnet erindrer, blev forurettede holdt tilbage af fragtmanden. Vidnet kiggede alene kort ud på parkeringspladsen, hvorfor hun ikke havde set så meget. På det tidspunkt, hvor vidnet kiggede ud, og hvor hun så anmelderen holde forurettede tilbage, var forurettede endnu ikke blevet stukket.
Vidnet så ikke, at forurettede blødte. Vidnet og veninden var inde for at fin-de tøj, mens hændelsen skete. De havde ikke hørt noget, fordi de var inde på værelset. Vidnet kan kun huske, at der var nogle, der råbte, men ikke hvad der blev råbt.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende vidnet senere samme dag, den 22. september 2021 (bilag H-9-2-0-0, side 2, 1. afsnit, den digitale ekstrakt side 259, 1. afsnit), hvoraf fremgår:
” A: Mand, Dansk af udseende, 35-45 år, 180-190 cm, Kropsbygning: Al-mindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Iført: Hættetrøje, kasket.” ,
forklarede vidnet, at hun godt kan huske at hun have beskrevet en af mænde-ne sådan. Det var manden med kasketten.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende vidnet senere samme dag, den 22. september 2021 (bilag H-9-2-0-0, side 2, 2. afsnit, den digitale ekstrakt side 259, 2. afsnit), hvoraf fremgår:
” B: Mand, 35-40 år, 180-190 cm, Hårfarve: Brun, Iført: Fleecetrøje, shorts/arbejdsbukser” ,
forklarede vidnet, at hun ikke i dag erindrer mændene som værende så høje, som hun skulle have forklaret til politiet dengang.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende vidnet senere samme dag, den 22. september 2021 (bilag H-9-2-0-0, side 2, 3. afsnit, den digitale ekstrakt side 259, 3. afsnit), hvoraf fremgår:
side 30
” C: Mand, 180-190 cm, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Var "oppe at køre" og var lidt "vild" og havde store øjne, virkede dog ikke påvirket af stoffer. Iført: Sort hættetrøje, tatovering” ,
forklarede vidnet, at hun ikke mener, at hun beskrev den sidste person – C – som anført i rapporten. Hun husker således ikke, at hun beskrev C som korthåret i stedet for skaldet.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende vidnet senere samme dag, den 22. september 2021 (bilag H-9-2-0-0, side 2, 7. afsnit, den digitale ekstrakt side 259, 7. afsnit), hvoraf fremgår:
” Det lignede at A, B og C grinte og afhørte troede at de var venner og at de lavede sjov. Afhørte kaldte på Person 9 som var i bad og Person 9 kom også ud og kiggede. Situationen mellem mændene ændrede sig nu og det blev alvor. En af mændene råbte: "for fanden Tiltalte" som om at han skulle tage sig sam-men. Afhørte vidste ikke hvem af dem der råbte. ”,
forklarede vidnet, at hun godt kan huske, at hun forklarede sådan til politiet. Vidnet opfattede ”for fanden Tiltalte” som om, at han havde ”gjort noget” . Hun husker ikke, om han svarede.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende vidnet senere samme dag, den 22. september 2021 (bilag H-9-2-0-0, side 2, 8. afsnit, den digitale ekstrakt side 259, 8. afsnit), hvoraf fremgår:
” B holdt C tilbage med begge arme, for at C ikke skulle gå frem mod A. En af personerne sagde: "Det er ham der har truet mig". Afhørte vidste ikke hvem af personerne der sagde det.” ,
bekræftede vidnet, at hun forklarede sådan til politiet.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende vidnet senere samme dag, den 22. september 2021 (bilag H-9-2-0-0, side 3, 1. afsnit, den digitale ekstrakt side 260, 1. afsnit), hvoraf fremgår:
”Afhørte kunne nu høre at en person blev meget dårlig og råbte "argh, argh" adskillige gange. Afhørte troede først at der var en af dem der var blevet slået. Afhørte gik igen hen så hun kunne se, denne gang ud af vindu-et. C lå på jorden og tog sig til maven med begge hænder. C havde blod på hænderne. C sagde at han ikke kunne trække vejret.” ,
bekræftede vidnet, at hun forklarede sådan til politiet.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende vidnet senere samme dag, den 22. september 2021 (bilag H-9-2-0-0, side 3, 2. afsnit, den digitale ekstrakt side 260, 2. afsnit), hvoraf fremgår:
side 31
” A var ikke at se på stedet. Afhørte vidste ikke hvordan eller i hvilken ret-ning han var flygtet.” ,
bekræftede vidnet, at hun forklarede sådan til politiet.
Adspurgt af anklageren vedrørende signalementet af mændene forklarede vidnet, at manden, der er benævnt ”C” , var forurettede, og at manden be-nævnt ”A” var ham, der forsvandt.
Vidnet forklarede, at hun så nogle af mændene komme ud af bilen. Fragt-manden steg ud fra passagersiden af bilen og gik hen til de andre to. Det var det, hun så først.
Foreholdt afhøringsrapport vedrørende vidnet senere samme dag, den 22. september 2021 (bilag H-9-2-0-0, side 2, 6. afsnit, den digitale ekstrakt side 259, 6. afsnit), hvoraf fremgår:
” A steg ud af bilens højre side, som vendte væk fra afhørte. Afhørte så ikke om han kom ud fra forsædet eller bagsædet. Afhørte så ikke om der var flere personer i bilen.” ,
forklarede vidnet, at hun i dag husker det sådan, at det var fragtmanden, der steg ud af passagersiden; ikke ”A” .
Vidnet så ikke nogen af mændene gøre noget ved hinanden bortset fra, at manden, der blev stukket, blev holdt tilbage. Hun så, at manden med kasket-ten løb væk. Hun så ikke nogen af mændene gøre noget voldeligt mod hinan-den.
Vidnet politiassistent Forurettede 2 har forklaret vedrørende forhold 2 og 3, at han var på arbejde den 10. december 2020. Han og en kol-lega blev kaldt ud til husspektakler i en lejlighed, der lå i forbindelse med Kro. De kom ind fra bagsiden af ejendommen. Det lignede små ræk-kehuse med en lille have. De kunne høre larm og ballade fra den ene lejlig-hed. Tiltalte og tiltaltes kæreste blev truffet i lejligheden. Kvinden befandt sig på toilettet, hvor hun sad på gulvet og græd. Vidnet gik ud for at tale med kvinden. Hun ville anmelde tiltalte for vold, fordi han havde tæsket hende. Tiltalte befandt sig i soveværelset, der var omkring 15 m2 stort. Lejligheden bestod af soveværelset og et toilet. Der var ikke andre rum i lejligheden. Til-taltes humør var meget skiftende fra at være hidsig til at være ked af det og dernæst hidsig igen. I begyndelsen tog vidnets kollega sig af tiltalte, mens vidnet stod i døråbningen til toilettet og talte med tiltaltes kæreste, der var ophidset og græd. Både tiltalte og tiltaltes kæreste var fulde.
Tiltalte forsøgte at blande sig i, hvad vidnet og tiltaltes kæreste talte om. Vidnets kollega holdt tiltalte tilbage med en hånd. På et tidspunkt slog tiltalte
side 32
sig løs fra kollegaen. Tiltalte var meget ophidset på det tidspunkt. Vidnet tænkte, at han hellere måtte hjælpe sin kollega.
Vidnet tog fat i tiltaltes ene arm. Tiltalte slog sig løs og ramte vidnet på ar-men med et slag. Vidnet og kollegaen stod på det tidspunkt på hver sin side af tiltalte. Tiltalte var hidsig; han lignede én, der gerne ville slås med politiet. De gav derfor tiltalte peberspray.
Tiltalte satte sig voldsomt til modværge. Vidnet og kollegaen fik i soveværel-set ”bakset” tiltalte i håndjern, mens tiltalte kæmpede imod. De fik tiltalte med ud på terrassen. Tiltalte var hidsig og voldsom og sparkede flere gange ud efter vidnet. Vidnet er sikker på, at tiltalte helt bevidst sparkede efter vid-net. Det er 100 procent sikkert. Vidnet og kollegaen fik tiltalte ned at ligge. Tiltaltes kæreste, der filmede det hele, mens hun råbte og skreg, blev på et tidspunkt også sparket i maven. Han erindrer ikke, hvor mange gange, tiltalte sparkede ud efter vidnet, men der var tale om flere spark. Vidnet husker i hvert fald ét spark, som ramte ham på låret, og som gjorde ondt. Tiltalte var vild og voldsom. De måtte bruge noget tid på at få ro på tiltalte.
Tiltalte begyndte tillige at svine vidnet og kollegaen til med grimme skæld-sord. Det skete fra de kom ud på terrassen og lagde tiltalte ned og i lang tid frem. Vidnet og kollegaen var eneste patrulje på stedet, og da tiltalte var voldsom, ville de ikke selv køre med ham. Der er langt fra Odense til By 2, og de måtte derfor vente en rum tid – måske mere end en time – på en transportvogn. I stort set al den tid svinede tiltalte vidnet og vidnets kollega til. Tiltalte stod også og ”snottede” efter at have fået peberspray. På et tids-punkt blev tiltaltes kæreste også anholdt, fordi hun ligeledes var ophidset.
Vidnet husker ikke, hvilke skældsord tiltalte brugte mod dem, men det var grimme ord. Som vidnet husker det, begyndte det ude på terrassen med skældsordene.
Anklageren dokumenterede anmeldelsesrapport af 11. december 2020 (bilag Å-4-2-1-0, den digitale ekstrakt side 435), hvoraf fremgår bl.a.:
” Efter anmeldelse om husspektakler på stedet, blev sigtede anholdt, hvorun-der han tiltalte de tilstedeværende politi "møgdyr, idioter, narrøve, fucking idioter og møgsvin".”
Vidnet forklarede hertil, at han ikke med sikkerhed erindrer, om det var disse ord, tiltalte anvendte, men at det nok skal passe, eftersom vidnet oplyste så-dan til anmeldelsesrapporten.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han blev ramt af tiltaltes spark. Han blev ramt på låret. Tiltaltes kæreste blev også ramt af et af tiltaltes spark. Hun blev ramt i maven. Det var ikke det samme spark, der ramte ham på låret. Vidnet er af den opfattelse, at der måtte være tale om to forskellige
side 33
spark – ét, der ramte vidnet, og et andet spark, der ramte forbi vidnet og i stedte ramte tiltaltes kæreste i maven. Kæresten filmede på det tidspunkt.
Vidnet er sikker på, at sparkene var rettet mod ham. Det foregik på den lille terrasse foran lejligheden. Vidnet husker ikke, om tiltalte lå ned, da tiltalte sparkede, eller om tiltalte var på vej ned. Der var en masse tumult, og tiltalte forsøgte at sparke og vride sig fri. Det var i den forbindelse, at vidnet blev sparket på låret.
Vidne 3 har forklaret vedrørende forhold 4, at hun den 2. juli 2021 om aftenen var ved at putte sin søn i sin lejlighed, der ligger i nær-heden af Lyngby Station. Vinduerne stod åbne, og hun kunne høre en person, der kaldte på ”Forurettede 4” . Forurettede 4 er vidnets ekskæreste. Forurettede 4 bo-ede lige i nærheden af vidnet.
Vidnet kiggede ikke ud ad vinduet på det tidspunkt, men hun kunne høre en, der blev ved med at kalde på Forurettede 4. Vidnet ringede til Forurettede 4. Forurettede 4 bad vid-net spørge personen, hvem det var, der kaldte på ham. Gennem persiennerne spurgte vidnet, hvem det var. Personen svarede ”Tiltalte” .
Vidnet boede i stueetagen. Det var en lidt høj stuelejlighed. Personen uden for stod lige foran vinduet; helt tæt på lige ved siden af vinduet. Vidnet kun-ne se personens hoved, da hun kiggede ud. Vinduet stod åbent, og personen stod lige ved siden af vinduet. Forurettede 4 havde tidligere boet på adressen, hvor-for vidnet gik ud fra, at det var grunden til, at personen opsøgte Forurettede 4 der. Vidnet og Forurettede 4 havde boet sammen på adressen i fire-fem år. Denne hæn-delse fandt sted fire-fem måneder efter, at Forurettede 4 var flyttet til en anden lejlig-hed.
Da hun i telefonen fortalte Forurettede 4, at det var Tiltalte, der stod uden for, lagde Forurettede 4 på. Personen, der stod uden for, gik herefter fra stedet. Vidnet så kun ham, der sagde, at han hed Tiltalte. Personen gik bare; han sagde ikke noget til hende.
Manden, der kaldte på Forurettede 4, kaldte med en vred stemme, og der blev kaldt højt og vedvarende. Hun blev forskrækket. Da vidnet ikke kunne høre perso-nen mere, tænkte hun, at han nok var gået. Hun kiggede også ud på et tids-punkt.
Lidt senere kom Forurettede 4 og bankede på hendes bagdør. Forurettede 4 blødte, og blo-det løb ned ad ham. Han rystede og virkede bange og nervøs. Han kunne ik-ke rigtigt forklare, hvad der var sket. Vidnet tog billeder af, hvordan Forurettede 4 så ud, fordi Forurettede 4 ville vaske sig. Vidnet var rigtig bange. Forurettede 4's telefon blev ved med at ringe. På et tidspunkt tog Forurettede 4 telefonen. Vidnet kunne høre en person råbe noget i telefonen, men hun erindrer ikke, hvad personen råbte.
Da Forurettede 4 havde siddet et stykke tid, sagde han, at de blev nødt til at ringe til
side 34
politiet.
Forurettede 4's telefon ringede igen. Vidnet tog den. Personen i telefonen sagde, at han skulle have 3.000 kr. Vidnet spurgte personen, om han så lod dem være i fred, hvilket der blev svaret ”ja” til. Vidnet spurgte også, hvor pengene skulle overføres til. Hun fik oplyst et kontonummer, der blev sendt på en sms til Forurettede 4's telefon. Vidnet overførte de 3.000 kr. til det oplyste kontonummer. Stemmen på personen i telefonen lød som den stemme, der tidligere på afte-nen havde kaldt på Forurettede 4. Personen i telefonen lød meget sur og vred; han skulle ”bare have de penge” , ellers ville han komme igen. Vidnet overførte pengene til manden, så han kunne lade dem være i fred. Hun frygtede, at per-sonen ville komme igen, hvis han ikke fik pengene.
Vidnet erindrer ikke, hvad der stod på displayet, da Forurettede 4's telefon ringede, ligesom hun ikke husker, om det var et nummer, der var tastet ind i telefonen i forvejen.
Forevist fotorapport af 5. juli 2021 med fotos af Forurettede 4 (ubilageret, den digitale ekstrakt side 477-480) bekræftede vidnet, at det var hende, der tog billederne af Forurettede 4. Hun tog billederne lige efter, at Forurettede 4 kom ind ad døren. Foto 3 var et billede, vidnet tog af skærmen på Forurettede 4's te-lefon, hvor man kan se sms’en med det kontonummer, hun overførte pengene til.
Adspurgt om vidnet kunne beskrive den person, der kaldte på Forurettede 4, forkla-rede vidnet, at det var en mand, og at hun ikke havde set manden før. Man-den virkede høj, idet hun kunne se hans hoved, da hun kiggede ud ad vindu-et. Han var muligvis omkring 180 cm. høj. Vidnet troede, at manden havde skæg, men hun var ikke sikker herpå. Hun kan ikke beskrive skægget, herun-der farven, nærmere. Manden så ud til at være etnisk dansk og omkring 25-28 år gammel.
Foreholdt afhøringsrapport af 5. juli 2021 vedrørende vidnet (ubilageret, side 2, 2. afsnit, den digitale ekstrakt side 453, 2. afsnit), hvoraf fremgår:
” A. Mand, 25-30 år
brunt hår, dansk af udseende og talte dansk.
Kan genkendes.” ,
bekræftede vidnet, at det var sådan, hun forklarede til politiet, og at det også er sådan, hun nu husker, at manden så ud.
Adspurgt af forsvareren og forevist foto af mobiltelefon, foto 3 i fotorapport af 5. juli 2021 (ubilageret, den digitale ekstrakt side 480) med henvisning til, at der står ”Navn” som afsender af sms’en, forklarede vidnet, at navnet ”Navn” ikke siger hende noget. Så vidt hun ved, kendte Forurettede 4 ikke nogen, der hed Tiltalte efterfulgt af initialerne ”Initialer” . Vidnet husker, at Forurettede 4 havde
side 35
nævnt, at han arbejdede sammen med en, som hed Tiltalte, men hun ved ikke, om der var den samme person, der kaldte på Forurettede 4 ved vidnets bopæl. Vid-net ved ikke, hvad initialerne ”Initialer” står for. Så vidt hun ved, havde Forurettede 4 ikke bekendte, der hed "Navn".
Adspurgt af anklageren på ny og foreholdt afhøringsrapport af 5. juli 2021 vedrørende vidnet (ubilageret, side 2, 3. afsnit, den digitale ekstrakt side 453, 3. afsnit) hvoraf fremgår bl.a.:
” Afhørte kunne ikke se andre personer, men var sikker på de var 2 perso-ner.” ,
forklarede vidnet, at det kan godt passe, at hun forklarede således til politiet. Hun husker det ikke nærmere i dag.
Vidne 4 har forklaret vedørende forhold 1, at han kender tiltalte. De var venner i september 2021. De havde i september 2021 været venner i omkring et halvt år. Så vidt vidnet erindrer, lærte han tiltalte at ken-de gennem Forurettede 1.
Tiltalte sov hos vidnet natten til den 22. september 2021. Vidnet havde nogle personlige problemer, idet han kort forinden havde mistet sine forældre, lige-som han havde kæresteproblemer, og tiltalte overnattede derfor hos vidnet for at være der for ham. De ting, der skete i den periode, står lidt slørede for vidnet. Så vidt vidnet erindrer, hentede han tiltalte et sted, men han husker ikke tidspunktet. Han tænker, at de talte sammen i løbet af natten. Vidnet sov i sit eget soveværelse, og han ved derfor ikke, om tiltalte, der overnattede på sofaen, også lagde sig til at sove. Adspurgt kunne vidnet godt have en tanke om, at tiltalte tog stoffer i løbet af natten, men det var ikke noget, han ved noget nærmere om.
Den 22. september 2021 stod vidnet formentlig op ved 8-9-tiden om morge-nen. Tiltalte var på det tidspunkt vågen. Tiltalte så ikke så godt ud. Adspurgt nærmere hertil forklarede vidnet, at tiltalte ikke så ud som i dag, men han ved ikke, om det var, fordi tiltalte ikke havde sovet. Det var muligt, at tiltalte havde taget stoffer om natten. Vidnet og tiltalte havde tidligere taget kokain sammen, men det havde de ikke denne nat. Vidnet kan ikke huske, om tiltalte havde lånt penge af vidnet om natten, men der er noget med 1.000 kr., som får en klokke til at ringe hos ham.
Vidnet vil tro, at han og tiltalte spiste morgenmad sammen i timerne op til hændelsen. Tiltalte var, som han plejede. Vidnet husker, at han ved 11.30-ti-den stod inde i soveværelset, da han så noget tumult på parkeringspladsen ud for sin bolig. Der var noget uvenskab.
Det var meget sløret, hvad der skete – meget af det er nok fortrængt. Vidnet er aktuelt i intensiv PTSD behandling. Det var også derfor, at han meldte sig
side 36
syg til retsmødet forleden. Han er ikke bange for at vidne mod tiltalte. Han er ikke blevet opsøgt af nogen på sin adresse. Han mindedes ikke at have ringet til politiet senere på dagen den 22. september 2021, fordi nogen havde op-søgt ham.
Der opstod den 22. september 2021 om formiddagen noget uvenskab om-kring vidnets terrasse. Vidnet gjorde ikke så meget, men iagttog, hvad der skete inde fra soveværelset og stuen. Til sidst gik vidnet ud på terrassen, da Forurettede 1 og tiltalte var oppe at toppes. Vidnet husker det som om, at Forurettede 1 og tiltalte lavede fagter til hinanden mellem terrassen og bilen.
Vidnet husker, at han fik en besked fra Forurettede 1 om, at han var ankommet. På det tidspunkt var vidnet tæt med Forurettede 1, som var omsorgsfuld over for vid-net. Forurettede 1 var typen, der kom og tjekkede, om vidnet var okay.
Vidnet gik ikke ud og kiggede på terrassen. Vidnet iagttog fra stuen eller so-veværelset, hvad der skete. Vidnet råbte blot til tiltalte og Forurettede 1, at de skul-le stoppe. Vidnet gjorde ikke andet. Vidnet så to gutter, der var blevet alvor-ligt uvenner, og som så ud til at kunne komme op at slås. Forurettede 1 endte med at have nogle stiksår.
Vidnet erindrer ikke, hvem der gjorde hvad. Vidnet mindes optakten således, at tiltalte var lidt truet af Forurettede 1. Han ved ikke, hvem der startede. Tumulten var igang, da han kom ud.
Da vidnet kom ud til tiltalte og Forurettede 1, var tumulten i gang. Tiltaltes bil holdt på vejen. Både tiltalte og Forurettede 1 stod foran bilens førerside, hvor bildø-ren stod åben. Tiltalte og Forurettede 1 var oppe at slås og diskutere. Vidnet så bagefter, at Forurettede 1 lå på jorden med blod på sin trøje. Det er han 100 pro-cent sikker på. Vidnet fokuserede kun på at ringe efter en ambulance og på at hjælpe Forurettede 1. Situationen var alvorlig. Vidnet havde ikke fokus på, hvem der stod hvor, eller om der var naboer, der stod og kiggede på. Vidnet holdt ikke øje med, hvor tiltalte var, eller hvor han løb hen. Vidnet forsøgte at stoppe slåskampen mellem tiltalte og Forurettede 1 ved at råbe til dem. Vidnet hav-de tidligere oplevet tiltalte og Forurettede 1 være uvenner. Det var derfor ikke u-vant for ham, og denne episode kunne derfor også bare have været et ”almindeligt uvenskab” .
Da vidnet fandt Forurettede 1 blødende, lå Forurettede 1 tæt på bilen, og tiltalte var mås-ke bag ved vidnet. Det er vidnets opfattelse, at tiltalte på et tidspunkt forlod stedet. Oplevelsen står sløret for vidnet, og han husker det som i slowmoti-on. Vidnet blev efterfølgende selv taget med i en politibil.
Vidnet så på et tidspunkt Forurettede 1 med et bat i hånden, men han husker ikke, at han så Forurettede 1 slog nogen med battet. Vidnet ved ikke, om battet lå på jor-den ved siden af Forurettede 1. Vidnet ved ikke, om der var nogen, der lagde battet tilbage i bilen. Vidnet lagde ikke battet ind i bilen. Vidnet synes at kunne hus-
side 37
ke, at der på et tidspunkt lå et bat inde i bilen. Nogen flyttede Forurettede 1's bil. Det kan godt have været vidnet, der flyttede bilen for at gøre plads til ambu-lancen. Vidnet husker, at han tænkte, at bilen holdt skævt på parkeringsplad-sen, og at der skulle gøres plads til ambulancen. Der kom en mand, som hjalp vidnet. Det var enten manden eller vidnet, som flyttede bilen. Vidnet husker ikke, at han selv blødte. Vidnet havde ingen sår fra den dag, og han kan der-for ikke tro, at blodpletterne i bilen stammede fra ham.
Vidnet prøvede ikke at finde tiltalte efter hændelsen.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 3, 5. afsnit, 1.-3. punktum, den digitale ekstrakt side 219, 5. afsnit, 1.-3. punktum), hvoraf fremgår:
” Afhørte vågnede omkring kl. 11:00-11:30 tiden i formiddags. Han gik rundt i stuen, og afhørte skønnede ud fra mistænktes adfærd, at han ikke havde sovet. Han så ikke godt ud og var tydeligvis stadig påvirket.” ,
forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han forklarede sådan til politiet. Han erindrer det ikke nærmere nu.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 3, 5. afsnit, sidste punktum, den digitale ekstrakt side 219, 5. afsnit, sidste punktum), hvoraf fremgår:
” Afhørte spurgte, om mistænkte havde været vågen hele natten, hvilket mis-tænkte bekræftede.” ,
forklarede vidnet, at det er muligt, at han forklarede sådan, og at han ikke erindrer det nærmere nu.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 3, 5. afsnit, 4.-5. punktum, den digitale ekstrakt side 219, 5. afsnit, 4.-5. punktum), hvoraf fremgår:
” Mistænkte var muligvis iført en sort langærmet overdel, så vidt afhørte huskede. Mistænkte
sagde til afhørte, at han blev hentet af en kammerat om lidt, hvilket passede afhørte fint. ”,
forklarede vidnet, at han godt kan have forklaret sådan til politiet. Det giver mening i forhold til, hvorfor tiltalte gik ud på terrassen.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 4, 2.-3. afsnit, den digitale ekstrakt side 220, 2.-3. afsnit), hvoraf fremgår:
” Afhørte spurgte mistænkte, om han havde set, at forurettede var ude foran.
side 38
Mistænkte svarede, at det havde han godt set. Mistænkte gik ud på terras-sen, og afhørte stillede sig ved terrassedøren. Herfra kunne afhørte med 100% sikkerhed konstatere, at det var forurettede der holdt parkeret få me-ter væk. Forurettede, som sad på førersædet, var alene i bilen. Bilen beskri-ves som:
VW Toureg-lignende bil, sort.” ,
forklarede vidnet, at dette er sandsynligt, og at han godt kan have forklaret sådan til politiet. Vidnet er dog ikke 100 procent sikker på, at han var henne ved vinduet for at se ud på Forurettede 1.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 4, 4. afsnit, 2.-4. punktum, den digitale ekstrakt side 220, 4. afsnit, 2.-4. punktum), hvoraf fremgår:
” Afhørte sagde til mistænkte: "Jeg tror ikke, du skal gå ud lige nu. Jeg gi-der ikke uvenskab mellem dig og Forurettede 1. Er du ikke sød at gå ud af den an-den dør?",
forklarede vidnet, at det giver god mening, hvis han havde foreslået det, da der to uger forinden havde været en kontrovers mellem tiltalte og Forurettede 1. Der havde været noget uvenskab og nogle trusler frem og tilbage mellem til-talte og Forurettede 1. Vidnet havde tidligere siddet i en bil sammen med Forurettede 1, mens Forurettede 1 talte med tiltalte, og hvor vidnet overværede nogle trusler.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 4, 5. afsnit, 1.-2. punktum, den digitale ekstrakt side 220, 5. afsnit, 1.-2. punktum), hvoraf fremgår:
” Mistænkte gjorde det stik modsatte end at benytte hoveddøren. Han gik ud ad terrassedøren, hen over terrassen og hen til forurettedes bil ved førerdø-ren.” ,
forklarede vidnet, at han ikke var sikker på at have forklaret sådan til politiet. Vidnet har svært ved at erindre, hvad der skete.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 4, 6. afsnit, 1.-3. linje, den digitale ekstrakt side 219, 6. af-snit, 1.-3. linje), hvoraf fremgår:
” Afhørte stillede sig hen ved terrassedøren for at lytte. Han skønnede, at bilens vindue var nedrullet, for han kunne høre, at de diskuterede. De råbte ikke til hinanden, men talte, hvorfor afhørte ikke kunne høre, hvad der ord-ret blev sagt.” ,
forklarede vidnet, at han godt kan have forklaret sådan til politiet. Så vidt
side 39
vidnet erindrer, var der en diskussion, men det er muligt, at han havde opfat-tet det anderledes på det tidspunkt.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 4, 6. afsnit, 5.-6. linje, den digitale ekstrakt side 220, 6. af-snit, 5.-6. linje), hvoraf fremgår:
” Kort efter – måske efter halvandet minut – vendte mistænkte sig om og gik væk fra bilen i retning mod afhørte. Afhørte var i tvivl om, hvorvidt der blev sagt noget, for mistænkte kørte aggressivt bilen få meter frem, hvorefter han sprang ud af bilen.” ,
forklarede vidnet, at dette giver god mening, idet bilen holdt skråt. Forurettede 1 kan godt være temmelig ”eksplosiv” i sin fremtoning.
Forevist skitsetegning (ubilageret, den digitale ekstrakt side 224) forklarede vidnet, at tegningen giver god mening, idet vidnet med sikkerhed erindrer, at Forurettede 1's bil holdt skråt som vist ved ”2. position” på tegningen. Første gang vidnet så Forurettede 1's bil på parkeringspladsen, holdt den svarende til ”1. positi-on” , hvorefter Forurettede 1 kørte aggressivt frem til ”2. position” . Det var vidnet eller en anden, der flyttede bilen fra ”2. position” til ”ny parkering” , så ambu-lancen kunne komme frem. Tegningen hjælper ikke vidnet med at huske yderligere, men han kan genkende håndskriften som sin håndskrift. Den store prik i midten af tegningen kan muligvis have været der, Forurettede 1 efterfølgende lå på jorden.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 4, 6. afsnit, 7.-9. punktum, den digitale ekstrakt side 220, 6. afsnit, 7.-9. punktum), hvoraf fremgår:
” Afhørte var sikker på, at de måtte have opildnet hinanden, for han kunne godt mærke, at der var optakt til at de skulle slås. Forurettede og mistænkte stod nu 3-4 meter væk fra afhørte. Afhørte kunne se, at forurettede var vred.” ,
forklarede vidnet, at han godt kan have forklaret sådan til politiet, men han kan ikke huske, om tiltalte og Forurettede 1 stod kun tre-fire meter fra ham, da det skete. Han kan godt have forklaret, at Forurettede 1 var vred. Forurettede 1 er altid vred. Vidnet mindes at have råbt noget til tiltalte og Forurettede 1, men han kan ikke koble det sammen.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 4, 6. afsnit, 10. punktum - side 5, 1. nye afsnit, den digitale ekstrakt side 220, 6. afsnit, 10. punktum - side 221, 1. nye afsnit), hvoraf fremgår:
” Forurettede stod med fronten mod afhørte, og mistænkte stod med ryggen
side 40
mod afhørte. De stod med ca. en halv meter mellem dem - begge i en positi-on, som var de klar til at slås. Mistænkte trak med højre hånd en kniv "ud af det blå". Kniven beskrives som:
"halvstor kniv", "et ordentlig svin",
"en kniv man ikke ønsker at blive stukket med"
med en samlet længde på omkring 20 cm.” ,
forklarede vidnet, at han ikke erindrer dette, men at ordvalget godt kan lyde som hans.
Retsformanden indskærpede vidnet vidnepligten og -ansvaret.
Vidnet forklarede, at han ikke erindrer at have set en så stor kniv. Det står lidt sløret for ham. Han erindrer det ikke klart.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 5, 2. afsnit, den digitale ekstrakt side 221, 2. afsnit), hvoraf fremgår:
” Adspurgt hvorvidt det kunne være en af afhørtes egne køkkenknive, forkla-rede afhørte, at det var det helt sikkert ikke. Afhørtes køkkenknive er pakket ind i skeder, og afhørte fandt det usandsynligt, at det skulle være afhørtes knive.” ,
forklarede vidnet, at hans knive ligger i nogle bokse i køkkenet, og at knive-ne ligger et bestemt sted. Vidnet har styr på sine knive, og der manglede ikke en kniv efterfølgende. Alle vidnets tre japanske knive var der fortsat. Det var de eneste knive, vidnet havde i den størrelse, og som kunne bruges ”til den slags” . Vidnet havde ikke andre knive i den størrelse. Derudover havde vid-net bestikknive. Han kan ikke tro, at det er en af hans knive, der er anvendt ved episoden.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 5, 3. afsnit, den digitale ekstrakt side 221, 3. afsnit), hvoraf fremgår:
” Afhørte huskede ikke farven på skæftet. Han mente, at kniven blev trukket fra en lomme på højre side af mistænktes overdel, men han var ikke sikker. Mistænkte svingede med høj kraft kniven i en udadgående bue direkte ind i venstre side på forurettede - nærmere præciseret som vingen. Der var smæk på svinget med kniven, kunne afhørte se, idet mistænktes krop ligesom ryk-kede med i svinget.” ,
forklarede vidnet, at han ikke erindrer at have forklaret sådan til politiet, og det er ikke noget, han husker nu. Han husker alene at have hjulpet Forurettede 1 ef-terfølgende, da Forurettede 1 lå på jorden.
side 41
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 5, 4. afsnit, den digitale ekstrakt side 221, 4. afsnit), hvoraf fremgår:
” Forurettede forsøgte at få mistænkte væk, hvilket afhørte ikke kunne be-skrive nærmere. Mistænkte svingede fortsat rundt med kniven. Forurettede havde nu trukket sig tilbage mod sin bil, således at han stod i "trekanten"mellem bilens venstre side og den åbne førerdør. Mistænkte svingede kniven oppefra og nedad. Forurettede blev ramt på sin venstre overarm. Afhørte forklarede, at første gang afhørte blev ramt, kunne det beskrives som "et stik", hvorimod anden gang forurettede blev ramt, var det nærmere "et snit"i nedadgående retning. …” ,
forklarede vidnet, at han muligvis har forklaret sådan til politiet.
Forevist skitsetegning (ubilageret, den digitale ekstrakt side 225) forklarede vidnet, at han ikke genkender tegningen, og at det er en dårlig tegning, som han ikke kan se, hvad forestiller.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 5, 5. afsnit, den digitale ekstrakt side 221, 5. afsnit), hvoraf fremgår:
” Afhørte råbte og skreg, at de skulle stoppe, og tænkte imens, hvorvidt han kunne blande sig. Det gik så hurtigt.” ,
forklarede vidnet, at han mener at have forklaret sådan til politiet. Vidnet husker, at han råbte på et tidspunkt. Han erindrer ikke, at han råbte, at de skulle stoppe. Det er muligt, at han blander dette sammen med, da han efter-følgende råbte efter hjælp.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 5, 6. afsnit, 1.-2. punktum, den digitale ekstrakt side 221, 6. afsnit, 1.-2. punktum), hvoraf fremgår:
” Forurettede løb rundt om sin bil og åbnede sit bagagerum. Afhørte var ry-stet over, at forurettede overhovedet kunne holde sig oprejst, eftersom han havde set, at forurettede var blevet knivstukket minimum to gange.” ,
forklarede vidnet, at han ikke erindrer at have forklaret sådan til politiet, og heller ikke i øvrigt husker dette.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 5, 6. afsnit, 3. punktum - side 6, øverst, den digitale ekstrakt side 221, 6. afsnit, 3. punktum - side 222 øverst), hvoraf fremgår:
side 42
” Fra bagagerummet trak forurettede et baseball bat frem. Afhørte, som ønskede at det skulle stoppe, råbte til mistænkte: "løb nu! Gør et eller an-det! Skrid nu Tiltalte!!". Afhørte forsøgte verbalt at få stoppet slagsmålet på alle tænkelige måder, men der var ikke noget, der virkede.” ,
forklarede vidnet, at han slet ikke erindrer dette. Han har ingen erindring om, at han skulle have råbt specifikt til én af dem.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 6, 1. nye afsnit, 1.-3. punktum, den digitale ekstrakt side 222, 1. nye afsnit, 1.-3. punktum), hvoraf fremgår:
” Afhørte rykkede tættere og tættere på forurettede og mistænkte. Samtidig bevægede mistænke sig væk fra forurettede. Afhørte syntes at kunne erindre, at mistænkte gik tilbage mod afhørtes lejlighed – måske for at hente sin jak-ke.” ,
forklarede vidnet, at han godt kan have forklaret sådan til politiet. Det giver mening, at vidnet stod sammen med Forurettede 1, og at tiltalte var bagved vidnet.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 6, 2. afsnit, 5. punktum, den digitale ekstrakt side 222, 2. af-snit, 5. punktum), hvoraf fremgår:
” Mistænkte sagde noget i stil med: "så skal du ikke fucke med mig".” ,
forklarede vidnet, at han muligvis kan have forklaret sådan til politiet, men at han ikke erindrer det nu. Vidnet og tiltalte talte meget sammen i tiden op til episoden.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 6, 2. afsnit, 6.-7. punktum, den digitale ekstrakt side 222, 2. afsnit, 6.-7. punktum), hvoraf fremgår:
” Afhørte havde primært fokus på forurettede, men forsøgte samtidig at hol-de lidt øje med mistænkte. Afhørte huskede det som, at mistænkte "var lidt frem og tilbage" og pludselig væk.” ,
forklarede vidnet, at han husker det således, at tiltalte befandt sig bag vidnet, og da vidnet vendte sig om efter at have hjulpet Forurettede 1, var tiltalte væk.
Vidnet så Forurettede 1 ligge på asfalten, men han husker ikke, om han så Forurettede 1 falde om. Vidnet så, at Forurettede 1's trøje var rød. Vidnet har efterfølgende spe-kuleret på, hvilken farve Forurettede 1's t-shirt havde. Vidnet husker ikke, om trøjen var rød, eller om det skyldtes, at der var blod på trøjen. Forurettede 1 så ikke godt ud. Vidnet tænker, at Forurettede 1 blødte ret meget. Vidnet ville hjælpe Forurettede 1 bedst muligt. Vidnet var bekymret for Forurettede 1, ellers havde han ikke ringet
side 43
efter en ambulance. Der kom en masse mennesker til.
Vidnet erindrer, at han havde noget korrespondance med tiltalte efter hæn-delsen. Vidnet ved ikke, hvad han tænkte om korrespondancen. Vidnet har efterfølgende blokeret tiltalte på de sociale medier, fordi han ville distancere sig fra det hele. Vidnet var ikke bange for tiltalte. Vidnet har ingen erindring om, at han følte, at tiltalte ville have vidnet til at forklare noget bestemt. Vid-net kendte begge parter, både Forurettede 1 og tiltalte.
Anklageren dokumenterede rapport fra Nationalt Kriminalteknisk Center vedrørende tekniske undersøgelser af effekter fundet på gerningsstedet (bilag B-1-5-0-0, side 2, koster 708, baseballbat, rødt med sort bånd om håndtaget, sikret fra forurettedes bil, den digitale ekstrakt side 74), hvoraf fremgår bl.a.:
” Anmelder oplyser, at han lagde battet tilbage i bilen efter gerningstids-punktet” .
Hertil forklarede vidnet, at han ikke erindrer, om han forklarede til politiet, at han lagde battet tilbage i bilen efter gerningstidspunktet. I givet fald må hans fingeraftryk kunne findes på battet. Det giver god mening, hvis enten vidnet eller manden der kom og hjalp, lagde battet ind i bilen i forbindelse med, at bilen blev flyttet.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke kan beskrive det tøj, tiltalte havde på den pågældende dag. Vidnet kan derfor ikke bekræfte, om tiltalte havde en sort overdel på.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 (bilag H-2-1-0-0, side 2, 4.-6. afsnit, den digitale ekstrakt side 216, 4.-6. afsnit), hvoraf fremgår:
”Forespurgt hvad Tiltalte havde på af tøj og hans signalement, beskrev af-hørte Tiltalte som
A: Mand, Hårlængde: mellemlangt, Iført: Kasket og sort jakke.
Afhørte kunne ikke beskrev ham nærmere.” ,
forklarede vidnet, at han godt kan have beskrevet tiltalte sådan til politiet. Dog er det lidt pudsigt med kasketten, idet vidnet kommer i tanke om, at han har en af tiltaltes kasketter derhjemme, så hvis det er den kasket, han omtalte over for politiet, kan tiltalte ikke have haft den på under episoden. Vidnet husker ikke nu, om tiltalte havde kasket på den pågældende dag.
Vidnet erindrer ej heller Forurettede 1's påklædning. Vidnet har efterfølgende tænkt over, om Forurettede 1's t-shirt var rød, eller om det var blod, der var på t-shirten. Forurettede 1 var som han plejede at være. Vidnet husker ikke, om Forurettede 1 havde shorts eller bukser på. Vidnet husker heller ikke, hvad han selv havde på.
side 44
Adspurgt om vidnet holdt nogen tilbage – Forurettede 1 eller tiltalte – under kon-frontationen, forklarede vidnet, at han ikke var sikker på, om han holdt no-gen tilbage. Forurettede 1 var latent vred hele tiden. Vidnet vidste ikke, om Forurettede 1 var vred den dag, men han kunne høre i Forurettede 1's stemme, at den lød vred.
Udover de tre japanske knive har vidnet noget steakbestik. Han ved ikke, om der var knive blandt de flyttekasser, han havde stående, med arvede gen-stande. Vidnet og tiltalte havde formentlig spist morgenmad før hændelsen, men han erindrede ikke nærmere herom. Vidnet ved ikke, om han eller tiltalte havde haft fat i en kniv den formiddag, men det kunne de godt have haft, hvis de havde spist morgenmad.
Adspurgt til Forurettede 1's bils placering bekræftede vidnet, at den var parkeret som forevist på tegningen markeret med ”2. position” (ubilageret, den digita-le ekstrakt side 224). Placeringen gav mening i forhold til, at Forurettede 1 kørte aggressivt frem.
På ny foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidnet (bilag H-2-2-0-0, side 4, 6. afsnit, 5.-6. linje, den digitale ekstrakt side 220, 6. afsnit, 5.-6. linje), hvoraf fremgår:
” Kort efter - måske efter halvandet minut - vendte mistænkte sig om og gik væk fra bilen i retning
mod afhørte. Afhørte var i tvivl om, hvorvidt der blev sagt noget, for mis-tænkte kørte aggressivt
bilen få meter frem, hvorefter han sprang ud af bilen” ,
forklarede vidnet, at han ikke husker dette nærmere.
Forsvareren dokumenterede udtræk af vidnets telefon, koster 50, beskeder sendt fra Forurettede 1 til vidnet den 22. september 2021 henholdsvis kl. 11:21:47 og kl. 11:24:47 (bilag L-2-4-1-0, side 4, den digitale ekstrakt side 283 midt på siden) hvoraf fremgår bl.a.:
” Skulle lige til at komme forbi dig men kan se ham Bøssen er der så smutter igen ikk”
og
” Kommer lige tilbage skal lige ud til brother Person 8” .
Hertil forklarede vidnet, at han ikke husker at have modtaget disse beskeder, men at han givetvis har modtaget dem. Vidnet er sikker på, at han ringede 112 – han ringede 112, da han sad med Forurettede 1 efter, at Forurettede 1 var blevet stukket, og situationen var så alvorlig, at der var behov for at tilkalde en am-bulance.
side 45
Forurettede 4 har forklaret vedrørende forhold 4, at han var ved tunnelen under Lyngby Station den 2. juli 2021 ved kl. 21-22-tiden. Vid-net kender Tiltalte. De kendte også hinanden på tidspunktet for hændelsen. På det tidspunkt havde de kendt hinanden i omkring et halvt år. Vidnet og tiltalte har arbejdet sammen. Tiltalte blev ansat i det murerfirma, hvor vidnet var byggekoordinator.
Vidnet mener ikke, at han og tiltalte var uvenner på et tidspunkt. Der var en normal tone mellem dem.
Adspurgt om der var en uoverensstemmelse omkring nogle penge, forklarede vidnet, at der på tidspunktet for hændelsen var en kontrovers mellem tiltalte og vidnet omkring nogle penge. Det var ikke et uvenskab, vidnet havde initi-eret. Tiltalte var blevet sur på vidnet på grund af nogle hovedtelefoner, der havde ligget i en bil gennem noget tid, og som vidnet var begyndt at bruge. På et tidspunkt ringede tiltalte til vidnet, hvor tiltalte nævnte hovedtelefoner-ne. Vidnet sagde noget i retning af ”Nå, er det dine” og fortalte, at han havde dem på. Det fik tiltalte til at true vidnet, fordi vidnet brugte hovedtelefoner-ne. Tiltalte krævede, at vidnet skulle betale 600 kr. for hovedtelefonerne. Til-talte accepterede ikke, at vidnet ville levere dem tilbage. Vidnet tilbød også at rense hovedtelefonerne, men det var tiltalte heller ikke tilfreds med. Tiltal-te fastholdt, at vidnet skulle betale 600 kr. for hovedtelefonerne. Tiltalte tru-ede vidnet og var meget aggressiv i telefonen – han ville have, at vidnet skul-le betale ham nogle penge. Vidnet kunne ikke tage truslerne seriøst – den ad-færd var ikke noget, vidnet forbandt med sin verden, og vidnet lagde derfor på.
Et par dage senere - den 2. juli 2021 - blev vidnet ringet op af sin ekskone, Vidne 3, som sagde, at der stod en person uden for deres tidligere fælles lejlig-hed, hvor Vidne 3 og deres fælles søn nu boede, og at personen kaldte på vid-net. Vidnet fik Vidne 3 til at spørge personen om, hvem det var. Vidnet fik at vide, at personen hed Tiltalte. Vidnet blev nervøs, fordi han fra en anden kol-lega havde hørt historier om Tiltalte. Vidnet havde ikke tidligere tænkt, at han som sådan skulle ”passe på” i forhold til det, han havde hørt om tiltaltes ry, men i denne situation blev han bange og nervøs. Det skyldtes, at han ikke vidste, hvad tiltalte kunne finde på, og han tænkte, at det nu var alvor.
Han ville derfor løbe ned til banken for at hæve penge til tiltalte. På vej ned til banken, blev vidnet slået ned af to gutter ved tunnelen. Han blev slået med noget jern. Derefter husker han ikke meget mere.
Banken lå på den anden side af tunnelen. Vidnet husker kun, at han blev slået ned, og at han råbte efter hjælp.
Bagefter løb vidnet hjem til Vidne 3. Han var bange og kunne ikke sige noget. Vidnet vil tro, at Vidne 3 bedre end han kan huske, hvad der efterfølgende ske-
side 46
te i lejligheden. Mens vidnet var hos Vidne 3, ringede vidnets telefon nogle gange, og der var et opkald, som Vidne 3 besvarede. Vidne 3 spurgte ”Hvad fan-den foregår der?” eller lignende. Det var tiltalte, der var i telefonen. Tiltalte svarede, at vidnet bare var smart og var faldet ned ad en trappe. Tiltalte ville have sine penge, og tiltalte forlangte nu 3.000 kr. i stedet for de oprindelige 600 kr. Vidnet sagde til Vidne 3, at tiltalte ville have sine penge, og at det for-mentlig var derfor, at de to personer havde ladet vidnet gå. Vidne 3 overførte 3.000 kr. for vidnet, idet han ikke selv kunne gøre noget som helst. Pengene blev overført til det kontonummer, som vidnet modtog i en sms fra tiltalte. Derefter ringede Vidne 3 til politiet.
Det har været svært for vidnet at skulle møde i retten. Hændelsen har påvir-ket ham rigtig meget. Han fik blandt andet hjernerystelse og har fået store problemer med hukommelsen.
Da vidnet kom ned i tunnelen under Lyngby Station, så han tiltalte sammen med en anden mand. De to mænd slog vidnet ned med noget af jern. Vidnet er sikker på, at den ene af mændene var tiltalte. Vidnet kan ikke beskrive den anden mand. Vidnet blev slået ned med noget, der var lavet af jern. Vidnet opfattede de to personer som værende sammen, fordi de stod tæt sammen og mere eller mindre lignede ”den samme type rødder” . Tiltalte og den anden mand slog begge vidnet. Vidnet blev også trampet på. Vidnet kan ikke huske detaljerne omkring overfaldet. Han har haft det svært efter overfaldet.
Vidnet husker ikke, at han og de to personer talte sammen. Vidnet husker det som om, at han bare blev overfaldet. Han husker ikke rigtig noget.
Vidnet husker ikke, hvordan han blev overfaldet, men han prøvede at råbe ”hjælp” . Vidnet erindrer, at han fik lov at kravle væk og derefter løbe fra ste-det. Vidnet faldt et par gange undervejs, da han løb derfra.
Vidnet blev slået og holdt nede. Vidnet lå på jorden op til flere gange. De to personer havde begge noget i deres hænder. Genstandene var af metal, mås-ke sorte genstande og måske en metalstang. Vidnet tror, at han kan være ble-vet slået med et knojern. Vidnet husker, at han blev slået, men han husker ik-ke hele episoden. Vidnet husker ikke, om han blev slået med andet. Han erindrer kun meget få ”klip” fra episoden. Vidnet husker, at han blev slået, og at det gjorde ondt. Han blev slået mange gange.
Vidnet sagde til de to personer ”Jeg skal nok hente penge til jer nu” , og at han netop var på vej over for at hæve pengene. Vidnet forsøgte derved at ”betale sig væk” fra situationen – han sagde det i håb om, at de ville slippe ham. Vidnet følte, at hans liv var i fare. Han var bange for, at de ville slå ham ihjel. Han kæmpede for sit liv.
Vidnet erindrer et glimt af, at han befandt sig i soveværelset efter at være kommet hjem til Vidne 3, og hvor hun spurgte ham, hvad der var sket. Vidne 3
side 47
ville ringe til politiet, men vidnet var bange og ville ikke lade hende gøre det. Vidnet var konfus og ikke rigtigt til stede.
Vidnets telefon begyndte at ringe. Vidnet erindrer ikke nu, om det var ham selv eller Vidne 3, der opdagede, at telefonen ringede flere gange. Vidnet erindrer, at han så, at han havde en masse ubesvarede opkald. Vidnet husker, at opkaldene var fra tiltaltes telefonnummer. Han kunne se, at det var tiltaltes telefonnummer, der stod på telefonens display. Vidnet havde tiltaltes telefon-nummer kodet ind i sin telefon. Det var det telefonnummer, de ubesvarede opkald kom fra. Vidne 3 viste vidnet en besked om, hvortil de skulle overføre pengene. Beskeden var sendt fra samme nummer, som opkaldene kom fra. Vidnet har stadig beskeden i sin telefon.
Foreholdt afhøringsrapport af 5. juli 2021 vedrørende vidnet (ubilageret, side 3, 2.-3. afsnit, den digitale ekstrakt side 450, 2.-3. afsnit) hvoraf fremgår:
” Forurettede beskrev den anden mand som værende:
B. Mand, sort hår, ca. 185 cm høj.
Kan genkendes in natura og efter foto” ,
forklarede vidnet, at han godt kan have forklaret sådan til politiet, men at han ikke erindrer beskrivelsen i dag. Vidnet er også nu sikker på, at der var to personer, og at den ene person var tiltalte. Vidnet husker, at der kom politi ud og talte med ham. Han erindrer, at de prøvede at finde frem til en video-optagelse fra stationen, men at de kiggede en time forkert. Da de fandt ud af det, var videoen blevet slettet.
Forevist fotorapport af 5. juli 2021 med foto af skærmen på en mobiltelefon (ubilageret, side 4, den digitale ekstrakt side 480), forklarede vidnet, at det var hans telefon. Telefonen var smadret efter hændelsen i tunnelen. Vidnet kender flere, der hedder Tiltaltes navn. Tiltalte hedder ”Navn” i vidnets telefon. Vidnet erindrer ikke helt, hvorfor han navngav tiltalte som ”Navn” i kon-takterne på sin telefon, men det hang sammen med, at han havde en kontakt allerede, der hed Tiltaltes navn. Vidnet er sikker på, at kontakten ”Navn” i hans telefon er identisk med Tiltalte.
Forevist fotorapport af ligeledes 5. juli 2021, foto 1-4 (ubilageret, den digita-le ekstrakt side 481-485), forklarede vidnet, at det var fotos, politiet tog af ham i forbindelse med afhøringen nogle dage efter hændelsen. Foto 3 viser en flænge, vidnet fik i hovedbunden, mens foto 4 viser skader på vidnets ben, fra da vidnet røg ned på jorden.
Anklageren dokumenterede politiattest af 3. juli 2021 vedrørende vidnet (ubilageret, den digitale ekstrakt side 499-500).
Hertil forklarede vidnet, at han blev kørt til skadestuen af ambulancefolk. Po-
side 48
litiet kom ud til ham og Vidne 3 samme aften, som overfaldet fandt sted. Han anmeldte overfaldet den dag; det er han ret sikker på. Vidnet var ”ikke rigtig til stede” på det tidspunkt. Han kan derfor ikke huske, om han måske først anmeldte det formelt et par dage senere; den 5. juli 2021.
Han har ikke været betænkelig ved at anmelde overfaldet, for han synes ikke, at sådan noget er okay. Overfaldet har ødelagt hans liv. Selv om han er bange og har levet i frygt efter overfaldet, var han fast besluttet på at anmelde det. Det er ubehageligt for ham at skulle møde i retten, da det har sat en masse tanker i gang.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han blev afhørt flere gange af politiet.
Vidnet husker ikke, om den anden overfaldsmand havde noget på hovedet, men han havde måske en hætte på. Nogle gange kommer der ”glimt” frem, hvor vidnet tænker, om det mon var sådan, den anden overfaldsmand så ud. Tankerne flyver rundt i hovedet på vidnet, og han kan derfor ikke sige noget sikkert herom.
Vidnet husker det sådan, at de to overfaldsmænd var omkring den samme højde. Tiltalte er lavere end vidnet, og det var den anden overfaldsmand og-så. Der var dog ikke stor højdeforskel på vidnet og de to overfaldsmænd. Vidnet angav sin højde til 182 cm.
Adspurgt om vidnet erindrede at have være inde på politistationen for at gen-nemse overvågningsvideooptagelse, bekræftede vidnet dette.
Foreholdt rapport af gennemgang af videoovervågning med Forurettede 4 på Gentofte politistation den 4. august 2021 (ubilageret, side 1, 8. afsnit - side 2, 11. afsnit, den digitale ekstrakt side 463, 8. afsnit -side 464, 1. afsnit), hvoraf fremgår:
” Forurettede beskrev B som:
Mand, ca. 178 cm., 30-35 år, dansk af udseende, yderligere kendetegn: sto-re
kæber og solbrun i huden. Kan genkendes på foto og in nature” ,
forklarede vidnet, at beskrivelsen lyder genkendelig, når han får den læst op. Vidnet husker ikke, om den anden overfaldsmand sagde noget i forbindelse med overfaldet, ligesom vidnet ikke erindrer, om tiltalte sagde noget.
Begge overfaldsmændene havde noget i hænderne, men vidnet kan ikke be-skrive genstandene nærmere. Vidnet forklarede til politiet, at de begge havde noget i hænderne. Han vil tro, at det var totenschlægere eller knojern.
side 49
Foreholdt afhøringsrapport af 5. juli 2021 vedrørende vidnet (ubilageret, side 2, 7. afsnit, 3. punktum, den digitale ekstrakt side 449, 7. afsnit, 3. punk-tum), hvoraf fremgår:
” Forurettede oplyste, at han var blevet slået med en genstand, men at han ikke vidste, hvilken genstand, der var tale om.” ,
forklarede vidnet, at han ved, at der var to genstande. Hvis han har forklaret én genstand til politiet, så må det være, fordi han mente en genstand per per-son.
Vidnet husker ikke, hvilken hånd, tiltalte havde genstanden i. Genstanden så metalsort ud. Som vidnet husker det, var genstanden lang, men han kunne ik-ke sige det med sikkerhed. Det var måske et knojern og noget aflangt. Vid-net husker ikke, hvem af mændene, der bar hvilken genstand. Vidnet husker ikke, om de hver især havde flere ting i hænderne, eller om det var forskellige ting. Han husker det kun svagt, idet han har prøvet at glemme episodendet.
Vidnet erindrer ikke, på hvilken side af ham, de to mænd stod. Han ved med sikkerhed, at den ene mand var tiltalte. Vidnet husker ikke, hvad den anden mand gjorde. Vidnet blev ramt af flere slag med en metalgenstand. Han ved, at han blev slået flere gange; mange gange. Vidnet synes ikke, at alt er skre-vet ned i rapporterne. På det tidspunkt var han i en tilstand, hvor han ikke kunne forklare sig og ikke var i stand til at sige noget hertil.
Vidnet blev ramt flere gange, mens han lå ned, men om han blev slået med noget eller trampet på, ved han ikke. Han lå med ryggen til overfaldsmænde-ne og så derfor ikke, hvem der gjorde hvad.
Vidnet sagde til overfaldsmændene ”jeg skal nok, jeg skal nok” . Han kæmpe-de for sit liv og tænkte, at han ville blive slået ihjel. Vidnet husker, at han blev slået eller trampet på flere gange, mens han lå ned. Vidnet husker kun svagt, hvad der skete. Han fik hjernerystelse og var ”ikke rigtigt til stede” , og han kom kun derfra med nød og næppe.
Vidnet kender flere, der hedder Tiltaltes navn. Det var Tiltalte, der var her.
Vidnet kender Tiltalte, fordi han blev ansat i den virksom-hed, som vidnet arbejdede i som byggekoordinator.
Vidnet genkendte tiltalte fra billeder, han havde set på nyhedssider på nettet efter at være blevet gjort opmærksom på det af sin kontaktperson hos politi-et. Det var billeder i forbindelse med, at tiltalte blev efterlyst for drabsforsøg i en anden sag. Vidnet bekræftede over for politiet, at det var den samme mand, der havde overfaldet ham.
Vidnet kender ikke tiltalte som sådan og kan ikke beskrive ham nærmere.
side 50
Som han husker det, havde tiltalte lidt smålangt hår, der var lidt nede. Tiltalte havde hår på hovedet. Tiltalte havde – så vidt vidnet husker – ikke briller. Vidnet mener ikke, at tiltalte havde skæg. Foreholdt Vidne 3's vid-neforklaring og beskrivelse af personen, der kaldte på vidnet, forklarede vid-net, at hvis tiltalte havde skæg, var det måske så lidt skæg, at man ikke rig-tigt kunne se det.
Adspurgt af anklageren på ny forklarede vidnet, at det firma, vidnet og tiltal-te arbejdede sammen i, var et murerfirma. Da vidnet anmeldte forholdet, op-lyste han, hvem det var, der havde gjort det. Politiet forsøgte via chefen i murerfirmaet at finde frem til tiltalte, men chefen ønskede ikke at have noget med det at gøre eller at svare på noget. Det var vidnet lidt forbavset over.
Foreholdt afhøringsrapport af 5. juli 2021 vedrørende vidnet (ubilageret, side 2, 1. afsnit, 2. punktum-3. afsnit, den digitale ekstrakt side 449, 1. afsnit, 2. punktum-3. afsnit), hvoraf fremgår:
” Den ene af mændene foran Vidne 3's lejlighed var Tiltalte, som forurettede beskrev som værende:
A. Mand, 25 - 30 år, ca. 180 cm høj, almindelig af kropsbygning, iført sort tøj.
Kan genkendes in natura og efter foto.” ,
forklarede vidnet, at det godt kan passe, han har forklaret sådan til politiet. Han har dog lidt svært ved at huske det nu.
Begge de genstande, som de to personer havde i hænderne, var af metal. De så ud til at være af samme farve. Vidnet har efterfølgende researchet lidt om-kring hvilke genstande, der kunne være brugt. Vidnet mener herefter, at der kunne være tale om en totenschlæger og noget andet. Vidnet ved ikke, hvor det første slag ramte. Han blev blandt andet slået i hovedet. Vidnet husker, at de gik direkte efter vidnets ansigt, og at de i den forbindelse anvendte en genstand. Vidnet husker ikke, hvem af de to mænd, der slog først, men de gik begge to til angreb på vidnet. Vidnet husker blot, at ”ned kom han” .
Adspurgt supplerende af forsvareren forklarede vidnet, at begge mænd slog ham. Vidnet fornemmede, at de begge gik i flæsket på ham. Vidnet husker, at han blev slået fra begge sider, derfor må de begge have slået ham – ”der er vel en grund til, at man kommer to” . Vidnet forestiller sig, at hvis der stod en person på hver side af vidnet, ville de have lettere ved at få ham ned, men han så det ikke direkte.
Forsvareren havde lejlighed til at drøfte med tiltalte, om der var yderligere spørgsmål til vidnet, hvilket ikke var tilfældet.
Adspurgt af anklageren på ny forklarede vidnet, at han har en ven, der er skolelærer, som også hedder Tiltaltes navn. Vidnet har ikke – så vidt han husker –
side 51
arbejdet sammen med andre, der hedder Tiltaltes navn. Vidnet er 100% sikker på, at den ene overfaldsmand var Tiltalte, som er tiltalt i denne sag.
Dette gav ikke forsvareren anledning til yderligere spørgsmål.
Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet om sine skader ved overfal-det. Vidnet brækkede sin næse og sin kæbe. Han er fortsat i et udrednings-forløb, blandt andet føler han, at kæben ikke er sat rigtigt på plads, idet han ikke kan bide ordentligt sammen. Vidnet har endvidere fået migræne, hvilket han ikke havde tidligere, typisk to gange om ugen. Derudover kan vidnet ik-ke længere udføre sit arbejde og har mistet sin erhvervsevne. Vidnet har svæ-re hukommelsesproblemer, hvilket han ikke havde tidligere. Dette er også noget, der skal undersøges nærmere. Vidnet går til mange undersøgelser og er langt fra færdigudredt. Vidnet har haft vanskeligt ved at skaffe dokumen-tation for sine skader, fordi han har svært ved at huske.
Sagens øvrige oplysninger
Forhold 1
Det fremgår af udlæsning af Vidne 4's telefon, at Forurettede 1 den 22. september 2021 kl. 11.21.47 sendte en besked til Vidne 4 med følgende ordlyd:
"Skulle lige til at komme forbi dig, men kan se ham Bøssen er der så smutter igen ikk ".
Det fremgår endvidere af udlæsningen af Vidne 4's telefon, at han fo-retog et alarmopkald til 112 den 22. september 2021 kl. 11.27.07.
Det fremgår af fotos fra gerningsstedet, parkeringspladsen syd for Adresse 1 i By 1, at der var en række blodpletter på asfalten.
Det fremgår endvidere af gerningsstedsundersøgelsen, at der fandtes en VW Touran, som efter det oplyste tilhørte Forurettede 1, og hvor ru-den i førersiden var rullet ned. På højre fordørs udvendige håndtag og udven-digt på højre bagdør sås muligt blod.
Af afhøringsrapport af 22. september 2021 vedrørende vidne Person 10 fremgår følgende:
” Afhørte forklarede, at han var på vej hen til sin bil, som holdt på parke-ringspladsen ud for Adresse 1. Afhørte gik i sydlig retning ad Gade i retning mod parkeringspladsen. Kort før afhørte nåede til parke-ringspladsen kom en mand gående fra parkeringspladsen og i nordlig ret-ning ad Gade. Manden beskrives som:
A. Mand, 25-30 år, ca. 190 cm høj, dansk af udseende, kort mørkt fuldskæg.
side 52
Iført: Sort jakke.
A gik stille og roligt forbi afhørte med begge hænder i lommen og stirrede afhørte i øjnene.
Da afhørte kom hen til parkeringspladsen, så han med det samme en mand, der lå på jorden. Afhørte gik derhen og kunne se, at manden havde stiksår ved ribbenene på venstre side. Det sprøjtede ud med blod fra såret ligesom en vulkan i udbrud.
Der var en mand på stedet i brune arbejdsbukser, da afhørte kom til stedet. Manden kendte ham, der var blevet stukket. Manden sagde, at han vidste, hvem gerningsmanden var. Manden havde sagt til afhørte, at der var ger-ningsmanden, som afhørte var gået forbi på vej over til p-pladsen.
Kort efter kom nogle piger til stedet, og afhørte forsøgte at yde førstehjælp sammen med dem.
Der var beboer, der fra en altan smed et blåt lagen ned til afhørte. Afhørte forsøgte at binde lagenet rundt om maven på afhørte, for at stoppe blødnin-gen.
Kort efter kom flere politibiler til stedet.
Afhørte anslog, at han var på stedet under et minut efter, knivstikkeriet var sket.”
Af Retspatologisk Afdelings erklæring om personundersøgelse af Forurettede 1, den 22. september 2021 og skitse af læsioner fremgår blandt andet:
"På begæring af Københavns Vestegns Politi, har instituttet ved undertegne-de Læge den 22-09-2021 kl. 20:00 foretaget under-søgelse af
Forurettede 1. CPR nr. (Født 1987)
Der forelå ingen politirapport på undersøgelsestidspunktet, men af det af politiet mundtligt oplyste fremgik, at undersøgte havde været udsat for kni-voverfald , forøvet den 22-09-2021 kl. ca. 11:30, og politiet ønskede en un-dersøgelse for tegn herpå.
Undersøgelsen foregik på Rigshospitalets opvågningsafsnit, afdeling 2042. Til stede ved undersøgelsen var pa. Person 11 og makker, begge fra Kø-benhavns Vestegns Politi.
side 53
Undersøgte blev informeret om undersøgelsens formål og om, at de vanlige regler for lægers tavshedspligt ikke var gældende, og at der i undersøgelses-forløbet eventuelt ville blive optaget fotos. Dette accepterede undersøgte.
Undersøgte oplyste ved den retsmedicinske undersøgelse, at han den 22-09-2021 kl. ca. 11.30, havde gået på gaden. Pludselig var der kommet en mand, der af undersøgte var bekendt, og havde stukket ham umotiveret i venstre side af brystkassen med en kniv. Efterfølgende forsøgte gernings-manden gentagne gange at stikke ud efter undersøgte, som forsøgte at af-værge kniven ved hjælp af ar mene og hænderne. Undersøgte oplyste, at han flere gange forsøgte at gribe ud efter kniven, og i den forbindelse fik flere snitsår på henholdsvis venstre arm og begge hænder. Gerningsmanden stak efterfølgende af. Undersøgte beskrev kniven som en stor foldekniv.
Af hospitalsjournal fremgår, at undersøgte ved lægeambulancens ankomst til hændelsesstedet fandtes med et stiksår i venstre side af brystet. Under-søgte var bleg og klamtsvedende, men var vågen og havde en såkaldt Glas-cow Corna Scale (GCS) score på 15, skala til vurdering af bevidsthedsnive-au, hvor 15 er det højeste og 3 er det laveste. Hans vejrtrækning var over-fladisk, pulsen var svag og blodtrykket lidt lavt på 107/50. Undersøgte blev på skadestedet behandlet med et lungehuledræn, blodstørkende medicin, en portion blodproduktserstatning (såkaldt Lyoplasma) samt smertestillende medicin. Ved ankomst til Rigshospitalets Traumecenter var undersøgte vå-gen og klar, havde stabilt blodtryk og puls men let nedsat iltmætning i blo-det på 92-95%. Der blev konstateret et stiksår opad til på venstre side af brystet, der målte 3-4 cm i længden, samt et stiksår/snitsår på venstre over-arm og et stiksår/snitsår på venstre underarm. Der påvistes ingen læsioner af de dybereliggende strukturer ved stik-/snitsårene på venstre arm og disse blev efterfølgende sammensyet og forbundet. CT skanning af bryst- og bug-hule viste en delvis sammenklappet lunge på venstre side, læsion af mellem-gulvsmusklen med tarme beliggende i venstre lungehule, rift i det 5. ribben på venstre side, rift i venstre nyre samt væske i bughulen. Undersøgte blev kørt til akut operation hvor man yderligere konstaterede læsion af mavesæk-ken. Læsionen i mellemgulvsmusklen og i mavesækken blev sammensyet. Der blev ikke konstateret pågående blødning under operationen. Undersøg-te blev efterfølgende indlagt til observation og blev behandlet med smerte-stillende medicin og forebyggende antibiotika.
Den retsmedicinske undersøgelse blev foretaget efter at undersøgte var ble-vet opereret. Direkte adspurgt oplyste undersøgte, at der hverken havde væ-ret berøring på huden, trusler, fastholdelse,vold mod halsen eller anden fy-sisk vold.
Undersøge oplyste, at han 24 timer op til hændelsen ikke havde indtaget al-kohol, medicin eller euforiserende stoffer.
Undersøgte led af angst og depression og var i medicinsk behandling her-
side 54
for. Han angav at være højrehåndet.
Undersøgte havde siden hændelsen ikke vasket hænder, ladet vandet, været i bad eller skiftet tøj.
Undersøgelsen viste:
En efter det oplyste 34-årig mand med alderssvarende udseende. Legems-bygningen var muskelløs og ernæringstilstanden middel. Undersøgte angav at være 182 cm høj og veje 102 kg. Undersøgte fremstod træt og lettere smertepåvirket, men medvirkede villigt til undersøgelsen og svarede rele-vant på stillede spørgsmål. Undersøgtes tale var sammenhængende og han lugtede ikke af alkohol. Balancen kunne ikke vurderes, idet undersøgte lå i en hospitalsseng. Der var ingen tegn på akut psykisk sygdom.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslim-hinden.
Af tegn på vold påvistes:
1.På venstre 3. fingers yderste spids, et rødligt, let gabende snitsår, belig-gende parallelt med den øverste del af neglen, målende 1 x 0,3 cm.
2. Midt på højre håndryg, et område, målende 5 x 3 cm, tre rødlige, ikke skorpedækkede hud afskrabninger, hvoraf den største målende 0,6 x 0,2 cm og den mindste 0,3 x 0,2 cm.
3. På højre 1. fingers spids, et rødlig, let gabende snitsår, beliggende para-llelt med den øverste del af neglen, målende 1,3 x 0,2 cm.
4. På indersiden af højre hæl, en rødlig, ikke skarp afgrænset, ikke skorpe-dækket hudafskrabning, målende 0,8 x 0, 7 cm.
Undersøgte oplyste, at læsionerne på begge hænder (1,3) var opstået i for-bindelse med den i sagen oplyste hændelse da han forsøgte at afværge kni-ven. Undersøgte huskede ikke hvordan de øvrige læsioner (2,4) var opstået. Der sås blodtilsmudsning af begge hænder.
Omkring venstre over- og underarm var påsat en komprimerende forbinding, og opadtil på venstre side af brystet, ligeledes påsat forbinding. Sundhedspersonalet oplyste, at hverken plaster eller for bindinger måtte fjernes, hvorfor det ikke var muligt at besigtige undersøgtes venstre arm og venstre side af brystet.
Af yderligere følger af behandlingen sås elektroder på brystkassen, blodåre-kateter i højre albuebøjning, på venstre overarm og på venstre håndryg, blodårekateter i venstre håndled, lungehuledræn på venstre side, urinblære-
side 55
kateter, iltkateter til næsen, blodårekateter på højre side af halsen, fødeson-de anlagt gennem næsen samt smertekateter anlagt i ryggen.
Der fandtes ingen tegn på sygdom.
Af særlige kendetegn sås sorte tatoveringer overalt på kroppen fraset i an-sigtet, på hovedet, på håndflader og fodsåler.
KONKLUSION:
Ved undersøgelsen den 22-09-2021 kl. 20:00 af Forurettede 1, CPR nr. (Født 1987) fandtes en efter det oplyste 34-årig mand med alders-svarende udseende. Undersøgte fremstod træt og lettere smertepåvirket, men medvirkede villigt til undersøgelsen og svarede relevant på stillede spørgsmål. Undersøgte forekom ikke påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer. Der var ingen tegn på akut psykisk sygdom.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslim-hinden.
Det var ikke muligt for undertegnede at se de læsioner der i behandlingsøje-med var indbundet på brystet og på venstre arm. Der er i hospitalsjournalen oplyst, at der ved den lægelige behandling på Rigshospitalet er påvist:
-Et stiksår opadtil på venstre side af brystet med læsion af 5. ribben på ven-stre side, mellemgulvsmusklen, mavesækken og venstre nyre.
-Et snit-/stiksår på venstre overarm og et snit-/stiksår på venstre underarm. Begge var uden dybere læsioner.
Af tegn på vold påvistes ved den retsmedicinske undersøgelse, snitsår på begge hænder (1,3).
Læsionerne påvist under den lægelige behandling og under den retsmedi-cinske undersøgelse var alle friske, meget vel opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt og på den i sagen oplyste måde ved stik/snit med kniv, som af undersøgte oplyst.
Lokalisationen og retningen af snitsårene på begge fingerspidser (1,3) kun-ne meget vel være foreneligt med såkaldte afværgelæsioner.
Af hospitalsjournalen fremgik, at undersøgte inden ankomst til Rigshospita-lets Traume Center den 22-09-2021 var blevet behandlet med lungehuled-ræn, blodstørkende medicin, blodproduktserstatning (såkaldt Lyoplasma) samt smertestillende medicin. Undersøgte blev akut opereret med sammen-syning af mellemgulvsmusklen og mavesækken. Der påvistes ingen pågåen-de blødning.
På det foreliggende grundlag, på baggrund af det i hospitalsjournalen oply-
side 56
ste om behov for akut operation og oplysninger om at der ikke var et større blodtab, må det antages, at undersøgte kan have været i livsfare, idet under-søgte uden den lægelige behandling kunne have været bragt i en tilstand, som han muligvis ikke havde overlevet.
Af yderligere tegn på vold påvistes hudafskrabninger på højre hånd (2) og højre hæl ( 4 ). Læsionerne var friske, muligt opstået i forbindelse med den aktuelle hændelse og opstået ved let stump vold. Om opståelsesmåden kan intet sikkert siges.
Der fandtes ingen tegn på sygdom.
Til denne erklæring medfølger 1 skitse og i alt 1 sides bilag."
Af skadestuejournal vedrørende tiltalte den 25. september 2021 fremgår blandt andet:
"Kommer mhp. skadeseddel efter voldsepisode.
Patienten oplyser, at skaden er sket Onsdag d. 22 .09.21 om formiddagen på en Parkeringsplads i By 1 ved Adresse 1.
Patienten oplyser, at skaden er sket ved at en person stiger ud af bil med et aluminiumsbat og slår ham først over ve. fodryg og da han bukker sammen får han slag mod ve.side af baghovedet. Har ikke været bevidstløs, flygter ind i vens bil og kører væk fra stedet. Angiver kvalme samt hovedpine siden hændelsen. Hovedpinen er til stede fra morgenstunden, tager Panodil og Tramadol op til 300 mg dagl. uden effekt. Ad fod : Har svært ved at støtte på foden , der er tiltagende hævelse og misfarvn. Ved undersøgelsen findes ingen umiddelbart tegn på i forvejen tilstedeværende sygdom. Patienten op-lyser, at på skadetidspunket var vedkommende upåvirket af alkohol eller læ-gemidler.
Objektivt
Kranie: Der ses bule ve. side af baghovedet. ingen konturspring .
Øjne: Pupiller runde og egale, reagerer naturligt for lys. Frie øjenbevægel-ser.
Cai. cerv.: Norm. kig til begge sider. Norm. ekstension/fleksion . Neg kom-pressionstest, ingen ossøs ømhed af vertebrae.
Kranienierver li-XII: l.a.
Romberg neg. Bevæger alle 4 ekstr. frit.
Ve. fod : Der ses hævelse over ve. fodryg samt under lat. mal. Der er ossøs ømhed sv.t. lat. mal.
Resultater:
Røntgen af venstre fodled og fod : Afventer beskrivelse. Efter egen vurde-ring viser røntgen ingen tegn til fraktur.
side 57
Således ingen tegn til fraktur i fod og ingen tegn til cerebral blødning. I Skadestuen findes ingen grund til yderligere behandling.
Det antages, at skaden er sket på det angivne tidspunkt og på den angivne måde. Det skønnes at tilskadekomne vil få lette forbigående men i form af smerter, men ingen varige men.
Patienten kan tage håndkøbssmertestillende medicin ved behov.
Ved fortsatte gener henvendelse til egen læge."
Af Retspatologisk Afdelings erklæring om personundersøgelse af tiltalte den 26. september 2021 og skitse af læsioner fremgår blandt andet:
” Der forelå ingen politirapport på undersøgelsestidspunktet, men af det af politiet mundtligt oplyste fremgik, at undersøgte var sigtet som gernings-mand til knivstik , forøvet den 22-09-2021, og politiet ønskede en undersø-gelse for tegn herpå.
Undersøgelsen foregik på Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, hvortil undersøgte var ledsaget af pa. Person 12 og pa. Person 13. Sidstnævnte var tillige til stede ved undersøgelsen.
Undersøgte blev informeret om undersøgelsens formål og om, at de vanlige regler for lægers tavshedspligt ikke var gældende, og at der i undersøgelses-forløbet eventuelt ville blive optaget fotos. Dette accepterede undersøgte.
Af det af politiet mundtligt oplyste forud for undersøgelsen fremgik, at un-dersøgte var mistænkt som gerningsmand til knivstik. Politiet oplyste desu-den, at sigtede havde oplyst, at han var blevet overfaldet og slået med bat over foden og i hovedet i forbindelse med den hændelse, han var sigtet for, og at han ville ankomme i en kørestol og med krykker på grunde af skader-ne. Sigtede var angiveligt blevet undersøgt for sine skader på en skadestue.
Det angiveligt passerede blev ikke drøftet med undersøgte.
Direkte adspurgt oplyste undersøgte, at han havde indtaget alkohol, kokain og benzodiazepin (beroligende medicin) inden for 24 timer op til undersø-gelsen.
Undersøgte var kendt med rygsmerter, mod hvilke han var i behandling med Tramadol (stærk smertestillende medicin), Klorzoxazon (muskelafslappende medicin), Gabapentin (stærk smertestillende medicin), Ibuprofen og Panodil (begge svage smertestillende midler).
Undersøgte angav sig højrehåndet.
side 58
Undersøgte havde ladet vandet, vasket hænder og været i bad siden hæn-delsen, men de bukser han bar ved undersøgelsen, bar han også på hæn-delsestidspunktet.
Undersøgte var ved ankomst til Retsmedicinsk Institut iført egen beklædning med sporsikringsdragt, sporsikringshandsker og overtrækssko udover.
Af oplysninger fra journalmateriale fra Skadestuen på Hvidovre Hospital den 25-09-2021 klokken 16.00 fremgik, at undersøgte den 22-09-2021 var blevet slået med et aluminiumsbat over venstre fodryg og efterfølgende i venstre side af baghovedet. Han havde oplyst, at han ikke havde været be-vidstløs, men at han havde lidt af kvalme og hovedpine siden hændelsen. Hovedpinen havde han behandlet med Panodil (svagt smertestillende) og Tramadol (stærk smertestillende) uden effekt. Han kunne knapt støtte på fo-den.
Af journalmaterialet fremgår yderligere, at der blev fundet en bule i venstre side af baghovedet uden tegn på brud. Venstre fod fandtes med hævelse over fodryggen og det ydre ankelområde.
Der blev foretaget en CT-skanning af hovedet og røntgenundersøgelse af venstre fod, som ikke viste tegn på blødning eller brud. Der blev ikke iværksat behandling.
Undersøgelsen viste:
En efter det oplyste 23-årig mand med udseende svarende til alder. Legems-bygningen var muskelløs og ernæringstilstanden middel. Højden blev oplyst til 180 cm og 85 kg. Undersøgte var rolig og medvirkede villigt til undersø-gelsen. Undersøgte fremstod ikke påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, da talen var sammenhængende og balanceevnen upåvirket. Under-søgte lugtede ikke af alkohol. Der var ingen tegn på akut psykisk sygdom.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslim-hinden.
Med undersøgte i trinvis afklædt tilstand påvistes af tegn på vold:
1. I venstre side af baghovedet, en bløddelshævelse målende 5 x 3 cm.
2. På højre knæ, en skråt indad og nedad forløbende, stribeformet, lys rød-lig, delvis ophelet, delvist aromdannet hudafskrabning målende 3 x 0,5 cm.
3. På forsiden af højre underben, i et område målende 6 x 4 cm, to uregel-mæssige, rødlige, delvis ophelede, delvis aromdannede hudafskrabninger målende fra 0,2 x 0,2 cm til 0,3 x 0,3 cm.
side 59
4. På venstre knæ, i et område målende 5 x 5 cm, to uregelmæssige, rødlige, delvis ophelede, delvis aromdannede hudafskrabninger begge målende 0,2 x 0,2 cm.
5. På venstre fods yder- og inderside, to blåviolette underhudsblødninger med bløddelshævelse målende henholdsvis 14 x 4 cm og 5 x 3 cm.
Undersøgte oplyste spontant, at læsionen i baghovedet og af venstre fod begge var opstået i forbindelse med hændelsen hvor han var blevet overfal-det og slået med et bat. Undersøgte oplyste ydermere, at han havde fået røntgenundersøgt foden og fået at vide, at den var forstuvet.
Der fandtes ingen tegn på sygdom.
Der var ingen følger efter behandling.
Af særlige kendetegn fandtes spredte tatoveringer over hele kroppen samt ar på venstre håndryg, venstre arm, venstre underben og ryggen.
KONKLUSION:
Ved undersøgelsen den 26-09-2021 kl. 14:00 af Tiltalte, CPR nr. (Født 1998) fandtes en efter det oplyste 23-årig mand med alderssva-rende udseende. Undersøgte var rolig og medvirkede villigt til undersøgel-sen. Undersøgte forekom ikke påvirket alkohol eller euforiserende stoffer. Der var ingen tegn på akut psykisk sygdom.
Af eftersendt journalnotat fra Skadestuen på Hvidovre Hospital fremgik, at der blev identificeret en bule i baghovedets venstre side og bløddelshævelse af venstre fod. CT-skanning af hovedet og røntgenundersøgelse af foden vi-ste normale forhold. Der blev ikke iværksat behandling.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder el-ler andetsteds.
Af tegn på vold påvistes en bløddelshævelse i baghovedet (1) og underhuds-blødninger og hævelse af venstre fod (5). Læsionerne var knapt friske og meget vel opstået på hændelsestidspunktet ved let stump vold, muligt efter slag med bat, som i sagen oplyst, men anden opståelsesmåde kan ikke ude-lukkes.
Af yderligere tegn på vold påvistes hudafskrabninger på højre ben (2, 3) og venstre knæ (4). Disse læsioner var af ældre dato, opstået ved let stump vold og skønnes uden betydning for sagen.
Der var ingen tegn på behandling.”
side 60
Af Messenger korrespondance mellem tiltalte og Vidne 4 fremgår blandt andet:
” Tiltalte: hey hvordan går det høar du fået det bedre??
Tiltalte: har
Tiltalte: du var jo helt ude af den med eksen der
Tiltalte: var Vidne 4?
Vidne 4: Mener du
Tiltalte: ja du fortalte jo du overvejede slå Person 3 ihjel hvor jeg sagde du lige måtte tage den med ro engang og kom og var sammen med dig fordi du hav-de det sy… …it hovede
Vidne 4: Uanset hvad. Så bliver det her jeres egen hovedpine. Det der var langt over grænsen hvor min familie bor, så er jeg ligeglad med hvordan og hvorledes tingene hænger sammen. Har faktisk haft en nogenlunde dag. Så kan slet ikke magte at kommentarer på det.”
Tiltalte: ej lad os stoppe den her tror vi begge 2 godt ved hvad der skete. prø-ver du seriøst holde med ham fordi i laver penge sammen eller hvad? er ik-ke med på hvad du mener? så syntes jeg du skal skaffe nogle video optagel-ser fra dine naboer for ...unne hjælpe mig meget i retten Vidne 4: Det styrer i selv.
Vidne 4: Alt det hovedpine er ikke min ting.
Tiltalte: vi ses Vidne 4.
Vidne 4: Mine naboer er rigeligt skræmte, samt min familie, tror jeg er kom-plet sindssyg, med alt det her der er sket.
Tiltalte: Forurettede 1 er sindssyg og psykopat som vi har snakket om! gider ikke hø-re på mere nu jeg kan ikke klare det psykisk
skaf nogle optag...er hvis du vil hjælpe din loyal… i stedet for den løgner og tyveknægt og hvad…
Vidne 4: Det er der kommet styr på det efter alt det her
Tiltalte: når det godt at høre ven pas på dig selv
Vidne 4: Er det dig der skriver?
Tiltalte: ja er det ikke Vidne 4 jeg skriver med? Bare du har det godt godnat hopper i seng
Vidne 4: Jeg har det sgu da dir sindsygt over alt det her altså.? Vidne 4: For
Tiltalte: også mig har selv ligget med hjernerystellse i 3 dage med forstuvet
side 61
fod og har fået kørestol og krykker. de har kørt den op til noget helt sindsygt i medierne. blev fucking smadret med et alubat, manden er top psykopat og utilregnelig som du også selv har sagt. hold da op’
Tiltalte: godnat har så meget hovedpine mit hoved banker konstant! og har møde imorgen’
Vidne 4: Hele hændelsen er video opttaget af alle naboerne. Er slet ikke med på hvad du mene...
Vidne 4: Jamen har du talt med politet da.?
Vidne 4: Politiet*
Tiltalte: hvad tænkler du?
Vidne 4: Ja du skrev du skulle til afhøring
Tiltalte: har lige skrevet jeg tar til afhøring i morgen
Vidne 4: Tror politiet har de ting de skal
Vidne 4: Men snak med dem
Tiltalte: så skal jeg nok snakke med dem der
Tiltalte: hvad er det de h… du kan ikke… jeg sku ha været i fængsel for noget andet ik det her!. men det her er ikke andet end og dårlig omtale og prøve få mig ned med nakken. fordi manden tror jeg skriver til hans eks. og har problem med mig. det ham der fucking ikke har rent mel i posen! jeg kender intet til nogle fucking kniv! jeg sortnede fuldstændig efter nr 2 slag og løb hvor jeg mødte gammel arb kolega der samlede mig op! Tiltalte: sov godt !
Tiltalte: fandme ked af at høre det andet der med Forurettede 1, jeg sku ikke et dår-ligt menneske. … har lært af mine fejl for år ti…ge hvor jeg fik noget sam-fundstjeneste
Tiltalte: bliver virkelig ked af det når du skriver i var begge mine venner. du vidste ikke hvem du skulle ringe til og jeg sagde med det samme du kommer bare her, og tar med hjem til dig senere også fordi du har det sygt. som og-så var forståeligt nok. du sagde til mig for lang tid siden Forurettede 1 er ikke din ven, og det samme den anden vej han skider dig et stykke og taler så grimt bag din ryg som jeg også har fortalt før. ik fordi jeg skal sidde og kaste mudder men du ved manden er ikke normal
…
Tiltalte: … optagelser som du siger dine naboer har taget Vidne 4: Jamen politiet har snakket med dem alle sammen jo, så hvad vil du have mig til.
Vidne 4: At i to vælger at ikke at kunne snakke sammen. Det kan jeg altså ikke
side 62
ændre på sorry. Men det er virkeligheden jo.
Vidne 4: Kan godt se den ikke er rar for nogle af jer
Vidne 4: Du skal i fængsel og Forurettede 1 er mærket resten af hans liv. Nu må i fandme lige have noget respekt for i har skræmt min fucking fa…os. Men jeg synes du skal ringe og få en ende på det. For magter ærligt talt ikke det. Er ked af det endte sådan der Tiltalte. Jeg synes sku du var en fin fyr ellers, og det var cool du var forbi mig da jeg havde dame problemer, men fra det af og til den her hovedpine. Der er rigtigt langt
Vidne 4: I skulle fucking brae have afsluttet de små penge den gang i var u-venner over længe er den jo praktisk talt ikke. Se hvordan det er endt. Kan godt se det er en lorte situation. Men jeg har ingen magt her.
Tiltalte: ik noget glem d…arer forhåbentlig frisag da der vidner fra førhen hvor han truede med jeg sku bide over kantsten og slagte min familie. samt han slår et bat helt umotiveret da jeg kommer over til hans bil for at få løst problemet så mener han ligepludselig jeg sku ha skrevet til hans dame Tiltalte: det ham der skriver til folks damer og er rablende sindssyg Vidne 4: Jeg vælger helt At blande mig uden om, og hvis i mener det er nok det der er sket, til at ende i sådan en situation, så er i begge skører jo. I begge ved min famili…or tæt på, Forurettede 1 var ved a..ste livet Tiltalte, du har også Mærket mig for livet.
Vidne 4: I var begge mine venner. Det her er u tilgiveligt. Du skulle være gået ud af den anden dør, som jeg sagde. Jeg vidste i ikke kunne klarer synet af hinanden
Vidne 4: Det er sååå fuuuucking dumt det her
Vidne 4: Du har lige bedt mig 12 timer for inden, få lidt ro på, og få Lidt mad, og så sker det her
Vidne 4: Altså mit hoved kører jo rundt forhelvede. Folk er helt oppe og støde jo..
Tiltalte: … grimt bag din ryg som jeg også har fortalt før. ik fordi jeg skal sidde og kaste mudder men du ved manden er ikke normal Tiltalte: så jeg skal tage det som om vi ik er venner mere hvad? omg Vidne 4: Jeg kan godt forstå, du bliver ked af jeg skriver sådan, men hvis du ikke kan se det her fra min side af, så ved jeg ikke hvilket ben jeg skal stå på Vidne 4: Men ven, skal snart i seng er helt færdig
Tiltalte: det helt op til dig selv. jeg ku rigtig godt lide dig. og ... ikke mit ven-skab til hvem ..m helst og … med de ting du skriver er du hvertfald ikke min ven. jeg er også udkørt.
Vidne 4: Er ikke helt med på hvad du mener ven.?
side 63
Tiltalte: du kunne måske ha sørget for når jeg kommer og er der for dig der ikke dukker en psykopat op du ved der vil gøre mig ondt, og har et bat med også enda. helt absurt.
Tiltalte: gider ikke tale mere om det du har tydeligvis en helt forskruet opfat-telse af situationen.
Vidne 4: Jeg havde aldrig forstilet, det her ville ske
Vidne 4: Er ked af det lige som dig, det skal du vide
Vidne 4: Lad os lige tales ved i morgen, så må vi lige få vendt det hele orden-ligt, og for resten, ved godt du ikke er en dårlig fyr. Og hvis det faktum bare kunne ændre det hele havde det været fint. Men det gør det ikke. Skriv imor-gen ven. Er mere frisk der, er lige hos en brormand her nemlig” .
Forhold 2 og 3:
Der er under hovedforhandlingen afspillet uddrag af en videooptagelse af hændelsen optaget af tiltaltes daværende kæreste.
Forhold 4:
Der er fremlagt politiattest vedrørende Forurettede 4's henvendelse på Akutmodtagelsen på Herlev Hospital den 3. juli 2021 kl. 02.19. Af politiatte-sten fremgår blandt andet:
"...
3. (a) Hvornår og hvor angives skaden at være sket?
(b) Hvorledes angives skaden at være sket?...
a. Den 02. juli 2021 kl.: omkring kl. 23:00
Sted: Ikke angivet i journalen
b. 37 år gammel mand kommer efter overfald omkring kl. 23.00. Han husker en forhistorie med en kollega, der var efter ham på grund af noget med nog-le høretelefoner, men husker ikke hvad der skete eller hvad han blev slået med. Vågner med ondt i højre kæbe og kan mærker at han er blevet slået flere steder i ansigtet. Føler ikke han kan bide sammen
4. (a) Er der ved undersøgelsen umiddelbart fundet tegn på i forvejen tilste-deværende sygdom? Hvis ja, hvilken?
(b) Er der umiddelbare tegn på at tilskadekomne er påvirket af alkohol? (c) Er der umiddelbare tegn på at tilskadekomne er påvirket af lægemidler/ narkotika?
a. Nej
b. Ikke alkoholpåvirket
side 64
c. Ikke angivet i journalen
5. Det objektive fund: ...
1. Fremstår lettere påvirket af hjernerystelse. Kan ikke huske hvilken måned vi er i.
2. Ansigt: Ømhed i højre kæbe samt udtalt hævelse.
3. Pande: I hårgrænsen ses to lige sår på omkring 2 cm, sy krævende. 4. Kindben: Begge kindben ses med hudafskrabninger 5. Næse: Over næseryggen ses mindre sår.
6. Overlæbe: Der ses et lige, men drejende sår, der måler 3 cm, 1 cm dybt, gabende. Sy krævende.
6. Er der foretaget røntgenfotografering?
Hvad viste fotograferingen i givet fald?
CT af hjernen samt ansigtskelet, som viser knoglebrud på højre kæbe samt knoglebrud i næsen
7. (a) Hvilken behandling blev foretaget?
(b) Har indlæggelse fundet sted?
(c) Hvis ja, angiv sted og periode
a. Sårvask. Sår på næsen syes med 3 sting, sår i panden syes med 4 sting. b. Nej
c. -
8. Henvist til speciallæge?
Der er konfereret med Øre-Næse-Hals kirurg på Hillerød Sygehus, patien-ten han befales at kontakte dem, ved generer efter 4-5 dage Patienten overflyttes den 03. juli 2021 til Rigshospitalet, Traumecenteret kl. 09:30, opgang 3, kælderen.
9 . Kan det forefundne antages at være fremkommet
a) på den angivne tid?
b) på den angivne måde?
a. Ja
b. Ja
10. Skønnes det efter det foreliggende, at tilskadekomne vil få (a) forbigående mén? forbigående arbejdsudygtighed? (om muligt en skøns-mæssig udtalelse om varigheden)
(b) varige mén? varig arbejdsudygtighed?
a. Nej, ikke fysiske mén, men psykiske mén kan ikke udelukkes.
side 65
(b) Nej, ikke fysiske mén, men psykiske mén kan ikke udelukkes.
11. Eventuelle bemærkninger:
Undertegnede har ikke selv tilset patienten. Politiattesten er udarbejdet på baggrund af skadesedlen.
..."
Personlige oplysninger
Tiltalte er tidligere straffet blandt andet
ved Retten i Glostrups dom af 18. marts 2015 med fængsel i 40 dage for
overtrædelse af straffelovens § 244 betinget af en prøvetid på 2 år indtil den 18. marts 2017.
ved Retten i Glostrups dom af 6. december 2018 med fængsel i 7 dage for overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1 og 2, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 3, be-tinget af en prøvetid på 2 år med tilsyn af Kriminalforsorgen og ulønnet samfundstjeneste i 30 timer indenfor en længstetid på 4 måneder.
ved Østre Landsrets ankedom af 14. december 2021 med fængsel i 3 må-neder for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.
ved bødeforelæg af 28. december 2021 med en bøde på 3.000 kr. og 1 klip for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han blev uddannet murer for fire år siden og efterfølgende har arbejdet som murer. Han ønsker at videreuddanne sig til bygningskonstruktør og havde på tids-punktet for anholdelsen netop indkøbt en computer til brug herfor. Han ønsker at videreuddanne sig blandt andet, fordi han har rygproblemer, og ar-bejdet som bygningskonstruktør vil være mindre belastende for ryggen. Til-talte ser sin familie, som også er til stede i retten. Tiltalte har en kæreste, som ligeledes er til stede i retten. Tiltalte bruger ikke euforiserende stoffer, og han er for syv uger siden stoppet med at ryge cigaretter.
Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 26. september 2021.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"Kendelse
Samtlige nævninger og dommere udtaler:
side 66
Forhold 1
Tiltalte er i dette forhold tiltalt for at have forsøgt at dræbe Forurettede 1.
Af sagens oplysninger fremgår, at politiet den 22. september 2021 kl. 11.28 modtog telefonisk anmeldelse om, at en person var stukket med en kniv un-der hjerteregionen, og at der var flere afværgelæsioner. Gerningsmanden var undløbet fra stedet.
Ved politiets ankomst til gerningsstedet, parkeringspladsen syd for Adresse 1 i By 1, lå en mand, Forurettede 1, på jorden og blødte fra et sår i siden og havde smerter. Ved lægeambulancens ankomst til stedet fandtes et stiksår som var opadgående til på venstre side af brystet, der målte 3-4 cm i længden.
Forurettede 1 blev indbragt til Rigshospitalet. En CT-skanning af bryst og bughule viste en delvis sammenklappet lunge på venstre side, læsion af mellemgulvsmusklen med tarme beliggende i venstre lungehule, rift i det 5. ribben på venstre side, rift i venstre nyre samt væske i bughulen. Ved akut operation blev ligeledes konstateret læsion af mavesækken.
Ved senere undersøgelse efter operationen har Retspatologisk Afdeling yder-ligere konstateret let gabende snitsår på venstre 3. finger og på højre 1. fin-gers spids samt hudafskrabninger på højre håndryg og højre hæl.
Politiet modtog oplysning om, at tiltalte skulle være gerningsmand til kniv-stikkeriet. Den 22. september 2021 kl. 17.43 efterlyste politiet tiltalte. Den 26. september 2021 henvendte tiltalte sig sammen med sin advokat til politiet og blev gjort bekendt med sigtelsen og anholdt kl. 12.55. Han ønskede ikke at udtale sig til politiet.
Tiltalte blev fremstillet i grundlovsforhør den 27. september 2021. Han har i grundlovsforhøret forklaret, at han den pågældende nat havde overnattet hos Vidne 4, som er en fælles bekendt til ham og Forurettede 1. Vidne 4 havde personlige problemer. Tiltalte havde efter episoden ligget derhjemme med hjernerystelse og forstuvet fod, idet Forurettede 1 havde slået ham med et baseballbat. Han havde set, at Forurettede 1 kom kørende og gik hen til ham for at sige ”hej” . Da han kom hen til bilen, åbnede Forurettede 1 døren og havde et bat i hånden, som han slog ud mod tiltalte med. Et slag ramte på skinnebenet og et slag ramte i hovedet, så det sortnede. Tiltalte havde ingen kniv i hån-den, og han vidste ikke, hvorfor Vidne 4 skulle have forklaret, at han trak en kniv.
Under hovedforhandlingen har tiltalte forklaret, at Forurettede 1 og han havde væ-ret uvenner op til episoden. Han var gået ud i Vidne 4's have for at ryge en ciga-ret, da han så Forurettede 1 komme kørende. Da han så Forurettede 1 stige ud af sin bil
side 67
med et bat i hånden, og Forurettede 1 gik mod ham, gik han ind i køkkenet og tog en kniv frem for at skræmme Forurettede 1. Han gik ud på parkeringspladsen mod Forurettede 1. Forurettede 1 svingede battet mod ham. Han løftede sit ben og blev ramt på anklen. Forurettede 1 slog herefter med battet mod hans hoved, men han afvær-gede slaget med sin arm. Forurettede 1 slog igen med battet, og han blev ramt i baghovedet. Under episoden svingede han med kniven mod Forurettede 1 for at af-værge slagene med battet. Han slog herunder ud med armen og må have ramt Forurettede 1 med kniven meget uheldigt i brystkassen. Han løb herefter fra stedet. Årsagen til, at han ikke i grundlovsforhøret nævnte, at han havde en kniv, var, at han var bange for, hvad der ville ske med ham. Han har nu valgt at si-ge sandheden.
Forurettede 1 har under hovedforhandlingen haft vanskeligt ved at erindre alle detaljer vedrørende episoden. Han har dog forklaret, at han kom til stedet for at besøge Vidne 4. Da han ankom i sin bil, kom tiltalte tre gange over til ham. Den tredje gang steg han ud af bilen, hvorefter tiltalte trak en kniv, gik lidt ned i knæ, tog tilløb og ”møgede” kniven ind i brystet på ham. Umiddelbart efter slog han ud efter tiltalte med knyttet hånd. Slaget ramte tiltalte i hovedet. Han ved ikke, hvor i hovedet slaget ramte. Han blev stukket på ny, og han løb over til sin bil for at hente sit bat. Han fik fat i bat-tet og svingede det så hårdt, han kunne, men han ramte ikke tiltalte. Hvis han havde ramt tiltalte i hovedet, ville tiltaltes hoved være ”flækket som en ægge-skal” .
Vidne 4 har under hovedforhandlingen forklaret blandet an-det, at tiltalte havde overnattet hos ham på Adresse 1. Fra sove-værelset havde han set, at der var noget tumult på parkeringspladsen ud for boligen. Han mindes optakten således, at tiltalte var lidt truet af Forurettede 1. De stod begge ved en bil ud for førersiden. Tiltalte og Forurettede 1 var oppe at slås, og Forurettede 1 endte med at have nogle stiksår. Han så på et tidspunkt Forurettede 1 med et bat i hånden, men han husker ikke, at han så Forurettede 1 slå med battet.
Foreholdt sin forklaring til politirapport om, at han til politiet skulle have for-klaret, at tiltalte trak en kniv ud af det blå, erindrede vidnet ikke dette. Vid-nets knive ligger i nogle bokse i køkkenet. Der manglede ikke efter episoden knive herfra. Han kan derfor ikke tro, at det er en af vidnets knive, der er an-vendt ved episoden.
Det fremgår af sagen, at Forurettede 1 den 22. september 2021 kl. 11.21.47 sendte en besked til Vidne 4 med følgende ordlyd: ”Skulle lige til at komme forbi dig, men kan se ham Bøssen er der så smutter igen ikk” .
Det blev ved gerningsstedsundersøgelsen beskrevet, at der fra beboelsesejen-dommen er direkte adgang til parkeringspladsen. Her blev der fundet en VW Touran, hvor ruden i førersiden sås at være rullet ned. På højre fordørs ud-vendige håndtag og udvendigt på højre bagdør sås muligt blod. Fra bilen i
side 68
retning mod havedøren til Adresse 1 sås flere bloddryp på asfalten.
Af den retspatologiske undersøgelse af Forurettede 1 fremgår, at han havde blandt andet et stiksår/snitsår på venstre overarm og et stiksår/ snitsår på venstre underarm samt et stiksår i venstre side af brystet, og stik-ket i brystet var efter forklaringen fra overlæge Vidne 1 af en vis styrke. Den retspatologiske undersøgelse viste videre, at stikket i venstre side af brystet havde forårsaget en delvis sammenklappet lunge på venstre si-de, læsion af mellemgulvsmusklen med tarme beliggende i venstre lungehule, rift i det 5. ribben på venstre side, rift i venstre nyre, væske i bughulen samt læsion af mavesækken. Efter overlæge Vidne 1's forklaring skal man bruge en del kraft for at lave en rift på en knogle.
Efter bevisførelsen, herunder særligt de af vidnerne Forurettede 1 og Vidne 4 afgivne forklaringer, og til dels efter tiltaltes egen forkla-ring under hovedforhandlingen lægger retten til grund, at tiltalte opsøgte Forurettede 1 tre gange, da denne sad i sin bil ud for Vidne 4's bopæl, og at tiltalte medbragte en kniv. Da Forurettede 1 efter tredje gang steg ud af sin bil, stak tiltalte kniven ind ved venstre side af Forurettede 1's brystkasse med en vis styrke og stak efterføl-gende flere gange ud efter Forurettede 1, hvorved Forurettede 1 også fik snitsår på venstre over- og underarm og to fingre.
Efter konklusionen i den retspatologiske undersøgelse af Forurettede 1 sammenholdt med den af vidnet overlæge Vidne 1 afgivne forklaring må det antages, at Forurettede 1 fik livredden-de behandling og kan have været i livsfare, idet han uden den lægelige be-handling kunne have været bragt i en tilstand, som han muligvis ikke havde overlevet.
Efter de afgivne forklaringer og efter fundet af blodpletter på asfalten må gerningsstedet antages at være på parkeringspladsen. På denne baggrund og efter Forurettede 1's og til dels tiltaltes egen forklaring må det så-ledes lægges til grund, at tiltalte opsøgte Forurettede 1 på parke-ringspladsen medbringende en kniv. Der er endvidere ikke ved den retspato-logiske undersøgelse af tiltalte fundet skader på dennes arm, som han har for-klaret, at han brugte til at afværge Forurettede 1's slag med alu-miniumsbattet.
Herefter og henset til tiltaltes skiftende forklaringer om det passerede og henset til den af Forurettede 1 afgivne forklaring, finder retten det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at Forurettede 1 medbragte et bat, da denne steg ud af bilen, og at tiltalte handlede i nødværge, da tiltalte stak ud efter Forurettede 1. Retten finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at tiltaltes handlinger er omfattet af straffelovens § 13, stk. 1 eller stk. 2.
side 69
På baggrund af det ovenfor anførte og henset til karakteren og placeringen af det første stik mod venstre side af brystet må tiltalte i hvert fald have indset det som overvejende sandsynligt, at Forurettede 1 herved ville dø.
Tiltalte findes herefter i forhold 1 skyldig i forsøg på manddrab i overens-stemmelse med anklageskriftet, jf. straffelovens § 237, jf. § 21.
Forhold 2
Forholdet drejer sig om vold mod en tjenestegørende politiassistent i forbin-delse med en anholdelse af tiltalte den 10. december 2020 ca. kl. 23.30 på Kro.
Tiltalte har nægtet sig skyldig og har om dette forhold forklaret blandt andet, at han var på Kro med sin daværende kæreste. Politiet kom til ste-det, fordi han og kæresten havde råbt og diskuteret. Tiltalte har benægtet at have slået betjentene, ligesom han har forklaret, at han ikke bevidst har givet knæspark.
Politiassistent Forurettede 2 har afgivet vidneforklaring og har herunder forklaret blandt andet, at tiltalte, der skiftevis var hidsig og græd, blev holdt tilbage af vidnets kollega. Da vidnet ville hjælpe sin kollega og tog fat i tiltaltes arm, slog tiltalte sig løs og ramte vidnet på armen med et slag. Tiltalte satte sig voldsomt til modværge, og de gav tiltalte peberspray og tog tiltalte med ud på en terrasse, hvor de lagde tiltalte ned. Mens tiltalte lå på terrassen, sparkede tiltalte vidnet. Vidnet har videre forklaret, at han er over-bevist om, at tiltalte bevidst sparkede efter vidnet. Der var tale om flere spark, og vidnet har erindring om i hvert fald ét spark, der ramte ham på lå-ret, og som gjorde ondt.
Der er under hovedforhandlingen afspillet en videooptagelse af hændelsen optaget af tiltaltes daværende kæreste. Retten finder, at videooptagelsen vi-ser, at tiltalte i hvert fald tre gange sparkede med sit knæ og ramte politiassi-stentens ben i forbindelse med anholdelsen.
På baggrund af det ovenfor anførte og bevisførelsen i øvrigt finder retten det bevist, at tiltalte slog tjenestegørende politiassistent Forurettede 2 på armen og i forbindelse af sin anholdelse sparkede politiassistenten i hvert fald tre gange med sit knæ mod politiassistentens ben.
Tiltalte findes herefter skyldig i den i forhold 2 rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1.
Forhold 3
Tiltalte er i dette forhold tiltalt for – i forlængelse af det i forhold 2 beskrev-ne – at have overfaldet to tjenestegørende politiassistenter med hån, skælds-ord eller anden fornærmelig tale.
side 70
Tiltalte har erkendt sig skyldig i dette forhold og har forklaret blandt andet, at han svinede betjentene til og kaldte dem alt muligt, herunder ”idioter” og ”fucking idiot” , og at han kan sagtens have sagt de andre ord, der er nævnt i anklageskriftet. Han blev sur, fordi betjentene overfaldt ham så groft. Ordene faldt undervejs i forløbet og efter, at betjentene havde været voldelige over for ham.
Politiassistent Forurettede 2 har under sin vidneforklaring forkla-ret blandt andet, at tiltalte svinede ham og hans kollega til med forskellige skældsord, og at han ikke erindrer den nærmere ordlyd heraf, men der var ta-le om grimme ting. Ordene faldt, da tiltalte blev lagt ned på terrassen, og til-talte fortsatte med at råbe skældsord, indtil transportvognen kom.
På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i den i forhold 3 rejste tiltale for overtrædelse af straffelo-vens § 121.
Forhold 4
Forholdet drejer sig om et voldsforhold den 2. juli 2021 ca. kl. 22.00 i en tunnel under Lyngby Station. Der er rejst tiltale efter straffelovens § 245, stk. 1, om grov vold.
Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret blandt andet, at han ikke var ved tunnelen ved Lyngby Station den pågældende aften.
Tiltalte har videre forklaret blandt andet, at han har arbejdet sammen med Forurettede 4. Tiltalte har desuden forklaret, at han aldrig har været på det sted, der er angivet som gerningssted, ligesom han aldrig har været på Forurettede 4's eller dennes ekskærestes bopæl, at han aldrig har ønsket at gøre Forurettede 4 ondt, og at han ikke var sur på Forurettede 4, ligesom han ikke har sparket eller slået ham, og at han ikke kender nogen, der kunne finde på at gøre det. Tiltalte har yderligere forkla-ret, at han ikke har fået Forurettede 4's ekskæreste til at overføre 3.000 kr. til et af ham oplyst kontonummer.
Vidnet Forurettede 4 har forklaret blandt andet, at han og tiltalte har arbejdet i samme firma. Vidnet kender flere, der hedder Tiltaltes navn, og tiltalte hedder "Navn" i vidnets telefon. Tiltalte nogle dage før den 2. juli 2021 tru-et vidnet. Baggrunden herfor var, at vidnet havde brugt nogle hovedtelefo-ner, som havde ligget i en bil, og hovedtelefonerne viste sig at tilhøre tiltalte. Tiltalte ville have, at vidnet skulle betale 600 kr. for hovedtelefonerne. Vid-net tilbød at rense hovedtelefonerne, men tiltalte fastholdt, at vidnet skulle betale 600 kr. for dem, og tiltalte var meget aggressiv over for vidnet.
Vidnet har videre forklaret, at han den 2. juli 2021 om aftenen blev ringet op af sin ekskone, Vidne 3, der sagde, at en person stod uden for hendes lejlighed
side 71
og kaldte på vidnet, og at personen hed Tiltalte. Han blev nervøs, fordi han ik-ke vidste, hvad tiltalte kunne finde på, og han tænkte, at det nu var alvor. Han ville derfor løbe ned til banken for at hæve penge til tiltalte.
Banken lå på den anden side af tunnelen under Lyngby Station. Da han kom ned til tunnelen, blev han slået ned af to personer, og tiltalte var den ene af de to personer, der slog ham ned. Han er 100 procent sikker på, at tiltalte var med til at slå ham ned. Begge overfaldsmænd havde noget i deres hænder. Det var metalgenstande, måske sorte genstande. Han ville tro, at det var to-tenschlægere eller knojern. Han blev banket ned med noget. Han blev slået mange gange. Han kæmpede for sit liv. Han fik slag eller blev trampet på, da han lå ned. Han fik hjernerystelse og kom kun derfra med nød og næppe. Der kom slag fra begge sider, og han havde derfor en fornemmelse af, at begge personer slog på ham. Han tænkte, at han ville blive slået ihjel.
Vidnet har desuden forklaret, at han kom hjem til Vidne 3, hvor vidnets telefon ringede flere gange, og der var et opkald fra tiltalte, som Vidne 3 besvarede, og tiltalte sendte efterfølgende en besked, hvor tiltalte oplyste det kontonum-mer, som tiltalte ville have overført penge til. Vidne 3 overførte de 3.000 kr., som tiltalte nu forlangte, til kontoen, og Vidne 3 ringede til politiet.
Vidne 3 har forklaret blandt andet, at hun den pågældende aften uden for sin lejlighed – hvor hun tidligere havde boet sammen med Forurettede 4 – så og hørte en person kalde højt og vredt på Forurettede 4. Hun så ikke andre personer. Hun ringede til Forurettede 4, som bad hende spørge perso-nen, hvem det var, der kaldte på ham. Personen svarede "Tiltalte", og da hun i telefonen fortalte Forurettede 4, at det var Tiltalte, lagde Forurettede 4 på.
Vidnet har endvidere forklaret, at Forurettede 4 senere kom og bankede på hos hen-de. Forurettede 4 blødte, og blodet løb ned ad ham. Han rystede, virkede nervøs og bange og kunne ikke rigtigt forklare, hvad der var sket.
Derudover har vidnet forklaret, at Forurettede 4's telefon blev ved med at ringe. På et tidspunkt tog vidnet telefonen, og personen i telefonen sagde, at han skulle have 3.000 kr. Efter vidnets opfattelse lød stemmen i telefonen som den stemme, der tidligere havde kaldt på Forurettede 4. Der blev sendt et kontonummer til Forurettede 4's telefon, som hun overførte 3.000 kr. til. Så vidt vidnet vidste, hav-de Forurettede 4 ingen bekendte, der hed ”Navn” .
Der er under hovedforhandlingen dokumenteret fotos af Forurettede 4 optaget af Vidne 3 umiddelbart efter hændelsen, ligesom der er dokumenteret politiattest vedrørende Forurettede 4's henven-delse på akutmodtagelsen på Herlev Hospital den 3. juli 2021 kl. 02.19.
På baggrund af bevisførelsen lægger retten til grund, at Forurettede 4 var udsat for et voldeligt overfald den 2. juli 2021 om aftenen, og at volden blev begået af to gerningsmænd i forening.
side 72
Efter Vidne 3's forklaring finder retten det bevist, at tiltalte den 2. juli 2021 kort tid før overfaldet forsøgte at komme i kontakt med Forurettede 4 ved Vidne 3's bopæl, hvor Forurettede 4 tidligere havde boet.
Retten finder det efter Forurettede 4's vidneforklaring, der støttes af Vidne 3's vidneforklaring, bevist, at tiltalte var en af de to gernings-mænd, der overfaldt Forurettede 4 den 2. juli 2021 om aftenen ved tunnelen ved Lyngby Station.
Retten lægger efter Forurettede 4's vidneforklaring til grund, at Forurettede 4 blev slået ned, at begge gerningsmænd havde genstande i der-es hænder, at han blev slået mange gange, herunder i hovedet, og at han fik slag eller blev trampet på, da han lå ned.
På denne baggrund og sammenholdt med oplysningerne om Forurettede 4's skader finder retten det bevist, at Forurettede 4 blev slået i hovedet med en ukendt genstand, og at han blev tildelt adskillige tramp/spark og slag på kroppen, der medførte flere behandlingskrævende skader i Forurettede 4's hoved, herunder en brækket kæbe og en brækket næse.
Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 4 legemsangreb af særlig rå, brutal el-ler farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1.
Thi bestemmes:
Tiltalte findes i forhold 1 skyldig i forsøg på manddrab efter efter straffelo-vens § 237, jf. § 21.
Tiltalte findes i forhold 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1.
Tiltalte findes i forhold 3 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 121.
Tiltalte findes i forhold 4 skyldig i legemsangreb af særlig rå, brutal eller far-lig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1. "
Sanktionsfastsættelsen
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 må-neder.
Straffen fastsættes herefter til fængsel i 6 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, § 119, stk. 1, § 121 og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. i det hele § 89.
Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at tiltalte i forhold 1 er
side 73
fundet skyldig i drabsforsøg og omstændighederne, hvorunder drabsforsøget fandt sted, omfanget af den vold tiltalte i forhold 2 er fundet skyldig i at have begået mod en polititjenestemand i funktion, omfanget og karakten af den vold, tiltalte i forhold 4 er fundet skyldig i at have begået, at volden i forhold 4 er begået i forening med en ukendt medgerningsmand, og at tiltalte tidlige-re er dømt vold.
Godtgørelse
Tiltalte er fundet skyldig i at have forsøgt at dræbe Forurettede 1, der efter drabsforsøg blev opereret akut. Herefter og efter alvoren af de skader, Forurettede 1 blev påført ved drabsforsø-get, tager de juridiske dommere Forurettede 1's krav om tort-godtgørelse til følge med 20.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Kravet forrentes med procesrente 1 måned efter kravets fremsættelse i retten, jf. erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1 og stk. 2.
Efter karakteren og grovheden af den i forhold 4 udøvede vold finder de juri-diske dommere, at volden har indebåret et særligt groft angreb på Forurettede 4, og han tilkendes som følge heraf 10.000 kr. i godtgørelse efter er-statningsansvarslovens § 26, stk. 4. Kravet forrentes med procesrente 1 må-ned efter kravets fremsættelse i retten, jf. erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1 og stk. 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i tortgodtørelse til Forurettede 1 ved advokat Anders Scheel Fre-deriksen, Nordia Advokatfirma, Østergade 16, 1100 København K. Beløbet forrentes med procesrente 1 måned fra den 23. august 2022.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 10.000 kr. i godtgø-relse til Forurettede 4 ved advokat Camilla Rønne, Nansensgade 62, 1366 København K, j.nr. 4424. Beløbet forrentes med procesrente fra 1 må-ned fra den 31. august 2022.
Dommer
side 74