Kendelse
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG
HØJESTERETS KENDELSE
afsagt torsdag den 10. april 2008
Sag 312/2007
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(advokat Torben Bagge, e.o.)
I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 18. afdeling den 2. april 2007. Proces-bevillingsnævnet har den 20. juni 2007 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbringes for Hø-jesteret.
I påkendelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Poul Sørensen, Peter Blok, Jytte Scharling og Thomas Rørdam.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået, at landsrettens kendelse ophæves, og at sagen hjemvises til realitetsbehandling i landsretten.
Tiltalte har påstået stadfæstelse.
Sagsfremstilling
Tiltalte blev ved Københavns Byrets dom af 15. august 2006 idømt 4 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, § 173, jf. § 172, og lov om forbud mod visse dopingmidler. Han blev ved samme dom frifundet for overtrædelse af straf-felovens § 191 og § 290.
- 2 -
Umiddelbart efter afsigelsen af dommen ankede den mødende politifuldmægtig dommen til domfældelse efter anklageskriftet og til skærpelse. Det hedder i Københavns Byrets retsbog af 15. august 2006 bl.a.:
”Anklageren oplyste, at han af statsadvokaten er blevet bemyndiget til at anke dommen på stedet.
Anklageren udleverede ankemeddelelse udfærdiget og underskrevet af Københavns Po-liti.
Forsvareren bemærkede, at ankemeddelelsen ikke synes at være lovlig, idet den ikke fremstår som udfærdiget af Statsadvokaten eller på dennes vegne, og nedlagde princi-palt påstand om afvisning af anken subsidiært kontraankes dommen med påstand om formildelse.”
I et telefonnotat af 20. juli 2006 udfærdiget af politifuldmægtigen hedder det:
”Undertegnede har d.d. telefonisk kontaktet vsa. Person og kort forelagt problemstillingen omkring Tiltalte-sagen. Undertegnede blev herefter bemyndiget til at anke afgørelsen.
I givet fald skulle der udleveres ankeskrift og det skal tilføres retsbogen at ankeskrift blev udleveret.”
Anbringender
Anklagemyndigheden har navnlig anført, at den dagældende retsplejelovs § 962, stk. 1, alene forudsætter, at dommen er afsagt, før anke kan iværksættes, men ikke, at der ikke kan være truffet beslutning herom af statsadvokaten forud for dommens afsigelse. Landsrettens syns-punkt om, at statsadvokaten ikke kan benytte sin ankebeføjelse ved forud for dommens afsi-gelse at bemyndige politidirektøren eller den mødende anklager til at udøve beføjelsen på statsadvokatens vegne, har ikke støtte i § 962, stk. 1, nu retsplejelovens § 901, eller forarbej-derne hertil. Anklagemyndighedens forståelse støttes tillige af, at den nugældende § 901 an-vender udtrykket ”anklagemyndigheden” mod tidligere i § 962 ”statsadvokaten” . Der er heller ikke i praksis opstillet et krav om, at ankemeddelelsen skal være underskrevet af statsadvo-katen, jf. bl.a. U 1972.646 V.
- 3 -
Den udleverede ankemeddelelse opfyldte kravene til et anklageskrift, og det kan ikke tillæg-ges betydning, at det ikke fremgår, at anken er sket efter bemyndigelse, da dette fremgår af byrettens retsbog af 15. august 2006.
Der er et stort praktisk behov for, at statsadvokaten har mulighed for at bemyndige den mø-dende anklager til at anke en byretsdom, da det allerede ved domsafsigelsen kan stå klart, at der vil opstå vanskeligheder med rettidig forkyndelse. I den foreliggende sag havde Tiltalte oplyst, at han overvejede at flytte til Spanien, og han havde under sagens efterforskning unddraget sig varetægtsfængsling. Statsadvokaten forudså derfor store vanskeligheder med at forkynde ankemeddelelsen rettidigt. Det er konkret ubetænkeligt at acceptere anken på baggrund af den telefoniske bemyndigelse, da statsadvokaten var blevet sat ind i sagen og havde fået oplyst, at byretten den 5. juli 2006 havde bestemt, at anklage-myndigheden ikke måtte anvende aflytninger af nogle telefonsamtaler på berbisk som bevis. En frifindelse i sagens hovedforhold (forhold 1) vedrørende medvirken til forsøg på indsmug-ling af 638 kg hash var derfor en nærliggende mulighed. Statsadvokaten havde således alle-rede forud for dommens afsigelse mulighed for at vurdere ankespørgsmålet på betryggende måde.
Tiltalte har navnlig anført, at anken i formen ikke fremstår som lov-lig, da den ikke er udfærdiget af statsadvokaten. Der blev endvidere rettet i de bestemmelser, der blev domfældt for, hvorefter ankemeddelelsen blev fulgt op af en forkyndelse af en ny ankemeddelelse, uden at der blev rettet henvendelse til statsadvokaten. Det fremgår heller ikke af ankemeddelelsen, at anken er sket på vegne af statsadvokaten.
Anken er ikke sket i overensstemmelse med retsplejelovens regler, hvorefter det er statsadvo-katen, som har kompetencen til at anke byretsdomme. Kompetencen er tillagt statsadvokaten for at sikre en ensartet behandling, og fordi statsadvokaten er tilsynsmyndighed over for poli-tidirektørerne. Statsadvokaten må træffe afgørelsen om anke på grundlag af en vurdering af byrettens resultat og begrundelse. At statsadvokaten undlader at udføre denne opgave, fører til, at tilsynet er uden mening. En forlods delegation af kompetencen til at anke er endvidere i strid med hensynet til byretterne, et hensyn, som også har ført til, at appel ikke kan iværksæt-tes, før der foreligger en afgørelse fra byretten, jf. bl.a. U 2005.1685 V og U 2005.3310 Ø.
- 4 -
Delegation må derfor kræve udtrykkelig lovhjemmel, som ikke foreligger, hvilket understøt-tes af afgørelserne i U 1972.646 V og U 1971.906 Ø.
Højesterets begrundelse og resultat
Da tiltale i 1. instans er rejst før den 1. januar 2007, finder bestemmelsen i den dagældende § 962, stk. 1, i retsplejeloven anvendelse. Efter denne bestemmelse kan domme afsagt af en byret ankes af statsadvokaten. Bestemmelsen kan imidlertid ikke anses at være til hinder for, at statsadvokaten delegerer beføjelsen til at anke en byretsdom til politidirektøren, når særlige grunde taler for det, og delegation kan i så fald også ske, inden byrettens afgørelse foreligger. Forudgående delegation af ankebeføjelsen vil bl.a. være berettiget, hvis det forventes, at der i modsat fald kan opstå vanskeligheder med rettidig forkyndelse af en ankemeddelelse.
Som anført af anklagemyndigheden måtte det forventes, at der i den foreliggende sag kunne opstå vanskeligheder ved en senere forkyndelse af en ankemeddelelse. Da delegationen af ankebeføjelsen således har været berettiget, tager Højesteret anklagemyndighedens påstand til følge, således at landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til realitetsbehandling i landsretten.
Thi bestemmes :
Landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til realitetsbehandling i landsretten.