Dom
D O M
afsagt den 3. juli 2023 af Vestre Landsrets 2. afdeling (d ommerne Henrik Twilhøj, Hanne Aagaard og Rasmus Lindhardt Jensen (kst.)) i nævningesag
V.L. S – 2421 – 22
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato 1982
(advokat Nicolaj Horn, Frederikshavn)
Retten i Hjørring har den 3. november 2022 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (SS-1548/2022).
Påstande
Tiltalte, har påstået frifindelse i forhold 2 og 3, delvis frifindelse i forhold 4 og i øvrigt formildelse.
Anklagemyndigheden har ved hovedforhandlingens indledning nedlagt påstand om skær-pelse og har efter afsigelse af skyldkendelse påstået stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af tre knive (forhold 1 og 4) og 9,95 gram hash (forhold 8), jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Tiltalte har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation.
- 2 -
Forurettede 1 har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens afgørelse om godtgørelse og erstatning, dog således at tiltalte tilpligtes at betale yderligere 21.715 kr. i godtgørelse for svie og smerte med renter i henhold til erstatningsansvarslovens § 16.
Forurettede 2 har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens afgørelse om godtgørelse for svie og smerte.
Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om erstatning og godtgørelse, men har anerkendt kravene størrelsesmæssigt.
Supplerende oplysninger
Tiltalte er yderligere straffet ved dom afsagt af Retten i Hjørring den 9. august 2022 med en bøde for overtrædelse af hundeloven.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne Forurettede 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Forurettede 2, Vidne 7, politibetjent Vidne 6, Vidne 8 og Vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af vicestatsobducent Vidne 10.
Tiltalte har supplerende forklaret, at Person 1 havde fortalt ham, at Forurettede 1 ikke kunne lide ham. Den 4. marts 2022 var han begyndt at drikke tidligt på dagen. Han havde dagen forinden også taget amfetamin og røget hash, og det var han formentlig stadig påvirket af. Han var ikke vant til at drikke så meget sprut, og han blev meget fuld.
Billedet i ekstrakten side 251 viser den urtekniv, som han den 4. marts 2022 havde med på Værtshus. Han havde haft kniven i lommen i et par dage, fordi han tre dage forinden var blevet overfaldet. Kniven havde han taget på Person 1's bopæl. Han gik med kniven for at kun-ne beskytte sig selv. Han afleverede kniven på Værtshus. Han gik direkte fra Værtshus til Bodega. Han mener, at han fik en enkelt øl at drikke på Bodega. Han vidste ikke, at Forurettede 1 var på Bodega. Han var ikke som sådan sur på Forurettede 1, men han var i dårligt humør, fordi han havde været oppe at skændes med Person 1 og med en person på Værtshus.
- 3 -
Der opstod tumult mellem ham og Forurettede 1. Han ”prikkede til” Forurettede 1 ved boksemaski-nen, hvorefter Forurettede 1 tog fat i ham. Vidne 4 tog ham med udenfor og sagde, at han skulle gå hjem. Forurettede 1 blev vist ikke smidt ud. Forurettede 1 er stamkunde på Bodega. Da han var ble-vet smidt ud, sad han lidt uden for på nogle sten. Han var godt hidsig og kan godt have sagt noget i stil med: ”Jeg slår ham kraftedeme ihjel” . Han gik herefter hjem til Person 1, hv or han satte sig i sofaen og faldt lidt ned. Efter 1-2 minutter gik han på toilettet, hvor han så sig selv i spejlet og blev ophidset igen. Han fik herefter den idé at tage en kniv. Det er muligt, at han forklarede anderledes om forløbet i byretten. Det kan godt være, at han allerede, da han gik hjem til Person 1, tænkte, at Forurettede 1 skulle have at vide, at det ikke var i orden at slå ham. Det var dog som sagt først, da han havde set sig i spejlet, at han besluttede at tage en kniv. Han gik ud i køkkenet og tog en kniv fra knivblokken. Han tog kniven med, fordi han ville true Forurettede 1, som er en stor mand på over 100 kg. Han husker ikke, hvor mange knive der var i knivblokken. Kniven, der ses på ekstrakten side 247, ligner en af de knive, som var i Person 1's knivblok. Den kniv, der ses på ekstrakten side 249, var den kniv, som han tog med på Bodega. Han mener, at han kun havde én kniv med på Bodega, men han vil ikke udelukke, at han havde to knive med.
På vej til Bodega gik han først med kniven under jakken, men herefter tog han den frem. Han gik ind ad døren til billardrummet, hvorefter han gik op til baren og direkte hen til Forurettede 1. Der var helt fyldt ved baren. Forurettede 1 stod med siden til ham, og han tog fat i Forurettede 1's skulder vistnok med venstre hånd. Forurettede 1 vendte sig mod ham og daskede til ham. Tiltalte holdt kniven frem mod Forurettede 1's bryst. De stod ca. ½ meter fra hinanden. Forurettede 1 skulle se kniven, og han ville true ham. Vidne 4, der stod ved siden af Forurettede 1, kom flyvende ind og tacklede ham. Tiltalte havde fortsat kniven i hånden, idet han blev tacklet. Han regi-strerede ikke, hvad der skete med kniven, da han blev tacklet, men han havde den ikke længere i hånden, da han kom ned at ligge. Der lå tre mænd oven på ham. Alle var gået i panik, da han trak kniven frem. Han nåede kun lige at løfte kniven op foran Forurettede 1's bryst, da han blev tacklet. Forurettede 1 stod halvt med siden, halt med fronten til ham. Da han var kommet ned at ligge, hørte han Vidne 4 sige, at den var gal med Forurettede 1. Han så ikke selv, at der var sket noget med Forurettede 1. Han ved ikke, om det var ham, der ramte Forurettede 1 med kniven. Det hele gik så stærkt.
I politibilen spurgte han en kvindelig betjent, hvordan det gik med Forurettede 1. Hun svarede, at den var gal. Det kan godt være, at han i politibilen sagde noget i stil m ed, at: ”Han skal bare dø” , men det var fordi, betjentene begyndte at være hånlige over for ham, og han ville
- 4 -
bare have fred. Det var møntet på Forurettede 1. Han sagde det, inden han i politibilen fik at vi-de, at den var gal med Forurettede 1.
Han kender ikke Forurettede 2, og han var ikke klar over, at hun var blevet ramt, førend han fik det fortalt af sin advokat. Han aner ikke, om det er ham, der har ramt hende, men det er nok sandsynligt.
Forurettede 1 har supplerende forklaret, at han ikke ved, hvorfor tiltalte var sur eller irriteret på ham den 5. marts 2022. Han kan fortsat ikke huske noget om, hvad der skete den 5. marts 2022 på Bodega. Han husker heller ikke rigtig noget fra den peri-ode, hvor han var indlagt. Han kan huske, at politiet ville tale med ham, men han husker ikke, hvad de talte om. Foreholdt afhøringsrapport af 7. april 2022, side 2, 2.-5. afsnit, hu-sker han ikke, om han har forklaret som anført til politiet. Han husker slet ikke, hvad der skete den pågældende aften på Bodega. Bardisken på Bodega når ham ca. til midt på brystet.
Han har fortsat problemer med skulderen og går til genoptræning en gang om ugen. Det svider i maven, og han kan mærke, at ”det arbejder” . Psykisk har han det stille og roligt. Han har nu fået job på Café, hvor han arbejder 4-5 timer om dagen tre gange om ugen. Det går stille og roligt. Han sørger for at hente fisk og laver herudover pedelopgaver. Han ved ikke, om han med tiden kan øge sin arbejdsindsats.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at hun havde drukket alkohol den pågældende aften, men hun var ikke fuld. På Værtshus hørte hun, at der blev råbt, at tiltalte havde en kniv, men hun så den ikke. På Bodega skiftede tiltalte mellem at være opfaren-de, hvorefter han faldt ned igen, og senere blev han opfarende igen og råbte og skreg. Hun havde ikke lagt mærke til Forurettede 1, som hun kender fra bybilledet som en stille og rolig mand. Da tiltalte kom tilbage efter at være blevet smidt ud, kom han ind ad døren, som er til venstre for det billede, som ses på ekstraktens side 169. Hun sad med ryggen til tiltalte, men vendte sig om og så, at tiltalte med det samme gik målrettet hen mod Forurettede 1, tog fat om Forurettede 1 ved halsen og nærmest skubbede Forurettede 1's hoved lidt opad, samtidig med at tiltalte lavede en stikbevægelse mod Forurettede 1's hals med en kniv. Forurettede 1 lavede en form for afværgebevægelse med højre arm og råbte noget i stil med: ”Nej, Tiltalte for helvede” . Efter at tiltalte havde foretaget stikbevægelsen, begyndte folk at løbe hen mod tiltalte og Forurettede 1. Hun løb selv i den modsatte retning, da hun bare ville væk. Hun så kun én kniv. Da
- 5 -
tiltalte stod ved politibilen, kiggede han iskoldt på hende og sagde: ”Det her kommer til at ramme jer allesammen” . Vidne 1 hørte det også. Tiltalte virkede utrolig påvirket den pågældende aften.
Forevist billedet i ekstrakten side 171 har vidnet forklaret, at Forurettede 1 stod ved hjørnet af baren, hvor der er en samling i gulvet. Forurettede 1 stod med front ind mod baren og ryggen mod hende. Der stod en person til venstre for Forurettede 1. Hun kan ikke huske præcis, hvordan belysningen var, men det var ikke mørkt. Der var mange mennesker på Bodega. Der sad mennesker ved alle bordene, og der stod folk på gulvet. Hun havde frit udsyn til Forurettede 1 og tiltalte, som begge havde ryggen til hende. Tiltalte havde kniven i højre hånd.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at hun ikke var vidende om, hvorvidt der var et udestående mellem tiltalte og Forurettede 1. Hun har altid kun oplevet Forurettede 1 som en stille og rolig mand, og hun har aldrig set ham så vred, som han var, da der opstod tumult i baglokalet. Tiltalte blev bedt om at gå. Hun kunne se, at tiltalte gik frem og tilbage uden-for, og hun låste døren for at undgå yderligere konflikter. Da tiltalte kom tilbage, kom han ind ad hoveddøren, som var ulåst, fordi gæsterne var begyndt at forlade Bodega. Tiltalte gik meget målrettet hen mod Forurettede 1, som stod for enden af baren ved siden af Vidne 4. Hun stod selv på den modsatte side af baren, der hvor ølkasserne ses på billedet i ekstrakten side 167, og hun var i første omgang i tvivl om, hvorvidt tiltalte gik målrettet mod hende eller Forurettede 1. Hun mener, at Vidne 4 stod tættest på hende. Da tiltalte gik frem mod Forurettede 1, så hun, at tiltalte havde en stor kniv i den ene hånd. Hun så ikke på det tidspunkt, om tiltalte også havde en kniv i den anden hånd. Det var først, da Forurettede 1 begyndte at skrige, at hun så den anden kniv. Da hun råbte: ”Han har e n kniv” , vendte Forurettede 1 sig om, og derved tog Forurettede 1 lidt af udsynet. T iltalte gik tæt på Forurettede 1, og Forurettede 1 råbte: ”Han har stukket mig” . Hun så, at tiltalte havde to knive. Hun husker ikke, om det var før eller efter, at Forurettede 1 råbte, at hun så den anden kniv. Efter Forurettede 1 havde råbt, overmandede Vidne 4 tiltalte. Tiltalte trak kniven ud af Forurettede 1's mave, da han blev overmandet af Vidne 4. Hun husker ikke, om hun så, at kniven blev stukket ind i maven. Den kniv, som blev trukket ud af maven, var ikke den kniv, som hun havde set tiltalte løfte mod Forurettede 1. De to knive lignede hinan-den. De var begge køkkenknive med lyst skaft. Hun husker ikke, hvilken hånd tiltalte trak kniven ud af Forurettede 1's mave med. Vidnet havde flyttet sig lidt under episoden, men hun husker ikke præcis hvordan. Hun havde dog flyttet sig sådan, at hun kunne se, at kniven blev trukket ud af Forurettede 1's mave. Tiltalte virkede meget påvirket, og det var som om, at der gik lidt tid, inden tiltalte forstod, hvad der var sket med Forurettede 1.
- 6 -
Foreholdt afhøringsrapport af 5. marts 2022, side 2, 3. sidste afsnit, husker hun ikke, om hun har forklaret til politiet, at hun så knivstikket. Hun huskede detaljerne bedre, da hun blev afhørt af politiet, end hun gør i dag.
Det var Vidne 4 alene, der fik tiltalte ned at ligge, hvorefter der kom et par personer yderligere til og fastholdt tiltalte.
Forurettede 2 sad på en stol til højre for Forurettede 1. Det hele gik så hurtigt, og den mand, der sad ved siden af Forurettede 2, nåede ikke engang at opfatte, hvad der skete.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at man godt kan sige, at han var fuld den pågældende aften, men han var klar nok i hovedet og kan huske, hvad der skete. Da han fulgte tiltalte ud fra Bodega, virkede tiltalte sur over episoden med Forurettede 1, men tiltalte fremkom ikke med nogen trusler. Da tiltalte kom tilbage, stod vidnet oppe ved hjørnet af baren med ryggen til. Der stod ingen på hans venstre side. Forurettede 1 stod på hans højre side, og til højre for Forurettede 1 sad musikerens kæreste. Vidne 3 stod bag baren, da tiltalte kom ind. Det var først, da Vidne 3 råbte: ”Han har en kniv” , a t han blev opmærksom på, at tiltalte var kommet tilbage. Vidnet vendte sig rundt og kiggede, og tiltalte var i det samme helt henne ved Forurettede 1. Forurettede 1 stod med ryggen til tiltalte, da tiltalte kom ind. Han ved ikke, om Forurettede 1 nåede at vende sig lidt rundt. Han tror, at Forurettede 1 mærkede kniven i maven, inden han så den. Vidnet så, at tiltalte havde en kniv i højre hånd, og at tiltalte hævede armen med kniven, men det var ikke den kniv, som Forurettede 1 fik i maven. Efter hans opfattelse må tiltalte have haft den kniv, som Forurettede 1 fik i maven, i venstre hånd. Vidnet tog fat i tiltaltes hævede højre hånd med kniven og fik tiltalte lagt ned. Vidnet tog fat i tiltaltes højre hånd med begge hænder. I de første sekunder var han ikke klar over, at Forurettede 1 var blevet stuk-ket. Vidnet holdt fat i tiltaltes højre hånd, og Vidne 7 kom til og holdt fat i tiltaltes venstre arm. Vidnet husker ikke, om han så blod på kniven. Da vidnet overmandede tiltalte ved at tage fat med begge sine hænder om tiltaltes hånd med kniven, væltede han i samme bevægelse tiltalte omkuld på gulvet. De landede på det sted, hvor man på billedet i ekstrakten side 183 kan se et sort stoleryglæn.
Forurettede 2 har supplerende forklaret, at Forurettede 1 stod for enden af baren med front ind mod baren og med siden til hende. Hun havde ikke lagt mærke til, at tiltalte kom ind på Bodega, og hun blev først opmærksom på tiltalte, da hendes arm kom i klemme, idet
- 7 -
tiltalte tog rundt om Forurettede 1. Hendes arm lå på bardisken. Det hele gik så stærkt, og hun så ikke, hvad der skete. Hun mærkede en smerte ved hånden. Derefter skreg Forurettede 1. Hun så én kniv, og den så hun først, da den lå på gulvet. Hun registrerede, at tiltalte blev overman-det, men kan ikke beskrive det i detaljer, da hun havde mest fokus på sin egen skade.
Hun har fortsat gener i hånden. Hun har ikke en sovende fornemmelse i armen som anført i byrettens dom, men i hånden.
Vidne 7 har supplerende forklaret, at han sad med ryggen til baren, da han hørte et mandeskrig. Vidnet vendte sig om og så, at Vidne 4 havde fået tiltalte ned at ligge. Vidnet havde ikke set, hvad der var gået forud. Han løb hen og hjalp Vidne 4 med at holde tiltalte fast. Tiltalte sagde til ham: ”Når jeg slipper fri, slår jeg dig ihjel” . Senere spurgte tiltalte ham: ”Er Forurettede 1 okay?” Det virkede som om, at tiltalte godt vidste, hvad der var sket med Forurettede 1, og at han var ked af, hvad han havde gjort. Forurettede 1 var vellidt af alle på Bodega, og det var nok grunden til, at der var nogle af de omkringstående, der ville slå og sparke tiltal-te.
Politibetjent Vidne 6 har supplerende forklaret, at han ikke ved, hvorfor tiltalte var så aggressiv, men måske var det fordi, han havde fået en ”på smasken” tidlig ere. Tiltalte virkede også sur på politiet og var meget truende i sin adfærd. Vidnet og hans kol-leger optrådte ikke hånligt over for tiltalte. Tiltalte kom med en lang række udtalelser, og de citater, som vidnet skrev ned, var alene et lille udpluk. Udtalelserne kom drypvis. I bilen talte de ikke specifikt om, hvad der var sket på Bodega, men det virkede som om, at til-talte godt vidste, hvad der var sket. Tiltalte spurgte ikke ind til, hvad der var sket med Forurettede 1. Vidnet svarede tiltalte, når han spurgte om noget. Vidnets kollega, der var chauffør, blandede sig ikke og sagde ikke noget.
Vidne 8 har supplerende forklaret, at han så, at tiltalte sad på en bænk udenfor og havde en raseri-dialog kørende med sig selv. Tiltalte sagde bl.a.: ”Jeg slår ham kraftedeme ihjel” . Vidnet tænkte, at det var noget mærke ligt noget at sige. Lidt efter så han tiltalte stå og råbe ad et skilt, men han kunne ikke høre præcis, hvad tiltalte sagde. Næste gang, han så tiltalte, var, da tiltalte lå på gulvet i Bodega og var blevet overmandet.
Vicestatsobducent Vidne 10 har forklaret, at han er ansat ved Aarhus Univer-sitet, Institut for Retsmedicin. Han deltog ikke i undersøgelsen af Forurettede 1
- 8 -
, men han er bekendt med indholdet af den foretagne personundersøgelse, og han er faglig kompetent til at udtale sig om resultatet af personundersøgelsen.
Den beskrevne læsion 2 havde karakter af både snit og stik. Det tyder på, at der er foretaget et stik og samtidig en bevægelse, der har givet et snit. Der er umiddelbart ikke noget, der taler for, at kniven er stukket ind mere end én gang, men det kan den dog godt have været. Læsion 2 er påført med nogen kraft. Retsmedicinsk anvendes tre kraftbegreber: Let kraft, nogen/moderat kraft og stor kraft. Hvis der er skader på knogler, er det en indikation for, at der er anvendt stor kraft. I maveregionen er der et stort område, hvor der ikke er nogen knogler, og i dette tilfælde var der ikke nogen knogleskader. Der er belæg for at fastslå, at læsion 2 er påført med i hvert fald nogen kraft, men det kan også godt være, at der har væ-ret anvendt stor kraft. Stikdybden kan ikke sikkert vurderes, men stikket var gået igennem mavesækken, der ligger bag bugvæggen, som er nogle centimeter. Han vurderer derfor, at stikdybden var mindst 5-8 cm, men den kan også have været 10 cm. Han kan ikke sige noget om stikretningen. Den lodrette del af den beskrevne læsion 2 var en følge af operati-onen, hvorimod den vandrette del af læsionen, som var lukket med 12 klips og målte 16 cm, var opstået før operationen. Han kan ikke svare på, om personen, som har påført den vandrette del af læsionen, kan have gjort det, uden at lægge mærke til det.
Det er navnlig placeringen af læsion 6, 8 og 9 på venstre hånd, der indikerer, at der kan være tale om afværgelæsioner. Det er normalt at værge for sig med hænderne.
Retsmedicinsk opererer man med tre grader af livsfare: Ikke været i livsfare, kan have væ-ret i livsfare og har været i livsfare. Da forurettede i denne sag har været i livsfare, er der således tale om den højeste grad. Det er farligt at blive stukket i bugen, da der befinder sig større pulsårer, og der er risiko for, at der opstår hul på mavesæk og tarme, som kan med-føre udsivninger med følgende betændelsesrisiko. Det var i forhold til forurettede nødven-digt med hurtig behandling for at afværge livsfaren. Han kan ikke sige præcis, hvor lang tid der i givet fald skulle være gået, for at forurettede ikke havde overlevet.
I forhold til læsion 2 er kombinationen af stik og snit ikke lige så tit forekommende som et rent stik eller et rent snit. Han kan ikke sige noget om, hvor meget bevægelsesplads det har krævet at påføre det kombinerede stik og snit. Han kan heller ikke sige, om bevægelsen med kniven kan være sket ved en udefrakommende påvirkning, mens kniven var på vej ud af forurettedes mave.
- 9 -
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han den pågældende aften havde drukket 5-6 genstande inden episoden med kniven på Bodega. Han var ikke beruset. Allerede på Værtshus var der en ubehagelig stemning omkring tiltalte. Tiltalte havde også en ubehagelig adfærd, da han kom til Bodega, og han virkede meget påvirket af stoffer. Der var nogle konflikter, og tiltalte blev smidt ud. Senere kom tiltalte imidlertid tilbage, og vidnet så, at tiltalte trak en kniv frem og gik direkte hen mod ham, der efterfølgende blev ramt af kniven. Vidnet nåede at tænke ”fuck” . Han havde godt udsyn til tiltalte, da han kom ind og gik målrettet frem mod baren. Da tiltalte kom tættere på manden ved baren, blev vidnets udsyn dårligere. Han så, at tiltalte tog fat om halsen på manden, og vidnet tænkte, at tiltalte ville stikke manden i halsen med kniven. Senere gik det op for vidnet, at manden var blevet stukket i maven, men han så ikke, hvordan det skete. Han så heller ikke, hvem der fik lagt tiltalte ned, men han så, at der sad nogle oven på tiltalte. Han så kun én kniv, og den var stor.
Foreholdt afhøringsrapport af 5. marts 2022, side 3, 4. sidste afsnit, husker han ikke i dag, om han som anført i politirapporten så, at ”manden derefter lavede et hurtigt træ k med kni-ven ind over forsiden på forurettede” , men hvis det står i politirapporten, så er det rigtigt. Afhøringen foregik ude foran Bodega, og det kan godt passe, at afhøringen tog 18 mi-nutter. Han og hans daværende kæreste blev afhørt hver for sig.
Da tiltalte var blevet anholdt, råbte han: ”Det her kommer til at ramme jer alle sammen” . Vidnet tænkte umiddelbart ikke så meget over det, men han kunne mærke, at det påvirkede hans daværende kæreste.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet:
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt
” K e n d e l s e:
Forhold 4
Tiltalte har for landsretten forklaret, at han mener, at han kun havde én kniv med på Bodega, men at han ikke vil udelukke, at han havde to knive med. Herefter og i øvrigt af de
- 10 -
grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 4.
Samtlige nævninger og dommere stemmer herefter for at stadfæste byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet i forhold 4.
Forhold 2
Af de grunde, som byrettens flertal har anført, finder samtlige nævninger og dommere det også efter bevisførelsen for landsretten bevist, at tiltalte forsætligt tildelte Forurettede 1 et knivstik i maveregionen, og at dette således ikke blev tildelt ved et uheld i forbindelse med, at tiltalte blev overmandet, eller at knivstikkets karakter eller de påførte skader blev forværret herved.
Samtlige dommere og 8 nævninger finder det med henvisning til de samme omstændighe-der, som byrettens flertal har anført, bevist, at tiltalte havde til hensigt at dræbe Forurettede 1, mens 1 nævning under henvisning til de samme omstændigheder alene finder det bevist, at tiltalte har anset det for overvejende sandsynligt, at knivstikket ville være dødbringende. Efter det anførte tiltræder samtlige nævninger og dommere, at tiltalte har haft forsæt til at dræbe Forurettede 1 og dermed er skyldig i forsøg på manddrab.
Samtlige nævninger og dommere stemmer herefter for at stadfæste byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet i forhold 2.
Forhold 3
Efter bevisførelsen tiltræder landsretten, at det er lagt til grund, at tiltalte i forbindelse med, at han angreb Forurettede 1, ramte Forurettede 2 med en kniv som angi-vet i tiltalen.
Af de grunde, som er anført af byrettens mindretal, finder landsretten, at det ikke er bevist, at tiltalte har haft forsæt til at ramme Forurettede 2.
Samtlige nævninger og dommere stemmer herefter for at frifinde tiltalte i forhold 3.
- 11 -
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet i forhold 2 og 4 stadfæstes.
Til talte er ikke skyldig i forhold 3.“
Straffastsættelse:
Straffen, der er en tillægsstraf til dom af 9. august 2022, jf. straffelovens § 89, fastsættes efter straffelovens § 237, jf. § 21, knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforise-rende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.
Samtlige nævninger og dommere har stemt for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år.
Ved fastsættelsen af straffen har landsretten lagt vægt på, at straffen for drabsforsøg efter sædvanlig praksis fastsættes til fængsel i 6 år, og at der ikke er grundlag for at fravige dette udgangspunkt.
Hos tiltalte konfiskeres tre knive (forhold 1 og 4) og 9,95 gram hash (forhold 8), jf. straffe-lovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages Forurettede 1's påstand om erstatning og godtgørelse til følge. Tiltalte skal således udover det beløb på 93.303,25 kr. med procesrente fra den 1. december 2022, som fremgår af byrettens dom, betale yder-ligere 21.715 kr. med procesrente fra den 27. juli 2023 til Forurettede 1 ved advokat Axel Pallesen.
På baggrund af afgørelsen af skyldsspørgsmålet i forhold 3 og sagens omstændigheder i øvrigt tages kravet om godtgørelse for svie og smerte til Forurettede 2 ikke under påkendel-se, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1, 2. led.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
- 12 -
T h i k e n d e s f o r r e t:
Tiltalte straffes med fængsel i 6 år.
Hos tiltalte konfiskeres tre knive og 9,95 gram hash.
Byrettens afgørelse om godtgørelse og erstatning til Forurettede 1 stad-fæstes. Herudover skal tiltalte inden 14 dage betale yderligere 21.715 kr. med procesrente fra den 27. juli 2023 til Forurettede 1 ved advokat Axel Pallesen.
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Henrik Twilhøj Hanne Aagaard Rasmus Lindhardt Jensen
(kst.)