Retsbog
Den 6. oktober 2009 kl. 13:28 blev retten sat i retssal 2 af Dommer.
Der blev foretaget i offentligt retsmøde
sag nr. BS 2A-3125/2008:
Sagsøger A/B
c/o Virksomhed
Adresse 1
København
mod
Sagsøgte
Adresse 2
København
Ingen indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes sagsøgtes brev af 20. juli 2009 med sagsøgtes accept af ret-tens tilkendegivelse og bemærkninger til fastsættelsen af sagsomkostninger.
Endvidere fremlagdes sagsøgers processkrift af 13. august 2009, sagsøgtes processkrift af 3. september 2009, sagsøgtes brev af 9. september 2009 med bilag, sagsøgesr processkrift af 16. september 2009 samt sagsøgtes proces-skrift af 24. september 2009 alle vedrørende sagens omkostninger.
Retten bemærkede, at sagen er sluttet efter endt hovedforhandling med sag-søgtes accept af rettens tilkendegivelse, der gav sagsøger fuldt ud medhold. Sagsøgte har under hele sagen været repræsenteret af advokat Helle Vibeke Poulsen, først som privat antaget og siden som beskikket i medfør af retsple-jelovens § 259, stk. 3. Sagsøgte har stedse påstået frifindelse. Sagsøgte skal derfor erstatte sagsøgers udgifter ved retssagen, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1.
Herefter forholdes vedrørende sagens omkostninger som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der efter sagens udfald er tilkendt retsafgift 41.180 kr. under henvisning til, at retten ved upåanket kendelse af 2. december 2008 har fastsat retsafgiften ud fra den oplyste værdi af den pågældende andel stor 1.702.989 kr. Under hensyn til, at sagsøger har foreslået sagsomkostningerne fastsat til samlet 87.500 kr., fastsættes et passende beløb til dækning af udgift
til advokatbistand til 46.320 kr.
Retten bestemte, at Sagsøgte inden 14 dage til Sagsøger A/B, c/o Virksomhed, skal betale sagens omkostninger med 87.500 kr.
Der fremlagdes endvidere breve af 13. juli og 24. september 2009 fra den for sagsøgte beskikkede advokat, advokat Helle Vibeke Poulsen, med anmod-ning om salær.
Der tillagdes advokat Helle Vibeke Paulsen i salær 24.000 kr. med tillæg af moms, der betales endeligt af statskassen, idet der efter sagens omstændighe-der ikke findes fuldt tilstrækkeligt grundlag for at pålægge sagsøgte at refun-dere statskassens udgifter, jf. retsplejelovens § 259, stk. 3, 2. pkt., jf. § 332, stk. 2.
Retten bemærkede, at sagsøger fejlagtigt har indbetalt berammelsesafgift med 20.950 kr. og ikke som opgjort af retten 20.590 kr. Retten tilbagebeta-ler sagsøger differencen på 360 kr.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
Dommer