Gå til indhold
Tilbage til søgning

Dom ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i byretten, da betingelser for behandling som tilståelsessag ikke havde været til stede

Østre LandsretStraffesag2. instans11. oktober 2010
Sagsnr.: 16613/22Retssagsnr.: SS-2171/2010-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Hjemvist
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-2171/2010-OLR
Sagstype
Tilståelsessag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16613/22
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleGunst Andersen; Rettens personaleMichael Dorn; Rettens personaleKristine Schmidt Usterud; PartsrepræsentantMikael Dreyer

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 11. oktober 2010 af Østre Landsrets 4. afdeling

(landsdommerne Gunst Andersen, Michael Dorn og Kristine Schmidt Usterud (kst.) med domsmænd).

4. afd. a.s. nr. S-2171-10:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 1970))

(advokat Mikael Dreyer, besk.)

Roskilde Rets dom af 29. juni 2010 (9-3522+3511/2010) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Landsretten rejste spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for behandling af sagen i byret-ten som tilståelsessag var opfyldt, jf. retsplejelovens § 837.

Advokat Michael Dreyer oplyste, at tiltalte i byretten ikke erkendte sig skyldig i overtræ-delse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2, nr. 2. Han er opmærksom på, at det af by-rettens dom fremgår, at tiltalen omfatter overtrædelse af denne bestemmelse, og at domme-ren i sin begrundelse har anført, at bestemmelsen ikke finder anvendelse.

Tiltalte vil ikke udtale sig mod, at sagen hjemvises til byretten.

- 2 -

Anklagemyndigheden vil ikke udtale sig imod, at byrettens dom ophæves, og at sagen hjemvises til fornyet behandling i byretten i givet fald under medvirken af domsmænd.

Landsrettens begrundelse og resultat.

Når henses til, at tiltalte ikke har afgivet en uforbeholden tilståelse i forhold til den rejste tiltalte, finder landsretten, at betingelserne for at behandle sagen som tilståelsessag, jf. rets-plejelovens § 831, ikke har været til stede i forbindelse med byrettens behandling af sagen.

Som følge heraf ophæver landsrettens byrettens dom og hjemviser sagen til fornyet be-handling i byretten.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behand-ling i byretten.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

(Sign.)

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 16613/22
Rettens sags nr.: SS-2171/2010-OLR
Hjemvisning
1. instansRetten i RoskildeROS
DDB sags nr.: 16612/22
Rettens sags nr.: SS-3522/2010-ROS
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb