Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 7. december 2011 af Østre Landsrets 16. afdeling
(landsdommerne Kaspar Linkis, Thomas Lohse og Gitte Arildsen (kst.)).
16. afd. a.s. nr. B-532-11:
Vattenfall A/S
(advokat Jakob Kristensen)
mod
POLSTEAM Shipping Co. Ltd. Limassol
(advokat Henrik Thal Jantzen)
Københavns Byrets dom af 1. februar 2011 (BS 99-7769/2009) er anket af Vattenfall A/S med påstand om frifindelse.
Indstævnte, POLSTEAM Shipping Co. Ltd. Limassol, har påstået stadfæstelse.
Sagsfremstilling
Vattenfall A/S er et dansk energiselskab, som i Danmark driver virksomhed med el-produktion, herunder ved Amagerværket. I 2006 købte Vattenfall A/S 90.000 tons kul af det schweiziske selskab Transcor AG. Af kulkøbsaftalen mellem disse parter fremgår blandt andet:
”…
- 2 -
2. Quantity
2.1 The Sellers have sold and the Buyers have bought about 90,000 metric tons of Russian Kuzbass Coal in 3 shipments of approx. 25 – 35,000 metric tons 10% MOLOO each on terms CIF Amager Power Station, Copenhagen, Den-mark.
…
9. Discharging Conditions
9.1 Discharging rate at Amager Power Plant for vessels carrying below 10,000 mts of cargo is 7,500 mts. per WWD SHEXUU – but always minimum 24 hours SHEXUU.
…
9.2 Discharging rate at Amager Power Plant for vessels carrying above 10,000 mts of cargo is 10,000 mts. per WWD SHINC. Notice of readiness may be ten-dered anytime day or night SHINC. Turntime is 12 hours unless used, in which case actual time used to count.
9.3 Demurrage as per charter party (US$ 13,500 per day). Half despatch.
…
14.7
In the coal transaction the following documents are in force:
This contract
Incoterms, latest edition
Charter Party
…”
Transcor AG var således ifølge kulkøbsaftalen ansvarlig for transport af kullet og bar en-hver risiko for skader og omkostninger indtil levering på Amager Power station.
Transcor AG indgik befragtningsaftale (certeparti) med Rederiet Polsteam Shipping Co. Ltd., Limassol (herefter Polsteam) om transport af kullet fra Polen til Danmark. Af certe-partiet, hvori Polsteam er angivet som ”Owner” og Transcor AG som ”Charterer” og hvori ”consignee” må forstås som modtager/køber af godset dvs. Vattenfall A/S, fremgår blandt andet:
”…
9. The cargo to be discharged by consignee at port of discharge free of expense and risk to the vessel, at the average rate of …
…
20. Any damage by stevedores shall be settled directly between Owner and stevedores.
…”
I tillæg til certepartiets standardklausuler blev aftalt følgende blandt andet:
- 3 -
”…
41.Stevedore damage
Any Stevedore damage or dispute arising therefrom is to be settled directly be-tween Owners and the stevedores and time used in repairing such damage shall be for Owners account. Where necessary, however, Charterers will offer assis-tance and cooperation regarding the settlement of such damage with the steve-dores.
…
43.Demurrage
If longer detained at load/discharge, Charterers to pay demurrage at rate of USD 13,500 per day and pro rata if sooner dispatched at load/discharge, Vessel to pay Charterers dispatch money at half demurrage rate per day and pro rate for working time saved.
…”
Vattenfall A/S forestod selv losningen og var derfor både køber og stevedore ved losning.
Skibet ankom til Amagerværket den 15. marts 2007 kl. 05.40. Under losning påførte steve-dorer den 17. marts 2007 kl. 14.10 skader på skibet. Samme dag kl. 20.30 var losningen færdig. Reparationerne af skaderne var færdige den 21. marts kl. 03.00, og skibet sejlede fra havnen den 21. marts kl. 09.30.
Skibet blev forsinket 3 dage og 13 timer grundet reparationerne.
Vattenfall A/S anerkendte ansvaret for skaderne på skibet og refunderede rederiet de af-holdte omkostninger til reparation, men afviste at betale erstatning for driftstab i det tids-rum skibet blev repareret.
Tabopgørelsen
I stævningen har Polsteam oplyst, at tabet er baseret på en beregning af rederiets gennem-snitlige tab pr. dag beregnet på grundlag af tre rejser før og tre rejser efter den pågældende rejse, svarende til en gennemsnitlig dagsrate på USD 15.618,79, og Polsteam har som do-kumentation fremlagt følgende skema:
- 4 -
Stævningsbeløbet fremkommer herefter som det samlede tab i 3 dage og 13/24 dag á 15.618,79 USD.
Tabsopgørelsen har været genstand for særlige bemærkninger i parternes skriftveksling for byretten.
Vattenfall A/S har i svarskriftet anført blandt andet:
”…
Sagsøger har alene fremlagt en opgørelse af et ”tidstab” , som tilsyneladende baserer sig på gennemsnittet af andre transporter foretaget af sagsøgers skib. Det er ikke dokumenteret, at sagsøger har lidt et faktisk tab som følge af for-sinkelsen ved AMV. Sagsøger har ikke dokumenteret, at der i perioden, hvor reparationen fandt sted, er mistet indtægter på fragt, eller at der i øvrigt som følge af forsinkelsen er indtruffet et tab. Det gøres derfor gældende, at sagsøgte også af den grund må frifindes for det nedlagte erstatningskrav.
Såfremt sagsøger ønsker at dokumentere et tab, må dette ske ved fremlæggelse af relevante dokumenter for de pågældende fragtaftaler, samt dokumenterede beregninger af den tabte indtjening.
…”
Polsteam har i replikken anført blandt andet:
”…
Sagsøgte har gjort indsigelser over for tabsdokumentationen.
Forholdet er, at skibet, såvel før som efter transporterne, var beskæftiget i rej-sebefragtninger – svarende til den fremlagte rejsebefragtningsaftale med Tran-scor AG.
- 5 -
Det er derfor ikke muligt at foretage en direkte opgørelse af tidstabet, som hvis skibet var beskæftiget i tidsbefragtning, hvor tabet var identisk med den mang-lende tidsfragt.
Når rederiet som her indgår aftale direkte med lasteinteresser om udførelse af konkrete rejser, kan tidstabet kun opgøres indirekte. Fragten udgør et fast beløb i forhold til rejsens længde og lastemængde, og tidstabet kan derfor alene opgøres i forhold til den tid, det gennemsnitligt tager at udføre sådanne rejsebefrragtninger set i forhold til skibets nettoindtægter under de enkelte rejsebefragtninger.
Derfor er den eneste retvisende måde at opgøre tidstabet på at foretage en op-gørelse af skibets nettoindtægter pr. dag på grundlag af et passende antal rejser, som her 3 rejser før og 3 rejser efter hændelsen.
Opgørelsen … er baseret herpå, hvorved skibets tidstab pr. dag er opgjort til USD 15.618,79.
Som det fremgår, er dette tal væsentligt under …., men ligger rent faktisk på niveau med den demurragerate på USD 13.500, som sagsøgte selv havde for-pligtet sig til at betale Transcor AG, hvis der opstod forsinkelser under losnin-gen, jf. købsaftalen pkt. 9.3.
Sagsøgte opfordres … til at oplyse, hvilke konkrete dokumenter sagsøgte måt-te ønske fremlagt.
…”
Vattenfall A/S har i duplikken anført blandt andet:
”…
Sagsøgte har i svarskriftet opfordret sagsøger til at dokumentere et faktisk tab. Sagsøger er ikke i replikken fremkommet med sådan dokumentation. Sagsøger henviser alene til opgørelsen i stævningen, hvor sagsøger angiveligt har beregnet et dagligt gennemsnit af indtjeningen (result) ved faktiske transporter foretaget før og efter transporten i nærværende sag. Det beregnede gennemsnit er ikke dokumenteret, det fremgår hverken, hvornår rejserne er gennemført, hvorledes indtjeningen er beregnet, eller på baggrund af hvilke certepartier dette er sket.
…
I replikken angiver sagsøger, at et tab alene kan opgøres indirekte, da der er tale om rejsebefragtning, hvor indtjeningen i modsætning til tidsbefragtning afhænger af, hvor hurtigt en konkret transport kan foretages. Sagsøgte er for så vidt enig i, at beregningen bliver en anden ved rejsebefragtning end ved tidsbe-fragtning, men det ændrer ikke ved det grundlæggende forhold, at sagsøger må dokumentere konkrete transporter, der ikke har kunnet foretages som følge af forsinkelsen, eller som har måttet udskydes med den uundgåelige følge, at hele rækken af senere transporter har måttet udskydes med tab som følge. Kan sag-
- 6 -
søger dokumentere sådanne konkrete transporter, må sagsøger sagligt og objek-tivt redegøre for den forventede tid til udførelse af sådanne transporter.
…”
Polsteam har i påstandsdokument for byretten anført blandt andet:
”…
Hvad angår tabsopgørelsen, fastholdes det, at tabet er opgjort helt i overens-stemmelse med almindelig anerkendt praksis for tidstabsopgørelser for skib, der ikke er i fast beskæftigelse (under et tidscerteparti), men derimod arbejder i spotmarkedet med enkeltstående rejser (trampfart).
…”
Procedure
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
Landsrettens begrundelse og resultat
Certepartiets klausul 41 må efter ordlyden af bestemmelsen sammenholdt med certepartiets øvrige bestemmelser, herunder klausul 43, og under hensyn til klausulens placering i en aftale mellem Polsteam som skibsejer og Transcor AG som befragter naturligt forstås såle-des, at krav i anledning af skader på skibet forårsaget af stevedore skal gøres gældende mod stevedore og ikke befragter, og at forsinkelser, der opstår som følge af reparation af stevedoreskader, ikke kan gøres gældende mod befragter efter certepartiets bestemmelser om ”demurrage” .
Landsretten finder på denne baggrund, at certepartiets klausul 41 ikke begrænser Polsteams mulighed for at rejse krav om erstatning uden for kontrakt for driftstab i reparationstiden mod Vattenfall A/S som stevedore.
Polsteam har som dokumentation for det påberåbte tab fremlagt et skema, som angiveligt indeholder oplysning om det pågældende skibs indtjening ved 3 sejladser før og 3 sejladser efter reparationen af den omhandlede skade.
Polsteam har ikke fremlagt nogen underliggende dokumentation vedrørende disse sejlad-ser, herunder med hensyn til datoer for sejladserne samt de med sejladserne forbundne ind-
- 7 -
tægter og udgifter. Under disse omstændigheder finder landsretten, at Polsteam ikke har bevist, at selskabet har lidt et økonomisk tab som følge af, at skibet på grund af reparation af skader måtte ligge stille i 3 dage og 13 timer.
På denne baggrund frifindes Vattenfall A/S.
Polsteam skal betale sagsomkostninger for begge retter til Vattenfall A/S med i alt 65.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand samt 7.680 kr. til retsafgift for landsretten. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til de relativt korte hovedforhandlinger i sagen samt sagens juri-diske kompleksitet.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom ændres, således at appellanten, Vattenfall A/S, frifindes.
I sagsomkostninger for landsretten og byretten skal indstævnte, Rederiet Polsteam Ship-ping Co. Ltd., Limassol, betale 65.000 kr. til appellanten, Vattenfall A/S.
Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
(Sign.)