Højesteret ændrer landsrettens ophævelse og fastsætter erstatning og godtgørelse for tort i sag om mishandling og blufærdighedskrænkelse

UDSKRIFT

AF

HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM

afsagt fredag den 4. september 2009

Sag 428/2008

(1. afdeling)

Forurettede 1 ved værgen Forurettede 2

(advokat Knud Sander, beskikket)

mod

Tiltalte

(advokat Lars Lindhard, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 8. november 2007 og af Vestre Landsrets 10. afdeling den 29. maj 2008.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Walsøe, Jytte Scharling, Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne og Jens Peter Christensen.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, Forurettede 1 ved værgen Forurettede 2, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Tiltalte, skal betale 35.000 kr. med procesrente fra den 22. januar 2007.

Tiltalte har påstået stadfæstelse af landsrettens dom, subsidiært betaling af et mindre beløb end 35.000 kr.

Anbringender

Forurettede 1 ved værgen Forurettede 2 har til støtte for sin påstand om godtgørelse efter er-statningsansvarslovens § 26, stk. 3, anført, at volden er udøvet af stedfaderen næsten dagligt

- 2 -

og systematisk over en periode på ca. 2½ år mod steddatteren, der da var mellem 5 og 8 år. Volden har medført alvorlig utryghed og angst hos hende.   

Til støtte for godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, har hun anført, at der er tale om en grov sædelighedsforbrydelse mod en 8-årig, der var Tiltaltes sted-datter, og som boede i hans hjem.

Tiltalte har til støtte for sin påstand om stadfæstelse af landsrettens dom anført, at den udøvede vold har karakter af enkeltstående episoder, selv om volden har forekommet over en længere periode. Der har således ikke været tale om systematisk vold i form af et nøje planlagt forløb. Han har endvidere anført, at der, hvad angår blufærdighedskrænkelsen, er tale om et enkeltstående forhold, som ikke er særlig groft.

Højesterets begrundelse og resultat

Tiltalte er dømt for mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, ved næsten dagligt over en periode af mere end 2½ år at have udsat sin steddatter, Forurettede 1, der da var 5-8 år, og som boede hos ham, for systematisk vold som beskrevet i anklageskriftet. Han er endvidere dømt for et forhold af blufærdighedskrænkelse begået, da Forurettede 1 var 8 år.   

Højesteret finder, at den udøvede vold må have medført alvorlig utryghed og angst hos Forurettede 1, og at volden efter sin karakter også har været egnet til at påføre hende en længere-varende psykisk belastning.   

Der er herefter grundlag for at tilkende Forurettede 1 en godtgørelse i medfør af erstatningsan-svarslovens § 26, stk. 3.   

Højesteret finder endvidere, at der efter den begåede blufærdighedskrænkelses karakter er grundlag for at tilkende Forurettede 1 en godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2.   

Højesteret finder, at godtgørelsen samlet kan fastsættes som af byretten til 20.000 kr.

Højesteret tager herefter appellantens påstand til følge med et beløb på 20.000 kr. med rente som nedenfor bestemt.

- 3 -

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 20.000 kr. med procesrente fra den 22. januar 2007 til Forurettede 1 ved værgen Forurettede 2.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til stats-kassen.   

Godtgørelse i anledning af strafbare krænkelser

Dom afsagt den 4. september 2009.

Sag 428/2008

Forurettede 1 ved værge Forurettede 2

mod

Tiltalte

Godtgørelse i anledning af strafbare krænkelser

Tiltalte var blevet dømt for mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, ved næsten dagligt over en periode af mere end 2½ år at have udsat sin steddatter Forurettede 1, der da var 5 - 8 år, og som boede hos ham, for systematisk vold som beskrevet i anklageskriftet. Tiltalte var endvidere blevet dømt for et forhold af blufærdighedskrænkelse begået over for Forurettede 1, da hun var 8 år.

Forurettede 1 havde imidlertid ikke ved landsrettens ankedom fået medhold i et krav om, at Tiltalte skulle betale godtgørelse i anledning af krænkelserne. Med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragte hun særskilt landsrettens bestemmelse om afslag på krav om godtgørelse.

Højesteret fandt, at den udøvede vold må have medført alvorlig utryghed og angst hos Forurettede 1, og at volden efter sin karakter også havde været egnet til at påføre hende en længerevarende psykisk belastning. Der var herefter grundlag for at tilkende Forurettede 1 en godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, hvorefter den ansvarlige for en krænkelse begået ved en forbrydelse, der har indebåret et særligt groft indgreb mod en andens person eller frihed, skal betale den forurettede en godtgørelse. Højesteret fandt endvidere, at der efter den begåede blufærdighedskrænkelses karakter var grundlag for at tilkende Forurettede 1 tortgodtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2.

Højesteret fastsatte samlet godtgørelsen til 20.000 kr.

Højesteret ændrede dermed landsrettens dom, men stadfæstede byrettens dom.