Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten ændrer byrettens omkostningsafgørelse, således at kærende, tidligere sagsøgte skal betale et lavere beløb i sagsomkostninger til indkærede andelsboligforening, tidligere sagsøger

Østre LandsretCivilsag2. instans5. oktober 2010
Sagsnr.: 16628/22Retssagsnr.: BS-2192/2010-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-2192/2010-OLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16628/22
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantHelle Vibeke Paulsen; Rettens personaleRosenløv; Rettens personaleLone Kerrn-Jespersen; PartsrepræsentantOle Arne Gottlieb; Rettens personaleLine Korne-rup Flittner

Kendelse

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 5. oktober 2010 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Rosenløv, Lone Kerrn-Jespersen og Line Korne-rup Flittner (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.

Der foretoges   

21. afd. kære nr. B-2192-10:

Kærende, tidligere Sagsøgte

(advokat Helle Vibeke Paulsen)

mod

Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B

(advokat Ole Arne Gottlieb)

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 15. oktober 2009, hvorved Kærende, tidligere Sagsøgte har kæret Københavns Byrets omkostningsafgørelse af 6. oktober 2009 (BS 2A-3125/2008), domme-rens fremsendelsesbrev af 14. juli 2010 og fuldstændig udskrift af retsbogen med den kæ-rede afgørelse.

Endvidere fremlagdes Kærendes, tidligere Sagsøgte brev af 22. oktober 2009, Indkærede A/Bs, tidligere Sagsøger A/B brev af 23. oktober 2009 med kæresvarskrift, Kærendes, tidligere Sagsøgte brev af 19. no-vember 2009, kærereplik af 17. februar 2010 med bilag A-C samt kæreduplik af 13. april 2010.

Sagsfremstilling

- 2 -

Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B anlagde den 2. juni 2008 sag mod Kærende, tidligere Sagsøgte med påstand om, at han skulle tilpligtes at fraflytte sin lejlighed i Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B inden en af retten fastsat frist. Det fremgår af sagen, at Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B havde ekskluderet Kærende, tidligere Sagsøgte af foreningen.

Til brug for retsafgiftsberegningen oplyste Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B, at andelsboligforeningen på en generalforsamling i april 2008 – og dermed umiddelbart inden stævningens indgivelse – havde vedtaget at lægge den offentlige vurdering til grund for beregning af andelsværdier. Værdien af Kærendes, tidligere Sagsøgte andelslejlighed udgjorde efter denne opgørelsesmetode 1.702.989 kr.   

Byretten bestemte ved upåkæret kendelse af 2. december 2008, at sagens værdi i medfør af retsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., skulle fastsættes til værdien af Kærendes, tidligere Sagsøgte andels-lejlighed på 1.702.989 kr.   

Boligretssagen mellem Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B og Kærende, tidligere Sagsøgte blev hovedforhandlet den 10. juli 2009. Boligretten fremsatte herefter en mundtlig tilkendegivelse, som Kærende, tidligere Sagsøgte efterfølgende accepterede.

Parterne udvekslede herefter processkrifter om omkostningsfastsættelsen. I et processkrift af 13. august 2009 foreslog Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B af hensyn til Kærende, tidligere Sagsøgte, at byretten alene pålagde ham at betale i alt 87.500 kr. i sagsomkostninger til Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B til dækning af udgifter til advokat og retsafgift, selvom Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B efter de vejledende takster ville have krav på et større beløb.

Kærende, tidligere Sagsøgte bemærkede under skriftvekslingen, at Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B efter retsafgiftslo-vens § 2, stk. 6, skulle have tilbagebetalt 1/3 af afgiften for hovedforhandlingen.   

Byretten tilkendte ved den påkærede kendelse Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B sagsomkostninger med i alt 87.500 kr., idet der er tilkendt 41.180 kr. i retsafgifter og 46.320 kr. til dækning af ud-gift til advokatbistand.

Kæremålet er skriftvekslet for byretten, og byretten har, da sagen blev sendt til landsretten, ved retsbog af 14. juli 2010 besluttet, at der, jf. retsafgiftslovens § 66, stk. 1, ikke er

- 3 -

grundlag for at ændre beregningen af retsafgiften fastsat ved kendelsen af 2. december 2008.   

Byretten har, jf. retsbogen af 14. juli 2010, bemærket, at Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B efter retsaf-giftslovens § 2, stk. 6, skulle have tilbagebetalt 6.870 kr. af den betalte retsafgift. Byretten besluttede derefter, at Kærende, tidligere Sagsøgte stadig skulle betale omkostninger til Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B med 87.500 kr. Begrundelsen herfor var, at Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B allerede havde nedsat sit krav på sagsomkostninger væsentligt til samlet 87.500 kr.   

Påstande

Kærende, tidligere Sagsøgte har anmodet om, at byretten henholdsvis landsretten meddeler ekstraordinær tilladelse til at kære byrettens kendelse af 2. december 2008 om beregning af retsafgift.

Kærende, tidligere Sagsøgte har endvidere nedlagt påstand om hjemvisning, subsidiært omgørelse, idet Kærende, tidligere Sagsøgte har gjort gældende, at han ikke skal erstatte Indkærede A/Bs, tidligere Sagsøger A/B udgift til rets-afgift, der er opkrævet med urette, og ikke skal betale omkostninger til Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B, mere subsidiært at Kærende, tidligere Sagsøgte skal betale omkostninger med et mindre beløb.   

Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B har påstået stadfæstelse og nedlagt påstand om tilkendelse af kæremåls-omkostninger.

Byretten har tillagt kæremålet opsættende virkning og har ved sagens fremsendelse den 14. juli 2010 henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes sålydende

k e n d e l s e :

Kærende, tidligere Sagsøgte er ikke afgiftspligtig efter retsafgiftsloven, og han har derfor ikke adgang til at kære byrettens afgørelse af 2. december 2008 om retsafgift, jf. herved U 1996.1381 S. Allerede af denne grund ville landsretten ikke kunne give tilladelse til kære trods kæ-refristens overskridelse.

- 4 -

Byretssagen er sluttet efter endt hovedforhandling med Kærendes, tidligere Sagsøgte accept af rettens til-kendegivelse, der gav Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B fuldt medhold. Kærende, tidligere Sagsøgte skal derfor betale sagsomkostninger til Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B i medfør af retsplejelovens § 312, stk. 1, idet lands-retten ikke finder, at særlige grunde taler for at ophæve omkostningerne, jf. retsplejelovens § 312, stk. 2.   

Efter retsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., bestemmes en sags værdi – og dermed udgangs-punktet for retsafgiftsberegningen – efter påstanden i stævningen. Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B har un-der byretssagen nedlagt påstand om, at Kærende, tidligere Sagsøgte tilpligtes at fraflytte lejligheden, in-den en af retten fastsat frist.

Afgørelserne gengivet i UfR 2003.186 V og UfR 2003.2644 Ø fastslår, at sager vedrørende eksklusion af andelshavere har en økonomisk værdi, der opgøres til værdien af den pågæl-dende andel i andelsboligforeningen.

Ændringen af lov om retsafgifter, som er gennemført ved lov nr. 1436 af 22. december 2004, findes ikke at ændre herpå. Af de almindelige bemærkninger pkt. 3.2. til lovforslaget fremgår bl.a.:   

”Reglerne om opgørelse af sagens værdi foreslås ændret således, at hvis på -standen er betinget af en modydelse, medregnes kun nettoværdien af påstanden ved beregningen af rets afgiften.”

I de særlige bemærkninger til lovforslagets § 3 hedder det bl.a.:   

”Reglen om, at der ved opgørelsen af sagens værdi, ikke skal tages hensyn til værdien af en modydelse, hvoraf et krav måtte være betinget, foreslås ophævet, jf. pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Fremover vil der således skulle tages hensyn til værdien af en modydelse, hvoraf et krav måtte være be-tinget, således at sagens værdi opgøres som nettoværdien af påstanden. Dette medfører en mindre retsafgift end i dag.

Det forudsættes i øvrigt, at der fremover ved opgørelse af værdien af sager om fast ejendom – ligesom i andre sager – lægges vægt på den konkrete påstand i sagen og ikke på, hvad der forudsætningsvis skal tages stilling til. Hvis sagsø-geren har nedlagt påstand om tilkendelse af erstatning for sagsøgtes påståede uberettigede ophævelse af en aftale om køb af fast ejendom, er sagsgenstan-dens værdi således erstatningens størrelse. Det samme gælder, hvor sagsøgeren har nedlagt påstand om erstatning for sagsøgtes påståede misligholdelse af en

- 5 -

aftalt om køb af fast ejendom, og hvor kravet bl.a. er afhængig af, om sagsøge-rens ophævelse af aftalen var berettiget.”

Af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004, der lå til grund for bl.a. nævnte ændring af retsafgiftsloven, fremgår af s. 243 bl.a.:

”Når kravet er betinge t af en modydelse, bør værdien af modydelsen imidlertid – i modsætning til i dag – fradrages ved opgørelsen af sagsgenstandens værdi, således at der kun skal betales retsafgift af nettoværdien af påstanden. Hvis parten får medhold i en sådan betinget påstand, vil betingelsen fremgå af doms-konlusionen, og et fradrag for modydelsens værdi er således i overensstemmel-se med princippet om, at retsafgiften skal betales af det, sagen i formel forstand drejer sig om. Samtidig er det forskellen mellem værdien af kravet og værdien af modydelsen, som parterne reelt tvister om.”

Den konkrete påstand i denne sag angår en forpligtelse til at fraflytte lejligheden. Sagen omhandler dermed spørgsmålet om, hvorvidt Kærende, tidligere Sagsøgte med rette er ekskluderet af an-delsboligforeningen, med den virkning at Kærende, tidligere Sagsøgte er forpligtet til at lade foreningen sælge lejligheden og udbetale provenuet til Kærende, tidligere Sagsøgte.

Den nedlagte påstand angår dermed hverken efter sin ordlyd eller sit indhold en modydelse i den ovenfor nævnte forstand.   

Landsretten finder på den baggrund, at Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B har krav på hos Kærende, tidligere Sagsøgte at få erstattet den retsafgift på 34.319 kr. (41.180 kr. – 6.870 kr.) beregnet af lejlighedens værdi, som foreningen har betalt i medfør af retsafgiftslovens § 3, stk. 1.

Det forhold, at den offentlige vurdering, som Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B har lagt til grund for opgø-relse af andelsværdien, måtte overstige ejendommens reelle handelsværdi, samt at Kærendes, tidligere Sagsøgte andel efter hovedforhandlingens gennemførelse er overdraget for et væsentligt la-vere beløb, kan ikke føre til andet resultat.

Byretten har ved kendelse af 14. juli 2010 omgjort sin omkostningsafgørelse truffet ved den påkærede kendelse af 6. oktober 2009, idet der i realiteten er tillagt Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B 6.870 kr. yderligere i sagsomkostninger til dækning af udgift til advokatbistand. En sådan omgørelse har ikke hjemmel i retsplejelovens § 396, stk. 1, og ej heller i retsplejelovens § 222, jf. afgørelsen gengivet i U 1987.186 V.

- 6 -

Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B fik ved den påkærede kendelse 46.320 kr. til dækning af udgift til advo-katbistand. Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B har påstået stadfæstelse.   

Henset til sagens værdi, dens karakter omfang og forløb sammenholdt med Indkærede A/Bs, tidligere Sagsøger A/B påstand vedrørende sagsomkostninger finder landsretten, at Kærende, tidligere Sagsøgte skal betale sagsomkostninger til Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B med i alt 80.630 kr., heraf 34.310 kr. til dækning af retsafgifter og 46.320 kr. til dækning af udgift til advokatbistand.

Byrettens afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

T h i b e s t e m m e s :

Byrettens omkostningsafgørelse af 6. oktober 2009 ændres, således at Kærende, tidligere Sagsøgte skal betale sagsomkostninger til Indkærede A/B, tidligere Sagsøger A/B med 80.630 kr., heraf 34.310 kr. til dækning af retsafgift og 46.320 kr. til dækning af udgift til advokatbistand.

Beløbet skal betales inden 14 dage.   

Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.

Kæreafgiften tilbagebetales kærende.

Retten hævet.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 16628/22
Rettens sags nr.: BS-2192/2010-OLR
Afsluttet
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 16627/22
Rettens sags nr.: BS-3125/2008-KBH
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb