Dom
RETTEN I HJØRRING
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 3. november 2022
Rettens nr. SS-1548/2022
Politiets nr. 5100-73112-00003-22
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato 1982
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 5. maj 2022. Anklageskriftet er blevet berigti-get under hovedforhandlingen.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1 – besiddelse af kniv på offentlig til-gængeligt sted under skærpende omstændigheder, ved den 4. marts 2022 ca. kl. 22.40 på Adresse 1 i By på Værtshus, uden anerken-delsesværdigt formål, som tidligere straffet for besiddelse af kniv og person-farlig kriminalitet og under skærpende omstændigheder at have besiddet en urtekniv.
2.
straffelovens § 237, jf. § 21 – forsøg på manddrab, ved den 5. marts 2022 ca. kl. 01.45 på Bodega, Adresse 2 i By, at have forsøgt at dræbe Forurettede 1, idet tiltalte tildelte Forurettede 1 stik i maveregio-nen med en kniv, hvorved Forurettede 1 blandt andet pådrog sig hul på mavesæk-ken og en kraftig blødning i bughulen, alt hvorved Forurettede 1 kom i livsfare. Drabsforsøget mislykkedes imidlertid, idet Forurettede 1 blev behandlet for sine operationskrævende og livstruende skader.
3.
straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 – legemsangreb af særligt rå, bru-tal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde, ved på tid og sted som beskrevet i forhold 2, i umiddelbar forbindelse med det i forhold 2 beskrevne forsøg på
Std 75274
side 2
manddrab, med kniv at have stukket Forurettede 2 i armen, hvorved hun på-drog sig snitsår, som efterfølgende måtte syes med 15 sting.
4.
knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1 – besiddelse af kniv på offentlig tilgængeligt sted under skærpende omstændigheder, ved på tid og sted som beskrevet i forhold 2 og 3, uden anerkendelsesværdigt for-mål, som tidligere straffet for besiddelse af kniv og personfarlig kriminalitet og under skærpende omstændigheder at have besiddet to køkkenknive, hvis klinger oversteg 12 cm.
5.
straffelovens § 276 – tyveri, ved den 12. januar 2022 ca. kl. 22.00 på Adresse 3 i By, at have stjålet et pas, som tilhørte Forurettede 3, hvilket tiltalte var i besiddelse af ved politiets anholdelse af tiltalte den 13. ja-nuar 2022 på Adresse 3 i By.
6.
straffelovens § 276 – tyveri, ved i perioden mellem den 13. oktober 2021 og den 13. januar 2022 formentlig på Adresse 4 i By, at have stjålet et sy-gesikringsbevis, et EU-sygesikringsbevis og et hævekort, som tilhørte Forurettede 4, hvilke genstande tiltalte var i besiddelse af ved politiets anholdelse af tiltalte den 13. januar 2022 på Adresse 3 i By.
7.
straffelovens § 276 – tyveri, ved i perioden omkring den 13. oktober 2021, formentlig på Adresse 3 i By., at have stjålet et hævekort til Vendsyssel Bank, som tilhørte Forurettede 5, hvilket tiltalte var i besiddelse af ved politiets anholdelse af tiltalte den 13. januar 2022 på Adresse 3 i By.
8.
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 2, stk. 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, ved den 13. januar 2022 ca. kl. 03.25 på Adresse 3 By, at have været i besiddelse af ca. 9,95 gram hash til eget brug.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om frifindelse i forhold 5, 6 og 7, men har i øvrigt påstået Tiltalte dømt i overensstemmelse
side 3
med anklageskriftet og idømt fængselsstraf.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1, forhold 4 for så vidt angår besid-delse af én kniv og i forhold 8, men nægtet sig skyldig i forhold 2, 3, 5, 6 og 7.
Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale 50.740 kr. i godtgørelse for svie og smerte, 25.000 kr. i krænkelsesgodtgørelse ifølge er-statningsansvarslovens § 26, stk. 3, 15.563,25 kr. i erstatning for tandprote-se, 1.500 kr. i erstatning for ødelagt tøj og 500 kr. i udlæg til lægeattest, i alt 93.303,25 kr., der påstås forrentet efter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2. Forurettede 1 har taget forbehold om erhvervsevnetab og varigt mén samt yderligere godtgørelse for svie og smerte.
Tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse og erstatning, men har anerkendt kravene størrelsesmæssigt.
Forurettede 2 har påstået, at tiltalte skal betale 430 kr. med renter i henhold til erstatningsansvarslovens § 16, i godtgørelse for svie og smerte. Forurettede 2 har taget forbehold for varigt mén, herunder vansir, og i øvrigt forbe-hold om yderligere erstatning i henhold til udmålingsreglerne i erstatningsan-svarsloven.
Tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse og erstatning, men har anerkendt kravet størrelsesmæssigt.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Forurettede 2, læge Vidne 5, Forurettede 3, politibetjent Vidne 6, Forurettede 1, Vidne 7, Vidne 8 og Vidne 9.
Tiltalte har om forhold 1-4 forklaret, at han er grandfætter til Forurettede 1. De kender hinanden godt. For år tilbage gik de meget sammen. På det sidste har de haft lidt skænderier uden, at tiltalte ved, hvad det handlede om. Forurettede 1 har kigget ondt til ham, når de har mød-tes på værtshuse. De kender de samme mennesker. Forurettede 1 var vist sammen med Person 1, der egentlig hedder Navn, på et tidspunkt, og da tiltalte så be-gyndte at være sammen med Person 1, blev Forurettede 1 underlig. Det kan godt være, at det er derfor, at Forurettede 1 har kigget ondt til tiltalte, men Forurettede 1 har ikke sagt noget om det. Tiltalte har været sammen med Person 1 et års tid, og det passer med den tid, Forurettede 1 har været underlig. Tiltalte og Person 1 kom fra hinanden, da han blev varetægtsfængslet. De har ikke talt sammen siden, og-så fordi han har været under brevkontrol. De var kærester indtil vare-tægtsfængslingen. Han boede faktisk hos hende, selvom han ikke havde ad-
side 4
resse der. Forurettede 1 var vild med Person 1. Tiltalte ved ikke, om Forurettede 1 og Person 1 var sammen, mens tiltalte kom sammen med hende.
Den 4. marts 2022 havde tiltalte drukket siden middag på grund af et skæn-deri med Person 1. Han husker ikke, hvad skænderiet handlede om. Han drak ri-geligt med shots og var godt fuld. Det er forskelligt, hvordan han reagerer, når han er fuld. Det afhænger af hans humør. Den dag var han ikke i godt hu-mør. Han havde nok også røget hash og taget amfetamin den dag eller dagen før, for det plejede han. Han mener, at han havde nøgle til Person 1's hus. Person 1 var ikke med ham i byen, men han mødte hende på Værtshus.
Person 1 er mor til Person 2 på 6-7 år. Når Person 2 var hjemme, måtte tiltalte ikke tage stoffer i hjemmet for Person 1, men ellers gjorde han det. Han var der tit, når Person 2 var der.
Det er rigtigt, at han havde en kniv med på Værtshus i By. Det skyldtes, at han selv var blevet overfaldet 2-3 dage før, hvor han havde fået stukket en kniv op i ansigtet. Han fik også et par på hovedet med en kæp. Det skete for-an apoteket i By. Han havde taget kniven med den pågældende aften, for-di de ikke skulle have lov til at gøre det igen. Han havde ikke anmeldt episo-den til politiet. Han gav vist selv kniven til bartenderen på Værtshus. Han var sikkert godt sur i forvejen, og så gav han kniven til bartenderen for, at der ik-ke skulle ske noget. Han havde kniven i lommen, og det var for ikke at kom-me til at skære sig, at han gav den til bartenderen. Han husker ikke, hvad bartenderen sagde. Som han husker det, var han ikke oppe at skændes med nogen på Værtshus. Det var om aftenen eller natten, han var på Værtshus, nok omkring midnat. Han forlod Værtshus, fordi der ikke rigtigt skete noget på stedet.
Derefter gik han vist på Bodega, hvor der vist var levende musik. Han drak ikke, mens han var på Bodega, men han var stadig "godt kørende" af det, han havde fået tidligere, og derfor husker han ikke så meget fra, han kom til stedet. Forurettede 1 var også på Bodega, og der opstod noget tumult, hvorunder Forurettede 1 gav ham en på hovedet. Tiltalte husker ikke, hvorfor eller hvordan det startede. Han husker, at de skændtes, men ved ikke om hvad. Det var på grund af stoffer og alkohol, at han ikke husker så meget. Han kan forestille sig, at det angik Person 1. Han husker ikke, om han havde gjort noget ved Forurettede 1, før Forurettede 1 slog ham. Han husker ikke, om Forurettede 1 slog med flad eller knyttet hånd. Tiltalte blev hidsig på grund af slaget og gik fra ste-det. Han husker ikke, om han blev smidt ud, men det gjorde han måske.
Han var godt hidsig, og Forurettede 1 skulle vide, at han ikke skulle give tiltalte en på hovedet. Tiltalte er ikke blevet slået af Forurettede 1 før. Tiltalte gik hjem til Person 1's adresse på Vej i By og hentede en køkkenkniv. Han mener, at Person 1 bor i Nr.. Det tog ca. 5 minutter at gå fra Bodega til adressen. Person 1 var ikke hjemme, og døren var låst. Tiltalte havde adgang til en nøgle. Han tog en halvstor kniv i knivblokken, fordi Forurettede 1 skulle vide, at han ikke
side 5
skulle slå tiltalte. Det var ikke planen, at det skulle gå, som det gjorde. Forurettede 1 skulle bare se kniven og vide, at han ikke skulle slå tiltalte.
Forevist ekstrakten, side 242, kort over By, har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at beliggenheden af Bodega i forhold til Person 1's hjem er, som det fremgår heraf. Han gik forbi bageren på vej tilbage til Bodega. Han tror, at han havde kniven i inderlommen, på samme måde som da han var på Værtshus.
Forevist overvågningsvideo fra Bageri (tid 01.42.26, ekstrakten side 245) har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at det er ham, der ses gående forbi bageriet. Han havde nok taget kniven frem, fordi han var tæt på Bodega.
Han tror ikke, at det var den kniv, der ses i ekstrakten side 247, han havde med. Han tror, at det var den, der ses på side 249.
Da han kom tilbage til Bodega, stod Forurettede 1 ved baren.
Forevist ekstrakten, side 167, foto, har tiltalte forklaret, at Forurettede 1 stod for enden af baren, forrest i billedet. Forurettede 1 stod med ryggen til, da tiltalte kom ind. Tiltalte tog kniven op og gik over mod Forurettede 1, der fik øje på ham. Til-talte stod med kniven i brysthøjde. Forurettede 1 daskede til hans hånd og tog fat i hans krave.
Tiltalte holdt ikke kniven, som det ses på fotoet i ekstrakten side 290. Han holdt den i brysthøjde og sidelæns, ikke skråt opad. Han ville sige noget til Forurettede 1, men det nåede han ikke. Det hele gik så stærkt. Forurettede 1 skulle vide, at han ikke skulle give tiltalte en på hovedet. Forurettede 1 daskede til hans hånd og greb fat i kraven på ham. Pludselig lå tiltalte på gulvet med 2-3 mand oven på sig. Der opstod panik hos alle, der stod omkring baren. Det er så-dan, tiltalte husker det i dag. Det var først, da Vidne 4 sagde, at det var helt galt med Forurettede 1, at det gik op for tiltalte, at der var sket noget.
Foreholdt, at tiltalte ifølge afhøringsrapport af 23. marts 2022 den 22. s.m. skulle have forklaret til politiet:
"Sigtede gik herefter ind på Bodega hvor han konfronterede Forurettede 1. Sig-tede forklarede, at han holdt kniven op foran Forurettede 1's ansigt.”
har tiltalte forklaret, at han mener, at han forklarede det samme til politiet, som han har forklaret i dag, og det er sådan, han mener, at det skete.
Han kunne næsten ikke få luft, fordi der lå 3 mand oven på ham. Han havde ikke kniven i hånden. Han ved ikke, hvornår han tabte den. Han blev liggen-de på gulvet, indtil politiet kom. Han blev anholdt af politiet. Da han blev kørt til Aalborg, sagde en kvinde til ham i politibilen, at det var alvorligt med
side 6
Forurettede 1. Det var først på det tidspunkt, det gik op for ham, at der var sket noget alvorligt med Forurettede 1.
Tiltalte blev først kørt til politigården i Frederikshavn, hvor han blev anbragt i detentionen. Herunder var han stadig hidsig og godt oppe at køre. Det var fordi, han havde fået et kæmpe blåt øje, og det gjorde ondt.
I bilen på vej mod Aalborg sagde den kvindelige betjent, at det var ret alvor-ligt med Forurettede 1. Tiltalte spurgte, hvordan det gik med Forurettede 1. Det var slet ikke meningen, at det skulle gå sådan.
Tiltalte oplevede ikke, at han stak Forurettede 1 med kniven. Tiltalte var slet ikke klar over, at det endte på den måde. Det kom bag på ham, at Forurettede 1 var kommet så meget til skade, for det var ikke meningen.
Tiltalte er tidligere blevet taget med kniv nogle gange, men har aldrig brugt kniv mod nogen. Forurettede 1 skulle bare vide, at han ikke skulle slå tiltalte.
Tiltalte kender ikke Forurettede 2. Tiltalte ramte ikke hende med vilje. Der opstod tumult i baren, og der var rimeligt mange mennesker. De stod tæt. Det var ikke meningen, at det skulle gå, som det gjorde.
Tiltalte forstår ikke, at der efterfølgende blev fundet to knive med dna-spor på Bodega. Han havde kun en kniv med derind. Det er han rimeligt sikker på. Han forstår ikke, hvordan den kniv, der ses i ekstrakten side 248, havnede på stedet.
Spurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at Forurettede 1 gav ham et blåt øje, da der var tumult første gang på Bodega. Det startede med, at de havde lidt fat i hinanden, og tiltalte fik en på hovedet. De havde fat i hinanden i krave-tøjet. Forurettede 1 måtte være hidsig, siden tiltalte fik et blåt øje. De stod op beg-ge to. Tiltalte røg ned på gulvet, da han fik slaget. Han blev bedt om at gå fra Bodega. Han gik hjem til Person 1 og hentede kniven i en knivblok. Han tog den kniv, der stod først. Han gik ind i huset, tog kniven og gik igen. Planen var at forskrække Forurettede 1, så han ikke skulle slå tiltalte igen. Kniven skulle ikke bruges, og Forurettede 1 skulle ikke dø. Knivbladet var i vandret stilling, da tiltalte gik ind på Bodega. Tiltalte gik frem mod Forurettede 1, da han kom ind på Bodega. Tiltalte var et stykke fra Forurettede 1. Forurettede 1 daskede til kniven og tog fat i kraven på tiltaltes trøje oppe ved halsen. Det hele gik så stærkt. Hvis Forurettede 1 ikke havde taget fat i tiltalte, ville tiltalte havde sagt, at Forurettede 1 ikke skulle slå ham igen. Tiltalte ville efterfølgende være gået fra stedet. Til-talte kunne ikke få luft, fordi der lå 2-3 personer oven på ham. Han tror der-for ikke, at han sagde noget til Vidne 4. Måske sagde han noget i politibilen, for der var han stadig hidsig. Det gik først op for ham, at det var alvorligt med Forurettede 1, da han blev kørt til Aalborg.
Vidne 1 har som vidne forklaret, at han var sammen med
side 7
sin kæreste om aftenen den 4. marts 2022, og de gik på Værtshus. Der var en ubehagelig stemning på stedet. Han kender tiltalte fra bybilledet. Tiltalte var konfliktopsøgende over for de andre gæster, og der var fysisk kontakt fra ham mod de andre gæster. På grund af stemningen forlod vidnet og hans kæ-reste Værtshus og lod deres drikkevarer stå kun halvt drukket ud. De gik i stedet på Bodega, som ligger tæt på Værtshus. Kort tid efter kom tiltalte til Bodega. Vidnet og hans kæreste blev utrygge, da tiltalte kom ind. Det var som om, tiltalte søgte efter en konflikt. Vidnet anede ikke, hvordan det hang sammen, men han var bange for selv at blive blandet ind i noget. Han og hans kæreste sad ved det første bord. De havde bestilt drikkevarer. De talte med Person 3, ejeren af Bodega. Tiltalte satte sig ved et bord bag vid-net, og vidnet var utryg ved at have tiltalte bag sig. På grund af tidligere op-levelser i sit liv bryder vidnet sig generelt ikke om at have nogen bag sig, men han og hans kæreste fokuserede på at hygge sig. Der var imidlertid ble-vet en trykket stemning på Bodega. Tiltalte var konfliktoptrappende over for flere andre mænd, som han kom op at skændes med. Vidnets kæreste skulle på toilettet, og hun var utryg ved at gå derud.
Tiltalte sad alene ved et bord, men gik også frem og tilbage. Vidnet gik ud på toilettet for at vente på, at hans kæreste kom ud. På et tidspunkt var der no-get tumult, hvor tiltalte røg ind i en dør og ned på gulvet. Det var med en mand, der hedder Forurettede 1, som vidnet også kender fra bybilledet. Så blev til-talte smidt ud fra stedet. Han tog vidnets øl med, da han blev smidt ud. Vid-net mener, at tiltalte burde være smidt ud tidligere.
Nu, hvor tiltalte ikke længere var på stedet, ville vidnet og hans kæreste lige have en drink. Han gik op i baren og stod, mens drinksene blev lavet. Ejerens kone og en ung pige stod i baren. Pludselig blev døren ud til flået op, og til-talte kom ind. Det var nok 15-30 minutter efter, han var blevet smidt ud.
I forhold til ekstrakten side 169, foto, har vidnet forklaret, at han stod cirka midt for baren. Han og hans kæreste havde plads ved et bord til venstre for døren. Forurettede 1 stod for enden af baren.
Vidnet reagerede på lyden af døren, der blev åbnet voldsomt. Tiltalte kom ind med en stor kniv i højre hånd. Han gik målrettet efter en person i baren. Personen havde ryggen til ham. Tiltalte lagde bagfra armen omkring halsen eller brystet på personen for at trække denne til sig, og det så ud som om, at tiltalte ville snitte personen i halsen. Vidnet så ikke snittet. Hans kæreste be-fandt sig kun en meter fra tiltalte, og vidnet var bekymret for hende. Der op-stod tumult. Hans kæreste var væk. Tiltalte lå på gulvet, og der lå en person og skreg ved siden af baren. Der var nogen, som holdt tiltalte nede. Foruret-tede skreg, som vidnet aldrig havde hørt før.
Der gik kun fem sekunder fra, at forurettede blev ramt, til tiltalte røg ned på gulvet, og tiltalte blev derefter holdt fast, indtil politiet kom.
side 8
Vidnets kæreste havde nået at rejse sig, inden deres bord blev skubbet væk.
Der lå en kniv med blod på på gulvet ved indgangen til baglokalet, 2-3 meter fra tiltalte. Den blev flyttet op i baren af Vidne 8. Der var den samme kniv, som vidnet havde set i hånden på tiltalte.
Vidnet gik i panik. Hans kæreste havde gemt sig på toilettet i baglokalet.
Personen, der blev ramt, tog sig til brystet, og vidnet forstod, at han ikke var ramt i halsen, som vidnet ellers havde troet.
Vidnet og hans kæreste trak udenfor, og kort tid efter kom ambulance og politifolk.
Tiltalte havde kniven i et almindelig greb, ikke et underhåndsgreb, da han kom med den.
Vidnet så ikke, hvordan Forurettede 1 blev stukket.
Vidnet hørte ikke tiltalte sige noget umiddelbart efter, hvor han lå med en stor mand oven på sig. Da tiltalte senere var blevet anholdt af politiet, råbte han: "Det her kommer til at ramme jer alle sammen."
Vidnet så ikke, om Forurettede 1 havde gjort noget, da der tidligere var tumult i baglokalet.
Vidnet så ikke, om Forurettede 1 nåede at afværge noget i forbindelse med snittet.
Spurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han ikke talte med tiltalte den pågældende aften. På Værtshus tog tiltalte fat i andre personer. Det var på grund af den konfliktoptrappende stemning, at vidnet og hans kæreste gik fra stedet. Vidnet er generelt følsom over for lyde og advarselstegn på ballade.
Der var en del mennesker på Bodega, fordi der var live musik.
Forurettede 1 stod op ved baren. Vidnet stod i baren for at købe drinks. Han ved ikke, hvad Forurettede 1 foretog sig. Der stod flere personer i baren, men det var ikke sådan, at vidnet skulle mase sig ind til baren. Der stod en person mellem Forurettede 1 og ham. Vidnet ventede på, at hans drinks skulle blive færdige. Han husker ikke, hvad personen ved siden af ham foretog sig. Han kunne se Forurettede 1, men han husker ikke hvor meget af ham, han kunne se. Vidnet stod med sine arme på baren. Forurettede 1 stod oprejst. Tiltalte tog sin venstre arm omkring Forurettede 1 oppe ved halsen/skulderen. Vidnet registrerede, hvor hans kæreste var. Tiltalte gik målrettet med kniven mod personen. Det hele fore-gik i en bevægelse. Vidnet tænkte, at det går galt. Forurettede 1 stod ved enden af baren ved hjørnet. Det hele gik meget hurtigt. Vidnet husker ikke, at der blev sagt noget. Han registrerede ikke, at der blev sagt noget mellem tiltalte og
side 9
Forurettede 1. Måske var der råb fra andre som "For helvede" og "Nej".
Det er rigtigt, at han afgav forklaring til politiet samme nat kl. 02.29. Mens hans og hans kæreste sad og ventede på politiet, snakkede de om, hvad der var sket, mest om det med, at der havde været en ubehagelig stemning om-kring tiltalte hele aftenen, og at episoden kunne være undgået. De talte ikke med andre om, hvad der var sket.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun er kærester med Vidne 1. De havde været på Værtshus for at spille pool. Tiltalte var der blandt mange andre. Der var en mærkelig stemning. Hun kendte ikke tiltalte person-ligt, men havde set ham før i bybilledet, hvor han ikke var som den aften. Hun hørte, at der blev råbt, "han har en kniv", og den blev taget fra ham. Hun og Vidne 1 gik fra stedet. Tiltalte var meget påvirket og ikke kun af al-kohol. Det vurderer hun ud fra hans væremåde. Han var konfliktoptrappende og iskold. Hun er uddannet social- og sundhedsassistent og har arbejdet med misbrugere og psykisk sårbare personer.
Hun og Vidne 1 gik i stedet på Bodega for at få en enkelt drink, inden de ville hjem. Efter 15-20 minutter kom tiltalte imidlertid også til Bodega, og han satte sig ved et bord ved siden af hende. Han var meget konfliktoptrap-pende og træls over for alle. Hun holdt hele tiden øje med ham. Indimellem råbte og skreg han, og så sad han stille lidt. Han virkede utilregnelig. Hun prøvede at smile til ham for at afbøde det. På et tidspunkt skulle hun på toi-lettet, og hun sagde til Vidne 1, at han skulle holde øje med hende og komme derud, hvis tiltalte gik derud. Da hun var inde på toilettet, hørte hun døren gå og tænkte, at det var tiltalte. Da hun kom ud fra toilettet, stod han ganske rigtigt ved håndvasken med armene over kors og kiggede koldt på hende. Hun sagde, "Hvad så, Tiltalte?" til ham. I det samme kom Vidne 1 og satte ar-men i døren, og hun kunne gå under hans arm ud derfra.
Tiltalte gik frem og tilbage på Bodega og satte sig også i hjørnet. Vidnet og Vidne 1 fik en drink, og vidnet gik igen på toilettet. Da hun kom ud derfra, var der noget tumult mellem Forurettede 1 og tiltalte, og en af dem eller dem beg-ge lå ned. Vidne 1 sagde, at det var tiltalte igen. Tiltalte blev smidt ud. Vidnet satte sig igen ved bordet sammen med Vidne 1. Da tiltalte blev fulgt ud, tog han en flaske fra deres bord, idet han holdt den om flaskehalsen, som om han ville slå med den. Den blev taget fra ham igen. Han blev smidt ud, og døren blev låst.
Vidne 1 gik i baren og bestilte drinks til dem. Hun sad med ryggen til døren. Døren gik pludselig op, og tiltalte kom ind i en sort læderjakke og en rød hættetrøje med hætten oppe. Han gik målrettet til baren mod Forurettede 1, der stod med ryggen til. Tiltalte tog rundt om Forurettede 1 med sin venstre arm og trak en stor kniv frem.
I forhold til ekstrakten side 169, foto, sad de ved det første bord. Hun sad
side 10
ved bordet, og Vidne 1 stod ved nr. 2 stol ved baren. Hun sad med ryggen til indgangen og kiggede over sin venstre skulder. Tiltalte gik målrettet mod Forurettede 1. Da tiltalte gik forbi hende, havde han sine arme ned langs kroppen. Forurettede 1 havde ryggen mod hende. Hun så, at tiltalte trak kniven, og for hen-de så det ud til, at han ville stikke Forurettede 1 i halsen, men så var det som om, at Forurettede 1 fik afværget det og i stedet blev stukket nedenfor. Hun er ikke sikker på det. Det var en kæmpe kniv. Tiltaltes højre arm var i bevægelse, som om tiltalte ville stikke mod halsen. Forurettede 1 reagerede og gjorde en be-vægelse, og det så ud til, at han fik afværget, så han i stedet blev ramt i ma-ven. Hun så kniven og tiltaltes bevægelse med kniven. Det så ud til, at tiltalte ville til at stikke med kniven. Kniven havde retning mod Forurettede 1's hals. Hun er ikke sikker på, at hun så Forurettede 1 afværge. Tiltalte var klar til at skære. Det var helt målrettet. Han bevægede sin hånd og var klar til at stikke. Der blev råbt "Han har en kniv". Vidnet så en stikbevægelse. Hun skubbede bordet væk og løb ud i spillelokalet. Hun ville væk fra stedet. Vidne 1 løb ind til hen-de i spillelokalet. Hun sagde, at de ikke kunne være der, fordi de ikke kunne komme ud derfra. De gik efterfølgende udenfor. Vidne 1 havde de to drinks med, han havde bestilt inden episoden. Vidnet gik ind i baglokalet, hvor Forurettede 1 lå, og spurgte, om hun skulle hjælpe med noget. Nogen bad hende hente papir til at tørre blod af Forurettede 1's ansigt med, og det gjorde hun. Tiltal-te lå med nogle personer oven på sig.
Det hele var sket på få sekunder.
Der var 4-5 stykker omkring Forurettede 1, der holdt på hans mave. Forurettede 1 blev slæbt ind i baglokalet. Forurettede 1 havde ikke luft til at skrige.
Hun ventede udenfor, til politiet kom. Hun blev afhørt af politiet. Da tiltalte blev fulgt ud af Bodega, lagde han hagen på politibilen og sagde: "Det kommer til at ramme jer alle sammen." Samtidig kiggede han hende ind i øj-nene.
Spurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at der var et separat dame- og et herretoilet, men fælles håndvask. Hun forsøgte at smile til tiltalte for at undgå ballade. Tiltalte var konfliktoptrappende. Det var mænd, som tiltalte ville slås med eller søgte konflikt med. Hun så ikke, om han var i kontakt med andre piger. Da han blev smidt ud, blev han fulgt af to personer. Der var en, der skubbede ham, og en, der holdt ham på højre side. Han tog ølflasken fra der-es bord med sin venstre hånd i arrigskab, ikke for at drikke den, men som for at slå med den.
Ved baren sad der vist en person på en stol mellem Vidne 1 og Forurettede 1. Da tiltalte kom ind, trak han straks kniven op. Han tog fat om Forurettede 1 med sin venstre arm om Forurettede 1's hals, og hun så en bevægelse, som om han ville stikke Forurettede 1 i halsen. Da hun kort tid efter opdagede de skader, Forurettede 1 havde længere nede, tænkte hun, at Forurettede 1 havde lavet en bevægelse, så han blev ramt i maven i stedet for i halsen. Hun er usikker på, om det er efterrati-
side 11
onaliseringer, eller om hun rent faktisk så en afværgebevægelse og stik mod maven.
Da hun og Vidne 1 ventede på at blive afhørt, var hun i chok. De talte om til-talte, og hvad de havde oplevet med ham i løbet af aftenen, ikke om selve episoden, men om at deres fornemmelse af, at der kunne ske noget, havde været rigtig.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at hun ejer Bodega sammen med sin mand. Hun stod i baren den 5. marts 2022. Hun havde ikke drukket alkohol. Hun kender ikke tiltalte. Han plejer ikke at komme på Bodega. Hun blev opmærksom på ham, fordi nogle gæster sagde, at hun skulle holde øje med ham, fordi han kunne finde på at gå med kniv. Hun kender Forurettede 1, som tit kommer som gæst på Bodega. Forurettede 2 var der, fordi hun var kære-ster med den musiker, der spillede live den pågældende aften.
Vidnet oplevede, at tiltalte kom ind stille og roligt. Han bestilte en øl. Hun fornemmede, at han var påvirket, ikke af øl, men af stoffer, og at hun skulle holde øje med ham. Hun har erfaring fra arbejde i psykiatrien. Han sad stille og roligt i et hjørne. Hun var henne hos ham flere gange. Han tog sin jakke af. Hun var opmærksom på ham, men han virkede rolig. Efter et stykke tid gik han ind i et baglokale, hvor Forurettede 1 stod ved deres boksebold/maskine. Tiltalte satte sig med benene oppe, og hun gik ind og sagde til ham, at han skulle gå tilbage. Pludselig kunne hun ikke se ham. Hun spurgte Vidne 4, hvor han var. Der var tumult inde i baglokalet. Det var tiltalte og Forurettede 1. Hun sagde til Vidne 4, om han ville tage tiltalte, og hun tog så selv Forurettede 1 for at skil-le dem ad. Tiltalte lå ned, og Forurettede 1 stod op. Vidnet trak Forurettede 1 tilbage, og Vidne 4 pressede tiltalte ud. Vidne 4 stod udenfor og talte med tiltalte. Vidnet tal-te med Forurettede 1 inde på toilettet. Forurettede 1 faldt til ro, og han kunne derfor godt blive på Bodega. Der var ingen skader på nogen af dem. De havde kun skubbet til hinanden. Hun låste døren og bagdøren, da Vidne 4 kom ind. Vidne 4 sagde, at tiltalte var faldet til ro.
Efter noget tid skulle musikeren, Vidne 8, afsted, og han blev lukket ud af bag-døren. Bagdøren blev låst, og de spillede deres lukkesang. Vidnet troede, at den store dør også var låst. Døren smækkede op på et tidspunkt, og hun så, at tiltalte kom ind. Hun stod i baren for enden, hvor Forurettede 1 og Vidne 4 også stod. Vidne 8's kone sad i baren. Tiltalte fandt ud af, hvor Forurettede 1 stod og gik målrettet hen mod ham. Tiltalte havde armene ned langs siden. Hun så, at til-talte havde en kniv, og hun råbte: ”Han har en kniv.” Forurettede 1 stod med ryg-gen til, og Forurettede 1 vendte sig om. Hun så ikke, om han vendte sig helt rundt. Hun så ikke, at Forurettede 2 blev ramt.
Forurettede 1 og tiltalte havde ansigt mod ansigt. Hun så, at tiltalte nu havde to knive, en i hver hånd. Der var tumult, og der blev råbt helt vildt. Hun ville have knivene væk. Tiltalte kørte den ene kniv op over Forurettede 1's skulder. Det var en almindelig køkkenkniv, voldsomt lang og med lyst skaft. Hun kunne
side 12
ikke se, hvad tiltalte gjorde med den anden arm. Der sad en kniv i Forurettede 1's mave, og det var ikke den kniv, der kom rundt om Forurettede 1's skulder. Forurettede 1 skreg, og Vidne 4 fik tiltalte ned at ligge.
Det hele gik lynhurtigt. Vidnets opmærksomhed var på, hvor knivene var. Den ene kniv lå på gulvet foran baren, og den anden kniv trak tiltalte ud af Forurettede 1's mave, da Vidne 4 overmandede tiltalte. Tiltalte sagde ikke noget under episoden. Forurettede 1 løb forvirret rundt og råbte, at han var blev stukket i ma-ven. De kunne ikke få ham ned at ligge. De førte ham ind i lokalet inde bag ved. Forurettede 1 så meget chokeret ud. Forurettede 1 flyttede sine hænder fra maven, og der var blod, men ikke så meget på det tidspunkt. Vidnet havde en syge-plejerske i røret, der sagde, hvad de skulle gøre, og vidnet fik andre til at hjælpe med at presse Forurettede 1 på maven, som sygeplejersken sagde. De kunne mærke, at maven blev større. De skulle presse voldsomt. Tiltalte blev holdt af Vidne 4 og en person mere. Ambulancen kom, og Forurettede 1 blev kørt på sygehuset. Tiltalte blev taget med af politiet. Politiet ledte efter kniven, og de sagde, at der ikke måtte røres ved den, men det havde hun ikke tænkt på. Hun ville ba-re have den væk. Den ene lå i baren, og den anden lå i vasken i baglokalet.
Hendes oplevelse var, at der gik et godt stykke tid, fra tiltalte blev smidt ud første gang, til han kom tilbage på Bodega, nok en til halvanden time.
De knive, der blev fundet, var ikke nogen, der tilhørte Bodega. Knivene var med hvidt skæfte, og de har ingen køkkenknive på Bodega – kun en brødkniv.
Til at starte med så vidnet ikke, at der var andre, der kom til skade. Forurettede 2 var imidlertid også blevet skåret i armen. Hun sad på en stol på Forurettede 1's høj-re side og var nok blevet ramt af kniven, da tiltalte førte sin arm rundt om Forurettede 1. Forurettede 2 blødte, og Vidne 8 sagde, at de ville køre til sygehuset.
På fotoet, ekstrakten side 167, er den første stol ved baren rykket væk fra baren. Den stod egentlig på langsiden af baren.
Spurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at hun ikke så alt, hvad der skete i spillelokalet ved boksebolden. Hun så dog, at tiltalte blev skubbet ned på gul-vet. Tiltalte og Forurettede 1 skubbede til hinanden.
Foreholdt, at hun ifølge afhøringsrapport af 5. marts 2022 s.d. skulle have forklaret til politiet:
"Han sad der med sin øl. Afhørte stod ved baren, men pludseligt var han bor-te igen fra bordet. Afhørte hørte et bump i baglokalet og gik straks derind. Derinde lå han på gulvet med Forurettede 1 stående over ham. Åben-bart havde Forurettede 1 måske skubbet til sigtede og tre andre prøvede at adskille dem, således at der ikke opstod mere slagsmål."
side 13
har vidnet forklaret, at hun så, at de kom fremad i rummet, og så kom tiltalte ned at ligge. Vidnet kunne også se Forurettede 1. Vidnet tror, at politiet har mis-forstået det, hun forklarede. Vidnet stod med en afstand på ca. 6 meter af dem. Hun kunne ikke se, hvordan tiltalte blev skubbet, men hun er sikker på, at der ikke var slag, hverken på tiltalte eller Forurettede 1. Hun så ikke et slag. Forurettede 1 stod ved boksebolden, og tiltalte væltede. Hun opfattede det som, at han snublede som følge af et skub fra Forurettede 1, men hun så ikke Forurettede 1's hænder.
Tiltalte havde en rød trøje på med hætten oppe. Hun så, at han trak en kniv. Forurettede 1 stod på hjørnet af baren. Hun råbte, "han har en kniv". Personerne i baren vendte sig om. Forurettede 1 drejede sig hurtigt. Forurettede 1 er en stor mand. Hun stod og kiggede frem. Tiltalte og Forurettede 1 stod front mod front. Forurettede 2 sad på en stol på højre side af Forurettede 1. Vidnet stod ved kanten af baren. Vidne 4 stod lidt bagved Vidne 1 og Forurettede 1. Vidne 4 overmandede tiltalte ved at trække ham tilbage, så Vidne 4 også kom ned at ligge. Vidnet var bange. Fra tiltalte kom ind, til han var overmandet af Vidne 4, gik der 3-4 minutter. Det hele gik meget stærkt. Da tiltalte faldt, slap han knivene.
Vidne 4 har som vidne forklaret, at han bliver kaldt Kaldenavn. Han var på Bodega den 5. marts 2022, og han havde drukket alkohol. Han ken-der tiltalte fra bybilledet, og de har tidligere snakket sammen. Han kender også Forurettede 1 og hans familie.
Sent om aftenen kom tiltalte på Bodega, hvor han sad med en øl ved et bord. Tiltalte og Forurettede 1 havde haft en episode. Vidnet var udenfor, da det skete. Han hjalp ejeren med at fjerne tiltalte fra Bodega. Han fulgte tiltalte ud. Han så ikke, om tiltalte og Forurettede 1 skubbede til hinanden. Han ville bare hjælpe ejeren. Tiltalte var sur, og tiltalte tog fat i en øl på vej ud. Han tog den i halsen, ikke så han kunne drikke af den. Vidnet tog den fra ham. Tiltalte virkede påvirket, og vidnet vidste, at han både tog stoffer og drak alkohol. Han kender tiltalte som en ikke venlig type. Tiltalte var ikke sur på ham over, at han fulgte tiltalte ud af Bodega. Han forsøgte også at forklare tiltalte, at han skulle tage hjem og slappe af. Tiltalte gik fra stedet, og vidnet gik ind på Bodega igen. Døren var låst, fordi det var lukketid. Vidnet var i baren og fik den sidste øl. Han sad med ryggen til døren ved siden af Forurettede 1. Han hørte Vidne 3 råbe, ”Han har en kniv.” Vidnet vendte sig om og så en kniv i til-taltes hånd. Tiltalte havde sin arm hævet og havde et normalt greb på kniven. Forurettede 1 stod på vidnets højre side. Tiltalte havde kniven i højre hånd. Vidnet tog fat med begge sine hænder på tiltaltes højre arm, så tiltalte og vidnet væl-tede ned på gulvet. Tiltalte tabte kniven. Vidnet lå ansigt til ansigt med tiltal-te. Vidne 7 kom også og hjalp. Vidnet holdt begge tiltaltes arme. Der var mange folk. Vidnet havde fokus på tiltalte, indtil politiet kom. Han sagde til tiltalte, at han skulle være blevet hjemme. Tiltalte sagde noget til Vidne 7, men det hørte vidnet ikke. Efterfølgende blev vidnet på stedet og talte med politi-et. Tiltalte var ikke stærk nok til at kæmpe mod vidnet. Vidnet så ikke, at til-talte stak Forurettede 1.
side 14
Spurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at tiltalte forstod, at han ikke var velkommen, og derfor tog han hjem. Vidnet tog fat i tiltaltes højre hånd med begge sine hænder, og vidnet væltede tiltalte ned med sin krop. Det var vid-nets mål at få tiltalte ned at ligge.
Vidnet tror, at Forurettede 1 råbte: ”Han har stukket mig.” , men han kan ikke sige, hvornår i forløbet det var. Der var en anden kniv, men den så vidnet ikke. Det hele gik meget hurtigt.
Forurettede 2 har som vidne forklaret, at hun er kærester med Vidne 8, der spillede på Bodega den 5. marts 2022. Det var første gang, hun var på ste-det. Hun havde drukket 4-6 genstande. Hun sad på den yderste barstol mod udgangen. Hun havde ikke talt med Forurettede 1 i løbet af aftenen. Han stod på hendes venstre side. På et tidspunkt kom tiltalte ind ad døren. Han tog om-kring Forurettede 1, og hendes arm kom i klemme ind mod Forurettede 1's bryst. Det he-le gik så stærkt. Der var kun halvanden til 2 meter fra døren til baren. Hun så efterfølgende, at der lå en kniv på gulvet foran hende. Tiltalte tog fat om Forurettede 1 bagfra. Han lagde armen omkring Forurettede 1's overkrop. Forurettede 1 havde ryggen mod tiltalte, men Forurettede 1 forsøgte at vende sig om. Hendes arm lå på bardisken for enden af baren, hvor Forurettede 1 stod. Hun mærkede, at hun blev ramt, og derefter så hun kniven. Der lå en kniv på gulvet ved hendes stol. Forurettede 1 skreg, og andre på værtshuset tog hånd om ham. Hendes arm kom i klemme, og hun mærkede, at hun blev ramt. Hun blev ramt på håndleddet, og det blødte meget. Hun henvendte sig til Vidne 3, og hun fik et viskestykke. Hendes kæreste kom ind, og de kørte på sygehuset med det samme. Hun så ikke, at tiltalte kom ned at ligge. Hun hørte ikke, at der blev sagt eller råbt noget. På skadestuen i Hjørring blev hun tilset af en læge, og hun blev syet med 15 sting. Hun har et ret stort ar, følelsesforstyrrelser og en sovende for-nemmelse i armen. Hun har smerte i sin tommelfinger og ondt i hånden, når hun skal løfte tunge ting. Hun tænker, at det, der overgik hende, kan beskri-ve som, at hun var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Professor, ph.d. Vidne 5 har som vidne forklaret, at hun har været supervisor på personundersøgelsen af Forurettede 1. Det betyder, at hun har talt med lægen, som har lavet selve undersøgel-sen, set fotos og skriftligt materiale og læst erklæringen af 23. marts 2022, men hun har ikke selv undersøgt personen. Forurettede var indlagt og blev på afdelingen undersøgt af lægen fra top til tå, og læsionerne blev registreret og beskrevet. Der blev taget fotos og foretaget sporsikring samt prøvetag-ning til eventuelle retskemiske undersøgelser af blod og urin. Der blev i det hele taget indsamlet oplysninger til sagen for at besvare de stillede spørgsmål.
Når det af erklæringen fremgår, at der er tale om skarprandede læsioner, der kan være påført med en kniv, betyder det, at kanterne på læsionerne er skar-pe og ikke flossede. Læsionerne kan være påført med en kniv eller noget an-det skarpt.
side 15
Når det vedrørende læsion 2 på bugen fremgår, at sårrande og vinkler ikke kan bedømmes, har det baggrund i, at læsionerne var klipset sammen svaren-de til, at de var syet. Derfor kunne man ikke se randene eller vinklerne. Af samme grund kunne hun ikke vurdere dybden.
Læsion 2 havde karakter af både snit og stik. Generelt er definitionen på et stik, at det er mere dybt end bredt, mens definitionen på et snit er, at det er mere langt end dybt. Det forekommer, at der er et snitelement sammen med et stikelement, hvilket er udtryk for, at der er snittet samtidig med, at der er stukket.
Ud fra de lægelige oplysninger fra Traumecenteret kan det udledes, at den lodrette læsion på bugen er lavet af kirurgen som et led i behandlingen, mens den vandrette er lavet af gerningsmanden. Generelt kan det forekomme, at en læsion lavet af gerningsmanden forlænges af kirurgen i behandlingsøjemed, men der er ikke oplysning om, at det er sket i dette tilfælde.
Oplysningen om, at der var to snitlæsioner i mavesækken, tolkes som, at våb-net havde perforeret mavesækken og gået videre i dybden til tyktarmens bin-devævsophæng, som ligger en del dybere. Der blev fundet 2 l blod i bughu-len. Det vil generelt være farligt. Det er meget set i forhold til, at en mand på 70 kg har ca. 5 l blod. Mavesækkens ophæng ligger over mavesækken, og tyktarmsbindevævsophænget ligger bag ved mavesækken. Organerne er mo-bile i maven. Vurderingen af, at patienten havde været i livsfare, bygger på blodtabet og den kliniske tilstand, hvor det beskrives, at der var kredsløbspå-virkning. Hvis læsionerne ikke var blevet behandlet, ville de være blevet ved med at bløde, og det ville have ført til døden. Kredsløbspåvirkningen hænger sammen med, at hjertet vil slå hurtigere for at kompensere, når der mistes blod på grund af indre blødning, samtidig med at blodtrykket falder. Kredsløbspåvirkning er ikke et godt tegn.
Det er ud fra senere journalnotater, at det kan beskrives, at forurettede var indlagt på intensiv i minimum 6 døgn.
Det er ud fra læsionernes placering, at det vurderes, at læsionerne 6, 8 og 9 kan have afværgelignende karakter. Afværgelæsioner ofte ses på hænder og arme.
Når det beskrives, at læsionerne var friske, betyder det, at de ikke var helet. Det kan ikke siges, om de er fremkommet præcist på gerningstidspunktet el-ler nogle timer tidligere.
Spurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at det er den sædvanlige frem-gangsmåde, at der ved en erklæring medvirker en supervisor, der gennemgår sagen med den undersøgende læge efterfølgende.
side 16
De to snitlæsioner omtalt af Traumecenteret er ikke lavet af lægen ved be-handlingen af forurettede.
Læsion 2, der beskrives med karakter af både snit og stik, viser, at våbnet var gået dybt ind, men det kan ikke siges, om det var 10, 15 eller 20 cm. Det er et stik, der har lavet de dybe læsioner ind i mavesækken og tyktarmsbinde-vævsophænget. Snittet har lavet læsioner i hud og underhuden. Man kan ikke komme så dybt ved et snit. Hvis man stikker og derefter flytter kniven, kan der komme et snitsår. Man kan ikke sige, om der er flere snitsår, altså om kniven har været stukket ind, trukket tilbage og så stukket ind samme sted igen.
Tyktarmsbindevævsophænget ligger tæt på rygsøjlen og derved tæt på ho-vedpulsåren. Nogle har en større bug end andre, og derfor kan man ikke fast-slå stikdybden ud fra, at stikket nåede tyktarmsbindevævsophænget.
Stikket er påført med "nogen kraft". Der skal nogen kraft til for at stikke så dybt. Der var ikke nogle knogler på skadestedet, og derfor er der ikke grund-lag for at bruge betegnelsen "stor kraft", men der kunne godt være tale om stor kraft.
Det kan ikke afvises, at læsion 4 og 7 kan være forårsaget ved et slag fra for-urettede, men skader efter knytnæveslag ses ofte på knoerne, typisk ikke som skader på fingrene.
Politibetjent Vidne 6 har som vidne forklaret, at han og en kollega ankom som den tredje bil til Bodega i By natten til den 5. marts 2022 på grund af en melding om knivstik. De skulle hjælpe de kollega-er, der allerede var i gang på gerningsstedet. De fik tiltalte i dna-dragt og transporterede ham til detentionen i Aalborg. Vidnet var kortvarigt inde på Bodega, hvor han sporsikrede en kniv. Tiltalte var rolig nok i starten, men virkede beruset og påvirket af narko. De var ikke omkring politigården i Fre-derikshavn, men var vist omkring politigården i Hjørring for at hente noget. Derefter kørte de til Aalborg. Da de kørte på motorvejen, blev tiltalte aggressiv og truende og kom herunder med spontane udtalelser. Vidnet skrev tiltaltes udtalelser ned i sin notesbog og skrev dem efterfølgende ind i politirapporten. Vidnet og hans kollega havde uniform på. Vidnet sad på bagsædet sammen med tiltalte, der havde håndjern på, vist nok med armene på ryggen. Tiltalte var så beruset, at man ikke kunne føre en fornuftig samta-le med ham. Han råbte og skreg under det meste af turen. Han udtalte blandt andet:
"Tror du at jeg vil finde mig i at få nogen på smasken, fucking tøsedreng. Havde han regnet med, at jeg ikke ville komme efter ham. Han skal bare dø."
Vidnet husker ikke, om udtalelserne kom i den rækkefølge, som han nu har gengivet dem. Tiltalte sagde mange ting i forløbet, og han havde en truende adfærd over for vidnet og hans kollega.
side 17
Tiltalte var blevet gjort bekendt med sine rettigheder, herunder at han ikke havde pligt til at udtale sig, allerede da han blev iført dna-dragten.
Vidnet og hans kollega havde forsøgt at skærme tiltalte over for de mange tilskuere uden for Bodega.
Tiltalte var kun truende verbalt, ikke fysisk.
Spurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at de ikke talte om forurettede på køreturen. De talte ikke konkret om, hvad der var sket. Det var svært at læse på tiltalte, om han havde forstået, hvad der var sket, men efter de udtalelser, som tiltalte kom med, formoder vidnet, at tiltalte vidste, hvad der var sket med forurettede. Tiltalte svingede op og ned i sindsstemning under køreturen til Aalborg. Nogle gange var han sur. Andre gange sagde han ikke så meget. Han kiggede vidnet i øjnene, da han fremkom med de gengivne udtalelser.
Forurettede 1 har som vidne forklaret, at tiltalte er hans grandfætter. De havde en god kontakt, mens de voksede op, og der har også siden været et godt forhold imellem dem. De har ikke haft skænderier. Vid-net har ikke været sammen med Person 1 og har ikke flirtet med hende, og det har tiltalte heller ikke sagt noget om. Der var en episode på Værtshus ca. 14 dage før den 5. marts 2022, hvor vidnet sad og drak en cola, da tiltalte kom og slog ham på hovedet. Person 1 fik tiltalte væk, og hun og tiltalte drak en øl på stedet, inden de gik igen. Vidnet oplever, at der ikke har været noget dårligt mellem ham og tiltalte forud for den 5. marts 2022.
Den 5. marts 2022 var vidnet på Bodega. Han husker ikke, hvornår han kom på Bodega. Han tror, at han drak alkohol, men han er usikker på det. Han husker ikke, om han var beruset, og han husker ikke, hvordan stemnin-gen var på stedet. På grund af det, der skete, husker han ikke ret meget fra aftenen. Han husker ikke, at tiltalte kom til Bodega, eller hvad han sagde eller gjorde. Det første, vidnet husker efter episoden, er, da han blev udskre-vet fra sygehuset den 5. maj 2022. Han var indlagt i 10-11 uger, og hele ind-læggelsen skyldtes de skader, han fik på Bodega. Han fik oplyst, at han havde været tæt på at dø. Han har stadig problemer med både venstre og høj-re skulder, som han ikke kan få ret højt op. Hans mave havde det ikke godt, og det tog lang tid, før han kunne sidde op. Han ved ikke, hvorfor han var indlagt så lang tid.
Han husker ikke, om hans skader var, som det er beskrevet i personundersø-gelsen af 23. marts 2022. Han husker ikke noget om skader på sin næse og hænder.
Vidne 7 har som vidne forklaret, at han var på Bodega den 5. marts 2022 sammen med sin kone og en kammerat. Han drak alkohol, men var ikke beruset. Han kendte ikke tiltalte personligt, men havde set ham i by-
side 18
billedet. Tiltalte var på Bodega, da de kom. Han sad alene ved et bord i et hjørne. Vidnets kone spurgte ham, hvorfor han sad alene og virkede sur. Han havde vist svaret, at han ikke var sur. Aftenen forløb stille og roligt. På et tidspunkt bad en anden gæst, Person 4, vidnet, om han ville bede tiltalte flytte sig lidt, da de var nogle damer, der følte sig utrygge ved ham. Han havde vist stirret på dem. Vidnet spurgte tiltalte, om han kunne flytte sig. Tiltalte rejste sig og tog fat om halsen på en ølflaske. Han havde flasken ned langs siden. Vidnet ville gå op til baren med nogle tomme flasker. Tiltalte stillede sig for-an ham og begyndte at diskutere, men vidnet kunne ikke høre, hvad han sag-de på grund af larm på stedet. Der var to mand, der viste tiltalte ud af Bodega, men han kom ind igen og sagde undskyld til vidnet og spurgte, om han var ok. Det svarede vidnet ja til.
Vidnet så ikke, at der var karambolage mellem tiltalte og Forurettede 1 i spillerum-met 2 meter væk, men han hørte noget spektakel derfra i form af råben og skrigen og så, at en af dem var røget ned på gulvet. Han så ikke, om det skyldtes skub eller slag. Derefter blev tiltalte smidt ud af Bodega, og døre-ne blev låst.
Der var nogen, der skulle ud, og derfor blev en af dørene låst op igen. Vidnet sad ved et bord ved indgangen til det tilstødende lokale og kiggede ikke mod baren. Han hørte, at der blev råbt ”kniv” , og så hørte han et skrig. Han vendte hovedet og så, at hans kammerat, Vidne 4, havde fået tiltalte ned at ligge. Han sprang selv oven på for at hjælpe Vidne 4 med at holde tiltalte. Tiltalte blev ramt af 2-3 slag og spark fra folk, der stod omkring dem. Vidnet prøvede at rykke højere op på tiltalte for at beskytte ham. Herunder sagde tiltalte til ham: " Når jeg slipper fri, vil jeg slå dig ihjel". Tiltalte virkede alvorlig, da han sagde det. Vidnet husker ikke, hvilket toneleje tiltalte brugte. Vidnet hæftede sig ikke ved det i første omgang, nok på grund af adrenalin, men han kom til at tænke på det efterfølgende. Tiltalte kiggede vidnet i øjnene, da han sagde det. Mens de lå der, spurgte tiltalte, om Forurettede 1 var ok. Det var nok 1-2 minutter efter, tiltalte havde sagt det med, at han ville slå vidnet ihjel. Vid-net svarede, at det var han ikke. Han kunne se, at hans kone sad og holdt Forurettede 1 i hånden i det andet lokale. Det hele gik så stærkt, at vidnet ikke så, hvordan Forurettede 1 kom derind. Tiltalte var bekymret for Forurettede 1 og ked af det. Han havde tårer i øjnene, da han spurgte til Forurettede 1.
Vidnet blev liggende på tiltalte, indtil politiet kom. Vidnet blev henvist til et andet lokale, indtil han kunne blive afhørt. Hans kone var i panik.
Vidnet så ikke, hvad der skete med Forurettede 1. Han kørte kun, at der blev råbt.
Tiltalte lå allerede ned, da han vendte sig om. Tiltalte gjorde ikke modstand, da de lå oven på ham. Vidnet så ingen knive under forløbet.
Han hørte, at der blev råbt "kniv" og et skrig. Det foregik inden for få sekun-der - måske et minut. Det var under 1 minut.
side 19
Foreholdt, at han ifølge afhøringsrapport af 9. marts 2022 s.d. skulle have forklaret til politiet:
"Vidnet hørte noget tumult bag en væg, gik derhen og så Tiltalte ligge på gul-vet. Vidnet så ikke hvad der var gået forud, men har hørt, at Tiltalte og Forurettede 1 havde haft en kontrovers tidligere på aftenen og nu truede Forurettede 1 med en flaske, hvorefter Forurettede 1 havde slået Tiltalte i brystkassen. Tiltalte blev smidt ud og yderdørene blev lukket og låst - først hoveddøren og så døren ved billardbordet. Tidspunktet var omkring lukketid."
har vidnet forklaret, at han fik fortalt, at der var sket noget mellem Forurettede 1 og tiltalte tidligere. Han havde ikke selv set det.
Vidne 8 har som vidne forklaret, at han var på Bodega den 5. marts 2022. Han er spillemand og var på arbejde. Han var helt æd-ru. Han har tidligere spillet på Bodega for mange år siden, hvor der var an-dre ejere. Han kendte ikke nogen på stedet. Han havde sin kæreste, Forurettede 2 med. Som spillemand har han en veludviklet næse for ballade, og tiltalte sprang i øjnene på ham. Tiltalte var tydeligt påvirket. Han sad alene ved et bord og kørte sig selv op. Han snakkede med sig selv, og han hidsede sig op over et eller andet. Vidnet holdt øje med ham, mens han spillede. Han tænk-te, at tiltalte havde taget mange stoffer, og at der ville blive ballade senere. Pludselig var der tumult i rummet ved siden af det rum, hvor vidnet spillede. Der var en bunke med nogle, der rodede rundt. Der var nogle, der skulle ha-ve nogen på hovedet, og nogle, der ikke skulle. Det var svært at gennemskue. Der var 3-4 personer indblandet i tumulten. Vidnet så, at tiltalte holdt et askebæger op over hovedet, som han var klar til at slå med det, men der var én, der tog fat i ham. Det var den person, som senere blev stukket ned, som tiltalte ville have slået. Vidnet så ikke, at tiltalte slog med askebæ-geret. Det var et solidt askebæger. Personerne var nede at ligge undervejs i tumulten. Det var et typisk fuldemandsslagsmål. Vidnet mener, at der blev råbt om en kniv, men det er han usikker på.
Derefter blev tiltalte smidt ud.
Lidt senere, måske efter 15-20 minutter, gik vidnet frem og tilbage fra Bodega til sin bil for at pakke grej sammen. Herunder så han først tiltalte sidde på en bænk udenfor, hvor tiltalte sagde "Jeg slår ham kraftedeme ihjel". Vid-net tænkte bare, at tiltalte var en kløvning, der sad og råbte. Lidt efter så vid-net ham stå og skændes med et skilt 50-70 m længere væk, for enden af tor-vet. Sådan så det i hvert fald ud. Tiltalte råbte og skreg. Derefter så det ud til, at han gik hjem. Han forsvandt rundt om et hjørne. Vidnet gik ind igen ef-ter de sidste af sine ting. Han sagde til sin kæreste, der sad i baren, at han nu var klar til at tage hjem. Han var derefter væk for at hente sin taske. Da han kom tilbage efter 3-4 minutter, var alt vendt på hovedet på Bodega. Tiltal-te lå på gulvet med nogle personer oven på sig. Den person, der var blevet stukket med kniven, stod op ad væggen og skreg. Vidnets kæreste sad ved
side 20
baren og var helt stille. Hun løftede et viskestykke fra armen, og han kunne se, at hun var skadet. Der var en blodåre, der var blottet, og han var bange for, at den skulle briste. Derfor kørte han straks afsted med Forurettede 2 til Hjør-ring skadestue. Der var lidt ventetid, men det gik relativt hurtigt. Han mener, at han talte med politiet undervejs. Han husker ikke, om han forklarede alt det, han har fortalt i dag. Det, politiet har skrevet ned, er sikkert rigtigt, det var tættere på, end det er i dag. Han blev afhørt igen den følgende dag.
Spurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at det normalt tager 15 minutter at pakke hans grej sammen. Hans bil stod parkeret lige uden for døren på torvet ved et bord- og bænkesæt. Det var der, tiltalte først sad, nok et par meter fra bilen. Vidnet gik ind og hentede noget mere grej. Da han kom ud igen, var tiltalte ved et skilt ca. 50-70 meter fra Bodega. Han var ovre på den anden side af vejen - væk fra Bodega. Han gik ned ad en vej på den modsatte side af vejen. Tiltalte var hidsig og pumpet med adrenalin. Han er sikker på, at han hørte tiltalte sige det, for han tænkte, at det var noget dumt noget at si-ge.
Vidne 9 har som vidne forklaret, at hun var på arbejde på Værtshus den 5. marts 2022, hvor hun stod i baren. Hun kender tiltalte fra baren og bybilledet, men ikke privat. Han kom ofte på Værtshus. Han var ge-nerelt kortluntet. Der skulle ikke meget til at vælte ham. Det kunne være et forkert blik. Hans kæreste kunne nogle gange dæmpe ham. På Værtshus hav-de de altid kunne undgå, at han kom op at slås. Der var flere andre, der var på samme måde som tiltalte.
Den 5. marts 2022 var tiltalte på Værtshus. Hun så, at han kom op at skæn-des med en af de andre gæster i lokalet, Person 5, der var meget fuld. Hun gik imellem dem samtidig med, at tiltalte trak en kniv. Han afleverede efterføl-gende kniven til hende stille og roligt, idet han sagde, at det nok var det bed-ste. Person 5 havde ikke nået at se kniven. Person 5 blev smidt ud. Vidnet sagde til sine chefer, der også var til stede, at de måtte tage en beslutning, om der skulle ringes til politiet. Tiltalte drak sin øl og gik efter 45 minutter. I den pe-riode var han stille og rolig.
Tiltalte trak kniven, da vidnet gik imellem ham og Person 5. Det var en urtekniv med hvidt skæfte. Det kan godt passe, at det er den, der ses på fotoet, side 251 i ekstrakten. Hun tog den med ud bagved.
Politiet ringede til hende kl. 2 om natten, efter hun var taget hjem.
Spurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at der var mange mennesker på Værtshus den aften. Der var mange, der var fulde og i godt humør. Der var musik. I den situation sker det tit, at der opstår uenigheder, og tiltalte og Person 5 var ikke de eneste, der var oppe at toppes.
Øvrige oplysninger i sagen
side 21
Der er sket dokumentation fra bilagene i sagen samt sket afspilning af video-overvågning fra Bageri i By.
Personlige oplysninger
Tiltalte er af betydning for sagen tidligere straffet ved
- bødeforlæg af 28. april 2015 for overtrædelse af bekendtgørelse om eufori-serende stoffer,
- udeblivelsesdom af 30. juni 2015 med bøde for overtrædelse af bl.a. be-kendtgørelse om euforiserende stoffer samt våbenbekendtgørelsen,
- dom af 15. september 2015 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245 og lov om euforiserende stoffer,
- dom af 12. januar 2016 med fængsel i 1 år og 3 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 192a og lov om euforiserende stoffer,
- dom af 9. maj 2016 med fængsel i 9 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og § 266,
- udeblivelsesdom af 14. juli 2016 med bøde for overtrædelse af bekendtgø-relse om euforiserende stoffer,
- dom af 19. april 2017 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af lov om eu-foriserende stoffer,
- dom af 22. august 2019 med fængsel i 50 dage for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og våbenbekendtgørelsen,
- dom uden retsmøde af 9. februar 2021 med bøde for overtrædelse af blandt andet lov om euforiserende stoffer,
- udeblivelsesdom af 23. februar 2021 med fængsel i 70 dage for overtræ-delse af straffelovens § 266, knivloven og lov om euforiserende stoffer.
Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige for-hold og afgivet erklæring herom den 27. juni 2022. Det fremgår heraf, at til-talte er vurderet normalt begavet, ikke psykotisk, og at mentalundersøgelse ikke anses fornøden.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
side 22
Ad forhold 5, 6 og 7
Der er ikke ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at Tiltalte er skyldig, og tiltalte frifindes derfor i overensstemmelse med anklagerens endelige påstand i disse forhold.
Ad forhold 1 og 8
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i disse forhold. Tilståelsen støttes af de øvrige oplysninger i sagen, og det er dermed bevist, at tiltalte er skyldig i forholdene.
Ad forhold 4:
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig for så vidt angår besiddelse af én kniv.
Vidne 3 har forklaret, at tiltalte havde en kniv i begge hænder, da han gik frem mod Forurettede 1. Dette støttes af, at der på Bodega blev fundet 2 knive, som henset til deres karakteristi-ka må antages at stamme fra samme sæt, at der var blod på begge knive, og at der på begge knive blev fundet dna, der med størst mulig sandsynlighed stammer fra tiltalte og Forurettede 1.
På den baggrund finder retten, at det er bevist, at tiltalte var i besiddelse af to knive, og tiltalte er dermed skyldig i forhold 4.
Ad forhold 2:
Alle voterende udtaler:
Retten lægger efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring til grund, at der den 5. marts 2022 opstod tumult mellem tiltalte og Forurettede 1 på Bodega, og at tiltalte efter at være blevet smidt ud fra Bodega som følge af tumulten - frem for at holde sig væk fra Forurettede 1 - gik til sin kærestes bopæl og hentede i hvert fald én kniv, hvorefter han straks gik tilbage til Bodega med det formål at gøre det klart for Forurettede 1, at han ikke skulle slå ham.
Efter vidneforklaringerne fra Vidne 3, Vidne 1 og Vidne 2 samt til dels tiltaltes egen forklaring lægger retten til grund, at tiltalte, da han kom tilbage til Bodega, med knive i hæn-derne gik målrettet mod Forurettede 1, der stod med ryg-gen til.
Retten lægger endvidere til grund, at Forurettede 1 efterføl-gende blev påført et knivstik i maven.
2 dommere og 5 nævninger udtaler:
Efter erklæringen af 23. marts 2022 om personundersøgelsen af Forurettede 1 kan det lægges til grund, at knivstikket medførte en tvær-gående åben buglæsion med fremfald af tarme samt indre skader i form af
side 23
blandt andet snitlæsioner i for- og bagside af mavesækken, mavesækkens lille bindevævsforhæng og tyktarmens bindevævsophæng, at det var påført med nogen kraft, og at Forurettede 1 har været i livsfare, idet han uden den akutte, kompetente lægelige behandling næppe havde overle-vet. Det fremgår endvidere, at Forurettede 1 på gernings-tidspunktet var 180 cm høj og vejede 105 kg. Hans ernæringstilstand blev be-skrevet som over middel.
Vidne 3 befandt sig på gerningsstedet som et led i sit ar-bejde og var ædru, og vi finder hende meget troværdig. Hun var placeret på tiltaltes venstre side og har om det efterfølgende forløb forklaret blandt an-det, at tiltalte havde en kniv i begge hænder, at Forurettede 1 skreg før, at Vidne 4 fik tiltalte ned at ligge, og at tiltalte trak kniven ud af Forurettede 1's mave i forbindelse med, at Vidne 4 overmandede tiltalte.
På den baggrund finder vi det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte for-sætligt tildelte Forurettede 1 et knivstik i maveregionen, og at dette således ikke blev tildelt ved et uheld i forbindelse med, at Vidne 4 overmandede tiltalte, eller at knivstikkets karakter eller de påførte skader blev forværret herved.
Under disse omstændigheder og efter oplysningerne om knivenes størrelse og beskaffenhed sammenholdt med karakteren af det tildelte knivstik, og at det efter vidneforklaringerne fra Vidne 8 og politibetjent Vidne 6 kan lægges til grund, at tiltalte henholdsvis før og efter episoden udtalte, at ”Jeg slår ham kraftedeme ihjel” og ”Han skal ba-re dø” , finder retten, at det er godtgjort, at tiltalte i hvert fald må have indset det som en mulighed, at Forurettede 1 kunne dø af det på-førte knivstik, og at tiltalte på gerningstidspunktet forholdt sig psykologisk accepterende til muligheden for, at hans knivstik ville være dødbringende, og tiltalte har dermed haft det fornødne forsæt til at dræbe Forurettede 1.
Vi stemmer derfor for, at tiltalte i forhold 2 er skyldig i overtrædelse af straf-felovens § 237, jf. § 21.
1 dommer og 1 nævning udtaler:
Vi er enige med flertallet i, at vidneforklaringen fra Vidne 3 fremtrådte meget troværdig. Vi forstår imidlertid vidneforklaringen således, at Vidne 3 ikke så, at tiltalte stak kniven i Forurettede 1, men kun at tiltalte trak den ud af forurettedes mave, da til-talte blev overmandet af Vidne 4. Vidne 3 så i forløbet, at tiltalte havde en kniv i hver hånd.
Vi forstår vidneforklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 2 således, at de heller ikke så, at tiltalte stak en kniv i
side 24
Forurettede 1, men kun så, at tiltalte havde en stor kniv i højre hånd, og at han brugte venstre arm til at tage omkring Forurettede 1 med. Det fremgår af Vidne 2's forklaring, at hendes indtryk var, at tiltalte ville stikke Forurettede 1 med kniven i højre hånd. Vidne 4 har forklaret, at han så en kniv i tiltaltes højre hånd, og at tiltalte tabte denne kniv, da
Vidne 4 overmandede ham. Vidne 4 så heller ik-ke, at tiltalte stak en kniv i Forurettede 1.
Tiltalte har forklaret, at han kun ville forskrække Forurettede 1, ikke bruge kniv imod ham, og at tiltalte ikke forstår, hvordan Forurettede 1 blev ramt af kniven.
Forurettede 1 har forklaret, at han intet husker om, hvor-dan han blev stukket.
Vi finder det ved de afgivne forklaringer sammenholdt med fundet af de to knive på gerningsstedet, dna-sporene på dem og de lægelige oplysninger om Forurettede 1's skader bevist, at tiltalte opsøgte Forurettede 1 i baren bevæbnet med en kniv i hver hånd, at tiltalte havde begge hænder fremme omkring Forurettede 1, at Forurettede 1 i forløbet blev stukket i maven af en af knive-ne og derved pådrog sig de skader, der er beskrevet i tiltalen, og som bevir-kede, at han kom i livsfare, og at tiltalte i den forstand tildelte Forurettede 1 et knivstik. Vi finder imidlertid, at det ikke i sagsoplysnin-gen er nærmere afdækket, hvordan og hvornår i forløbet knivstikket skete, og spørgsmålet er herefter, om og i givet fald i forhold til hvilken straffebe-stemmelse, knivstikket og følgerne heraf kan tilregnes tiltalte som forsætligt.
Vi tillægger det ved vurderingen heraf betydning, at tiltalte i ophidset og på-virket tilstand opsøgte Forurettede 1 om natten i et værts-husmiljø med to knive i hænderne. Vi tillægger det ikke særlig betydning, at vidnet politibetjent Vidne 6 har forklaret, at tiltalte i poli-tibilen efterfølgende fremkom med udtalelser om, at Forurettede 1 skulle dø, idet der heroverfor står, at Vidne 7 har forklaret, at tiltalte umiddelbart efter knivstikket var ked af det og gav udtryk for bekymring for Forurettede 1. På baggrund af, at vi ikke finder det nærmere afdækket, hvordan knivstikket skete, tillægger vi ikke de lægelige oplysninger om, at læsionen på bugen blev påført med nogen kraft, særlig betydning.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen finder vi, at det ikke er be-vist, at tiltalte må have indset det som overvejende sandsynligt, at hans hand-linger i form af at opsøge Forurettede 1 som ovenfor be-skrevet ville føre til et knivstik, der ville bringe Forurettede 1 i livsfare, eller at tiltalte forholdt sig psykologisk accepterende til mulig-heden herfor. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for tiltalen om forsøg
side 25
på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21.
Vi finder det bevist, at tiltalte må have indset det som overvejende sandsyn-ligt, at hans handlinger ville føre til et knivstik, der ville udgøre et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter mod Forurettede 1, og tiltalte havde derved forsæt til vold efter straffelovens § 245, stk. 1. Forholdet henføres derfor under denne bestemmelse, jf. retsple-jelovens 883, stk. 4.
Der træffes afgørelse efter stemmereglerne i retsplejelovens § 891, stk. 4, hvorefter tiltalte i forhold 2 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21.
Ad forhold 3
Alle voterende udtaler:
Efter bevisførelsen, herunder særligt forklaringen fra Forurettede 2, der støt-tes af oplysningerne i personundersøgelsen af hende, kan det lægges til grund, at tiltalte i forbindelse med forhold 2 ramte Forurettede 2 med en kniv som angivet i tiltalen.
3 dommere og 5 nævninger udtaler:
Vi finder uanset, at det må lægges til grund, at tiltalte ikke havde til hensigt at ramme Forurettede 2, at han under hensyn til Forurettede 2's placering og omstændighederne hvorunder overfaldet mod Forurettede 1 blev udført, må have indset, at det var muligt, at han kunne ramme hende, og at han psykologisk forholdt sig accepterende til denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk skete. Vi lægger herved vægt på, at tiltalte var påvirket og opsøgte Forurettede 1 om natten i et værtshus-miljø ved baren, hvor der var flere andre personer til stede. Tiltalte har der-med haft det fornødne forsæt til at udøve vold mod Forurettede 2, og vi stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i forhold 3.
1 nævning udtaler:
Jeg finder, at det må lægges til grund, at tiltalte alene var optaget af at kon-frontere Forurettede 1, og at det ikke er bevist, at tiltalte havde til hensigt, anså det som overvejende sandsynligt eller forholdt sig psy-kologisk accepterende til, at han kunne ramme andre gæster. Jeg finder der-for, at tiltalte ikke har haft forsæt til vold mod Forurettede 2, og jeg stemmer for at frifinde tiltalte i forhold 3.
Der træffes afgørelse efter stemmereglerne i retsplejelovens § 891, stk. 4, hvorefter tiltalte i forhold 3 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.
Derfor
side 26
bestemmes
Tiltalte er skyldig i forhold 1, 2, 3, 4 og 8 og derved i overtræ-delse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, kniv-lovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1, og § 2, stk. 1, nr. 1, og lov om euforise-rende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 2, stk. 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.
Tiltalte er ikke skyldig i forhold 5, 6 og 7.
Sanktionsspørgsmålet
Der er afgivet 11 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 må-neder og 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år.
Flertallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at straffen for drabsforsøg efter sædvanlig praksis er 6 år, og at tiltalte herudover er fundet skyldig i grov vold i gentagelsestilfælde samt besiddelse af kniv på et værtshus forud for drabsforsøget. Flertallet har endvidere lagt vægt på karakteren af drabs-forsøget og voldsforholdet, herunder at forholdene er begået i værtshusmiljø-et. Flertallet har endelig lagt vægt på tiltaltes forstraffe.
Flertallet finder, at der ikke er formildende omstændigheder, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 5. Der er herved lagt vægt på, at drabsforsøget ikke skete i umiddelbar forlængelse af den tumult, der havde været mellem tiltalte og Forurettede 1 tidligere på aftenen samt karakteren heraf.
Mindretallet er enig med flertallet i, at straffen for drabsforsøg efter sædvan-lig praksis er fængsel i 6 år, og at der ikke foreligger omstændigheder i for-mildende retning. Mindretallet har derudover lagt vægt på, at volden i for-hold 3 ikke var direkte tilsigtet, men skete i et samlet forløb i forbindelse med udførelsen af drabsforsøget, og at der derfor ikke er grundlag for at forhøje straffen som følge heraf.
Efter udfaldet af stemmefordelingen fastsættes straffen til fængsel i 6 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, kniv-lovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, og lov om euforise-rende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf.§ 2, stk. 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.
Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 5. marts 2022.
Erstatning
På baggrund af afgørelsen af skyldsspørgsmålet i forhold 2 tages Forurettede 1's krav om godtgørelse og erstatning efter dommernes bestemmelse til følge som nedenfor bestemt. Det bemærkes herved, at det af
side 27
en lægeerklæring af 28. september 2022 fremgår, at Forurettede 1 fortsat er sygemeldt efter alvorligt knivstikkeri den 5. marts 2022, og at Forurettede 1 under hovedforhandlingen har forklaret, at han endnu ikke er raskmeldt. Forurettede 1 har fremlagt dokumentation for udgiften til tandprotese og tøj. Efter karakteren af for-hold 2, da det er oplyst, at Forurettede 1 var indlagt i 10 u-ger og under hensyn til den idømte straf, finder dommerne, at der er grundlag for godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, og at godtgørel-sen passende kan fastsættes til 25.000 kr.
På baggrund af afgørelsen af skyldsspørgsmålet i forhold 3 tages Forurettede 2's krav om godtgørelse for svie og smerte efter dommernes bestemmel-se til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 430 kr. med procesrente fra den 27. no-vember 2022 til Forurettede 2, c/o advokat Jens H. Bech, Amtmandstoften 3, 9800 Hjørring.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 93.303,25 kr. med procesrente fra den 1. december 2022 til Forurettede 1, c/o advokat Axel Palle-sen, Br. Seidelins Gade 14, 9800 Hjørring.
Dommer 1 Dommer 2Dommer 2Dommer 2Dommer 2 Dommer 3