Tiltalt for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, og vold efter straffelovens § 244, stk. 1, samt overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1. Påstand om konfiskation, erstatning og frakendelse af førreretten

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

Adv. DP 0100-73112-00018-21

D O M

afsagt den 21. juni 2022 i sag

SS 2-24145/2021

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1987)

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 25. oktober 2021. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 20. maj 2022.

Tiltalte er, således som anklageskriftet er berigtiget under hoved-forhandlingen, tiltalt for

1.

forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, og vold efter straffelo-vens § 244, stk. 1,

ved den 28. juli 2021, ca. kl. 00.15, i et computerværelse i en lejlighed belig-gende Adresse i By, at have forsøgt at dræbe Forurettede samt at have udsat Forurettede for vold, idet tiltalte gav Forurettede et knytnæveslag i ansigtet, skubbede ham ned på gulvet og tildelte ham flere knytnæveslag og spark i ansigtet, hvorefter han greb om halsen på Forurettede med begge hænder og klemte til, mens han sagde "jeg slår dig kraftedeme ihjel", "jeg kvæler dig fandme" og "jeg slår dig ihjel" eller lig-nende, hvorved Forurettede flere gange sagde "stop" og "jeg kan ikke få vejret" eller lignende, og blandt andet fik ufrivillig vandladning og afføring og vejrtrækningsbesvær, og kom i livsfare, hvilket forehavende dog mislykke-des, idet Vidne 1 kom ind på værelset og forsøgte at stoppe til-talte, hvilket fik tiltalte til at løsne grebet om Forurettedes hals. Kort ef-ter skubbede tiltalte Forurettede ned på gulvet i gangen, hvorefter han tildelte ham flere slag og spark i hovedet og på kroppen,

2.

overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1,

ved den 4. april 2021, ca. kl. 08.30, at have ført personbil Reg. nr. ad Pe-

der Lykkes Vej ud for nr. 27 i København efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille,

3.

overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nre. 1 og 2, jf. stk. 1,

ved på samme tid og sted som i forhold 2, at have ført personbilen, selv om han var frakendt førerretten,

4.

overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nre. 1 og 2, jf. stk. 1,

ved den 15. april 2021, ca. kl. 23.20, i krydset mellem Hedegaardsvej og Engvej i København, at have ført personbil Reg. nr., selv om han var fra-kendt førerretten, og

5.

overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nre. 1 og 2, jf. stk. 1,

ved den 12. maj 2021, ca. kl. 15.50, at have ført personbil Reg. nr. ad Bachersmindevej ud for nr. 11 i Dragør, selv om han var frakendt førerretten.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstem-melse med den rejste tiltale, dog har anklagemyndigheden i forhold 1 nedlagt påstand om, at tiltalte frifindes for at have tildelt Forurettede et knytnæ-veslag, før denne kom ned at ligge i computerværelset, og at tiltalte frifindes for at have sparket Forurettede i computerværelset.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af færdselslovens § 128, stk. 2, jf. § 126, stk. 1, nr. 9, jf. § 125, stk. 1, nr. 5, frakendes førerretten ubetinget.

Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om konfiskation af person-bil Mazda 6, Reg. nr., Stel nr., jf. færdselslovens § 133 a, stk. 6.

Tiltalte, der har nægtet sig skyldig i forhold 1 og erkendt sig skyldig i forhold 2-5, har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt om rettens mildeste dom.

Tiltalte har ikke protesteret imod påstanden om førerretsfrakendelse.

Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.

Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 5.550,00 kr. i erstatning med renter fra kravets fremsættelse. Beløbet er opgjort således:

Erstatning for svie og smerte - 10 dage, 10 x kr. 205,00ialt 2.050,00 kr.

Skabsdør i gang ødelagt, en ny tilsvarende kosterca. 2.000,00 kr.

Gamerstol1.500,00 kr. 

I alt5.550,00 kr. 

Forurettede har taget forbehold for at fremsætte yderligere erstatnings-krav.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne 1 og overlæge Vidne 2.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte forklarede ad forhold 1, at han havde kendt Forurettede i fem år på gerningstidspunktet. De var venner. De var ikke bedste venner, men bare venner.

Tiltalte var sammen med en veninde, Person, den pågældende aften. Han mød-tes med Person ved 18-tiden. Han talte med Forurettede i løbet af aftenen, og de af-talte, at både tiltalte og Person skulle komme hjem til Forurettede.

Da tiltalte og Person kom hjem til Forurettede, sad de og hyggede og drak nogle øl. Tiltalte lagde noget kokain på en tallerken. Person tog hjem omkring 21-tiden. Tiltalte fulgte hende halvvejs hjem, og på vejen købte han seks øl i en kiosk. Han tog øllene med tilbage til Forurettede. De drak videre og hyggede sig alene.

Han bemærkede på et tidspunkt, at Vidne 1 kom hjem i Forurettedes lejlighed, men han kan ikke huske, hvad klokken var.

Forurettede tog på et tidspunkt al tiltaltes kokain. Tiltalte blev irriteret og spurgte Forurettede, hvad han bildte sig ind. De kom op at diskutere over det. De blev sure på hinanden, og der var en anspændt stemning. Diskussionen kørte frem og tilbage. De opholdt sig kun inde på computerværelset. De havde siddet alene i cirka 1-1½ time, før de begyndte at diskutere.

De havde forud for episoden spillet computer sammen og set YouTube. De havde drukket 4-5 øl hver, da de begyndte at diskutere. De havde også taget kokain sammen.

Inden han kom hjem til Forurettede sammen med Person, havde han drukket én øl. Han og Person tog hjem til Forurettede ved en 19-20-tiden. Tiltalte havde taget et

gram kokain med hjem til Forurettede. Det lå på en tallerken. Han og Forurettede tog no-get af kokainen sammen i løbet af aftenen. Person tog ikke noget. Der var cirka 0,5 gram kokain tilbage på tallerkenen, da Forurettede tog resten. Tiltalte blev sur over, at Forurettede bare tog det hele selv. Det var meningen, at de skulle dele det. Tiltalte var ikke synderligt beruset, og han kan huske alt, hvad der skete. Dog er der nu gået noget tid.

De begyndte at diskutere over det med kokainen. De sad over for hinanden i hver sin computerstol. De rejste sig op nogenlunde samtidigt. Forurettede skubbe-de tiltalte hårdt i brystet med begge hænder, sådan at tiltalte røg bagud mod computeren/døren. Tiltalte slog derpå Forurettede med knyttet hånd. Tiltalte ramte vist Forurettede i panden. Forurettede slog derefter tiltalte med knyttet hånd. Forurettede ramte tiltalte i baghovedet i venstre side. Det gjorde ondt. Han kunne i hvert fald mærke det. Tiltalte slog tilbage med knyttet hånd. Han husker ikke, hvor han ramte Forurettede, men det var nok i hovedet. De slog hinanden 2-3-4 gange frem og tilbage. Det var også i hovedet. Der var noget tumult, og de hev fat i hi-nanden. Det var i tøjet og "alt muligt". De stod tæt, da der ikke var meget plads i computerværelset. De stod begge op med ansigterne vendt mod hi-nanden. Tiltalte fik sin højre arm rundt om Forurettedes nakke. Han fik hevet Forurettede ind til sig og ned på gulvet med et brag/drøn. De holdt stadig fat i hinanden, mens de lå på gulvet. De landede begge på siden. Tiltalte havde fortsat fat om Forurettede med et halsgrab om nakken, da de faldt ned på gulvet. Dette var for at pacificere ham, således at han ikke kunne slå. De sagde ikke noget til hinanden. Det var der ikke tid til.

Tiltalte og Forurettede havde ligget på gulvet i cirka fem sekunder, da Vidne 1 kom ind og stillede sig i døråbningen til computerværelset. Vidne 1 må have hørt bumpet, da de ramte gulvet. Tiltalte var klar over, at Vidne 1 var hjemme. Hendes værelse stødte op til computerværelset. Han havde tidligere hilst på hende ude på gangen, hvor hun var på vej forbi for at komme hen til sit væ-relse. Hun havde ikke siddet sammen med ham eller Forurettede. Han husker ikke, hvad hun sagde, da hun stod i døren ind til værelset. Han lagde ikke rigtig mærke til hende. Han kan ikke huske, hvordan hun så ud, eller hvordan hun virkede. Han havde ikke fokus på hende. Hun stod kun i døren. Hun kom ik-ke ind i værelset.

Tiltalte og Forurettede kom fri fra hinanden. Tiltalte ville væk fra lejligheden og væk fra situationen. Han rejste sig og gik ud i gangen for at tage sine sko på. Han sagde ikke noget til Forurettede. Forurettede sagde heller ikke noget til ham. Han skulle forbi Vidne 1, som stadig stod i døren ind til værelset. Han kan ikke huske, at hun sagde noget til ham, men hun fulgte efter ham. Han sagde til Vidne 1, at hun var et fornuftigt menneske at snakke med. Da han stod i gan-gen, stod Vidne 1 foran ham til højre.

Tiltalte var i færd med at tage sine sko på, da Forurettede kom aggressivt ud i gan-gen til tiltalte. Forurettede kom truende hen mod tiltalte. Han kom helt op i tiltaltes ansigt. Forurettede råbte noget til tiltalte, men tiltalte husker ikke hvad. Tiltalte

sagde ikke noget til Forurettede. Forurettede var højtråbende og frembrusende, og han lignede en, der ville tiltalte noget ondt. Det kunne han se i Forurettedes øjne. Tiltal-te fik skubbet Forurettede væk. Han skubbede Forurettede i brystet med begge hænder. Han sparkede også Forurettede én gang i forbindelse med skubbet. Han ramte vist Forurettede på skinnebenet. Forurettede nåede ikke at få fat i tiltalte. De sagde ikke no-get til hinanden. Der skete ikke mere, og tiltalte forlod lejligheden. Det hele havde taget 20-25 sekunder.

Han har ikke sagt det til Forurettede, der står i anklageskriftet. Han har heller ikke sagt noget lignende. Han har ikke haft fat om Forurettedes hals med begge hænder. Han har kun taget halsgreb om nakken. Forurettede sagde ikke på noget tidspunkt til tiltalte, at han ikke kunne få luft eller lignende.

Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at Vidne 1 lejede et værelse hos Forurettede. Han havde mødt Vidne 1 én gang tidligere. Hun havde boet i Forurettedes lejlighed i et par måneder før episoden. Forurettede og Vidne 1 havde et seksuelt forhold, men de var ikke kærester.

Han var sammen med Forurettede gennemsnitligt 1-2 gange om ugen. Nogen gan-ge gik der 14 dage imellem. De var altid hjemme hos Forurettede. Forurettede var god til computer. Forurettede havde to computere, så de kunne spille sammen. Forurettede lave-de ikke noget til daglig, og tiltalte var i løntilskud. Forurettede havde boet i lejlig-heden i al den tid, tiltalte havde kendt ham.

De mødtes bare for at hygge den pågældende aften. Tiltalte havde fået en ny telefon, som Forurettede skulle hjælpe med at sætte op. Det var først, da tiltalte var kommet hjem til Forurettede, at de aftalte dette. De havde delt en sixpack øl, mens Person var der; de havde drukket to øl hver. Person gik ved en 21-tiden, og han fulgte hende lidt ad vejen. Han købte en ny sixpack øl, som han og Forurettede del-te. Forurettede sad foran computeren, og tiltalte sad ved siden af Forurettede. De sad al-tid på de samme pladser.

Meningen var, at de skulle dele den kokain, som tiltalte havde haft med hjem til Forurettede. Det var tiltalte, der havde købt kokainen. Forurettede vidste godt, at til-talte havde kokain med. Tiltalte har også tidligere haft kokain med, som de så har delt. Forurettede tog det sidste kokain lige foran tiltalte. Tiltalte sagde derfor til Forurettede: "Skulle vi ikke dele det ?". Forurettede mente åbenbart ikke, at de skulle dele det. Det efterfølgende bundede i dette. De har aldrig været oppe at slås før. De har aldrig før skændtes på den måde. Han prøvede ikke at dræbe no-gen. Han ved ikke, hvorfor det blev fysisk. Det udviklede sig bare sådan. Forurettede startede med at skubbe tiltalte i brystet. Han havde ikke skubbet eller slået Forurettede, hvis Forurettede ikke var startet først. Han ved ikke, om han kunne være gået fra episoden, inden det eskalerede. Forurettede skubbede først, og tiltalte slog Forurettede. Forurettede slog herefter tilbage, og det gik frem og tilbage. De rev og flåede i hinanden. På et tidspunkt fik han armen rundt om Forurettedes nakke. Han ville have Forurettede ned at ligge, så Forurettede ikke kunne slå ham igen. Han havde armen rundt om Forurettedes nakke i sekunder. Det var ikke i minutter. Hele epi-

soden varede 20-25 sekunder. Han prøvede at hive Forurettede nedad mod gulvet og ikke ind mod sig selv. Forurettede sagde ikke noget, mens tiltalte havde sin arm rundt om hans nakke. Der var ikke noget råberi.

Døren fra værelset til gangen var lukket. Det var om aftenen, og det var mørkt udenfor. I værelset var der kun lys fra computerskærmen.

Vidne 1 måtte have hørt bumpet, da tiltalte og Forurettede røg ned på gulvet. Tiltal-te vejer omkring 75-80 kilo. Forurettede vejer formentlig det samme. Han brugte armen til at få Forurettede ned. Der var kraft på, da de landende på gulvet. Vidne 1 kom til fem sekunder efter. Tiltalte havde stadig armen omkring nakken på Forurettede, da Vidne 1 kom til. Da Vidne 1 stod i døråbningen til værelset, tænkte tiltalte, at han nu kunne komme ud af lejligheden. Hun stod cirka 1½ meter fra, hvor Forurettedes og tiltaltes hoveder var på gulvet. Der var mørkt på værel-set. Tiltalte rejste sig og gik ud i gangen i samme øjeblik, som Vidne 1 kom hen i døråbningen til værelset. Vidne 1 fulgte efter tiltalte; hun gik ikke hen til Forurettede. Tiltalte husker ikke, om det var tiltalte eller Vidne 1, der åbnede døren ud til trappeopgangen. Det var ikke Forurettede. Han husker ikke, om Vidne 1 sag-de noget. Han tror bare, at hun prøvede at få tiltalte og Forurettede til at gå hver til sit. Forurettede kunne være blevet på værelset, da tiltalte gik ud for at tage sko på, men han kom truende hen mod tiltalte.

Tiltalte havde ikke fat i struben på Forurettede. Han havde sin arm rundt om nak-ken på Forurettede. Det var på siderne af halsen og om nakken. Han har på intet tidspunkt haft fat om Forurettedes strube, hverken med en eller to hænder. Tiltalte har ikke set, om Forurettede havde ufrivillig vandladning eller afføring. Der var ik-ke nogen, der sagde noget herom. Der var heller ikke tale om at ringe efter politiet eller en ambulance. Der var ingen, der råbte på hjælp.

Tiltalte havde ikke nogen grund til at ville tage livet af Forurettede, og han har hel-ler ikke haft et ønske om dette. Han havde ikke noget udestående med Forurettede.

Udspurgt af anklageren på ny forklarede tiltalte, at han ikke lagde mærke til, at Forurettede på et tidspunkt skulle have haft svært ved at trække vejret. Forurettede havde i begyndelsen af deres venskab for fem år siden fortalt tiltalte, at han havde haft problemer med hjertet. Forurettede havde fortalt tiltalte, at han havde fået indopereret "en dims" i brystkassen ved hjertet. Tiltalte vidste, at Forurettede havde haft hjertestop.

Udspurgt af forsvareren på ny forklarede tiltalte, at han hverken kunne se el-ler mærke på Forurettede, at denne havde problemer med sit hjerte. De snakkede ikke om det. Forurettede kunne sagtens gå, stå, snakke og løbe. Det begrænsede ham ikke i at tage stoffer eller drikke.

Tiltalte forklarede ad forhold 2 og 3, at han var ude at køre, og at det var korrekt, at han havde indtaget alkohol før kørslen. Han husker ikke præcist, hvor meget han havde drukket, men han mener, at han havde drukket 5-6 øl.

Det er også korrekt, at han var frakendt førerretten.

Tiltalte forklarede ad forhold 4 og 5, at det er korrekt, at han på de angivne tidspunkter førte bilen, selv om han var frakendt førerretten.

..."

ForurettedeForurettede har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede ad forhold 1, at tiltalte var en bekendt, som han havde lært at kende gennem festmiljøet i By. De havde kendt hinanden i cirka fem år. De sås ikke særlig ofte.

Den pågældende aften sad han alene hjemme foran computeren. Tiltalte rin-gede og spurgte, om vidnet ville hjælpe med tiltaltes nye telefon. Vidnet skul-le hjælpe med at oprette iCloud, Google med mere på telefonen. Vidnet hus-ker ikke, hvad klokken var, da tiltalte ringede til ham, men det var efter af-tensmadstid.

Tiltalte kom hjem til vidnet ved en 20-tiden. Han havde en veninde med, som vidnet ikke havde set før. Vidnet lavede tiltaltes telefon. Det tog et par timer. Tiltalte virkede glad for det. De sad i vidnets computerværelse. Værelset er meget lille og lukket med en masse computerudstyr. Tiltalte og hans veninde fjollede og drak. De var meget fulde. Tiltalte var ekstremt påvirket. Han lug-tede af værtshus, allerede da han kom. Tiltalte sagde ikke noget om, hvor meget han havde drukket. Vidnet havde ikke drukket. Tiltaltes veninde gik ved en 21-21.30-tiden. Vidnet snakkede derefter med tiltalte om alt muligt, blandt andet om historie, 2. Verdenskrig og Hitler. Vidnet går meget op i det. Der var almindelig god stemning. Vidnet havde på daværende tidspunkt fået en enkelt øl. Tiltalte havde drukket mange øl, han havde haft en hel pose med øl med hjem til vidnet. Der var ingen stoffer.

Det gik galt lige pludselig. Der kom intet varsel herom. Tiltalte kom helt op i ansigtet på vidnet. Tiltaltes øjne kørte rundt i hovedet. Vidnet spurgte: "Hvad laver du?" Tiltalte svarede ikke. Tiltalte tog fat i kraven på vidnets t-shirt med begge hænder og rev vidnet op af stolen. Tiltalte var lige ved siden af vidnet, og vidnet kunne ikke nå at gøre noget. Tiltalte kastede vidnet ned i det lille computerbord på værelset. Vidnets hoved ramte først ned i bordet. Det var med en voldsom kraft, så han nærmest så sol og stjerner. Han fik en bule deraf. Vidnet røg videre ned på gulvet, så han havde hovedet under bor-det. Tiltalte satte sig oven på vidnet med sine knæ på begge sider af vidnet. Tiltalte begyndte at bokse ned i hovedet på vidnet. Tiltalte "tævede ned i vid-nets hoved". Vidnet lå på ryggen, og han forsøgte at afværge slagene med si-ne hænder, men han følte sig halvt bevidstløs. Tiltalte slog med knytnæver. Det var kun mod vidnets hoved. Tiltalte slog i hvert fald 20 slag mod vidnets ansigt. Det var voldsomt og over det hele. Vidnet sagde: "Hvad laver du?"Tiltalte stoppede ikke. Vidnet var ikke i stand til at skubbe tiltalte væk.

Tiltalte tog derefter et voldsomt kvælertag på vidnet. Tiltalte sad stadig oven på vidnet. Det var med to hænder. Han klemte alt, hvad han kunne. Tiltalte skreg: "Jeg dræber dig" og "jeg slår dig kraftedeme ihjel". Vidnet prøvede at sige, at han ikke kunne trække vejret. Tiltalte reagerede ikke på dette. Vidnet ved ikke, hvor længe det stod på, men det var for længe. Vidnet bankede med sin hånd i gulvet for at signalere, at tiltalte skulle stoppe. Vidnet kunne ikke rigtig sige noget mere, og han kunne heller ikke komme fri. Det sortne-de for hans øjne. Han havde afgang af urin og afføring. Det skete samtidigt med, at det flimrede og sortnede for hans øjne. Han var ikke i stand til at gø-re modstand. Vidnet var meget tæt på at besvime. Det var en helt speciel si-tuation. Vidne 1 kom da skrigende ind til dem.

Vidne 1 var en pige, vidnet havde boende på det tidspunkt. De var kærester i en kortere periode. Tiltalte og vidnet vidste ikke, at hun var kommet hjem. Det var indtrykket, at de var der alene. Hun råbte voldsomt: "Stop, stop, hvad laver I?" Værelset var meget lille. Vidne 1 stod i døråbningen. Det var højst en meter fra dem. Tiltalte slap da grebet om vidnets hals. Han blev vist forvirret over, at der var en anden person til stede. Tiltalte gik ud i gangen og gav indtryk af, at han ville gå. Vidne 1 stod også ude i gangen. Vidnet fik kæmpet sig på benene og gik ud i gangen. Tiltalte var ved at tage sko på. Vidnet sagde til tiltalte, at tiltalte skulle forlade lejligheden her og nu. Han sagde det ret pænt i betragtning af, hvad der var sket. Tiltalte kom truende frem mod vidnet. Tiltalte skubbede vidnet ind i garderobeskabet, så vidnet faldt ned på gulvet. Tiltalte slog og sparkede derefter vidnet. Slagene var med knyttet hånd. Vidnet blev ramt i ansigtet og maven. Vidnet mener, at til-talte slog med knyttet hånd, men han er ikke sikker. Vidnet lå ned, og tiltalte stod ind over vidnet, mens han slog og sparkede vidnet. Det var mindst 4-5 spark og slag. Vidne 1 afbrød det ved at råbe op igen, og så forlod tiltalte lej-ligheden. Det så ud til, at det var vigtigt for tiltalte at komme væk.

Vidnet har fået en ICD-hjertestarter indopereret i 2017. Hans hjertefunktion er kun på 25 %. Han har talt med tiltalte omkring dette flere gange gennem årene.

Udspurgt at forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte var mere en bekendt end en ven. De sås måske en gang hver 3.-6. måned. De har aldrig været super tætte.

Foreholdt sin forklaring til politiet som gengivet i rapport af 28. juli 2021, af-høring påbegyndt kl. 02.15, hvilken rapport vidnet ikke har underskrevet, ekstrakt 2, side 61, 1. afsnit, hvoraf fremgår følgende: "Afhørte forklarede, at han havde besøg af en bekendt ved navn Tiltalte, som han havde kendt i ca. fem år. De kendte hinanden fra By, og havde tidligere set hinanden en del, [..]", forklarede vidnet, at han ikke husker det, men hvis det står i rap-porten, så har han sagt sådan. De så hinanden oftere i begyndelsen af deres bekendtskab.

Vidnet er hjælpsom af natur, men han er desværre også lidt naiv. Han er en computernørd og kan skille og samle de fleste computere. Tiltalte har måske været i vidnets lejlighed 15 gange på de fem år, som de har kendt hinanden. De har også mødtes på det lokale værtshus. Vidnet stoler ikke på tiltalte, og han ville aldrig vende ryggen til ham. By er en lille by. De havde ikke snakket sammen i meget lang tid forud for episoden. De havde ikke været i slagsmål før, men de havde tit været uvenner. Tiltalte bar nag og blev hurtigt mopset. Der havde været lange perioder, hvor de ikke havde været i kontakt med hinanden.

Foreholdt sin forklaring til politiet som gengivet i rapport af 17. august 2021, hvilken rapport vidnet ikke har underskrevet, ekstrakt 2, side 66, 6. afsnit, 2.-5. pkt., hvoraf fremgår følgende: "Afhørte havde svært ved at finde ud af, hvad det præcist var, som gjorde sigtede så aggressiv. Også fordi, at de sås jævnligt, hvor de hyggede sig, og havde det meget sjovt sammen. De pleje-de, at snakke om verdenssituationen og hvad der lige rørte sig. Men selvom sigtede ret hurtigt godt kunne blive sur, så havde afhørte aldrig set sigtede så aggressiv og voldlig.", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret således til politiet. De havde hygget sig før i tiden, men det gik helt tilbage til, hvor de lærte hinanden at kende.

Vidne 1 boede på daværende tidspunkt hos vidnet. Hun havde sit eget værel-se. Hun betalte ikke for at bo der, da de fik et forhold undervejs. Det var lidt on-off. Hun boede der sammenlagt i et år. Hun havde på daværende tids-punkt boet i vidnets lejlighed i mindst seks måneder. Han havde kendt Vidne 1 i et par år. De blev kærester, mens hun boede hos ham. I slutningen af juli 2021 var de ikke længere kærester, men hun boede der stadig. I dag er de ba-re gode venner. Vidne 1 bor ikke længere hos vidnet.

Vidnet drak højst to øl den pågældende aften. Vidnet tog ingen stoffer. Han kan ikke sige, om de andre tog noget. Foreholdt politirapport af 17. august 2021 på ny, ekstrakt 2, side 66, 1. afsnit, hvoraf fremgår følgende: "Afhørte blev forholdt, sigtedes forklaring om at afhørte havde taget alt sigtedes ko-kainen. Afhørte forklarede, at dette overhoved ikke passede. Sigtede og hans veninde Person, havde taget noget kokain med hjem til afhørte, som de havde taget nogle baner af. Afhørte ville aldrig tage kokain, og især ikke inde i hans mest hellige rum i lejligheden.", forklarede vidnet, at det godt kan pas-se, at han har forklaret således til politiet. Han kan godt huske det nu. Vidnet var på toilettet nogle gange i løbet af aftenen, og når han kom tilbage, sad der hvidt pulver under deres næser. Vidnet tog ikke stoffer den pågældende aften, og han tog i det hele taget ikke stoffer i den periode.

Det er korrekt, at han under sin personundersøgelse fik udtaget en blodprø-ve. Han har tidligere taget stoffer. Han husker ikke, om han tog stoffer i da-gene op til episoden, men han har muligvis røget en joint. Han har ikke haft indtaget kokain.

Vidnet ved ikke, hvad det var, der gjorde, at tiltalte tændte af. Der havde ik-ke været noget imellem dem, der kunne gøre tiltalte så vred. Tiltalte blev tit sur og bar nag, men det var der ikke noget af på det pågældende tidspunkt. Vidnet kan slet ikke genkende, at han skulle have taget tiltaltes kokain.

Inde på computerværelset, fik vidnet ikke slag eller spark, før han var kom-met ned at ligge på gulvet. Tiltalte havde fat i den øverste del af vidnets t-shirt. Tiltalte havde ikke sine arme rundt om vidnet. Det var et lille værelse. De sad tæt op ad hinanden. Tiltalte rejste sig op fra sin stol og kiggede vidnet i øjnene, mens vidnet stadig sad ned. Tiltalte hev vidnet op af stolen ved at løfte ham op i kraven og derpå kaste ham ned. Det gik meget hurtigt. T-shir-ten blev udvidet i halsen. Vidnet husker ikke, at tiltalte havde fat om halsen på vidnet, da han hev ham ned, men det kan godt være.

Vidnet tror ikke, at tiltalte faldt med ned på gulvet. Tiltalte satte sig vist ned. Halvdelen af vidnets ansigt lå under det lille computerbord, og stolene var skudt ud til siden, da tiltalte satte sig oven på vidnet. Vidnet lå fladt ned på ryggen. Tiltaltes slag kom skiftevis med begge hænder. Der var i hvert fald 20 slag eller deromkring. Vidnet mener, at han også sagde 20 slag til politiet.

Foreholdt politirapport af 28. juli 2021, afhøring påbegyndt kl. 02.15, på ny, ekstrakt 2, side 62, 4. afsnit, 1. pkt., hvoraf fremgår følgende: "Adspurgt til knytnæveslagene, forklarede afhørte, at det var svært at huske, hvor mange slag han havde fået tildelt, idet nogle af slagene ramte ved siden af, men han havde i hvert fald fået minimum ti hårde knytnæveslag i ansigtet.", for-klarede vidnet, at han mener at have forklaret til politiet, at han havde fået minimum 20 slag i ansigtet, og det vil han fastholde. De fleste af slagene ramte. Han fik afværget nogle af slagene, men han havde mistet sine kræfter, efter at hans hoved ramte bordet. Vidnet er sikker på, at tiltalte tildelte vidnet omkring 20 slag. Tiltalte sad oven på vidnet med knæene på begge sider af vidnet.

Foreholdt samme politirapport, ekstrakt 2, side 62, 4. afsnit, 2. pkt., hvoraf fremgår følgende: "Tiltalte stod foroverbøjet henover afhørte og slog skiftevis med højre og venstre hånd.", forklarede vidnet, at det ikke er korrekt, at til-talte stod oprejst over vidnet. Det ville ikke kunne lade sig gøre for bordet. Tiltalte sad på vidnet. Der var ikke pauser eller ophold i forløbet. Der gik cir-ka 1½-2 minutter, fra at tiltalte rev vidnet ned på gulvet, og til at Vidne 1 kom ind på værelset. Han kan dog ikke sige det med sikkerhed. Vidne 1 havde væ-relse ved siden af computerværelset. Han er sikker på, at hun kom ind på grund af larmen. Naboerne havde også hørt larmen. Vidne 1 kunne komme ind på computerværelset fra sit eget værelse på under ti sekunder. Vidnet kunne ikke råbe om hjælp. Det var i begyndelsen, at det larmede mest. Tiltal-te råbte med fråde ud af munden: "Jeg slår dig ihjel" og "jeg dræber dig fan-deme".

Tiltalte havde begge hænder omkring vidnets hals. Der blev presset på stru-ben, på siden af halsen samt nakken. Han ved ikke, om det var på struben el-ler siden af halsen, der blev presset mest.

Foreholdt ekstrakt 2, side 88, foto af venstre side af vidnets hals, forklarede vidnet, at mærkerne stammede fra kvælertaget. Foreholdt side 89, foto af vidnets nakke, forklarede vidnet, at mærkerne også stammede fra kvælerta-get. Han er ikke klar over, hvordan de var opstået. Foreholdt ekstrakt 2, side 90, foto af vidnets hals fortil, forklarede vidnet, at det ikke er hans opfattelse, at tiltalte pressede mere mod siden af halsen end på struben. Foreholdt eks-trakt 2, side 91, foto af højre side af vidnets hals, forklarede vidnet, at det er muligt, at han kan have bevæget sit hoved undervejs, siden der er flest mær-ker på venstre side. Foreholdt ekstrakt 2, side 92 samt 94-95, fotos af vid-nets venstre skulderblad og ryg, forklarede vidnet, at mærkerne kunne være kommet ved faldet ned i gulvet.

Vidne 1 stod i døråbningen og skreg. Der var ikke mørkt i computerværelset. Rullegardinet var rullet ned, men der var lys fra computerskærmene, og vid-net tror, at loftslyset var tændt. Vidne 1 råbte: "Stop det, stop det, hvad laver I?" Helt til sidst sortnede det for vidnets øjne. Tiltalte blev overrasket over, at Vidne 1 kom til. Der gik et øjeblik, før tiltalte stoppede. Efter vidnets vur-dering skulle det lige gå op for tiltalte, at der stod nogen i døråbningen og råbte ad dem.

Foreholdt sin forklaring til politiet som gengivet i rapport af 28. juli 2021, af-høring påbegyndt kl. 00.40, hvilken rapport vidnet ikke har underskrevet, ekstrakt 2, side 58, 2. afsnit, hvoraf fremgår følgende: "Afhørte kunne ikke præcist huske de efterfølgende sekunder, men det var hans opfattelse, at hans veninde/lejer; "Vidne 1" kom ind i værelset, hvilket fik Tiltalte til at løsne sit greb.", forklarede vidnet, at han har forklaret således til politiet. Vidnet kunne til at begynde med kun høre Vidne 1 råbe. Da tiltalte stoppede, og vid-net kom til sig selv igen, kunne han også se, at hun stod i døråbningen. Han kan huske episoden rimelig klart. Vidnet og Vidne 1 talte efterfølgende en del om episoden. Men de har ikke talt om det, siden hun flyttede ud.

Foreholdt politirapport af 28. juli 2021, afhøring påbegyndt kl. 02.15, på ny, ekstrakt 2, side 63, 2. afsnit, 1. pkt., hvoraf fremgår følgende: "Afhørte for-klarede, at Tiltalte ikke selv havde til hensigt at give slip om halsen på afhørte, men Tiltalte løsnede grebet en smule, fordi han blev distraheret af, at Vidne 1 kom ind på kontoret, græd og skreg, at han skulle stoppe, hvorved afhørte kunne vriste sig fri.", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har for-klaret således til politiet. Han skulle sige det samme tre gange, så ordene kan være faldet lidt forskelligt under de tre afhøringer.

Det var vidnet selv, der oplyste til lægen under personundersøgelsen, at han havde haft ufrivillig vandladning og afføring. Han sagde det ikke til politiet, idet han syntes, det var lidt pinligt. Han nåede at skifte sine bukser, inden han

tog med politiet til hospitalet.

Da Vidne 1 stod i døråbningen, rejste tiltalte sig og gik ud i gangen. Vidne 1 gik ikke hen til tiltalte. Hun råbte kun ad ham. Tiltalte gik forbi Vidne 1 på vej ud i gangen. Vidnet husker ikke, om tiltalte sagde noget til Vidne 1.

Vidnet gik ud i gangen. Han skulle se, at der ikke skete noget med Vidne 1. Vidnet bad tiltalte om at forlade lejligheden. Han sagde ikke noget om politi eller ambulance, mens tiltalte var der, men han tænkte helt klart på at ringe 112, da han i et spejl i gangen kunne se, at skaderne var alvorlige. Han ringe-de til politiet, da tiltalte var gået.

Foreholdt ekstrakt 2, side 41, fotorapport, skitse af lejligheden, forklarede vidnet, at døren til computerværelset åbner indad. Det lille computerbord stod op ad væggen lige til venstre, når man kom ind i værelset. Foreholdt ekstrakt 2, side 49, foto, forklarede vidnet, at fotoet er taget fra døråbningen og ind i værelset. Man ser hans computerbord. Foreholdt ekstrakt 2, side 50, foto, forklarede vidnet, at han lå således, at han havde panden under det lille bord. Vidne 1 kiggede skråt ned mod venstre, da hun stod i døråbningen. Fo-reholdt ekstrakt 2, side 49, på ny, forklarede vidnet, at det var den bageste kontorstol, han havde siddet på. Det var den, der gik i stykker under episo-den. Ryggen blev skåret op af ting, der hang på væggen, da stolen blev skub-bet.

Vidnet ringede til politiet lige så snart, at tiltalte var gået ud fra lejligheden. Der gik 10-15 minutter, før politiet kom. Mens de ventede, tørrede han og Vidne 1 det op, der var spildt på gulvet. Vidne 1 satte også flasker ud i køkke-net. Vidnet sad mest ned og sundede sig. Der var ikke nogen stoffer, som skulle fjernes. Der havde ikke været nogen tallerken med kokain. Han snak-kede ikke meget med Vidne 1, mens de ventede på politiet. Hun trøstede ham lidt. De talte ikke så meget om det. Han mener, at han sagde noget til hende, men han husker ikke nærmere herom. Han var groggy.

Udspurgt af anklageren på ny forklarede vidnet, at tiltalte ikke sparkede vid-net inde på computerværelset. Vidnet slog ikke tiltalte på noget tidspunkt.

Foreholdt ekstrakt 2, side 99, foto, forklarede vidnet, at det er hans hænder på fotoet. Hvis der er noget mørkt på hans venstre hånd omkring knoerne, må det være skidt, som er kommet i forbindelse med faldet. Det er ikke blod. Han er helt sikker på, at han ikke slog tiltalte på noget tidspunkt.

Udspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at han ikke gik til lægen ef-ter episoden, selv om han følte sig syg og var sengeliggende. Han havde me-get ondt i halsen, og han havde svært ved at synke eller spise. Han håbede på, at det bare gik i sig selv.

Skabsdøren i gangen gik i stykker, da tiltalte skubbede vidnet ind i skabet.

Det er samlingen, der er gået op, og panelet er bøjet, så døren kører dårligt. En ny skabsdør koster 2.000 kr. Han har ikke anskaffet sig en ny, da han ik-ke har råd til det. Den ene computerstol gik i stykker. Ryglænet blev skåret op, og det ene armlæn blev løst. Dette skete under episoden. En ny stol ko-ster 1.500 kr.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det var mindst en uge, han var sengeliggende. Han har ikke købt en ny stol, idet han ikke har penge til det.

..."

Vidne 1Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:

"...

Vidnet forklarede, at hun kender Forurettede. Hun var gået fra sin kæ-reste, og Forurettede var sød at låne hende et værelse i sin lejlighed, indtil hun fandt noget andet. Mens hun boede i lejligheden, fik hun og Forurettede noget kø-rende. Hun havde ikke set tiltalte før den pågældende aften. Hun husker afte-nen i grove træk. Hun husker ikke, hvad folk har sagt.

Vidnet kom hjem fra arbejde lidt over midnat og gik ind i lejligheden. Tiltalte og Forurettede sad i computerværelset og drak øl og spillede computer. Hun mød-te dem begge i gangen og hilste på dem. De kom ud af computerværelset og gik ud i køkkenet vistnok for at hente nogle øl. De spurgte hende, om hun ville med ind på værelset for at drikke en øl, men hun svarede nej, og de gik ind på computerværelset og lukkede døren. Hun var ikke inde i computervæ-relset på det tidspunkt. Hun gik mellem køkkenet og sit eget værelse og ord-nede nogle ting og ryddede op. Hun talte i telefon med en ven imens.

Hun var lige kommet ind på sit værelse, da hun hørte tumult fra computervæ-relset. Hun kunne høre møbler blive skubbet hen over gulvet og nogle stem-mer. Hun kan ikke huske, hvad der blev sagt, men der blev talt i et hårdt to-neleje. Hun hørte først Forurettedes stemme og efterfølgende tiltaltes stemme. Hun gik hen til computerværelset. Hun kan ikke huske, om døren til værelset stod åben eller var lukket. Hun kunne se Forurettede ligge på ryggen på gulvet. Han var blå og gul i hovedet. Tiltalte sad oven på Forurettede med sine knæ på hver side af Forurettede. Begge tiltaltes hænder var rundt om Forurettedes hals. Hænderne var lagt over kors med greb om Forurettedes hals i et kvælertag. Forurettede kunne ikke sige no-get. Tiltalte sagde heller ikke noget. Det virkede som om, at det var sidste udkald for Forurettede. Hun kunne se, at han var ved at besvime. Han kunne ikke få vejret. Der var stille inde på værelset. Hun begyndte at råbe og skrige ad dem. Hun gik bare i panik. Hun prøvede forgæves at rive tiltalte væk. Hun råbte da til tiltalte: "Hvis du ikke slipper nu, så sparker jeg dig i hovedet, alt hvad jeg kan." Tiltalte gav da slip på Forurettedes hals og rejste sig op, som om in-genting var sket. Hun ved ikke, hvor længe hun var inde på værelset. Tiltalte tog bare sine ting og gik ud i gangen. Forurettede kom kravlende ud i gangen, mens han rejste sig op. Han stillede sig op ad tøjskabet i gangen, så tiltalte

kunne komme forbi. Vidnet husker ikke, hvad der blev sagt, men tiltalte slog og skubbede da Forurettede, så Forurettede faldt ned i skabet og på gulvet. Tiltalte slog Forurettede med knytnæveslag og sparkede ham også. Slagene ramte Forurettedes ben. Forurettede lå ned og forsvarede sig med arme og ben. Vidnet gik hen og åbnede hoveddøren for at se, om hun kunne få hjælp. Hun gik hen til tiltalte igen og hev i hans jakke for at få ham ud ad hoveddøren. Hun husker ikke, hvad der blev sagt ude i gangen. Forurettede slog ikke tiltalte. Forurettede var meget afkræftet og chokeret. Da tiltalte var gået ud af lejligheden, stod tiltalte og råbte nede fra gaden.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun på gerningstidspunktet ikke var kæreste med Forurettede, men at de havde noget kørende. Hun husker ikke, hvor længe hun havde boet hos Forurettede før den pågældende aften, men det kan godt passe, at hun havde boet der i seks måneder. Forurettede ville være sød at hjælpe hende med bolig, og så opstod der noget. Det var sket et par måneder forinden.

Vidnet talte i telefon, da hun gik rundt og ryddede op. Hun hilste på tiltalte og Forurettede, da hun kom hjem fra arbejde. De spurgte hende, om hun ville med ind at drikke øl. De sad og spillede computer, og døren til computerværelset stod åben. Stemningen var fin mellem tiltalte og Forurettede. Både tiltalte og Forurettede var klar over, at hun var i lejligheden, idet hun havde hilst på dem, da hun kom hjem fra arbejde. Hun talte med tiltalte i gangen. Forurettede var da på værel-set.

Hun ved ikke, om tiltalte og Forurettede var fulde den pågældende aften. De kunne godt drikke meget uden at virke fulde. Der stod 5-6 tomme øl i køkkenet. Der var ikke tomme øl på computerværelset. Hun husker ikke, om de hente-de øl i køkkenet.

Hun var på sit værelse og talte i telefon, da hun bemærkede voldsomme lyde fra computerværelset. Da det fortsatte, gik hun hen til værelset. Det tog hen-de fire sekunder. Der var meget lydt i lejligheden. Det var ikke normale lyde, hun hørte. Det virkede som om, at en pludselig var blevet meget sur.

Hun husker ikke, om døren var åben til værelset. Hun råbte: "Hvad fanden laver I?" som det første. Hun vidste ikke, hvad der foregik, eller hvad de var blevet uvenner over, og det ved hun stadig ikke. Der var ikke blod, men hun kunne se, at Forurettede havde en stor bule i panden. Hans ansigt virkede helt de-formt. Hun så kun, at tiltalte tog kvælertag på Forurettede. Hun rev i tiltaltes ene arm, mens tiltalte stadig holdt fast rundt om Forurettedes hals. Tiltalte gav ikke slip. Han var sort i øjnene.

Foreholdt sin forklaring til politiet som gengivet i rapport af 28. juli 2021, hvilken rapport vidnet ikke har underskrevet, ekstrakt 2, side 138, 3. afsnit, hvoraf fremgår følgende: "Forurettede råbte flere gange til gerningsmanden at han skulle stoppe og at hun ville ringe til politiet.", forklarede vidnet, at

hun ikke har forklaret således til politiet. Det var hende, der råbte, og Forurettede der ringede til politiet. Foreholdt samme rapport, samme side, 4. afsnit, hvor-af fremgår følgende: "Gerningsmanden slap herefter grebet og rejste sig op og gik ud i entreen.", forklarede vidnet, at hun har sagt sådan. Det er mærke-ligt, at det med, at hun tog fat i tiltaltes arm og hev i den, ikke er kommet med, for hun afgav en detaljeret forklaring over lang tid.

Hun husker ikke, om hun hjalp Forurettede på benene inde på værelset. Hun husker ikke, om tiltalte sagde noget eller var truende, da han gik ud fra værelset. Hun husker ikke præcist, hvad der blev sagt og råbt den pågældende aften. Da tiltalte havde slået og sparket Forurettede i gangen, sagde vidnet til Forurettede, at han skulle låse sig inde på værelset, hvilket han gjorde. Det var Forurettede, der ringede til politiet inde fra værelset, mens tiltalte tog sine sko på. Politiet an-kom efter ti minutter. Hun talte med Forurettede, mens de ventede på politiet. De var begge chokerede. Forurettede vidste ikke, hvorfor tiltalte var gået sådan amok. Forurettede sagde, at han havde ramt det ene bord med panden, da han blev kastet ned på gulvet. De talte ikke mere om det.

Der var to øl inde på computerværelset. Den ene var væltet ud på gulvet. Hun tørrede op. Hun stillede den væltede øl ud i køkkenet. Hun gjorde ikke i øvrigt rent i køkkenet. De tomme øl stod stadig på køkkenbordet, da politiet kom. Hun husker ikke, hvad Forurettede gjorde, mens de ventede. Han hjalp ikke med at rydde op. Han havde svært ved at trække vejret og rystede over hele kroppen. Der lugtede lidt af afføring, men hun ville ikke spørge ham herom. De talte ikke om det. Der var ikke stoffer fremme, inden politiet kom. Der stod kun øl fremme. Hun vil ikke være overrasket over det, hvis der blev ta-get stoffer den pågældende aften, da Forurettede og tiltalte ligner nogen, der har rockervenner. Som hun havde forstået det, var Forurettede og tiltalte vokset op sammen, og de havde samme vennekreds. Men det er kun noget, hun gætter. Hun så ikke en tallerken med stoffer. Hun bemærkede ikke, om Forurettede gemte noget væk. Hun tror ikke, at Forurettede tog stoffer på daværende tidspunkt.

Forurettede kom først hjem dagen efter fra hospitalet ved 10-11-tiden. Hun kunne ikke sove hele natten. Hun husker ikke, hvordan Forurettede havde det efterfølgen-de. Han sov generelt meget. Han gik ture, men lavede ikke så meget andet på grund af sit hjerte.

Udspurgt af anklageren på ny forklarede vidnet, at hun prøvede at få tiltalte væk fra Forurettede ved at tage fat i tiltaltes ene arm og hive i hans skulder. Hun trak kun i kort tid, da hun var bange for tiltalte.

Foreholdt politirapport af 28. juli 2021 på ny, ekstrakt 2, side 137, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår følgende: "Forurettede forsøgte at skubbe gernings-manden væk ved at skubbe med sine hænder på hver af gerningsmandens skuldre, men at det ikke lykkedes for forurettede.", forklarede vidnet, at da hun prøvede at skubbe, så var det kun på den ene skulder, som var ud mod døren.

Udspurgt af retten forklarede vidnet, at Forurettede lå med sit hoved tæt ved dør-åbningen. Han lå skråt mellem de to borde. Tiltalte gik hen mod Forurettede igen ude i gangen og tildelte Forurettede knytnæveslag og spark. Forurettede tog bare imod. Hun tror, at slagene ramte hans arme og ben. Der var måske fire knytnæve-slag og et par spark. Da hun talte i telefon, var det ved, at hun holdt den op mod sit ene øre.

..."

Vidnet overlæge Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring:

"...

Vidnet forklarede, at hun har underskrevet personundersøgelsen i sagen. Per-sonundersøgelser foretages fysisk af en yngre læge på enten et hospital eller i et rum på Retsmedicinsk Institut. En personundersøgelse foretages med hen-blik på en legemsbesigtigelse af enten en forurettet eller en gerningsmand. Det kan også være for at sikre spor i form af genetik eller materiale til en ret-skemisk undersøgelse. Vidnet var med til at gennemgå undersøgelsen med den yngre læge, og det er hende, der er ansvarlig for den.

Foreholdt ekstrakt 2, side 82, 2. afsnit af konklusionen, hvoraf fremgår, at der er påvist flere underhudsblødninger, forklarede vidnet, at en underhuds-blødning er et blå mærke. Foreholdt 4. afsnit af konklusionen, hvoraf frem-går, at samtlige læsioner var opstået ved let til moderat stump vold, forklare-de vidnet, at stump vold er slag eller fald mod et underlag, hvorved man på-drager sig et slag. Der anvendes en gradering fra let til moderat til svær stump vold. Når man konkluderer, at læsionerne meget vel kan være opstået som i sagen oplyst, så sker det ved at sammenholde læsionsmønsteret med de oplysninger, de har fået. Hvis der for eksempel observeres flere læsioner, så kan det tyde på, at de er opstået ved slag frem for et fald mod et underlag.

Det er politiet, der rekvirerer en personundersøgelse. Politiet vil i den forbin-delse oplyse om problemstillingen og fremkomme med oplysninger om, hvad der er sket. Under undersøgelsen vil pågældende også blive spurgt om hæn-delsesforløbet.

Foreholdt ekstrakt 2, side 82, sidste afsnit, 1. pkt., hvoraf fremgår følgende: "Læsionerne på halsen [..] kan meget vel være følger efter det i sagen oply-ste halsgreb, oplyst som greb med to hænder forfra på halsen.", forklarede vidnet, at de sammenholdt de objektive fund med de oplysninger, de havde modtaget. De foretog konklusionen ud fra læsionsmønsteret. Foreholdt sam-me afsnit, 2. pkt., hvoraf fremgår følgende: "Læsionsmønsteret med blandt andet stribeformede, nogle parallelt beliggende læsioner kunne give indtryk af, at der har været bevægelse under halsgrebet.", forklarede vidnet, at der igen var tale om en tolkning læsionsmønsteret. De konkluderede, at enten halsen eller hænderne om halsen havde bevæget sig.

Foreholdt ekstrakt 2, side 83, 1. afsnit, 3. pkt., hvoraf fremgår følgende: "Der fandtes punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder [..] ", forklarede vidnet, at punktformede blodudtrædninger kan opstå på flere må-der. Hvis blodcirkulationen fra hovedet til hjertet bliver afklemt, vil blodet stase op oven for afklemningen og skabe små blødninger i huden. Det kan også bløde fra næse eller ører. Øjnenes bindehinder svarer til indersiden af øjenlågene.

Foreholdt ekstrakt 2, side 83, 1. afsnit, sidste pkt., hvoraf fremgår: "Der på-vistes punktformede blodudtrædninger i huden bag begge ører, hvor der ik-ke var set tegn på stump vold.", forklarede vidnet, at når man får et blåt mærke, kan det blå mærke indeholde punktformede blodudtrædninger. Når der findes blodudtrædninger, hvor der ikke er set tegn på stump vold, så kan blodudtrædningerne relateres til halsgrebet. Det er på indersiden af øjenlågs-huden og bag ørerne, at der er fundet blodudtrædninger uden samtidige blå mærker. Der er også fundet blå mærker med blodudtrædninger.

Foreholdt ekstrakt 2, side 83, 2. afsnit, hvoraf fremgår: "På det foreliggende må det antages, at undersøgte har været i livsfare, idet der er påvist punktformede blodudtrædninger oven for det angivne halsgreb som tegn på, at grebet om halsen har været kraftigt og længerevarende samt der er oplyst at have været sorten for øjnene, nærbesvimelse, afgang af urin og afføring og vejrtrækningsbesvær i forbindelse med halsgrebet." forklarede vidnet, at de skelner mellem, om pågældende har været i livsfare, kan have været i livs-fare og ikke har været i livsfare. De objektive tegn er blodudtrædningerne. Når der er blodudtrædninger oven for et halsgreb, vurderer de, at halsgrebet har været længerevarende og kraftigt. Der har været en kvælningstilstand. De andre oplysninger om vejrtrækningsbesvær, sortnen for øjnene og afgang af urin og afføring er symptomer på, at kvælningen har været betydende.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der generelt er en sammenhæng mellem punktformede blodudtrædninger og livsfare. Biologi medfører, at der kan være stor forskel på, hvornår punktformede blodudtrædninger optræder. Det kan også være af betydning, hvis man undervejs slipper halsgrebet for derefter at tage fat igen.

En kvælningstilstand har flere stadier. I første stadie føler man, at man ikke kan få luft. Man føler, at man mister bevidstheden. I andet stadie får man kramper og/eller afgang af vand og afføring. Der kan opstå en situation, hvor man ikke kan trække vejret igen, uden at man får hjælp hertil. Tredje stadie er døden.

Retslægerådet arbejder med, at punktformede blodudtrædninger først optræ-der efter ½ minut. En sådan grænse anvendes ikke på Retsmedicinsk Institut. Punktformede blodudtrædninger kan måske også opstå efter kortere tid end ½ minut, for eksempel hvis der er tale om en kraftig afklemning. Sygdom el-

ler medicin hos den forurettede har ikke betydning. Det afgørende er afklem-ningen. Hvis man får blodfortyndende medicin, kan underhudsblødninger få en større udbredelse, men det har ikke betydning for, om der opstår en punktformet underhudsblødning. Indtagelse af stoffer har vidnet bekendt hel-ler ikke betydning.

Foreholdt ekstrakt 2, side 83, 2. afsnit på ny, forklarede vidnet, at blodud-trædningerne udgør de objektive fund. De øvrige oplysninger indgår i vurde-ringen.

Foreholdt ekstrakt 2, side 83, 1. afsnit, 4. pkt., hvoraf fremgår følgende: "Det kan ikke afgøres, om de punktformede blodudtrædninger i øjnenes bin-dehinder og øjenlågshuden, særligt på venstre øje, var led i den stumpe vold mod regionerne, eller de var opstået som følge af det i sagen oplyste hals-greb.", forklarede vidnet, at det ikke kan konkluderes, om disse blodudtræd-ninger havde relation til halsgrebet.

Foreholdt at der var skader i nakken og venstre side, og udspurgt om, hvor-dan man kunne udelukke, at de fundne blodudtrædninger var en del af et blåt mærke, forklarede vidnet, blodudtrædningerne bag øret ikke var en del af de fundne læsioner. De lå i områder uden blå mærker.

Blå mærker opstår relativt hurtigt. Der vil være en udvikling heraf. De obser-vationer, der er foretaget, er foretaget på tidspunktet for undersøgelsen. Der er ikke sket en efterfølgende kontrol af blå mærker. På tidspunktet for obser-vationen blev der fundet punktformede blodudtrædninger, uden at der var blå mærker. De kan derfor, uanset om der efterfølgende måtte opstå et blåt mær-ke samme sted, relateres til halsgrebet. Blodudtrædningerne bag det ene øre var endvidere ikke i nærheden af et blåt mærke.

Foreholdt ekstrakt 2, side 80, 3. afsnit, hvoraf fremgår: "Undersøgte oplyste, at han fire år forinden undersøgelsestidspunktet havde haft en blodprop i hjertet, som havde efterladt ham med 15% hjertefunktion. Han indtog dag-ligt flere forskellige slags hjertemedicin. Undersøgte oplyste desuden at ha-ve fået indsat en pacemaker.", forklarede vidnet, at det oplyste ikke har be-tydning for konklusionen. Det afgørende er halsgrebet, der udløser de punktformede blodudtrædninger. Det forhold, at denne forurettede havde en nedsat hjerte- og pumpefunktion, kan have betydning på flere parametre, men ikke på det parameter, der hedder punktformede blødninger.

Foreholdt at konklusionen i ekstrakt 2, side 83, 2. afsnit, er formuleret som følger: "På det foreliggende må det antages, at [..]", forklarede vidnet, at det er sådan, de altid formulerer konklusioner. Konklusionen er udtryk for deres antagelse.

Foreholdt ekstrakt 2, side 88-91, fotos, forklarede vidnet, at der ikke findes en typisk måde at kvæle nogen på. Der kan være mærker på halsen efter neg-

le, eller hvis fingerne er gledet hen over halsen. Der er et større læsionsmøns-ter på venstre side af halsen. Det givne læsionsmønster tolkes som fingre, der er kørt hen over halsen. Vidnet kan ikke se, hvad det ellers skulle være. Man kan ikke ud fra læsionsmønsteret sige, om trykket har været større på venstre side end højre. Beklædning kan for eksempel have betydning for læsions-mønsteret. Det kan heller ikke afgøres, om der har været en eller to hænder på halsen. Armlås vil vidnet mene var mindre sandsynligt ud fra de objektive fund, for der vil man observere et andet mønster. Der er også konstateret un-derhudsblødninger på højre side af halsen. På forsiden af halsen er der set hudrødme.

Foreholdt ekstrakt 2, side 87, foto, forklarede vidnet, at hver læsion grade-res, hvorefter der foretages en samlet gradering af læsionsmønsteret. Hun kan ikke sige, hvor mange slag der er givet, herunder om der er givet 20 slag, men der er konstateret læsioner flere steder i ansigtet. Hvis en gerningsmand har slået 10-20 knytnæveslag, kan der opstå rødme omkring knoerne. Der kan også opstå underhudsblødninger. Det sidste kræver, at gerningsmanden rammer knogler. Hvis der opstår rødme på eller omkring knoerne, vil det ty-pisk have fortaget sig efter otte timer. Det er meget individuelt hvordan dy-bere underhudsblødninger heler, men i løbet af en uge vil være almindeligt.

..."

Oplysningerne i sagen

Der er dokumenteret fotos af gerningsstedet, tiltalte og forurettede.

Der er dokumenteret erklæring af 15. august 2021 fra Retspatologisk Afde-ling, Retsmedicinsk afdeling, hvoraf blandt andet fremgår:

"KONKLUSION:

Ved undersøgelsen den 28. juli 2021, kl. 03:30 af Forurettede (cpr. ..) fandtes en ef-ter det oplyste 39-årig mand med alderssvarende udseende. Undersøgte var rolig og med-virkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte fremstod ikke påvirket af alkohol eller eufori-serende stoffer. Undersøgte frembød ingen tegn på akut psykisk sygdom.

Af tegn på vold påvistes flere underhudsblødninger og hudafskrabninger:

I hovedet og ansigtet påvistes hudafskrabninger og underhudsblødninger i hovedbunden på issen (1, 2) og i nakken (3) og i ansigtet påvistes underhudsblødninger med bløddels-hævelse i begge side af panden (4,5) og på højre øvre øjenlåg (7) samt underhudsblødnin-ger på næseryggen (6), venstre øvre og nedre øjenlåg og venstre kind (8), højre kind (9) og venstre øremusling (10).

På halsen påvistes fortil hudrødme (11), på højre side af halsen underhudsblødninger (12) og på venstre side af halsen, strækkende sig om i nakken, flere underhudsblødninger og hudafskrabninger (13, 14).

På kroppen påvistes hudafskrabninger og underhudsblødninger på begge sider af ryggen (15, 16).

På lemmerne påvistes underhudsblødninger på venstre underarm (17) og venstre knæ (19) samt en hudafskrabning på højre underben (18).

Samtlige læsioner var opstået ved let til moderat stump vold og meget vel på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt.

Læsionerne i hovedet og ansigtet (1-10) kan meget vel være opstået ved slag og spark, som i sagen oplyst.

Læsionerne på halsen (11-14) kan meget vel være følger efter det i sagen oplyste halsgreb, oplyst som greb med to hænder forfra på halsen. Læsionsmønsteret med blandt andet stri-beformede, nogle parallelt beliggende læsioner kunne give indtryk af, at der har været be-vægelse under halsgrebet.

Læsionerne på kroppen (15, 16) og lemmerne (17, 19) kan være opstået ved såvel fald som slag. De stribeformede hudafskrabninger (15, 16, 18) kan være opstået ved krads/riv.

Samlet påvistes således flere læsioner på halsen, og undersøgte har oplyst, at han havde sorten for øjnene, nærbesvimelse, afgang af urin og afføring og vejrtrækningsbesvær i for-bindelse med halsgrebet. Han havde efterfølgende oplevet hæshed, forandret stemme og smerter ved synkning.

Der fandtes punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder i både højre og venstre øje, på øvre og nedre øjenlåg på både højre og venstre øje samt i huden bag begge ører. Det kan ikke afgøres, om de punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder og øjenlågshuden, særligt på venstre øje, var led i den stumpe vold mod regionerne, eller om de var opstået som følge af det i sagen oplyste halsgreb.

Der påvistes punktformede blodudtrædninger i huden bage begge ører, hvor der ikke var set tegn på stump vold.

På det foreliggende må det antages, at undersøgte har været i livsfare, idet der er påvist punktformede blodudtrædninger oven for det angivne halsgreb som tegn på, at grebet om halsen har været kraftigt og længereværende samt der er oplyst at have været sorten for øj-nene, nærbesvimelse, afgang af urin og afføring og vejrtrækningsbesvær i forbindelse med halsgrebet."

Ved analyse af en prøve af tiltaltes blod, der blev udtaget den 4. april 2021, kl. 09.40, fandtes en mindsteværdi på 1,11 promille alkohol.

Personlige oplysninger

Tiltalte har ikke afgivet forklaring om sine personlige forhold.

Tiltalte er tidligere straffet

vedKøbenhavns Byrets dom af 3. oktober 2017 for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1, og § 54, stk. 1, 1. pkt., be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 43, og våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, med fængsel i 20 dage og en bøde på 16.000 kr., fængsels-straffen gjort betinget mod udførelse af samfundstjeneste i 40 timer, førerretsfrakendelse i 6 år fra den 6. februar 2017,

vedKøbenhavns Byrets dom af 19. februar 2021 for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, med fængsel i 60 dage, betin-get mod udførelse af samfundstjeneste i 80 timer, prøvetid 1 år, og

vedKøbenhavns Byrets dom uden retsmøde af 12. marts 2021 for over-trædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, og § 118, stk. 1, nr.

1, jf. § 55 a, stk. 1, med en bøde på 6.000 kr.

Tiltalte har om Københavns Byrets dom af 19. februar 2021 oplyst, at han har udført 30 timers samfundstjeneste.

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 29. juli 2021.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"KENDELSE

Alle nævninger og dommere udtaler:

Forurettede har forklaret blandt andet, at tiltalte tog fat i kraven på hans t-shirt med begge hænder og kastede ham ned, så hans hoved ramte et bord, at han derefter røg ned på gulvet på ryggen, hvor tiltalte satte sig oven på ham med sine knæ på begge sider af ham og slog ham mange gange i hovedet med knytnæveslag. Forurettede har endvidere forklaret, at tiltalte deref-ter tog kvælertag på ham med begge hænder, at tiltalte klemte, alt hvad han kunne, mens han skreg: "Jeg dræber dig" og "jeg slår dig kraftedeme ihjel". Forurettede har hertil forklaret, at det sortnede for hans øjne, at han havde ufrivillig afgang af urin og afføring, og at han ikke kunne få vejret, hvilket han forgæves prøvede at sige og at signalere til tiltalte.

Forurettedes forklaring støttes i det væsentlige af den detaljerede og troværdige forklaring afgivet af Vidne 1. Hun har forkla-ret blandt andet, at hun ikke kan huske, hvad der blev sagt, men der blev talt i et hårdt toneleje inde fra computerværelset, at hun i computerværelset så tiltalte sidde oven på Forurettede og tage kvælertag med begge hænder, at det virkede som om, at det var sidste udkald for Forurettede, og at hun kunne se, at han var ved at besvime og ikke kunne få vejret. Efterfølgen-de var der en lugt af afføring.

At tiltalte har taget halsgreb støttes af de objektive fund, jf. konklusionen i personundersøgelse af 15. august 2021 af Forurettede, og de dokumen-terede fotos af Forurettede. Vidnet overlæge Vidne 2, Retsmedicinsk Institut, har hertil nærmere forklaret, at hun vil mene, at en armlås var mindre sandsynlig, for der vil man observere et andet læsions-mønster.

Som følge af det anførte tilsidesætter retten tiltaltes forklaring om det passe-rede hændelsesforløb, herunder om at han alene har taget halsgreb om nak-ken på Forurettede, som helt utroværdig.

Det fremgår af konklusionen i personundersøgelsen af Forurettede, at

det på det foreliggende må antages, at Forurettede har været i livsfare. Vidnet overlæge Vidne 2 har hertil nærmere forklaret blandt andet, at fundet af punktformede blodudtrædninger i huden bag begge ører kan relateres til halsgrebet, da de er fundet i områder, hvor der ikke er set tegn på stump vold, at blodudtrædninger oven for et halsgreb medfører, at det vurderes, at halsgrebet har været længerevarende og kraftigt, og at de øvrige oplysninger om vejrtrækningsbesvær, sortnen for øjnene og afgang af urin og afføring er symptomer på, at kvælningen har været betydende.

Herefter finder retten, at tiltalte i det mindste må have anset det for en nær-liggende mulighed, at Forurettede ville dø af det længerevarende og kraftige halsgreb, og at tiltalte har forholdt sig accepterende hertil, idet han fortsatte halsgrebet og først slap, da Vidne 1 afbrød det.

Tiltalte findes herefter skyldig i forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. § 21.

Forurettede har forklaret, at tiltalte efterfølgende i gangen skubbede ham, så han faldt ned på gulvet, og at tiltalte derefter tildelte ham flere slag og spark i hovedet og på kroppen.

Forurettedes forklaring støttes i det væsentlige af den detaljerede og troværdige forklaring afgivet af Vidne 1, der har forkla-ret, at tiltalte i gangen skubbede Forurettede, så han faldt ned på gulvet, at tiltalte derefter slog Forurettede med flere knytnæveslag, ligesom han også sparkede ham, og at hun tror, at slagene ramte Forurettede på ar-me og ben.

Tiltalte har erkendt, at han i gangen skubbede Forurettede, og at han i den forbindelse også sparkede Forurettede på skinnebenet.

Herefter findes tiltalte tillige skyldig i vold, jf. straffelovens § 244, stk. 1.

Som følge af det anførte og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger findes tiltalte skyldig i forhold 1, idet han efter anklagerens og forsvarerens sam-stemmende påstande dog frifindes for at have tildelt Forurettede et knytnæveslag, før denne kom ned at ligge i computerværelset, ligesom tiltalte frifindes for at have sparket Forurettede i computerværelset.

Forhold 2-5

Alle nævninger og dommere udtaler:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale, jf. færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1, og § 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 1.

Thi bestemmes:

Tiltalte er skyldig i forhold 1-5 med den ændring i forhold 1, at han frifindes for at have tildelt Forurettede et knytnæveslag, før denne kom ned at ligge i computerværelset, ligesom tiltalte frifindes for at have sparket Forurettede i computerværelset."

Straffastsættelse

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til 6 år, jf. straffelovens § 237, jf. § 21 og § 244 samt færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1, og § 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 1

Den betingede dom af 19. februar 2021 forbliver uændret. Retten har herved lagt vægt på, at dommen ikke vedrører ligeartet kriminalitet.

Førerretsfrakendelse

Tiltalte er i 2017 frakendt førerretten ubetinget i 6 år. Tiltalte er nu fundet skyldig i 1 forhold af 2. gangs spirituskørsel i frakendelsestiden samt 2 for-hold af 2. gangs kørsel i frakendelsestiden. Herefter er betingelserne for ube-tinget førerretsfrakendelse i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 5, jf. § 126, stk. 1, nr. 9, jf. § 128, stk. 2 til stede og der er afgivet 12 stemmer for at tiltalte frakendes førerretten i 3 år.

Konfiskation

Der er afgivet 12 stemmer for, at der hos tiltalte konfiskeres en personbil af mrk. Mazda 6, Reg. nr., Stel nr., jf. færdselslovens § 133 a, stk. 6.

Sagsomkostninger

Retten har ved fastsættelseaf salær til forsvareren taget udgangspunkt i Landsretspræsidenternes vejledende takster. Retten har herunder ved fastsæt-telsen af salær for hovedforhandlingen taget udgangspunkt i den faktisk an-vendte tid i retten. Salær for længere ventetid i Vestre Fængsel tages til følge som nedenfor bestemt og afholdes endeligt af statskassen.

Erstatning

Der findes ikke at foreligge tilstrækkelig dokumentation for den beløbsmæs-sige opgørelse af den nedlagte erstatningspåstand, der efter de juridiske dom-meres bestemmelse derfor henvises til Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål.

Thi kendes for ret:

Tiltalte straffes med fængsel i 6 år.

Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset

fra lille knallert, frakendes tiltalte for et tidsrum af 3 år fra den 5. februar 2023 at regne.

Hos tiltalte konfiskeres personbil af mrk. Mazda 6, Reg. nr., Stel nr., jf. færdselslovens § 133 a, stk. 6.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder salær til den beskikkede forsvarer, advokat Anders Lægdsmand Nielsen, med 58.000 kr. + moms. Til-talte skal endvidere betale det tidligere udlagte salær på 4.210 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Nima Nabipour. Endelig betaler statskassen for advokat Lægdsmand Nielsens ventetid i Vestre Fængsel med 2.111,66 kr.+ moms.

Dommer 1Dommer 2 Dommer 3